Praksis som udgangspunkt for videre- og efteruddannelse5. maj 2015, Voksenpædagogisk Forum

Læring mellem uddannelse og arbejdsliv

Teknologisk Instituts ydelser

Byggeri og Anlæg Danfysik DMRI Energi og Klima

Erhvervsudvikling Life Science Materialer Produktion

Omsætning 20141.085,1 mio.

Danskekunder

38 %

27 %

Internationalekunder

11 %

Forsknings- ogudviklingsaktivitete

r

24 %

Resultatkontrakt-

aktiviteter

Vores fagområde på Teknologisk Institut er læring og forandring. Vi arbejder med kompetenceanalyser, organisationsudvikling, teknologiimplementering og godt arbejdsmiljø. 25 konsulenter – Aarhus og Taastrup. 50/50 DK og

internationalt

Analyser og Erhvervsfremme

En undersøgelse gennemført inden for Byggefagene og det Grønne område

Anonyme spørgeskemaundersøgelser til alle undervisere indenfor de indgange der er/var indenfor brancherne.

Høj svarprocent/ validitet Kan anvendes som dokumentation for behovet for

opkvalificering af underviserne på eud (og AMU) på det fag-faglige område.

Udsagn fra uddannelsesledere i fem store danske virksomheder

Underviserne på eud, burde gennemføre en svendeprøve indenfor eget fagområde.

Lærerne kan på praktik ophold gennemføre et projekt som giver værdi for virksomheden

Behov for kobling/indsigt/viden mellem teoriuddannelse (skole) og praktisk uddannelse (virksomhed)

I dag er AMU for de ikke faglærte, underviserne er ikke tilstrækkeligt fagligt opdaterede. Vi sender vores faglærte på uddannelse i udlandet.

Hvordan får vi skabt det løft, hvor underviserne kommer på niveau med virksomhederne?

Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder

61%

24%

3%

59%

86%

20%

7%

7%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%

Fagligt netværk

Kurser

Praktikophold

På messer

Tidsskrifter

Via leverandører

Har ikke fulgt med i udviklingen

Andre måder. Hvis andre måder, hvordan?

Har du fulgt med i udviklingen i miljøteknologi i løbet af de sidste tre år gennem nogle af nedenstående muligheder?

Underviserne vurderer selv anonymt: Ikke tilstrækkeligt rustede i forhold til de faglige udfordringer, der er indenfor deres fagområder

66%

87%

19%

26%

59%

19%

3%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%

Fagligt netværk

Kurser

Praktikophold

På messer

Tidsskrifter

Via leverandører

Andre måder. Hvis andremåder, hvordan?

Hvordan foretrækker du at blive opdateret om miljøteknologi på dit fagområde?

Barrierer lærerne oplever ift. kompetenceudvikling

16%

42%

43%

66%

8%

14%

0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%

Mangel på ledelsesopbakning på skolen

Mangel på orientering om efteruddannelsestilbud

Mangel på ressourcer på skolen

Mangel på tid

Andre barrierer

Oplever ikke barrierer

Hvilke barrierer oplever du for kompetenceudvikling?

Føler underviserne sig klædt på til at undervise i løsninger, der lever op til kravene i...?

Erhvervsskolereformen realiseres blandt andet gennem styrkelse af lærerens kompetencer

Teknologisk viden på højde med virksomheden Skolen har ansvaret for koordinering mellem virksomhed og

skole. Kunne arbejde deltagerfokuseret og arbejde med relationer Kunne udfordre virksomheden ift. 40-20-40 reglen

(Brinkerhoff) Før: Forventningsafstemning, kontakt, inddrage og aktivere

deltageren før Under: Performance, elementer fra deltagers virkelighed,

træning i at anvende det lærte i forskellige situationer, refleksion, læringslog

Efter: Post-træning, refleksion, opfølgning, netværk

Læreren i virksomheden

9.2.1. Faglig opkvalificering af lærere ved virksomhedsforløb

Der afsættes midler til, at lærere kan komme i kortere forløb i en virksomhed. Formålet er, at lærerne ajourfører deres viden om den nyeste faglige udvikling inden for faget og branchen.Lærerne skal klædes på til at styrke dels praksisrelateret undervisning på grundforløbet, dels samarbejdet med praktikoplærere i praktikvirksomhederne om tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen og praktikuddannelsens indhold. Reformen skal sikre, at denne virksomhedsbaserede faglige kompetenceudvikling af lærerne anvendes både i den enkelte skoles udvikling af praksisrelateret undervisning og i skolens samarbejde med virksomhederne.

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. 24. februar 2014. (side 37 )

Projektets mål og indsatser

UVM har igangsat et inspirationsprogram. Resultaterne fra programmet skal give inspiration til og erfaringer med brugbare og effektive modeller for kortere virksomhedsforløb for lærere, så de får ajourført deres kompetencer. 23 skoler deltager.

Modeller for tilrettelæggelse af kortere virksomhedsforløb for lærere skal indeholde tre faser:

Før lærerne kommer i virksomhedsforløb Medens de er i virksomhedsforløb Efter de har deltaget i virksomhedsforløb

FoU-indsatsområde (fra indkaldelse af forslag til FoU-projekter på de erhvervsfaglige uddannelser 2014)

Erfaringsopsamling om praksislæring.

Københavns Kommune

Sundheds- og omsorgsforvaltningen vil undersøge hvordan praksislæring kvalificerer medarbejderne.

