kursus i udvikling af kliniske retningslinjer dag 1 d. 20.1.1 preben u. pedersen, lektor, phd
DESCRIPTION
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer Dag 1 d. 20.1.1 Preben U. Pedersen, lektor, PhD Sasja Jul Håkonsen, cand. cur Thordis Thomsen, PhD Center for Kliniske Retningslinjer. Dagens program. Velkomst, præsentation Orientering om CfKR, begrebsafklaring - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Kursus i udvikling af kliniske retningslinjer
Dag 1d. 20.1.1
Preben U. Pedersen, lektor, PhDSasja Jul Håkonsen, cand. cur
Thordis Thomsen, PhDCenter for Kliniske Retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Dagens program
Velkomst, præsentation
Orientering om CfKR, begrebsafklaring
Valg af emner til kliniske retningslinjer
Præsentation af emner
Introduktion til baggrundssøgning og baggrundsafsnit
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen
Identificering af problemstilling
Udarbejdelse affokuserede spørgsmål
Udarbejdelse af søgestrategi
Systematisklitteratursøgning
Vurdering af litteratur
Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur
Resumering i evidenstabel
Udarbejdelse af anbefalinger
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Vejledere
Efter 1. kursusdag tildeles en vejleder gennem kursusforløbet.
1 vejleder pr. klinisk problemstilling / klinisk retningslinje.
( 5 timers vejledning under kurset)
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Center for Kliniske Retningslinjer - Ejerskab og finansiering
• Center for kliniske retningslinjer (CKR) ejes af Dansk Sygeplejeselskab (dasys)
• Driften betales af– Sygehusene– University College– Kommuner– dasys– Andre indtægter
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Placering
• Center for Kliniske Retningslinjer er placeret ved
Institut for Folkesundhed, Afdeling for
Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet
Giver følgende fordele:
Uafhængighed - uhildethed
Ekspert bistand - indenlands/udenlands
Undervisning
Phd-studier - forskning
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Sekretariatet
• Preben Ulrich Pedersen, lektor, ph.d. Leder af Center for Kliniske Retningslinjer
• Sasja J. Håkonsen, cand.cur. Videnskabelig medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer. 37 t/u.
• Palle Larsen , cand.cur., ph.d.stud.
• Thordis Thomsen, ph.d. Videnskabelig medarbejder 17 t/u
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer
• Fungerende formand: Inge Madsen
Øvrige medlemmer:– Inge Hynkemejer (udpeget fra udd. inst)
– ? (udpeget fra udd.inst.)
– Susanne Lønborg Friis (udpeget fra chefspl.)
– Lone Sandahl (udpeget fra chefspl.)
– Judith Mølgaard (udpeget fra chefspl.)
– Helen Bernd Andersen (udpeget fra chefspl.)
– Svend Sabroe (formand videnskabelig råd)
– Malene Fabricious (udpeget af SST)
– Tina H. Jørgensen (repræsentant for primær sektor)
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Videnskabeligt Råd
• Formand: Svend Sabroe, professor cand. med. • Ingrid Egerod, sygpl. phd • Erik Elgaard Sørensen, sygepl. phd• Linda Schumann Scheel, sygepl. phd• Annette de Thurah, sygepl. phd-stud.• Sussie Laustsen, sygepl. phd• Mette K. Simonsen. sygepl. phd• Claus Vinther Nielsen, klinisk overlæge • Birte Østergaard Jensen, sygepl., cand.cur., ph.d
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvorfor CKR….(blev oprettet i 2008 efter mange års overvejelser…)
• Retningslinjer af varierende kvalitet
• Retningslinjer med begrænset evidens
• Retningslinjer, der i for ringe grad publiceres
• Retningslinjer med forskellige handlingsanvisninger ift. til samme problemfelt
• Uhensigtsmæssig anvendelse af ressourcer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formål- Center for Kliniske Retningslinjer
• At kvalitetsvurdere (fagligt & metodisk) kliniske retningslinjer
• At oprette og vedligeholde en base af godkendte kliniske retningslinjer
• At indgå i et nationalt og internationalt samarbejde om udvikling af kliniske retningslinjer
• At formidle viden om eksisterende kliniske retningslinjer• At udpege områder for en fremtidig forskningsindsats• At iværksætte og indgå i forskningsaktiviteter på nationalt og
internationalt niveau• At iværksætte og indgå i undervisningsaktiviteter med
henblik på at styrke kvaliteten og udviklingen af kliniske retningslinjer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvad er en klinisk retningslinje?
• En klinisk retningslinje defineres som:
• systematisk udarbejdede udsagn, der kan bruges af fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Centrale begreber i definitionen
• Det systematiske henfører til, at retningslinjens indhold, anbefalinger og indikatorer baserer sig på den bedste tilgængelige viden (evidens).
