kurs mod indonesiens dyrerige - safariandbeyond.dk · pengene værd. efter frokost på båden...

8
www.safariandbeyond.dk [email protected] - tlf 7370 9015 17 dage fra kr. 32.400,-. Rejserute: Bali - Borneo - Komodo. Rejseleder: Lars Faursholt. Kurs mod Indonesiens dyrerige VIP Eksklusivt for 14 gæster Oplev orangutangerne i Borneos fantastiske jungle, Balis smukke natur samt Komodoøerne med privat krydstogtskib. and

Upload: vuminh

Post on 07-May-2019

216 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

[email protected] - tlf 7370 9015

17 dage fra kr. 32.400,-. Rejserute: Bali - Borneo - Komodo. Rejseleder: Lars Faursholt.

Kurs mod Indonesiens dyrerige

VIP Eksklusivt

for 14 gæster

Oplev orangutangerne i Borneos fantastiske jungle, Balis smukke natur samt Komodoøerne med privat krydstogtskib.

and

[email protected] - tlf 7370 9015

RejseplanKom helt tæt på Komodo varanerne og Orangutangerne på denne fantastiske rundrejse, hvor Safari & Beyond sætter kurs mod Indonesiens dyrerige. Omkring 15 % af verdens dyreliv findes i Indonesien og med denne rundrejse garante-rer vi naturoplevelser i verdensklasse – og helt tæt på. Glæd dig til masser af sejltid på havet og floderne, som er vores vej ind i dyreriget på denne enestående og unikke rejse i Indonesien - et af verdens største Øriger. Vi skal besøge Komodo og Rinca Islands, Borneo og Bali, og undervejs oplever vi orangutanger og næseaber, Komodo varaner og regnskovens fascinerende dyreliv, og meget meget mere.Denne rundrejse går til Borneo, verdens tredje største Ø, hvor vi med husbåd sejler dybt ind i junglen og besøger flere orangutang- rehabiliteringscentre, hvor aberne holder til. Junglen på Borneo er over 130 millioner år gammel og rummer tusindvis af forskellige planter og spændende dyr. Vi har hele tre dages ophold i junglen, hvor husbåden er vores hjem, så der er garanti for dyroplevelserne helt tæt på – både dag og nat.De sky næseaber springer fra gren til gren over floden, og orangutangerne kommer gerne nysgerrigt forbi og kikker hvad vi laver. Husbåden sejler med roligt tempo ind i junglen ved Tanjung Puting National Park, hvor floden snor sig og bliver smallere og smallere jo længere ind i junglen vi sejler. Om aftenen sover man på bådens dæk og under myggenet-tet ligger vi og nyder alle lydene fra junglen natten igennem og på spændende vandreture, møder vi orangutangerne om dagen, mens vi om natten oplever junglen i det sagte lys fra din lommelygte.Rundrejsen fortsætter ved Komodo og Rinca, hvor vi besø-ger de kæmpe store Komodo varaner der lever isoleret på f å øer. Her lever omkring 5000 komodovaraner og på vores gåture oplever vi også mange andre dyr, der lever med frygt for varanernes bid. Vi nyder havet fra vores eget skib og kaster anker ved smukke laguner, hvor der er god tid til at bade, snorkle ved koralrevet eller bare nyde solen på skibets dæk. Vi kombinerer Borneo og Komodo med Bali, også kaldet gudernes Ø. På Bali får vi tid til at nyde strandlivet, eller dase ved poolen på vores hotel. Der er også tid til at opleve Bali mange spændende steder med udflugter til de mange ris-terrasser, vulkaner og templer, som Bali er så kendt for.

Rundrejsen er for den kræsne gæst, der har et eventyrligt rejsegen og samtidigt sætter pris på, at opleve Komodo Islands fra havet med eget skib og Junglen på Borneo med husbåd. Vi siger farvel til hotellet på Bali og fortsætter rejsen som opdagelsesrejsende på havet og de snoede floder på Borneo. Dette er rejsen for Jer som værdsætter naturen og unikke oplevelser forbeholdt de få.Rejsen er eksklusivt for max. 16 gæster og er på hele 17 dages længde.

