kultur bunker rapport

KULTUR BUNKERRapport

1

INDHOLDINDLEDNINGKultur bunkerHistorisk reviewDE ARKITEKTONISKE RAMMERBeskyttelsesrum genereltKonstruktion, mål og dimensionerLeje af BetondækningsgraveRummenes tilstand og praktiske forholdKonteksttyperKULTUR BUNKERRum og placeringStrukturformerDesignløsninger og rummenes indretningInstallatorisk/Scenografisk opbygningDet rå rumFormidlingsstrategiProgramstatistikKonklusion og videre forløbDEN EUROPÆISKE DIMENSIONFire store beskyttelsesrum• Bunkr Parukářka• Bunker Berlin• X- Bunker• GurrebunkerenAlbaniens betonpaddehatte• Bed & BunkerForsvarsbunkere AtlantervoldenSamtidskultur• Linjen- Lyset og Fredsskulptur 1995• The Bunker Secret 1995• Bunker LoveFokus på værkerInteriør - det indre rumEksteriør - de ydre rammerScene / KulisseDekonstruktionKontrolbunkerPotentialetHISTORISKE BILLEDERKREDITERING

Side 2Side 2Side 2Side 3 - 8Side 3Side 3Side 7Side 7Side 8Side 9 - 20Side 9Side 11Side 11Side 11Side 11Side 18Side 19 Side 20Side 20Side 22 - 32Side 22

Side 25

Side 27Side 27

Side 28

Side 32Side 32Side 33 - 34Side 35

KULTUR BUNKER

I Aarhus findes der ca. 300 betondækningsgrave (beskyttel-sesrum), som ligger skjult under beplantede jordvolde. Her har de ligget i dvale siden 2. verdenskrig og koldskrigstiden, uden at ret mange forbipasserende har været bevidste om deres eksistens. Det er tydeligt, at rummene har et ubrugt potentiale, der stiller sig til rådighed for kreative kræfter, der kan udvikle konkrete idéer eller gentænke nye anvendelses-former for de mange små underjordiske rum.

Ved at anvende og inddrage rummene som en del af byens identitet til midlertidige kulturelle formål, vil de samtidig blive delvist vedligeholdt, ligesom de udadvendte aktiviteter i rummene vil medvirke til at informere borgerne om beskyt-telsesrummenes tilstedeværelse i byen. Endvidere sætters der implicit et fokus på byens kulturarv og den globale historik, der ligger gemt bag bunkernes tilstedeværelse i byrummet.

Kulturforeningen Skjulte Steder valgte derfor i 2012 at tage udfordringen op ved at afprøve rummene som kulturelle platforme for mikroevents. Det resulterede i projektet KUL-TUR BUNKER, der blev afviklet i tidsrummet 16. september - 11. oktober 2013. Skjulte Steder valgte at afprøve rummenes muligheder og begrænsninger som kulturelle platforme. I KULTUR BUNKER projektet vægtede de arkitektoniske rammer derfor lige så højt som det indholdsmæssige. De arkitektoniske rammer var det element, der skulle motivere kulturaktørerne til en kursjustering i forhold til traditionel tænkning. Vi stillede spørgsmålene: Kan vi indtage byen på en ny måde? Kan vi skabe usædvanlige udtryk i nye rammer? Kan vi skabe præce-dens for en mere permanent brug af de underjordiske rum? Hvad er mulighederne, og hvad er begrænsningerne?

Afprøvningen viste, at der er fine potentialer i de små under-jordiske rum, hvilket denne rapport vil beskrive.

Projektleder Annette Damgaard

HISTORISK REVIEW

Det er de færreste, der ved, at de større danske byer er udrustet med et omfattende beredskab af beskyttelsesrum. For at tage befolkningen bedst muligt i forsvar blev beskyttel-sesrummene placeret så tæt som muligt på befolkningen, og der ligger de endnu.

For bare 30 år siden var en totalødelæggende verdenskrig en reel trussel. Landets beredskab var klar til at forsvare befolk-ningen. I dag er et sådant scenarie dog langt mindre sandsyn-ligt, og det er for mange et glemt kapitel i vores historie.

Opførelsen af beskyttelsesrum startede allerede under 2. Verdenskrig (1940-45) for at beskytte befolkningen mod luft-angreb. Bunkerne blev efterfølgende moderniseret og udbyg-get under koldkrigstiden, lige som nye beskyttelsesrum kom til. I Aarhus blev de kuppelformede bunkere bygget under 2. Verdenskrig, mens rørbunkerne kom til i under den kolde krig (1945-1989). Man antog at ødelæggelserne under en fremtidig krig ville blive af endnu større omfang end under 2. Verdenskrig, og derfor anrettede og moderniserede man også beskyttelsesrummene.

Formålet med beskyttelsesrum var at beskytte civilbefolk-ningen mod følgerne af et luftangreb. Rummene skulle så vidt muligt være nedstyrtningssikre, sprængsikre, gassikre, yde beskyttelse mod brand og radioaktivt nedfald og have rimelige flugtmuligheder.

I tilfælde af en krig skulle beskyttelsesrummene kunne be-skytte befolkningen mod radioaktivt nedfald. I den periode hvor det kunne være livsfarligt at opholde sig udenfor, skulle befolkningen opholde sig i rummene, og vente på, at man kunne evakueres.

Disse forholdsregler har naturligvis resulteret i nogle rum med et vis vakuum og en speciel akustik. Det er tydeligt, at der ligger et stort uudnyttet potentiale i de mange centralt beliggende beskyttelsesrum. Beredskabsstyrelsen og i dag brandvæsnet er endda indstillet på at gøre dem tilgængelige for offentlig benyttelse i fredstid som nu.

Det er en arkitektonisk udfordring at anvende de minimale rumligheder, og det kræver kreative kræfter at udnytte rum-menes potentialer og omdanne dem til brugbare rum.

Cand. Arch. Jesper Urup Ruban

FAKTA OM FORENINGEN SKJULTE STEDER

• Gruppen bag KULTUR BUNKER er SKJULTE STEDER.Skjulte Steder er et projekt, der har fået plads i programmet for Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 under temaet ”Byen – ruter og spor”.

• Skjulte Steder blev dannet i 2009 under KulturNat Aarhus som følge af et samarbejde med Aarhus Europæisk Kultur-hovedstad 2017 om at kortlægge byen.

• Siden 2009 har Skjulte Steder sat fokus på en pingpong med byens borgere – dels gennem en fotokonkurrence, der indbragte ca. 300 fotos af skjulte steder; dels via en facebookgruppe, hvor vennerne deltager aktivt med input, kommentarer, fotos, film, forespørgsler og deling og dels via guidede ture rundt i byens skjulte identitet.

• I årene op til 2017 vil Skjulte Steder undersøge, hvorledes vi kan anvende de ubrugte dele af byen og gøre dem til aktive, kulturelle platforme.

• KULTUR BUNKER, vil være det første i en række af byrums-undersøgelser. Senere vil der blive sat fokus andre skjulte muligheder i f.eks. forladte bygninger, overskudsrum mel-lem bebyggelser, tagterrasser, baggårde eller parkerings-kældre, der alle er steder med et skjult potentiale.

INDLEDNING

2

I folkemunde kaldes de underjordiske beskyttelsesrum for bunkere, mens den tekniske betegnelse er betondæknings-grave. En bunker er en betegnelse for en konstruktion bygget til at modstå beskydning for at beskytte enten personer eller det udstyr, som er i bunkeren. I store træk skelner man der-for mellem beskyttelsesrum, kommandobunkere og forsvars-bunkere. I KULTUR BUNKER var det betondækningsgravene, der er sat fokus på.

BESKYTTELSESRUM GENERELT

For at få indblik i rummenes potentialer og begrænsninger, er det nødvendigt at kende rummenes funktion, konstruktion og placeringer i byrummet. Beskyttelsesrum er en fællesnavn for alle typer af forstærkede rum, hvis formål er at beskytte befolkningen mod luftangreb. Overordnet set kan beskyttel-sesrum opdeles i tre grupper:

Kombinerede Offentlige Beskyttelsesrum (KOB-anlæg) er en betegnelse for store offentlige beskyttelsesrum, der er kombineret med en anden funktion. Det kan være offentlige parkeringskældre, fodgængertuneller, lagre og lignende, som er bygget i nyere tid.

