Lsning der lykkes Inklusion af elever med opmrksomhedsforstyrrelser i lse- og skriveundervisningen

Lektor Laura Emtoft og Lektor Sofia Esmann Lsning der lykkesInklusion af elever med opmrksomhedsforstyrrelser i lse- og skriveundervisningen

ProfessionsforskningTager udgangspunkt i den afdkningsforskning universiteterne producererEr handlingsorienteretRetter sig mod, hvad der giver mening i praksisfeltetUdgangspunktetFor mange elever prsterer for drligt i lse- og skriveundervisningen i forhold til deres potentialeElever med adfrdsproblemer og faglige problemer hvad kommer frst?Kan et tvrfagligt perspektiv p lse- og skriveundervisningen nuancere problemstillingen?Hvordan kan en lrer inkludere elever med opmrksomhedsforstyrrelser i lse- og skriveundervisningen?

Vores generelle observationsfokusHvordan starter timen?Hvordan er overgangen fra n opgave til en anden?Hvordan er relationen mellem elev og lrer?Hvordan er relationen eleverne imellem?Hvilke faktorer skaber klassens milj?Hvordan afsluttes timen?Hvad har eleven mon lrt i timen?

4Hvad mangler evt.?4Vi s atElever, der aldrig kommer i gangElever, der fr tingene frem, men gr i stElever, der har alt for mange ideer til lsningerElever, der ingen ideer har Elever, der ikke kan overskue, hvad de skal Elever, der har glemt, hvad de skalElever, der forstyrrerElever, der fr skld udElever, der sidder i dvale

Elever med eksekutive vanskelighederElever med opmrksomhedsforstyrrelser srligt tydeligt: ADHD og autisme + opmrksomhedsproblemer af mere mild karakter (eksekutive vanskeligheder)Eksekutive funktioner pragmatisk samlebegreb: et adfrdsmssigt udtryk, der bringes i spil, nr der stilles krav om: selvorganisering og problemlsning: mlrettet planlgning strategi - organisation Id planlgning adfrd arbejdshukommelse organiseringAfhnger af trning og modning tiden er en faktor.Hnger ikke sammen med intelligens, men ofte lav prstation

Hvor har jeg min strkeste eksekutive funktion p metakognitionsplan?Initiering Planlgge og organisere

Arbejdshukommelse

Organisering af materialer Monitorering

Hvor har jeg min svageste eksekutive funktion p metakognitionsplan?Initiering Planlgge og organisere

Arbejdshukommelse

Organisering af materialer MonitoreringEr det ikke et problem med kategoriseringHvis de bruges til at forklare, hvorfor vi ikke kan undervise ham eller hende eller at den pgldende elever ikke er i stand til at lre

I stedet br det vre udgangspunktet for undervisningen - ikke grunden til at lade vre InklusionInklusion fire aspekter: tilstedevrelse accept aktiv deltagelse prstation (Farrell, 1998)

Er det muligt gennem faglig inklusion at reducere i problem adfrd?Et skift i fokuspunkt fra social- til faglig inklusion (ex-bus 2013, Hattie, 2013)

Lrerens to veje til inklusionSocial inklusionFaglig inklusionHvordanObservation i forhold til kategorierne: ide og initiativ, planlgning, udfrelse, vurdering og justeringSystematisering af differentieringRedidaktisering af opgaverMuliggr faglig deltagelseTydelig feedback Observation Observation: Opmrksom iagttagelse. Man forsger p koncentreret vis at observere noget, der har pdagogisk betydning.Observation i en pdagogisk praksis krver knager og strukturer at anbringe observationer pAfgrns fokus til det, du observerer - en/f tingStruktureret observation ustruktureret observation (skemaer)Frste ordens observation anden ordens observation

