laboratorier - aau matchmaking...niras-inno vatoriet sparker den virkelige verden ind i specialet 16...

A A U - l A b o r A t o r i e r s t y r k e r

k o n k U r r e n c e e v n e n

s t U d e r e n d e U d v i k l e r b e t A l i n g s s y s t e m

t i l v e r d e n s f A t t i g s t e

temALABORATORIER

nr. 2 2014

skAB pROfIL pådE sOcIALE mEdIER4

AAU-LABORATORIER sTyRkERkOnkURREncEEvnEn6

nyE LABORATORIER fORmAngE mILLIOnER I EsBjERg8

dAnmARks føRsTEpOp-Up LABORATORIUm10

wE AAU!18

sTUdEREndEs BAByhUEmEd sEnsOR vIndERInnOvATIOnspRIs20

ORgAnIsATORIsk LæRIng22

TRIvsEL Og ARBEjdsmILjøI ORgAnIsATIOnER 23

vIRksOmhEdsRETTEdEEfTERUddAnnELsEsfORLøB23

pRæsIdEnTEns ROBOT-RådgIvERER fRA fREdERIkshAvn24

BUffETdATIng gIvER sAmARBEjdE,jOB Og nETvæRk26

ARRAngEmEnTER28

12

K o m m e d d i n h i s t o r i eHar du en god samarbejdshistorie, et net-

værksarrangement eller noget helt tredie,

som du gerne vil dele, er der mulighed for at

bringe det i AAU Matchmaker.

De eneste krav til indholdet er, at det relaterer

sig til Aalborg Universitets samspil med virk-

somheder og institutioner eller knytter sig til

et af universitetets mange netværk.

Er du i tvivl om, hvorvidt dit indhold er relevant

for AAU Matchmaker, er du velkommen til at

kontakte os.

mail indhold eller spørgsmål til:

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

Deadline for materiale til næste udgivelse er

den 11. august 2014.

redaktør

Pia Stigaard Skammelsen / [email protected]

layout & grafik

designwerke / [email protected]

faste journalister

Carsten Nielsen / [email protected]

Jens Thomsen / [email protected]

Susanne Knudsen / [email protected]

fotos

Colourbox.com / AAU

Abonnementskontakt

Merete Wolder Lange / [email protected]

I N D H O L D

sUndhEdsLABORATORIERTILTRækkER IndUsTRIfRA hELE vERdEn11

ny fILTRERIngsmETOdEUdnyTTER AnImALskEBIpROdUkTER 12

sTUdEREndE UdvIkLERBETALIngssysTEm TILvERdEns fATTIgsTE14

nIRAs-InnOvATORIET spARkER dEn vIRkELIgE vERdEn Ind I spEcIALET16

6

4

Både på AAU-campus i Aalborg og i Esbjerg skyder der i disse år en

række nye, højteknologiske bygninger op i landskabet. Der bygges

laboratorier for et trecifret millionbeløb, som skal gøre universitetet

endnu mere attraktivt for studerende og internationale forskerkapa-

citeter, men også skabe vækst hos virksomhederne i nærområderne. I

dette nummer af AAU Matchmaker retter vi fokus på AAUs laboratorier

og ser på nogle af de konkurrencefordele og resultater, de skaber –

også for SMV.

Forholdet mellem byen Aalborg og Aalborg Universitet er en livslang

romance, ifølge erhvervschef Tonny Skovsted Thorup . Men kærlighe-

den kommer ikke af sig selv. Læs i denne udgave af ’Synspunkt’ om,

hvad forholdet kræver.

At gammel kærlighed aldrig ruster, vidner en af modtagerne af univer-

sitetets æresdoktor-titel om. Selvom professor Henrik Iskov Christensen

til daglig er robot-rådgiver for Barack Obama, ringer

han stadig ofte til sin gamle AAU-vejleder for at

spørge ham til råds.

God læselyst!

Pia Stigaard SkammelSen,

redaktør

L a b O r a t O r I e r O g k æ r L I g H e D

Om AAU mAtchmAking

Aalborg Universitet tilbyder en række attraktive samarbejdsmuligheder,

som i lige så høj grad henvender sig til små og store virksomheder som

til offentlige institutioner. Fra samarbejde med studerende omkring projek-

ter eller praktik, over faglige netværksdannelser mellem forskere og prak-

tikere, muligheder for at gøre brug af universitetets laboratoriefaciliteter

- til mere forpligtende samarbejder omkring forskning og udvikling. For at

nævne nogle af mulighederne. Fællestrækket er det videnskabelige fokus og

en tilgang, der i langt de fleste tilfælde sikrer udbytte for alle parter.

Er dit forhåndskendskab til Aalborg Universitet begrænset, kan det synes

svært at finde den rette indgangsvinkel til et samarbejde. For at hjælpe dig

i gang har universitetet etableret samarbejdskonceptet AAU Matchmaking,

som bygger på et stærkt netværk af matchmakere, der kan guide dig til de

rigtige forskere, studerende og testfaciliteter. Du finder en matchmaker på

hvert institut, og du har mulighed for at møde en ekstern matchmaker i dit

lokalområde.

Aktiviteterne koordineres fra Matchmaking sekretariatet, som har til op-

gave at iværksætte og understøtte samarbejdsaktiviteter på hele AAU. Vi

har overblik over de interne og eksterne matchmakere, og vi kan i langt de

fleste tilfælde bringe dig videre med din idé til samarbejde med forskere

eller studerende.

AAU Matchmaker, der formidler nyheder og aktiviteter om vidensamarbejde

med AAU, udgives af Matchmaking sekretariatet. Læs mere om mulighederne

på match.aau.dk, hvor du også finder nærværende magasin i elektronisk form.

AAU Matchmaker udgives af:

Matchmaking sekretariatet, Aalborg Universitet

Niels Jernes Vej 10

DK-9220 Aalborg Øst

lokale A-1. sal vest

Tlf. 9940 7376

mail: [email protected]

web: match.aau.dk

Med støtte fra:

Nyhedsbrevet må citeres med angivelse af kilde.

Vi investerer i din fremtid

DEN EUROPÆISKE UNION

Den Europæiske Socialfond

sUndhEdsLABORATORIERTILTRækkER IndUsTRIfRA hELE vERdEn11

ny fILTRERIngsmETOdEUdnyTTER AnImALskEBIpROdUkTER 12

sTUdEREndE UdvIkLERBETALIngssysTEm TILvERdEns fATTIgsTE14

nIRAs-InnOvATORIET spARkER dEn vIRkELIgE vERdEn Ind I spEcIALET16

TEMA: LABORATORIER 3 AAU MATCHMAKER

Twitter, Facebook, LinkedIn og Instagram. Listen over sociale medier

er lang, og der kommer hele tiden nye til. Det er nok til at give enhver

kommunikationsmedarbejder eller virksomhedsleder dybe panderyn-

ker. For er det nu nødvendigt at være til stede på alle platforme?

- Nej, lyder det klare svar fra fem 6.-semester-studerende på Sprog

og International Virksomhedskommunikation på AAU, Ida Dybdal Pe-

dersen, Karen Nabe Nielsen, Annika Hunt Bjerregaard Andersen, Line

Bech Borchersen og Sissel Mai Ødegaard. De har på dette semester

alle specialiseret sig i kommunikation på de sociale medier.

- I dag er man nødt til at sætte sig ind i sine målgrupper og spørge,

hvad der passer til dem. Det er vigtigere at være på ét medie, der virker

i forhold til målgruppen, end at være til stede på alle sociale medier,

uddyber Sissel Mai Ødegaard.

De sociale meDier kræver ressourcer

Og det kan Ingrid Melgaard nikke genkendende til. Hun er økonomi- og

administrationschef hos advokatfirmaet Hovmøller & Thorup i Aalborg,

som både har en Facebook-profil, en LinkedIn-profil og en hjemmeside.

- Vi var inde i en proces, hvor vi overvejede en opdatering af vores

hjemmeside, da vi indledte et samarbejde med gruppen på AAU. Vores

erfaring med de sociale medier er, at det kræver ressourcer at være til

stede på de forskellige platforme, og derfor ville det også være inte-

ressant at målrette vores kommunikation i højere grad, forklarer hun.

Ny FacebookproFil målrettet private kuNDer

De fem studerende var da også fra begyndelsen sikre på én ting. Hov-

møller & Thorup skulle ikke have endnu en platform, der krævede re-

gelmæssige opdateringer. I stedet satte de kræfterne ind på at for-

bedre advokatfirmaets kommunikation på de nuværende platforme.

- Her valgte vi at målrette virksomhedens LinkedIn-profil mod dens

erhvervskunder, og samtidig foreslog vi at droppe den nuværende,

autogenerede Facebook-side. Der er ingen i dag, der liker en virksom-

hedsside på Facebook. I stedet har vi foreslået, at Hovmøller & Tho-

rup opretter en Facebook-profil under navnet ”Familiens ret”, hvor de

i højere grad kan komme i kontakt med de private kunder, som er en

interessant målgruppe for dem, fortæller Ida Dybdal Pedersen.