Sikringsrum er private beskyttelsesrum. Som regel er det forstærkede kælderrum i etagebygninger bygget efter 1950.

Betondækningsgrave er mindre, offentlige beskyttelsesrum beliggende ved eksempelvis veje, skoler, parkområder, indu-striarealer, boligområder.

KONSTRUKTION, MÅL OG DIMENSIONER

Der findes 38 kuppelformede og 269 rørformede betondæk-ningsgrave i Aarhus kommune. Dertil kommer to kassefor-mede betondækningsgrave med firkantede rum, hvoraf en anvendes til vinopbevaring for en restaurant.

Det kuppelformede rumDe første betondækningsgrave, blev opført i slutningen af 2. verdenskrig med det formål at beskytte befolkningen mod luftangreb. De tilgængelige materialer var begrænsede som følge af den tyske besættelsesmagts restriktioner overfor det danske marked. Beskyttelsesrummene blev støbt i en kup-pelform på stedet ved hjælp af en obligatorisk træforskalling, men med ringe brug af betonforstærkende jernarmering, der var en mangelvare. Kuplerne blev enten støbt enkeltvis, som tvillingebunkere med en fælles indgang eller som trippel bunkere, hvilket dog kun ses i København.

Oprindelig var de kuppelformede beskyttelsesrum indret-tet med træbænke og en træstige, der gjorde det muligt at benytte den flugtvej, som var placeret i toppen af kuplen. Under den kolde krig blev kuplerne moderniseret og fik ind-lagt sandfiltre til filtrering af forurenet luft.

Selve rummene er 664 cm. I diameter og 250 cm i højden i rummets midte.

Det rørformede rumI koldkrigstiden, ca. 1947 – 1990, anså man atomkrig som en reel risikofaktor, der ville indebære langt større ødelæggel-ser end under 2. verdenskrig. Fra 1945 og frem til 1960’erne opførte man derfor en ny type cylinder- eller rørformede betondækningsgrave. I København blev denne type beton-dækningsgrav støbt på stedet ved hjælp af en træforskalling, mens man i Aarhus brugte præfabrikerede, jernarmerede delelementer, som blev samlet på stedet. Disse beskyttel-sesrum kendes som Aarhus-røret. De fleste cylinderformede betondækningsgrave er indrettet med et trægulv og en bænkerække i træ langs hver side. Oprindeligt var her også et tørkloset.

Cylindrenes samlede længde er 1600 cm., hvoraf indgangs-partiet og flugtudgangen begge har en længde på 150 cm.

DE ARKITEKTONISKE RAMMER

3

Afdækning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

5

Fyldt beskyttelsesrum, Kongens Have, Odense. Foto: FynskeBilleder.dk

LEJE AFBETONDÆKNINGSGRAVE

Betondækningsgravene er konstrueret så robuste, at de fortsat menes at være egnede til beskyttelsesformål. De kan dog ikke umiddelbart tages i brug, men skal kunne klargøres på kort tid, såfremt forsvarsministeren vurderer, at det er nødvendigt. Beredskabsstyrelsen har dog valgt, at gøre be-tondækningsgravene tilgængelige for offentligheden i freds-tid på betingelse af, at det ikke indebærer en forringelse af rummets primære anvendelsesformål som beskyttelsesrum. Dertil kommer, at rummene skal kunne bringes tilbage til den oprindelige funktion med kort varsel. Kort varsel er ifølge Aarhus Brandvæsen ca. én uge.

I København så vel som i Aarhus har rummene primært væ-ret lejet ud til øvelokale for musikgrupper, opmagasinering, f.eks. vinlager, lagerrum for håndværkere, cykelparkering og udstillinger.

Betondækningsgravene udlejes af både Aarhus og Køben-havns Brandvæsen. I fredstid gives der plads til 15 personer pr. rum, mens der i akutte livstruende situationer åbnes op for 50 personer pr. rum

RUMMENES TILSTAND OG PRAKTISKE FORHOLD

Nogle beskyttelsesrum er i god stand og tørre, mens andre er præget af tidens tand og har visse defekter og mangler. Fugt, utætheder, mudder og vand er nogle af de ting, man kan møde i de gamle rum. Hertil kommer affald og graffiti, der er tilført af folk, som har fundet ind i de ulåste eller opbrudte rum. Endvidere kan nogle af de tilbageværende træbænke og -gulve være i dårlig stand visse steder. Beskyttelsesrummene er som oftest uden strøm og varme, hvorfor man enten må låne strøm fra omkringliggende nabobygninger eller instal-lere af generatorer. En anden mulighed er at få åbnet en strømport eller brønd. I Aarhus kan man kontakte EL:CON og/eller Trafik og Veje og ad den vej få åbnet en strømport.

Rengøring af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard

Affugtning af betondækningsgrav. Foto: Annette Damgaard



7

KONTEKSTTYPER

I Aarhus har Arkitekt Cand. Arch. Jesper Urup Ruban vur-deret, at man kan kategorisere betondækningsgravenes placering i syv konteksttyper. Analysen giver et godt billede af muligheder så vel som begrænsninger.

1. Trafik: Rum der knytter sig til trafikale områder og er til-egnet trafikanter. Disse rum er svært tilgængelige, da de ofte ligger i midterrabatten.

2. Natur og parker: Rum der ofte er placeret i små enklaver i parkområder og er derfor velegnede til fælles designløsnin-ger.

3. Sport og fritid: Rum der er placeret ved sportsanlæg og er velegnede til sports- og klubaktiviteter.

4. Skole og uddannelse: Rum der er placeret ved skoler og uddannelsessteder. De kan med fordel bruges til leg og læ-ring, studiegrupper eller sociale møderum.

5. Industri: Rum i tilknytning til det industrielle havneområde er begrænset af stedets funktion og derfor ikke anvendelig.

6. Urban: Rum der er placeret i byrummet på pladser og torve. Der er kun få tilbage i den centrale bykerne, men i kraft af deres centrale beliggenhed, har de stor anvendelses værdi.

7. Boligen: Rum placeret tæt på boligkvarterer, der strækker sig fra den offentlige til den private rum. Disse betondæk-ningsgrave kan dels bruge til beboeraktiviteter eller offentlige aktiviteter i tæt samarbejde med beboerne.

8Afmærkning af bunkere i Aarhus, Jesper urup Ruban.. Foto: Annette Damgaard

I KULTUR BUNKER satte vi fokus på afsøgende, stedspeci-fikke og tværæstetiske events, med det formål at udfordre de snævre rammer, som bunkerne tilbyder. Vi ønskede at undersøge om rummene er brugbare til små kulturplatforme for mikroevents og sociale møderum. I projektet lagde vi der-for lige stor vægt på indhold og rammer – altså KULTUR og BUNKER. Bunkerne dannede således ramme om afsøgende ”laboratorier”, der satte fokus på at udforske rummenes lydmæssige og rumlige muligheder.

Arbejdsgruppen bestod af Arkitektfirmaet GUSTIN A/S i samarbejde med Arkitekt Jesper Urup Ruban og en grup-peelever fra Arkitektskolen Aarhus, Teater Fluks, Litteraturen på Scenen (LIPS) og Dansk Institut for Digital Musik (DIEM). Hertil kom et OPEN CALL, hvor i alt 12 deltagere bød ind med bl.a. udstilling, oplæsninger, workshop, foredrag o.a.

RUM OG PLACERING

Til afprøvningen benyttede vi os af i alt tre kuppelformede og tre cylinderformede betondækningsgrave, beliggende på fire lokaliteter inden for den indre ringgade – altså Aarhus C.

1. En kuppelformet tvillingebunker ved Aarhus Lawns Ten-nis Selskab - ATLS (Konteksttype 3: Sport og fritid)

2. En kuppelformet enkeltbunker ved Læssøesgade Skole og skolens fodboldbane (Konteksttype 3 + 4: Skole og uddannelse/Sport og fritid)

3. En kuppelformet tvillingebunker på hjørnet af Nørrebou-levard /Nørrebrogade (Konteksttype 6: Urban)

4. Tre cylinderformede bunkere på Regenburgs Plads (Kon-teksttype 7: Bolig)

Spredningen af bunkernes placering i byrummet sammen-stillet med visse bunkernes tilstand umuliggjorde en samling af arrangementerne i en klynge, hvor begge bunkertyper var tilgængelige. Fordelen var omvendt, at eventene kunne udbydes til lokale borgere i de nordlige-, vestlige- og sydlige bydele i Aarhus C.

