Undervisningsplanen for 2010–11 re præ-senterer sammen med studieordninger-ne for bachelor og kandidatuddannelsen de aktuelle rammer for arkitekt ud-dan nelsens form og indhold. De heri indeholdte beskrivelser af læringsmål og læringsudbytte danner omridset af en ny fagdidaktisk helhed, som i dette års undervisningsplan for første gang er konkretiseret i sit fulde omfang.

Arkitektur er på en og samme tid et kunstnerisk udsagn, et værk og et brugsformål, en plan, en bygning eller en genstand. Udøvelsen af arkitektfaget fordrer såvel beherskelse af det kunstne-riske udtryks stof, rum, form, komposi-tion og skala som indsigt i de brugsmæs-sige formåls funktion, konstruktion, ma te riale og betingelser – naturlige såvel som sociale.

Uddannelsens særkende er denne kombination af på den ene side den kunstnerisk tilgang til projektet, planen, bygningen eller genstanden. På den an-den side det videnskabelige overblik over dets grundlag og betingelser.

Det fagdidaktiske synspunkt er, at et vist kendskab til det arkitektoniske objekt, til dets enhed og forskellighed er

Forord

grundlagsdisciplinerne et sammenhæn-gende og integreret undervisningsforløb fra bachelor til kandidatniveau.

De fælles grundlagsdiscipliner repræ-senterer en almen arkitektfaglig basis, som spænder over uddannelsen tre ho-vedområder: planlægning, bygningskunst og design. De specielle og projektrelate-rede grundlagsdiscipliner repræsenterer henholdsvis de arkitektfaglige specialer og studieafdelingernes profiler. Fra ba-chelor til kandidatuddannelsen forskydes vægten gradvist mod de specielle og projektrelaterede grund-lagsdiscipliner, således at den studerendes valg af hoved-område og speciale i kandidatuddannel-sen holdes åbent og fleksibelt.

Undervisningsplanen for 2009-10 er skolens seneste opfølgning af den reformproces af de europæiske uddan-nelser, som blev igangsat med Bologna Deklarationen i 1999, og den imødekom-mer som sådan de anbefalinger, der er formuleret i den internationale bench-marking Transforming Tradition, i Vi-denskabsministeriets Ny dansk Kvalifika-tionsramme og i EUs Professionsdirektiv.

Anbefalinger som for Transforming Tradition omhandler præcisering af uddannelsesmål for kandidaternes professionelle og akademiske kerne-kompetencer og deres overensstemmelse

med kriterierne for bedømmelser og eksaminationer samt ændring af ECTS fordelingen mellem projektarbejde og grundlagsdiscipliner til 30/30.

For Ny dansk Kvalifikationsramme omhandler anbefalingerne tydelig-gørelse af uddannelsens læringsmål og forventet læringsudbytte. Beskrivelse af niveauer og grader, sammenhængen mellem kandidaternes kompetencer og arbejdsmarkedets behov samt interna-tional sammenlignelighed for at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

For EUs Professionsdirektiv omhand-ler anbefalingerne de mere konkrete professionskrav: kendskab til byplanlæg-ning, planlægning og planlægningspro-cessens teknik. forståelse af proceduren ved forundersøgelse og forberedelse af projekteringsopgaver samt kendskab til industrier, organisationer, forskrifter og procedurer forbundet med projekters virkeliggørelse og indpasning i overord-net planlægning.

Disse anbefalinger og krav er sam-menfattet i Kvalifikationsrammen for Kunstakademiets Arkitektskole, som beskriver den studerendes kvalifikationer indenfor felterne viden, færdigheder og kompetencer gradueret mellem bachelor og kandidatniveau. Hvori kompetencer

er beskrevet som den overordnede ker-nekompetence: at formgive og rumligt organisere den foreliggende arkitekt-opgave gradueret mellem bachelor og kandidatuddannelsen fra beherskelsen af et begrænset program, over et komplekst program til det selvstændigt formulerede arkitektoniske program.

Studienævnet

det bedste udgangspunkt for at bibringe den studerende fagets kompetencer. Et vist mål af forståelse af det faglige objekt, både i håndgribelig og begrebsmæssig forstand, et vist fagligt sprog, er på hvert niveau grundlaget for at den studerende tilegner sig de vidensfelter, typer af færdigheder og kompetencer, som bør kendetegne, hvad de færdiguddannede arkitekter er i stand til at udføre ved at vide, hvad de har lært.

I udviklingen af den studerendes generelle arkitektfaglige færdighe-der og almene arkitekturforståelse er projektarbejdet ved tegnebordet eller i modelværkstedet den centrale kompeten-ceudviklende studieform, mens grund-lagsdiscipliner danner en bred vifte af øvrige undervisningsformer: færdigheds-øvelser, studiekredse, seminarer, kurser og forelæsninger

Projektarbejdet danner sammen med de fælles, de specielle og de projektrelate-rede grundlagsdiscipliner en fagdidaktisk helhed, som i bacheloruddannelsen tager sit udgangspunkt i det arkitektoniske ob-jekt i introduktionstemaet: rum, form og skala, og har sit slutpunkt i den komplek-se forståelse af arkitektonisk praksis i kan-didatuddannelsens hovedtema: koncept, program og projekt. Projektarbejdets temaer danner sammen med opdeling af

grundlagsdisciplinerne et sammenhæn-gende og integreret undervisningsforløb fra bachelor til kandidatniveau.

De fælles grundlagsdiscipliner repræ-senterer en almen arkitektfaglig basis, som spænder over uddannelsen tre ho-vedområder: planlægning, bygningskunst og design. De specielle og projektrelate-rede grundlagsdiscipliner repræsenterer henholdsvis de arkitektfaglige specialer og studieafdelingernes profiler. Fra ba-chelor til kandidatuddannelsen forskydes vægten gradvist mod de specielle og projektrelaterede grund-lagsdiscipliner, således at den studerendes valg af hoved-område og speciale i kandidatuddannel-sen holdes åbent og fleksibelt.

Undervisningsplanen for 2009-10 er skolens seneste opfølgning af den reformproces af de europæiske uddan-nelser, som blev igangsat med Bologna Deklarationen i 1999, og den imødekom-mer som sådan de anbefalinger, der er formuleret i den internationale bench-marking Transforming Tradition, i Vi-denskabsministeriets Ny dansk Kvalifika-tionsramme og i EUs Professionsdirektiv.

Anbefalinger som for Transforming Tradition omhandler præcisering af uddannelsesmål for kandidaternes professionelle og akademiske kerne-kompetencer og deres overensstemmelse

med kriterierne for bedømmelser og eksaminationer samt ændring af ECTS fordelingen mellem projektarbejde og grundlagsdiscipliner til 30/30.

For Ny dansk Kvalifikationsramme omhandler anbefalingerne tydelig-gørelse af uddannelsens læringsmål og forventet læringsudbytte. Beskrivelse af niveauer og grader, sammenhængen mellem kandidaternes kompetencer og arbejdsmarkedets behov samt interna-tional sammenlignelighed for at fremme mobilitet og gensidig anerkendelse af kvalifikationer.

For EUs Professionsdirektiv omhand-ler anbefalingerne de mere konkrete professionskrav: kendskab til byplanlæg-ning, planlægning og planlægningspro-cessens teknik. forståelse af proceduren ved forundersøgelse og forberedelse af projekteringsopgaver samt kendskab til industrier, organisationer, forskrifter og procedurer forbundet med projekters virkeliggørelse og indpasning i overord-net planlægning.

Disse anbefalinger og krav er sam-menfattet i Kvalifikationsrammen for Kunstakademiets Arkitektskole, som beskriver den studerendes kvalifikationer indenfor felterne viden, færdigheder og kompetencer gradueret mellem bachelor og kandidatniveau. Hvori kompetencer

er beskrevet som den overordnede ker-nekompetence: at formgive og rumligt organisere den foreliggende arkitekt-opgave gradueret mellem bachelor og kandidatuddannelsen fra beherskelsen af et begrænset program, over et komplekst program til det selvstændigt formulerede arkitektoniske program.

Studienævnet

det bedste udgangspunkt for at bibringe den studerende fagets kompetencer. Et vist mål af forståelse af det faglige objekt, både i håndgribelig og begrebsmæssig forstand, et vist fagligt sprog, er på hvert niveau grundlaget for at den studerende tilegner sig de vidensfelter, typer af færdigheder og kompetencer, som bør kendetegne, hvad de færdiguddannede arkitekter er i stand til at udføre ved at vide, hvad de har lært.

I udviklingen af den studerendes generelle arkitektfaglige færdighe-der og almene arkitekturforståelse er projektarbejdet ved tegnebordet eller i modelværkstedet den centrale kompeten-ceudviklende studieform, mens grund-lagsdiscipliner danner en bred vifte af øvrige undervisningsformer: færdigheds-øvelser, studiekredse, seminarer, kurser og forelæsninger

Projektarbejdet danner sammen med de fælles, de specielle og de projektrelate-rede grundlagsdiscipliner en fagdidaktisk helhed, som i bacheloruddannelsen tager sit udgangspunkt i det arkitektoniske ob-jekt i introduktionstemaet: rum, form og skala, og har sit slutpunkt i den komplek-se forståelse af arkitektonisk praksis i kan-didatuddannelsens hovedtema: koncept, program og projekt. Projektarbejdets temaer danner sammen med opdeling af

ArkitektuddAnnelsen

underVisningsplanens baggrund

Undervisningsplanen er en konkret plan for implementering af studieordningen det kommende år. Studieordningen er baseret på Uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsens kvalifikationsramme. Undervisningsplanen har – lige som kva-lifikationsrammen – fokus på læringsmål og den studerendes læringsudbytte.

uddannelsens opbygning

Arkitektuddannelsen er normeret til 5 år bestående af en treårig bachelordel og en toårig kandidatdel. Den treårige bacheloruddannelse er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der giver grundlæggende færdigheder og viden i forhold til arkitektfaget. Gennem den toårige kandidatuddannelse opnås faglig selvstændighed, fordybelse og metodisk rutine – professionel og akademisk kom-petence som arkitekt.

De 9 studieafdelinger dækker hver for sig uddannelsen i sin fulde bredde på ba-cheloruddannelsen. 3. studieår er præget af den enkelte afdelings særlige tilgang til og vægtning af fagets hovedområder.

På kandidatuddannelsen udgør denne særlige tilgang og vægtning den på gæld ende afdelings fokus på studiet.

< Subdivision Constitutional

Workshop

afdeling 7

institut 4

ArkitektuddAnnelsen

underVisningsplanens baggrund

Undervisningsplanen er en konkret plan for implementering af studieordningen det kommende år. Studieordningen er baseret på Uddannelsesbekendtgørelsen og uddannelsens kvalifikationsramme. Undervisningsplanen har – lige som kva-lifikationsrammen – fokus på læringsmål og den studerendes læringsudbytte.

uddannelsens opbygning

Arkitektuddannelsen er normeret til 5 år bestående af en treårig bachelordel og en toårig kandidatdel. Den treårige bacheloruddannelse er et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der giver grundlæggende færdigheder og viden i forhold til arkitektfaget. Gennem den toårige kandidatuddannelse opnås faglig selvstændighed, fordybelse og metodisk rutine – professionel og akademisk kom-petence som arkitekt.

De 9 studieafdelinger dækker hver for sig uddannelsen i sin fulde bredde på ba-cheloruddannelsen. 3. studieår er præget af den enkelte afdelings særlige tilgang til og vægtning af fagets hovedområder.

På kandidatuddannelsen udgør denne særlige tilgang og vægtning den på gæld ende afdelings fokus på studiet.

< Subdivision Constitutional

Workshop

afdeling 7

institut 4

Beskrivelse af de enkelte projekter samt projektrelaterede grundlagsdiscipliner fremgår af afdelingens side på KA-net.

Projektopgavernes og grundlagsdiscipli-nernes titler fremgår af undervisnings-planen og mere detaljeret i det enkelte projekt- og kursusrum på KA-net.

læringsmål

I kvalifikationsrammen beskrives ud-dannelsens læringsmål inden for tre hovedkategorier: viden, færdigheder og kompetencer.

Viden

I arkitektuddannelsen indgår et bredt spekter af viden og kundskab spændende fra kendskab til teorier og begreber samt til den løbende diskurs om tekniske, sociale og humanistiske videnfelters sammenhæng og rækkevidde i den ene ende til konkret kendskab til arkitekter, deres værker og tolkning af disses arkitektoniske udsagn, som det mest konkrete i den anden ende.

Færdigheder

Talrige færdigheder er påkrævede og relevante i arkitektuddannelsen. De skal beherskes i større eller mindre grad, være noget man kan som arki-tekt. Arkitektens færdigheder omfatter typisk enkle teknikker og værktøjer, der

skal håndteres; men som regel sådan at der knytter sig logisk, konceptuel eller kunstnerisk undersøgelse og afklaring til udøvelsen af de arkitektfaglige færdighe-der. Denne dobbelthed knytter indlæring af færdigheder sammen med videntileg-nelse og udvikling af kompetencer.

Kompetencer

Kunstnerisk skaben udfolder den person-lige tilgang baseret på udvalgt viden og tilegnede færdigheder. Der er tale om en særlig opmærksomhed på hvilken viden/forståelse, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer, der muliggør og nærer det resultat man søger.

Kompetencer udvikles i arkitektuddan-nelsen gennem øvelse. Den stu-derende øver sig målrettet og didaktisk tilrettelagt, så viden, færdigheder og kompetencer udvikles i samspil og på et stadig mere kvalificeret og professionelt niveau.

bedømmelseskriterier

Karakterbekendtgørelsen og uddan-nelsesbekendtgørelsen fastlægger rammerne for bedømmelser: Bedøm-melsesformer og bedømmelseskriterier. Rammerne tager udgangspunkt i, at læ-ringsmål for uddannelsen og hvert enkelt uddannelseselement lægges til grund for både tilrettelæggelse af undervisning, bedømmelse og bedømmelseskriterier.

Den studerendes indsats vurderes i relation til et forventet læringsudbytte, og mangler i forhold til det forventede trækker ned i vurderingen.

Både mht. bedømmelse af viden-tilegnelse, tilegnelse af færdigheder og opnåelse af de tilsigtede kompetencer lig-ger såvel det faglige indhold som niveau i uddannelsesforløbet til grund for bedøm-melseskriterierne.

Kriterierne for hver enkelt bedømmelse er et hierarki af kriterier, der fremgår af:

1. For projektopgaver

a Studieordningen

b Årets undervisningsplan

c Opgaveprogrammet

2. For grundlagsdiscipliner

a Studieordningen

b Årets undervisningsplan

c Programmet for grundlags disciplinen

Videntilegnelse

Kriteriet for bedømmelse af videntilegnel-se er både, om den tilsigtede viden er tileg-net, og om den studerende kan anvende sin viden på en fagligt relevant måde.

Færdigheder

Kriteriet for bedømmelse af færdigheder er både, om de tilsigtede færdigheder

Afdelingerne dækker således som helhed specialiseringsmuligheder inden for ar-kitekturens tre hovedområder: planlæg-ning, bygningskunst og design.

Fælles grundlagsdiscipliner – FGD

De fælles grundlagsdiscipliner er fælles for studerende på alle afdelinger. Det kræves, at alle studerende tilegner sig og bedømmes i de fælles grundlagsdiscipli-ners indhold.

Projektrelaterede grundlagsdiscipliner – PGD

De projektrelaterede grundlagsdiscipli-ner knytter sig til en specifik opgave, en serie opgaver eller et semestertema. De kan både udspringe af uddannelsens fag og af den enkelte projektopgaves konkre-te indhold og sigte. De studerende der deltager i de pågældende aktiviteter skal tilegne sig det tilsigtede læringsudbytte. De projektrelaterede grundlagsdiscipli-ner bedømmes.

Specielle grundlagsdiscipliner – SGD

De specielle grundlagsdiscipliner sigter mod tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer inden for et af uddannel-sens arkitekturspecialer. Studerende, der studerer arkitekturspecialer, tilegner sig specialets grundlagsdiscipliners færdig-heder og viden iht. undervisningsplane-

Beskrivelse af de enkelte projekter samt projektrelaterede grundlagsdiscipliner fremgår af afdelingens side på KA-net.

Projektopgavernes og grundlagsdiscipli-nernes titler fremgår af undervisnings-planen og mere detaljeret i det enkelte projekt- og kursusrum på KA-net.

læringsmål

I kvalifikationsrammen beskrives ud-dannelsens læringsmål inden for tre hovedkategorier: viden, færdigheder og kompetencer.

Viden

I arkitektuddannelsen indgår et bredt spekter af viden og kundskab spændende fra kendskab til teorier og begreber samt til den løbende diskurs om tekniske, sociale og humanistiske videnfelters sammenhæng og rækkevidde i den ene ende til konkret kendskab til arkitekter, deres værker og tolkning af disses arkitektoniske udsagn, som det mest konkrete i den anden ende.

Færdigheder

Talrige færdigheder er påkrævede og relevante i arkitektuddannelsen. De skal beherskes i større eller mindre grad, være noget man kan som arki-tekt. Arkitektens færdigheder omfatter typisk enkle teknikker og værktøjer, der

skal håndteres; men som regel sådan at der knytter sig logisk, konceptuel eller kunstnerisk undersøgelse og afklaring til udøvelsen af de arkitektfaglige færdighe-der. Denne dobbelthed knytter indlæring af færdigheder sammen med videntileg-nelse og udvikling af kompetencer.

Kompetencer

Kunstnerisk skaben udfolder den person-lige tilgang baseret på udvalgt viden og tilegnede færdigheder. Der er tale om en særlig opmærksomhed på hvilken viden/forståelse, hvilke færdigheder og hvilke kompetencer, der muliggør og nærer det resultat man søger.

Kompetencer udvikles i arkitektuddan-nelsen gennem øvelse. Den stu-derende øver sig målrettet og didaktisk tilrettelagt, så viden, færdigheder og kompetencer udvikles i samspil og på et stadig mere kvalificeret og professionelt niveau.

bedømmelseskriterier

Karakterbekendtgørelsen og uddan-nelsesbekendtgørelsen fastlægger rammerne for bedømmelser: Bedøm-melsesformer og bedømmelseskriterier. Rammerne tager udgangspunkt i, at læ-ringsmål for uddannelsen og hvert enkelt uddannelseselement lægges til grund for både tilrettelæggelse af undervisning, bedømmelse og bedømmelseskriterier.

Den studerendes indsats vurderes i relation til et forventet læringsudbytte, og mangler i forhold til det forventede trækker ned i vurderingen.

Både mht. bedømmelse af viden-tilegnelse, tilegnelse af færdigheder og opnåelse af de tilsigtede kompetencer lig-ger såvel det faglige indhold som niveau i uddannelsesforløbet til grund for bedøm-melseskriterierne.

Kriterierne for hver enkelt bedømmelse er et hierarki af kriterier, der fremgår af:

1. For projektopgaver

a Studieordningen

b Årets undervisningsplan

c Opgaveprogrammet

2. For grundlagsdiscipliner

a Studieordningen

b Årets undervisningsplan

c Programmet for grundlags disciplinen

Videntilegnelse

Kriteriet for bedømmelse af videntilegnel-se er både, om den tilsigtede viden er tileg-net, og om den studerende kan anvende sin viden på en fagligt relevant måde.

Færdigheder

Kriteriet for bedømmelse af færdigheder er både, om de tilsigtede færdigheder

Afdelingerne dækker således som helhed specialiseringsmuligheder inden for ar-kitekturens tre hovedområder: planlæg-ning, bygningskunst og design.

Fælles grundlagsdiscipliner – FGD

De fælles grundlagsdiscipliner er fælles for studerende på alle afdelinger. Det kræves, at alle studerende tilegner sig og bedømmes i de fælles grundlagsdiscipli-ners indhold.

Projektrelaterede grundlagsdiscipliner – PGD

De projektrelaterede grundlagsdiscipli-ner knytter sig til en specifik opgave, en serie opgaver eller et semestertema. De kan både udspringe af uddannelsens fag og af den enkelte projektopgaves konkre-te indhold og sigte. De studerende der deltager i de pågældende aktiviteter skal tilegne sig det tilsigtede læringsudbytte. De projektrelaterede grundlagsdiscipli-ner bedømmes.

Specielle grundlagsdiscipliner – SGD

De specielle grundlagsdiscipliner sigter mod tilegnelse af viden, færdigheder og kompetencer inden for et af uddannel-sens arkitekturspecialer. Studerende, der studerer arkitekturspecialer, tilegner sig specialets grundlagsdiscipliners færdig-heder og viden iht. undervisningsplane-

der ikke løses opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten. Bachelorbe-dømmelse og afgangsbedømmelse er individuel - uanset om flere studerende arbejder sammen om den samme opgave.

Karaktergivning af individuelle opgaver / gruppeopgaver

Denne bedømmelsesform kan anvendes hvor der løses individuelle opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

Bestået / ikke bestået af individuelle opgaver / gruppeopgaver

Denne bedømmelsesform kan anvendes, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med karaktergivning, og hvor der løses indi-viduelle opgaver eller gruppeopgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

Bestået / ikke bestået ved deltagelse

Denne bedømmelsesform kan anvendes, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med karaktergivning/eksamination, og hvor der ikke løses opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

eCts-point

ECTS er en forkortelse for European Credit Transfer System. Det er en fælles måle-enhed for vurdering af de studerendes arbejdsbyrde i tid (workload) ved gennem-

førelse af uddannelseselementer. Fastsæt-telsen foretages på forhånd af læreren.

Et helt studieår er fastsat til 60 ECTS-point. Ved to semestre pr. år svarer det til 30 ECTS-point pr. semester. På KA er hvert semester vurderet til ca. 20 uger. Derfor 1,5 ECTS point pr. fuld arbejds-uge (normal arbejdstid).

ECTS er (fra fødslen) et planlæg-nings- og et informationssystem – et værktøj til dimensionering af uddannel-sen og til en fælles international standard for information om uddannelser og uddannelseselementer. Det er ikke tænkt som et værktøj til styring af de studeren-des adfærd, uanset det kan anvendes på den måde. For at blive ECTS-certificeret forudsættes, at ingen uddannelsesele-menter er mindre end 5 ECTS-point.

De studerende på KA samler ikke ECTS-point. De studerende deltager i studier, der er planlagt så de – på tværs af enhederne - respekterer normal arbejds-tid, og således at det er gennemskueligt, hvor lang tid den studerende normalt bruger på de respektive fagligheder. Såfremt et semester godkendes i henhold til studieordningens regler, udløser det 30 ECTS-point – uanset summen af ECTS-point for de aktiviteter den stude-rende har deltaget i og får godkendt.

yderligere information

Undervisningsplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside www.karch.dk og på skolens intranet, KA-net. Yderligere information om den enkelte afdelings og det enkelte instituts undervisning findes på enhedernes sider på KA-net og i de respektive projekt- og kursusrum. På KA-net finder du tillige den aktuelle liste med kurser. Her kan du også tilmelde dig kurser.

Du kan også kontakte Studiekontoret eller den ansvarlige afdeling/det ansvar-lige institut direkte.

Bekendtgørelsen om arkitektuddan-nelsen ved Det Kongelige Danske Kunst-akademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (Uddannelses-bekendtgørelsen) beskriver de overordnede retningslinjer for uddannelsen: dens sigte, indhold og bedømmelser m.m. Skolens egen uddyb-ning findes i Studieordning 2009 for kan-didatuddannelsen ved Kunstakademiets Arkitektskole og i Studieordning 2008 for bacheloruddannelsen ved Kunstakademi-ets Arkitektskole.

Disse publikationer er – lige som undervisningsplanen og løbende opdate-ring af information om uddannelsen - til-gængelige på skolens hjemmeside www.karch.dk og på skolens intranet, KA-net.

er tilegnet, og om den studerende kan anvende sine færdigheder på en fagligt relevant måde.

Kompetencer

Kriteriet for bedømmelse af kompetencer er både, om den tilsigtede evne til at ud-arbejde forslag til formgivning og rumlig organisering i forhold til et program er til-egnet på det pågældende niveau, om den studerende har en hensigtsmæssig arbejds-metode, kan formidle sine ideer og svar på programmet, samt om den studerende kan anvende sin viden og sine færdigheder på en fagligt udviklende måde.

bedømmelsesformer

Mindst 2/3 af studiet på hver uddannel-sesdel skal være belagt med karaktergiv-ning. Inden for denne ramme kan neden-stående bedømmelsesformer anvendes.

Bedømmelse af første år

Samtlige bedømmelser på 1. studieår foretages af to lærere. Begge semestre skal være bestået for at bestå første år, og første år kan kun tages om én gang.

Karaktergivning ved eksamination – individuelt / i grupper

Denne bedømmelsesform kan anvendes hvor der ønskes karaktergivning, og hvor

der ikke løses opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten. Bachelorbe-dømmelse og afgangsbedømmelse er individuel - uanset om flere studerende arbejder sammen om den samme opgave.

Karaktergivning af individuelle opgaver / gruppeopgaver

Denne bedømmelsesform kan anvendes hvor der løses individuelle opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

Bestået / ikke bestået af individuelle opgaver / gruppeopgaver

Denne bedømmelsesform kan anvendes, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med karaktergivning, og hvor der løses indi-viduelle opgaver eller gruppeopgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

Bestået / ikke bestået ved deltagelse

Denne bedømmelsesform kan anvendes, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med karaktergivning/eksamination, og hvor der ikke løses opgaver i tilknytning til undervisningsaktiviteten.

eCts-point

ECTS er en forkortelse for European Credit Transfer System. Det er en fælles måle-enhed for vurdering af de studerendes arbejdsbyrde i tid (workload) ved gennem-

førelse af uddannelseselementer. Fastsæt-telsen foretages på forhånd af læreren.

Et helt studieår er fastsat til 60 ECTS-point. Ved to semestre pr. år svarer det til 30 ECTS-point pr. semester. På KA er hvert semester vurderet til ca. 20 uger. Derfor 1,5 ECTS point pr. fuld arbejds-uge (normal arbejdstid).

ECTS er (fra fødslen) et planlæg-nings- og et informationssystem – et værktøj til dimensionering af uddannel-sen og til en fælles international standard for information om uddannelser og uddannelseselementer. Det er ikke tænkt som et værktøj til styring af de studeren-des adfærd, uanset det kan anvendes på den måde. For at blive ECTS-certificeret forudsættes, at ingen uddannelsesele-menter er mindre end 5 ECTS-point.

De studerende på KA samler ikke ECTS-point. De studerende deltager i studier, der er planlagt så de – på tværs af enhederne - respekterer normal arbejds-tid, og således at det er gennemskueligt, hvor lang tid den studerende normalt bruger på de respektive fagligheder. Såfremt et semester godkendes i henhold til studieordningens regler, udløser det 30 ECTS-point – uanset summen af ECTS-point for de aktiviteter den stude-rende har deltaget i og får godkendt.

yderligere information

Undervisningsplanen er tilgængelig på skolens hjemmeside www.karch.dk og på skolens intranet, KA-net. Yderligere information om den enkelte afdelings og det enkelte instituts undervisning findes på enhedernes sider på KA-net og i de respektive projekt- og kursusrum. På KA-net finder du tillige den aktuelle liste med kurser. Her kan du også tilmelde dig kurser.

Du kan også kontakte Studiekontoret eller den ansvarlige afdeling/det ansvar-lige institut direkte.

Bekendtgørelsen om arkitektuddan-nelsen ved Det Kongelige Danske Kunst-akademis Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus (Uddannelses-bekendtgørelsen) beskriver de overordnede retningslinjer for uddannelsen: dens sigte, indhold og bedømmelser m.m. Skolens egen uddyb-ning findes i Studieordning 2009 for kan-didatuddannelsen ved Kunstakademiets Arkitektskole og i Studieordning 2008 for bacheloruddannelsen ved Kunstakademi-ets Arkitektskole.

Disse publikationer er – lige som undervisningsplanen og løbende opdate-ring af information om uddannelsen - til-gængelige på skolens hjemmeside www.karch.dk og på skolens intranet, KA-net.

er tilegnet, og om den studerende kan anvende sine færdigheder på en fagligt relevant måde.