Dag 1: Afrejse fra Danmark Vi flyver fra Danmark og sætter kursen mod Bali, Indonesien. Ombord på flyet er der inkluderet måltider og drikkevarer samt et stort udvalg af underholdningsprogrammer samt de nyeste biograffilm for voksne og børn.

Dag 2: BaliVed ankomst til Bali bliver vi mødt af vores repræsentant og vi fortsætter til vores hotel i Sanur. Det tager ca. 30 min at køre til Griya Santrian Hotel der ligger på den sydøstlige del af Bali. Vi checker ind på vores hotel og alle værelser er moderne med de faciliteter man forlanger af et 4stjernet Hotel. Der er gratis internet. Vi har resten af dagen til at slappe af og nyde de nye varme omgivelser. Hotel Griya Santrian ligger dejligt ved stranden i en tropisk have med to store pools, restauranter og barer. Her skal vi bo af flere omgange imellem vores oplevelser på Borneo og Komodo. Opholdet er inklusiv morgenmad.

Dag 3: BaliDagen er på egen hånd, og udflugter kan arrangeres af rejselederen til f.eks. kunstnerbyen Ubud eller videre op til det maleriske Kintamani vulkankrater. Bali er fyldt med smukke oplevelser og gudesmukke ris-terrasser og templer i højlandet. Dagen kan selvfølgelig også bruges til at nyde hotellets poolområde eller man kan slappe af ved havet, hvor der er bl.a. er masser vandsportsfaciliteter. Opholdet er inklusiv morgenmad.

[email protected] - tlf 7370 9015

Dag 4: Bali til BorneoEfter morgenmad kører vi til lufthavnen og flyver til Borneo via Java. Her skifter vi fly og flyver videre til Pangkalanbun by, som er beliggende på den Indonesiske del af Borneo, Kalimantan. Her bliver vi mødt af vores lokalguide, som kører os videre til den lille by Kumai, hvor vi går ombord på en traditionel Klotok - Husbåd. Det er en lokal indonesisk husbåd/flodpram, som skal bringe os op ad floden mod Puting National Park. Båden er 18 meter lang, bygget i træ og har et stort åbent dæk, hvor fra du kan nyde den smukke natur, der passerer os på ruten i junglen. Båden sejler stille og roligt uden søgang. Vi får frokost ved ankomst, møder personalet på båden og så begynder et nyt eventyr på Sekonyer floden, hvor vi sejler dybt ind i junglen.

Allerede på denne dag vil der være mulighed for at se flokke af næseaber, spændende fugle, langhalet Makak aber og måske de vilde orangutanger. Middagsmad serve-res på båden og hen på aftenen bliver der redt op med madrasser / tæpper / hovedpuder på dækket, omkranset af myggenet. Båden ligger til ved flodbredden og I kan være heldige, at det er under et træ, hvor næseaberne holder til. Der er mange vidunderlige lyde at lytte til, hen under aftenen og igennem natten.Dagen er inkluderet fuldpension.

Dag 5: BorneoNaturen sørger for tidlig morgenvækning denne dag og personalet serverer morgenmad på dækket. Herefter sejler vi stille og roligt videre op ad floden, hvor vores mål er Camp Leakey, som var det første rehabiliteringscenter til Orangutanger, der blev etableret i 1970érne. Allerede her kan vi være heldige at opleve orangutanger, der kommer ned for at møde os. Vi skal vandre ad de lange gangbroer og skovbunden for at komme til deres fodringsplatform. Orangutangerne bliver fodret på faste tidspunkter og det er en fantastisk oplevelse, når aberne svinger sig i træ-toppen for at komme frem til fodring. Vi kan være heldige at opleve orangutangerne helt tæt på, mens de nyder de friske frugter, som bliver serveret. Senere på dagen sejler vi videre på floden og nyder den frodige natur, som omfavner båden. Når det bliver mørkt går vi en tur i junglen med lygter for at spore fugleedderkopperne, skorpioner og andre spændende dyr i området. At gå i junglen, hvor alt er mørkt omkring dig, er en helt speciel oplevelse, da dyrene ser og følger os på vandreturen med deres lyde og advar-selssignaler. Der overnattes på husbåden langs flodbred-den på et smukt sted langs floden. Dagen er inkluderet fuldpension.