KULTUR BUNKER

Betondækningsgrav, Læssøesgade Skole Foto: Annette Damgaard

Opbygning, ATLS. Foto: Annette Damgaard

9

Betondækningsgrav. Foto: Svend-Åge Ekberg

Arkitekttegning. Foto: Annette Damgaard

10

STRUKTURFORMER

Som udgangspunkt valgte vi at afprøve rummene i tre for-skellige strukturformen:1. Det designede og arkitektindrettede rum2. Stedspicifik scenografisk opbygning 3. Det rå og uændrede rum

DESIGNLØSNINGER OG RUMMENES INDRETNING

Udgangspunktet var at omdanne nogle kuppel- og rørfor-mede bunkere til offentlige rum under jorden i form af små urbane åndehuller, hvor man sluses ind i et stemningsfyldt, underjordisk univers som Alice i Eventyrland. De underjordi-ske miljøer ville kunne fungere som multifunktionelle rum, sociale møderum, cafémiljø, refleksionsrum, mini-konferen-cerum og eventrum for byens kulturaktører samt borgerne generelt. Omdrejningspunktet var et multianvendeligt urbant interiør eller møbel specielt designet til de aarhusianske bunkere. De nye urbane multimøbler skulle skabe poetiske, sensoriske og nytænkende oplevelser i byens nye rumlighe-der. Møblet tog samtidig stilling til nogle af de problemstil-linger, den nye type af rum indeholder og gav på den måde en meget direkte og nytænkende guide til, hvordan dette underjordiske miljø kan indtages.

Ud fra dette koncept udviklede Arkitektfirmaet GUSTIN A/S - Stephan Gustin i samarbejde med arkitekt Jesper Urup Ruban og studerende fra Arkitektskolen Aarhus tre forskellige strukturformer til tre rum og i forhold til de toneangivende events, der skulle præsenteres i rummene.

1. En af de tre cylinderformede rørbunker på Regenburgs Plads blev omfortolket med et installatorisk møbel, der fremstod som en utraditionel bænk eller opholdszone. Ved hjælp af fastgjorte seler fik man mulighed for både at hænge, sidde, stå og ligge. Denne alternative måde at opholde sig i rummet på gjorde, at tilskuerne blev en del af indretningen. Udover at give nyfortolkede og brugeraktiverende indret-

ningsmuligheder, fungerede konstruktionen også som enrumlig lysinstallation i skiftende farver. Lysinstallationen fun-gerede som et stemningsskabende bearbejdning af rummets indretning og var bygget op af LED-lys opdelt i ca. 10 zonerog fordelt på omkring 1000 LED-dioder, der var program-meret individuelt i et ca. 40 minutter langt forløb. Rummet ændrede derved karakter fra kold til varm. Installationen gik i samspil med en lydlig repræsentation af kommende oplæsningsarrangementer leveret af Litteraturen på Scenen. Pladsen ved nødudgangen for enden af røret fungerede som scene for Litteraturen på scenen, der holdt oplæsningsarran-gementer to aftener. I projektets slutfase vistes en videoin-stallationen, ’Poetic Geometrics,’ af kunstnerduoen Graven-gaard og Hvid. 2. Den kuppelformede tvillingebunker ved Aarhus Lawns Tennis Selskab blev designet som studio-space og koncert-platform for DIEM (Det jyske Musikkonservatorium). Kon-certrummet blev opbygget med en række moduler i form af loungemøbler bygget af træ, der indbød til at sidde eller ligge. Ved at lægge LED-lys under konstruktionen, blev der skabt et stemningsfuldt rum med indirekte belysning, der fremhævede rummets hvælving. I rummet kunne man op-leve musikken, og de tilhørende digitale billed-projektioner. Det tilstødende rum fremstod som en stedspecifik totalinstal-lation med blåt LED-lys og en spejlkuppel, som forstærkede dome-effekten. En cirkulær opbygget bænk, der skrånede ud mod væggene gjorde, at man også her kunne sidde eller ligge og afsøge bunkerens væsen eller være social. Til dette rum blev koncerterne og de digitale billeder streamet, hvilket for-bandt rummene og gjorde oplevelsen til en helhed.

3. Den kuppelformede enkeltbunker ved Læssøesgade skole blev designet og taget i brug som et multifunktionelt rum for Open Call arrangementer af divergerende art. De mange forskelligartede arrangementer stillede krav til en vis foranderlighed i rummet, der blev løst ved at bygge et cirku-lært, integreret møbel, der dannede et center med plads til en lille scene, der også gav mulighed for at indplacere et

rundt bord. Det overskydende rum bag bænken blev fyldt op med store gennemsigtige fitnessbolde, der kunne flyttes rundt i rummet og bruges til siddepladser. Boldene stod ikontrast til de tunge og kantede rum og blev lyst op af blåt LED-lys, som var lagt under konstruktionen. Lyset blev filtre-ret gennem de transparente bolte, hvilket blødte rummet op. Indretningen fungerede således, at det for gæsterne var mu-ligt at vælge imellem den intime oplevelse af arrangementet eller den afslappende distancerende oplevelse i den perifere loungedel på boldene. Herved blev det muligt at imøde-komme både tilskuernes og aktørernes forskellige behov. Rummet blev afprøvet som undervisningslokale og legerum for børn samt foredragslokale, oplæsningsrum, workshop-plads og chill-out rum for voksne.

INSTALLATORISK / SCENOGRAFISK OPBYGNING

Den kuppelformede tvillingebunker på hjørnet af Nørre-brogade og Nørre Boulevard fungerede som lokation for performanceinstallationen B13, iscenesat af Teater Fluks. B13 tog udgangspunkt i den sidste dag i Mayaernes kalender, og en deraf følgende kritisk overgangsperiode til en ny tids-epoke. Rummene blev bygget op som et mytisk scenarium, der forenede performance, installation, sang og sanseind-tryk til et samlet udtryk – et Gesamtkunstwerk. I det instal-latoriske arbejde blev der lagt vægt på samspillet mellem bunkernes to rum. På den ene side traditionerne og de faste holdepunkter fra den svundne tid, og på den anden side drømme, ønsker og utopier om den nye tidsalder. Vogteren og Seeren. Tvillingekuplerne blev sat i scene som et tempel for disse dialektiske energier. Som gæst i bunkeren blev man budt indenfor i det midlertidige kraftcenter, der balancerede universets modsatrettede kræfter. Her var der mulighed for at interagere med kraftcenterets beboere, bidrage til den nye kalender, eller blot være til stede som en stille betragter.

DET RÅ RUM

To af de rørformede bunkere på Regenburgs Plads blev an-vendt som udstillingrum i sin rå, originale og uændrede form. Fire forskellige udstillinger fik plads her.

11

Regenburgs Plads, Litteraturen på Scenen. Foto: Svend-Åge Ekberg

Regenburgs Plads, Poetic Geometrics. Foto: Jesper Urup Ruban

Regenburgs Plads, Opholdszone. Foto: Jesper Urup Ruban

Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard Regenburgs Plads, installatorisk møbel. Foto: Annette Damgaard

12

Aarhus Lawns Tennisselskab, DIEM. Foto: Svend-Åge Ekberg

15

Læssøesgade Skole Bunkeren, Arkitektteamet. Foto Jesper Urup Ruban


Læssøesgade Skole Bunkeren, Perleplade Syndikatet. Foto A. Damgaard

Læssøesgade Skole Bunkeren, Børn af Byen. Foto Annette Damgaard


16

B13 Teater Fluks. Foto Skipper Photography




17

Tænketank - Efter Hånden ved Vibeke Rønsbo. Foto Annette Damgaard Pink Army Kontrolbunker. Foto Annette Damgaard

Under Jorden, Opgang2’s Billedspor: Foto Annette Damgaard Højere Vande ved Lisbeth Hermansen: Foto Annette Damgaard

FORMIDLINGSSTRATEGI

InfrastrukturAarhus ligger i et ådal, omkranset af byens opadstigende bakkedrag med Holme Bjerge og Skåde Bakker mod syd og Lisbjerg bakke mod Nord. Fra vest skærer Århus Å sig ind midt igennem byen, hvor den udmunder i Aarhus Bugten. Landskabets udformning med de mange lange bakkedrag og deraf følgende stejle veje, giver en infrastruktur, der gør, at det er vanskeligt at decentere kulturelle begivenheder. Folk samles i byens centrum og bevæger sig ikke gerne op ad bakke til kulturelle begivenheder i byens udkant eller i for-stæderne. En del af problematikken udmønter sig i, at Aarhus er en universitetsby med mange unge, der cykler.