Kompetencer

Kriteriet for bedømmelse af kompetencer er både, om den tilsigtede evne til at ud-arbejde forslag til formgivning og rumlig organisering i forhold til et program er til-egnet på det pågældende niveau, om den studerende har en hensigtsmæssig arbejds-metode, kan formidle sine ideer og svar på programmet, samt om den studerende kan anvende sin viden og sine færdigheder på en fagligt udviklende måde.

bedømmelsesformer

Mindst 2/3 af studiet på hver uddannel-sesdel skal være belagt med karaktergiv-ning. Inden for denne ramme kan neden-stående bedømmelsesformer anvendes.

Bedømmelse af første år

Samtlige bedømmelser på 1. studieår foretages af to lærere. Begge semestre skal være bestået for at bestå første år, og første år kan kun tages om én gang.

Karaktergivning ved eksamination – individuelt / i grupper

Denne bedømmelsesform kan anvendes hvor der ønskes karaktergivning, og hvor

AFDelinGeRneafdeling 1 / arkitektur, by og landskab 95

afdeling 2 / arkitektur, by og bygning 99

afdeling 3 / arkitektur, proces og projektudvikling 103

afdeling 5 / arkitektur, bosætning og bygningskultur 107

afdeling 6 / arkitektur, rum og form 111

afdeling 7 / arkitektur, bygning og realisering 115

afdeling 8 / arkitektur, eksperiment og teknologi 119

afdeling 10 / arkitektur, vilkår og vision 123

afdeling 11 / arkitektur, design og industriel form 127

kandidatprogram ktf. 131

institut 1 / bygningskultur 132

institut 2 / teknologi 134

institut 3 / planlægning 136

institut 4 / design & kommunikation 140

BilAGkort over arkitektskolen

kontaktinformation

BACheloRuDDAnnelSenfælles for alle studieafdelinger 1

1. år, 1. semester 2

1. år, 2. semester 12

2. år, 3. semester 20

2. år, 4. semester 30

3. år, 5. semester 38

3. år, 6. semester 48

KAnDiDAtuDDAnnelSenfælles for alle studieafdelinger 57

4 år, 1. semester 58

4 år, 2. semester 68

5. år, 3. semester 76

5. år, 4. semester 86

indhold

AFDelinGeRneafdeling 1 / arkitektur, by og landskab 95

afdeling 2 / arkitektur, by og bygning 99

afdeling 3 / arkitektur, proces og projektudvikling 103

afdeling 5 / arkitektur, bosætning og bygningskultur 107

afdeling 6 / arkitektur, rum og form 111

afdeling 7 / arkitektur, bygning og realisering 115

afdeling 8 / arkitektur, eksperiment og teknologi 119

afdeling 10 / arkitektur, vilkår og vision 123

afdeling 11 / arkitektur, design og industriel form 127

kandidatprogram ktR 131

institut 1 / bygningskultur 132

institut 2 / teknologi 134

institut 3 / planlægning 136

institut 4 / design & kommunikation 140

BilAGkort over arkitektskolen

kontaktinformation

BACheloRuDDAnnelSenfælles for alle studieafdelinger 1

1. år, 1. semester 2

1. år, 2. semester 12

2. år, 3. semester 20

2. år, 4. semester 30

3. år, 5. semester 38

3. år, 6. semester 48

KAnDiDAtuDDAnnelSenfælles for alle studieafdelinger 57

4 år, 1. semester 58

4 år, 2. semester 68

5. år, 3. semester 76

5. år, 4. semester 86

indhold

BAcheloruddAnnelsen

fælles for alle studieafdelinger

Studieordningen fastlægger temaer og fælles grundlagsdiscipliner for hvert semester på bacheloruddannelsen. De faglige temaer og grundlagsdiscipliner-nes indhold udspringer af kvalifikations-rammen og følges op i afdelingers og institutters planlægning af indhold og samarbejde.

I det følgende gennemgås bachelorud-dannelsen semester for semester med læringsmål, fælles grundlagsdiscipliner samt projektopgaver og dertil knyttede projektrelaterede grundlagsdiscipliner.

Undervisningsplanen er udarbejdet på grundlag af flere datakilder. Der kan der-for forekomme uoverensstemmelser.Mere detaljerede og opdaterede informa-tioner findes på KA-net.

Hver aktivitet har et såkaldt SA-nummer. Nummeret er nøglen til at finde kurset på KA-net og til at dokumentere bedømmel-sesresultater for hver enkelt studerende.

< 500! Five hundred Ways

to Climb a Cube

udstilling

afdeling 3

BAcheloruddAnnelsen

fælles for alle studieafdelinger

Studieordningen fastlægger temaer og fælles grundlagsdiscipliner for hvert semester på bacheloruddannelsen. De faglige temaer og grundlagsdiscipliner-nes indhold udspringer af kvalifikations-rammen og følges op i afdelingers og institutters planlægning af indhold og samarbejde.

I det følgende gennemgås bachelorud-dannelsen semester for semester med læringsmål, fælles grundlagsdiscipliner samt projektopgaver og dertil knyttede projektrelaterede grundlagsdiscipliner.

Undervisningsplanen er udarbejdet på grundlag af flere datakilder. Der kan der-for forekomme uoverensstemmelser.Mere detaljerede og opdaterede informa-tioner findes på KA-net.

Hver aktivitet har et såkaldt SA-nummer. Nummeret er nøglen til at finde kurset på KA-net og til at dokumentere bedømmel-sesresultater for hver enkelt studerende.

< 500! Five hundred Ways

to Climb a Cube

udstilling

afdeling 3

2

Rum, FoRm oG SKAlA

Øvelser i formgivning og rumlig organise-ring af et begrænset program. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen af enkle arkitektoniske forslag og programmer i relation til rum, form og skala.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

1 år, 1. semester

1 0 1ÅR SEMESTER/

1. år, 1. semester

2

Rum, FoRm oG SKAlA

Øvelser i formgivning og rumlig organise-ring af et begrænset program. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen af enkle arkitektoniske forslag og programmer i relation til rum, form og skala.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

1 år, 1. semester

1 0 1ÅR SEMESTER/

1. år, 1. semester

RePRæSentAtionSFoRmeR 1

1928- Grafisk produktion (it)institut 42,1 eCts

1901- Konstrueret tegninginstitut 41,5 eCts

1910- Rumlig skitsering 1institut 41,2 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale tegneøvelser.Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektonisk afbildning og opøve færdigheder i analog afbildning: dobbelt retvinklet projektion, aksonome-tri og perspektiv, samt digital værktøjer til layout og billedbehandling. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektu-rens repræsentationsformer samt opøve evnen til at inddrage arkitektfaglige redskaber i formidling af enkle arkitekto-niske objekter og rum.Opgavebesvarelsen består af kursets ana-loge og digitale øvelsesprogram.

RePRæSentAtionSFoRmeR 2

1937- 3D modellering og skitseringinstitut 4 5 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale skitseøvelser Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektoniske skitseteknik-ker og opøve færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt digital 3D modulering, rende-ring og cross-media teknikker. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektoniske arbejdsprocesser samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber i formidlingen af arkitekturforslag.Opgavebesvarelsen består af kursets øvel-ser i analoge og digitale repræsentationer.

teoRi oG hiStoRie 1

1537 modernitet, kunst og arkitektur Carsten thau2 eCts

5 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den studerende kendskab til arkitekturens og kunstens væsentligste værker fra det 19. og 20. århundredes modernitet.Forelæsninger og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet modernitet samt kunstens og arkitekturens teori og praksis i moderni-tetens epoke.

Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

1936

1909

1914

1945

Fælles grundlAgsdiscipliner /01SemeSteR

teoRi oG hiStoRie 2

1530 teori og historie by og landskab 1Jens kvorning1 eCts

1531 2010 11 teori og historie by og landskab 2steen Høyer1 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal give den studerende kend-skab til byarkitekturens, landskabs- og havekunstens historie og teori, belyst gennem respektive typologier fra antik-ken til modernismen. Forelæsninger og studiekreds skal give den studerendes forståelse af begre-bet urbanitet samt af byarkitekturens, landskabs- og havekunstens teorier og modeller gennem historien. Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets modeller og begreber.

RePRæSentAtionSFoRmeR 1

1928- Grafisk produktion (it)institut 42,1 eCts

1901- Konstrueret tegninginstitut 41,5 eCts

1910- Rumlig skitsering 1institut 41,2 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale tegneøvelser.Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektonisk afbildning og opøve færdigheder i analog afbildning: dobbelt retvinklet projektion, aksonome-tri og perspektiv, samt digital værktøjer til layout og billedbehandling. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektu-rens repræsentationsformer samt opøve evnen til at inddrage arkitektfaglige redskaber i formidling af enkle arkitekto-niske objekter og rum.Opgavebesvarelsen består af kursets ana-loge og digitale øvelsesprogram.

RePRæSentAtionSFoRmeR 2

1937- 3D modellering og skitseringinstitut 4 5 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale skitseøvelser Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektoniske skitseteknik-ker og opøve færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt digital 3D modulering, rende-ring og cross-media teknikker. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektoniske arbejdsprocesser samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber i formidlingen af arkitekturforslag.Opgavebesvarelsen består af kursets øvel-ser i analoge og digitale repræsentationer.

teoRi oG hiStoRie 1

1537 modernitet, kunst og arkitektur Carsten thau2 eCts

5 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den studerende kendskab til arkitekturens og kunstens væsentligste værker fra det 19. og 20. århundredes modernitet.Forelæsninger og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet modernitet samt kunstens og arkitekturens teori og praksis i moderni-tetens epoke.

Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

1936

1909

1914

1945

Fælles grundlAgsdiscipliner /01SemeSteR

teoRi oG hiStoRie 2

1530 teori og historie by og landskab 1Jens kvorning1 eCts

1531 2010 11 teori og historie by og landskab 2steen Høyer1 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal give den studerende kend-skab til byarkitekturens, landskabs- og havekunstens historie og teori, belyst gennem respektive typologier fra antik-ken til modernismen. Forelæsninger og studiekreds skal give den studerendes forståelse af begre-bet urbanitet samt af byarkitekturens, landskabs- og havekunstens teorier og modeller gennem historien. Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets modeller og begreber.

6 baCHeloruddannelsen 7

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1784 1.1.2 Rummet, the Cage m.fl.Jacob bang5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1556 1.1.1 Rummet, værkanalyseJacob bang3 eCts

1557 1.1.3 Rummet, studierejseJacob bang1,5 eCts

1558 1.1.4 Workshop: ler, gips og udtegningJacob bang3 eCts

1559 1.1.5 Portfolio: Rummet og workshop Jacob bang1,5 eCts

1799 introduktionsopgave Jens kvorning1,8 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1812 Rum, form og skalamarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1580 Feltarbejdemarianne ingvartsen4,2 eCts

1596 Samarbejdsformermarianne ingvartsen1 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1809 objektarne Cermak nielsen5 eCts

1810 Rumarne Cermak nielsen5 eCts

1813 tektonikarne Cermak nielsen5 eCts

1813 logbogarne Cermak nielsen5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1585 murværkarne Cermak nielsen1,2 eCts

1898 Arkitektfaglige håndteringsmåder finn selmer1,5 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1807 Det indreHøgni Hansen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1587 opmåling - fra konstruktion til rumHøgni Hansen3 eCts

1598 Studietur i ScandinaviaHøgni Hansen2 eCts

/01SemeSteR

6 baCHeloruddannelsen 7

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1784 1.1.2 Rummet, the Cage m.fl.Jacob bang5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1556 1.1.1 Rummet, værkanalyseJacob bang3 eCts

1557 1.1.3 Rummet, studierejseJacob bang1,5 eCts

1558 1.1.4 Workshop: ler, gips og udtegningJacob bang3 eCts

1559 1.1.5 Portfolio: Rummet og workshop Jacob bang1,5 eCts

1799 introduktionsopgave Jens kvorning1,8 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1812 Rum, form og skalamarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1580 Feltarbejdemarianne ingvartsen4,2 eCts

1596 Samarbejdsformermarianne ingvartsen1 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1809 objektarne Cermak nielsen5 eCts

1810 Rumarne Cermak nielsen5 eCts

1813 tektonikarne Cermak nielsen5 eCts

1813 logbogarne Cermak nielsen5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1585 murværkarne Cermak nielsen1,2 eCts

1898 Arkitektfaglige håndteringsmåder finn selmer1,5 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1807 Det indreHøgni Hansen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1587 opmåling - fra konstruktion til rumHøgni Hansen3 eCts

1598 Studietur i ScandinaviaHøgni Hansen2 eCts

/01SemeSteR

8 baCHeloruddannelsen 9

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1811 Rum, form og skalaCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1583 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1594 Rum og Form - SeminarCort ross dinesen2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1794 indtryk Aftryk jan Søndergaard2 eCts

1796 lyset-SkyggenJan søndergaard2 eCts

1797 mål og Proprotioner - egen krop 1:1 jan Søndergaard2 eCts

1798 Rum i masse jan Søndergaard5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1571 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 1Jan søndergaard5 eCts

/01SemeSteR

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1795 2010 11 BA1 Kompositoriske øvelserkira snowman15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1569 2010 11 BA1 Studierejse- moderne Arkitekturkira snowman2 eCts

1573 2010 11 BA1 Workshopfrank bundgaard2 eCts

1785 2010 11 BA 1 Forelæsningsrækkepeter bjerrum1,5 etCs

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1788 et rumpeter Henning Jørgensen3 eCts

1789 Flere rumpeter Henning Jørgensen6 eCts

1790 Rum og Kroppeter Henning Jørgensen1,2 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1564 Dagslyspeter Henning Jørgensen0,9 eCts

1565 Gæstelærerworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

1566 Komfortpeter Henning Jørgensen1,5 eCts

1568 Rum, form, skala og tidpeter Henning Jørgensen3 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

8 baCHeloruddannelsen 9

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1811 Rum, form og skalaCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1583 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1594 Rum og Form - SeminarCort ross dinesen2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1794 indtryk Aftryk jan Søndergaard2 eCts

1796 lyset-SkyggenJan søndergaard2 eCts

1797 mål og Proprotioner - egen krop 1:1 jan Søndergaard2 eCts

1798 Rum i masse jan Søndergaard5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1571 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 1Jan søndergaard5 eCts

/01SemeSteR

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1795 2010 11 BA1 Kompositoriske øvelserkira snowman15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1569 2010 11 BA1 Studierejse- moderne Arkitekturkira snowman2 eCts

1573 2010 11 BA1 Workshopfrank bundgaard2 eCts

1785 2010 11 BA 1 Forelæsningsrækkepeter bjerrum1,5 etCs

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1788 et rumpeter Henning Jørgensen3 eCts

1789 Flere rumpeter Henning Jørgensen6 eCts

1790 Rum og Kroppeter Henning Jørgensen1,2 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1564 Dagslyspeter Henning Jørgensen0,9 eCts

1565 Gæstelærerworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

1566 Komfortpeter Henning Jørgensen1,5 eCts

1568 Rum, form, skala og tidpeter Henning Jørgensen3 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

10

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1952 en skitseboglinda korndal3 eCts

1953 nordhavn_workshop krop & skalabiba alexandra fibiger3 eCts

1954 Workshop registrering og analysbiba alexandra fibiger3 eCts

1955 nordhavn_By og strukturlinda korndal9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1575 Form og kontekst 0: Formken namkha0,5 eCts

1576 Form og kontekst 1: Arkitekturken namkha1 eCts

1577 Værkstedskursus 1biba alexandra fibiger1 eCts

1582 introduktion til arkitektfaglig metodemerete ahnfeldt-mollerup0,6 eCts

1589 Planlægning og doukumentation 1merete ahnfeldt-mollerup3,5 eCts

1926 Form og Formløsmerete ahnfeldt-mollerup3 eCts

/01SemeSteR

10

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1952 en skitseboglinda korndal3 eCts

1953 nordhavn_workshop krop & skalabiba alexandra fibiger3 eCts

1954 Workshop registrering og analysbiba alexandra fibiger3 eCts

1955 nordhavn_By og strukturlinda korndal9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1575 Form og kontekst 0: Formken namkha0,5 eCts

1576 Form og kontekst 1: Arkitekturken namkha1 eCts

1577 Værkstedskursus 1biba alexandra fibiger1 eCts

1582 introduktion til arkitektfaglig metodemerete ahnfeldt-mollerup0,6 eCts

1589 Planlægning og doukumentation 1merete ahnfeldt-mollerup3,5 eCts

1926 Form og Formløsmerete ahnfeldt-mollerup3 eCts

/01SemeSteR

12

ByGninG, By oG lAnDSKAB

Øvelser i formgivning og rumlig organise-ring af et begrænset program. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen af enkle arkitektoniske forslag og programmer i relation til bygning, by og landskab.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

1. år, 2. semester

1 0 2ÅR SEMESTER/

1. år, 2. semester

12

ByGninG, By oG lAnDSKAB

Øvelser i formgivning og rumlig organise-ring af et begrænset program. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen af enkle arkitektoniske forslag og programmer i relation til bygning, by og landskab.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

1. år, 2. semester

1 0 2ÅR SEMESTER/

1. år, 2. semester

baCHeloruddannelsen 15

RePRæSentAtionSFoRmeR 2

1937- 3D modellering og skitseringinstitut 4 5 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale skitseøvelser Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektoniske skitseteknik-ker og opøve færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt digital 3D modulering, rende-ring og cross-media teknikker. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektoniske arbejdsprocesser samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber i formidlingen af arkitekturforslag.Opgavebesvarelsen består af kursets øvel-ser i analoge og digitale repræsentationer.

teKnoloGi 1

1536 Rum klima og konstruktionpeter sørensen

5 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger omkring gruppearbejde i workshop.Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende kendskab til bygningers dimensionering i relation til funktion, kontekst og tektonik. Workshop og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af bygningsteknologi samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber: model, tegning og diagram i analytiske fremstillinger.Opgavebesvarelsen består af en beskrivel-se i tegning og tekst af udvalgte bygnin-gers konstruktion og materialer.

1945

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1785 1.2.3 BoligenJacob bang14 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1560 1.2.1 Boligen, minimalboligJacob bang1,5 eCts

1561 1.2.2 Boligen, introJacob bang1,5 eCts

1562 1.2.4 Boligen.Portfolio.Jacob bang1,5 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1806 Bygning, by og landskabmarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1584 mundtlig projektformidlingmarianne ingvartsen1 eCts

1588 organiske strukturer 1marianne ingvartsen1,5 eCts

1599 tegningenmarianne ingvartsen2,4 eCts

/02SemeSteR

baCHeloruddannelsen 15

RePRæSentAtionSFoRmeR 2

1937- 3D modellering og skitseringinstitut 4 5 eCts

Kursus tilrettelagt som forelæsninger omkring analoge og digitale skitseøvelser Kurset skal bibringe den studerende kendskab til arkitektoniske skitseteknik-ker og opøve færdigheder i analog og digital skitsering: stregtegning, skygge og lys samt digital 3D modulering, rende-ring og cross-media teknikker. Forelæsninger og øvelser skal udvikle den studerendes forståelse af arkitektoniske arbejdsprocesser samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber i formidlingen af arkitekturforslag.Opgavebesvarelsen består af kursets øvel-ser i analoge og digitale repræsentationer.

teKnoloGi 1

1536 Rum klima og konstruktionpeter sørensen

5 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger omkring gruppearbejde i workshop.Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende kendskab til bygningers dimensionering i relation til funktion, kontekst og tektonik. Workshop og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af bygningsteknologi samt evne til at inddrage arkitektfaglige metoder og redskaber: model, tegning og diagram i analytiske fremstillinger.Opgavebesvarelsen består af en beskrivel-se i tegning og tekst af udvalgte bygnin-gers konstruktion og materialer.

1945

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1785 1.2.3 BoligenJacob bang14 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1560 1.2.1 Boligen, minimalboligJacob bang1,5 eCts

1561 1.2.2 Boligen, introJacob bang1,5 eCts

1562 1.2.4 Boligen.Portfolio.Jacob bang1,5 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1806 Bygning, by og landskabmarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1584 mundtlig projektformidlingmarianne ingvartsen1 eCts

1588 organiske strukturer 1marianne ingvartsen1,5 eCts

1599 tegningenmarianne ingvartsen2,4 eCts

/02SemeSteR

16 baCHeloruddannelsen 17

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1805 Bosætning i landskabet afd. 3arne Cermak nielsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1592 Formidling (1)finn selmer1,5 eCts

1601 Workshop/rejseforberedelsetroels rugbjerg4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1808 Det ydreHøgni Hansen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1586 omgivelserHøgni Hansen3 eCts

1600 urban DagbogHøgni Hansen2 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1814 Bygning, by og landskab /rum og skalaCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1579 Bygning, by og landskab /rum og skalaCort ross dinesen2,1 eCts

1595 Rum, form og skalaCort ross dinesen1,5 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1792 Bosætning XS - SimPle liVinGJan søndergaard4 eCts

1793 Bygning By og landskab - skalaJan søndergaard15 eCts

16 baCHeloruddannelsen 17

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1805 Bosætning i landskabet afd. 3arne Cermak nielsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1592 Formidling (1)finn selmer1,5 eCts

1601 Workshop/rejseforberedelsetroels rugbjerg4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1808 Det ydreHøgni Hansen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1586 omgivelserHøgni Hansen3 eCts

1600 urban DagbogHøgni Hansen2 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1814 Bygning, by og landskab /rum og skalaCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1579 Bygning, by og landskab /rum og skalaCort ross dinesen2,1 eCts

1595 Rum, form og skalaCort ross dinesen1,5 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1792 Bosætning XS - SimPle liVinGJan søndergaard4 eCts

1793 Bygning By og landskab - skalaJan søndergaard15 eCts

18 baCHeloruddannelsen 19

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1799 2010 11 BA1 Rumlige relationerkira snowman15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1570 2010 11 BA1 Studietur (japan)kira snowman3 eCts

1572 2010 11 BA1 Værkstedskursus træ gips- metal kira snowman4 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1787 Bygning og stedpeter Henning Jørgensen17,1 eCts

1791 Stedetpeter Henning Jørgensen3 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1563 Arkitekturens praksispeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1567 Kultur/natur 1peter Henning Jørgensen1 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1956 nordhavn_Rum & opholdlinda korndal6 eCts

1957 nordhavn_objekt og Detaljelinda korndal3 eCts

1958 en Bog_Portfoliolinda korndal3 eCts

18 baCHeloruddannelsen 19

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1799 2010 11 BA1 Rumlige relationerkira snowman15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1570 2010 11 BA1 Studietur (japan)kira snowman3 eCts

1572 2010 11 BA1 Værkstedskursus træ gips- metal kira snowman4 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1787 Bygning og stedpeter Henning Jørgensen17,1 eCts

1791 Stedetpeter Henning Jørgensen3 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1563 Arkitekturens praksispeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1567 Kultur/natur 1peter Henning Jørgensen1 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1956 nordhavn_Rum & opholdlinda korndal6 eCts

1957 nordhavn_objekt og Detaljelinda korndal3 eCts

1958 en Bog_Portfoliolinda korndal3 eCts

20

ByGninG, KonStRuKtion oG mAteRiAle

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relationen bygningers struk-tur, konstruktion og materialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

2. år, 3. semester

2 0 3ÅR SEMESTER/

2. år, 3. semester

20

ByGninG, KonStRuKtion oG mAteRiAle

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relationen bygningers struk-tur, konstruktion og materialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

2. år, 3. semester

2 0 3ÅR SEMESTER/

2. år, 3. semester

teoRi oG hiStoRie 4

1553 teori og historie 4 – Den moderne epoke Carsten thau3 eCts

10 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den stude-rende viden om den moderne arkitekturs væsentligste værker og manifester fra det moderne gennembrud til i dag.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af den arkitekturhistoriske kronologi og perio-disering og evne til at reflektere over den moderne arkitekturs teori og praksis.Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

teKnoloGi 2

1540 Bygningsstruktur, del og elementtorben dahl3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologi i relation til konstruk-tioners og materialers strukturelle kombi-nation af dele og elementer.Forelæsninger og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af konstruktio-ners og materialers strukturelle kombi-nation samt refleksion over respektive teknologiers arkitektfaglige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af beskrivelser i tegning og tekst af udvalgte eksempler på bygningskonstruktioners detaljering.

1954

Fælles grundlAgsdiscipliner /03SemeSteR

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1946- lyS & mAteRiAleR (it)institut 41,5 eCts

Forelæsningsrække tilrettelagt omkring proces og produkt analyser i studiekredse. Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende viden om design som proces og produkt i relation til visuel kultur og kom-munikation samt til fænomenerne: globali-sering, branding og oplevelsesøkonomi. Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over design som proces og produkt i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analytisk beskrivelse i tekst og tegning af udvalgt design.

teKnoloGi 3

1541 Bygningsfysik, klima, lys og lydtorben dahl3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologiske processer og produkter i relation til bygningsfysik, klima, lys og lyd.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af klima, lys og lyd i relation til bygningers fysik samt refleksion over relevante teknolo-giers arkitektfaglige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af beskrivelser i tegning og tekst af udvalgte eksempler på detaljering af bygningers fysik.

teoRi oG hiStoRie 4

1553 teori og historie 4 – Den moderne epoke Carsten thau3 eCts

10 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den stude-rende viden om den moderne arkitekturs væsentligste værker og manifester fra det moderne gennembrud til i dag.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af den arkitekturhistoriske kronologi og perio-disering og evne til at reflektere over den moderne arkitekturs teori og praksis.Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

teKnoloGi 2

1540 Bygningsstruktur, del og elementtorben dahl3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologi i relation til konstruk-tioners og materialers strukturelle kombi-nation af dele og elementer.Forelæsninger og studiekreds skal udvikle den studerendes forståelse af konstruktio-ners og materialers strukturelle kombi-nation samt refleksion over respektive teknologiers arkitektfaglige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af beskrivelser i tegning og tekst af udvalgte eksempler på bygningskonstruktioners detaljering.

1954

Fælles grundlAgsdiscipliner /03SemeSteR

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1946- lyS & mAteRiAleR (it)institut 41,5 eCts

Forelæsningsrække tilrettelagt omkring proces og produkt analyser i studiekredse. Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende viden om design som proces og produkt i relation til visuel kultur og kom-munikation samt til fænomenerne: globali-sering, branding og oplevelsesøkonomi. Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over design som proces og produkt i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analytisk beskrivelse i tekst og tegning af udvalgt design.

teKnoloGi 3

1541 Bygningsfysik, klima, lys og lydtorben dahl3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds. Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologiske processer og produkter i relation til bygningsfysik, klima, lys og lyd.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af klima, lys og lyd i relation til bygningers fysik samt refleksion over relevante teknolo-giers arkitektfaglige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af beskrivelser i tegning og tekst af udvalgte eksempler på detaljering af bygningers fysik.