S k a r p p r O f I L p å D e S O c I a L e m e D I e r

a f S u S a N N e H . k N u D S e N

AdvOkATfIRmAET hOvmøLLER & ThORUp ER IkkE BAngE fOR AT skILLE sIg Ud I En ELLERs sTRømLInET BRAnchE, mEn dET vAR svæRT AT sE på dEREs mEdIEpLATfORmE.

LIgE IndTIL dE IndLEdTE ET sAmARBEjdE mEd fEm sTUdEREndE fRA spROg Og InTERnATIOnAL vIRksOmhEdskOmmUnIkATIOn på AAU.

4TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER

fAktA

De fem studerende læser på Sprog og International Virksomheds-

kommunikation.

De har på dette semester samarbejdet med advokat Jakob

Dalsgaard-Hansen og økonomi- og administrationschef Ingrid

Melgaard fra Hovmøller & Thorup Advokatfirma omkring kom-

munikation på sociale medier.

kOmmUnIkATIOn I øjEnhøjdE mEd måLgRUppEn

Det betyder lanceringen af et helt nyt koncept for Hovmøller & Thorup,

hvor det ikke længere handler om selve virksomheden, men om den

viden, de ansatte ligger inde med. Ideen er nemlig, at advokaterne skal

skrive indlæg omkring sæsonaktuelle temaer fx ægtepagter her i som-

merperioden, der er højsæson for bryllupper.

- Og i den forbindelse er det vigtigt ikke at bruge hverken akademisk

eller teknisk sprog. På Facebook skal kommunikationen bringes i øjen-

højde med målgruppen gennem et nuanceret sprog, understreger Ida

Dybdal Pedersen. Derudover kom Hovmøller & Thorups hjemmeside

også under luppen. Det gjaldt lige fra links, der ikke virkede, til de

større linjer.

- Det er vigtigt, at hjemmesiden dukker op i en Google-søgning, og her

ved vi, at folk ikke søger på familieret, men på helt almindelige ord som

fx skilsmisse. Hjemmesiden skal derfor indeholde de rigtige tags, som

søgemaskinerne kan finde. Men derudover har vi også haft fokus på,

at hjemmesiden skal afspejle den varme atmosfære, vi selv oplevede i

virksomheden, fortæller Karen Nabe Nielsen.

mOd TIL nyTænknIng

Og den analyse har ramt plet, selvom samarbejdet mellem de fem AAU-

studerende og Hovmøller & Thorup kun har varet få måneder. Men et

gensidigt engagement i projektet har båret frugt.

- De studerende beskriver os som en flad organisation med højt til lof-

tet, og at vi godt kan lide at være lidt anderledes end andre i branchen.

Og det er rigtigt ramt. I det hele taget synes jeg, at de studerendes

resultatet er blevet godt og meget veldokumenteret. De har forstået

at definere vores nuværende platform, og hvor vi gerne vil hen i frem-

tiden. Det er derfor materiale, vi helt sikkert vil arbejde videre med.

Faktisk har vi allerede indgået en kontrakt med et kommunikations-

bureau om en opdatering af hjemmesiden, og her vil de studerendes

anbefalinger ligge til grund for vores arbejde, afslører Ingrid Melgaard,

som derfor ikke er bange for at anbefale andre virksomheder at sam-

arbejde med studerende.

- De studerende kan en masse i forhold til nytænkning, og så er de

enormt engagerede. Men samtidig ser vi det også som vores pligt at

løfte og højne niveauet blandt de studerende ved at implementere dem

i erhvervslivet.


temALABORATORIER

fAktA

Der er planer om at bruge UniLab-midlerne på disse projekter

(med forventet år for ibrugtagelse i parentes):

• Institut for Byggeri og Anlæg, nybyggeri på 9000 m2 i universitet-

ets nye vestområde syd for Pontoppidanstræde (2014)

• Institut for Planlægning, nybyggeri på 10.000 m2 i universite-

tets nye vestområde (2016-17)

• Institut for Energiteknik, Pontoppidan-området, renovering

(2013-15)

• Institut for Elektroniske Systemer, Fredrik Bajers Vej 7A, 7B og

7C, renovering (2013-15)

• Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Fredrik Bajers Vej

3B, renovering (2013)

• Campus Esbjerg, nybyggeri på 3.500 m2 og renovering (2015)

• Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, nybyggeri ved Uni-

versitetshospitalet (2020)

fAktA

Gennem forskningsprojekter eller køb af konsulentydelser fra

forskere, kan virksomheder få adgang til AAU’s mange labora-

toriefaciliteter. Laboratorierne er tilknyttet et bredt udsnit af

AAU’s fagområder og kan benyttes af en lang række brancher.

Hvis du vil høre mere om dine muligheder for at leje AAU’s labo-

ratorier og udstyr, er du altid velkommen til at kontakte Aalborg

Universitets Matchmaking-sekretariat:

Tlf.: 9940 7376 / E-mail: [email protected]

Læs mere og se en oversigt over nogle af laboratorierne på

www.aau.dk/samarbejde/virksomheder/laboratorier-udstyr.

6temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER

Aalborg Universitet har nu for alvor taget hul på statens pulje til renovering af laboratorier på universiteterne, de såkaldte UniLab-midler. Folketinget afsatte i 2010 seks mia. kroner til formålet over de følgende år på baggrund af undersøgelser af laboratorierne foretaget i 2009. I alt har AAU fået tildelt 468 mio. kroner fra puljen.

Tidssvarende laboraTorier sikrer høj forskningskvaliTeT

Aalborg Universitet kan selv vælge, om det vil bruge bevillingen til at renovere eksisterende laboratorier eller til at bygge nye. Ifølge Marianne Hagbarth, afdelingsleder for Teknisk Forvaltning på AAU, er det vigtigt, at AAU’s laboratoriebygninger er tidssvarende for at kunne opretholde en høj standard inden for forskning og tiltrække de rigtige samarbejdspartnere til europæiske forskningsprojekter.

- Forskningsmæssigt er det ikke kun et spørgsmål om at have det rigtige laboratorieudstyr, da det er selve bygningerne, der udgør platformen for udstyret. Hvis ikke der er strøm, kan du ikke forske i lyn, og hvis ikke der er nok udsugning, kan du ikke have stink-skabe. Derfor er det vigtigt løbende at vedligeholde og forny labo-ratoriebygningerne, forklarer Marianne Hagbarth.

laboraTorieadgang giver konkurrencefordele for sMv

Også for erhvervslivet kan adgangen til de nyskabende laborato-rier være en vigtig konkurrenceparameter på et stadig mere udvik-lingstungt, globaliseret marked. Det er ofte en bekostelig affære at investere i laboratoriefaciliteter, hvilket for især små og mel-lemstore virksomheder (SMV) kan være en barriere og udelukke dem fra bestemte typer af højteknologiske opgaver, hvis ikke de har mulighed for at leje laboratoriefaciliteter.

En af de virksomheder, der benytter sig af denne mulighed, er Andreasen & Hvidbjerg, en 13 mand stor virksomhed beliggende i Aalborg med speciale i miljø- og geotekniske undersøgelser. De bruger blandt andet AAU’s jordlaboratorium til at lave såkaldte CPT-forsøg, hvor en sonde presses ned i jorden og måler jordens styr-keparameter. For virksomheden er der flere oplagte gevinster ved denne ordning, fortæller administrerende direktør Jens Porsmose.

- Udstyret til forsøgene er dyrt anskaffelsesmæssigt, og ved at leje universitetets udstyr undgår vi selv at skulle ud at investere. På den måde bliver vi i Nordjylland i stand til at konkurrere mod virksomheder andre steder i landet. Forsøgene kræver desuden, at man udfører dem ofte, for at de bliver udført korrekt. Vi har ikke rutinen i at udføre disse typer opgaver og vil derfor hellere have universitetets eksperter til at udføre dem. Det giver os rigtig meget, at vi kan træk-ke på universitetets viden og bruge dem som sparringspartnere, for-klarer Jens Porsmose.

a a u - L a b O r a t O r I e r S t y r k e r

k O N k u r r e N c e e v N e N a f p I a S t I g a a r D S k a m m e L S e N

AALBORg UnIvERsITET REnOvERER Og ByggER I dIssE åR nyE LABORATORIER fOR I ALT 468 mIO. kROnER. dE nyE ’sTATE Of ThE ART’-LABORATORIER gøR dET EndnU mERE ATTRAkTIvT fOR vIRksOmhEdER AT LEjE sIg AdgAng TIL UnIvERsITETETs LABORATORIEfAcILITETER Og

skABER fORdELE I fORm Af øgET kOnkURREncEdygTIghEd.