Infrastrukturen centrerer sig om fire ringgadesystemer, hvoraf de to inderste indkredser hjertet af Aarhus. Den æld-ste bykerne, latinerkvarteret, ligger omkredset af Aaboule-varden, Immervad, Guldsmedegade, Klostergade og Graven, der omtrent svarer til beliggenheden af vandløbene omkring de gamle vikingevolde. Det næste ringvejssystem ligger langs fortidens byporte: Nørreport, Nørre allé, Nørregade, Vester-port, Vester Allé og Sønder Allé. Herefter følger den Indre Ringgade og den Ydre Ringvej.

Hjertet af Aarhus tiltrækker folk som en magnet, og gør en decentralisering af kulturoplevelser meget vanskelig. Men kun få af de 312 betondækningsgrave ligger i dette centrale

kernepunkt. Valget faldt derfor på betondækningsgrave, der ligger indenfor den indre ringgade, der omkranser Aarhus C. Ikke desto mindre ville udvalget af gode bunkere have været optimeret ved at inddrage områder, der rækker længere ud til den ydre ringvej. Men her ville afstanden mellem de valgte bunkerlokationer have været for stor og logistisk besværlig.

RisskovVejlby

Skejby

Tilst

Brabrand

GellerupÅbyhøj

Hasle

VibyStautrup

Højbjerg

Hasselager

Tranbjerg

Holme

Aarhus C

Gren

aa

Randers

Viborg

Silkeborg

Skanderborg

Odd

er

FormidlingI formidlingen af KULTUR BUNKER kalkulerede vi med tre pro-blemstillinger: 1) begrænset økonomi, 2)bunkernes ucentrale beliggenhed, 3) publikums begrænsning på max. 15 personer pr. bunker.

Med dette for øje blev en massiv og omkostningsfuld mar-kedsføring fravalgt, hvilket i sig selv hindrede et alt for stort tilløb til arrangementer med begrænset plads. Alternativt faldt valget på en markedsføring gennem de sociale medier, flyers og plakater i lokalområderne og til cyklister samt pres-semeddelelser til offentlige medier. Den målrettede formid-ling til lokalbefolkningen i de specifikke områder viste sig at være en positiv løsning i forhold til bunkernes decentrale beliggenhed. Samtidig skabte formidlingen på de virale-/so-ciale platforme en passende blabla-efekt: ”har du hørt at….”.

65 - 95 years40.34813 % 0 - 19 years

69.39822 %

20 - 40 years114.62436 %

40 - 65 years91.956 29 %

Befolkningstal i Aarhus : 316.326

18

PROGRAM OG STATISTIK

19

ProgramSTED → DIEM: Aarhus Lawn Tennis Selskab Teater Fluks: Nørre Boulevard LIPS: Regenburgs Plads ´Pink Army: Regenburgs PladsMandag 23.sept.Tirsdag 24.sept.Onsdag 25.sept. 11.00 - 19.00: LydinstallationTorsdag 26.sept. 11.00 - 19.00: LydinstallationFredag 27.sept. 11.00 - 19.00: LydinstallationLørdag 28.sept. 11.00 - 19.00: LydinstallationSøndag 29.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army KontrolbunkerMandag 30.sept. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army KontrolbunkerTirsdag 1. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Onsdag 2. okt.

11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Torsdag 3. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army KontrolbunkerFredag 4. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army KontrolbunkerLørdag 5. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army KontrolbunkerSøndag 6. okt. 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Mandag 7. okt.

20.00: Kati LinekPhaedrusIsaktelefon

Vand: 19.00 -23.00: 11.00 - 19.00: Lydinstallation 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Tirsdag 8. okt.

20.00: Christian TronhjemGöranTesla Coil Brain Beebop

11.00 - 19.00: Lydinstallation19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads Mygind og Olga Ravn.

11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Onsdag 9. okt.

20.00: DögenigtSebastian EdinZack ChristNatal & Milan Zaks

Mælk: 19.00 -23.00 11.00 - 19.00: Lydinstallation19.00 + 21.00 : oplæsning af Bjørn Rasmussen, Mads Mygind og Olga Ravn.


Torsdag 10. okt.

Kl. 20.00: Mads EngellNicole PedersenSimon R.Christensen & Xiaogang ZengFilip Ja

11.00 - 19.00: Lydinstallation19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics”


Fredag 11. okt.

Kl. 20.00: §tasisAndrew Dorman Olga SzymulaThomas Wernberg

Blod: 19.00 - 01.00 19.00 - 21.00: ”Poetric Geometrics” 11.00 - 19.00: Pink Army Kontrolbunker

Open Call-bunker: Læssøesgade Skole14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden”14.00 – 17.00: ”Tænketanken: Efter Hånden”17.00 – 20.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 16.00 - 18.00: Bunker construction11.00 - 14.00: ”Tænketanken: Efter Hånden” 16.00 - 18.00: Bunker construction

10.00 - 11.00: Nat. Hist. Museum: School Children10.00 - 11.00: Nat. Hist. Museum: School Children13.00 - 14.00: Nat. Hist. Museum: School Children16.00 - 18.00: Bunkerindretning

16.00 - 18.00: Bunker construction19.00 – 21.00: Take Away Artmuseum13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum13.00 – 17.00 Take Away Artmuseum16.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 20.00: Nat. Hist. Museum: Animals down 20.00 – 21.00: Børn af Byen

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 19.00 - 22.00: PerlepladeSyndikatet

15.00 -18.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 18.00 – 19.00: Besættelsesmuseet19.00 – 20.00: Daniel Boysen – reading

15.00 -22.00: UNEDER JORDEN Opgang2s Billedspor 18.00 – 19.00: The Occupation Museum19.00 – 20.00: Food in Bunker20.00 – 21.00: Daniel Boysen

KONKLUSION OG VIDERE FORLØB

Afprøvningen under KULTUR BUKER har vist at byens beton-dækningsgrave har et mangfoldigt potentiale for midlertidige events. Rummene er anvendelige til en bred vifte af kultur-arrangementer såvel som til sociale møderum, rum for leg og læring for børn og mange flere endnu uprøvede formål.

Udfordringen ligger først og fremmest i rummenes fysiske til-stand, dernæst i publikumsbegrænsningen og sidst men ikke mindst i de vilkår, der er i tilfælde af katastrofemeldinger, som betyder, at man skal rømme rummene med kort varsel, men med dette for øje er mulighederne så afgjort gode og bør i høj grad inddrages som en del af byens identitet.

KULTUR BUNKER har foreløbig affødt en øget interesse for at anvende bunkerne til forskelligartede formål. Dels har Skræn-ten, der fungerer som SFO for børnene på Læssøesgade Skole nu lejet den kuppelformede betondækningsgrav på skolen til brug for leg og læring. En bunker ved IT-parken i Aarhus vil fremover fungere som galleri under navnet BUNKTYM Gallery Space, og dertil kommer at har Arkitektskolen Aarhus iværksat et studieforløb omkring byens betondækningsgrave og deres mulige anvendelse. Dertil kommer at to teatergrup-per har rettet henvendelse angående mulig brug af bunkere som scene.

Det videre forløbForeningen Skjulte Steder har i gennem de sidste fire år samarbejdet med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017. KULTUR BUNKER er et de strategiske projekter, der afvik-les og udvikles i årene op til 2017. Tanken er, at projektet skal sprede ringe i vandet og forplante sig lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, hvorved stafetten gives videre til næste frontløber. Foreningen Skjulte Steders rolle vil frem over være at inspirere, knytte bånd og dele viden om nye bunkerprojekter i Danmark og Europa på baggrund af den erfaring, vi har draget og med samarbejde for øje.