[email protected] - tlf 7370 9015

Dag 6: BorneoEfter morgenmad skal vi på endnu en vandretur i junglen for at se fodring ved Pondok Tanggui, et andet rehabili-teringscenter for Orangutanger. På dette sted er de fleste aber semi- vilde. Ofte oplever man aberne går på stien og du får måske en vandretur med orangutangerne i junglen. Herefter besøger vi Pesalat plantagen, hvor der er mulig-hed for at købe og plante nye træer ud i naturen og være med til at hjælpe junglen på rette vej. Som vi alle ved, er junglen livsvigtig for orangutangerne og der fældes des-værre fortsat flere træer end der udsættes nye. På stedet kan du for et beskedent beløb købe et lille nyt træ og selv plante det i naturen – Det er en skøn oplevelse og er alle pengene værd. Efter frokost på båden besøger vi en Dayak landsby ved Tanjung Harapan og der er god tid til at gå igennem byen og falde i snak med de lokale beboere – er skolen åben besøger vi selvfølgelig også den.

Det kan være en god ide at have kladdehæfter, blyanter og kuglepenne med til børnene, da der ikke er de store shop-ping muligheder for de lokale. Efter vores besøg i lands-byen fortsætter vi igennem junglen til endnu en orangu-tangoplevelse, nemlig eftermiddagsfodring ved det sidste rehabiliteringscenter. Alle fodringer af orangutangerne foregår dybt inde i junglen, langt væk fra menneskelig akti-vitet, men aberne kommer ofte på besøg, hvor de lokale bor langs floden.

Dagen afsluttes med en skøn sejltur sydpå langs de mange Nipah palmer og vi gør stop ved flodbredden, hvor der er masser af ildfluer. Her spiser vi middag og nyder dette

fantastiske fænomen i ly af mørket og senere denne aften går vi på eventyr i junglen for at spore dyr, insekter, fugleedderkopper og hvad der nu ellers krydser vores sti om natten. Dagen er inkluderet fuldpension.

Dag 7: Borneo til Bali Vi står op til lyden af junglen og efter morgenmad sejler vi retur til byen Kumai. Vi siger farvel til junglen og båden med dens besætning. Herefter kører vi til lufthavnen for at flyve retur til Bali. Vi flyver via Java og forventer at an-komme til Bali sidst på eftermiddagen. Ved ankomst kører vi til vores Hotel Griya Santrian i Sanur for check-in. Resten af dagen er til fri disposition. Dagen er inkluderet morgenmad og frokost.

Dag 8: BaliDagen er på egen hånd, udflugter kan arrangeres af rejse- lederen til kunstnerbyen Ubud eller videre op til det male-riske Kintamani vulkankrater. Bali er fyldt med smukke oplevelser og gudesmukke ris-terrasser og templer i højlan-det. Mulighederne for spændende udflugter er der masser af, og rejselederen er naturligvis meget behjælpelig med dette. Dagen kan selvfølgelig også bruges til at nyde ho-tellets pool område eller man kan slappe lidt af ved havet. Dagen er inkluderet morgenmad

Dag 9: Flores IslandI dag står vi tidligt op for at rejse videre til Komodo Islands. Vi flyver til Flores og ved ankomst fortsætter vi en kort køretur til Labuan Bajo havn, hvor vores helt eget