Jens Porsmose - Adm. dIREkTøR, AndREAsEn & hvIdBjERg


temALABORATORIER


Igangværende statsligt byggeri for 131 millioner kroner skal give

forskningen i energi, kemi, byggeri & anlæg, maskinkonstruktion,

medialogi, elektronik og datateknik bedre rammer på Aalborg Uni-

versitet Esbjerg. Moderne nye laboratorier er en del af pakken, som

skal sikre områdets virksomheder kvalificeret ingeniørarbejdskraft

i fremtiden.

Det er det statslige ejendomsselskab Bygningsstyrelsen, som står for

opførelsen af de nye faciliteter på Aalborg Universitets campus i Es-

bjerg. Projektet omfatter 4.500 m² nybyggeri i fem etager og ombyg-

ning af 1.000 m² eksisterende byggeri. Ud over laboratorier og kon-

torer bliver der etableret større auditorier og bedre studiefaciliteter,

som understøtter Aalborg Universitets særlige studieform med pro-

blemorienteret projektarbejde i grupper.

Første spadestik blev taget i februar, og nybyggeriet står klar til brug

fra sommeren 2015, mens renoveringen af de eksisterende faciliteter

bliver færdig i december 2015. Til den tid vil forskere og studerende få

optimale vilkår for at arbejde med samfundsvigtige udfordringer inden

for bl.a. energi- og miljøområdet.

Forbedringerne får betydning for universitetets evne til at tiltrække

studerende og internationale forskerkapaciteter, og de skal være med

til at skabe vækst hos virksomheder i regionen. Aalborg Universitet Es-

bjerg har i forvejen et tæt samarbejde om udvikling af teknologi og ud-

dannelser til områdets store offshore-branche, og det bliver der endnu

bedre muligheder for i fremtiden.

Fx vil forskere fra Institut for Energiteknik bruge de nye laboratorier til

at forsyne den regionale energi-erhvervsklynge med viden om offsho-

re-vindmøller, bioenergi, olie- og gasindvinding i Nordsøen og elektro-

nik til energisektoren. De mere fleksible laboratorier vil blive benyttet

i samarbejder med virksomheder som Mærsk Olie og Gas og Vølund.

Institut for Kemi og Bioteknologi vil indrette avancerede laboratorier

til forskning i processer ved højt tryk og høje temperaturer samt til

nanoforskning i rensningsprocesser og hurtig nedbrydning af mate-

rialer. Der bliver også bedre muligheder for kemianalyser, som kom-

mer studerende, forskere og industrien til gode. Et samarbejde med

Erhvervsakademi Sydvest og Plastcenter Danmark om udstyr og pro-

jekter vil blive styrket som led i udbygningen.

Kommunale forventninger

Esbjerg Kommune har afsat 30 millioner kroner til at gøre udemiljøet

omkring de nye bygninger mere attraktivt for at skabe et campusom-

råde, hvor der er liv, og hvor man har lyst til at opholde sig også uden

for studietiden. Viceborgmester Jesper Frost Rasmussen (V) ser sats-

ningen som et vigtigt element i at imødekomme den mangel på kvalifi-

ceret arbejdskraft, som nogle lokale virksomheder oplever.

- Set i det perspektiv rækker byggeriet ud over Aalborg Universitets

grænser, og vi er mange, der glæder os til færdiggørelsen, siger han.

Yderligere oplYsninger

Følg byggeriet på:

www.esbjerg.aau.dk/Nyt+fra+AAU-Esbjerg/Byggeri/

N y e L a b O r a t O r I e rf O r m a N g e m I L L I O N e r

I e S b j e r ga f c a r S t e N N I e L S e N


Forskningsgruppen reCreate (Research Center for Creative and Im-

mersive Learning Environments) ved Institut for Læring og Filosofi på

AAU København har netop med støtte fra Det obelske Familiefond købt

Danmarks første oppustelige laboratorium – et såkaldt pop-up-labora-

torium. Dette er et mobilt læringslaboratorium, som er integreret med

3 D-lyd og interaktive medier.

- I reCreate arbejder vi med en kreativ og innovativ tilgang til læring, og

vi ser pop-up-lab’et som et læringsrum, der appellerer til alle sanser. Vi

vil derfor bruge det både tema- og projektorienteret i udviklingen af den

danske folkeskole, ligesom vi planlægger projekter i forbindelse med

børn med særlige behov. Vi går i gang med de første forsøg til efteråret

i samarbejde med en folkeskole. Men vi vil også gerne invitere andre

interesserede til et samarbejde, understreger professor Lisa Gjedde.

D a N m a r k S f ø r S t e

p O p - u p L a b O r a t O r I u m

a f S u S a N N e H . k N u D S e N . f O t O : L I S a g j e D D e

temALABORATORIER

fAktA

• Laboratoriet er 30 m2 stort og vejer ca. 100 kg

• Det er specielt designet, så det både kan passe ind i reCreates

lokaler og i en gymnastiksal

• Laboratoriet er mobilt og kører på motorer ligesom en hoppeborg

• Indkøbet af pop-up-laboratoriet er støttet af Det obelske

Familiefond.


To årtiers pionerarbejde i Aalborg Universitets sansemotoriske og

sundhedsteknologiske forskningscenter har ført til global anerken-

delse, omfattende samarbejde med industrien og etablering af 25

specialiserede laboratorier.

Center for Sanse-Motorisk Interaktion (SMI) kombinerer teknologi og

medicin. De teknologiske discipliner gør det muligt at udvikle avance-

rede metoder til måling og analyse af biologiske signaler. Medicinen

sikrer, at metoderne kan gøre gavn på grundlæggende fysiologiske el-

ler kliniske problemstillinger.

- I laboratorierne er der specifikke og innovative teknologier til rådig-

hed, som ikke findes andre steder i verden. Det giver mulighed for at

studere helt specielle forhold omkring, hvordan de sensoriske og mo-

toriske systemer fungerer og interagerer. Eksempelvis at folk med ondt

i ryggen ændrer deres gangfunktion og dermed musklernes funktion,

forklarer professor og forskningschef Lars Arendt-Nielsen fra SMI.

Gennem årene har de enkelte laboratorier udviklet sig i retning af at

blive mere specialiserede, så de primært kan gennemføre studier inden

for et specifikt forskningsfelt. De ca. 80 forskere tilknyttet SMI har i dag

25 specifikke laboratorier fordelt på ca. 800 m2. Faciliteterne spiller en

vigtig rolle i forskernes videnskabelige arbejde, men de er samtidig in-

teressante for den medikotekniske og farmaceutiske industri. Både når

de skal teste produkter, og når de jagter ny viden og innovation.

- Som eksempel kan nævnes, at to japanske farmaceutiske virksom-

heder i øjeblikket har udstationeret forskere i laboratorierne for at

lære om de muligheder, såkaldte humane smertebiomarkører udviklet

her hos os kan give dem i forbindelse med en mere sucessfuld udvik-

ling af nye lægemidler, fortæller Lars Arendt-Nielsen.

Global udbredelse

Den konstante tilstedeværelse af gæsteforskere i laboratorierne har

banet vejen for, at der også er begyndt at blive etableret satellitlabo-

ratorier rundt om i verden med unikke laboratorieteknologier hentet i

Aalborg. Der er i dag SMI-laboratorieteknologier udstationeret i bl.a.

Canada, USA, Spanien, Italien, England, Sverige, Norge, Japan og Kina.

Det tætte samarbejde i laboratorierne giver ifølge forskningschef Lars

Arendt-Nielsen optimale muligheder for på sigt at indgå større strate-

giske forskningssamarbejder:

- Det er allerede sket for en farmaceutisk virksomhed, der har doneret

fem millioner kroner til et strategisk samarbejde. Specialiserede la-

boratorer med unik instrumentering giver, hvis de promoveres på højt

internationalt niveau, mange muligheder for at tiltrække forskere fra

såvel forskningsinstitutioner som fra forskningstung industri.

S u N D H e D S L a b O r a t O r I e r

t I Lt r æ k k e r I N D u S t r If r a H e L e v e r D e N

a f c a r S t e N N I e L S e N

fAktA

En samlet beskrivelse af de mange SMI-laboratorier, og hvilken

type forskning der pågår, kan ses på:

https://smi.hst.aau.dk/research/lab.

temALABORATORIER


N y f I Lt r e r I N g S m e t O D e u D N y t t e r a N I m a L S k e b I p r O D u k t e r

a f c a r S t e N N I e L S e N

temALABORATORIER


ET sAmARBEjdE mELLEm vIRksOmhEdER, fORskERE Og sTUdEREndE Om TEknOLOgI TIL fILTRERIng Af væskER pRøvER AT UdnyTTE ELLER gEnBRUgE OvERskydEndE BI-

pROdUkTER fRA LAndBRUg, mEjERIER Og sLAgTERIER I sTEdET fOR BLOT AT kyLE dEm Ud. kOnsORTIET BLEv sTARTET EfTER ET mATchmAkIng-ARRAngEmEnT

I AALBORg UnIvERsITETs nAnOLAB.