Det vil derfor være relevant at kaste et blik på, hvad der rører sig, og hvad der har rørt sig på national og europæisk plan.

20

PR Statistik

Web og sociale medierISSUU.com Program KULTUR BUNKER

ISSUU.com Program DIEM

aarhus2017.dk 31.01 13 Penge til underjordisk kunst

aarhus2017.dk 23. 09.13 Kom med på opdagelse under Aarhus

facebook.com/skjulte.steder 4900 venner

Facebookside,Why Aarhus 4430 venner

Facebookside,PerlePlade Syndikatet 2090 venner

Facebookside, Århus Artillery 2040 venner

Facebook Gruppe, KULTUR BUNKER 1500 medlemmer

Facebook Begivenhed, KULTUR BUNKER 4900 inviterede

Facebook Gruppe, Institut for X 1500 medlemmer

Facebook Gruppe, Godsbanen 1900 medlemmer

Facebook Gruppe, Frontløberne 830 medlemmer

Lukket Facebook Gruppe, Dramaturgi AU 570 medlemmer

Facebook Gruppe, InterCulturClub 1250 medlemmer

Facebook Gruppe, Livet på Trøjborg 45 medlemmer

Facebook Gruppe, Visit Aarhus 26 medlemmer

Fanside, This is why I <3 Aarhus 6030 likes

Fanside, Aarhus 2017 8500 likes

Fanside, Vi der cykler i Århus 2975 likes

Dænking 20 kanalerNetværkAarhus Billedkunstcenter

Aarhus Litteraturcenter

Aarhus Scenekunstcenter

Litteraturen på Scenen Netværk og facebook

DIEM Netværk og Program

Teater Fluks Netværk, facebook, flyers

Arkitekt Skolen bla-bla-bla viral formidling

I alt 7 netværkssteder +

MedieomtaleJyllandsposten 24.02. 13 Byens bunkere åbnes for musik.., Louise Bull Nyvang

Aarhus Onsdag 18.09. 13 Tag med børnene på underjordisk rejse

Aarhus Stiftstidende 21.09.13

Jyllands Posten 21.09.13 Kom med under jorden, Signe Haahr Lindegaard

P4 Østjylland 23.09.13 P4 Morgen, Anja Thordal

TV2 Teen Teen TV om KULTUR BUNKER

VINK 23.09.13 Oplev Aarhus under jorden, Lisa Larsen

Jyllandsposten 02.10.13 Om Morten DD og børn i bunker

VINK 9.10.13 Musik under jorden, Lisa Larsen

Politiken 11. 10. 13 I Byen, Emma Oehlenschläger Tv2 Teen Reportage

TV2 Østjylland 21.11.13 Reportage, Jakob Kryger

Dækning 13 kanalerLokalformidlingBunkeren Nørreboulevard/NørrebrogadeNobelparken nær Nørreboulevaed bunkeren 40 Plakater

Kommunehospitalets Patient Hotel 1 Plakater

Aarhus Lawns Tennis SelskabKlubhuset og Kantinen 4 plakater

Læssøesgade SkoleBoligkvarteret omkring Læssøesgade Skole 150 Flyers

Skolens intranet

Regenburgs PladsBoligkvarteret omkring Regenburgs Plads 100 flyers + 6 plakater

Kulturinstitutioner i øvrigt 48 Plakater

Cykelrute i Cykelkurve 700 Flyers

Ialt 100 plakater + 950 flyersGuidet tur og omvisning4 guidede ture for internationale studerende 200 studerende5.c fra Gammelgaardsskolen 20 elever og lærere

Ialt 220 folk

BesøgstalHver bunker kan max. Kapere 15 personer ad gangen. DIEM 5 aftener á 3 koncerter ca. 35 pr aften 175

Teater Flux 3 dage ca. 30 pr. dag/aften 90

Lysinstallation: Litteraturen på Scenen 16 dage ca 12 pr. dag 188

Litteraturen på Scenen 2 aftener ca. 25 pr. aften 50

Poetic Geometric 2 aftener ca. 60 pr. aften 120

Tænketanken: Efter Hånden, Vibeke Rønsbo 4. dage ca 10 pr. dag 40

Take Away Art Museum, Lisbeth Hermansen3 dage ca 10 pr. dag 30

Opgang2 billedspor 5 dage ca 10 pr. dag 50

Pink Army kontrolbunker 13 dage ca 10 pr. dag 130

Naturhistorisk Museum – ”Dyr i Dybet” /Børn3 skoletimer ca 15 pr time 45

Børn af Byen 1. aften 15 personer 15

PerlepladeSyndikatet 1. aften 20 personer 20

Besættelsesmuseet + mad i bunker 2 aftener ca. 15 pr aften 30

Daniel Boysen oplæsning 2 aftener ca 3 pr. aften 6

Guided tur med internationale studerende 4 dage 50 pr. tur 2005.c fra Gammelgaardsskolen 1 formiddag 20 elever og lærer 20

Samlede besøg 19 dage ca. 1209

20°0'0"W30°0'0"W40°0'0"W

10°0'0"W

10°0'0"W

0°0'0"

0°0'0"

10°0'0"E

10°0'0"E 20°0'0"E

20°0'0"E

30°0'0"E

30°0'0"E

40°0'0"E

40°0'0"E

50°0'0"E 60°0'0"E 70°0'0"E

30°0

'0"N

40°0

'0"N

40°0

'0"N

50°0

'0"N

50°0

'0"N

60°0

'0"N

60°0

'0"N

30°0

'0"N

0 250 500125 Kilometers

0 250 500125 Miles

San Sebastian

Chalon-sur-Saône

Valladolid

Vanaria Reale

Pristina

Graz Budapest

Košice

Prag

HelsinkiBergen

Bury

Murcia

NeerpeltSaint-Josse-ten-Noode

Mons

Glasgow

Norwich

Rotterdam Berlin

KøbenhavnAarhus

Tallin

Riga

Vilnius

WarszawaWrocław

Wien

Pécs

Zagreb

Sofia

Rennes

Saint-Barthélemy-d’Anjou

Terschelling

Skotland

Baden-Württemberg

Flandern

Lombardiet

Nord-pas de calais

Sotteville de rouen

Region Midtjylland

Cantalonien

Rhône-Alpes

Tampere

Umeå

Paphos

ECoC - european capital of cultureENCC - european network og cultural centersIn Situ - european network for artisticcreation in public spaceDistricts of Creativity


Rapporten sendes ud til mange Europæiske netværk her i balndt nedenstående:

21

DEN EUROPÆISKE DIMENSIONI dette afsnit sættes der fokus på et udvalg af tiltag , hvor for-skellige bunkertyper har været anvendt til kulturelle formål.

FIRE STORE BESKYTTELSESRUM

Bunkr Parukářka - underground musikklubVed indgangen til parken fra Olšanského i Prag ligger et kom-plekst bunkersystem bygget i 1950’erne. Bunkersystemet er en såkaldt ”fallout shelter” - et lukket rum, specielt designet til at beskytte borgerne fra radioaktivt nedfald som følge af en atomeksplosion under Den Kolde Krig. ”Bunkr Parukářka“ kan rumme cirka 2.500 personer og er forbundet til et metro-system. Systemet har indgange fra forskellige punkter. Dele af komplekset er stadig klar til brug i tilfælde af livstruende situationer, mens en tiendedel af systemet er forpagtet ud og fungerer som musikklub, klatrevæg og museum. Endvidere er der lagerlokaler og en Radiokommunikations station for nødmeddelelser, som blev brugt i 1968.

Bunker Berlin - fra undergrund til eliteReichsbahnbunker i Berlin Mitte er et Luft beskyttelsesrum (Air-raid shelter) bygget i 1943 af det nazistiske Tyskland, der fungerede som sikringsrum ca. 3.000 Reichsbahn togpas-sagerer. Bygningen areal er på 1000 m² og er 18 meter høj og væggene er op til to meter tykke. Der er 120 værelser på fem etager. I maj 1945 indtog den Røde Hær bygningen og omdannede den til en fangelejr, men fra 1949 blev bunke-ren brugt til opbevaring af tekstiler og senere som lager for tropisk frugt. I sommeren 1992 blev stedet omdannet til verdens hårdeste hardcore techno klub, hvor Gabba , hård trance , house og breakbeat blev afholdt på fire etager . Efter et par razziaer i 1995 lukkede klubben, og efterfølgende reduceres kulturtiltagene til uregelmæssige begivenheder. En af disse var nytårsaftensfesten ”The Last Days of Saigon”, der blev forbudt, men alligevel fandt sted. Et andet arrangement af helt anden karakter var Die große Schau der Erotik: 1. Berliner ”Sexperimenta” 1995.

