Kulturintensitet og kulturmodeller:Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

NordGen Forest Thematic Day - “Kulturkvalitet og øget træproduktion”

Sabro 23. august 2013

Palle Madsen

Anders Tærø Nielsen

Esben Møller Madsen

Ulrik Braüner Nielsen

Sponsorer: ENERWOODS

Kulturintensitet ?- plantetal- pris- jordbearbejning- plejeniveau el. –intensitet- hegn- god etablering, vækst og produktivitet

Fokus på• højproduktive træarter og

artsblandinger • billige kulturmodeller

Dvs. små plantetyper• dækrodsplanter• såning • naturlig foryngelse• kombinationer af disse• helst uden hegn• hjælpetræarter

Akkumuleret total tørstofproduktion over jord, t ha -1 år-1

Gnst. total tørstofproduktion over jordoverfladen, t ha-1 år-1

• Grandis 14.6 • Rødgran 10.6 • Eg 3.9

Nåletræserien:Anlagt efterår-forår 1964-65

Diagrammer: Thomas Nord-Larsen

Træartsvalget - I• produktionspotentiale• tilpasning til klimaforandringer• risikospredning for fremtiden

Løvenholm: • nåletræserien• anlagt efterår-forår 1964-65

Viemose skov, Petersgaard• Løvtræserien• anlagt forår 1973

Diagr.: Thomas Nord-Larsen

Træartsvalget - II

A

AGR = GrandisSGR = SitkagranDGR = DouglasgranRGR = RødgranNOB = NobilisCOF = ContorafyrJAL = Japansk lærkEGR = ÆdelgranCYP = CypresFBF = Fransk bjergfyr

B

AGR = GrandisRGR = RødgranASP = HybridaspLIN = LindER = Ær, ahornBOG = BøgASK = AskBIR = VortebirkEG = StilkegREL = Rødel

Diagr .: Thomas Nord -Larsen

Træartsvalget - III

A – Bregentved C – Hastrup plantage,

B – Skjoldenæsholm D – Rødhus klit

Hjælpetræernes dobbeltfunktion:• reducerer / fjerner ”tomgangsperioden” i kulturfasen• (gen)etablerer skovklima• baner vejen for billigere kulturmetoder (små dækrod splanter og såning)

0

5

10

15

20

25

30

35

0 10 20 30 40

Hø

jde a

f d

om

inere

nd

e t

ræer,

m

Alder

Poppel - højde, dominerende træer

Lohals (1,5*1,5 m.)

Lohals (3*3 m.)

Lohals (4,5*4,5 m.)

Knutstorp Gård (Skåne)

Gedhus Plantage

Kaptajn Schultz Plantage

Knutstorp Skog (Skåne)

NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger

Produktionspotentiale i poppel:• effekt af planteafstand• mest produktiv omdriftsalder sandsynligvis 25-30 år

NB! Knutstorp Gård - etableret som 20 cm stiklinger

0

2

4

6

8

10

12

14

0 10 20 30 40

To

ns t

ørs

tof/

ha/

år

Alder

Gnst. årlig biomasse produktion over jorden (uden blade), t ha-1 år-1

Gedhus (Sandet, 2,5*2,5 m.)

Kaptajn Schultz (Sandet+humus,2,5*2,5 m.)

Lohals (Landbrugsjord, 4,5*4,5m.)

Lohals (Landbrugsjord, 3*3 m.)

Lohals (Landbrugsjord, 1,5*1,5m.)

Knutstorp Gård (LeretLandbrugsjord, 2*2,5 m.)

Knutstorp Skog (God skovjord,2,5*2,5 m.)

Produktionspotentiale i hjælpetræer:• planteafstandsforsøg i fire hjælpetræarter, Lohals• foreløbige resultater vedr. poppel og hybridlærk

Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5

Gennemsnitlig DBH 15,4 17,9 18,6

Gennemsnitlig højde 21,7 20,3 20,1

Stående stammevolumen pr. ha (m3) 199 123 91

Udtyndet pr. ha (m3) 120 60 14

Total stammevolumen produktion pr. ha.

(m3) 319 184 105

Gennemsnitlig årlig tørstof produktion

(tons tørstof/ha/år), over jord u. blade 12,0 7,1 4,3

Poppel, OP42

Planteafstand ved etablering 1,5*1,5 3*3 4,5*4,5

Gennemsnitlig DBH 13,6 17,9 16,0

Gennemsnitlig højde 14,0 13,3 11,8

Stående stammevolumen (m3) 103 83 46

Udtyndet (m3). 82 21 7

Total stammevolumen produktion pr. ha.