NanoLab inviterer jævnligt virksomheder til både selv at holde oplæg

og høre forskernes for at skabe grobund for nye samarbejder. Samtidig

præsenterer NanoLab faciliteterne og fortæller om mulighederne for

at gøre brug af laboratoriets specialiserede udstyr og det 1000 kva-

dratmeter store renrum.

Ved sådan en lejlighed blev dyrlæge Christine Maria Røntved, som dri-

ver det veterinær-videnskabelige konsulent- og udviklingsfirma CMR

On-Site RD, inspireret af kemiforsker Vittorio Boffa fra Institut for Kemi

og Bioteknologi. Han fortalte om keramiske membraner, der kan bru-

ges til at filtrere væsker, så uønskede komponenter kan fjernes. Som

udløber på mødet mellem virksomhedsejeren og forskeren er der sat

en række specialeprojekter i gang med studerende fra AAU.

- Det er overskydende mælk, blod og lage fra landbruget, mejerier og slag-

terier, som vi prøver at anvende. Mælk og blod defineres som animalske

biprodukter og kan betragtes som en form for affald, hvis det ikke udnyttes

af industrien. Men med filtrering kan vi rense væskerne og forhåbentlig op-

formere de gode stoffer i mælken og blodet, siger Christine Maria Røntved.

I første omgang har de især fokuseret på mælk og saltlager, men det er

blot en appetitvækker i et samarbejde med flere muligheder:

- Jeg har arbejdet med mælk i mange år, så jeg ved, at det er tricky

på grund af fedtindholdet. Men netop fordi det er svært, kan det blive

en model for mange andre biologiske kropsvæsker, som også er van-

skelige at filtrere. Fx blod fra svineslagterierne, der slagter omkring

20 millioner grise om året herhjemme, eller procesvand fra fiskeindu-

strien, siger Christine Maria Røntved.

Hendes overordnede ambition er at forvandle affaldsproblemer til forret-

ning med teknologiens hjælp. Det handler om udnyttelse af produkter, man

enten kasserer eller sågar betaler for at slippe af med, forklarer hun.

Filtrering med molekyler

I dag anvender mejerier i stor udstrækning filtrering af mælk til fremstil-

ling af forskellige mejeriprodukter. Membranerne, der bruges til det, er dog

typisk af plastik. Der er nogle andre muligheder, når membranerne er ke-

ramiske. Keramiske membraner er bl.a. mere robuste, da de tåler højere

temperaturer. Derudover kan membranernes overfladeegenskaber ændres.

- Fx ved at bygge molekyler på, som giver dem andre kemiske egenskaber,

der påvirker det stof, de filtrerer, fortæller Christine Maria Røntved.

Ekspertisen i mikrofiltrering, nanofiltrering, membraner og molekyler

kommer fra universitetet, mens hun selv især tænker i innovative og øko-

nomisk holdbare produkter til gavn for de erhvervsvirksomheder, som er

med i konsortiets arbejde. En del af indsatsen er dog omgærdet af hem-

melighedskræmmeri på grund af konkurrencehensyn.

- Nogle af deltagerne er relativt små spillere, og hvis det viser sig at blive

til noget spændende, kan der hurtigt komme andre aktører på banen med

helt andre finansielle muligheder end os. Så derfor har vi i første omgang

holdt kortene lidt tæt ind til kroppen, siger Christine Maria Røntved.

fAktA

Nanoteknologi manipulerer materialer på mikro- eller nano-

skala, så de får nye og forbedrede egenskaber. En nanometer

er en milliontedel millimeter (10-9m). Nanoteknologi er ikke be-

grænset til en bestemt industri eller et bestemt forskningsom-

råde, men er derimod tværfaglig og dækker over biovidenskab,

kemi, biologi, materialevidenskab, maskinteknik, fysik, elektro-

teknik, datalogi og informationsteknologi.

NanoLab Centeret ved Institut for Fysik og Nanoteknologi ser-

vicerer AAU’s forskning og private virksomheder med direkte

adgang til udstyr og renrumsfaciliteter. Centret tilbyder konsu-

lentarbejde, kurser og samarbejde på timebasis eller længere-

varende projekter. NanoLab har siden 2008 afholdt matchma-

king-seminarer, hvor virksomheder og forskere mødes, og det

forventer at afholde et igen til efteråret.

Læs mere på www.nanolab.aau.dk.

kontAkt

Chefkonsulent Mette Herold-Jensen,

NanoLab, Institut for Fysik og Nanoteknologi,

[email protected], tlf. 9940 9231

Dyrlæge Christine Maria Røntved,

www.cmr-on-site.dk, [email protected], tlf. 2532 1661

Adjunkt Vittorio Boffa, Institut for Kemi og Bioteknologi,

[email protected], tlf. 2183 9991.


fAktA

• Pay E-Safes system består af små nøgleringe med indbyggede

chips, kortlæsere og den bagvedliggende software, der skal

håndtere transaktionerne. Systemet kan både håndtere indbe-

talinger og udbetalinger. De to første prototyper af kortlæserne

blev sat op i Kasese i slutningen af maj og skal i første omgang

testes i fire måneder, hvor de skal indsamle data. Læs mere på

http://www.pay-e-safe.com

• Netværket access2innovation arbejder med at sætte huma-

nitære organisationer sammen med forskere og virksomheder

for at udvikle bæredygtige løsninger til udviklingslande. Udover

Aalborg Universitet omfatter netværket bl.a. WWF Verdensna-

turfonden, Røde Kors, Københavns Universitet, Dansk Industri

og flere end 300 virksomheder – primært i Nordjylland.

Læs mere på www.access2innovation.com

kontAkt

Simone Dyhr Johansen, Pay E-Safe, mobil 6081 8061.


Tre 10. semesterstuderende fra AAU har

sammen dannet firmaet Pay E-Safe. Målet er

at udvikle et kontantløst betalingssystem for

verdens fattigste, og den første udgave bliver

testet i Uganda.

- Vi laver et betalingssystem, der kan fungere

i afsides områder i udviklingslande, siger Si-

mone Dyhr Johansen, der er direktør i Pay E-

Safe. - Vores målgruppe er fattige mennesker,

der ikke har adgang til en bankkonto, men

som har brug for at kunne overføre småbeløb

for at købe varer og services.

Selv om det kan lyde selvmodsigende at lave

et betalingssystem til mennesker, der næsten

ikke har nogen penge, giver det kontantløse

system god mening.

Systemet går ud på, at den enkelte bruger har

en plastiknøglering med en chip i – på samme

måde som man kender det fra Rejsekortet og

elektroniske dørlåse. Ved at holde chippen op

foran en aflæser, kan man foretage overførs-

ler af småbeløb.

- Teknologien er ikke ny, forklarer Simone

Dyhr Johansen. - Det nye er den måde, vi sæt-

ter tingene sammen på og designer det, så det

passer til det segment, vi henvender os til.

Udviklet til Uganda

Udover Simone Dyhr, der læser produkt-og-

designpsykologi, består Pay E-Safe af Ras-

mus Prentow og Rasmus Steiniche, der begge

kommer fra softwareingeniørstudiet.

For at udvikle deres system så det passer

til målgruppen, har de gennemført en række

undersøgelser og test blandt indbyggerne i

Kasese-distriktet i Uganda – langt ude på lan-

det, tæt på grænsen til Congo, hvor folk har et

helt andet forhold til teknologi, end vi er vant

til herhjemme.

- I Danmark kan du uden problemer smide

en iPhone i hånden på et femårigt barn, siger

Rasmus Steiniche. - I Uganda kan du finde

folk, der er helt bange for at trykke på en

touchskærm, fordi de aldrig har oplevet så-

dan en før. Det var sådan nogle små ting, hvor

det pludselig stod klart for os, at de antagel-

ser vi havde gjort på forhånd ikke holdt.

- Vi taler altid om herhjemme, at vi skal udvikle

brugerflader så de er intuitive. Det behøver vi

ikke at bruge så meget tid på her, for vores bru-

gere har slet ikke tænkt sig at røre ved skær-

men, medmindre de har fået at vide, præcis

hvad de skal gøre, siger Simone Dyhr Johansen.

Resultatet er blevet, at Pay E-Safes bruger-

flade er bygget op efter de samme princip-

per, som hvis den var rettet mod ældre uden

teknologierfaring herhjemme; små mængder

information ad gangen og kun to valgmulighe-

der for hvert skridt.