• ”Træffe beslutning….i specifikke kliniske situationer”…dvs. den kliniske retningslinje indgår i den konkrete kliniske beslutningstagning
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Redskaber til evidensbaseret beslutningsstøtte
• Patientforløbsbeskrivelser - Et forløbsprogram beskriver den samlede
tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand, der sikrer anvendelse af evidensbaserede anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats, en præcis beskrivelse af opgavefordeling samt koordinering og kommunikation mellem alle involverede parter.
• Forløbsprogrammer - Et forløbsprogram beskriver den samlede tværfaglige,
tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige indsats for en given kronisk tilstand.
• Pakkeforløb - Formålet med pakkeforløb er, at alle patienter skal opleve et veltilrettelagt fagligt
forløb under udredning og behandling, med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne. Pakkeforløb egner sig til at beskrive livstruende sygdomme, som skal behandles hurtigt og uden unødig ventetid.
• Referenceprogrammer – en særlig form for kliniske retningslinjer er
referenceprogrammer. Referenceprogrammer er oftest overordnede anbefalinger for organisation og behandlingsforløb for en given patientgruppe. Gråzone mellem kliniske retningslinjer og forløbsprogrammer.
• Kliniske retningslinjer – et sundhedsfagligt værktøj til beslutningsstøtte, der kan
støtte sundhedsfagligt personale i at tage kliniske beslutninger i forhold til behandlingen af en konkret patient. Nationale kliniske retningslinjer er udviklet eller godkendt i regi af Sundhedsstyrelsen, mens landsdækkende klinisk retningslinjer er udviklet i klinisk praksis eller i regi af faglige selskaber/sammenslutninger.
• Instrukser / fortrykte plejeplaner – beskriver hvordan fagpersonen
ansat i en konkret afdeling eller indenfor et specifikt område konkret skal gøre. Intruksen beskriver med ord, ”hvordan vi gør netop her”.
• (Retningslinjer) – ”systematisk udarbejdet anvisning, der skal anvendes af ledere og
medarbejdere, når de skal træffe beslutning om den rette fremgangsmåde” – baseres oftest ikke på evidens!
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Illustrering af sammenhængen mellem redskaberne
Patientforløbsbeskrivelser
Forløbsprogrammer
Klinisk retningslinje
Klinisk retningslinje
Klinisk retningslinje
Klinisk retningslinje
InstruksFortryktplejeplan Instruks Fortrykt
plejeplan InstruksFortryktplejeplan
Instruks Fortryktplejeplan
Klinisk retningslinje
Referenceprogram / nationale kliniske retningslinjer
Pakkeforløb
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
De kliniske retningslinjer skal;
tilpasses den lokale afdeling
(der skal udarbejdes en lokal instruks
eller fortrykt plejeplan)Formål?
Patientgruppen/målgruppen?
Definition af begreber?
Fremgangsmåde?
Dokumentation?
Ansvar?
Referencer?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Den kliniske beslutning
• I klinisk praksis er man konstant udsat for at skulle træffe beslutninger om implementering af forskningsbaseret viden.
• Det kan være små banale afgørelser eller afgørelser, der kan have store eller langtrækkende konsekvenser for den enkelte patient.
Processen med at træffe beslutninger er kompliceret.
• Det kræver at man kan anvende både naturvidenskabelige og humanistiske tilgange samt benytte sine personlige egenskaber.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Patientens Prædispositioner
ModellerTeorierMetoder
InterventionerForekomstRisiko
ObservationerUndersøgelser
Klinisk beslutning
Forståelse
Generel
Forklaring
Specifik
POMI-modellen for kliniske beslutninger
Pedersen , 2007
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Det interessante er….
Kan der dokumenteres en effekt af de kliniske retningslinjer i forhold til målelige resultater hos patienterne?
I flere studier er der indikatorer (både outcome og proces), der i forskellig grad påvirkes positivt efter implementering af kliniske retningslinjer.
Eksempler:
Kliniske områder Effekt af kliniske retningslinjer
Mundpleje hos børn under indlæggelse Identifikation af behov for mundpleje – ingen ændring. Hyppigere mundpleje hos patienterne – ingen ændring.
Hudpleje hos nyfødte Varighed af hudproblemer blev reduceret
Terapeutisk relation og kommunikation Forbedring i kvaliteten af aktiv lytning og andre områder relevant for kommunikation med patienter.