24 baCHeloruddannelsen 25

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1832 introopgave Afdeling 1steen Høyer2 eCts

1834 Projektopgave 1steen Høyer6 eCts

1835 Projektopgave 2steen Høyer4,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1826 Bygning, rum og materialemarianne ingvartsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1622 At bebomarianne ingvartsen1,5 eCts

1625 Feltarbejdemarianne ingvartsen4,2 eCts

1647 Seminarmarianne ingvartsen1,5 eCts

/03SemeSteR

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1833 Klima og miljømichael simonsen 5 eCts

1839 Sammenføjningmichael simonsen 5 eCts

1840 tegn og betydningmichael simonsen 5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1624 Byggeri under ekstreme klimatiske forholdmichael simonsen 0,6 eCts

1646 Sammenføjningmichael simonsen 0,6 eCts

1488 Semiotik og arkitekturmichael simonsen 0,6 eCts

1899 Arkitektfaglige håndteringsmåder (2)finn selmer1,5 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1831 huset i landskabetrikke gry rasmussen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1621 Afdelingsstudieturrikke gry rasmussen 1,3 eCts

1627 Foto, lys og landskabJens frederiksen1,5 eCts

1702 Studierejseanders munck 1,8 eCts

24 baCHeloruddannelsen 25

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1832 introopgave Afdeling 1steen Høyer2 eCts

1834 Projektopgave 1steen Høyer6 eCts

1835 Projektopgave 2steen Høyer4,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1826 Bygning, rum og materialemarianne ingvartsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1622 At bebomarianne ingvartsen1,5 eCts

1625 Feltarbejdemarianne ingvartsen4,2 eCts

1647 Seminarmarianne ingvartsen1,5 eCts

/03SemeSteR

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1833 Klima og miljømichael simonsen 5 eCts

1839 Sammenføjningmichael simonsen 5 eCts

1840 tegn og betydningmichael simonsen 5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1624 Byggeri under ekstreme klimatiske forholdmichael simonsen 0,6 eCts

1646 Sammenføjningmichael simonsen 0,6 eCts

1488 Semiotik og arkitekturmichael simonsen 0,6 eCts

1899 Arkitektfaglige håndteringsmåder (2)finn selmer1,5 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1831 huset i landskabetrikke gry rasmussen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1621 Afdelingsstudieturrikke gry rasmussen 1,3 eCts

1627 Foto, lys og landskabJens frederiksen1,5 eCts

1702 Studierejseanders munck 1,8 eCts

26 baCHeloruddannelsen 27

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1825 Bygning, konstruktion og materiale / krop og rumCort ross dinesen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1636 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen 3 eCts

1643 Rum og form - SeminarCort ross dinesen 2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1816 temA Bolig-FunktionJan søndergaard15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1607 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 2Jan søndergaard5,0 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1838 Rummets konstruktionagnes amelie kristina nilsson15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1618 3d printagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1631 Grundlæggende modellering i Rhinoagnes amelie kristina nilsson1,5 eCts

1634 laserskæringagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1645 Sammarbejde / Projekgruppe agnes amelie kristina nilsson1,5 eCts

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1821 Beton - Substans og Plasticitetmathilde petri 2 eCts

1827 Det massive og det transparente – en klimatilpasset formøvelsemathilde petri 4,5 eCts

1829 Glas, transparens og Reflektionmathilde petri 4,5 eCts

1837 Refigurationmathilde petri 2,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1623 Betonmathilde petri 1 eCts

1628 Glasmathilde petri 1,5 eCts

1879 Boligen tradition og fornymathilde petri 1,5 eCts

1897 Autocad + Rheinomathilde petri2,5 eCts

/03SemeSteR

26 baCHeloruddannelsen 27

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1825 Bygning, konstruktion og materiale / krop og rumCort ross dinesen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1636 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen 3 eCts

1643 Rum og form - SeminarCort ross dinesen 2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1816 temA Bolig-FunktionJan søndergaard15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1607 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 2Jan søndergaard5,0 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1838 Rummets konstruktionagnes amelie kristina nilsson15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1618 3d printagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1631 Grundlæggende modellering i Rhinoagnes amelie kristina nilsson1,5 eCts

1634 laserskæringagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1645 Sammarbejde / Projekgruppe agnes amelie kristina nilsson1,5 eCts

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1821 Beton - Substans og Plasticitetmathilde petri 2 eCts

1827 Det massive og det transparente – en klimatilpasset formøvelsemathilde petri 4,5 eCts

1829 Glas, transparens og Reflektionmathilde petri 4,5 eCts

1837 Refigurationmathilde petri 2,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1623 Betonmathilde petri 1 eCts

1628 Glasmathilde petri 1,5 eCts

1879 Boligen tradition og fornymathilde petri 1,5 eCts

1897 Autocad + Rheinomathilde petri2,5 eCts

/03SemeSteR

28

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1817 inventar & identitet 1anne-marie kruse9 eCts

1818 inventar & identitet 2lisbeth gasparski6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1611 Grafisk grundkursuslisbeth gasparski3 eCts

1612 materialelære/ industriel tektonik 1Jesper nielsen 3 eCts

/03SemeSteR

28

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1817 inventar & identitet 1anne-marie kruse9 eCts

1818 inventar & identitet 2lisbeth gasparski6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1611 Grafisk grundkursuslisbeth gasparski3 eCts

1612 materialelære/ industriel tektonik 1Jesper nielsen 3 eCts

/03SemeSteR

30

2 0 4ÅR SEMESTER/

ByGninG, FunKtion oG KonteKSt

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relation til helheden af bygningsstrukturers funktion og kontekst.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

2. år, 4. semester

2. år, 4. semester

30

2 0 4ÅR SEMESTER/

ByGninG, FunKtion oG KonteKSt

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relation til helheden af bygningsstrukturers funktion og kontekst.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

2. år, 4. semester

2. år, 4. semester

baCHeloruddannelsen 33

teoRi oG metoDe 1

1542 Arkitektonisk værkanalysepeter thule kristensen ,institut 16 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger omkring gruppearbejde i workshop.Kurset skal bibringe den studerende viden om et udvalg af moderne arkitekturvær-kers form og indhold, herunder begre-berne proportion, komposition, morfologi og typologi, samt opøve den studeren-des evne til at anvende arkitektfaglige metoder og redskaber: tegning, model, diagram, i analytiske fremstillinger. Forelæsninger og studiekreds skal udvik-le den studerendes forståelse af værker i moderne arkitektur og billedkunst samt evne til at reflektere over teorier og meto-der i moderne værkproduktion.Opgavebesvarelsen består af præsentatio-ner af analyserede værker fra workshop.

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1946- lyS & mAteRiAleR (it)institut 41,5 eCts

1918- Rumlig skitsering 2institut 4 0,8 eCts

Forelæsningsrække tilrettelagt omkring proces og produkt analyser i studiekredse. Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende viden om design som proces og produkt i relation til visuel kultur og kom-munikation samt til fænomenerne: globali-sering, branding og oplevelsesøkonomi. Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over design som proces og produkt i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analytisk beskrivelse i tekst og tegning af udvalgt design.

1954

1925

Fælles grundlAgsdiscipliner /04SemeSteR

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1959 Bygning i landskabetJacob bang13,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1927 BygningsanalyseJacob bang4,5 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1823 Bygning, funktion og kontekstmarianne ingvartsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1635 mediet og værketmarianne ingvartsen1,5 eCts

1652 tegningenmarianne ingvartsen1,5 eCts

baCHeloruddannelsen 33

teoRi oG metoDe 1

1542 Arkitektonisk værkanalysepeter thule kristensen ,institut 16 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger omkring gruppearbejde i workshop.Kurset skal bibringe den studerende viden om et udvalg af moderne arkitekturvær-kers form og indhold, herunder begre-berne proportion, komposition, morfologi og typologi, samt opøve den studeren-des evne til at anvende arkitektfaglige metoder og redskaber: tegning, model, diagram, i analytiske fremstillinger. Forelæsninger og studiekreds skal udvik-le den studerendes forståelse af værker i moderne arkitektur og billedkunst samt evne til at reflektere over teorier og meto-der i moderne værkproduktion.Opgavebesvarelsen består af præsentatio-ner af analyserede værker fra workshop.

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1946- lyS & mAteRiAleR (it)institut 41,5 eCts

1918- Rumlig skitsering 2institut 4 0,8 eCts

Forelæsningsrække tilrettelagt omkring proces og produkt analyser i studiekredse. Forelæsningsrækken skal bibringe den studerende viden om design som proces og produkt i relation til visuel kultur og kom-munikation samt til fænomenerne: globali-sering, branding og oplevelsesøkonomi. Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over design som proces og produkt i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analytisk beskrivelse i tekst og tegning af udvalgt design.

1954

1925

Fælles grundlAgsdiscipliner /04SemeSteR

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1959 Bygning i landskabetJacob bang13,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1927 BygningsanalyseJacob bang4,5 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1823 Bygning, funktion og kontekstmarianne ingvartsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1635 mediet og værketmarianne ingvartsen1,5 eCts

1652 tegningenmarianne ingvartsen1,5 eCts

34 baCHeloruddannelsen 35

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1828 et hus i byenmichael simonsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1638 Proces og formidling (2)finn selmer3 eCts

1654 Workshop/rejseforberedelsetroels rugbjerg 4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1830 huset i byenrikke gry rasmussen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1619 A la Gandyrikke gry rasmussen 1,5 eCts

1630 Grundlæggende AutoCADlars klint 0,6 eCts

1651 Studietur i Danmarkrikke gry rasmussen 0,6 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1824 Bygning, funktion og kontekst / BoligenCort ross dinesen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1620 æstetik og filosofiCort ross dinesen 0,6 eCts

1644 Rum og programCort ross dinesen 1,2 eCts

1653 WorkshopCort ross dinesen 1,5 eCts

/04SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1815 temA - et udstillingsstedJan søndergaard15 eCts

34 baCHeloruddannelsen 35

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1828 et hus i byenmichael simonsen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1638 Proces og formidling (2)finn selmer3 eCts

1654 Workshop/rejseforberedelsetroels rugbjerg 4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1830 huset i byenrikke gry rasmussen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1619 A la Gandyrikke gry rasmussen 1,5 eCts

1630 Grundlæggende AutoCADlars klint 0,6 eCts

1651 Studietur i Danmarkrikke gry rasmussen 0,6 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1824 Bygning, funktion og kontekst / BoligenCort ross dinesen 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1620 æstetik og filosofiCort ross dinesen 0,6 eCts

1644 Rum og programCort ross dinesen 1,2 eCts

1653 WorkshopCort ross dinesen 1,5 eCts

/04SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1815 temA - et udstillingsstedJan søndergaard15 eCts

36 baCHeloruddannelsen 37

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1820 At bo - Byboligenagnes amelie kristina nilsson15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1629 Grundlæggende Autocadagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

/04SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1822 Bosætning, Rum og mellemrummathilde petri 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1637 natur / Kultur iimathilde petri 0,3 eCts

1639 Programmeringmathilde petri 1,2 eCts

1640 Projektformidlingmathilde petri 0,3 eCts

1650 Stedsforståelse iimathilde petri 0,3 eCts

1880 Stedsforståelse 1mathilde petri 0,9 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1819 Rum og lystom mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1610 Form og kontekst: 2: Rumken namkha1 eCts

1641 Rum og akustik/lystom mose3 eCts

36 baCHeloruddannelsen 37

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1820 At bo - Byboligenagnes amelie kristina nilsson15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1629 Grundlæggende Autocadagnes amelie kristina nilsson0,6 eCts

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

/04SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1822 Bosætning, Rum og mellemrummathilde petri 15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1637 natur / Kultur iimathilde petri 0,3 eCts

1639 Programmeringmathilde petri 1,2 eCts

1640 Projektformidlingmathilde petri 0,3 eCts

1650 Stedsforståelse iimathilde petri 0,3 eCts

1880 Stedsforståelse 1mathilde petri 0,9 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1819 Rum og lystom mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1610 Form og kontekst: 2: Rumken namkha1 eCts

1641 Rum og akustik/lystom mose3 eCts

38

3 0 5ÅR SEMESTER/

PlAn, ByGninG oG DeSiGn

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relation til respektive hovedområde og speciale.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

3. år, 5. semester

3. år, 5. semester

38

3 0 5ÅR SEMESTER/

PlAn, ByGninG oG DeSiGn

Øvelser i formgivning og rumlig orga-nisering af komplekse arkitektoniske programmer. Øvelserne skal bibringe den studerende kompetencer i håndteringen og udviklin-gen af komplekse arkitektoniske forslag og programmer i relation til respektive hovedområde og speciale.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

3. år, 5. semester

3. år, 5. semester

teKnoloGi 4

1546 Bæredygtighed Stof proces og produktbrian edwards

3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologiske processer i deres omslag fra stof til produkt og til stof igen i relation til fænomenerne: klima, res-sourcer og bæredygtighed. Forelæsninger og studiekreds skal udvik-le den studerendes forståelse af proble-matikken omkring klima, ressourcer og bæredygtighed i relation til teknologiske processer og produkter samt refleksion over relevante teknologiers arkitektfag-lige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af projektbe-skrivelser i tegning og tekst af eksempler på form og materialers detaljering i bæredygtige teknologiske produkter og processer.

KultuR oG KommuniKAtion 2

1544 Kultur og kommunikation 2 urbanitetJens kvorning

2 eCts

5 forelæsninger med tekstlæsning i studiekredse.Forelæsningerne skal bibringe den studerende viden om urbane processer og modeller i relation til visuel kultur og kommunikation samt til fænomenerne: globalisering, branding, turisme og ople-velsesøkonomi, belyst gennem et udvalg af aktuelle projekter.Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over urbane processer og modeller i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analyser i tekst og illustrationer af respektive projekter.

Fælles grundlAgsdiscipliner

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1545 Kultur og Kommunikation 1 Designanders brix2 etCs

Kursus tilrettelagt som forelæsninger om-kring analoge og digitale projektøvelser. Kurset skal bibringe den studerende viden om arkitektfaglig projektering og opøve færdigheder i arkitektoniske visualisering af skitseprojekter: analoge og digitale teknikker til præsentation af rum, form, lys og materialer.Forelæsninger og projektøvelser skal udvikle den studerendes forståelse af og refleksion over anvendelsen af visualise-ringer i formidlingen af arkitektfaglige projekter til fagfæller og lægfolk. Opgavebesvarelsen består af en gennem-arbejdet visualisering af en 3D-model af en studieopgave.

teoRi oG hiStoRie 4

1553 teori og historie 4 – Den moderne epoke Carsten thau3 eCts

10 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den stude-rende viden om den moderne arkitekturs væsentligste værker og manifester fra det moderne gennembrud til i dag.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af den arkitekturhistoriske kronologi og perio-disering og evne til at reflektere over den moderne arkitekturs teori og praksis.Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

/05SemeSteR

teKnoloGi 4

1546 Bæredygtighed Stof proces og produktbrian edwards

3 eCts

Kursus tilrettelagt omkring forelæsninger og gruppearbejde i studiekreds Kurset skal bibringe den studerende viden om teknologiske processer i deres omslag fra stof til produkt og til stof igen i relation til fænomenerne: klima, res-sourcer og bæredygtighed. Forelæsninger og studiekreds skal udvik-le den studerendes forståelse af proble-matikken omkring klima, ressourcer og bæredygtighed i relation til teknologiske processer og produkter samt refleksion over relevante teknologiers arkitektfag-lige anvendelse. Opgavebesvarelsen består af projektbe-skrivelser i tegning og tekst af eksempler på form og materialers detaljering i bæredygtige teknologiske produkter og processer.

KultuR oG KommuniKAtion 2

1544 Kultur og kommunikation 2 urbanitetJens kvorning

2 eCts

5 forelæsninger med tekstlæsning i studiekredse.Forelæsningerne skal bibringe den studerende viden om urbane processer og modeller i relation til visuel kultur og kommunikation samt til fænomenerne: globalisering, branding, turisme og ople-velsesøkonomi, belyst gennem et udvalg af aktuelle projekter.Forelæsninger og studiekredse skal udvikle den studerendes forståelse af begrebet visuel kultur og kommunikation samt evne til at reflektere over urbane processer og modeller i nationalt og globalt perspektiv.Opgavebesvarelsen består af analyser i tekst og illustrationer af respektive projekter.

Fælles grundlAgsdiscipliner

RePRæSentAtionSFoRmeR 3

1545 Kultur og Kommunikation 1 Designanders brix2 etCs

Kursus tilrettelagt som forelæsninger om-kring analoge og digitale projektøvelser. Kurset skal bibringe den studerende viden om arkitektfaglig projektering og opøve færdigheder i arkitektoniske visualisering af skitseprojekter: analoge og digitale teknikker til præsentation af rum, form, lys og materialer.Forelæsninger og projektøvelser skal udvikle den studerendes forståelse af og refleksion over anvendelsen af visualise-ringer i formidlingen af arkitektfaglige projekter til fagfæller og lægfolk. Opgavebesvarelsen består af en gennem-arbejdet visualisering af en 3D-model af en studieopgave.

teoRi oG hiStoRie 4

1553 teori og historie 4 – Den moderne epoke Carsten thau3 eCts

10 forelæsninger med kompendielæsning og studiekreds i respektive studieafdelinger. Forelæsningsrækken skal give den stude-rende viden om den moderne arkitekturs væsentligste værker og manifester fra det moderne gennembrud til i dag.Forelæsninger og studiekreds skal ud-vikle den studerendes forståelse af den arkitekturhistoriske kronologi og perio-disering og evne til at reflektere over den moderne arkitekturs teori og praksis.Opgavebesvarelse som præsentationer af emnets værker og begreber.

/05SemeSteR

42 baCHeloruddannelsen 43

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1865 Øvelse 1Jens kvorning 3 eCts

1866 Øvelse 2Jens kvorning 4,5 eCts

1867 Øvelse 3Jens kvorning 6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1671 Byens elementerJens kvorning 1,5 eCts

1672 Byens strukturerJens kvorning 1,5 eCts

1681 introJens kvorning 2,4 eCts

1687 lokalitetJens kvorning 1,5 eCts

1706 VisionJens kvorning 1,5 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1853 Byg forestillingen om byenmarianne ingvartsen 2 eCts

1868 Plan, bygning og designmarianne ingvartsen 13 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1673 Feltarbejdemarianne ingvartsen 5 eCts

1693 Pattern Anatomiesmarianne ingvartsen 2,4 eCts

1695 Portfoliomarianne ingvartsen 2,1 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1863 masterplanandreas klok pedersen10 eCts

1870 Sted intervention katalysatorandreas klok pedersen10 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1689 masterplanlægning og plansystemandreas klok pedersen1,5 eCts

1900 Arkitektfaglige håndteringsmåder (3)finn selmer1,5 eCts

/05SemeSteR

42 baCHeloruddannelsen 43

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1865 Øvelse 1Jens kvorning 3 eCts

1866 Øvelse 2Jens kvorning 4,5 eCts

1867 Øvelse 3Jens kvorning 6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1671 Byens elementerJens kvorning 1,5 eCts

1672 Byens strukturerJens kvorning 1,5 eCts

1681 introJens kvorning 2,4 eCts

1687 lokalitetJens kvorning 1,5 eCts

1706 VisionJens kvorning 1,5 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1853 Byg forestillingen om byenmarianne ingvartsen 2 eCts

1868 Plan, bygning og designmarianne ingvartsen 13 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1673 Feltarbejdemarianne ingvartsen 5 eCts

1693 Pattern Anatomiesmarianne ingvartsen 2,4 eCts

1695 Portfoliomarianne ingvartsen 2,1 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1863 masterplanandreas klok pedersen10 eCts

1870 Sted intervention katalysatorandreas klok pedersen10 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1689 masterplanlægning og plansystemandreas klok pedersen1,5 eCts

1900 Arkitektfaglige håndteringsmåder (3)finn selmer1,5 eCts

/05SemeSteR

44 baCHeloruddannelsen 45

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1852 Byens og kroppens rumanders munck1,5 eCts

1857 håndholdt objektanders munck7,5 eCts

1859 Konstruktion og karakteranders munck3 eCts

1864 organisme og snitanders munck6,3 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1856 emnehåndtering / selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1690 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesenr3 eCts

1594 Værk-proces-programCort ross dinesenr2 eCts

1749 Rum og form - seminar Cort ross dinesenr2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1842 temA Bebyggelse - BygningJan søndergaard15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1659 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 3Jan søndergaard5 eCts

1660 Workshopmaria gomez-guillamon3 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1860 Konstruktion og materialeJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1861 Kontekst, bygning, detaljeJohn nicolas gregersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1658 Studierejse moderne ArkitekturJohn nicolas gregersen 2 eCts

1674 Fra digital model til personlig visualiseringJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1677 Grundlæggende autocadJohn nicolas gregersen 0,6 eCts

1678 Grundlæggende modellering i RhinoJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1684 Konstruktion & materiale, lys & stemningJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1498 Rhino workshopJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

/05SemeSteR

44 baCHeloruddannelsen 45

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1852 Byens og kroppens rumanders munck1,5 eCts

1857 håndholdt objektanders munck7,5 eCts

1859 Konstruktion og karakteranders munck3 eCts

1864 organisme og snitanders munck6,3 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1856 emnehåndtering / selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1690 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesenr3 eCts

1594 Værk-proces-programCort ross dinesenr2 eCts

1749 Rum og form - seminar Cort ross dinesenr2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1842 temA Bebyggelse - BygningJan søndergaard15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1659 tilblivelsens bestanddele metodik og værktøjer - 3Jan søndergaard5 eCts

1660 Workshopmaria gomez-guillamon3 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1860 Konstruktion og materialeJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1861 Kontekst, bygning, detaljeJohn nicolas gregersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1658 Studierejse moderne ArkitekturJohn nicolas gregersen 2 eCts

1674 Fra digital model til personlig visualiseringJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1677 Grundlæggende autocadJohn nicolas gregersen 0,6 eCts

1678 Grundlæggende modellering i RhinoJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1684 Konstruktion & materiale, lys & stemningJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1498 Rhino workshopJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

/05SemeSteR

46 baCHeloruddannelsen 47

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1871 the Scandinavian hotspotsanders lonka6 eCts

1872 the Scandinavian utopiaanders lonka14 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1669 Bæredygtig byudviklinganders lonka 1,5 eCts

1691 natur/kultur 3anders lonka 0,3 eCts

1703 the Scandinavian modelsanders lonka 1,2 eCts

1704 the Scandinavian Visionsanders lonka 3 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

/05SemeSteR

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1844 Boligen som rammetom mose7,5 eCts

1445 et møbelnicolai de gier10,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1664 Form og kontekst 3: tingken namkha1 eCts

1821 Konstruktionsdesigneskild pontoppidan3 eCts

46 baCHeloruddannelsen 47

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1871 the Scandinavian hotspotsanders lonka6 eCts

1872 the Scandinavian utopiaanders lonka14 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1669 Bæredygtig byudviklinganders lonka 1,5 eCts

1691 natur/kultur 3anders lonka 0,3 eCts

1703 the Scandinavian modelsanders lonka 1,2 eCts

1704 the Scandinavian Visionsanders lonka 3 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

/05SemeSteR

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1844 Boligen som rammetom mose7,5 eCts

1445 et møbelnicolai de gier10,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1664 Form og kontekst 3: tingken namkha1 eCts

1821 Konstruktionsdesigneskild pontoppidan3 eCts

48

3 0 6ÅR SEMESTER/

PlAn, ByGninG oG DeSiGn

Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogrammer under Studieafdeling 1 – 11.

3. år, 6. semester

48

3 0 6ÅR SEMESTER/

PlAn, ByGninG oG DeSiGn

Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogrammer under Studieafdeling 1 – 11.

3. år, 6. semester

baCHeloruddannelsen 51

Fælles grundlAgsdiscipliner

intRoDuKtion 3

1543 introduktion til hovedområder og specialerJens kvorning

2 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet gennem-gange i studieafdelinger.Forelæsningsrækken skal bibringe den stu-derende viden om teorier, metoder og prak-sisformer inden for skolens hovedområder: planlægning, bygningskunst og design med specialerne hhv. byplan og landskab, byg-ningskultur og restaurering samt grafisk design, industriel design og møbel.Forelæsninger og gennemgange skal udvikle den studerendes forståelse af ho-vedområder og specialer samt refleksion over teorier, metoder og praksisformer inden for respektive arkitektfaglige specialer.Opgavebesvarelse i sammenhæng med gen-nemgange af respektive projektarbejder

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1848 BacheloropgaveJens kvorning20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1858 haptisk programmeringClaus bohn6 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1847 Bacheloropgavemarianne ingvartsen 20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1683 intro til bacheloropgavens indholdJens kvorning 1,5 eCts

1685 Konstruktion og tektonikmarianne ingvartsen 1,5 eCts

1692 organiske strukturer 2marianne ingvartsen 1,5 eCts

1696 Præsentation kommunikationmarianne ingvartsen1 eCts

/06SemeSteR

baCHeloruddannelsen 51

Fælles grundlAgsdiscipliner

intRoDuKtion 3

1543 introduktion til hovedområder og specialerJens kvorning

2 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet gennem-gange i studieafdelinger.Forelæsningsrækken skal bibringe den stu-derende viden om teorier, metoder og prak-sisformer inden for skolens hovedområder: planlægning, bygningskunst og design med specialerne hhv. byplan og landskab, byg-ningskultur og restaurering samt grafisk design, industriel design og møbel.Forelæsninger og gennemgange skal udvikle den studerendes forståelse af ho-vedområder og specialer samt refleksion over teorier, metoder og praksisformer inden for respektive arkitektfaglige specialer.Opgavebesvarelse i sammenhæng med gen-nemgange af respektive projektarbejder

AFDelinG 1

PRojeKtoPGAVeR

1848 BacheloropgaveJens kvorning20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1858 haptisk programmeringClaus bohn6 eCts

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1847 Bacheloropgavemarianne ingvartsen 20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1683 intro til bacheloropgavens indholdJens kvorning 1,5 eCts

1685 Konstruktion og tektonikmarianne ingvartsen 1,5 eCts

1692 organiske strukturer 2marianne ingvartsen 1,5 eCts

1696 Præsentation kommunikationmarianne ingvartsen1 eCts

/06SemeSteR

52 baCHeloruddannelsen 53

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1851 Bachelorprojektandreas klok pedersen20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1697 Formidling (3)finn selmer1,5 eCts

1705 urban Bimandreas klok pedersen1,5 eCts

1707 Workshop/rejseforberedelse/rejsetroels rugbjerg4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1855 Den store plananders munck3 eCts

1862 Kroppen i rummettage lyneborg20 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1850 Bacheloropgave - Arkitektonisk modulCort ross dinesen20 eCts

1869 Rum og form / ArkitektonikCort ross dinesen7,5 eCts

/06SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1841 Bacheloropgave -Jan søndergaard 20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1660 Workshopmaria gomez-guillamon3 eCts

52 baCHeloruddannelsen 53

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1851 Bachelorprojektandreas klok pedersen20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1697 Formidling (3)finn selmer1,5 eCts

1705 urban Bimandreas klok pedersen1,5 eCts

1707 Workshop/rejseforberedelse/rejsetroels rugbjerg4,6 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1855 Den store plananders munck3 eCts

1862 Kroppen i rummettage lyneborg20 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1850 Bacheloropgave - Arkitektonisk modulCort ross dinesen20 eCts

1869 Rum og form / ArkitektonikCort ross dinesen7,5 eCts

/06SemeSteR

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1841 Bacheloropgave -Jan søndergaard 20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1660 Workshopmaria gomez-guillamon3 eCts

54 baCHeloruddannelsen 55

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1846 BacheloropgaveJohn nicolas gregersen20 eCts

1854 Byplan opgaveJohn nicolas gregersen4,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1657 Studierejse (japan)John nicolas gregersen 2 eCts

1670 BebyggelsesplanlægningJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1688 mapping, repræsentation og analyseformer 1John nicolas gregersen 1,5 eCts

/06SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1849 Bacheloropgave - et offentligt hus i Byenpeter Henning Jørgensen20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1843 Bacheloropgaveanne-marie kruse20 eCts

54 baCHeloruddannelsen 55

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1846 BacheloropgaveJohn nicolas gregersen20 eCts

1854 Byplan opgaveJohn nicolas gregersen4,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1657 Studierejse (japan)John nicolas gregersen 2 eCts

1670 BebyggelsesplanlægningJohn nicolas gregersen 1,5 eCts

1688 mapping, repræsentation og analyseformer 1John nicolas gregersen 1,5 eCts

/06SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1849 Bacheloropgave - et offentligt hus i Byenpeter Henning Jørgensen20 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1843 Bacheloropgaveanne-marie kruse20 eCts

Kandidatuddannelsen i arkitektur er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at uddanne kandidater, der som arkitekter mestrer såvel den videnskabelige analyse som det kunstneriske eksperiment og formår at omsætte arkitektopgavers komplekse programmatiske krav i arkitek-toniske udsagn, der forholder sig menings-fuldt til historiens og samtidens betingelser.

uddannelsens formål

Det er uddannelsens formål at uddanne kandidater, der:

• harviden,færdighederogkompetencer,

der kvalificerer til selvstændig professio-

nel udøvelse af arkitekterhvervet

• kantilgodesefagetsbehovforkandidater

med speciale inden for arkitekturens

hovedområder og faglige specialer, og er

kvalificerede til ph.d. studier i arkitektur

• leveroptilEU’sstandardforarkitekt­

faglige kvalifikationer og kan arbejde

internationalt

uddannelsens læringsmål

Uddannelsens læringsmål er, at den studerende ved uddannelsens afslutning skal have viden, færdigheder og kompe-tencer inden for arkitektur som praksis og som fagområde. Jfr. Kvalifikations-

kAndidAtuddAnnelsen

< DevA

forskningsprojekt

mette ramsgaard thomsen

martin tamke

serdar assud

institut 4

fælles for alle studieafdelinger

rammen for arkitektuddannelsen lægges der særlig vægt på at opøve evnen til at være kritisk reflekterende, samt at kunne udvikle både arkitektfaglige spørgsmål og løsninger og egen læring og speciali-sering selvstændigt.