I 2003 købte Christian Boros bygningen til sin private samling

af moderne kunst: ”Samlung Boros”. Bygningen blev efterfølgende transformeret af arkitekterne REALARCHITEKTUR til et 320 m2 kvadratmeter udstillingsrum med et 450 m2 pent-house på taget. Renoveringsarbejdet blev færdigt i 2007, og den første udstilling åbnede i 2008 med værker af bl.a. Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset. I 2012 åbnede ”Sammlung Boros # 2 med 130 værker af 23 kunstnere.

X-BunkerEn dansk pendant til ”Samlung Boros”, men i langt mindre størrelsesorden er X-Bunker, der administreres af Sønder-borg Kunstråd. I en gammel jernbanetunnel indrettede man i 1960’erne et koldkrigstids beskyttelsesrum med to store rum på hhv. 10 x 20 m og 10 x 16 meter. Højden er 5 meter på det højeste punkt i tunnelen. Rummene har i en periode været omdannet til udstillingsrum for alternative og eksperimen-terende udstillinger af høj faglig standard. Udstillingerne tog sigte på at bryde konventionerne og den sædvanlige opfat-telse af, hvad et udstillings rum er og hvordan det kan bruges, og havde et særligt fokus på tysk og dansk samtidskunst. Grundet indbrud og problemer med sikring af rummene, står X-Bunker på ”standby”.

Gurrebunkeren I Krogenberg Hegn ved Gurre, Nordsjælland ligger Danmarks første atomsikrede regeringenbunker fra den Kolde Krig. Den blev bygget fra 1958 til 1961 og var beregnet til at huse rege-ringen og regenten (Frederik IX) i tilfælde af angreb. Bunke-ren blev bygget fra 1958 til 1961 og rummer 670 m2 på to etager og sikret under en 1,75 meter tyk betonmur dækket af jord, træer og planter. Anlægget kunne kun rumme 50 personer og blev hurtigt for småt. I 1970’erne blev Gurrebun-keren suppleret med et større regeringsanlæg i Østdanmark. I 1990’erne lejede Post og Telegrafvæsenet bunkeren, som blev renoveret og udsmykket af kunstneren Poul Gernes, der farvesatte vægge, døre, skabe og interiør. I 2013 blev det besluttet at nedlægge bunkeren. Dens fremtid er derfor uvis, men bunkeren gemmer stadigvæk på Poul Gernes’ kunstneri-ske udsmykninger.

20°0'0"W30°0'0"W40°0'0"W

10°0'0"W

10°0'0"W

0°0'0"

0°0'0"

10°0'0"E

10°0'0"E 20°0'0"E

20°0'0"E

30°0'0"E

30°0'0"E

40°0'0"E

40°0'0"E

50°0'0"E 60°0'0"E 70°0'0"E

30°0

'0"N

40°0

'0"N

40°0

'0"N

50°0

'0"N

50°0

'0"N

60°0

'0"N

60°0

'0"N

30°0

'0"N

0 250 500125 Kilometers

0 250 500125 Miles

San Sebastian

Chalon-sur-Saône

Valladolid

Vanaria Reale

Pristina

Graz Budapest

Košice

Prag

HelsinkiBergen

Bury

Murcia

NeerpeltSaint-Josse-ten-Noode

Mons

Glasgow

Norwich

Rotterdam Berlin

KøbenhavnAarhus

Tallin

Riga

Vilnius

WarszawaWrocław

Wien

Pécs

Zagreb

Sofia

Rennes

Saint-Barthélemy-d’Anjou

Terschelling

Skotland

Baden-Württemberg

Flandern

Lombardiet

Nord-pas de calais

Sotteville de rouen

Region Midtjylland

Cantalonien

Rhône-Alpes

Tampere

Umeå

Paphos


22

SAMLUNG BOROS: Klara Lidén. Fountain, 2011. Foto: © NOSHE

X-BUNKER: Anna Borgman. Waiting Room, 2010. Foto: A.B.X-BUNKER: Resonance Improvisation Laboratory, William Bilwa 2011Bunkr Parukářka Foto: Honza Groh

23

Reichsbahnbunker BUNKER BERLIN Foto: Wikimedia Commons

24

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel

Gurrebunkeren, Udsmykning Poul Gernes 1990. Foto:Christian Olesen Obel

ALBANIENS BETONPADDEHATTE

I tidsrummet mellem 1950 og 1985 anlagde den tidligere kommunistiske diktator i Albanien, Enver Hoxha, mere end 700.000 betonbunkere i det lille land - ca. en til hver husstand. Bunkerne skød op som betonsvampe, der blev konstrueret til at beskytte indbyggerne mod truslen om en invasion fra udlandet. Angrebene kom dog aldrig, og bun-kerne ligger nu som fysiske minder om den kolde krig.

Enkelte af de små betonpaddehatte er i dag omdannet til butikker og salgssteder, mens andre bruges af bønder til opbevaring af redskaber og til dyr.

Bed & BunkerBED & BUNKER var et projekt baseret på en diplomafhand-ling skrevet af den albanske Dipl.-Ing. Iva Shtrepi, da hun studerede interiørdesign på FH Mainz i Tyskland. Forsknings-projektet udviklede sig til et samarbejdsprojekt med stude-rende fra FH Mainz og POLIS Tirana Universitet, Albanien og tog udgangspunkt i at udvikle en prototype på, hvordan bun-kerme kunne omskabes til indkvarterineg og overnatning for turister langs en sti på tværs af landet fra bjergene til kysten.

Den første prototype blev bygget i september 2012 i Lezhe, Tale i Albania med planlagt åbning d. 21. september 2012. Umiddelbart før åbningen blev projektet lukket ned af staten uvis af hvilke grunde. Den indrettede bunker er i øjeblik-ket hverken tilgængelig eller anvendelige som oprindeligt planlagt.

25

Betonpaddehat, Albanien. Foto: Bed & Bunker

26

Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker

Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker Bed & Bunker. Foto: Bed & Bunker

FORSVARSBUNKERE - ATLANTERVOLDEN

I forbindelse med 2. verdenskrig lagde tyskerne en ”jern-kæde” af fæstninger, en såkaldt Atlantervold, der strækker sig fra det nordligste Norge til sydspidsen af Frankrig og er ca. 4800 km lang. Atlantervolden skulle forsvare det tysk besatte Europa fra en allieret invasion fra England. Batterierne blev omringet af svært bevæbnede jernarmerede betonbunkere.

Atlantervolden i dagBunkerne ligger i dag kastet rundt hulter til bulter langs den Europæiske kyststrækning, som følge af naturens stærke kræfter. Dertil kommer at bunkere, der i 1972 stod ca. 100 m. fra kysten, nu står et godt stykke ude i vandet som følge af erosion og derfor om føje år vil forsvinde på havets bund. Nogle er så medtagende at kystdirektoratet i Danmark, har valgt at fjerne de farligste. I 2003 anslog Trafikministeriet, at det dengang ville koste ca. 50.000.000 kr. at fjerne alle syn-lige bunkere fra danske kyster. Endvidere er man mere eller mindre nået til den erkendelse, at de tyske bunkere spiller en rolle i kulturarvsøjemed. Skov- og Naturstyrelsen har derfor pålagt sig at tjekke med Kulturmindestyrelsen inden der gives tilladelse til at fjerne en bunker.