[email protected] - tlf 7370 9015

krydstogtskib Cheng Ho byder velkommen. Cheng Ho er et privat krydstogtskib, som er bygget med øje for gæster, der værdsætter sejlerlivet og den gode komfort. Idet vi kun er 16 gæster, har vi hele skibet for os selv og her er god plads og fine kahytter og faciliteter. Vi sejler ud fra Labuan Bajo og finder den bedste lagune, hvor vi nyder livet ombord. Her kaster skibet anker for resten af dagen og natten og vi har rig mulighed for at svømme og snorkle i vandet. Du kan også nyde solnedgangen på skibet store dæk inden aftenen sætter ind med middag under stjernehimlen. Opholdet er inkluderet fuldpension.

Dag 10: Rinca IslandEfter en god nats søvn har personalet lavet morgenmad til os på dækket og i dag sætter vi kurs mod Rinca Island, hvor vi skal opleve Komodovaranerne. Ved ankomst til Rinca Island Lagune sejler vi med mindre både ind til Øen for at udforske området med vandreture, hvor varanerne venter på os. Vi møder vores professionelle Rangers og sammen går vi på udflugt på Rinca for at møde disse fortidsøgler på nærmeste hold. Vandreturen tilrettelægges efter, hvor Komodo varanerne er ved ankomst.Efter vores besøg til Rinca Island sejler vi tilbage til vores skib, som kaster anker for natten i en nærliggende lagune. Vi nyder resten af dagen ombord med hyggeligt samvær og drinks ved solnedgang tid og efterfølgende middag i skibets restaurant på dækket. Opholdet er inkluderet fuldpension.

Dag 11: Komodo IslandI dag skal vi besøge Komodo Island som har givet varanerne deres navn. Vi sejler fra Rinca Island til Komodo og endnu en gang kaster vi anker og sejler i mindre både ind til Øen. Dagen vandretur er ca. på 2,5 km hvor vi oplever øen fra den bedste sider. Vi oplever varanerne flere steder på turen og især ved vandhullerne ligger de på lur for øens hjorte og bøfler. Vi har Rangers med på turen og kan godt sikre alle en næroplevelse ud over det sædvanlige. På Komodo Island er varanerne kendt for at være på til 3 meter på grund af de store mængder føde varanerne finder, så dette er turens højdepunkt. Her findes også en mindre landsby, Komodo Village, hvor de lokale har boet side om side med varanerne igennem flere hundrede år. Ved frokosttid sejler vi videre til Pink Beach der har fået sit navn efter de røde koraller som farver sandet. Vores skib kaster anker for resten af dagen og nu er det tid til at nyde strandlivet og snorkle. Her fin.des det smukkeste koralrev og der er rig mulighed og tid til at svømme, snorkel og nyde solen på stranden. Opholdet er inkluderet fuldpension.

Dag 12: Krydstogt og fly til BaliEfter 3 dages fantastiske oplevelser med Komodovaraner og Cheng Ho skibet siger vi farvel til personalet og flyver om eftermiddagen tilbage til Bali for badeferie. Ved ankomst til Bali kører vi til Hotel Griya Santrian og har resten af da- gen til fri disposition. Opholdet er inkluderet morgenmad.

[email protected] - tlf 7370 9015

Dag 13: BaliDagen er til fri disposition og måske er det tid til at nyde solen med en udflugt på havet, eller blot slappe af ved hotellets swimmingpool. Vil du at opleve området, er rejse-lederen naturligvis behjælpelig med forslag til udflugter. Opholdet er inkluderet morgenmad.

Dag 14: BaliDagen er til fri disposition og ønsker du ekstra oplevelser på Bali kan dette nemt arrangeres hos din rejseleder. Sanur byder på mange skønne steder og vi kan varmt anbefale en gåtur langs strand promenaden til det nordlige Sanur. Herefter tage en Bemo taxa retur eller gå tilbage langs hovedgaden. Så får du set hele Sanur i dit eget tempo. Opholdet er inkluderet morgenmad.