13Test korttidshukommelse: Talrkke 8,6,1,9,7,2,0,1,0,5 - (Den har et begrnset kapacitet, oftest kun 7 tal, hvis vi skal huske det kan vi benytte strategier, fx knytte fortllinger til, frste maj (0501), frste EF-AFSTEMNING (1972), BEDSTEFAR (86): Derved reducerer vi antallet til tre.Pointe: Tnk hvis ambitionen er at vi skal observere og huske en times undervisning.Kan du stole p din hukommelse, hvis du ikke tager noter?Strategi: Noter, stikord, symboler kan give dig bedre mulighed for at kunne gengive, huske, citere, Langtidshukommelsens (permanent) kapacitet er overvldende, men krver vedligeholdelse. Godt hvis der er struktur og kategoriseret.13Vores bud p observationSkema 1: de eksekutive funktioner (ide og initiativ/planlgning/udfrelse/vurdering/justering)Skema 2 og 3: lsning og skrivning i forhold til de eksekutive funktioner.Kan kan nsten kan ikke kategorier (subjektiv tolkende) Fortolkning og refleksion i lbet af registreringen - boksen med kommentarerPointen er, at mange observationer har vist, at eleverne ikke deltager i lringsaktiviteter og derved ikke opnr faglig progressionGiver et blik p, hvor der opstr barrierer for lring

Forberedelse og gennemfrsel af observation: Hvem skal observere? 1. eller 2. orden?I hvilken grad skal man som observatr involvere sig i dem man observerer?Hvilke skemaer skal anvendes SKEMA 1, 2 eller 3Observationsskemaernes indhold er struktureret efter eksekutive funktioner SKEMA 1 og eksekutive vanskeligheder i forhold til lsning og skrivning SKEMA 2 og SKEMA 3

15Aktiv/passiv graden af social involvering bliver ogs bestemmende for hvilke (og hvor gode!) notater man kan tage undervejs. Skal dem der bliver observeret vide hvad fokus er ? Vil det pvirke dem til at agere unaturligt. Eksempel: hnden op! Den overordnede hensigt med observationen br vre tydelig og forstet af de implicerede. Bredt fokus: Socialantropologisk og sociologisk feltforskning man er ben for at se alle forhold: hvad interesserer dig som observatr? Hermed kan der anes strke og svage sider ved undervisningen. Fare: man risikerer at drukne i informationsstrmmen. Smalt fokus: mere struktureret/ kvantitativ orienteret forskning: strre njagtighed. Fokus og struktur m afgres af formlet med observationen. En kombination er mulig: bliver du interesseret i elevernes reaktion nr lreren stiller bne/lukkede sprgsml kan man samtidig vre ben for andre forhold som gr sig gldende undervejs. Stikord: prioriter subjektiver og verber (drenge, piger, gr, str, sidder, lytter osv). Man kan ikke f det hele med! Srg for at f det med der er mest vsentligt for observationens fokus. Pas m med ikke at generalisere: forskellige kontekster kan have stor betydning for elevernes ageren. Meget afgrnset fokus: meget struktureret registrerering/ bredt fokus: 15Id og initiativKanKan nstenKan ikkeKommentarerGr eleven i gang, nr han fr en opgave?Har eleven ideer til lsning af opgaven?Har eleven mange ideer til lsning af opgaven og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter? Kan eleven f ideer ved visuel sttte?Kan eleven f ideer ved verbal sttte?Kan eleven f ideer, hvis han fr sttte til struktur?Kan eleven sammen med andre f ideer til lsning af opgaven?Casen I 5.klasse skal de arbejde med den berettende genre. Klassens lrer er meget bekymret for drengen Asmus. Det er som om han aldrig kommer i gang med noget og er ganske desorienteret i forhold til, hvad der sker i klassen. De andre elever er ret trtte af ham og vlger ham fra, hvis det er muligt. Asmus faglige niveau vurderes til at vre noget under middel. ObservationssituationenAsmus ser p opgaven og ser sig omkring. De andre elever tager deres penalhus og hfte op af tasken og begynder at skrive. Efter lidt tid tager Asmus ogs sit penalhus frem og ser sig omkring, derefter kommer hftet frem. Lreren gr hen til Asmus og sprger, hvad han tror, drengen har oplevet. Asmus svarer, at det ved han ikke. Lreren siger til Asmus, at han skal se p billedet og prve at forestille sig, hvad drengen har lavet. Asmus siger, at han ikke kan finde ud af det her lort. Lreren gr videre. Asmus rejser sig og gr hen til en anden dreng og kigger, drengen sprger, hvad han laver. Asmus bevger sig videre og fr lige dasket lidt til en pige, som rber p lreren . Lreren beder Asmus om at stte sig p sin plads. Asmus svarer, at hun selv kan stte sig. Lreren beder Asmus om at g ud og f noget luft. Id og initiativKanKan nstenKan ikkeKommentarerGr eleven i gang, nr han fr en opgave?xAsmus gr ikke p nogen tidspunkt i gang med at lse opgaven. Han kikker rundt i klasenHar eleven ideer til lsning af opgaven?xDet virker umildbart ikke sdanHar eleven mange ideer til lsning af opgaven og er ideerne kvalificerende i forhold til opgavens karakter? xvides ikkeKan eleven f ideer ved visuel sttte?xja, delvist. Han kikker rundt og ser, hvad de andre elever gr og gr i nogen grad det sammeKan eleven f ideer ved verbal sttte?xDer er ikke respons p lrerens verbale sttteKan eleven f ideer, hvis han fr sttte til struktur?XEr endnu ikke forsgtKan eleven sammen med andre f ideer til lsning af opgaven?xHan opsger de andre elever, dog ikke med en faglig hensigtResultatet:af den konkrete observation:En dreng, der kopierer andre (visuel sttte)En dreng, der gerne vil i kontakt med de andreEn dreng i vanskeligheder (faglige), som kan udvikle sig