SAMTIDENS KULTUREt spørgsmål der rejser sig er, hvor længe bunkerne bliver stående og i hvilke kulturelle sammenhænge kan de indgå? Her er kreativ tænkning en nødvendighed. Dels er rummene tilsandede, og dels bevæger de sig stille og roligt ud mod havets bund. Flere kunstnere har dog haft fokus på dissegamle betonkonstruktioner. Her skal nævnes tre markante danske projekter med hvert sit udgangspunkt:

1. LINJEN-LYSET og FREDSSKULPTUR 1995Et af de største og mest markante kunstprojekter i Danmark, med fokus på Atlantervolden er Elle-Mie Ejdrup Hansens Fredsskulptur 1995. Projektet tog sin begyndelse i 1990 og blev afviklet i anledningen af 50 året for Danmarks befrielse d. 4. maj 1995 og som optakt til ECoC 1996. Værket bestod af en lyslinje, et stykke musik, en udstillingsrække med 22 kunstnere samt dokumentation. Elle-Mie Ejdrups eget værk LINJEN LYSET bestod af en linje af laserlys, der forbandt Dan-mark med den gamle besættelsesmagt Tyskland som et sym-bol på fred såvel som en bevidstgørelse om krigens fordums tilstedeværelse. Lyslinjen strakte sig fra Danmarks nordligste punkt, Skagen, til den tyske ø Sylt. Den over 530 km lange lyslinje kædede samtidig de mange synlige bunkere, der lig-ger langs strækningen, sammen. Linjen blev understøttet af en musiskkomposition skrevet af komponisten Palle Mikkelborg. Kompositionen involverede ca. 1000 musikere fra både den klassiske og moderne scene. Langs kyststrækningen deltog 22 kunstnere fra de lande, der var involveret i 2. Verdenskrig. Flere kunstnere havde bunkere som omdrejningspunkt.

(Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER *Bunker Motel/Emergency Womb af Nobuho Nagasawa, *Earth/Sky/Peace af Geoffrey Hendricks, *Nothing in sight af Jean Clare-boudt og *Krijn Giezen. Se også: http://ejdruphansen.dk/peace-sculpture/ og http://ejdruphansen.dk/line-light-sketches/)

2. THE BUNKER SECRET 1995I 1994 stiftede en gruppe Københavnske kunstnere og teore-tikere THE BUNKER SECRET SOCIETY. Den 24. november 1995 forseglede gruppen en hemmelig installation i et rum i en bunker ved Hirtshals i Nordjylland. The Bunker Secret blev lukket 50 år efter den tyske besættelses ophør og vil først

blive åbnet igen, når endnu 50 år er forløbet, dvs. i år 2045. Det er muligt at komme ind i bunkeren og se det forseglede kammers dør og fornemme tidens gang på det opstillede digitaldisplay, der viser hvor mange år, dage, timer, minutter og sekunder der er tilbage før hemmeligheden afsløres. En fuldstændig dokumentation for værkets baggrund og tilbli-velse er tilgængelig på http://www.bunkersecretsite.org/

3. BUNKER LOVEMed fokus på at bevare de gamle bunkere langs den euro-pæiske vestkyst har en gruppe nordjyske kunstnere dannet foreningen BunkerLove. Formålet er at belyse efterladen-skaberne fra krigens slagmark ved at transformere dem til symboler på fred, intentionalitet, kollektivisme og bæredyg-tighed. Bunkernens funktion og anvendelse afprøves bredt ved hjælp af både kunstnerisk og lokal forankring. Den første BunkerLove Festival blev skudt af rampen i 2012 i Furreby ved Løkken og blev fulgt op i 2013 af tre festivaldage i henholdsvis Hirtshals, Grønhøj og Furreby. Arrangementerne involverer et bredt spektrum af kunstgenre og afvikles ikke kun i eller på bunkerne, men også i den omkringliggende natur.

(Se eksempler på værker under afsnittet FOKUS PÅ VÆRKER: *Inversion af Christian Skjødt, *Cottage for Yemanja af Inge Tranter). se også:http://bunkerlove.dk/

27

FOKUS PÅ VÆRKER

Der er i store træk fire overordnede metoder til brug af kystens forsvarsbunkere. Man kan arbejde med 1)Interiør 2)Eksteriør 3)Scene/Kulisse 4) Dekonstruktion. Her skal nævnes nogle eksem-pler.

INTRRIØR - DET INDRE RUM

*Bunker Motel/Emergency Womb af japanske Nobuho Nagasa-wa tog udgangspunkt i en af Thyborønfæstningens 106 bunkere til forsvar af indsejlingen til Limfjorden. Nobuho Nagasawa om-dannede bunkeren til et fiktivt kærlighedsmotel. Motellet blev møbleret med hærens senge samt puder og tæpper fremstillet af militære poser fyldt med sand og sukker. Sukkeret henviser til legenden om lokale fiskere, der blandede sukker i beton for at reducere styrken af bunkerens struktur. Lokale børn støbte 500 gipsæg svarende til det omtrentlige antal af æg en kvinde frigiver i hendes reproduktive liv. Æggene blev lagt ind i motellet som symbol på fødsel og fornyelse versus krigens traumatiske handlinger.

* I en Regelbau bunker Fl277 på Furreby strand bidrog Lydkunst-ner og komponist Christian Skjødt med en soldreven lydinstalla-tion med titel Inversion. Ved hjælp af solfangere placeretpå stranden og forbundet til kasser inde i bunkeren, der var udstyret med analoge elektroniske kredsløb og en højttaler, fik man lejlighed til at opleve solenergien som en hørlig og stadigt skiftende frekvens. Det monotone og skiftende lydbillede i samspil med bunkerens egen akustik affødte en erindring om tid og rum.

*Cottage for Yemanja udført af Inge Tranter i Hirtshals bunker-anlæg skulle ses som en hyldest til den Brasilianske søfarts-

nation gudinde Yemanja. Værket bestod af en blomsterbe-plantning i både rum og på trappe. Det overordnede koncept i værkets fremtoning refererede til magtens skrøbelighed ogforgængelighed over for naturens evne til at skabe forandring.Bunkernes bastante arkitektur bevidner om et forsøg på at styre mennesker og natur, mens værkets blomstervælde for en tid synes at skubbe historien til side og give fornyet energi.

EKSTERIØR - DE YDRE RAMMER

*Earth/Sky/Peace af den amerikanske FLUXUS-kunstner Geof-frey Hendricks tog udgangspunkt I to bunkere på toppen af Bovbjergs 41 m høje lerklint. Den ene bunkers topkonstruktion rejser sig frit mod himmelen og blev malet blå med på skriften: HVORNÅR BLIVER DENNE BUNKER ET MED HIMLEN. Den anden bunker ligger gemt i en græsbeklædt jordvold og bibeholdt sin oprindelige betongrå jordfarve med påskriften: HVORNÅR BLIVER DENNE BUNKER ET MED JORDEN. Med meget få virke-midler og fik Geoffrey Hendricks sat bunkernes tilstedeværelse i landskabet i relief, som en historisk levning, der om føje år vil forsvinde og måske blive genstand for fremtidens arkæologer.

*Nothing in sight – intet i syne – var titlen på den franske kunst-ner Jean Clareboudts værk på stranden ved Vigsø nær Hanst-holm. Ved hjælp af flagstænger monteret til en række bunkere markerede han tidsforløbet, der, som han formulerer det, har efterladt spor af horisontale og vertikale linjer i opløsning. Den kraftige vestenvind frembragte vibrationer i flagstængerne, der med bittesmå bevægelser gjorde vindens magt synlig og hørlig - en kraft, der redefinerer stranden i et forløb på 50 år og fortsat gør det.

SCENE/KULISSE

De store betonkolosser kan i mange tilfælde være formfuld-endte kulisser eller scener for musikarrangementer, perfor-mances eller taler og foredrag, hvilket har været afprøvet under BunkerLove Festivalen i både 2012 og 2013.

DEKONSTRUKTION

* I forbindelse med Peace Sculpture 1995 ønskede den hol-lanske kunstner Krijn Giezen, at sætte fokus på kystbunker-nes forsvarsmæssige funktion. Hans idé gik ud på at sprænge en gammel forfalden forsvarsbunker i småstykker og støbe resterne ind i fire tonstunge betonklodser, hvis nye funktion ville være at beskytte kysten mod erosion. Blokkene skulle dateres 5-MAJ - 1995 og indgå i kystsikringen. Desværre blev der ikke givet tilladelse til sprængningen.