HoVedområder og speCialer

Uddannelsens hovedområder er Plan-lægning, Bygningskunst og Design. Herunder hører specialerne byplan og landskab, bygningskultur og restaurering samt møbel-, grafisk og industriel design.

Fordybelse inden for et speciale fin-der sted på kandidatuddannelsen.

praktik, udVeksling og merit-

studier

På kandidatdelen kan de studerende tage i praktik, komme på udvekslingsop-hold i udlandet og gennemføre merit-givende studier på andre uddannelses-institutioner. Studierne uden for KA må tilsammen højst være af to semestres varighed (60 ECTS).

temaer og fælles grund lags-

disCipliner

De fælles overordnede retningslinjer for kandidatuddannelsen fastlægger temaet for hvert enkelt semester og for de fælles grundlagsdiscipliner.

Kandidatuddannelsen i arkitektur er en forskningsbaseret uddannelse, der har til formål at uddanne kandidater, der som arkitekter mestrer såvel den videnskabelige analyse som det kunstneriske eksperiment og formår at omsætte arkitektopgavers komplekse programmatiske krav i arkitek-toniske udsagn, der forholder sig menings-fuldt til historiens og samtidens betingelser.

uddannelsens formål

Det er uddannelsens formål at uddanne kandidater, der:

• harviden,færdighederogkompetencer,

der kvalificerer til selvstændig professio-

nel udøvelse af arkitekterhvervet

• kantilgodesefagetsbehovforkandidater

med speciale inden for arkitekturens

hovedområder og faglige specialer, og er

kvalificerede til ph.d. studier i arkitektur

• leveroptilEU’sstandardforarkitekt­

faglige kvalifikationer og kan arbejde

internationalt

uddannelsens læringsmål

Uddannelsens læringsmål er, at den studerende ved uddannelsens afslutning skal have viden, færdigheder og kompe-tencer inden for arkitektur som praksis og som fagområde. Jfr. Kvalifikations-

kAndidAtuddAnnelsen

< DevA

forskningsprojekt

mette ramsgaard thomsen

martin tamke

serdar assud

institut 4

fælles for alle studieafdelinger

rammen for arkitektuddannelsen lægges der særlig vægt på at opøve evnen til at være kritisk reflekterende, samt at kunne udvikle både arkitektfaglige spørgsmål og løsninger og egen læring og speciali-sering selvstændigt.

HoVedområder og speCialer

Uddannelsens hovedområder er Plan-lægning, Bygningskunst og Design. Herunder hører specialerne byplan og landskab, bygningskultur og restaurering samt møbel-, grafisk og industriel design.

Fordybelse inden for et speciale fin-der sted på kandidatuddannelsen.

praktik, udVeksling og merit-

studier

På kandidatdelen kan de studerende tage i praktik, komme på udvekslingsop-hold i udlandet og gennemføre merit-givende studier på andre uddannelses-institutioner. Studierne uden for KA må tilsammen højst være af to semestres varighed (60 ECTS).

temaer og fælles grund lags-

disCipliner

De fælles overordnede retningslinjer for kandidatuddannelsen fastlægger temaet for hvert enkelt semester og for de fælles grundlagsdiscipliner.

58

4 0 1ÅR SEMESTER/

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.

Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.

Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

4. år, 1. semester

4 år, 1. semester

58

4 0 1ÅR SEMESTER/

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.

Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.

Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

4. år, 1. semester

4 år, 1. semester

kandidatuddanelsen 61

teKnoloGi 5

1547 Byggeri, produktion og logistikkatrine lotz5 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger og seminarer.

Kurset skal bibringe den studerende viden om byggeriets organiserings-, pro-jekterings-, og produktionsformer samt indsigt i brugen af værktøjer til projek-tering og udveksling af informationer i byggeriets processer.

Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerende forståelse af byggeriets teknologi og logistik samt kritiske reflek-sion over byggeprocessens professionelle og samfundsmæssige betingelser.

Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1893 opgave 1 ByJens kvorning6 eCts

1894 opgave 2 ByJens kvorning6 eCts

1898 opgave 3 ByJens kvorning5,1 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1718 Analytisk forslagsstillelseJens kvorning1,5 eCts

1735 introduktion til kandidatstudierJens kvorning0,3 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1900 Projektopgave1steen Høyer6 eCts

1901 Projektopgave 2steen Høyer6 eCts

1902 Projektopgave 3steen Høyer6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

/01SemeSteR

kandidatuddanelsen 61

teKnoloGi 5

1547 Byggeri, produktion og logistikkatrine lotz5 eCts

Kursus tilrettelagt som en række forelæs-ninger og seminarer.

Kurset skal bibringe den studerende viden om byggeriets organiserings-, pro-jekterings-, og produktionsformer samt indsigt i brugen af værktøjer til projek-tering og udveksling af informationer i byggeriets processer.

Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerende forståelse af byggeriets teknologi og logistik samt kritiske reflek-sion over byggeprocessens professionelle og samfundsmæssige betingelser.

Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1893 opgave 1 ByJens kvorning6 eCts

1894 opgave 2 ByJens kvorning6 eCts

1898 opgave 3 ByJens kvorning5,1 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1718 Analytisk forslagsstillelseJens kvorning1,5 eCts

1735 introduktion til kandidatstudierJens kvorning0,3 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1900 Projektopgave1steen Høyer6 eCts

1901 Projektopgave 2steen Høyer6 eCts

1902 Projektopgave 3steen Høyer6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

/01SemeSteR

62 kandidatuddanelsen 63

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1881 Byen målt i 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

1884 en overgangmarianne ingvartsen2,1 eCts

1899 Projektforløb med fokus på eksperimentetmarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1724 Byrumsanalysemarianne ingvartsen4,5 eCts

1727 Feltarbejde og forelæsnings-rækkemarianne ingvartsen5 eCts

1740 Programmarianne ingvartsen2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1877 A thresholdmarianne ingvartsen2,1 eCts

1886 experimentation and makingmarianne ingvartsen15 eCts

1914 the city measured in 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1725 City space and building analysismarianne ingvartsen4,5 eCts

1728 Fieldwork and lecture seriesmarianne ingvartsen5 eCts

1747 Research methods Coursemarianne ingvartsen3 eCts

1754 Structure and tectonicsmarianne ingvartsen1,5 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1885 en sund krop i en sund bykatrine lotz15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1720 Arkitektfaglige håndteringsformerkatrine lotz2 eCts

1742 Programmering i/By og bygningkatrine lotz6 eCts

1745 Projektrelaterede formidlingsformer e10arne Cermak nielsen2 eCts

1868 GiS til rumlige analyser - overbygningbruno tournay0,9 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1910 Skala 1 tage lyneborg15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1755 Studiekreds - øvelser: mellem tanke og skitsepoul ingemann4,5 eCts

1756 Studierejsestine Henckel schultz 4,5 eCts

/01SemeSteR

62 kandidatuddanelsen 63

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1881 Byen målt i 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

1884 en overgangmarianne ingvartsen2,1 eCts

1899 Projektforløb med fokus på eksperimentetmarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1724 Byrumsanalysemarianne ingvartsen4,5 eCts

1727 Feltarbejde og forelæsnings-rækkemarianne ingvartsen5 eCts

1740 Programmarianne ingvartsen2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1877 A thresholdmarianne ingvartsen2,1 eCts

1886 experimentation and makingmarianne ingvartsen15 eCts

1914 the city measured in 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1725 City space and building analysismarianne ingvartsen4,5 eCts

1728 Fieldwork and lecture seriesmarianne ingvartsen5 eCts

1747 Research methods Coursemarianne ingvartsen3 eCts

1754 Structure and tectonicsmarianne ingvartsen1,5 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1885 en sund krop i en sund bykatrine lotz15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1720 Arkitektfaglige håndteringsformerkatrine lotz2 eCts

1742 Programmering i/By og bygningkatrine lotz6 eCts

1745 Projektrelaterede formidlingsformer e10arne Cermak nielsen2 eCts

1868 GiS til rumlige analyser - overbygningbruno tournay0,9 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1910 Skala 1 tage lyneborg15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1755 Studiekreds - øvelser: mellem tanke og skitsepoul ingemann4,5 eCts

1756 Studierejsestine Henckel schultz 4,5 eCts

/01SemeSteR

64 kandidatuddanelsen 65

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1883 en af afdelingen stillet bygningskunstnerisk opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1739 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1749 Rum og form - SeminarCort ross dinesen2 eCts

1759 Værk – proces - programCort ross dinesen4 eCts

1760 Visuel kultur og det imaginære – fra ontologi til perversionCort ross dinesen3 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1873 Bosætning - Kulturlandsabet _ mennesker og bygnJan søndergaard15 eCts

1874 Bosætning - Parcelhusudstykningerthomas ryborg Jørgensen15 eCts

1875 Bosætning - Socialt_kulturelt_globaltmaria gomez-guillamon15 eCts

1876 Bosætning - SupervillaenJohnny svendborg andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1711 Bosætning - SammenstillingerJan søndergaard5 eCts

1712 Seminarthomas ryborg Jørgensen2 eCts

/01SemeSteR

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1908 Selvprogrammeret opgave_01_efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

1909 Stillet opgave_efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1879 Boligen iJan albrechtsen15 eCts

1889 SystemløsningerJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1717 3 StudietureJan albrechtsen0,9 eCts

1722 Boligen - teoridannelser eJan albrechtsen5 eCts

1731 Formidling eJan albrechtsen5 eCts

1741 Programmering og metodeudvikling eJan albrechtsen5 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

64 kandidatuddanelsen 65

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1883 en af afdelingen stillet bygningskunstnerisk opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1739 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1749 Rum og form - SeminarCort ross dinesen2 eCts

1759 Værk – proces - programCort ross dinesen4 eCts

1760 Visuel kultur og det imaginære – fra ontologi til perversionCort ross dinesen3 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1873 Bosætning - Kulturlandsabet _ mennesker og bygnJan søndergaard15 eCts

1874 Bosætning - Parcelhusudstykningerthomas ryborg Jørgensen15 eCts

1875 Bosætning - Socialt_kulturelt_globaltmaria gomez-guillamon15 eCts

1876 Bosætning - SupervillaenJohnny svendborg andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1711 Bosætning - SammenstillingerJan søndergaard5 eCts

1712 Seminarthomas ryborg Jørgensen2 eCts

/01SemeSteR

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1908 Selvprogrammeret opgave_01_efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

1909 Stillet opgave_efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1879 Boligen iJan albrechtsen15 eCts

1889 SystemløsningerJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1717 3 StudietureJan albrechtsen0,9 eCts

1722 Boligen - teoridannelser eJan albrechtsen5 eCts

1731 Formidling eJan albrechtsen5 eCts

1741 Programmering og metodeudvikling eJan albrechtsen5 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

66

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1926 Grafisk semesterkursussteen ejlers15 eCts

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1882 Design in Xl – the bridge as a design elementpeter leuchsenring15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1924 morphology Patterns and Structurepeter leuchsenring1,5 eCts

KAnDiDAtPROGRAM KtR

PRojeKtoPGAVeR

1948 Værkstednicolai bo andersen2 eCts

1949 tektonik - sammenføjningnicolai bo andersen4 eCts

1950 transformation & restaur -Funktionstømt bygningnicolai bo andersen9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1888 Bygningsanalyse og værdisætning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og materialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

/01SemeSteR

66

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1926 Grafisk semesterkursussteen ejlers15 eCts

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1882 Design in Xl – the bridge as a design elementpeter leuchsenring15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1924 morphology Patterns and Structurepeter leuchsenring1,5 eCts

KAnDiDAtPGR. KtR.

PRojeKtoPGAVeR

1948 Værkstednicolai bo andersen2 eCts

1949 tektonik - sammenføjningnicolai bo andersen4 eCts

1950 transformation & restaur -Funktionstømt bygningnicolai bo andersen9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1888 Bygningsanalyse og værdisætning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og materialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

/01SemeSteR

68

4 0 2ÅR SEMESTER/

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.. Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

4. år, 2. semester

68

4 0 2ÅR SEMESTER/

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.. Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

4. år, 2. semester

kandidatuddanelsen 71

teoRi oG hiStoRie 5

1550 Filosofi, videnskabs- og erkendelsesteoriHenrik oxvig

5 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet seminarer. Forelæsningsrække og seminarer skal bibringe den studerende viden om klas-siske kunst- og arkitekturtraktater samt indsigt i moderne kunst- og arkitekturvi-denskabs manifester og eksperimenter.Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerendes forståelse af samspil-let mellem kunstnerisk produkti-on og videnskabelig tænkning samt evne til kritiske refleksion og reception over sam-tidens herunder egen værkproduktion.Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1895 opgave 2 1 ByJens kvorning5,4 eCts

1896 opgave 2 2 ByJens kvorning4,8 eCts

1897 opgave 2 3 ByJens kvorning6,6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1903 Projektopgave 4steen Høyer5,5 eCts

1904 Projektopgave 5steen Høyer6 eCts

1905 Projektopgave 6steen Høyer7,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

/02SemeSteR

kandidatuddanelsen 71

teoRi oG hiStoRie 5

1550 Filosofi, videnskabs- og erkendelsesteoriHenrik oxvig

5 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet seminarer. Forelæsningsrække og seminarer skal bibringe den studerende viden om klas-siske kunst- og arkitekturtraktater samt indsigt i moderne kunst- og arkitekturvi-denskabs manifester og eksperimenter.Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerendes forståelse af samspil-let mellem kunstnerisk produkti-on og videnskabelig tænkning samt evne til kritiske refleksion og reception over sam-tidens herunder egen værkproduktion.Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1895 opgave 2 1 ByJens kvorning5,4 eCts

1896 opgave 2 2 ByJens kvorning4,8 eCts

1897 opgave 2 3 ByJens kvorning6,6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1903 Projektopgave 4steen Høyer5,5 eCts

1904 Projektopgave 5steen Høyer6 eCts

1905 Projektopgave 6steen Høyer7,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

/02SemeSteR

72 kandidatuddanelsen 73

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1891 individuelt semesterprogrammarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1736 Kommunikation af idéen og projektetmarianne ingvartsen2,1 eCts

1744 Projektetmarianne ingvartsen

2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1890 individual semester programmemarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1726 Communication and mediamarianne ingvartsen2,1 eCts

1764 Woven Woodmarianne ingvartsen2,4 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1878 Arkitekturens materialer - materialernes arkitekturkatrine lotz15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1737 Komponentkatrine lotz2 eCts

1743 Programmering ii/materiale, komponent og bygning katrine lotz6 eCts

1746 Projektrelaterede formidlingsformer f11arne Cermak nielsen2 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1911 Skala 2tage lyneborg15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1719 Analytisk tilstandsregistrering 1thomas Wiesner4,5 eCts

1761 Workshop arkitektur og energi med inst. 3tage lyneborg3 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1907 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

72 kandidatuddanelsen 73

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1891 individuelt semesterprogrammarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1736 Kommunikation af idéen og projektetmarianne ingvartsen2,1 eCts

1744 Projektetmarianne ingvartsen

2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1890 individual semester programmemarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1726 Communication and mediamarianne ingvartsen2,1 eCts

1764 Woven Woodmarianne ingvartsen2,4 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1878 Arkitekturens materialer - materialernes arkitekturkatrine lotz15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1737 Komponentkatrine lotz2 eCts

1743 Programmering ii/materiale, komponent og bygning katrine lotz6 eCts

1746 Projektrelaterede formidlingsformer f11arne Cermak nielsen2 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1911 Skala 2tage lyneborg15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1719 Analytisk tilstandsregistrering 1thomas Wiesner4,5 eCts

1761 Workshop arkitektur og energi med inst. 3tage lyneborg3 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1907 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

74 kandidatuddanelsen 75

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1912 Selvprogrammeret opgave_01_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

1913 Stillet opgave_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1721 Arkitekturens lyddorte Vinterberg1,5 eCts

1752 Rumlig interaktiondorte Vinterberg6 eCts

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1880 Boligen iiJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1738 Programmering og metodeudvikling Flars steiner nymand5 eCts

1757 Sundhed & arkitekturJan albrechtsen5 eCts

1763 Workshop: the Scandinavian Visions iiJan albrechtsen1,5 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1887 Furniture semesternicolai de gier15 eCts

1888 Selvformuleret grafiskopgavelisbeth gasparski15 etCs

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1924 Design in context of urban spacekarina mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1729 Form og Context 2: Parts and wholesken namkha1 eCts

1730 Form og Context1: history of formken namkha1,5 eCts

KAnDiDAtPGR. KtR.

PRojeKtoPGAVeR

1944 tektonik . støbningnicolai bo andersen4 eCts

1947 transformation & restaurering - additionnicolai bo andersen11 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1889 Bygningsanalyse og værdisætning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og materialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

74 kandidatuddanelsen 75

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1912 Selvprogrammeret opgave_01_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

1913 Stillet opgave_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1721 Arkitekturens lyddorte Vinterberg1,5 eCts

1752 Rumlig interaktiondorte Vinterberg6 eCts

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1880 Boligen iiJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1738 Programmering og metodeudvikling Flars steiner nymand5 eCts

1757 Sundhed & arkitekturJan albrechtsen5 eCts

1763 Workshop: the Scandinavian Visions iiJan albrechtsen1,5 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

/02SemeSteR

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1887 Furniture semesternicolai de gier15 eCts

1888 Selvformuleret grafiskopgavelisbeth gasparski15 etCs

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1924 Design in context of urban spacekarina mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1729 Form og Context 2: Parts and wholesken namkha1 eCts

1730 Form og Context1: history of formken namkha1,5 eCts

KAnDiDAtPROGRAM KtR

PRojeKtoPGAVeR

1944 tektonik . støbningnicolai bo andersen4 eCts

1947 transformation & restaurering - additionnicolai bo andersen11 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1889 Bygningsanalyse og værdisætning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og materialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

76

5 0 3ÅR SEMESTER/

5 år, 3. semester

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.. Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

76

5 0 3ÅR SEMESTER/

5 år, 3. semester

KonCePt, PRoGRAm oG PRojeKt

Øvelser i formgivning og rumlig organi-sering på baggrund af den studerendes selvstændigt udviklede koncept, pro-gram og projekt.. Øvelserne skal udvikle den studerende kompetencer i udfærdigelsen af koncep-ter, formuleringen af arkitektoniske pro-grammer og tilrettelægning af projekter inden for respektive hovedområder og specialer.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

kandidatuddanelsen 79

teoRi oG metoDe 2

1552 Kunst og arkitekturvidenskabHenrik oxvig

5 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet seminarer. Forelæsningsrække og seminarer skal bibringe den studerende viden om klas-siske kunst- og arkitekturtraktater samt indsigt i moderne kunst- og arkitekturvi-denskabs manifester og eksperimenter.Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerendes forståelse af samspil-let mellem kunstnerisk produkti-on og videnskabelig tænkning samt evne til kritiske refleksion og reception over sam-tidens herunder egen værkproduktion.Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner /03SemeSteR

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1893 opgave 1 ByJens kvorning6 eCts

1894 opgave 2 ByJens kvorning6 eCts

1898 opgave 3 ByJens kvorning5,1 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1718 Analytisk forslagsstillelseJens kvorning1,5 eCts

1735 introduktion til kandidatstudierJens kvorning0,3 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1900 Projektopgave1steen Høyer6 eCts

1901 Projektopgave 2steen Høyer6 eCts

1902 Projektopgave 3steen Høyer6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

kandidatuddanelsen 79

teoRi oG metoDe 2

1552 Kunst og arkitekturvidenskabHenrik oxvig

5 eCts

Forelæsningsrække tilknyttet seminarer. Forelæsningsrække og seminarer skal bibringe den studerende viden om klas-siske kunst- og arkitekturtraktater samt indsigt i moderne kunst- og arkitekturvi-denskabs manifester og eksperimenter.Forelæsninger og seminarer skal udvikle den studerendes forståelse af samspil-let mellem kunstnerisk produkti-on og videnskabelig tænkning samt evne til kritiske refleksion og reception over sam-tidens herunder egen værkproduktion.Opgavebesvarelse iflg. kursusprogram-mer under Institut 1 – 4.

Fælles grundlAgsdiscipliner /03SemeSteR

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1893 opgave 1 ByJens kvorning6 eCts

1894 opgave 2 ByJens kvorning6 eCts

1898 opgave 3 ByJens kvorning5,1 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1718 Analytisk forslagsstillelseJens kvorning1,5 eCts

1735 introduktion til kandidatstudierJens kvorning0,3 eCts

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1900 Projektopgave1steen Høyer6 eCts

1901 Projektopgave 2steen Høyer6 eCts

1902 Projektopgave 3steen Høyer6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1799 introduktionsopgaveJens kvorning1,8 eCts

1804 StudierejseJens kvorning1,5 eCts

80 kandidatuddanelsen 81

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1923 Byen målt i 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

1925 en overgangmarianne ingvartsen2,1 eCts

1929 Selvprogrammeret forløb med fokus på fordybelsemarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1769 Byrumsanalysemarianne ingvartsen4,5 eCts

1772 Feltarbejde og forelæsningsrækkemarianne ingvartsen5 eCts

1776 Programmetmarianne ingvartsen2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSKPRojeKtoPGAVeR

1827 individual programmemarianne ingvartsen15 eCts

1939 the city measured marianne ingvartsen1,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1770 City space and building analysismarianne ingvartsen4,5 eCts

1773 Fieldwork and lecture seriesmarianne ingvartsen5 eCts

/03SemeSteR

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1936 Speciale efterårkatrine lotz8 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1936 logbogflemming overgaard2 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1934 Skala 3tage lyneborg15 eCts

1935 Skala 4tage lyneborg30 eCts

80 kandidatuddanelsen 81

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1923 Byen målt i 1:1marianne ingvartsen1,5 eCts

1925 en overgangmarianne ingvartsen2,1 eCts

1929 Selvprogrammeret forløb med fokus på fordybelsemarianne ingvartsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1769 Byrumsanalysemarianne ingvartsen4,5 eCts

1772 Feltarbejde og forelæsningsrækkemarianne ingvartsen5 eCts

1776 Programmetmarianne ingvartsen2,1 eCts

AFDelinG 2, enGelSKPRojeKtoPGAVeR

1827 individual programmemarianne ingvartsen15 eCts

1939 the city measured marianne ingvartsen1,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1770 City space and building analysismarianne ingvartsen4,5 eCts

1773 Fieldwork and lecture seriesmarianne ingvartsen5 eCts

/03SemeSteR

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1936 Speciale efterårkatrine lotz8 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1936 logbogflemming overgaard2 eCts

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1934 Skala 3tage lyneborg15 eCts

1935 Skala 4tage lyneborg30 eCts

82 kandidatuddanelsen 83

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1930 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1775 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1777 Rum og form - seminarCort ross dinesen2 eCts

1780 Værk - proces - programCort ross dinesen2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1873 Bosætning - Kulturlandsabet _ mennesker og bygnJan søndergaard15 eCts

1874 Bosætning - Parcelhusudstykningerthomas ryborg Jørgensen15 eCts

1875 Bosætning - Socialt_kulturelt_globaltmaria gomez-guillamon15 eCts

1876 Bosætning - SupervillaenJohnny svendborg andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1711 Bosætning - SammenstillingerJan søndergaard5 eCts

1712 Seminarthomas ryborg Jørgensen2 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1918 Selvprogrammeret opgave 02 efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

1931 Afgang efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

/03SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1915 Afgangsprojekt Jan albrechtsen15 eCts

1928 nye fællesskaberJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1774 Klimamodeller efinn ørstrup5 eCts

1778 Selvvalgt teoretisk opgavebrian edwards5 eCts

1783 Workshop: the Scandinavian Visions iJan albrechtsen1,5 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

82 kandidatuddanelsen 83

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1930 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1775 moderne arkitektur - studierejseCort ross dinesen3 eCts

1777 Rum og form - seminarCort ross dinesen2 eCts

1780 Værk - proces - programCort ross dinesen2 eCts

AFDelinG 7

PRojeKtoPGAVeR

1873 Bosætning - Kulturlandsabet _ mennesker og bygnJan søndergaard15 eCts

1874 Bosætning - Parcelhusudstykningerthomas ryborg Jørgensen15 eCts

1875 Bosætning - Socialt_kulturelt_globaltmaria gomez-guillamon15 eCts

1876 Bosætning - SupervillaenJohnny svendborg andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1711 Bosætning - SammenstillingerJan søndergaard5 eCts

1712 Seminarthomas ryborg Jørgensen2 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1918 Selvprogrammeret opgave 02 efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

1931 Afgang efterårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1808 Visionary Reflections frank bundgaard3 etCs

/03SemeSteR

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1915 Afgangsprojekt Jan albrechtsen15 eCts

1928 nye fællesskaberJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1774 Klimamodeller efinn ørstrup5 eCts

1778 Selvvalgt teoretisk opgavebrian edwards5 eCts

1783 Workshop: the Scandinavian Visions iJan albrechtsen1,5 eCts

1876 introturpeter Henning Jørgensen0,6 eCts

1877 oktoberworkshoppeter Henning Jørgensen1,5 eCts

84

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1926 identitet og wayshowingsteen ejlers15 eCts

1933 Selvprogrammeret semesteropgaveanders brix15 eCts

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1924 Design in context of urban spacekarina mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1729 Form og Context 2: Parts and wholesken namkha1 eCts

1730 Form og Context1: history of formken namkha1,5 eCts

KAnDiDAtPROGRAM KtR

PRojeKtoPGAVeR

1948 Værkstednicolai bo andersen2 eCts

1949 tektonik - sammenføjningnicolai bo andersen4 eCts

1950 transformation & restaur -Funktionstømt bygningnicolai bo andersen9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1888 Bygningsanalyse og værdisætning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og materialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

/03SemeSteR

84

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1926 identitet og wayshowingsteen ejlers15 eCts

1933 Selvprogrammeret semesteropgaveanders brix15 eCts

AFDelinG 11, enGelSK

PRojeKtoPGAVeR

1924 Design in context of urban spacekarina mose15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1729 Form og Context 2: Parts and wholesken namkha1 eCts

1730 Form og Context1: history of formken namkha1,5 eCts

KAnDiDAtPGR. KtR.

PRojeKtoPGAVeR

1948 Værkstednicolai bo andersen2 eCts

1949 tektonik - sammenføjningnicolai bo andersen4 eCts

1950 transformation & restaur -Funktionstømt bygningnicolai bo andersen9 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1888 Bygningsanalyse og værdisætning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og materialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

/03SemeSteR

86

5 0 4ÅR SEMESTER/

hoVeDomRåDe oG SPeCiAle

Øvelser i forlængelse af Tema ”Koncept, program og projekt” med særligt fokus på den studerendes valg af hovedområde eller speciale for afgang.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

5 år, 4. semester

5. år, 4. semester

86

5 0 4ÅR SEMESTER/

hoVeDomRåDe oG SPeCiAle

Øvelser i forlængelse af Tema ”Koncept, program og projekt” med særligt fokus på den studerendes valg af hovedområde eller speciale for afgang.Opgavebesvarelse iflg. øvelsesprogram-mer under Studieafdeling 1 – 11.