Stor efterSpørgSel

At systemet bliver testet og udviklet til Kasese-

distriktet i Uganda, er ikke tilfældigt. Distriktet

er med i et storstilet projekt under WWF Ver-

densnaturfonden, hvor en lang række internati-

onale partnere arbejder for at gøre området og

dets befolkning CO2-neutral inden 2020. Blandt

partnerne er det danske netværk access2inno-

vation, der blandt andet omfatter Aalborg Uni-

versitet. Netværket støtter udviklingen af en

bæredygtig toiletløsning til fattige i tætbeboede

områder, og projektet er et af flere i access2in-

novations netværk, der er lagt an på småbeta-

linger, og som efterspørger en kontantløs beta-

lingsløsning, der kan fungere i Afrika.

Derfor var det naturligt for Pay E-Safe at koble

sig på toiletprojektet og bruge det som spring-

bræt til at udvikle deres system. Men flere andre

virksomheder følger også Pay E-Safes udvik-

lingsarbejde med stor interesse; selvom syste-

met minder om de mobile betalingssystemer,

der allerede er udbredt mange steder i Afrika,

er Pay E-Safes forretningsplan lagt an på at op-

kræve meget mindre gebyrer end mobilselska-

berne. Til gengæld satser de på at kunne opnå

et stort antal transaktioner – for eksempel hver

gang de offentlige toiletter bliver benyttet.

StUderende SelvStændige

Fordi de kombinerer studiet med iværksæt-

terrollen, bruger Rasmus, Rasmus og Simone

arbejdet med Pay E-Safe som emne for deres

specialeprojekter.

- Nogen gange vælger man måske at lave et

projekt, alt efter hvad ens vejleder nu lige sy-

nes kunne være interessant, siger Rasmus

Steiniche. - Men her har vi det sjoveste projekt,

jeg nogensinde har været med til. Det kræver

så en masse blod, sved og tårer og en frygte-

lig masse arbejde, for det er ikke bare for sjov.

Men det med at køre et firma ved siden af – i

hvert fald som afgangsprojekt – det kan altså

godt lade sig gøre. Man skal bare vide, at man

skal smide 20 procent mere arbejde i, end man

måske ellers ville have gjort.

Gruppens ambitioner for Pay E-Safe går vide-

re end til at få en god karakter for specialet.

- Om to år kunne jeg godt tænke mig, at der

sad ti mand og udviklede på vores system, og

at det var implementeret over det meste af

Uganda, siger Rasmus Steiniche.

- Ja. Det helt store mål er, at det skal være

et standardiseret betalingssy-

stem. Ikke bare i Uganda,

men også til andre ud-

viklingslande, tilfø-

jer Rasmus Pren-

tow. - Der er lang

vej til det mål.

Men nu er vi jo

i gang. Vi har en

start. Så må vi

se om vi når en

god slutning.

S t u D e r e N D e u D v I k L e r

b e t a L I N g S S y S t e m t I L v e r D e N S f a t t I g S t e

a f j a k O b b r O D e r S e N


a r t I k e L

I N N O v a t O r I u mN a j a å r O S I N L a u r S e N

N I r a S - I N N O v a t O r I e t S p a r k e r

D e N v I r k e L I g e v e r D e NI N D I S p e c I a L e t

a f N a j a å r O S I N L a u r S e N

Et skrivebord hos NIRAS på havnefronten gav Maria Simonsen

og Pernille Knudsen værdifulde indspark til specialet om

afledning af regnvand i Aalborg


Maria Simonsen og Pernille Knudsen fra Institut for Byggeri og Anlæg

på Aalborg Universitet har de seneste måneder byttet det lille grup-

perum på Sohngårdsholmsvej ud med en skrivebordsplads på Innova-

toriet – et samarbejde mellem AAU og NIRAS.

Workshop skaber interesse

De to kommende ingeniører, der læser Vand og Miljø, er i gang med at

skrive speciale om lokal afledning af regnvand, også kaldet LAR.

Det har vakt opsigt i lokalområdet, og de to studerende har kunnet

mærke en øget interesse for projektet, der blandt andet beskæftiger

sig med LAR i forbindelse med pladsmangel i større byer. Projektet

skiller sig ud ved ikke at fokusere på LAR i nyetablerede områder,

hvor det er nemmere at anlægge, men i et ældre allerede eksisterende

område. Specielt i forbindelse med en workshop, som de studerende

har afholdt om håndtering af regnvand i Aalborg, har der været stor

opmærksomhed. Aalborg Kommune har blandt andre været i kontakt

med pigerne i forbindelse med workshoppen.

- Det er fedt, at der er mange, der har vist interesse for vores arbejde. Vi

bliver bekræftet i, at det gør en forskel, og at der er et behov for det, vi

laver. Der er flere, der har givet udtryk for, at de gerne vil inviteres med til

vores næste workshop, fortæller Maria Simonsen begejstret.

Projektet ser på afledning af regnvand i tætbebyggede områder, hvor klo-

akforsyninger typisk vælger at separatkloakere, der går ud på at satse på

separate systemer for regnvand og spildevand, for at opnå en klimatilpas-

ning i området. Regnvandet afledes, ifølge projektet, lokalt ved nedsivning,

fordampning og forsinkelse, hvorimod regnvandet i den traditionelle løs-

ning bliver afstrømmet til kloaksystemet, og derfra videre til et udløb, der i

dette tilfælde er Limfjorden. Kombinationen af lokal afledning af regnvand

og kloaksystemer medvirker til at mindske oversvømmelser lokalt. Projek-

tets geografiske område er Aalborg Vestby, og det har udover at beskæf-

tige sig med klimatilpasning også fokus på byfornyelse.

samarbejde med flere fordele

De to studerende arbejder ved deres skriveborde på Innovatoriet hos

NIRAS på Vestre Havnepromenade cirka tre dage om ugen.

- Der er et rigtig godt arbejdsmiljø, og vi får lavet langt mere, når vi

sidder her, end når vi sidder på universitetet. Vi bliver ikke forstyrret

så meget. Derudover er det selvfølgelig også en fordel, at der nogle

gange sidder andre studerende, der arbejder med det samme som os,

men som har en anden baggrund. Så sparrer vi med hinanden, og vo-

res projekter får på den måde også en større tværfaglighed, forklarer

Pernille Knudsen.

De gode arbejdsforhold er dog ikke den eneste fordel ved samarbejdet.

Udover vejleder Søren Thorndahl fra AAU har de studerende også fået

tildelt en mentor hos NIRAS, Jakob Badsberg Larsen, der også skal

vejlede dem under projektet.

- Vi får hele tiden to syn på sagen, når vi har to vejledere med forskel-

lige baggrunde tilknyttet. Søren er teoretisk stærk, mens Jakob er god,

fordi han selv sidder i felten. Vi har eksempelvis planlagt at lave planer

for drift, vedligeholdelse og økonomi på projektet som en slags frem-

tidssikring. Det er ellers noget, vi ikke har været vant til, men som vi

har fået øjnene op for på grund af samarbejdet, siger Maria Simonsen.

Pernille Knudsen og Maria Simonsen vil anbefale andre studerende at

samarbejde med virksomheder i forbindelse med projektarbejde.

- Projektet bliver langt mere virkelighedsnært, når man arbejder på en

rigtig case og i samarbejde med en virksomhed fremfor at få tildelt en

case, der er blevet genbrugt de sidste mange år. Det har været meget

mere motiverende, og vi er blevet klædt bedre på til at komme ud på

arbejdsmarkedet, siger Pernille Knudsen.

fAktA

Innovatoriet er et samarbejde mellem AAU og NIRAS A/S

Visionen er at knytte NIRAS, AAU og AAU-studerende tættere

sammen i samfundsrelevante studieprojekter.

De studerende tilbydes en mentor og en fysisk arbejdsplads hos

NIRAS. De studerende får en tværfaglig indsigt, som ellers kan

være vanskelig at opnå, fordi de forskellige AAU-institutter er

spredt geografisk og har forskellige studieplaner.

I foråret 2014 arbejder fem studerende fra AAU på Innovatoriet.


w e a a u !

SynS-punkt

AAlborg Universitet og byen AAlborg er et UAdskilleligt PAr. nogle kAlder det et tvAngsægteskAb, men Jeg betrAgter det mest som en livslAng romAnce.

Alle ved (ellers finder de Ud Af det På et tidsPUnkt), At forhold er noget, mAn skAl ArbeJde På. kærligheden kommer ikke Af sig selv og især ikke, når

den skAl vAre længe og vAre ved.

18TEMA: LABORATORIER AAU MATCHMAKER18temA: lAborAtorier AAU MATCHMAKER

Forholdet mellem byen og universitetet i Aalborg

er helt sikkert noget særligt, fordi det jo i sin

tid også bl.a. var repræsentanter fra byen,

som drog til hovedstaden for at tilkæmpe sig

et universitet tilbage i 70erne. På den måde

blev det ”vores” universitet eller vores alle-

sammens universitet. Det lyder måske banalt,

men ikke desto mindre vigtigt den dag i dag.