Dag 15: BaliDagen er til fri disposition og om aftenen mødes vi til mid-dag på en hyggelig restaurant i Sanur for at spise en dejlig middag sammen og se tilbage på en Eventyrlig rejse fyldt med unikke oplevelser på Borneo, Komodo og Bali. Dagen er inkluderet morgenmad

Dag 16: BaliEfter morgenmad er dagen til fri disposition og det er tid til at nyde den sidste sol på Bali ved poolen eller ved havet. Vi kører fra vores hotel om eftermiddagen og har et sen efter-middagsfly retur til Danmark. Vi har flyskifte på hjemrejsen og flyrejsen er inkluderet måltider, drikkevarer og god underholdning på din egen tv-skærm ved dit sæde. Dagen er inkluderet morgenmad og middagsmad på flyet.

Dag 17: HjemkomstVelkommen hjem til Danmark.

[email protected] - tlf 7370 9015

Afrejse: 23/10 - 2019

Indikationspriser 2019:Pris per person fra kr. 32.400,-

Inkluderet i prisen• Flyrejse Danmark – Indonesien inkl. skatter og afgifter t/r • Fly til Borneo. Denpasar – Java – Pangkalanbun og retur til Bali. • Fly til Flores. Denpasar – Flores – og retur til Bali. • Globetrotter Lars Faursholt som dansk ekspertrejseleder• Transport i henhold til ovenstående program• 8 overnatninger på Griya Santrian Hotel på Bali 4 **** • 3 overnatninger på Husbåd på Borneo med simpel overnatning• 3 overnatninger på Krydstogt Cheng Ho med god overnatning.• Morgenmad alle dage under rundrejsen.• Fuldpension på Borneo og Komodo som nævnt i programmet. • På Borneo er softdrinks (sodavand og vand) inkluderet.• Rejsen arrangeres eksklusivt for max. 16 deltagere plus rejseleder, Lars Faursholt

Ikke inkluderet i prisen:• Drikkevarer ud over de nævnte• Rejseforsikringer • Afbestillingsforsikringer• Personlige udgifter• Drikkepenge til lokalguider, rangers, chauffører og bådspersonale. Man bør beregne ca. 500 kr pr gæst til tips for denne 17 dages rundrejse. • Gaver til de lokale og fattige skolebørn på Borneo / beregn ca. 150 kr pr. gæst.• Andre omkostninger som er udenfor vores område.

Priser & Fakta

[email protected] - tlf 7370 9015

Rejseleder

Lars Faursholt

Efter at have rejst verden rundt på eventyr med rygsæk i flere år besluttede Lars sig for, at arbejde mere profes-sionelt i rejsebranchen og et nyt eventyr tog sin beg-yndelse i 1991, hvor Lars startede i branchen. Lars blev udstationeret i 8 år bl.a. med et ophold på 2 år på Borneo, hvor junglen skulle udforskes på kryds og tværs. Herefter rejste Lars videre til Indonesien, som blev hans hjem de næste par år. Dette imponerende ørige skulle opleves og med Bali som udgangspunkt, har Lars besøgt Indonesien et hav af gange med spændende rundrejser til fjerntliggende øer som Borneo, Komodo og Papua, hvor dyrelivet og na-turen er helt unikt. Ud over Østen har Lars været bosat i

Kenya og har igennem flere år gennemført mange safari-rejser til Tanzania, Kenya, Botswana, Namibia, Zimbabwe, Sydafrika og Madagaskar samt besteget Kilimanjaro flere gange. Lars er en eventyrer og har desuden været free-lance rejseleder til Stillehavet med Tahiti, Hawaii, Austra-lien, New Zealand, Maldiverne og Jamaica som mål. Ud over at deltage som gæst på en rejse med Lars som rejseleder, er der også mulighed for at opleve Lars på masser af rejseforedrag rundt omkring i Danmark. Lars vil - ud over at være fast rejseleder og foredragsholder hos Safari & Beyond - også være at finde på salgskontoret i Herning.