5 år, 4. semester

5. år, 4. semester

88 kandidatuddanelsen 89

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1895 opgave 2 1 ByJens kvorning5,4 eCts

1896 opgave 2 2 ByJens kvorning4,8 eCts

1897 opgave 2 3 ByJens kvorning6,6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1903 Projektopgave 4steen Høyer5,5 eCts

1904 Projektopgave 5steen Høyer6 eCts

1905 Projektopgave 6steen Høyer7,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1920 Afgangsopgavemarianne ingvartsen30 eCts

AFDelinG 2, enGelSKPRojeKtoPGAVeR

1940 thesismarianne ingvartsen30 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1937 Speciale forårkatrine lotz8 eCts

/04SemeSteR

88 kandidatuddanelsen 89

AFDelinG 1, ByPlAn

PRojeKtoPGAVeR

1895 opgave 2 1 ByJens kvorning5,4 eCts

1896 opgave 2 2 ByJens kvorning4,8 eCts

1897 opgave 2 3 ByJens kvorning6,6 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 1, lAnDSKAB

PRojeKtoPGAVeR

1903 Projektopgave 4steen Høyer5,5 eCts

1904 Projektopgave 5steen Høyer6 eCts

1905 Projektopgave 6steen Høyer7,5 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1780 introopgave forårJens kvorning1,5 eCts

1803 Stor studierejseJens kvorning1,5 eCts

1809 Workshop gæstelærerJens kvorning1,5 eCts

AFDelinG 2

PRojeKtoPGAVeR

1920 Afgangsopgavemarianne ingvartsen30 eCts

AFDelinG 2, enGelSKPRojeKtoPGAVeR

1940 thesismarianne ingvartsen30 eCts

AFDelinG 3

PRojeKtoPGAVeR

1937 Speciale forårkatrine lotz8 eCts

/04SemeSteR

90 kandidatuddanelsen 91

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1921 Arkitektonisk projekt / 01 - 02 -03tage lyneborg15 eCts

1922 Arkitektonisk projekt / Afgangtage lyneborg30 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1768 Analytisk tilstandsregistrering 1thomas Wiesner4,5 eCts

1771 Det offentlige rumtage lyneborg4,5 eCts

1782 Workshop med ung japansk arkitekt og inst.3tage lyneborg4,5 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1930 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1919 Afgang_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

1932 Selvprogrammeret opgave_02_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1916 ProjektopgaveJan albrechtsen15 eCts

1938 SundhedJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1917 Klimamodeller F Finn Ørstrup5 eCts

1920 2010 11 Formidling FJan albrechtsen5 eCts

1921 2010 11 Selvvalgt teoretisk opgave Fbrian edwards5 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

/04SemeSteR

90 kandidatuddanelsen 91

AFDelinG 5

PRojeKtoPGAVeR

1921 Arkitektonisk projekt / 01 - 02 -03tage lyneborg15 eCts

1922 Arkitektonisk projekt / Afgangtage lyneborg30 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1768 Analytisk tilstandsregistrering 1thomas Wiesner4,5 eCts

1771 Det offentlige rumtage lyneborg4,5 eCts

1782 Workshop med ung japansk arkitekt og inst.3tage lyneborg4,5 eCts

AFDelinG 6

PRojeKtoPGAVeR

1930 Selvprogrammeret opgaveCort ross dinesen15 eCts

AFDelinG 8

PRojeKtoPGAVeR

1919 Afgang_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

1932 Selvprogrammeret opgave_02_forårniels Jakubiak andersen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1784 Afd Studierejse (japan)frank bundgaard3 eCts

AFDelinG 10

PRojeKtoPGAVeR

1916 ProjektopgaveJan albrechtsen15 eCts

1938 SundhedJan albrechtsen15 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1917 Klimamodeller F Finn Ørstrup5 eCts

1920 2010 11 Formidling FJan albrechtsen5 eCts

1921 2010 11 Selvvalgt teoretisk opgave Fbrian edwards5 eCts

1878 Studierejsepeter Henning Jørgensen0,6 eCts

/04SemeSteR

92

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1951 Selvprogrammeret Projektarbejdesteen ejlers15 eCts

1960 Selvprogrammeret Semesteropgaveanders brix15 eCts

KAnDiDAtPROGRAM KtR

PRojeKtoPGAVeR

1944 tektonik. Støbningnicolai bo andersen4 eCts

1947 transformation & restaurering - additionnicolai bo andersen11 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1889 Bygningsanalyse og værdisætning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og materialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

/04SemeSteR

92

AFDelinG 11

PRojeKtoPGAVeR

1951 Selvprogrammeret Projektarbejdesteen ejlers15 eCts

1960 Selvprogrammeret Semesteropgaveanders brix15 eCts

KAnDiDAtPGR. KtR.

PRojeKtoPGAVeR

1944 tektonik . støbningnicolai bo andersen4 eCts

1947 transformation & restaurering - additionnicolai bo andersen11 eCts

GRunDlAGSDiSCiPlineR

1889 Bygningsanalyse og værdisætning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og materialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

/04SemeSteR

AFDelinG 1 / ARKiteKtuR, By oG lAnDSKAB

Studieleder Jens kvorning

Sekretær ursula bundgaard

telefon 3268 6630

e-mail afd1@karch.dk

Adresse indgang y

fagbeskriVelse

Afdelingen har det nutidige landskab og dets bebyggelse og arkitektur som sit genstandsområde. Byen og landskabet er under konstant forandring, som det materialiserede udtryk for de globale forandringer. Studieopgaverne søger det arkitektoniske svar på bygningens, byens og de åbne rums rolle i denne dynamiske kontekst.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer indenfor byarkitektur, bebyggel-sesplanlægning, byplanlægning, byrum, landskabsplanlægning og havekunst samt byteori og urban transformation.

/01AFDelinG

< Rækkehuse i Rådmandsmarken

årgang kandidat

navn andrea lindenger

lærer søren Hell Hansen

AFDelinG 1 / ARKiteKtuR, By oG lAnDSKAB

Studieleder Jens kvorning

Sekretær ursula bundgaard

telefon 3268 6630

e-mail afd1@karch.dk

Adresse indgang y

fagbeskriVelse

Afdelingen har det nutidige landskab og dets bebyggelse og arkitektur som sit genstandsområde. Byen og landskabet er under konstant forandring, som det materialiserede udtryk for de globale forandringer. Studieopgaverne søger det arkitektoniske svar på bygningens, byens og de åbne rums rolle i denne dynamiske kontekst.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer indenfor byarkitektur, bebyggel-sesplanlægning, byplanlægning, byrum, landskabsplanlægning og havekunst samt byteori og urban transformation.

/01AFDelinG

< Rækkehuse i Rådmandsmarken

årgang kandidat

navn andrea lindenger

lærer søren Hell Hansen

96

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen sigter mod den grundlæggende opøvelse af arkitektonisk forståelse og metode. Afdelingens profil og særlige ansvarsområder sætter sig først og fremmest igennem i kandidatud-dannelsen.

Bachelorstudiet tilvejebringer den grundlæggende viden og de basale færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde med arkitektoniske problemstillinger.

Bachelorstudiet på afdeling 1 er byg-get op omkring en stigende rumlig og programmatisk kompleksitet i opgaverne og i de kontekster, der arbejdes indenfor.

Der lægges vægt på, at den stude-rende i bachelorstudiet opnår erfaringer med forskellige metoder, forskellige tek nik ker og forskellige skalaer og på den baggrund bliver i stand til at udvikle sin personlige tilgang til arbejdet med arkitektur i alle skalaer.

kandidatstudiet

I kandidatstudiet skal den studerende udvikle og konsolidere sine metodiske og arkitektoniske færdigheder og kompe-tencer og udvikle en selvstændig tilgang til at arbejde med arkitektur og rumlig strukturering.

Med afsæt i de basale færdigheder, der er opnået i bachelorstudiet, skal den studerende selvstændigt kunne udpege og afgrænse en problemstilling, forstå dens kontekstuelle relationer og bindin-ger, indhente og bearbejde den nødven-dige forudsætningsviden, afdække mulig-hedsfeltet for opgavens løsning og vælge og gennemarbejde en konkret løsning på et højt kunstnerisk niveau.

Afdelingen lægger vægt på at alle opgaver rummer en høj grad af ressour-cemæssig og kontekstuel bevidsthed og følsomhed – at bebyggelsen og bygnin-gen altid ses som en del af et byland-skab og at landskabet altid ses som den dynamiske ramme om mange forskellige økonomiske og sociale aktiviteter og kulturelle praksisser.

Kandidatstudiet rummer et byg-nings- og bebyggelsesspor, et byspor og et landskabsspor med mulighed for at kombinere de forskellige studietilbud.

/01AFDelinG

96

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen sigter mod den grundlæggende opøvelse af arkitektonisk forståelse og metode. Afdelingens profil og særlige ansvarsområder sætter sig først og fremmest igennem i kandidatud-dannelsen.

Bachelorstudiet tilvejebringer den grundlæggende viden og de basale færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for at kunne arbejde med arkitektoniske problemstillinger.

Bachelorstudiet på afdeling 1 er byg-get op omkring en stigende rumlig og programmatisk kompleksitet i opgaverne og i de kontekster, der arbejdes indenfor.

Der lægges vægt på, at den stude-rende i bachelorstudiet opnår erfaringer med forskellige metoder, forskellige tek nik ker og forskellige skalaer og på den baggrund bliver i stand til at udvikle sin personlige tilgang til arbejdet med arkitektur i alle skalaer.

kandidatstudiet

I kandidatstudiet skal den studerende udvikle og konsolidere sine metodiske og arkitektoniske færdigheder og kompe-tencer og udvikle en selvstændig tilgang til at arbejde med arkitektur og rumlig strukturering.

Med afsæt i de basale færdigheder, der er opnået i bachelorstudiet, skal den studerende selvstændigt kunne udpege og afgrænse en problemstilling, forstå dens kontekstuelle relationer og bindin-ger, indhente og bearbejde den nødven-dige forudsætningsviden, afdække mulig-hedsfeltet for opgavens løsning og vælge og gennemarbejde en konkret løsning på et højt kunstnerisk niveau.

Afdelingen lægger vægt på at alle opgaver rummer en høj grad af ressour-cemæssig og kontekstuel bevidsthed og følsomhed – at bebyggelsen og bygnin-gen altid ses som en del af et byland-skab og at landskabet altid ses som den dynamiske ramme om mange forskellige økonomiske og sociale aktiviteter og kulturelle praksisser.

Kandidatstudiet rummer et byg-nings- og bebyggelsesspor, et byspor og et landskabsspor med mulighed for at kombinere de forskellige studietilbud.

/01AFDelinG

fagbeskriVelse

Afdelingen har sammenhængen mellem by, bebyggelse, anlæg og bygning som sit genstandsfelt.

Der arbejdes med afsøgninger af rumlige forhold over flere skalaer. Der fokuseres på forholdet mellem struktur og element, mellem program, proces. Der arbejdes med planlægningsparame-tre, arkitektoniske strategier og rumlige udsagn, som imødekommer de fordrin-ger boligens, arbejdets og fritidens hand-linger stiller til integrerede elementer i komplekse urbane strukturer.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Bybygning, bosætning, bytransformation, kompositte anlæg og strukturer.

AFDelinG 2 / ARKiteKtuR, By oG ByGninG

Studieleder marianne ingvartsen

Sekretær Janne Jørgensen

telefon 3268 6319

e-mail afd2@karch.dk

Adresse opgang a

/02AFDelinG

< Bibliotek og bad i lissabon

årgang afgang

navn linda ten

lærer lene brix

marianne Hansen

fagbeskriVelse

Afdelingen har sammenhængen mellem by, bebyggelse, anlæg og bygning som sit genstandsfelt.

Der arbejdes med afsøgninger af rumlige forhold over flere skalaer. Der fokuseres på forholdet mellem struktur og element, mellem program, proces. Der arbejdes med planlægningsparame-tre, arkitektoniske strategier og rumlige udsagn, som imødekommer de fordrin-ger boligens, arbejdets og fritidens hand-linger stiller til integrerede elementer i komplekse urbane strukturer.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Bybygning, bosætning, bytransformation, kompositte anlæg og strukturer.

AFDelinG 2 / ARKiteKtuR, By oG ByGninG

Studieleder marianne ingvartsen

Sekretær Janne Jørgensen

telefon 3268 6319

e-mail afd2@karch.dk

Adresse opgang a

/02AFDelinG

< Bibliotek og bad i lissabon

årgang afgang

navn linda ten

lærer lene brix

marianne Hansen

100 afdelingerne 101

faglig karakteristik

Studieafdeling 2 har den arkitekto-niske relation mellem byen og kroppen som sit arbejdsfelt. Den overordnede studiemetodiske ramme knytter sig til de tre begreber selvprogrammering, skalag-lidning og feltarbejde.

Det overordnede sigte med projektar-bejdet er, at den studerende hen gennem studiet gradvist udvikler et selvstændigt fagligt synspunkt. Hjørnestenen i denne proces er begrebet selvprogrammering.

Studierne tager udgangspunkt i begrebet skalaglidning, som hentyder til indøvelsen af en arbejdsform, hvor pro-jektets rumlige intervaller og arkitekto-niske sammenhænge udvikles simultant gennem repræsentationer i forskellige skalatrin fordelt over hele spændet mel-lem det beboede rum til byen.

Afdelingens studier tilrettelægges inden for en bygnings- og bymæssig kon-tekst. Byen anskues som det rige mate-riale i hvilket det arkitektoniske arbejde med relationerne mellem boformer og livsudfoldelse for alvor bliver påtræn-gende. Under den konkrete udvikling af projektet lægges der således vægt på udviklingen af den studerendes fornem-melse for denne gensidige påvirkning mellem arkitektur og liv. Afdelingens årligt tilbagevendende feltarbejde er den

direkte indgang til denne problematik. Feltarbejde finder sted i en nøje, for sit særlige kulturelle særpræg, udvalgt storby, som danner ramme om studierne gennem hele skoleåret.

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen sigter mod at udvikle den studerendes personlige stil-lingtagen til uddannelsen og faget. Som redskaber i den kreative proces fokuseres på en tilegnelse og anvendelse af både ana-loge og digitale medier med modelarbejdet som en central aktivitet. Arbejdsprocessen har høj prioritet og studierne fokuserer på relationerne mellem skabelsesprocessen og projektets arkitektoniske konsekvens.

Ved afslutning af bachelorstudiet skal de studerende have opnået en personlig ar-kitektonisk position og arbejdsmetode samt viden og færdigheder. Projektforløbenes faser fokuserer på specifikke arkitektoniske problemstillinger og udvikler evnen til at veksle mellem produktion og reflektion. De studerende opnår erfaring i idéudvikling og kompetencer, i formgivning ved anven-delse af arkitektfaglige metoder, teoretisk og teknisk viden samt evne til at anvende redskaber og repræsentationsformer.

Studiet på afdelingens feltarbejde danner væsentlig baggrund for studiet af spændet mellem kroppen og byen, og

opgavernes indhold udvikles gennem fort-ællinger, der tilfører øvelsesprogrammerne en personlig vinkel. I henhold til målsæt-ningen om at uddanne arkitekter, der er i stand til at tænke og udforme den ramme, hvori arkitekturen tegnes og bygges, er det en nødvendig forudsætning at kunne forstå og udvikle det arkitektoniske udsagn på baggrund af en specifik interesse.

Det treårige studium er et samlet uddannelsesforløb, der introducerer til arkitektfaget, dets værker, begreber og metoder. Uddannelsen inddrager sam-fundsmæssig, teknisk og teoretisk viden som grundlag for projektarbejdet.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen danner en helhed, hvor individuelle studier kædes sammen til et kontinuerlige forløb på baggrund af afdelingens tematiske, teoretiske og metodiske rammer.

Afdelingens fælles tema: ”Beboelse og –?”.refererer til relationen mellem på den ene side kroppens og byens rum og på den anden side menneskers aktioner og handlinger. Enkelt formuleret: rela-tionen mellem bygningen som udtryk og livet som indhold.

Selvprogrammering sigter mod at kva-lificere og skærpe det første intuitive greb om stoffet med henblik på at formulere et

selvstændigt arkitektonisk og studiemæs-sigt fokus for det konkrete projekt, at lære at skelne, programmere og forme.

Studieplanens planlagte aktiviteter er workshops og projektrelaterede disci-pliner, som opgraderer de studerendes viden og inspirerer til konkrete produk-tioner, der som arkitektoniske udsagn i forskellige skalaforhold, peger på byg-ningsprojekter uden værkambition. Feltarbejdet befordrer idéen om arktek-tens professionelle virke som dette at kunne leve sig ind i pragmatiske vilkår og insistere på at finde nye overraskende muligheder for at overskride disse vilkår. Har enhver allerede på forhånd en fortrolighed med at bo, med boligen, med måder at indrette sig og udfolde livet mellem gulve, vægge og lofter på, så er det ikke mindst denne, ligefrem inkarnerede, fortrolighed arkitekten og arkitekturen kan udfordre. Urbane struk-turer, samfundsmæssige og kulturelle forhold studeres i 1:1 og danner afsæt for udarbejdelsen af programmer, idéer, teoretiske studier og projekter. Feltarbej-det finder i år sted i Sarajevo.

kandidatuddannelse på engelsk

Program for den engelsksprogede kan-didatuddannelse findes i RASA Syllabus 2009–10.

/02AFDelinG

100 afdelingerne 101

faglig karakteristik

Studieafdeling 2 har den arkitekto-niske relation mellem byen og kroppen som sit arbejdsfelt. Den overordnede studiemetodiske ramme knytter sig til de tre begreber selvprogrammering, skalag-lidning og feltarbejde.

Det overordnede sigte med projektar-bejdet er, at den studerende hen gennem studiet gradvist udvikler et selvstændigt fagligt synspunkt. Hjørnestenen i denne proces er begrebet selvprogrammering.

Studierne tager udgangspunkt i begrebet skalaglidning, som hentyder til indøvelsen af en arbejdsform, hvor pro-jektets rumlige intervaller og arkitekto-niske sammenhænge udvikles simultant gennem repræsentationer i forskellige skalatrin fordelt over hele spændet mel-lem det beboede rum til byen.

Afdelingens studier tilrettelægges inden for en bygnings- og bymæssig kon-tekst. Byen anskues som det rige mate-riale i hvilket det arkitektoniske arbejde med relationerne mellem boformer og livsudfoldelse for alvor bliver påtræn-gende. Under den konkrete udvikling af projektet lægges der således vægt på udviklingen af den studerendes fornem-melse for denne gensidige påvirkning mellem arkitektur og liv. Afdelingens årligt tilbagevendende feltarbejde er den

direkte indgang til denne problematik. Feltarbejde finder sted i en nøje, for sit særlige kulturelle særpræg, udvalgt storby, som danner ramme om studierne gennem hele skoleåret.

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen sigter mod at udvikle den studerendes personlige stil-lingtagen til uddannelsen og faget. Som redskaber i den kreative proces fokuseres på en tilegnelse og anvendelse af både ana-loge og digitale medier med modelarbejdet som en central aktivitet. Arbejdsprocessen har høj prioritet og studierne fokuserer på relationerne mellem skabelsesprocessen og projektets arkitektoniske konsekvens.

Ved afslutning af bachelorstudiet skal de studerende have opnået en personlig ar-kitektonisk position og arbejdsmetode samt viden og færdigheder. Projektforløbenes faser fokuserer på specifikke arkitektoniske problemstillinger og udvikler evnen til at veksle mellem produktion og reflektion. De studerende opnår erfaring i idéudvikling og kompetencer, i formgivning ved anven-delse af arkitektfaglige metoder, teoretisk og teknisk viden samt evne til at anvende redskaber og repræsentationsformer.

Studiet på afdelingens feltarbejde danner væsentlig baggrund for studiet af spændet mellem kroppen og byen, og

opgavernes indhold udvikles gennem fort-ællinger, der tilfører øvelsesprogrammerne en personlig vinkel. I henhold til målsæt-ningen om at uddanne arkitekter, der er i stand til at tænke og udforme den ramme, hvori arkitekturen tegnes og bygges, er det en nødvendig forudsætning at kunne forstå og udvikle det arkitektoniske udsagn på baggrund af en specifik interesse.

Det treårige studium er et samlet uddannelsesforløb, der introducerer til arkitektfaget, dets værker, begreber og metoder. Uddannelsen inddrager sam-fundsmæssig, teknisk og teoretisk viden som grundlag for projektarbejdet.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen danner en helhed, hvor individuelle studier kædes sammen til et kontinuerlige forløb på baggrund af afdelingens tematiske, teoretiske og metodiske rammer.

Afdelingens fælles tema: ”Beboelse og –?”.refererer til relationen mellem på den ene side kroppens og byens rum og på den anden side menneskers aktioner og handlinger. Enkelt formuleret: rela-tionen mellem bygningen som udtryk og livet som indhold.

Selvprogrammering sigter mod at kva-lificere og skærpe det første intuitive greb om stoffet med henblik på at formulere et

selvstændigt arkitektonisk og studiemæs-sigt fokus for det konkrete projekt, at lære at skelne, programmere og forme.

Studieplanens planlagte aktiviteter er workshops og projektrelaterede disci-pliner, som opgraderer de studerendes viden og inspirerer til konkrete produk-tioner, der som arkitektoniske udsagn i forskellige skalaforhold, peger på byg-ningsprojekter uden værkambition. Feltarbejdet befordrer idéen om arktek-tens professionelle virke som dette at kunne leve sig ind i pragmatiske vilkår og insistere på at finde nye overraskende muligheder for at overskride disse vilkår. Har enhver allerede på forhånd en fortrolighed med at bo, med boligen, med måder at indrette sig og udfolde livet mellem gulve, vægge og lofter på, så er det ikke mindst denne, ligefrem inkarnerede, fortrolighed arkitekten og arkitekturen kan udfordre. Urbane struk-turer, samfundsmæssige og kulturelle forhold studeres i 1:1 og danner afsæt for udarbejdelsen af programmer, idéer, teoretiske studier og projekter. Feltarbej-det finder i år sted i Sarajevo.

kandidatuddannelse på engelsk

Program for den engelsksprogede kan-didatuddannelse findes i RASA Syllabus 2009–10.

/02AFDelinG

fagbeskriVelse

Arkitektur står for de faglige færdig-heder, der er nødvendige for at kunne frembringe arkitektonisk kvalitet. Her udvikler den studerende en grundlæg-gende evne til at stille spørgsmål – og til at formulere arkitektoniske svar.

Proces omfatter – ud over arkitektur – de måder, hvorpå man som arkitekt kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift. Her gælder det for den studerende om at udvide erkendelsesfel-tet og dermed mulighederne for at agere og nuancere.

Projektudvikling sigter – ud over arkitektur og proces – mod at inddrage og håndtere omstændigheder, der både overskrider og betinger det arkitektfag-lige. Her møder den studerende verden med sit projekt – og får dermed mulig-hed for at udvikle den til det bedre!

AFDelinG 3 / ARKiteKtuR, PRoCeS oG PRojeKtuDViKlinG

Studieleder finn selmer

Sekretær ulla agger

telefon 3268 6165

e-mail afd3@karch.dk

Adresse indgang X

/03AFDelinG

< Byens mellemrum

årgang kandidat

navn amanda Hedman

lærer katrine lotz

Flemming overgaard

Poul Højlund sørensen,

Anne mette frandsen

fagbeskriVelse

Arkitektur står for de faglige færdig-heder, der er nødvendige for at kunne frembringe arkitektonisk kvalitet. Her udvikler den studerende en grundlæg-gende evne til at stille spørgsmål – og til at formulere arkitektoniske svar.

Proces omfatter – ud over arkitektur – de måder, hvorpå man som arkitekt kan overskue forskellige forløb og udnytte de mange metoder og redskaber, der sikrer fremdrift. Her gælder det for den studerende om at udvide erkendelsesfel-tet og dermed mulighederne for at agere og nuancere.

Projektudvikling sigter – ud over arkitektur og proces – mod at inddrage og håndtere omstændigheder, der både overskrider og betinger det arkitektfag-lige. Her møder den studerende verden med sit projekt – og får dermed mulig-hed for at udvikle den til det bedre!

AFDelinG 3 / ARKiteKtuR, PRoCeS oG PRojeKtuDViKlinG

Studieleder finn selmer

Sekretær ulla agger

telefon 3268 6165

e-mail afd3@karch.dk

Adresse indgang X

/03AFDelinG

< Byens mellemrum

årgang kandidat

navn amanda Hedman

lærer katrine lotz

Flemming overgaard

Poul Højlund sørensen,

Anne mette frandsen

104

faglig karakteristik

På afdeling 3 udfordres den studerende til at udvikle sig i et spændingsfelt mel-lem arkitektfaget som disciplin og arki-tektfaget som profession.

For at mestre disciplinen må den stu-derende råde over metoder og redskaber til at sætte sig selv på spil i projektets arkitektoniske udvikling.

Og for at være parat til faget som profession må den studerende kunne sætte projektet på spil og udvikle det i en forpligtende dialog med kontekster og vilkår.

Det er afdelingens ambition at beskæf-tige sig med begge dele – og i særdeles-hed med de to deles indbyrdes afhæn-gigheder og inspirationer. Arkitekten må have en grundlæggende forståelse af sit fag, kunne håndtere de processer, meto-der og værktøjer, der understøtter det, og kunne udvikle projekter, der går i clinch med aktuelle problemstillinger. Suc-ceskriteriet er studerende, der har mod, evner og redskaber til at ændre verden!

Derfor hedder afdelingen Arkitektur, proces og projektudvikling.

baCHeloruddannelsen

Afdelingens bacheloruddannelse afspej-ler bevægelsen fra at udvikle et person-ligt forhold til det særligt arkitektfaglige

– til at kunne anvende det i situationer, der omfatter komplekse relationer til verden omkring os.

På 1. studietrin er udgangspunktet formmæssige undersøgelser og opgaver med et enkelt funktionelt og kontekstuelt indhold.

På 2. studietrin kompliceres det programmatiske og det kontekstuelle, og forskellige former for tværfaglighed træder tydeligt frem.

På 3. studietrin arbejdes der i højere grad med tematiske udgangspunkter og mere komplekse problemstillinger, der inddrager flere planlægningsniveauer.

kandidatuddannelsen

På kandidatuddannelsen er der fokus på den enkelte studerendes selvstændige og specialiserede studie. Med udgangs-punkt i individuelle projekter undervises der løbende i redskaber og metoder til problemformulering, programmering og projektudvikling, hvorved den stude-rende sættes i stand til at udvikle og præ-cisere projektets mål – og til at nå dem!

Studieåret er bygget op omkring et aktuelt tema, der sætter et fælles rum for studiet – en offentlighed – samtidig med, at det giver konkrete udfordringer til udvikling og præcisering af indholdet i de forskellige projekter.

/03AFDelinG

104

faglig karakteristik

På afdeling 3 udfordres den studerende til at udvikle sig i et spændingsfelt mel-lem arkitektfaget som disciplin og arki-tektfaget som profession.

For at mestre disciplinen må den stu-derende råde over metoder og redskaber til at sætte sig selv på spil i projektets arkitektoniske udvikling.

Og for at være parat til faget som profession må den studerende kunne sætte projektet på spil og udvikle det i en forpligtende dialog med kontekster og vilkår.

Det er afdelingens ambition at beskæf-tige sig med begge dele – og i særdeles-hed med de to deles indbyrdes afhæn-gigheder og inspirationer. Arkitekten må have en grundlæggende forståelse af sit fag, kunne håndtere de processer, meto-der og værktøjer, der understøtter det, og kunne udvikle projekter, der går i clinch med aktuelle problemstillinger. Suc-ceskriteriet er studerende, der har mod, evner og redskaber til at ændre verden!

Derfor hedder afdelingen Arkitektur, proces og projektudvikling.

baCHeloruddannelsen

Afdelingens bacheloruddannelse afspej-ler bevægelsen fra at udvikle et person-ligt forhold til det særligt arkitektfaglige

– til at kunne anvende det i situationer, der omfatter komplekse relationer til verden omkring os.

På 1. studietrin er udgangspunktet formmæssige undersøgelser og opgaver med et enkelt funktionelt og kontekstuelt indhold.