For foden af en bakke ved en sø nær Diefdijk i Holland ligger BUNKER 599. I 2010 blev bunkeren omdannet til et monu-mentalt kunstværk af Rietveld landskab og Atelier de Lyon. Ved at fjerne en del af betonkonstruktionen og føre en trappe igennem klodsen og ud i den nærliggende sø, har man skabt en milepæl, der får det historiske bygningsværk til at fremtone stærkt i landskabet. Den nye konstruktion afslører bygningens indre rum, hvilket forstærker den geometriske aflæsning og oplevelse. Bunkeren var i funktion mellem 1885 og 1940 og er en del af Den Hollandske vandlinje, der blev anlagt i det 17. århundrede for at beskytte byenerne Muiden, Utrecht, Vreeswijk og Gorinchem. I 1815 blev vandlinjen moderniseret og udbygget med et stort antal bunkere.

28

Fredsskulptur 1995 LINJEN LYSET, Elle-Mie Ejdrup 1995. Foto. E-M. Ejdrup

Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa

Fredsskulptur 1995: Bunker Motel af Nobuho Nagasawa

Fredsskulptur 1995: arth/Sky/Peace af Geoffrey Hendricks

Fredsskulptur 1995: Nothing in sight af Jean Clareboudt

Bunker Love 2013 Cottage for Yemanja af Inge Tranter. Foto: Chris Brock

Bunker Love 2013: , Inge Tranter og Michael Richardt Petersen. Foto: Chris Brock

Bunker Love 2013: , Inversion af Christian Skjødt. Foto: Chris Brock Bunker Love 2012 DJ Siri Bunker Love Scene

30

BUNKER 599, Diefdijk i Holland 2010. Foto: Atelier de Lyon

EN KONTROLBUNKER

En nedlagt kontrolbunker fra 2. Verdenskrig, beliggende i Ringkøbing, blev i forbindelse med FREDSSKULPTUR 1995 anvendt af projektets hovedkraft, kunstner og kurator Elle-Mie Ejdrup Hansen, til kunstinstallationen ”Det indre rum – Det ydre rum”.

Installationen forholdt sig til bunkerens oprindelige funktion som lukket rum for modtagelse og udsending af informationer fra den ydre omverden, men med fredsskulpturen LINJEN LY-SET som omdrejningspunkt. Bunkeren blev indtil 1995 anvendt af civilforsvaret, hvis interiør indgik som en del af installatio-nen og bevirkede en følelse af autenticitet, når en parlamen-tarisk debat om laserlinjen, et interview med hastighedens teoretiker Paul Virilio eller Palle Mikkelborgs komposition ”Soundscape” rungede ud i æteren via installerede telefonlin-jer - eller når satellitbilleder fra Karup vejrstation tikkede ud fra faxmaskinen.

En række arkiverede kort i størrelsesforholdene 1 : 25000 med optegnelser over laserlysets geografiske placeringer, såvel som kort med lokation af atlantervoldens forsvarsbunkere, var også blandt de delelementer der indgik i installationen, og på en gang pegede tilbage på bunkerens oprindelige formål som militær kontrolbunker, såvel som frem mod nye tiders brug af bunkeren i kunst og fredsøjemed.

POTENITALETDer er ingen tvivl om, at der er et stort potentiale i de mange ubrugte og forladte bunkere, hvad enten det gælder kontrol-bunkere, forsvarsbunkere eller betondækningsgrave. Spørgs-målet er, hvordan man fremadrettet kan gentænke brugen af dem, og inddrage dem som en del af et bæredygtigt samfund, som kulturelle platforme eller som dele af kunstværker i deres naturlige omgivelser. Bolden er hermed givet op til et europæ-isk samarbejdsprojekt.

32

Det indre rum – Det ydre rum, E-M Ejdrup



“Untitled”, 1995, Krijn Giezen

Kystsikring, konceptdokumentation, Krijn Giezen

Forfalden forsvarsbunker, konceptdokumentation, Krijn Giezen

HISTORISKE BILLEDER

33

Luftalarm, København 1943. Foto Erik Pedersen

Studenternat ved bunker 1970'erne Holland. Foto: ukendt oprindelse

34

KILDER OG LINKSAnvendelse af Koldkrigsbeskyttelsesrum i fredstid: Jesper Urup Ruban: Jesper Urup Ruban

Københavns Brandvæsenhttp://www.brand.kk.dk/Ydelser/Service%20og%20udlej-ning/Beskyttelsesrum/Bunkere.aspx?allowCookies=1Beredskabsstyrelsenhttps://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=51956http://brs.dk/beredskab/idk/beskyttelsesrum_sikringsrum/Pages/Beskyttelsesrumogsikringsrum.aspxBunkr Parukářkahttp://www.expats.cz/prague/article/prague-entertainment/bunkr-parukarka/Bunker Berlinhttp://www.sammlung-boros.de/bunker-berlin.htmlX-Bunkerhttp://www.xbunker.dk/velkommenGurrebunkerenhttp://www.kulturstyrelsen.dk/presse-nyt/gurrebunker-med-gerneskunst-melder-udsolgt/Bed & bunkershttp://www.bedandbunker.org/http://196plus.com/tag/iva-shtrepi/Fredsskulptur1995http://ejdruphansen.dk/peace-sculpture/ The Bunker Secrethttp://www.bunkersecretsite.org/ BunkerLovehttp://bunkerlove.dk/Bunker 599http://www.archdaily.com/256984/bunker-599-rietveld-landscape-atelier-de-lyon/http://da.wikipedia.org/wiki/Den_hollandske_vandlinje

Team:Foreningen Skjulte Steder:Annette Damgaard, projektlederRasmus Malling Skov Jeppesen, Teater FluksStephan Gustin, Arkitektfirmaet Gustin A/SJesper Urup Ruban, ArkitektJette Sunesen, Aarhus Litteraturcenter

Mads Mygins, Litteraturen på ScenenJonas Bock Michelsen., Litteraturen på ScenenWayne Siegel, DIEMSøren Løngsø Knudsen, DIEM

TAK TILElever fra Arkitektskolen Aarhus• Simone Foss Brink• Marie Hvid• Julie Hjortshøj • Peter Svendsen • Johan Eg Nørgaard• Jens Vium Skaarup• Mark Konfritz Hansen• Julie Bertelsen • Martin Ulrik Jørgensen • Mathias Svarre SkovboOpen Call• Grauengaard & Hvid• Vibeke Nørgaard Rønsbo• Lisbeth Hermansen• Opgang2s Billedspor• Pink Army• Naturhistorisk Museum• Børn af Byen• Perleplade Syndikatet• Besættelsesmuseet• Daniel boysen• Marlene B. B. Andersen ØvrigeThorbjørn Jørgensen, Aarhus BrandvæsenTrevor DaviesIb ChristensenRené WiborgTorlak HansenSuulut HansenPappagalloLæssøesgade SkoleAarhus Lawns Tennis SelskabRebecca Matthews Gitte JustAarhus 2017 sekretariatet

KULTUR BUNKERRapport

Tekst:Annette Damgaard, Jesper Urup Ruban,Rasmus Malling Skov Jeppesen Stephan Gustin

Layout:Annette Damgaard

ISSUU.com februar 2013

FOTOKREDITFotos og Illustrationeruden billedtekstSide 3: Annette DamgaardSide 4: Københavns BrandvæsenSide 5. Københavns BrandvæsenSide 8: Tavle: Jesper urup Ruban. Foto: A.DamgaardSide 10: Kort: Annette DamgaardSide 18: Kort: Annette DamgaardSide 20: Kort: Annette DamgaardSide 25: Tegning: Wikimedia Commons

Side 27: 1. Bundesarchiv, Wikimedia Commons2. Bundesarchiv, Wikimedia Commons3. Bundesarchiv, Wikimedia Commons4. Bundesarchiv, Wikimedia Commons5. Søndervig: Rüdiger Wölk, Wikimedia Commons6. Blåvandshug: Wartourist, wikimedia Commons7. Hirtshals: Wartourist, wikimedia Commons8. Vedersø Klit: Annette Damgaard

KOLOFON

35

STØTTET AFAarhus 2017’s UdviklingspuljeDen Tværæstetiske Pulje, Statens KunstrådKulturarrangementspuljen, Aarhus KommuneKulturudviklingspuljen, Aarhus Kommune

36

KONTAKT

Foreningen Skjulte StederNyringen 308240 RisskovDanmark

mobil: 60641816Mail: [email protected]

https://www.facebook.com/groups/363627197073801/

kultur bunker rapport

Documents