Et forhold på mangE planEr

Forholdet mellem AAU og Aalborg by og kom-

mune foregår i dag på mange planer. For nylig

kortlagde vi de nuværende større samarbejds-

projekter med universitetet og fandt frem til

godt 75 væsentlige samarbejder. Jeg vil for-

søge at nævne nogle af dem her for at kunne

illustrere, hvor ”dybt romancen stikker”.

UddannElsEsbyEn boomEr

På alle mulige måder er Aalborg lykkedes med

at blive en attraktiv studieby. Optaget på AAU

og på UCN er eksploderet de senere år, hvilket

også betyder, at Aalborg bliver yngre og klo-

gere. Væsentlige elementer i en attraktiv by

(udover gode uddannelsestilbud) er attraktive

studieboliger og et rigt kulturliv. Aalborg har

satset flere hundrede millioner i de ca. 5.000

ungdomsboliger, som skyder op i disse år. Bo-

ligerne bygges af byens forskellige boligsel-

skaber, men kommunen skal betale ca. 10%

af byggesummen. Penge, som jo kunne være

brugt til alt muligt andet - men ungdomsboli-

ger er vigtige for at kunne tiltrække de unge,

så derfor den hårde prioritering. Det er vel

også klart for alle, at kulturen har fået et se-

riøst pift i samme periode. Vi har lige åbnet

Musikkens Hus, hvor universitetet også har

en stor rolle og er lejer. Kulturtilbuddene er

naturligvis for alle, men der er skelet meget

til de unge, og hvad der er vigtigt for dem. Så

også på dette område bliver der flirtet meget

mellem byen og de unge studerende.

stratEgisk samarbEjdE

… lyder ikke umiddelbart særligt sexet, men

nødvendigt det er det. Aalborg Kommune og

AAU har en strategisk samarbejdsaftale, hvor

der er skitseret en række strategiske indsats-

områder, der er vigtige for begge parter. To af

de vigtigste områder i de kommende år bliver

SmartCity og STAY.

SmartCity går ud på at udnytte de mange nye

teknologier til at lave en mere grøn og bæ-

redygtig by; en mere intelligent fungerende

og ledet by. Med SmartCity har vi fokus på at

skabe nye arbejdspladser ved at skabe nye

produkter og ydelser bl.a. gennem samar-

bejdet mellem AAU, IKT-miljøet i Nordjylland

og Aalborg Kommune. Det kan være BIG DATA

udviklingsprojekter eller iværksættermiljøer

og nye virksomheder, som f.eks. kan bruge

kommunens åbne data til at udvikle nye pro-

dukter og services.

STAY er navnet på et fælles projekt, som i hø-

jere grad skal skabe job for højtuddannede i

Aalborg og Nordjylland. Vi vil som by rigtigt

gerne, at flest mulige dimittender bliver her

og skaber vækst i virksomheder i byen og re-

gionen. I dag er det ca. 50%, som får deres

første job i Nordjylland - et tal som faktisk er

steget med over 10-procentpoint siden 2009,

hvor det blev målt sidst. Så på trods af et

kæmpestort indtag i de seneste år, er ande-

len af dimittender, som får deres første job i

Nordjylland, altså steget. Lidt af en succeshi-

storie! Men det er vigtigt, at vi får skabt endnu

flere akademikerjob, fordi viden er vejen til

vækst, så derfor STAY….. a little longer!

romancEr i hvErdagEn

Vores forhold bliver også udlevet i hverdagen,

hvor byen og universitetet samarbejder om

klyngeudvikling, iværksætterområdet og kon-

kret matchmaking mellem virksomheder, for-

skere og nøglepersoner i de offentlige virk-

somheder/forvaltninger. Eksempelvis har vi i

Aalborg Kommune en intern matchmaker fra

hver forvaltning, så der er en nem og tilgæn-

gelig indgang til hver af forvaltningerne. Man

skal huske på, at der er 18.000 medarbejdere

i Aalborg Kommune, og for en projektgruppe,

en virksomhed eller en forsker, som vil lave

et projekt i en forvaltning - så kan det være

svært at finde den helt rette person eller in-

stitution i kommunen. Derfor det omfattende

matchmaker-system, som naturligvis spejles

af de mange matchmakere fra AAU’s forskel-

lige miljøer. Så der bliver dated hver dag og

på kryds og tværs.

BrainsBusiness er en regional klynge, som på

daglig basis drives af personer, som er ansat

i henholdsvis AAU og Aalborg Kommune. Det

har de gjort så godt, at de faktisk har fået en

guldmedalje for det af EU-Kommissionen. Det

er også et eksempel på et knald godt forhold,

som i det daglige arbejder for at skaffe flere

IKT-arbejdspladser til Aalborg og Nordjylland.

En stor Udfordring

En af de helt store udfordringer for forholdet

er og vil være at skabe flere job til højtud-

dannede. Et særligt fokusområde vil være de

mange, som i disse år bliver uddannet i de hu-

manistiske fag. Det er et af de områder, hvor

vi erhvervsmæssigt ikke står så stærkt. Vi vil i

de kommende måneder og år arbejde hårdt på

at skabe flere job inden for det humanistiske

og det kreative område. Vi kigger særligt på

synlighed af mulighederne i små- og mellem-

store virksomhed på den ene side og de stude-

rendes kompetencer på den anden side sam-

men med iværksætteri og relationsskabelse i

studietiden mellem studerende og virksomhe-

der. Vi ved, at jo flere relationer man har til en

konkret virksomhed, jo større er chancen for

et forhold… undskyld, et job. For byens ved-

kommende vil vi gøre vores alleryderste, for

at flest mulige bliver (forelsker sig) og skaber

liv og vækst i vores by og vores virksomheder.

w e a a u !

tonny skovsted thorUP- ERhvERvschEf, BUsInEss AALBORg


En babyhætte med sensor og tilhørende app, som kan varsko forældre

om barnets hjerterytme og søvnmønster, har sikret tre datalogistude-

rende fra Aalborg Universitet innovationsprisen på 15.000 kr. ved den

landsdækkende it-konkurrence eFactor 2014 i Industriens Hus.

Det prisvindende Team Somnus består af tre studerende fra 6. seme-

ster; Jesper Byrdal Kjær, Simon Rasmussen og Frederik Bruhn Mik-

kelsen. Ingen af dem har selv børn endnu, men deres idé og proto-

type imponerende dommerne i konkurrencen. Både på grund af den

beskedne størrelse på deres fungerende prototype og på grund af en

funktionalitet i deres app, som udnytter vibration til at give forældre

en fornemmelse af barnets hjerterytme. ”De

bruger teknologi til at skabe en men-

neskelig forbindelse”, lød det an-

erkendende fra dommerne.

- Vi talte oprindelig om at

udvikle en form for be-

vægelsessensor, der

kunne hjælpe døve

forældre. De kan jo

ikke høre, når ba-

byen græder. Men

hvis man koblede

det til en form for

vibrator, ville foræl-

drene få besked, når

babyen var urolig. De eksisterende babyalarmer er næsten alle sam-

men baseret på lyd – kun en enkelt kunne kobles til mobiltelefonen,

fortæller Frederik Bruun Mikkelsen.

Det var første gang, eFactor-konkurrencen blev afholdt, og ifølge

medarrangøren fra Aalborg Universitet, lektor Ulrik Nyman fra Institut

for Datalogi, overvejer Dansk Industri at videreføre den fremover.

- Tanken bag eFactor er at medvirke til at få forskningen ud til virk-

somhederne, så vi kan blive bedre til at tænke indlejrede løsninger ind

i produkterne, fortæller han.

AAU deltog med to øvrige hold, der henholdsvis havde udviklet en jak-

ke, der gør lettere for cyklister at signalere i trafikken, samt en løsning,

som hjælper folk med stillesiddende arbejde til at passe på ryggen.

Hovedpræmien på 30.000 kroner i konkurrencen blev vundet af et hold

fra DTU, som har udviklet en samlet cykelelektronikløsning med bevæ-

gelsesanalyse, lys og lås.

S t u D e r e N D e S b a b y H u e m e D S e N S O r

v I N D e r I N N O v a t I O N S p r I Sa f c a r S t e N N I e L S e N

yderligere oPlysninger

Lektor Ulrik Nyman

Institut for Datalogi, Aalborg Universitet

Tlf. 9940 9985.


f å N y H e D e r f r a a a u m a t c H m a k I N g

p å L I N k e D I N

modtAg UPdAtes i din nyhedsstrøm På linkedin om nyeste forskning, ArrAngementer, efter-/videreUddAnnelse og sAmArbeJds-

mUligheder med AAlborg Universitet.

www.linkedin.com/comPAny/AAU-mAtchmAking

S t u D e r e N D e S b a b y H u e m e D S e N S O r

v I N D e r I N N O v a t I O N S p r I Sa f c a r S t e N N I e L S e N

Når Aalborg Universitet har studiestart til september, skal rektor byde

velkommen til studerende på en ny samfundsvidenskabelig uddannel-

se. Bachelor i Organisatorisk Læring er universitetets svar på virksom-

hedernes stigende efterspørgsel efter medarbejdere, der besidder vi-

den om organisatoriske forandringer, og som har de rette kompetencer

til at planlægge og gennemføre dem. De studerende på uddannelsen vil

opnå en række samfundsvidenskabelige og tværfaglige kompetencer,

som kvalificerer dem til at arbejde med læring, organisationsudvikling

og kompetenceudvikling i både private og offentlige virksomheder.