På 2. studietrin kompliceres det programmatiske og det kontekstuelle, og forskellige former for tværfaglighed træder tydeligt frem.

På 3. studietrin arbejdes der i højere grad med tematiske udgangspunkter og mere komplekse problemstillinger, der inddrager flere planlægningsniveauer.

kandidatuddannelsen

På kandidatuddannelsen er der fokus på den enkelte studerendes selvstændige og specialiserede studie. Med udgangs-punkt i individuelle projekter undervises der løbende i redskaber og metoder til problemformulering, programmering og projektudvikling, hvorved den stude-rende sættes i stand til at udvikle og præ-cisere projektets mål – og til at nå dem!

Studieåret er bygget op omkring et aktuelt tema, der sætter et fælles rum for studiet – en offentlighed – samtidig med, at det giver konkrete udfordringer til udvikling og præcisering af indholdet i de forskellige projekter.

/03AFDelinG

Studieleder tage lyneborg

Sekretær karin Johansen

telefon 3268 6600

e-mail afd5@karch.dk

Adresse flyvehangar

AFDelinG 5 / ARKiteKtuR, BoSætninG oG ByGninGSKultuR

fagbeskriVelse

Afdelingen har bosætning, bygning og rum som sit centrale genstandsfelt. Beboelse som grundvilkår for den menneskelige eksistens.Afgørende parametre er konteksten, traditionens værdier og potentialer, en bevidst omgang med ressourcer, fleksi-bilitet i forhold til dynamik, mobilitet og ny teknologi, Herunder en fortolkning af potentialer i et fremtidigt arkitektonisk perspektiv, der bevarer og fornyr byg-ningskulturen i et og samme greb.

Fremtidens krav til fleksibilitet i for-hold til dynamik, mobilitet, ny teknologi og ressourcebevidsthed fortolkes ud fra en kunstnerisk helhedsbetragtning, der danner grundlag for forslag og visioner.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Bosætning, bygnings-kunst og nordisk bygningstradition.

/05AFDelinG

< et renseanlæg i Gladsaxe -

bæredygtig spildevandsrensning

årgang afgang

navn nina marquardsen

lærer lise Juel grønbjerg

Studieleder tage lyneborg

Sekretær karin Johansen

telefon 3268 6600

e-mail afd5@karch.dk

Adresse flyvehangar

AFDelinG 5 / ARKiteKtuR, BoSætninG oG ByGninGSKultuR

fagbeskriVelse

Afdelingen har bosætning, bygning og rum som sit centrale genstandsfelt. Beboelse som grundvilkår for den menneskelige eksistens.Afgørende parametre er konteksten, traditionens værdier og potentialer, en bevidst omgang med ressourcer, fleksi-bilitet i forhold til dynamik, mobilitet og ny teknologi, Herunder en fortolkning af potentialer i et fremtidigt arkitektonisk perspektiv, der bevarer og fornyr byg-ningskulturen i et og samme greb.

Fremtidens krav til fleksibilitet i for-hold til dynamik, mobilitet, ny teknologi og ressourcebevidsthed fortolkes ud fra en kunstnerisk helhedsbetragtning, der danner grundlag for forslag og visioner.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Bosætning, bygnings-kunst og nordisk bygningstradition.

/05AFDelinG

< et renseanlæg i Gladsaxe -

bæredygtig spildevandsrensning

årgang afgang

navn nina marquardsen

lærer lise Juel grønbjerg

108 afdelingerne 109

faglig karakteristik

Afdelingen har bosætning, bygningskul-tur, bygning og sum som sine centrale genstandsfelter.

Studierne fokuserer på arkitektur i bred forstand og inddrager også histori-ens bygningskultur som inspiration og arbejdsfelt.

Ud fra en kunstnerisk helhedsbetragt-ning fortolkes bygningskulturen og frem-tidens krav i forhold til bygningsteknolo-gisk nyudvikling og ressourcebevidsthed.

Ikke mindst at forstå og i dialog hjælpe med at udvikle den enkelte studerendes kunstneriske potentialer er afdelingens mål over for den enkelte studerende.

Rummet, bygningen og byen som bosætningens vilkår - som livsvilkår, herunder en fortolkning af potentialer i et fremtidigt arkitektonisk perspektiv, der bevarer og fornyr bygningskulturen i et og samme greb.

Det er nødvendigt at anskue arki-tektfaget i et helhedsperspektiv for at bidrage til at etablere en bygningskultur, der med fagets historie og den bygnings-kulturelle arv som grundlag kan bringe nutidige, og fremsynede arkitektoniske udsagn frem i alle de former for byggeri, som tiden kræver.

Afgørende parametre er konteksten, traditionens værdier og potentialer, samt en bevidst omgang med ressourcer.

baCHeloruddannelsen

I forhold til afdelingens generelle pro-gram arbejdes der i hele det arkitektoni-ske univers, hvor fagets problemstillinger vil blive introduceret og fremhævet i en fremadskridende proces gennem opgave-forløbene.

Enheden, gentagelsen og hierarkiet sammen med fabrikation og konstruk-tion, kontekst i forhold til by og land-skab, samt det bygningskulturelle aspekt, er nøglebegreber i et forløb af stigende kompleksitet, der har bosætning som ramme.

Vi forstår ikke ved stigende komplek-sitet, at programmet og opgaven må blive større, men at fordybelsen bliver mere intens. Derfor slutter BA-studiet med opgaven Kroppen i Rummet, der skildrer en situation, hvor alle arkitektu-rens bestanddele medvirker til et klart og artikuleret arkitektonisk udsagn.

Sammenfattende kan studiet siges at rette sig mod at udforme karakterfulde bygværker, på et grundlæggende teknisk og teoretisk niveau og med vægt på fortrolighed med begreber som atmo-

sfære, stoflighed og fabrikation, og i en bygningskulturel sammenhæng.

For at nå dette mål må en række felter af viden, færdigheder og kompetencer beherskes.

kandidatuddannelsen

I det toårige kandidatstudie er det hensigten at nærme sig dels komplekse, dels dybtgående enkle og nære, eller specialiserede arkitektoniske problem-stillinger, indenfor arkitektur og byg-ningskunst. Sigtet er at den studerende udvikler og behersker et personligt arkitektonisk udtryk.

I denne sammenhæng lægges der afgørende vægt på refleksioner over arkitekturens rolle. Hvad er en given bygnings begrundelse, hvad vil den sine brugere ud over at svare på et program; hvad er dens udsagn i forhold til den omgivende verden. Dette indebærer overvejelser omkring arkitekturens umid-delbare virkning i kraft af rummets og formens udtryk, af materialer, lys, farver osv. Men også i kraft af dens karakter af betydningsbærer. Hvordan sanses og op-leves bygningen umiddelbart og hvordan aflæses den?

Hvordan er den sat sammen - og af hvad. Hvordan virker delene sammen,

hvordan er forholdet mellem konstruk-tion, rum og form i forhold til helhe-den. Men også en forståelse af hvordan tingene er vævet sammen, hvordan eksempelvis et materiale ikke kun har en sanselig dimension i kraft af sin tekstur, farve etc. men også er bærer af bestemte betydninger.

Hvordan skaber man et værk med fremragende egenskaber.

Studie i Arkitektur og BygningskulturLæringsmålet for afdelingens kandi-

datuddannelse er at kunne give forslag til et nyt bygværk på et udviklet teknisk og teoretisk niveau og med vægt på beher-skelse af begreber som atmosfære, stoflig-hed og fabrikation, i en bygningskulturel sammenhæng.

/05AFDelinG

108 afdelingerne 109

faglig karakteristik

Afdelingen har bosætning, bygningskul-tur, bygning og sum som sine centrale genstandsfelter.

Studierne fokuserer på arkitektur i bred forstand og inddrager også histori-ens bygningskultur som inspiration og arbejdsfelt.

Ud fra en kunstnerisk helhedsbetragt-ning fortolkes bygningskulturen og frem-tidens krav i forhold til bygningsteknolo-gisk nyudvikling og ressourcebevidsthed.

Ikke mindst at forstå og i dialog hjælpe med at udvikle den enkelte studerendes kunstneriske potentialer er afdelingens mål over for den enkelte studerende.

Rummet, bygningen og byen som bosætningens vilkår - som livsvilkår, herunder en fortolkning af potentialer i et fremtidigt arkitektonisk perspektiv, der bevarer og fornyr bygningskulturen i et og samme greb.

Det er nødvendigt at anskue arki-tektfaget i et helhedsperspektiv for at bidrage til at etablere en bygningskultur, der med fagets historie og den bygnings-kulturelle arv som grundlag kan bringe nutidige, og fremsynede arkitektoniske udsagn frem i alle de former for byggeri, som tiden kræver.

Afgørende parametre er konteksten, traditionens værdier og potentialer, samt en bevidst omgang med ressourcer.

baCHeloruddannelsen

I forhold til afdelingens generelle pro-gram arbejdes der i hele det arkitektoni-ske univers, hvor fagets problemstillinger vil blive introduceret og fremhævet i en fremadskridende proces gennem opgave-forløbene.

Enheden, gentagelsen og hierarkiet sammen med fabrikation og konstruk-tion, kontekst i forhold til by og land-skab, samt det bygningskulturelle aspekt, er nøglebegreber i et forløb af stigende kompleksitet, der har bosætning som ramme.

Vi forstår ikke ved stigende komplek-sitet, at programmet og opgaven må blive større, men at fordybelsen bliver mere intens. Derfor slutter BA-studiet med opgaven Kroppen i Rummet, der skildrer en situation, hvor alle arkitektu-rens bestanddele medvirker til et klart og artikuleret arkitektonisk udsagn.

Sammenfattende kan studiet siges at rette sig mod at udforme karakterfulde bygværker, på et grundlæggende teknisk og teoretisk niveau og med vægt på fortrolighed med begreber som atmo-

sfære, stoflighed og fabrikation, og i en bygningskulturel sammenhæng.

For at nå dette mål må en række felter af viden, færdigheder og kompetencer beherskes.

kandidatuddannelsen

I det toårige kandidatstudie er det hensigten at nærme sig dels komplekse, dels dybtgående enkle og nære, eller specialiserede arkitektoniske problem-stillinger, indenfor arkitektur og byg-ningskunst. Sigtet er at den studerende udvikler og behersker et personligt arkitektonisk udtryk.

I denne sammenhæng lægges der afgørende vægt på refleksioner over arkitekturens rolle. Hvad er en given bygnings begrundelse, hvad vil den sine brugere ud over at svare på et program; hvad er dens udsagn i forhold til den omgivende verden. Dette indebærer overvejelser omkring arkitekturens umid-delbare virkning i kraft af rummets og formens udtryk, af materialer, lys, farver osv. Men også i kraft af dens karakter af betydningsbærer. Hvordan sanses og op-leves bygningen umiddelbart og hvordan aflæses den?

Hvordan er den sat sammen - og af hvad. Hvordan virker delene sammen,

hvordan er forholdet mellem konstruk-tion, rum og form i forhold til helhe-den. Men også en forståelse af hvordan tingene er vævet sammen, hvordan eksempelvis et materiale ikke kun har en sanselig dimension i kraft af sin tekstur, farve etc. men også er bærer af bestemte betydninger.

Hvordan skaber man et værk med fremragende egenskaber.

Studie i Arkitektur og BygningskulturLæringsmålet for afdelingens kandi-

datuddannelse er at kunne give forslag til et nyt bygværk på et udviklet teknisk og teoretisk niveau og med vægt på beher-skelse af begreber som atmosfære, stoflig-hed og fabrikation, i en bygningskulturel sammenhæng.

/05AFDelinG

Studieleder Cort ross dinesen

Sekretær dorthe falkesen

telefon 3268 6604

e-mail afd6@karch.dk

Adresse indgang y

AFDelinG 6 / ARKiteKtuR, Rum oG FoRm

fagbeskriVelse

Afdelingen arbejder på baggrund af studier af arkitekturens kunstneriske aspekter med den form for ideal og eksemplarisk forslagsstillelse, som peger på nye strategier for fagets fremtidige praksis. Afdelingens faglighed er funderet i et netværk, der spænder over andre kunstarter og vidensteder.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Arkitekturteori, filosofi og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

/06AFDelinG

< Filmfabrikke

årgang afgang

navn kristina mogensen

lærer Cort ross dinesen

Studieleder Cort ross dinesen

Sekretær dorthe falkesen

telefon 3268 6604

e-mail afd6@karch.dk

Adresse indgang y

AFDelinG 6 / ARKiteKtuR, Rum oG FoRm

fagbeskriVelse

Afdelingen arbejder på baggrund af studier af arkitekturens kunstneriske aspekter med den form for ideal og eksemplarisk forslagsstillelse, som peger på nye strategier for fagets fremtidige praksis. Afdelingens faglighed er funderet i et netværk, der spænder over andre kunstarter og vidensteder.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Arkitekturteori, filosofi og kunstnerisk udviklingsvirksomhed.

/06AFDelinG

< Filmfabrikke

årgang afgang

navn kristina mogensen

lærer Cort ross dinesen

112 afdelingerne 113

faglig karakteristik

Der er arkitekturens særkende, at den gennem sin skalamæssige fremtræden opretter en målelighed i et umåleligt rum. Arkitekturen konkretiserer dette og især indenfor bygningskunsten ses denne rumlige erfaring udfoldet og fastholdt i bygningsværkerne. Her er samlet den betydeligste viden, vi har om arkitek-turen, og det er med dette i erindring, at vor praksis formes gennem en forsat afsøgning af arkitekturen.

For at opnå en indsigt i arkitekturen fordres en særlig præcision i denne spør-gen til værkerne og til den forståelse og viden der er knyttet til at frembringe ar-kitektoniske forestillinger. Hertil kræves en særlig kunnen, der udvikles gennem en beherskelse og indsigt i forudsætnin-gerne for at udforme forslag, og som beror på evnen til at percipere og rumlig-gøre forestillingens mulige fremtræden.

baCHeloruddannelsen, 1. år.

Studiet giver kompetencer i forståelse for rum, stof og skala i form af projektar-bejde.

Studiet giver kendskab til teorier om ”rummet” og beherskelse af formelle syntaktiske strukturer, konceptuelle fore-stillinger og beskrivelse af relationer mel-lem krop og det sansede rum og gennem

skalamæssig konkretion, hvor det arkitek-toniske rum indskrives i en kontekst.

Studiet giver færdigheder med den analoge tegning og det digitale medie samt modelbygning, og hvor forskellige kompositoriske overvejelser omkring ”rummet” udvikles.

baCHeloruddannelsen, 2. og 3. år.

Studiet giver kompetencer i forståelse for rum, stof og skala, program, konstruktion, bosætning, mv. i form af projektarbejde.

Studiet giver viden om rumlige konstruktioner og konkretioner af rum som en sammenbinding af formmæssige overvejelser og konstruktive sammenføj-ninger. I en dualisme mellem krop og konstruktion opbygges relationer, der sammentænker genstand, stof og rum.

Studiet giver færdigheder i udform-ningen af en bygningskunstnerisk besva-relse af en række komplekse problem-stillinger, der omhandler de strukturer, hvori arkitekturen sætter ramme om vor eksistens.

Studiet giver indsigt i at håndtere og udvikle en sammenbinding af program og intention til byggede former, der viser den arkitektoniske forestilling som en syntese: som en kompleksitetsbehandling af indbyrdes relationer og som udspæn-der et arkitektonisk mulighedsfelt.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen giver kompetencer indenfor komplekse bygningsopgaver, hvor traditionelle sfærer og samfunds-mæssige kontekster udfordres og hvor de arkitektoniske forestillinger beskrives og sammenflettes med den urbane og kulturelle situation.

I videreudvikling af forståelsen for hvordan arkitekturen konstitueres indar-bejdes en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning, der rummer en perspektivering og indsigt, som retter sig mod at:

• fastholde en faglig dialog om arkitek-turens betydning og udvikle arkitek-toniske standpunkter i form af en nytænkning og med en rettethed mod et fremtidigt virke.

• udvikle operationelle modeller for at sætte en globalisering i relation til en lokal udvikling og her beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling.

• udvikle betydningen af en plastisk an-skuelse af rummet gennem topologien for derigennem at føje noget nyt til den traditionelle arkitektoniske rumop-fattelse.

/06AFDelinG

112 afdelingerne 113

faglig karakteristik

Der er arkitekturens særkende, at den gennem sin skalamæssige fremtræden opretter en målelighed i et umåleligt rum. Arkitekturen konkretiserer dette og især indenfor bygningskunsten ses denne rumlige erfaring udfoldet og fastholdt i bygningsværkerne. Her er samlet den betydeligste viden, vi har om arkitek-turen, og det er med dette i erindring, at vor praksis formes gennem en forsat afsøgning af arkitekturen.

For at opnå en indsigt i arkitekturen fordres en særlig præcision i denne spør-gen til værkerne og til den forståelse og viden der er knyttet til at frembringe ar-kitektoniske forestillinger. Hertil kræves en særlig kunnen, der udvikles gennem en beherskelse og indsigt i forudsætnin-gerne for at udforme forslag, og som beror på evnen til at percipere og rumlig-gøre forestillingens mulige fremtræden.

baCHeloruddannelsen, 1. år.

Studiet giver kompetencer i forståelse for rum, stof og skala i form af projektar-bejde.

Studiet giver kendskab til teorier om ”rummet” og beherskelse af formelle syntaktiske strukturer, konceptuelle fore-stillinger og beskrivelse af relationer mel-lem krop og det sansede rum og gennem

skalamæssig konkretion, hvor det arkitek-toniske rum indskrives i en kontekst.

Studiet giver færdigheder med den analoge tegning og det digitale medie samt modelbygning, og hvor forskellige kompositoriske overvejelser omkring ”rummet” udvikles.

baCHeloruddannelsen, 2. og 3. år.

Studiet giver kompetencer i forståelse for rum, stof og skala, program, konstruktion, bosætning, mv. i form af projektarbejde.

Studiet giver viden om rumlige konstruktioner og konkretioner af rum som en sammenbinding af formmæssige overvejelser og konstruktive sammenføj-ninger. I en dualisme mellem krop og konstruktion opbygges relationer, der sammentænker genstand, stof og rum.

Studiet giver færdigheder i udform-ningen af en bygningskunstnerisk besva-relse af en række komplekse problem-stillinger, der omhandler de strukturer, hvori arkitekturen sætter ramme om vor eksistens.

Studiet giver indsigt i at håndtere og udvikle en sammenbinding af program og intention til byggede former, der viser den arkitektoniske forestilling som en syntese: som en kompleksitetsbehandling af indbyrdes relationer og som udspæn-der et arkitektonisk mulighedsfelt.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen giver kompetencer indenfor komplekse bygningsopgaver, hvor traditionelle sfærer og samfunds-mæssige kontekster udfordres og hvor de arkitektoniske forestillinger beskrives og sammenflettes med den urbane og kulturelle situation.

I videreudvikling af forståelsen for hvordan arkitekturen konstitueres indar-bejdes en kompleksitetshåndtering i den arkitektoniske tænkning, der rummer en perspektivering og indsigt, som retter sig mod at:

• fastholde en faglig dialog om arkitek-turens betydning og udvikle arkitek-toniske standpunkter i form af en nytænkning og med en rettethed mod et fremtidigt virke.

• udvikle operationelle modeller for at sætte en globalisering i relation til en lokal udvikling og her beskrive arkitekturen som en vitaliserende del af denne udvikling.

• udvikle betydningen af en plastisk an-skuelse af rummet gennem topologien for derigennem at føje noget nyt til den traditionelle arkitektoniske rumop-fattelse.

/06AFDelinG

fagbeskriVelse

Afdelingen har den arkitektoniske hel-hed som sit ideelle udgangspunkt og som særligt genstandsfelt den arkitektoniske behandling og udformning af bygningen, dens komponenter og enkeltdele, set i forhold til omgivelsernes sociale, funktio-nelle og æstetiske organisation.

Med baggrund i en arkitektonisk arbejdsmetode og studiemæssig interesse for såvel tradition som fornyelse arbejdes der med udvikling af de fysiske rammer for fremtidens bygninger og innovative miljøer, ligesom afdelingen forvalter sær-lige kompetencer og praktisk udøvelse af faget til opnåelse heraf.

Studieleder Jan søndergaard

Sekretær birgitte Weien

telefon 3268 6312

e-mail afd7@karch.dk

Adresse opgang a

AFDelinG 7 / ARKiteKtuR, ByGninG oG ReAliSeRinG

/07AFDelinG

< Stor - medium - lille: visioner -

situationer - muligheder

årgang kandidat

navn Zazia W. bigom

flemming s. pedersen

Jakob faaborg Hattesen

pernille faber

martin toyberg-frandsen

mikkel k. Christiansen

lærer Johnny svendborg

Peter sørensen

fagbeskriVelse

Afdelingen har den arkitektoniske hel-hed som sit ideelle udgangspunkt og som særligt genstandsfelt den arkitektoniske behandling og udformning af bygningen, dens komponenter og enkeltdele, set i forhold til omgivelsernes sociale, funktio-nelle og æstetiske organisation.

Med baggrund i en arkitektonisk arbejdsmetode og studiemæssig interesse for såvel tradition som fornyelse arbejdes der med udvikling af de fysiske rammer for fremtidens bygninger og innovative miljøer, ligesom afdelingen forvalter sær-lige kompetencer og praktisk udøvelse af faget til opnåelse heraf.

Studieleder Jan søndergaard

Sekretær birgitte Weien

telefon 3268 6312

e-mail afd7@karch.dk

Adresse opgang a

AFDelinG 7 / ARKiteKtuR, ByGninG oG ReAliSeRinG

/07AFDelinG

< Stor - medium - lille: visioner -

situationer - muligheder

årgang kandidat

navn Zazia W. bigom

flemming s. pedersen

Jakob faaborg Hattesen

pernille faber

martin toyberg-frandsen

mikkel k. Christiansen

lærer Johnny svendborg

Peter sørensen

116

faglig karakteristik

Studiet tager sit udgangspunkt i det kunstneriske udviklingsarbejde der knytter sig til eksperimentet og har som mål at fremme individuelle tolkninger gennem metodiske eksperimenter i spændingsfeltet mellem det funktionelle, teknologiske og formgivningsmæssige.

Studiet er baseret på tegnebordsun-dervisning, opgavekritikker, workshops, forelæsninger, og andre studierelaterede aktiviteter, der tilsammen inspirerer til dialog og handling lærere og studerende imellem.

Studiet sammensættes med aktører på og udenfor KA for at inspirere til opgave-løsningernes indhold som sammenstillin-ger af teoretisk og praktisk karakter

baCHeloruddannelsen

Afdelingens bachelorforløb har som mål at kvalificere de studerende til at beher-ske en arbejdsmetode, der skal fremme den enkeltes evne til at forstå og beher-ske det arkitektoniske rum fra abstraktio-nen til konkretiseringen.

Afdelingen tilstræber at styrke kend-skabet til fagets praksis og internationa-lisering. Dette sker gennem samarbejder og workshops med andre skoler i Europa.

De obligatoriske øvelsesopgaver ind-går i afdelingens overordnede tema. Som

udgangspunkt er den enkelte studerende tilknyttet en lærer i det respektive stu-dieår. Hyppige gennemgange med del-tagelse af flere lærere og studielederen skal sikre diversiteten som den generelle udvikling af projekterne i opgaveforløbet.

Den afsluttende bacheloropgave stilles af afdelingen og indgår i årets tema.

kandidatuddannelsen

Afdelingens kandidatuddannelse har som mål at kvalificere den enkelte stu-derendes mulighed for at videreudvikle arkitektens centrale position i udviklin-gen af arkitekturen.

Kandidatstudiet gennemføres med et særligt fokus på de muligheder de kon-tekstuelle og tektoniske forudsætninger kan tilføre løsningen indholdsmæssigt og i den forbindelse en fornyelse af samme.

Forløbet tilrettelægges ud fra disse tematikker, hvor den enkelte studerende kombinerer et personligt udarbejdet program, for efterfølgende at lade dette inspirere til individuelle opgavebesvarel-ser på et højt kvalitativt niveau. I denne forbindelse rådgiver afdelingen under hele forløbet.

Inden tilmelding til afgang vurderes studieniveauet individuelt og efterfølgen-de rådgives i forbindelse med program-skrivning og opgaveforløb.

/07AFDelinG

116

faglig karakteristik

Studiet tager sit udgangspunkt i det kunstneriske udviklingsarbejde der knytter sig til eksperimentet og har som mål at fremme individuelle tolkninger gennem metodiske eksperimenter i spændingsfeltet mellem det funktionelle, teknologiske og formgivningsmæssige.

Studiet er baseret på tegnebordsun-dervisning, opgavekritikker, workshops, forelæsninger, og andre studierelaterede aktiviteter, der tilsammen inspirerer til dialog og handling lærere og studerende imellem.

Studiet sammensættes med aktører på og udenfor KA for at inspirere til opgave-løsningernes indhold som sammenstillin-ger af teoretisk og praktisk karakter

baCHeloruddannelsen

Afdelingens bachelorforløb har som mål at kvalificere de studerende til at beher-ske en arbejdsmetode, der skal fremme den enkeltes evne til at forstå og beher-ske det arkitektoniske rum fra abstraktio-nen til konkretiseringen.

Afdelingen tilstræber at styrke kend-skabet til fagets praksis og internationa-lisering. Dette sker gennem samarbejder og workshops med andre skoler i Europa.

De obligatoriske øvelsesopgaver ind-går i afdelingens overordnede tema. Som

udgangspunkt er den enkelte studerende tilknyttet en lærer i det respektive stu-dieår. Hyppige gennemgange med del-tagelse af flere lærere og studielederen skal sikre diversiteten som den generelle udvikling af projekterne i opgaveforløbet.

Den afsluttende bacheloropgave stilles af afdelingen og indgår i årets tema.

kandidatuddannelsen

Afdelingens kandidatuddannelse har som mål at kvalificere den enkelte stu-derendes mulighed for at videreudvikle arkitektens centrale position i udviklin-gen af arkitekturen.

Kandidatstudiet gennemføres med et særligt fokus på de muligheder de kon-tekstuelle og tektoniske forudsætninger kan tilføre løsningen indholdsmæssigt og i den forbindelse en fornyelse af samme.

Forløbet tilrettelægges ud fra disse tematikker, hvor den enkelte studerende kombinerer et personligt udarbejdet program, for efterfølgende at lade dette inspirere til individuelle opgavebesvarel-ser på et højt kvalitativt niveau. I denne forbindelse rådgiver afdelingen under hele forløbet.

Inden tilmelding til afgang vurderes studieniveauet individuelt og efterfølgen-de rådgives i forbindelse med program-skrivning og opgaveforløb.

/07AFDelinG

fagbeskriVelse

Afdelingens særlige genstandsfelt er det område, som åbnes af de nye informati-ons- og netteknologier i sammenhæng med udviklingen af nye processuelle og materielle teknikker.

Med udgangspunkt i det personlige kunstneriske udsagn og et analytiskhisto-risk overblik integreres designprocessen i studiet gennem brug af digitale værktøjer og nye teknikker.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Informationsteknologi, modellering, materiale- og konstruktions-morfologi.Studieafdeling8’sfagligegrundlag

er det alment arkitektoniske og den repræsenterer særlige kompetencer in-denfor teknologirelateret, eksperimentel undervisning med særlig vægt på medier og informationsteknologi i den arkitekto-niske arbejdsproces..

Afdelingen deltager i et fagligt net-værk med beslægtede kunstneriske og videnskabelige uddannelser.

Studieleder frank bundgaard

Sekretær elisabet ewald

telefon 3268 6344

e-mail afd8@karch.dk

Adresse opgang C

AFDelinG 8 / ARKiteKtuR, eKSPeRiment oG teKnoloGi

/08AFDelinG

< Center for vedvarende energi -

en vertikal algefarm i synergi med

Svanemølleværket

årgang kandidat

navn mads nygaard

lærer kenneth skytte Jensen

niels jakubiak andersen

Ali tabatabai

fagbeskriVelse

Afdelingens særlige genstandsfelt er det område, som åbnes af de nye informati-ons- og netteknologier i sammenhæng med udviklingen af nye processuelle og materielle teknikker.