Behov for differentiering, hvis ikke Asmus skal g glip af for mange lringssituationer

Morten - caseLs casenUdfyld SKEMA 1 - individueltDiskutr, hvorfor I har sat krydserne i SKEMA 1, som I har (gruppe)Diskutr, hvilke tiltag I kan lave i forhold til MortenFlles opsamling

Et generelt blikNogen gange kan man have behov for et generelt blikEr der noget i klassen, der gr deltagelse besvrlig

Hvorfor differentieringEthvert barn er som alle andre og forskelligt fra alle andreBrn har brug for at tro p, at de kan blive bedre end de erBrn har brug for at finde mening i tingBrns hjerner har brug for at skabe forbindelser

Hvad er differentiering ikkeMange forskellige aktiviteter uden mlEt eksempel: Opgaver til romanlsningAt lave et nyt omslagAt konstruere kulisser til en scene i bogenAt tegne en af personerneAt omskrive romanens slutningAt udvikle en samtale mellem en af personerne i romanen med en person i en anden roman

DifferentieringDifferentiering er en struktureret, men fleksibel mde at tilpasse undervisning og lring, s brnene bliver mdt, der hvor de er.(Tomlinson, 2007)DifferentieringPrincip for undervisningens tilrettelggelseSamme ml samme slags materialer differentiere opgavernePrcise ml kernepunkter centrale begreber frdigheder principperMlet kan mdes med forskellig tyngde i bredde og dybdeUd fra mlet reflekterer lreren over hvilken organisationsform/arbejdsform, der skal vlgesKonkret arbejde planlgges i forskellige niveauer

Andre mulige definitionerPrincippet om undervisningsdifferentiering indebreren undervisning, der svel i tid, rum, organisation,metode og indhold p samme tid sges tilrettelagt udfra den enkelte elevs forudstninger, potentialer, behovog interesser samt ud fra en hensigt om at udvikle detsamlede lringsfllesskab. (Tetler, 2010)

Differentiering er, nr lreren sikrer, at lringen er meningsfuld og effektivt indrettet p, at alle elever nr lektionens eller lektionernes ml (Hattie, 2013)

Model over undervisningsdifferentiering

IndholdsomrdeFlles MlKernepunkterPrincipperCentrale begreberFrdighederOrganisation (arbejdsform og struktur)Gruppe 1Gruppe 4Gruppe 2Gruppe 3

Opgaven:Se p billedet af drengen. Du skal forestille dig, hvad han har lavet den dag og berette om det.

Model over undervisningsdifferentiering

IndholdsomrdeSkrive forskellige berettende tekster for at samle dem i en samling, der viser klassens samlede prduktion.Flles MlSkrive berettende og kreativt med et passende ordforrd til forskellige forml Lringsml: Eleverne skal kunne skrive en berettende tekst, hvor de demonstrerer at de kan anvende genrekraveneKernepunkterSkrive berettende med fokus p strukturPrincipperThe teaching learning cycleCentrale begreberOrientering, hndelse og kommentarFrdighederVlge korrekte sproglige formuleringerOrganisation (arbejdsform og struktur)Lreren anvender The teaching learning cycle som organisationsform, hvilket betyder, at arbejdsformen er deduktivGruppe 1Eleverne begynder selvstndigt p opgaven. Kravene er at strukturen er meget prcis og det skriftlige produkt udfordres sprogligt af lrerenGruppe 4Elevernes skriver beretningen med et skriv forark, der tydeligt viser stukturen + forslag til sproglige formuleringerGruppe 2Eleverne begynder selvstndigt at skrive med angivelse af en stram stuktur

Gruppe 3Eleverne skriver den berettende tekst p et skriv for ark, hvor stukturen er tydeligIde og initiativ - en hndsrkningKik p billedetHvad tror du drengen hedder?, hvor gammel er han?, hvilken dag er det? Hvilken rstid er det? Hvor er han henne?