Virksomhedsledere udtaler:

”der er stort behoV for uddannelsen”

Det kræver et grundigt forarbejde at få godkendt en ny universitetsud-

dannelse, bl.a. skal universitetet dokumentere, at der er et samfunds-

mæssigt behov for uddannelsen. Derfor er mange virksomhedsledere

blevet bedt om at forholde sig til, om de i deres egen organisation,

kunne se et fremtidigt behov for bachelorer med viden og kompetencer

til at forestå organisationsudvikling, hvor læring, viden og forandring

er i centrum.

bachelorerne skal kunne håndtere

omstilling og udVikling

Tilbagemeldingen fra virksomhedslederne var særdeles positive, idet

samtlige udtrykte et klart behov for medarbejdere med kompetencer

inden for organisatorisk læring. Ledernes begrundelser var, at omver-

denen hele tiden stiller nye krav og forventninger. Organisationerne

er derfor under pres i forhold til at skabe nye innovative og konkur-

rencedygtige produkter og ydelser. Virksomheders evne til at omstille

sig og i særlig grad til at udvikle og omsætte medarbejdernes viden

og kompetencer bliver dermed altafgørende. Konklusionen er derfor

klar og tydelig; der er i fremtidens samfund behov for medarbejdere,

der har indgående virksomhedsforståelse, og som forstår at bevæge

organisationer og medarbejdere i en retning, så de hele tiden er i stand

til at håndtere omstilling og udvikling.

Det er udfordringer som disse, at de nye studerende på Organisatorisk

Læring vil blive uddannet til at håndtere. Uddannelsen satser på en

stærk international dimension og på en tæt kobling til praksis. Læs

mere på www.ol.aau.dk

O r g a N I S a t O r I S k L æ r I N g

nyBAchELOR-

UddAnnELsE

AAU UddAnnER UngE TIL AT håndTERE fREmTIdEns ORgAnIsATORIskE UdfORdRIngER


O r g a N I S a t O r I S k L æ r I N g

cAsE

Rasmus Skipper, der er en af de kommende studerende på uddannelsen,

fortæller:

”Lige nu holder jeg sabbatår og arbejder som lærervikar. Det er mit

store ønske at komme til at arbejde med trivsel og arbejdsmiljø i orga-

nisationer. Da jeg begyndte at lede efter uddannelsesmuligheder, faldt

jeg over AAU’s nye bachelor i Organisatorisk Læring.

Min forventning er, at jeg kommer til at lære en masse om, hvordan

det i virkeligheden er, at arbejde i en organisation og komme i dybden

med, hvordan man får det bedste ud af en organisation. Jeg håber at

få indblik i, hvordan organisationer kan tilpasse sig til de skiftende om-

stændigheder, de nu engang udsættes for. Med denne uddannelse vil

jeg få en masse jobmuligheder, fx udviklingskonsulent, HR-manager og

projektleder. Jeg håber på, at jeg i fremtiden vil komme til at arbejde

med mennesker, og få dem til at føle sig ”hjemme” i den organisation,

de arbejder i.”

rAsmUs skiPPer- 19 åR, fRA fREdERIkssUnd

trivsel og ArbeJdsmilJø i orgAnisAtioner

cAsE

Aalborg Universitet udbyder også tre efteruddannelser inden for

Organisatorisk Læring. De første to forløb begynder i efteråret, og det

sidste i foråret 2015. Læs mere på: www.evu.aau.dk

MAGT OG ETIK I ORGANISATIONER

Kursusforløb om at skabe bæredygtige læreprocesser i organisationer.

Der vil blive arbejdet med kritiske organisationsforståelser, magt og

magtrelationer samt etiske overvejelser vedrørende ledelse, læring og

organisatoriske forandringer.

NARRATIv OG STORyTEllING I ORGANISATIONER

Historiefortælling har vist sig at være et særdeles effektivt redskab,

der kan anvendes i praktisk organisationsudvikling og som ledelses-

værktøj. Der vil være fokus på, hvordan du kan skabe læring i din orga-

nisation på basis af fortællinger.

ORGANISATORISK læRING

– udvIKlING Af MEdARbEjdERNES vIdEN OG KOMpETENcER

Virksomheder anvender ikke ubetydelige

summer på medarbejdernes efter- og

videreuddannelse. Men hvor me-

gen viden bliver egentlig orga-

nisationen til del? Der vil være

fokus på, hvordan virksom-

heden etablerer lærings-

fremmende miljøer, og

hvordan viden kan fast-

holdes og derved bidrage

til den samlede udvikling

i organisationen.

virksomhedsrettedeefterUddAnnelsesforløb


p r æ S I D e N t e N S r O b O t - r å D g I v e r e r f r a

f r e D e r I k S H a v Na f N a I a b a N g

TIL dAgLIg ER hAn dIREkTøR fOR InsTITUT fOR ROBOTTEknOLOgI på gEORgIA TEch I UsA, Og hAn ER En Af dE vIdEnskABELIgE RådgIvERE fOR BARAck OBAmA. ALLIgEvEL hAR dET væRET nOgET gAnskE sæRLIgT fOR hEnRIk IskOv chRIsTEnsEn AT mOdTAgE dEn

æREfULdE æREsdOkTOR-TITEL på dET AALBORg UnIvERsITET, hvOR hAn sELv sTUdEREdE fOR gOdT 25 åR sIdEn.


Professor Henrik Iskov Christensen tilbrin-ger megen tid i fly, når han flyver fra Institut for Robotteknologi på Georgia Institute of Technology i Atlanta, USA, som han er di-rektør for, til møder med kolleger og sam-arbejdspartnere over hele verden. Alligevel var flyveturen torsdag den 10. april noget helt specielt. Han og hans ame-rikanske kæreste var nemlig på vej hjem til Henrik Iskov Christensens gamle universi-tet, fordi Henrik Iskov Christensen skulle modtage en udnævnelse til æresdoktor. En titel, der kun gives til helt særligt udvalgte.

I år uddelte Aalborg Universitet hele fem æresdoktor-titler. Men kun en af dem var til en dansker.

- At blive udnævnt til æresdoktor – og så på det universitet, hvor jeg selv blev civil-ingeniør og siden læste ph.d. – det er altså noget helt særligt. Jeg er stolt af den aner-kendelse, det er – og meget taknemmelig, fortæller Henrik Iskov Christensen.

Fra B&W til Forskningscenter i stockholm

Henrik Iskov Christensen blev født i Fre-derikshavn i det, han selv kalder et typisk middelklassehjem. Der var ikke tradition for lange akademiske uddannelser, og Henrik gik da også på Frederikshavn Tekniske Skole og blev teknisk assistent, hvorefter han fik et godt job på MAN B&W. Og så kunne historien have sluttet der…

Men noget drev den unge frederikshavner.

- Jeg havde jo ikke studentereksamen, så jeg måtte tage et etårigt adgangskursus på Aal-borg Universitet for at komme ind på ingeni-ørstudiet. Den gang var det et stort skridt at tage HELT til Aalborg, fortæller Henrik Iskov Christensen, der fik blod på tanden under sit ingeniørstudie. Så da han var færdiguddan-net som civilingeniør i 1987, gik han direkte i gang med et ph.d.-studie, og derefter blev han lektor på Institut for Elektroniske Syste-mer på Aalborg Universitet.

- Jeg var egentlig på vej til USA, da jeg blev spurgt, om jeg ville komme til Sverige og starte og lede et strategisk forskningscen-ter for autonome systemer på Kungliga

Tekniska Högskolan i Stockholm. De næste år arbejdede han som leder for forsknings-centret. Men samtidig fødtes en tanke…

Fælleseuropæisk roBot-samarBejde

- På det tidspunkt – lige før årtusindskiftet – var de europæiske universiteter ikke sær-ligt gode til at samarbejde inden for robot-teknologi, og samarbejdet var ikke organise-ret. Skulle vi for alvor kunne konkurrere med eksempelvis Asien, var det af afgørende be-tydning, at vi samlede forskningskræfterne, forklarer Henrik Iskov Christensen.

Han stod derfor i spidsen for en arbejds-gruppe, der arbejdede på at udvikle en fælles uddannelsessatsning og forskningsstrategi – et projekt, som Henrik Iskov Christensen ledede ved siden af sit arbejde i Stockholm.