Med udgangspunkt i det personlige kunstneriske udsagn og et analytiskhisto-risk overblik integreres designprocessen i studiet gennem brug af digitale værktøjer og nye teknikker.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Informationsteknologi, modellering, materiale- og konstruktions-morfologi.Studieafdeling8’sfagligegrundlag

er det alment arkitektoniske og den repræsenterer særlige kompetencer in-denfor teknologirelateret, eksperimentel undervisning med særlig vægt på medier og informationsteknologi i den arkitekto-niske arbejdsproces..

Afdelingen deltager i et fagligt net-værk med beslægtede kunstneriske og videnskabelige uddannelser.

Studieleder frank bundgaard

Sekretær elisabet ewald

telefon 3268 6344

e-mail afd8@karch.dk

Adresse opgang C

AFDelinG 8 / ARKiteKtuR, eKSPeRiment oG teKnoloGi

/08AFDelinG

< Center for vedvarende energi -

en vertikal algefarm i synergi med

Svanemølleværket

årgang kandidat

navn mads nygaard

lærer kenneth skytte Jensen

niels jakubiak andersen

Ali tabatabai

120 afdelingerne 121

faglig karakteristik

Nye teknologier har ændret den arkitek-toniske betydningsdannelse i det sociale rum og ombrudt velkendte hierarkier mellem det gobale, det regionale og det lokale. I en globaliseret verden er det sociale samspil karakteriseret af en mangfoldighed af overlappende netværk – politiske, ideologiske, økonomiske som teknologiske – der alle udfordrer arkitekturens teoretiske bestemmelse af og praktiske omgang med rummet. Dette påvirker naturligvis også den arkitekto-niske arbejdsproces, der - konfronteret med et komplekst, differentieret og heterogent rum - åbner for nye mulighe-der og stillerkrav til nye perspektiver for arkitektfaget. Nye veje for den teoretiske og praktiske omgang med arkitektu-rens klassiske tredeling: rum, form og funktion.

Det er således afdelingens faglige ambition at bidrage til udvikling af nye faglige strategier, der integrerer de nye teknologier i en arkitektonisk, eksperi-mentel arbejdsproces på højde med det 21. århundredes programmatiske og konceptuelle udfordring.

baCHeloruddannelsen

Studierne tager udgangspunkt i byg-ningskunst. Fagbeskrivelsen danner grundlag for planlægning af indholdet i de enkelte opgaver og fællesaktiviteter så-ledes at afdelingens faglige profil fortsat udvikles. Det pædagogiske afsæt er den eksperimentelle, teknologiske tilgang til faget og de klassiske vidensområder relateret den arkitektoniske arbejdspro-ces – altid baseret på den studerendes personlige kreative indgangsvinkel; herved rejses nye spørgsmål i (til) de stil-lede opgaver, der både sætter en specifik og generel problemstilling til debat om studiernes indhold og form.

I studierne lægges derfor vægt på både individuelt arbejde og gruppearbejde.

Undervisningen baseres på overord-net tematisering, geografisk ramme og teoretisk udgangspunkt.

Undervisningsformen på studieafde-lingen er åben og eksperimenterende med vægt på dialogen mellem de for-skelle i faglig og pædagogisk opfattelse, som er studieafdelingens særkende.

For at fremme dialogen mellem afde-lingens studerende, på tværs af årgange, afholdes særlige fælles forelæsningsræk-ker, seminarer, studiekredse, workshops, udstillinger, ekskursioner og studierejser.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen bygger på et fundament af de studerendes selvstæn-dige formulering af studiemål og midler (handlingsplan) gennemført i samar-bejde med afdelingens lærere/forskere jævnfør undervisningsbekendtgørelsen.

Det er afdelingens ambition herigen-nem at programmere og udvikle projek-ter, der spørger til og udtrykker, hvad der kunne være nye parametre og strategier for den arkitektoniske formgivning, fagets udvikling og udøvelse i forhold til den samfundsmæssige, politiske, ideologiske, økonomiske og teknologiske udvikling.

Det forventes, at den studerende gennem uddannelsen opnår evnen til selvstændigt at formulere et program og i udveksling hermed at tilrettelægge og udvikle forslag til formgivning og rumlig organisering, herunder også konstruk-tion, struktur og materialitet og gennem formidling demonstrere arkitektfagligt viden og kompetencer på professionelt niveau.

Den enkelte studerendes handlings-plan for kandidatstudiet forudsættes rela-teret til afdelingens faglige karakteristik.

/08AFDelinG

120 afdelingerne 121

faglig karakteristik

Nye teknologier har ændret den arkitek-toniske betydningsdannelse i det sociale rum og ombrudt velkendte hierarkier mellem det gobale, det regionale og det lokale. I en globaliseret verden er det sociale samspil karakteriseret af en mangfoldighed af overlappende netværk – politiske, ideologiske, økonomiske som teknologiske – der alle udfordrer arkitekturens teoretiske bestemmelse af og praktiske omgang med rummet. Dette påvirker naturligvis også den arkitekto-niske arbejdsproces, der - konfronteret med et komplekst, differentieret og heterogent rum - åbner for nye mulighe-der og stillerkrav til nye perspektiver for arkitektfaget. Nye veje for den teoretiske og praktiske omgang med arkitektu-rens klassiske tredeling: rum, form og funktion.

Det er således afdelingens faglige ambition at bidrage til udvikling af nye faglige strategier, der integrerer de nye teknologier i en arkitektonisk, eksperi-mentel arbejdsproces på højde med det 21. århundredes programmatiske og konceptuelle udfordring.

baCHeloruddannelsen

Studierne tager udgangspunkt i byg-ningskunst. Fagbeskrivelsen danner grundlag for planlægning af indholdet i de enkelte opgaver og fællesaktiviteter så-ledes at afdelingens faglige profil fortsat udvikles. Det pædagogiske afsæt er den eksperimentelle, teknologiske tilgang til faget og de klassiske vidensområder relateret den arkitektoniske arbejdspro-ces – altid baseret på den studerendes personlige kreative indgangsvinkel; herved rejses nye spørgsmål i (til) de stil-lede opgaver, der både sætter en specifik og generel problemstilling til debat om studiernes indhold og form.

I studierne lægges derfor vægt på både individuelt arbejde og gruppearbejde.

Undervisningen baseres på overord-net tematisering, geografisk ramme og teoretisk udgangspunkt.

Undervisningsformen på studieafde-lingen er åben og eksperimenterende med vægt på dialogen mellem de for-skelle i faglig og pædagogisk opfattelse, som er studieafdelingens særkende.

For at fremme dialogen mellem afde-lingens studerende, på tværs af årgange, afholdes særlige fælles forelæsningsræk-ker, seminarer, studiekredse, workshops, udstillinger, ekskursioner og studierejser.

kandidatuddannelsen

Kandidatuddannelsen bygger på et fundament af de studerendes selvstæn-dige formulering af studiemål og midler (handlingsplan) gennemført i samar-bejde med afdelingens lærere/forskere jævnfør undervisningsbekendtgørelsen.

Det er afdelingens ambition herigen-nem at programmere og udvikle projek-ter, der spørger til og udtrykker, hvad der kunne være nye parametre og strategier for den arkitektoniske formgivning, fagets udvikling og udøvelse i forhold til den samfundsmæssige, politiske, ideologiske, økonomiske og teknologiske udvikling.

Det forventes, at den studerende gennem uddannelsen opnår evnen til selvstændigt at formulere et program og i udveksling hermed at tilrettelægge og udvikle forslag til formgivning og rumlig organisering, herunder også konstruk-tion, struktur og materialitet og gennem formidling demonstrere arkitektfagligt viden og kompetencer på professionelt niveau.

Den enkelte studerendes handlings-plan for kandidatstudiet forudsættes rela-teret til afdelingens faglige karakteristik.

/08AFDelinG

fagbeskriVelse

Afdelingen har sammenfatningen af vilkår og kunstnerisk vision som sit særlige genstandfelt.

Der arbejdes med aflæsning af og refleksion over nutidens vilkår og med evnen til at skabe visioner om nye rum-lige sammenhænge.

I den kommende 3-årige periode varetager afdelingen særlig kompetence indenfor vilkåret bæredygtig udvikling.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: By- og boligudvikling, bæredygtighed og industrialiseret byggeri.

Studieleder peter Henning Jørgensen

Sekretær anne mette Hagberg

telefon 3268 6340

e-mail afd10@karch.dk

Adresse opgang C

AFDelinG 10 / ARKiteKtuR, VilKåR oG ViSion

/10AFDelinG

< healing Glostrup

årgang kandidat

navn louise maria fischer

lærer peter Henning Jørgensen

finn ørstrup

fagbeskriVelse

Afdelingen har sammenfatningen af vilkår og kunstnerisk vision som sit særlige genstandfelt.

Der arbejdes med aflæsning af og refleksion over nutidens vilkår og med evnen til at skabe visioner om nye rum-lige sammenhænge.

I den kommende 3-årige periode varetager afdelingen særlig kompetence indenfor vilkåret bæredygtig udvikling.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: By- og boligudvikling, bæredygtighed og industrialiseret byggeri.

Studieleder peter Henning Jørgensen

Sekretær anne mette Hagberg

telefon 3268 6340

e-mail afd10@karch.dk

Adresse opgang C

AFDelinG 10 / ARKiteKtuR, VilKåR oG ViSion

/10AFDelinG

< healing Glostrup

årgang kandidat

navn louise maria fischer

lærer peter Henning Jørgensen

finn ørstrup

124 afdelingerne 125

Gennem de fem studieår vil den stude-rende blive vejledt af en række forskel-lige lærere. Til hver årgang er knyttet en række faste lærere, som deler vejled-ningen imellem sig. Der vejledes på grundlag af et fælles værdigrundlag og efter fælles principper, hvor gruppeun-dervisningen står centralt. Det pædago-giske sigte med denne organisering er at understøtte udviklingen af den enkelte studerendes særlige potentialer og fag-lige position.

Studieafdeling 10 har bæredygtighed som særligt fokusområde. Afdelingens lærere har opbygget viden og kompeten-cer indenfor fagfeltet, og i vores studier betragter vi bæredygtighed som et arki-tektonisk grundvilkår.

bæredygtig arkitektur

– Vilkår / Vision

Vilkår - Af alle de vilkår, vi må forstå og forholde os til, når vi planlægger udvik-lingen af vores fysiske rammer, er de, der sættes af ændringerne i klimaet, netop nu de allermest vigtige. Siden vi sidst igangsatte en diskussion om, hvad en bæredygtig udvikling betyder og indebæ-rer, er vilkårene ændret - klimaet ændres hurtigere end det blev forudsæt for blot få år siden, og forståelsen for nødven-

digheden af, at der foretages ændringer, har bredt sig til alle dele af samfundet. Der er enighed om, at noget skal gøres her og nu, men enigheden hører dog op, når diskussionen nærmer sig spørgsmålet hvordan.

Vision - Vi vil give vores bidrag til dis-kussionen ved at udforske potentialerne i vores fysiske omgivelser - i alle skalaer. Vi ser vores byer og vores bygninger som sociale rammer - ser arkitekturen som en aktiv medspiller i skabelsen af hverdags-livet. Arkitekturen er derfor central i udviklingen af nye måder at strukturere dagligdagen på. Boligen, arbejdspladsen, og stederne, hvor fritidsaktiviteterne udspilles, skal gentænkes og gives nye bæredygtige rammer. Og vi vil tage de teknologiske udfordringer, som først og fremmest genereres af de ændrede vilkår, men også af en eksplosiv udvikling i den byggeteknologiske forskning - nye materialer, nye konstruktioner og nye projekteringsværktøjer.

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen er opbygget som en bred introduktion til arkitektfaget med et studieforløb, der gradvist stiger i skala og kompleksitet. Hvert semester har fokus på et særligt forhold i den

skabende proces, men altid med helheds-tænkningen for øje. Forløbet tilbyder en vifte af værktøjer til at udvikle projekter og til at frisætte innovativt potentiale. Målet er, at udvikle en arbejdsmetode, der gør det muligt for den enkelte at sammenfatte komplekse problemstillin-ger til arkitektonisk forslagsstillelse af høj kvalitet. Afdelingen introducerer gradvist vilkåret ”bæredygtig udvikling” gennem opgaver og fællesaktiviteter på tværs af årgange.

kandidatuddannelsen

Efter af have bestået bacheloreksamen forventer vi, at den studerende har forstået sin egen position i faget, har udviklet en selvstændig studiepraksis, har sat sig et mål for de videre studier, har kendskab til afdelingens faglige profil og specialer, og på det grundlag udtrykker vilje til, ikke blot at videreudvikle sit eget potentiale, men også at bidrage til udvik-lingen af afdelingens faglighed.

Kandidatstudiet giver kompetencer i at formulere og sammenfatte komplekse problemstillinger med udgangspunkt i et balanceret ressourceforbrug. Det giver viden om rumlige strategier og konstruk-tioner. der sammenfatter et balanceret ressourceforbrug med en given kultur på

/10AFDelinG

et givent sted. Studiet giver færdigheder i at analysere, fortolke og omsætte denne viden til arkitektoniske forslag.

124 afdelingerne 125

Gennem de fem studieår vil den stude-rende blive vejledt af en række forskel-lige lærere. Til hver årgang er knyttet en række faste lærere, som deler vejled-ningen imellem sig. Der vejledes på grundlag af et fælles værdigrundlag og efter fælles principper, hvor gruppeun-dervisningen står centralt. Det pædago-giske sigte med denne organisering er at understøtte udviklingen af den enkelte studerendes særlige potentialer og fag-lige position.

Studieafdeling 10 har bæredygtighed som særligt fokusområde. Afdelingens lærere har opbygget viden og kompeten-cer indenfor fagfeltet, og i vores studier betragter vi bæredygtighed som et arki-tektonisk grundvilkår.

bæredygtig arkitektur

– Vilkår / Vision

Vilkår - Af alle de vilkår, vi må forstå og forholde os til, når vi planlægger udvik-lingen af vores fysiske rammer, er de, der sættes af ændringerne i klimaet, netop nu de allermest vigtige. Siden vi sidst igangsatte en diskussion om, hvad en bæredygtig udvikling betyder og indebæ-rer, er vilkårene ændret - klimaet ændres hurtigere end det blev forudsæt for blot få år siden, og forståelsen for nødven-

digheden af, at der foretages ændringer, har bredt sig til alle dele af samfundet. Der er enighed om, at noget skal gøres her og nu, men enigheden hører dog op, når diskussionen nærmer sig spørgsmålet hvordan.

Vision - Vi vil give vores bidrag til dis-kussionen ved at udforske potentialerne i vores fysiske omgivelser - i alle skalaer. Vi ser vores byer og vores bygninger som sociale rammer - ser arkitekturen som en aktiv medspiller i skabelsen af hverdags-livet. Arkitekturen er derfor central i udviklingen af nye måder at strukturere dagligdagen på. Boligen, arbejdspladsen, og stederne, hvor fritidsaktiviteterne udspilles, skal gentænkes og gives nye bæredygtige rammer. Og vi vil tage de teknologiske udfordringer, som først og fremmest genereres af de ændrede vilkår, men også af en eksplosiv udvikling i den byggeteknologiske forskning - nye materialer, nye konstruktioner og nye projekteringsværktøjer.

baCHeloruddannelsen

Bacheloruddannelsen er opbygget som en bred introduktion til arkitektfaget med et studieforløb, der gradvist stiger i skala og kompleksitet. Hvert semester har fokus på et særligt forhold i den

skabende proces, men altid med helheds-tænkningen for øje. Forløbet tilbyder en vifte af værktøjer til at udvikle projekter og til at frisætte innovativt potentiale. Målet er, at udvikle en arbejdsmetode, der gør det muligt for den enkelte at sammenfatte komplekse problemstillin-ger til arkitektonisk forslagsstillelse af høj kvalitet. Afdelingen introducerer gradvist vilkåret ”bæredygtig udvikling” gennem opgaver og fællesaktiviteter på tværs af årgange.

kandidatuddannelsen

Efter af have bestået bacheloreksamen forventer vi, at den studerende har forstået sin egen position i faget, har udviklet en selvstændig studiepraksis, har sat sig et mål for de videre studier, har kendskab til afdelingens faglige profil og specialer, og på det grundlag udtrykker vilje til, ikke blot at videreudvikle sit eget potentiale, men også at bidrage til udvik-lingen af afdelingens faglighed.

Kandidatstudiet giver kompetencer i at formulere og sammenfatte komplekse problemstillinger med udgangspunkt i et balanceret ressourceforbrug. Det giver viden om rumlige strategier og konstruk-tioner. der sammenfatter et balanceret ressourceforbrug med en given kultur på

/10AFDelinG

et givent sted. Studiet giver færdigheder i at analysere, fortolke og omsætte denne viden til arkitektoniske forslag.

Studieleder anders brix

Sekretær Chanette markussen

telefon 3268 6351

e-mail afd11@karch.dk

Adresse opgang d

AFDelinG 11 / ARKiteKtuR, DeSiGn oG inDuStRiel FoRm

fagbeskriVelse

Afdelingens genstandsfelt er objekter, der definerer, møblerer og kompletterer det arkitektoniske rum. Arkitekturens skalafelt udfoldes fra den særlige kompe-tence at kunne arbejde innovativt i fuldt mål ud fra teknologiske og perceptoriske parametre.

Afdelingen har som fælles reference-ramme en overordnet strukturel synsvin-kel, der sammenbinder området på tværs af traditionelle genstandsfelter.

Der fokuseres gennem denne optik på systemet, konteksten og helheden frem for det enkelte objekt.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Industriel produktion, industriel grafik, tværfaglige samarbej-der, designteori og systemets tektonik.

Bacheloruddannelsen sigter på at opbygge grundlæggende arkitekt- og de-signfaglige kompetencer. Programmet er tilrettelagt efter stigende kompleksitet i opgaverne og opgaver stilles i samarbejde med erhverv og/eller andre institutioner.

Afdelingen fastlægger hvert år et fæl-les overordnet tema, som alle projekter tager udgangs punkt i.

/11AFDelinG

< Genbrug

– dynamisk affaldshåndtering

årgang kandidat

navn karima andersen

lærer karina mose

Studieleder anders brix

Sekretær Chanette markussen

telefon 3268 6351

e-mail afd11@karch.dk

Adresse opgang d

AFDelinG 11 / ARKiteKtuR, DeSiGn oG inDuStRiel FoRm

fagbeskriVelse

Afdelingens genstandsfelt er objekter, der definerer, møblerer og kompletterer det arkitektoniske rum. Arkitekturens skalafelt udfoldes fra den særlige kompe-tence at kunne arbejde innovativt i fuldt mål ud fra teknologiske og perceptoriske parametre.

Afdelingen har som fælles reference-ramme en overordnet strukturel synsvin-kel, der sammenbinder området på tværs af traditionelle genstandsfelter.

Der fokuseres gennem denne optik på systemet, konteksten og helheden frem for det enkelte objekt.

Afdelingen varetager særlige kompe-tencer inden for: Industriel produktion, industriel grafik, tværfaglige samarbej-der, designteori og systemets tektonik.

Bacheloruddannelsen sigter på at opbygge grundlæggende arkitekt- og de-signfaglige kompetencer. Programmet er tilrettelagt efter stigende kompleksitet i opgaverne og opgaver stilles i samarbejde med erhverv og/eller andre institutioner.

Afdelingen fastlægger hvert år et fæl-les overordnet tema, som alle projekter tager udgangs punkt i.

/11AFDelinG

< Genbrug

– dynamisk affaldshåndtering

årgang kandidat

navn karima andersen

lærer karina mose

128 afdelingerne 129

baCHeloruddannelsen

På bacheloruddannelsen studeres hele den arkitektfaglige bredde svarende til semestrenes tema. På første år vil fokus ligge på komposition og formgivning, stofvirkninger og konstruktion samt tilegnelsen af fagets grundlæggende fær-digheder og kundskaber. På andet år vi-dereudvikles forståelsen af arkitekturens skalatrin (relationer mellem landskab, by, bygning, rum og møbel) og offentlige og private rum. Der trænes metodik i designprocessen samt konstruktion, tek-tonik og andre relevante vidensfag og i arkitektonisk kontekst introduceres til de grundlæggende designdiscipliner i gra-fik. På tredje år gås dybere i designfagets bredde og placering i det arkitektoniske arbejdsfelt. I arkitektonisk kontekst intro-duceres til de grundlæggende designdi-scipliner: møbel, og industriel tilblivelse med særlig fokus på formgivning, mate-rialer og fremstillingsprocesser.

kandidatuddannelsen

På kandidatuddannelsen studeres et fagligt speciale inden for afdelingens kompetenceområder.

Kompetenceområderne er opdelt i 3 faglige spor, et grafisk spor, et møbel spor og et industriel formgivning-spor. De

generelle designmæssige kompetencer designteori, -historie og arkitektfaglig designmetode samt særlige redskabsdisc-pliner binder de 3 spor sammen.

Kandidatstudiet i grafisk design sammenfatter de specifikke grafiske kompetencer med en generel arkitekto-nisk tilgang. Grafikkens kerneområde: formgivning af alfabeter, piktogram-mer, symboler og logo/bomærker er ét af fokusområderne i den grafiske kandidatuddannelse. Desuden inklu-deres studier i klassiske artefakter som mønter, inskriptioner, sikkerhedsgrafik m.m. – alle arbejdsfelter, der forudsætter ’customized’originalskriftformgivning;skriften vil ofte indgå i en symbiose af bil-ledkunstnerisk eller skulpturel karakter. Studier i grafik i en rumlig kontekst, dvs. wayfinding og skiltning på facader, monumental inskription m.m. knytter grafikken tættere til den rumlige arkitek-toniske form og materialitet og er derfor ligeledes et fokusområdeKandidatstudiet i møbel sammenfatter de specifikke møbelkompetencer med en generel arkitektonisk tilgang. Møblet forstås her som det rumlige element der placerer sig mellem kroppen og det arkitektoniske rum. Der arbejdes med møblet som værk både som enkeltstående og som komposi-

torisk element. Studiet inkluderer værk- og formanalyse, tektonik, materiale og produktions kundskab i relation til både den historiske manuelle fremstillingspro-ces og til industrielle.

Kandidatstudiet i industriel formgiv-ning forstås her som den vinkel, hvorfra man arbejder med program, idé, mate-riale og livscyklus. Industriel formgivning favner studiet i materialeteknologi, tek-tonik, konstruktion og produktion inden for design af genstande, der komplette-rer det arkitektoniske rum i landskabet, byen eller bygningen, Projektarbejdet kan bl.a. omfatte studier i og udviklingen af lysarmaturer, bygningselementer, me-gadesign (broer, master mm.) og mikro-arkitektur (mobil homes, telte, pavilloner m.m.). Studiet er selvprogrammeret og fordrer, at den studerende i dialog med afdelingen udformer en klar målsætning og handlingsplan for de 4 semestre.

Desuden udbyder afdelingen en engelsksproget kandidatuddannelse, ’Design in Architectural Contexts’ hvor programmet er tættere tilrettelagt og med opgaver inden for møbeldesign og industriel formgivning. Program for den engelsksprogede kandidatuddannelse findes i RASA Syllabus 2009–10.

/11AFDelinG

128 afdelingerne 129

baCHeloruddannelsen

På bacheloruddannelsen studeres hele den arkitektfaglige bredde svarende til semestrenes tema. På første år vil fokus ligge på komposition og formgivning, stofvirkninger og konstruktion samt tilegnelsen af fagets grundlæggende fær-digheder og kundskaber. På andet år vi-dereudvikles forståelsen af arkitekturens skalatrin (relationer mellem landskab, by, bygning, rum og møbel) og offentlige og private rum. Der trænes metodik i designprocessen samt konstruktion, tek-tonik og andre relevante vidensfag og i arkitektonisk kontekst introduceres til de grundlæggende designdiscipliner i gra-fik. På tredje år gås dybere i designfagets bredde og placering i det arkitektoniske arbejdsfelt. I arkitektonisk kontekst intro-duceres til de grundlæggende designdi-scipliner: møbel, og industriel tilblivelse med særlig fokus på formgivning, mate-rialer og fremstillingsprocesser.

kandidatuddannelsen

På kandidatuddannelsen studeres et fagligt speciale inden for afdelingens kompetenceområder.

Kompetenceområderne er opdelt i 3 faglige spor, et grafisk spor, et møbel spor og et industriel formgivning-spor. De

generelle designmæssige kompetencer designteori, -historie og arkitektfaglig designmetode samt særlige redskabsdisc-pliner binder de 3 spor sammen.

Kandidatstudiet i grafisk design sammenfatter de specifikke grafiske kompetencer med en generel arkitekto-nisk tilgang. Grafikkens kerneområde: formgivning af alfabeter, piktogram-mer, symboler og logo/bomærker er ét af fokusområderne i den grafiske kandidatuddannelse. Desuden inklu-deres studier i klassiske artefakter som mønter, inskriptioner, sikkerhedsgrafik m.m. – alle arbejdsfelter, der forudsætter ’customized’originalskriftformgivning;skriften vil ofte indgå i en symbiose af bil-ledkunstnerisk eller skulpturel karakter. Studier i grafik i en rumlig kontekst, dvs. wayfinding og skiltning på facader, monumental inskription m.m. knytter grafikken tættere til den rumlige arkitek-toniske form og materialitet og er derfor ligeledes et fokusområdeKandidatstudiet i møbel sammenfatter de specifikke møbelkompetencer med en generel arkitektonisk tilgang. Møblet forstås her som det rumlige element der placerer sig mellem kroppen og det arkitektoniske rum. Der arbejdes med møblet som værk både som enkeltstående og som komposi-

torisk element. Studiet inkluderer værk- og formanalyse, tektonik, materiale og produktions kundskab i relation til både den historiske manuelle fremstillingspro-ces og til industrielle.

Kandidatstudiet i industriel formgiv-ning forstås her som den vinkel, hvorfra man arbejder med program, idé, mate-riale og livscyklus. Industriel formgivning favner studiet i materialeteknologi, tek-tonik, konstruktion og produktion inden for design af genstande, der komplette-rer det arkitektoniske rum i landskabet, byen eller bygningen, Projektarbejdet kan bl.a. omfatte studier i og udviklingen af lysarmaturer, bygningselementer, me-gadesign (broer, master mm.) og mikro-arkitektur (mobil homes, telte, pavilloner m.m.). Studiet er selvprogrammeret og fordrer, at den studerende i dialog med afdelingen udformer en klar målsætning og handlingsplan for de 4 semestre.

Desuden udbyder afdelingen en engelsksproget kandidatuddannelse, ’Design in Architectural Contexts’ hvor programmet er tættere tilrettelagt og med opgaver inden for møbeldesign og industriel formgivning. Program for den engelsksprogede kandidatuddannelse findes i RASA Syllabus 2009–10.

/11AFDelinG

/ktrKAnDiDAtPRoGRAm

fagbeskriVelse

Kandidatprogrammets emne er arki-tektur med særlig fokus på omdannel-sesprocesser, historisk forståelse, teknisk indsigt og analytisk kompetence. Inden for dette emnefelt er historien en levende og inspirerende ressource der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning. Genstands-feltet er de arkitektoniske udfordringer imellem kontinuitet og foranderlighed, imellem arkitekturværket og samfundets dynamikker, som viser sig i de mange aktuelle opgaver med at transformere og restaurere bystrukturer og bygninger.

Programmet varetager særlige kompe-tencer indenfor bygningskultur, restaure-ring, arkitekturteori,arkitekturhistorie og bygningsanalyse.