Forebyggelse af tryksår på plejehjem Reduktion i forekomsten af tryksår
Ernæring til patienter indlagt på intensiv afdeling
Flere patienter modtog hurtigere og i længere tid ernæring under indlæggelse på intensiv afd. Færre komplikationer fra nyrer. Ingen reduktion i dødelighed på intensiv afd.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Skabelon og manual - kliniske retningslinjer
• Skabelonen afspejler de punkter, der indgår i AGREE-Instrumentet
• Standardiseret layout
• Manualen er en uddybning af de enkelte punkter i skabelonen og give eksempler
• Manualen opdateres løbende – OBS seneste revidering sidst i januar 2012!
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Titel Der skal fremgå af titlen, hvilken klinisk problemstilling og patientgruppe den kliniske retningslinje vedrører.
Søgeord Hovedsøgeord (ét og kun ét af følgende hovedområder skal vælges):Aktivitet; Ernæring; Hud og slimhinder; Kommunikation; Psykosociale forhold; Respiration og cirkulation; Seksualitet; Smerter og sanseindtryk; Søvn og hvile; Viden og udvikling; Udskillelse af affaldsstoffer; Observation af virkning og bivirkning af given behandling;Andre søgeord: (skriv hvilke)
Forfatter-gruppe
Navn, stilling, tilhørsforhold på forfattergruppens medlemmer og evt. vejleder. Herunder angivelse af hvem der er kontaktperson samt pågældendes e-mail og telefonnummer.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Godkendelse Denne tekst skrives altid ind i den kliniske retningslinje:Godkendt af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer, efter intern og ekstern bedømmelse. Den kliniske retningslinje er kvalitetsvurderet i henhold til retningslinjer fastlagt af centrets Videnskabelige Råd og vedtaget af Rådet for Center for Kliniske Retningslinjer. (www.kliniskeretningslinjer.dk/godkendelsesprocedurer)
Dato Dette udfyldes af Center for kliniske Retningslinjer – men teksten skrives ind:Godkendt dato:Revisionsdato:Udløbsdato:
Bedømmelse Denne tekst skrives altid ind i den kliniske retningslinje:Den kliniske retningslinje lever op til kvalitetsniveauet for kliniske retningslinjer, som er beskrevet af Center for Kliniske Retningslinjer. Bedømmelsen er foretaget både internt og eksternt og ved en offentlig høring. Bedømmelsesprocessen er beskrevet på:www.kliniskeretningslinjer.dk
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Målgruppe Det skal fremgå, hvem den kliniske retningslinje henvender sig til, hvilket omfatter angivelse af faggruppe og speciale.
Baggrund Beskrivelse af:§ Problemstilling, § Patientgruppen§ Patientens perspektiv (se CASP instrumentet)Definition af anvendte begreber og termer
Formål Beskrivelse af formål og den forventede effekt ved at anvende den kliniske retningslinje.
Metode Beskrivelse af anvendte strategi for indsamling, udvælgelse og sammenfatning af litteratur:· Fokuserede spørgsmål· Strategi for systematisk litteratursøgning (detaljeret søgestrategi skal vedlægges som bilag)· Udvælgelse og vurdering af litteratur· Beskrivelse af løsning ved uenighed af bedømmelser
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Litteratur gennemgang
Hovedkonklusioner fra den litteratur anbefalingerne baseres på gengives kort. Der skal angives evidensniveau i forhold til de citerede artikler (se tabel 1). Henvises der i anbefalinger til brug af måleredskaber, skal validiteten fremgå af litteraturgennemgangen.
Anbefalinger Ud fra den vurderede litteratur opstilles punktformet, logisk opbyggede anbefalinger for klinisk praksis. Anbefalingerne skal være specifikke og entydige og forsynet med evidensstyrke. De enkelte anbefalinger skal tillige forsynes med referencer. (Tabel 1)
Monitorering Udarbejdede indikatorer og standarder på basis af de centrale anbefalinger samt forslag til plan for monitorering.
ReferencerReferenceliste for anvendt litteratur. Angives efter Vancouver systemet
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Bilag Bilagsfortegnelse over relevante vedlagte bilag.
Formkrav Skal følge opsætning og overskifter angivet i denne skabelon og manual.
Redaktionel uafhængighed Skal beskrives
Interesse-konflikt Skal beskrives
Resume Kort beskrivelse af klinisk relevante dele af den kliniske retningslinje til brug i praksis.
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Indsendelse af klinisk retningslinje
1. BedømmelsesniveauIntern
2. BedømmelsesniveauEkstern
3. BedømmelsesniveauOffentlig høring
Godkendelse
Bedømmelsesprocessen - Bedømmelsesprocessen - CFKCFK
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Hvis I vil vide mere….