I 2005 var der 192 universiteter spredt over hele europakortet med i det fælleseuropæi-ske robotforskningssamarbejde, strategien var formuleret, og EU havde nu bevilget hele 600 mio. Euro til projektet. Henrik Iskov Christensens vision var i høj grad lykkedes.

roBot-rådgiver For præsidenten

- Jeg fik en henvendelse fra Georgia Tech, der var ved at starte et nyt forskningscen-ter i robotteknologi og intelligente maskiner og ville høre, om jeg ville starte og lede det nye center, fortæller Henrik Iskov Christen-sen. Universitetet rullede den helt store røde løber ud for den frederikshavnske robotfor-sker – og universitetets ledelse erklærede blandt andet, at målet var, at centret skulle være bedst i USA og i Top 5 i verden inden for robot-forskning. Desuden skulle han opbyg-ge et tilsvarende robotnetværk for hele USA.

- Jeg kastede mig ud i det, og snart havde vi 100 universiteter med i netværket. Vi gik nu i gang med at arbejde på at få etableret en under-komité til den amerikanske kongres, der skulle arbejde med automatisering og robotteknologi. Det lykkedes at få nedsat et udvalg med 40 kongresmedlemmer, som bl.a. arbejdede på at finde ud af, hvordan robotteknologien kan bruges til at trække jobs tilbage til USA, fortæller Henrik Iskov Christensen.

Han var selv oplægsholder ved et møde i kongres-underkomiteen, da hans mobil-telefon ringede. Folk i det Hvide Hus ville gerne møde ham…

- Rådgiveren, der ringede, fortalte, at Ba-rack Obama var imponeret over mit arbej-de med den nationale forsknings-satsning, og han ville gerne have, at jeg blev enga-geret som videnskabelig rådgiver i spørgs-mål om automatisering og robotteknologi, fortæller Henrik Iskov Christensen.

aldrig mistet kontakten til aau

Og sådan blev det. I 2011 lancerede kon-gressen – blandt andet på Henrik Iskov Christensens initiativ – Det Nationale Ro-bot-initiativ, der med en bevilling på 70 millioner dollars skal arbejde på at rea-lisere de visioner, som man har arbejdet med i kongres-underkomiteen. Og Henrik Iskov Christensen er stadig rådgiver for Det Hvide Hus.

- Uanset hvad jeg har lavet, har jeg altid haft kontakt med Aalborg Universitet, og jeg har ofte ringet og spurgt min gamle vejleder på mit ph.d.-studie, professor emeritus Erik Granum, til råds om dit og dat. Han har været en utrolig mentor og en uvurderlig sparringspartner. Sidste år blev jeg tilknyttet som rådgiver til den nye ba-cheloruddannelse på Aalborg Universitet i robotteknologi, og det betyder, at jeg jo har løbende kontakt med AAU, fortæller Hen-rik Iskov Christensen, der jævnligt har haft studerende og forskere fra Aalborg Univer-sitet på besøg på Georgia Tech.

På trods af, at han er på håndtryk med en stor del af verdens mest magtfulde beslut-ningstagere, er han alligevel stolt og yd-myg over at være blevet udnævnt til æres-doktor på Aalborg Universitet.

- Det er altså noget helt specielt at blive anerkendt af ”sine egne”, så jeg er me-get taknemmelig over at blive udnævnt til æresdoktor på Aalborg Universitet, slår Henrik Iskov Christensen fast og forsikrer samtidig, at titlen skal bruges til at skabe tættere kontakter mellem Georgia Tech og Aalborg Universitet.


AAU Matchmaking arbejder på at øge kendskabet til innovative, nordjyske virksomheder hos danske og internationale AAU-stude-rende og vice versa. Det sker blandt andet gennem virksomhedsbe-søg og netværksbuffet, hvilket Tour de NOVI er et godt eksempel på.

Ved Tour de NOVI den 20. marts 2014 blev en række udvalgte virk-somheder inviteret til at præsentere sig selv over for 31 inter-nationale og danske AAU-studerende, der var valgt på baggrund af deres evne til at tænke netværksorienteret og erhvervsrettet. Formålet med arrangementet var at skabe netværk for begge par-ter og match i form af studenterjobs, projektsamarbejde, praktik og ordinære jobs.

UdByTTE I fORm Af sAmARBEjdE Christina Grann fra Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling (NBE) var en af deltagerne ved Tour de NOVI. Hun så en unik mu-lighed for at nå ud til studerende med netværkets tilbud:

- Vi har fået kontakt til nogle meget motiverede studerende, som vi ellers ikke ville have fået fat i. Det giver bedre mulighed for at hjælpe vores virksomheder, når vi har potentielle kandidater, som vi for eksempel kan formidle ud i et 9. semesters projektforløb hos en af vores medlemsvirksomheder i NBE, fortæller hun.

På dagen opstod der også kemi mellem PDM Technology og en international studerende, hvilket foreløbig har ledt til et studiejob.

- Tour de NOVI var en dejlig uformel måde at komme i kontakt de studerende. Det var en god start på vores spirende samarbejde med universitetet, forklarer Peter List fra Tasklet Factory.

Der er meget at vinde ved at deltage i netværksarrangementer, både som virksomhed og studerende, hvis man har en åben til-gang. Derfor bliver det spændende at følge, hvilke af de såede frø ved Tour de NOVI, der udvikler sig til samarbejde.

fAktA

AAU mATchER

AAU Matcher er en unik skare af frivillige og erhvervsrettede studerende fra forskellige institutter på Aalborg Universitet, der gennem studietiden gør en særlig indsats for at netværke og formidle samarbejdstilbud med erhvervslivet til studerende. Læs mere: www.aaumatcher.dk

yOUTh gOOdwILL AmBAssAdOR

Youth Goodwill Ambassador (YGA) er et globalt netværk af frivillige internationale studerende. Deres opgave er at brande Danmark som et attraktivt land at studere i og samtidig øge egne jobmuligheder efter endt uddannelse. Læs mere: www.ygadenmark.org

b u f f e t D a t I N gg I v e r S a m a r b e j D e , j O b O g N e t væ r k

a f S O f I e H O L m L a u r I t S e N

nåR vIRksOmhEdER fRA nOvI fORskERpARk Og nETvæRkET 9220 sæTTEs sAmmEnmEd InTERnATIOnALE Og dAnskE sTUdEREndE fRA AALBORg UnIvERsITET, OpsTåR dER

sød mUsIk I fORm Af jOBsAmTALER, nyE kOnTAkTER Og InspIRATIOn. OpskRIfTEnpå sUccEs ER AT BEggE pARTER vIL hInAndEn.


ICNR 2014

International konference om neurorehabilitering.Dato: 24.-26. juni 2014Sted: Aalborg Kongres & Kultur Center, 9000 AalborgProgram og tilmelding: www.icnr2014.org

GooGle I/o exteNDeD

Magien fra verdens største udviklerkonference, Google I/O, vil kun-ne mærkes helt fra San Francisco til Danmark, når MapsPeople, Google og BrainsBusiness slår dørene op for Google Code Lab, spændende sponsorstande og ikke mindst live streaming fra Key Notes i Moscone Center San Francisco.Dato: 25. juni 2014, kl. 14.00-21.00Sted: RTX Business Park, Strømmen 6, 9400 NørresundbyProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis, men no-show-gebyr på 250 kr. ved udeblivelse eller afbud efter 19. juni.

eU’S SMV-PRoGRaM - HVaD eR SMV-INStRUMeNtet,

oG HVeM kaN SøGe PeNGe?

Ansøgningerne til SMV-instrumentet er mindre omfattende end tidligere. Dette gør arbejdsbyrden mindre, men det stiller også hø-jere krav til den enkelte virksomheds ansøgning. Et webinar om SMV-instrumentet i Horizon 2020, der er EU’s nye støtteprogram rettet mod små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med fokus på kommercialisering.Dato: 26. juni 2014, kl. 13.00-13.30Sted: Webinar – fra din egen pcProgram og tilmelding: www.brainsbusiness.dkPris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

INNoVatIoN x: F**k JaNteloVeN

Vi inviterer til en innovationsdag, hvor vi vil fejre succeshistorier og give alle deltagere mulighed for at finde inspiration i en række udvalgte personers historier. Omdrejningspunktet vil være deres veje til succes og hvordan du som deltager kan bruge disse histo-rier til at skabe succes i din virksomhed eller i dit arbejde.Dato: 11. september 2014, kl. 11.30-17.00Sted: AalborgProgram og tilmelding: www.innovationx.dkPris: Gratis. Tilmelding nødvendig.

ArrAngementerJuni-September 2014

laboratorier - aau matchmaking...niras-inno vatoriet sparker den virkelige verden ind i specialet 16...

Documents