Hvilke forudsætninger skal være på plads?

Hvordan kan erfaringer deles og udbredes mellem institutioner?

Kan man undgå at genopfinde den dybe tallerken?

En case: Tværfaglige borgerkonferencer

Der er tre deltagere som har en case med ved dette møde. Den første case omhandler en mand på 67 år som har svær KOL, og lyskenbrok. Hans mål er at komme ud og gå på gaden, samt køre på sin el-scooter. Han har ikke klaret de forskellige test ret godt og derfor vil denne deltager gerne have input til hvordan hun kan arbejde med borgeren. En mand med godt humør men som klarer testene rigtig dårligt og derfor er terapeuten meget i tvivl om han vil få gavn af træning. Hun redegør for sin case, med et detaljeret og værdigt sprogbrug. De andre lytter aktivt og respektfuldt.

Hvilken evidens har vi i forhold til KOL og træning?

Gå i dialog med forebyggelsescenteret. For jeg ved at de på Vesterbrogade også får en del henvendelser fra borgerne med svær KOL. Hvem tager kontakt?

Jeg tænker stavgang.

Jeg blev nysgerrig på hans kognitive formåen, for selvom du siger at hans humør er godt så bliver jeg alligevel nysgerrig på hvorfor han ikke kommer ud at køre på hans scooter.

Jeg synes vi skal kigge på almindelig daglig livsførelse. Hvis vi skal have ham her ned på AC (aktivitet center) - så ser jeg ham gerne på scooter og ikke en bus

Jeg synes du skal prøve spørgsmålet: ” Hvad tror du selv der skal til for at du kan komme ud at køre på din scooter igen”. Det spørgsmål er så godt det virker altid for mig.

Case 2: Demensvejledere i hjemmeplejen

Temadag, kick off og 5 dages

demensuddannelse for alle

12 dage demens uddannelse

3+3+3+3 for vejledere

Netværksmøde

Netværksmøde

Netværksmøde

Følordning på aktivitetscent

er

Medarbejderbytte på

aktivitetscenter

Deltage i projekt om velfærdsteknologier

for borgere med demens

Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner

Der hvor det er lykkedes er..

”Objektet” for læringsinitiativet nærmest identisk med kerneopgaven

Det benævnes ikke (længere) som en læringsinitiativ eller et projekt – men som ”måden vi arbejder på her”

Det er borgeren, beboeren, ikke medarbejderen som er målet for indsatsen

Leder eller faglig leder stiller rum til rådighed Afsikrer prioritering og rammer Borgerkonferencer: ”Et rum renset for alt andet en

sparring” ”De havde brug for et rum som var frit og utvunget”.

Der hvor det er lykkedes er.. Der fokus på det relationelle og det

tværorganisatoriske Der er en kritisk efterspørgsel og forventning om

deling af viden og praksiserfaringer mellem kolleger på alle niveauer

Der er ansvarlighed og høj kvalitet i møderne, - opretholdes kun så længe de giver mening

Fælles baggrund i fælles uddannelsesforløb. Demensvejledere: Alle har samme

grundudgangspunkt, hæver kvaliteten i sproget og i faglighed.

Demensvejledere: Den faglige leder arbejder med innovation, og ser mulighedsrummet, måske lige et par skridt før de andre

Erfaringsopsamling om praksislæring - de foreløbige konklusioner

Ekstern formel /planlagt læring

Intern formel /planlagt læring

Intern uformel læring

Forhandling af den kompetente adfærdHvad er arbejde?Hvornår er det godt nok?Hvad er det gode følgeskab, gode kollegaskab, gode lederskab?Hvad forstår vi ved selvledelse?Den uformelle videndeling Det fysiske rumLæringskulturen, hvor man f.eks. lærer noget om • åbenhed• pionerånd • kvalitet• effektivitet• konkurrence• samarbejde• udviklingstrang • etc...

Kurser etc.træninguddannelseefteruddannelsee-læring, virtuelle klasser (CAMPUS i staten)

Interne leverandør

kurser

Netværk etc.erfa-kredsekonferencergå-hjem-møder

Konsulent-projekter

Kontakt med

omverden

Partnerskaber

Forskellige rum for læring på arbejdspladsen

Interne netværkSidemandsoplæring

GRUSCoachingFeedback

Mentor-ordningerReverse følordninger, lær af

de nyansatteJobbytte, besøg, udveksling

RotationNye opgaver

Projekt-/teamorganisering Specialisering

RefleksionTræning

VidendelingsseancerBedre møder med

mere læringCo-creation med brugere

Nye samspil via sociale teknologier

Teknologi Fysisk rum og placering

Kilde: Bent Gringer, Kompetencesekretariatet, kompetenceudvikling.dk

Nogle afsluttende spørgsmål

Kan underviserne være på et højt fagligt teknologisk niveau uden at have den nyeste teknologi?

Hvordan kobles de to uddannelsesscener bedst?

Når læring foregår praktisk i praksis (i udførelse af arbejdet) kan det være svært at tale om. Hvordan kan det bevidsthed og sprog styrkes? Og skal det?

Tlf.: 7220 2644 Tlf.: 7220 2396Mail: anh@teknologisk.dk Mail: ecn@teknologisk.dk

Tak for i dagAnnemarie Holsbo og Eva-Carina NørskovAnalyse og Erhvervsfremme