• www.kliniskeretningslinjer.dk
• Tilmelding af nyhedsbrev
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer - processen
Identificering af problemstilling
Udarbejdelse affokuserede spørgsmål
Udarbejdelse af søgestrategi
Systematisklitteratursøgning
Vurdering af litteratur
Inkludering af litteratur Ekskludering af litteratur
Resumering i evidenstabel
Udarbejdelse af anbefalinger
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Krav til emne til klinisk retningslinje
• Det skal være relevant for patienterne
• Det skal være relevant for en fagprofessionel og falde inden for dennes kompetenceområde
• Emnet skal have en karakter, som er egnet til at blive behandlet i en klinisk retningslinje
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Fornuftige overvejelser
• Kan sygeplejerske udtale sig om dette emne?
• Er der litteratur på området?
• Er der udviklet en retningslinje i forvejen i DK eller andre steder?
• Er der andre, der er ved at udarbejde tilsvarende retningslinje?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Emnet er fundet
• Fokusering og afgrænsning, så emnet ikke er for omfattende og bredt til en klinisk retningslinje
• Overvej om emne med fordel kunne være generisk – – F.eks. Præoperativ rygestop ved elektiv mave-tarm kirurgi
eller Præoperative rygestop ved elektiv kirurgi?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
For brede emner
• Sygepleje til patienter med diabetes
• Rehabilitering af patienter efter hoftealloplastik
• Forebyggelse af bivirkninger ved cytostatika-behandling
• Pleje af den sengeliggende patient
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Tilpas fokuserede emner• Forebyggelse af trykskade hos patienter over 65 år med
hoftefrakturer
• Behandling af ødematøse underekstremiteter hos patienter, der har gennemgået hoftealloplastik
• Håndhygiejne for hospitalspersonale
• Behandling af PONV med akupunktur i opvågningsafsnit
• Udførelse af mundpleje på hospitalsindlagte patienter
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Jeres kliniske problemstillinger….
INDHOLDSELEMENTER I ET BAGGRUNDAFSNIT….
•Hvad er problemet?
•Hvorfor er det et problem?
•Hvad er konsekvenserne af problemet?•Hvor stort er problemet / problemets omfang?
•Hvad kan man eventuelt gøre ved problemet?•Hvad er evt. patientens perspektiv?
Vi gennemgår, diskuterer og fokuserer/afgrænser de valgte emner i plenum…..
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formålet med baggrundsafsnittet:
• Det skal lede læseren frem til formålet med retningslinjen.
• Det skal dokumentere nødvendigheden af udvikling af en klinisk retningslinje inden for emnet.
• Det skal danne baggrund fra resten af retningslinjen, således, at læseren opnår viden om den problemstilling, der arbejdes med.– Patientgruppe
» Definitioner
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Forslag til indhold i baggrundsafsnit:Hvad er problemet? Beskrivelse af problemet ud fra
• uforklarede variationer • erkendelse af dårlig eller tvivlsom kvalitet • muligt forbedringspotentiale
Hvor stort er problemet? Beskrivelse af problemets hyppighed/ forekomst
Hvorfor er det et problem? Beskrivelse af årsager til problemet
Hvilke konsekvenser har problemet?Beskrivelse af problemets alvorlighed og konsekvenser Hvad mener patienter om problemet.
Kan intervention løse problemet?
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Baggrundsafsnittet:
• Skal være logisk og sammenhængende bygget op.
• Skal, hvor det er muligt og relevant, være underbygget af videnskabelig dokumentation.
• Afklare begreber
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Videnskabelig dokumentation
• Baggrundsafsnittet kræver en litteratursøgning (baggrundssøgning som ikke skal dokumenteres) i sig selv, for at få beskrevet feltet:
» Incidens, prævalens» Patienternes oplevelse» Årsager» Konsekvenser
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Litteratur (mere om det senere….)
• Kvalitative studier er ofte velegnede til at beskrive patienternes oplevelser under patientperspektivet i baggrundsafsnittet
• Kvantitative studier er velegnede til at beskrive epidemiologiske faktorer som prævalens og incidens samt årsagssammenhænge
• Systematiske reviews / oversigtsartikler er velegnede til at give et overblik over problemstillingen
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Formål• Det overordnede formål med retningslinjen bør præcist
beskrives. Det bør af formålet fremgå, hvilken effekt man forventer at opnå ved at anvende den kliniske retningslinje.
• Formålet findes ved at spørge:Hvorfor udarbejder vi den kliniske retningslinje?
Svar: For at ……/således at…….. .
• Ordlyden i formålet kan fx være: Formålet med den kliniske retningslinje er… for patienter med …, således at…
Center for Kliniske Retningslinjer • Nationalt Clearinghouse for Sygepleje, Aarhus Universitet
Punkter i AGREE
1. Den kliniske vejlednings overordnede formål er klart beskrevet?
3. Den patientgruppe, som den kliniske vejledning omhandler, er klart beskrevet?
5. Patienternes synspunkter og ønsker er søgt inddraget?