(m3) 185 104 53

Gennemsnitlig årlig tørstof produktion

(tons tørstof/ha/år), over jord u. nåle 9,2 5,2 2,7

Hybridlærk

Træartsvalget – og højproduktive modeller

Poppel, OP423x3 m, Lohals

Hybridlærk3x3 m, Lohals

www.ENERWOODS.dkhttp://www.nbforest.info/

Billig højproduktiv skovrejsning med f.eks. popler eller lærk som ammetræer sikrer:

- hurtig etablering af skovklima- baner vejen for træarter, som er følsomme i

kulturfasen for f.eks. frost, græs og mus- hovedtræarterne kan dermed sås eller der kan bruges

små billige plantetyper (dækrodsplanter)- at der hurtigt er en egentlig skov at gå tur i- fuld produktion i løbet af 5-10 år- kan gøres billigt (10-15.000 kr/ha)- tidlige indtægter- se temadag om popler 17. sept. 2013

Juni 2008 – skovrejsning etableret i 2003 v. Vejle:- såning (bøg, skovabild, tjørn, hæg, eg mv.)- Plantning (ammetræer – poppel og rødel)

- samme sted ved Vejle- februar 2011 efter 8 vækstsæsoner

ENERWOODS

21 år gamle popler i Skåne- dog uden hovedtræarter i underetagen

Modellen kan også bruges i forhold højproduktive no rdvest-amerikanske nåletræarter som f.eks. douglasgran (pl antet 2005) under asp (plantet 2002) i Skåne

Tabel: Kulturomkostninger for eksemplet ved Vejle Bøgesåning med plantede poppel/rødel ammetræer som etableret ved Vejle, foråret 2003 (550 popler og 550 rødel pr. ha)___________________________________________________________________________

kr/haRenholdelse før tilplantning efter sidste landbrugs afgrøde 1.000Rug-dækafgrøde 1.000 Ammetræer, poppel 1.100 pr. ha. 3 x 3 m, 3.500Bog , 100 kg af egen høst + 3 kg Steensgaard, ca. 3 0 kg/ha 2.500Frø, små mængder ask og avnbøg spredt på arealet, s amt skovabild, hæg, rose, engrif. hvidtjørn, kvalkved i skovbryn 1.000Såning 1.500

I alt 10.500_

Skovrejsning m. popler og bøgesåning ved Harte, NST-Trekanten- etableret forår 1999 – sidste popler

skovet vinter 2011-12

Poppelklonforsøg v. Toftlund, NST-Vadehavet• etableret i 1991• tyndet og underplantet med bøg i 1998

Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Skovrejsning ved Sdr. Omme• plantede hjælpetræer – hybridlærk og vortebirk• sået vintereg, lind, skovfyr, mirabel, jap. lærk, v ortebirk, røn,

tjørn, fuglekirsebær

Resultat af såning i 5. sæson, planter/ha: • sået eg (3.900), lind (1.400), skovfyr (2.600), bir k (1.200),

mirabel (600) • sået jap. lærk, røn, fuglekirsebær, tjørn (< 200 pr . art)• i alt ca. 11.000 planter/ha• etableringsomk.: 10.000 kr/ha

Ny serie af demon-strationsforsøg

9 lokaliteter i 2013 fordelt på- NST-Himmerland- Randers Kommune- Landmand v. Skive- NST-Nordsjælland- NST-Storestrøm- Gisselfeld- Bregentved- Poulsker Plt., Bornholm

I alt ca. 30 haStøttes af:• ENERWOODS, Nordisk

Energiforskning• 15. Juni Fonden

(vildtvenlige og robusteforyngelser uden hegn)

• Naturstyrelsen (Praksis-nære forsøg)

Bæredygtighedens tre søjler - Skovdriften skal være bæredygtig- Skovene og skovdriften skal understøtte en bæredygtig

samfundsudvikling

Relationerne til naturnær skovdrift

Naturnær skovdrift er en tilgang til skovdyrkningen- som omfatter en række skovdyrkningssystemer

• lokalitetstilpasset træartsvalg• vedvarende skovdække• uensartede og uensaldrende strukturer – bevoksningsvis,

gruppevis el. enkelttrævis• ingen konflikt i forhold til at etablere højproduktiv

bevoksninger/foryngelser