Hvad tror du, drengen laver der? Hvis cykel krer han p? Hvorfor krer han gennem en vandpyt? Hvorfor er han der? Hvad er der sket- er cyklen ny, en gave eller stjlet?

Forstil dig, hvordan beretningen skal slutte har det vret en god dag for drengen?Opgaven mske til at lse1. Skriv orienteringenDu kan skrive: Det var en torsdag i Jons efterrsferie2. Skriv hndelsen: Du kan skrive: Jon havde gldet sig meget til at kre en tur3. Skriv kommentarenDu kan skrive: sikke en dag, men Jon glemmer den aldrig

Redidaktisering af opgaven:start p strukturDa jeg fik min hestOrienteringDet var i forret 2008, og jeg skulle til Viborg for at hente min hest, som jeg havde fet af mine forldre. Jeg var spndt for jeg havde nsket mig en hest i mange r.HndelsenDa vi kom til Viborg, kunne hestehandleren ikke finde hesten. Min mor blev gal og skldte ud. Hun spurgte hestehandleren om han havde solgt hesten to gange. Pludselig kom hestehandlerens kone ud fra huset og sagde at der stod en lille hest i deres have. Det viste sig at vre min hest.KommentarSikke en dag, men godt vi fandt hesten. Den kom op i traileren og blev krt hjem til vores stald. Det var en dejlig dag.Hvordan giver man instruktioner?Indled timen med noget velkendt og st grupper i gang lbendeGiv anvisninger i dag for i morgenBrug opgavekortBrug digitale anvisning (fx lydfil educreation) Brug fast format og overvej, hvornr du indfrer et nyt format

Hvordan kommer man i gang?Du kan begynde i det smDu kan bruge et kort tidsrumDu kan udvikle dig langsomt, men bliv ved

Differentieret undervisningen kan man ikke lave hele tiden!Brug elementerVarierer undervisningenRedidaktisering af opgaver i undervisningsmaterialerLs opgaverne og diskutr, hvad eleverne fagligt skal lre af opgaverneSkriv de faglige ml med opgaverne ned (lringsml)Diskutr egnetheden af fllesopgaverne og gruppeopgavenUdfyld differentieringsskemaet i forhold til gruppeopgaven p side 44 koncentrr jer om at lave fire forskellige niveauer p opgavenOpsamling

Nu om hnsModel for undervisningsdifferentieringOpgaveformuleringBog om hns

-Og detektiver

Et andet format p differentieringWebquest - http://www.4ben.dk/webquest/

http://www.4ben.dk/webquest/2011/11/webquest-om-christian-4/

http://www.4ben.dk/webquest/2010/08/test-om-london/Lsning - udfordringer Svrt ved at holde koncentrationen s lnge som en lseproces varerSvrt ved at overskue alle de lse- og afkodningsstrategier, der findesEr meget let afledeligeSvrt ved at danne inferenser og danne indre forestillingsbilleder komponenter i lseforstelsenSvrt ved sprogforstelsenSkrmlsning PISA markant drligt resultatSkrivning - udfordringerForst skriveopgavenKoncentrationen opgiver p halvvejen Overskue en skriveproces (visuel sttte)Genkalde genkende ordHave noget at skrive om noget p hjerte. Yderligere refleksioner over udgangspunktet:Vkstpunkter i forhold til at organisere og tilrettelgge undervisningen differentieret i folkeskolens lse- og skriveundervisningVkstpunkter i forhold til at skabe nye tvrfaglige sammenhnge, hvor deres skabes nye lringsmuligheder for eleverneVkstpunkter i forhold til konkret at inkludere elever fagligt og socialt i skolens lringsmiljTendens til at reducere problemadfrd gennem inklusion i det faglige lringsflleskab