KAnDiDAtPRoGRAm i KultuRARV, tRAnSFoRmAtion oG ReStAuReRinG meD ReStAuReRinG Som SPeCiAle

leder Christoffer Harlang

Sekretær mai-britt kristensen

e-mail mai-britt.kristensen@karch.dk

Adresse opgang a

< transformation 1,

Danmarks Akvarium

årgang kandidat

navn Victor Julebæk

lærer Chrarlie steenberg

nicolai bo andersen

/ktrKAnDiDAtPRoGRAm

fagbeskriVelse

Kandidatprogrammets emne er arki-tektur med særlig fokus på omdannel-sesprocesser, historisk forståelse, teknisk indsigt og analytisk kompetence. Inden for dette emnefelt er historien en levende og inspirerende ressource der virker skærpende og befordrende for en nutidig arkitektonisk formgivning. Genstands-feltet er de arkitektoniske udfordringer imellem kontinuitet og foranderlighed, imellem arkitekturværket og samfundets dynamikker, som viser sig i de mange aktuelle opgaver med at transformere og restaurere bystrukturer og bygninger.

Programmet varetager særlige kompe-tencer indenfor bygningskultur, restaure-ring, arkitekturteori,arkitekturhistorie og bygningsanalyse.

KAnDiDAtPRoGRAm i KultuRARV, tRAnSFoRmAtion oG ReStAuReRinG meD ReStAuReRinG Som SPeCiAle

leder Christoffer Harlang

Sekretær mai-britt kristensen

e-mail mai-britt.kristensen@karch.dk

Adresse opgang a

< transformation 1,

Danmarks Akvarium

årgang kandidat

navn Victor Julebæk

lærer Charlie steenberg

nicolai bo andersen

institutter 133

inStitut 1 / ByGninGSKultuR

institutleder Carsten Juel-Christiansen

Sekretær marianne schou

telefon 3268 6302

e-mail marianne.schou@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning st. tv.

arkitekturens teori og Historie

Generelle akademiske kompetencerTeori og historieCenter for Nordisk Arkitektur

teori og formgiVning

transformation og restaurering

Bygningskulturens arkitektoniske trans-formationBygningskulturens idehistoriske perspek-tivering i restaureringsfeltetBygningskulturens bygningsarkæologiske dokumentationBygningskulturens materialitet, kon-struktion og restaurering

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1680 institut 1’s værkstedanders abraham3 eCts

1694 Poetikanders abraham1,5 eCts

1887 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1888 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1889 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og mate-rialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og mate-rialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

tVæRFAGliG

1801 opmåling og skalaCathrine gerner Hansen 1,5 eCts

/01inStitut

institutter 133

inStitut 1 / ByGninGSKultuR

institutleder Carsten Juel-Christiansen

Sekretær marianne schou

telefon 3268 6302

e-mail marianne.schou@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning st. tv.

arkitekturens teori og Historie

Generelle akademiske kompetencerTeori og historieCenter for Nordisk Arkitektur

teori og formgiVning

transformation og restaurering

Bygningskulturens arkitektoniske trans-formationBygningskulturens idehistoriske perspek-tivering i restaureringsfeltetBygningskulturens bygningsarkæologiske dokumentationBygningskulturens materialitet, kon-struktion og restaurering

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1680 institut 1’s værkstedanders abraham3 eCts

1694 Poetikanders abraham1,5 eCts

1887 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1888 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1889 Bygningsanalyse og værdisæt-ning 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1890 historisk Byggeteknik og mate-rialelære 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1891 historisk Byggeteknik og mate-rialelære 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1892 opmålingsrejse 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1893 opmålingsrejse 2Christoffer Harlang2,5 eCts

1894 Restaureringsarkitekturens teori og historie 1Christoffer Harlang2,5 eCts

1895 Restaureringsarkitekturens teori og historie 2Christoffer Harlang2,5 eCts

tVæRFAGliG

1801 opmåling og skalaCathrine gerner Hansen 1,5 eCts

/01inStitut

institutter 135

inStitut 2 / teKnoloGi

institutleder torben dahl

Sekretær birthe færch

telefon 3268 6220

e-mail birthe.farch@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning 1. tv.

klima og komfort

AkustikBelysningKlimateknik

tektonik og konstruktion

Anvendt byggeteknikBærende konstruktionerStof og materiale

produktion og proCes

Center for Industriel ArkitekturArkitekturens produktionsprocesDigitale modeller

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1810 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1811 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1812 Conceptual structural designolga popovic larsen1,5 eCts

1813 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1814 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1 eCts

1815 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1816 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1817 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1818 murstenens tektonikthomas bo Jensen3 eCts

1822 DesignprocesserJesper nielsen1,5 eCts

1823 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1824 organic Structuresolga popovic larsen1,5 eCts

1825 tectonics in Building Culturepeter sørensen3 eCts

1853 Advanced Conceptual Structu-ral Designolga popovic larsen1,5 eCts

1854 Advanced Structures in Architectureolga popovic larsen1,5 eCts

1855 Applied Advanced Conseptual Structurel Designolga popovic larsen2,5 eCts

1859 Research methodsbrian edwards1,5 eCts

1860 Research methodsbrian edwards1,5 eCts

1861 urban lighting 1katja bulow 1,5 eCts

1863 urban lighting 2katja bulow1,5 eCts

/02inStitut

institutter 135

inStitut 2 / teKnoloGi

institutleder torben dahl

Sekretær birthe færch

telefon 3268 6220

e-mail birthe.farch@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning 1. tv.

klima og komfort

AkustikBelysningKlimateknik

tektonik og konstruktion

Anvendt byggeteknikBærende konstruktionerStof og materiale

produktion og proCes

Center for Industriel ArkitekturArkitekturens produktionsprocesDigitale modeller

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1810 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1811 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1812 Conceptual structural designolga popovic larsen1,5 eCts

1813 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1814 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1 eCts

1815 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1816 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1817 Dagslys oplevet og håndteretkatja bulow1,5 eCts

1818 murstenens tektonikthomas bo Jensen3 eCts

1822 DesignprocesserJesper nielsen1,5 eCts

1823 Konstruktionsdesignole Vanggaard3 eCts

1824 organic Structuresolga popovic larsen1,5 eCts

1825 tectonics in Building Culturepeter sørensen3 eCts

1853 Advanced Conceptual Structu-ral Designolga popovic larsen1,5 eCts

1854 Advanced Structures in Architectureolga popovic larsen1,5 eCts

1855 Applied Advanced Conseptual Structurel Designolga popovic larsen2,5 eCts

1859 Research methodsbrian edwards1,5 eCts

1860 Research methodsbrian edwards1,5 eCts

1861 urban lighting 1katja bulow 1,5 eCts

1863 urban lighting 2katja bulow1,5 eCts

/02inStitut

institutter 137

inStitut 3 / PlAnlæGninG

institutleder peder duelund mortensen

Sekretær trine bæk rasmussen

telefon 3268 6635

e-mail trinebaek.rasmussen@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning 1. th

landskabsplanlægning

Landskab og bebyggelsePlan og miljøRum- og havekunstCenter for Byrumsforskning

byplanlægning

Byplanlægning og byudviklingPlanlægning i 3. verdenByarkitekturCenter for Byplanlægning

bygningsplanlægning

BoligbyggeriInstitutionsbyggeriBosætningens arkitekturCenter for Idræt og Arkitektur

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1609 2010 11 Boligens planlægning og arkitekturpeder duelund mortensen1,5 eCts

1615 2010 11 Stedsforståelse (for afd 10)steen Høyer0,3 eCts

1616 2010 11 tilgængelighedpeder duelund mortensen0,3 eCts

1661 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 3 (for afd 10)Jens kvorning0,9 eCts

1662 2010 11 Bebyggelsesplanlæg-ning 2 (for afd 8)Jens kvorning1,5 eCts

1666 2010 11 mapping og repræsentation 3 (for afd 8)Jens kvorning1,5 eCts

1667 2010 11 Programskrivning 4 (for afd 8)Jonna majgaard krarup1,5 eCts

1716 2010 11 urban Restrukturering og globalisering 1Jens kvorning1,5 eCts

1819 2010 11 Bessard workshop (for afd 10)Charles bessard1,5 eCts

1820 2010 11 Byrum forelæsning (for afd 8)Jonna majgaard krarup0,3 eCts

1826 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 1Jens kvorning0,6 eCts

1827 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 2Jens kvorning1,5 eCts

1828 2010 11 BebyggelsesplanlægningJens kvorning0,6 eCts

1829 2010 11 Bebyggelses- typologier og bystruktur 1Jens kvorning0,3 eCts

1830 2010 11 Bebyggelses typologier og bystruktur 2Jens kvorning0,6 eCts

1831 2010 11 Byrum metode læsekredsJonna majgaard krarup1,5 eCts

/03inStitut

institutter 137

inStitut 3 / PlAnlæGninG

institutleder peder duelund mortensen

Sekretær trine bæk rasmussen

telefon 3268 6635

e-mail trinebaek.rasmussen@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning 1. th

landskabsplanlægning

Landskab og bebyggelsePlan og miljøRum- og havekunstCenter for Byrumsforskning

byplanlægning

Byplanlægning og byudviklingPlanlægning i 3. verdenByarkitekturCenter for Byplanlægning

bygningsplanlægning

BoligbyggeriInstitutionsbyggeriBosætningens arkitekturCenter for Idræt og Arkitektur

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1609 2010 11 Boligens planlægning og arkitekturpeder duelund mortensen1,5 eCts

1615 2010 11 Stedsforståelse (for afd 10)steen Høyer0,3 eCts

1616 2010 11 tilgængelighedpeder duelund mortensen0,3 eCts

1661 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 3 (for afd 10)Jens kvorning0,9 eCts

1662 2010 11 Bebyggelsesplanlæg-ning 2 (for afd 8)Jens kvorning1,5 eCts

1666 2010 11 mapping og repræsentation 3 (for afd 8)Jens kvorning1,5 eCts

1667 2010 11 Programskrivning 4 (for afd 8)Jonna majgaard krarup1,5 eCts

1716 2010 11 urban Restrukturering og globalisering 1Jens kvorning1,5 eCts

1819 2010 11 Bessard workshop (for afd 10)Charles bessard1,5 eCts

1820 2010 11 Byrum forelæsning (for afd 8)Jonna majgaard krarup0,3 eCts

1826 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 1Jens kvorning0,6 eCts

1827 2010 11 Bæredygtighed og bystruktur 2Jens kvorning1,5 eCts

1828 2010 11 BebyggelsesplanlægningJens kvorning0,6 eCts

1829 2010 11 Bebyggelses- typologier og bystruktur 1Jens kvorning0,3 eCts

1830 2010 11 Bebyggelses typologier og bystruktur 2Jens kvorning0,6 eCts

1831 2010 11 Byrum metode læsekredsJonna majgaard krarup1,5 eCts

/03inStitut

138 institutter 139

1832 2010 11 Danmarks tur ekskursion 1steen Høyer1,8 eCts

1833 2010 11 GiS og digitale kort 1bruno tournay2,7 eCts

1834 2010 11 GiS og digitale kort 2bruno tournay 1,5 eCts

1835 2010 11 havekunstens historiesteen Høyer1,5 eCts

1836 2010 11 Komposition og rum 1steen Høyer1,5 eCts

1837 2010 11 Komposition og rum 2steen Høyer1,5 eCts

1838 2010 11 landskabets dannelse landskabs og naturtypsteen Høyer1,2 eCts

1839 2010 11 landskabets dannelse landskabs og naturtypsteen Høyer 1,2 eCts

1840 2010 11 mapping repræsenta-tion og analyseformer 1Jens kvorning1,5 eCts

1841 2010 11 mapping repræsenta-tion og analyseformer 2Jens kvorning0,6 eCts

1842 2010 11 metoderefleksionJens kvorning0,9 eCts

1843 2010 11 miljø og deponeringsteen Høyer1,2 eCts

1844 2010 11 mobilitet og trafik 1Jens kvorning0,3 eCts

1845 2010 11 mobilitet og trafik 2Jens kvorning0,3 eCts

1846 2010 11 Plansystemet og planlægningspraksisJens kvorning1,5 eCts

1847 2010 11 Programskrivning 1Jonna majgaard krarup 1,5 eCts

1848 2010 11 Programskrivning 2Jonna majgaard krarup1,5 eCts

1849 2010 11 træer trækursussteen Høyer1,2 eCts

1850 2010 11 urban restrukturering og globalisering 2Jens kvorning1,5 eCts

1851 2010 11 urbane programmer 1Jens kvorning0,3 eCts

1852 2010 11 urbane programmer 2Jens kvorning0,3 eCts

1856 2010 11 Danmarkstur 2steen Høyer1,5 eCts

1857 2010 11 land art og havekunst 2steen Høyer1,5 eCts

1858 2010 11 landart og havekunst 1steen Høyer1,5 eCts

1862 2010 11 Programskrivning 3 afgængerJonna majgaard krarup1,5 eCts

VAlGFRi

1864 2010 11 Body Culture in urban Spacerene kural0,8 eCts

1865 2010 11 Copenhagen 1 intro for exchange studentsbo grønlund 0,6 eCts

1866 2010 11 Copenhagen 2 intro for exchange studentsbo grønlund0,6 eCts

1867 2010 11 Digitale landskabsmodellerbruno tournay0,9 eCts

1869 2010 11 ilha de mozambiqueJørgen eskemose30 eCts

1870 2010 11 Kort om kortbruno tournay0,3 eCts

1871 2010 11 mapping med Geogra-fisk informationssystembruno tournay0,9 eCts

1872 2010 11 urbanity and new urban districtsbo grønlund0,6 eCts

1873 2010 11 urbanity and urban theorybo grønlund0,6 eCts

/03inStitut

138 institutter 139

1832 2010 11 Danmarks tur ekskursion 1steen Høyer1,8 eCts

1833 2010 11 GiS og digitale kort 1bruno tournay2,7 eCts

1834 2010 11 GiS og digitale kort 2bruno tournay 1,5 eCts

1835 2010 11 havekunstens historiesteen Høyer1,5 eCts

1836 2010 11 Komposition og rum 1steen Høyer1,5 eCts

1837 2010 11 Komposition og rum 2steen Høyer1,5 eCts

1838 2010 11 landskabets dannelse landskabs og naturtypsteen Høyer1,2 eCts

1839 2010 11 landskabets dannelse landskabs og naturtypsteen Høyer 1,2 eCts

1840 2010 11 mapping repræsenta-tion og analyseformer 1Jens kvorning1,5 eCts

1841 2010 11 mapping repræsenta-tion og analyseformer 2Jens kvorning0,6 eCts

1842 2010 11 metoderefleksionJens kvorning0,9 eCts

1843 2010 11 miljø og deponeringsteen Høyer1,2 eCts

1844 2010 11 mobilitet og trafik 1Jens kvorning0,3 eCts

1845 2010 11 mobilitet og trafik 2Jens kvorning0,3 eCts

1846 2010 11 Plansystemet og planlægningspraksisJens kvorning1,5 eCts

1847 2010 11 Programskrivning 1Jonna majgaard krarup 1,5 eCts

1848 2010 11 Programskrivning 2Jonna majgaard krarup1,5 eCts

1849 2010 11 træer trækursussteen Høyer1,2 eCts

1850 2010 11 urban restrukturering og globalisering 2Jens kvorning1,5 eCts

1851 2010 11 urbane programmer 1Jens kvorning0,3 eCts

1852 2010 11 urbane programmer 2Jens kvorning0,3 eCts

1856 2010 11 Danmarkstur 2steen Høyer1,5 eCts

1857 2010 11 land art og havekunst 2steen Høyer1,5 eCts

1858 2010 11 landart og havekunst 1steen Høyer1,5 eCts

1862 2010 11 Programskrivning 3 afgængerJonna majgaard krarup1,5 eCts

VAlGFRi

1864 2010 11 Body Culture in urban Spacerene kural0,8 eCts

1865 2010 11 Copenhagen 1 intro for exchange studentsbo grønlund 0,6 eCts

1866 2010 11 Copenhagen 2 intro for exchange studentsbo grønlund0,6 eCts

1867 2010 11 Digitale landskabsmodellerbruno tournay0,9 eCts

1869 2010 11 ilha de mozambiqueJørgen eskemose30 eCts

1870 2010 11 Kort om kortbruno tournay0,3 eCts

1871 2010 11 mapping med Geogra-fisk informationssystembruno tournay0,9 eCts

1872 2010 11 urbanity and new urban districtsbo grønlund0,6 eCts

1873 2010 11 urbanity and urban theorybo grønlund0,6 eCts

/03inStitut

institutter 141

inStitut 4 / DeSiGn & KommuniKAtion

institutleder Jørgen Hauberg

Sekretær Vibber Hermansen

telefon 3268 6653

e-mail vibber.hermansen@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning st. th.

design

Materiale, proces og formRum, møbel og genstandDesignfagets teori og historieSkrift, identitet og WayfindingDialogbaseret design og innovationCenter for Designforskning, CDF

informations- og

kommunikations-teknologi

CAD/CAMDigital VisualiseringByarkitekturCenter for IT og Arkitektur, CITA

Visuel kommunikation

arkitektonisk Visualisering

Deskriptiv Geometri og MorfologiFarveFotograferingModelbygning

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1581 interaktiv præsentation aheadlars klint0,6 eCts

1591 Portfolie og rejsekompendie fremstillinglars klint2,1 eCts

1602 organisk modellering afd6lars klint1,5 eCts

1603 AutoCAD 2D afd1 lars Klint0,6 eCts

1604 AutoCAD 2D afd10 lars Klint0,9 eCts

1605 AutoCAD 2D afd3lars klint0,9 eCts

1606 AutoCAD 2D afd8lars klint0,6 eCts

1608 Bevægelse i modellen afd6lars klint3 eCts

1613 organisk modellering afd11lars klint1,5 eCts

1614 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

1617 3D printlars klint0,6 eCts

1626 Filmisk visualisering af 3d mo-dellen 3ds maxlars klint1,5 eCts

1627 Foto lys og landskabJens frederiksen 1,5 eCts

1630 Grundlæggende autocadlars klint 0,6 eCts

1632 Grundlæggende organisk mo-dellering 3ds maxlars klint1,5 eCts

1633 lASeRSKæRinGlars klint0,6 eCts

1642 Rum og filmmorten meldgaard1,5 eCts

1649 Sted og tidmorten meldgaard 3 eCts

1655 2010 11 AutoCAD 2D Afd3lars klint 0,9 eCts

1656 2010 11 AutoCAD 2D afd8lars klint0,9 eCts

/04inStitut

institutter 141

inStitut 4 / DeSiGn & KommuniKAtion

institutleder Jørgen Hauberg

Sekretær Vibber Hermansen

telefon 3268 6653

e-mail vibber.hermansen@karch.dk

Adresse sdr. kontorbygning st. th.

design

Materiale, proces og formRum, møbel og genstandDesignfagets teori og historieSkrift, identitet og WayfindingDialogbaseret design og innovationCenter for Designforskning, CDF

informations- og

kommunikations-teknologi

CAD/CAMDigital VisualiseringByarkitekturCenter for IT og Arkitektur, CITA

Visuel kommunikation

arkitektonisk Visualisering

Deskriptiv Geometri og MorfologiFarveFotograferingModelbygning

institutkurser

Instituttet udbyder – med udgangspunkt i deres fagområde – en række kurser som afdelingerne rekvirerer.

ØVRiGe GRunDlAGSDiSCiPlineR

1581 interaktiv præsentation aheadlars klint0,6 eCts

1591 Portfolie og rejsekompendie fremstillinglars klint2,1 eCts

1602 organisk modellering afd6lars klint1,5 eCts

1603 AutoCAD 2D afd1 lars Klint0,6 eCts

1604 AutoCAD 2D afd10 lars Klint0,9 eCts

1605 AutoCAD 2D afd3lars klint0,9 eCts

1606 AutoCAD 2D afd8lars klint0,6 eCts

1608 Bevægelse i modellen afd6lars klint3 eCts

1613 organisk modellering afd11lars klint1,5 eCts

1614 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

1617 3D printlars klint0,6 eCts

1626 Filmisk visualisering af 3d mo-dellen 3ds maxlars klint1,5 eCts

1627 Foto lys og landskabJens frederiksen 1,5 eCts

1630 Grundlæggende autocadlars klint 0,6 eCts

1632 Grundlæggende organisk mo-dellering 3ds maxlars klint1,5 eCts

1633 lASeRSKæRinGlars klint0,6 eCts

1642 Rum og filmmorten meldgaard1,5 eCts

1649 Sted og tidmorten meldgaard 3 eCts

1655 2010 11 AutoCAD 2D Afd3lars klint 0,9 eCts

1656 2010 11 AutoCAD 2D afd8lars klint0,9 eCts

/04inStitut

142 institutter 143

1663 Den personlige visualisering afd8lars klint1,5 eCts

1665 Grundlæggende Rhino afd8lars klint1,5 eCts

1668 ArchiCad og Bimlars klint2,1 eCts

1675 Fra digital model til personlig visualiseringlars klint1,5 eCts

1679 Grundlæggende modellering i rhinolars klint1,5 eCts

1686 layout billedbehandling og PRintlars klint1,2 eCts

1700 Rum og form model og fiktionmorten meldgaard3 eCts

1701 Rum & form tekst og kompositionCort ross dinesen3 eCts

1708 ecotect afd8lars klint1,5 eCts

1709 Grundlæggende Rhino afd11lars klint1,5 eCts

1710 inDesign udvidet afd11lars klint1,2 eCts

1714 Rhino og laserskæring afd3lars klint1,8 eCts

1715 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

1723 Bygningens energi og lys work-shoplars klint1,5 eCts

1732 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1733 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1734 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1748 Retorik og visuel formidlinglars klint1,5 eCts

1750 Rum og form morfologi og topologiCort ross dinesen6 eCts

1751 Rum og form Relationen mel-lem motiv og dispositivpeter bertram4 eCts

1758 teori og metode 3 Kunst og arkitekturvidenskabpeter bjerrum3 eCts

1766 ecotect afd8lars klint1,5 eCts

1767 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

tVæRFAGliG

1789 Digital presentation tools work-shopodilo schoch0,5 eCts

1790 ecotect 2 daysodilo schoch0,6 eCts

1791 ecotect thermisk lys ugeodilo schoch1,5 eCts

1792 Farve visuelt fænomen digitalt mediumper møldrup2,4 eCts

1793 GreenBimCompactodilo schoch1,5 eCts

1794 GrønBimKompaktodilo schoch1,5 eCts

1795 information modelling and sustainable factors (weekly)odilo schoch1,5 eCts

1796 information modelling and the sustainable factorsodilo schoch1,5 eCts

1797 information based reasoning (compact)odilo schoch1,5 eCts

1798 information based reasoning (weekly)odilo schoch3 eCts

1802 Revit introduktion ugeodilo schoch1,5 eCts

1806 tegne og opmålingsrejseper møldrup3 eCts

1807 tværfagligt samarbejde Bimodilo schoch5,1 eCts

VAlGFRi

1874 Basic course in photographyJens frederiksen1,2 eCts

1875 Croquisper møldrup0,3 eCts

/04inStitut

142 institutter 143

1663 Den personlige visualisering afd8lars klint1,5 eCts

1665 Grundlæggende Rhino afd8lars klint1,5 eCts

1668 ArchiCad og Bimlars klint2,1 eCts

1675 Fra digital model til personlig visualiseringlars klint1,5 eCts

1679 Grundlæggende modellering i rhinolars klint1,5 eCts

1686 layout billedbehandling og PRintlars klint1,2 eCts

1700 Rum og form model og fiktionmorten meldgaard3 eCts

1701 Rum & form tekst og kompositionCort ross dinesen3 eCts

1708 ecotect afd8lars klint1,5 eCts

1709 Grundlæggende Rhino afd11lars klint1,5 eCts

1710 inDesign udvidet afd11lars klint1,2 eCts

1714 Rhino og laserskæring afd3lars klint1,8 eCts

1715 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

1723 Bygningens energi og lys work-shoplars klint1,5 eCts

1732 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1733 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1734 Fri bevægelighed i it modellenlars klint2,1 eCts

1748 Retorik og visuel formidlinglars klint1,5 eCts

1750 Rum og form morfologi og topologiCort ross dinesen6 eCts

1751 Rum og form Relationen mel-lem motiv og dispositivpeter bertram4 eCts

1758 teori og metode 3 Kunst og arkitekturvidenskabpeter bjerrum3 eCts

1766 ecotect afd8lars klint1,5 eCts

1767 Rhino og laserskæring afd8lars klint2,1 eCts

tVæRFAGliG

1789 Digital presentation tools work-shopodilo schoch0,5 eCts

1790 ecotect 2 daysodilo schoch0,6 eCts

1791 ecotect thermisk lys ugeodilo schoch1,5 eCts

1792 Farve visuelt fænomen digitalt mediumper møldrup2,4 eCts

1793 GreenBimCompactodilo schoch1,5 eCts

1794 GrønBimKompaktodilo schoch1,5 eCts

1795 information modelling and sustainable factors (weekly)odilo schoch1,5 eCts

1796 information modelling and the sustainable factorsodilo schoch1,5 eCts

1797 information based reasoning (compact)odilo schoch1,5 eCts

1798 information based reasoning (weekly)odilo schoch3 eCts

1802 Revit introduktion ugeodilo schoch1,5 eCts

1806 tegne og opmålingsrejseper møldrup3 eCts

1807 tværfagligt samarbejde Bimodilo schoch5,1 eCts

VAlGFRi

1874 Basic course in photographyJens frederiksen1,2 eCts

1875 Croquisper møldrup0,3 eCts

/04inStitut

kort over Arkitektskolen

BilAg

kontAktinFormAtion

studiekontoret

telefon 3268 6000

e-mail studiekontoret@karch.dk

Adresse indgang r, stuen

man–Fre 09.00– 16.00

kasb – biblioteket

telefon 3268 6800

Web www.kasb.dk

e-mail kasb@karch.dk

Adresse indgang Z

man–tor 09.30–20.00

Fredag 09.30–16.00

it-forValtningen

hotline 3268 6112

e-mail 6112@karch.dk

Adresse indgang r, stuen

hotline åbningstider

man–ons 09.00–16.00

torsdag 10.00–16.00

Fredag 10.00–15.30

lukket 12.00–13.00

belysningslaboratoriet

telefon 3268 6230

Adresse opgang f

kam – Værkstederne

telefon 3268 6288 metalafd.

3268 6294 træafd.

Adresse opgang g og H

man–Fre 09.00– 16.00

elf – eleVforsamlingen

telefon 3268 6680

Web www.elevforsamlingen.dk

e-mail elf@karch.dk

Adresse indgang l

man–Fre 12.00–13.00

kantinen

adresse indgang m

Vester kopi

telefon 3296 5833

Web www.vesterkopi.dk

e-mail ho@vesterkopi.dk

Adresse indgang y

man–Fre 09.00–17.00

tutein & koCH

telefon 3268 6240

e-mail tk@tuteinogkoch.dk

Web www.tuteinogkoch.dk

Adresse indgang y

man–Fre 09.00–17.00

kort over Arkitektskolen

BilAg

kontAktinFormAtion

studiekontoret

telefon 3268 6000

e-mail studiekontoret@karch.dk

Adresse indgang r, stuen

man–Fre 09.00– 16.00

kasb – biblioteket

telefon 3268 6800

Web www.kasb.dk

e-mail kasb@karch.dk

Adresse indgang Z

man–tor 09.30–20.00

Fredag 09.30–16.00

it-forValtningen

hotline 3268 6112

e-mail 6112@karch.dk

Adresse indgang r, stuen

hotline åbningstider

man–ons 09.00–16.00

torsdag 10.00–16.00

Fredag 10.00–15.30

lukket 12.00–13.00

belysningslaboratoriet

telefon 3268 6230

Adresse opgang f

kam – Værkstederne

telefon 3268 6288 metalafd.

3268 6294 træafd.

Adresse opgang g og H

man–Fre 09.00– 16.00

elf – eleVforsamlingen

telefon 3268 6680

Web www.elevforsamlingen.dk

e-mail elf@karch.dk

Adresse indgang l

man–Fre 12.00–13.00

kantinen

adresse indgang m

Vester kopi

telefon 3296 5833

Web www.vesterkopi.dk

e-mail ho@vesterkopi.dk

Adresse indgang y

man–Fre 09.00–17.00

tutein & koCH

telefon 3268 6240

e-mail tk@tuteinogkoch.dk

Web www.tuteinogkoch.dk

Adresse indgang y

man–Fre 09.00–17.00