kontur 2012 region syddanmark

Kommunale nøgletal for udviklingi Region Syddanmark

ww

w.r

egio

nsyd

danm

ark.

dk/d

etgo

deliv

Regi

on s

ydda

nmaR

k 20

12

Side 2 | KONTUR 2011

INTRO

Regional Udvikling / Strategi & analyse

indhold

Bosætning / side 3BefolkningsudviklingFlyttemønstrePendlingIndkomstHuspriser

Erhvervsforhold / side 15Arbejdspladser og arbejdsstyrke VirksomhedsstørrelseErhvervsstrukturUdvikling i erhvervsstrukturIværksætteri

Uddannelse / side 25Befolkningens uddannelsesniveauDe beskæftigedes uddannelsesniveauUddannelsesforløbHvor langt er der til uddannelserne?

Klima / side 31EnergiforbrugCO2 udledning

Appendiks / side 35

Tal Til sTRaTegienStrategier og planer for fremtiden kræver viden; viden om en enkelt kommune eller 22, om de enkelte områder i regionen , om regionen som helhed og om hele landet. Der er for eksempel brug for tal, der beskriver erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, indkomstforhold og pendling.

Og den viden skal bruges. Kontur følger op på den regio-nale udviklingsplan, og samler oplysninger om regionen, der kan være vigtig baggrundsviden for kommuner og andre aktører og kan danne basis for strategier, handle-planer og projekter.

Med venlig hilsen

Kontur 2012 for Region Syddanmark er udgivet af Region Syddanmark

Redaktion: Region Syddanmark Regional Udvikling / Strategi & analyseForside: Region SyddanmarkFoto: Lasse HyldagerDesign: Mediegruppen ReklamebureauKort: KMS

KONTUR 2011 | Side 3

BOSÆTNINGBOSÆTNING


• I Syddanmark bor der 1.201.400 personer. Befolkningstallet er steget i de senere år, men det er specielt aldersgruppen 65+ år, der er blevet større og det forventes, at denne gruppe også vil blive større i fremtiden.

• Der er nettotilflytning til regionen. Det er især de 0-5 årige og de 25-40 årige, der flytter til regionen. Mange unge mellem 18 og 25 år flytter fra regionen. Der er specielt mange fra regionen, der flytter til København og Aarhus.

• Der er flere udpendlere end indpendelere i Syddanmark. Der er stor pendlertrafik mellem regionen og København, Aarhus og Hedensted Kommuner.

• Huspriserne i de syddanske kommuner ligger generelt under landsgennemsnittet. Bortset fra Odense Kommune. Det største fald i priserne skete fra 2008 til 2009, men fra 2008 til 2011 er huspriserne i Syddanmark faldet med næsten 10 procent. Dette er på niveau med prisfaldet på landsplan.


BOSÆTNING

Tabellen viser befolkningsudviklingen fra 2007 til 2012 og forventet befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 for antallet af borgere i tre aldersgrupper (i pct.).Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Figuren viser befolkningen fordelt på køn og 10 års aldersgrupper i regionen og i hele landet.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

sådan haR befolkningen udvikleT sig 2005-2012

befolkningspyRamide 2012

befolkningsudvikling foRdelT på aldeRsgRuppeR2007-2012 og 2012-2032

Mænd Kvinder

Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland

2005 = Indeks 100

Kurven viser befolkningsudviklingen fra 2005 til 2012 i de fem regioner.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

Alder

Hele landetHele landet

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

315.132

339.639

329.269

355.579

402.682

360.621

350.783

214.943

146.864

331.188

356.708

338.625

356.197

412.359

362.464

341.428

186.312

83.965

0-9 år

10-19 år

20-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-69 år

70-79 år

80+ år

99

100

101

102

103

104

105

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

0-24 år 25-64 år 65+ år

2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032 2007-2012 2012-2032

Hovedstaden 8% 9% 0% 8% 14% 42%

Sjælland 0% -15% -5% -13% 20% 44%

Syddanmark 1% -7% -3% -8% 15% 45%

Midtjylland 4% 1% -1% 1% 17% 53%

Nordjylland 0% -7% -3% -7% 14% 42%

Hele landet 4% -1% -2% -1% 16% 45%

1.201.400 indbyggere i Region Syddanmark

RSD

B01_Befolkningspyramide 10 årsintervaller 100512.xlsx

66.813

76.995

61.041

70.408

86.365

80.967

77.267

49.586

33.546

69.717

80.728

66.110

70.537

88.813

82.026

76.467

44.041

20.002

Syddanmark


BOSÆTNING

Kurven viser den forventede befolkningsudvikling fra 2012 til 2032 i de fem regioner.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

befolknings-fRemskRivning 2012-2032

Figuren giver et billede af udviklingen i flytninger til og fra regionen i perioden 2001 til 2011. Både flytninger mellem landsdele og ind- og udvandring er medregnet.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Statistik

Tabellen giver både et billede af de aktuelle flyttemønstre og et billede af udviklingen over tid. Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

flyTningeR Til og fRa Regionen

udvikling i flyTningeR 2001-2011

Tilflytning Fraflytning

Hovedstaden Sjælland

Syddanmark Midtjylland Nordjylland

2012 = Indeks 100

RSD

B04_Befolkningsfremskrivning 2012-2032 250213.xlsx

96

100

104

108

112

2012 2017 2022 2027 2032

ÅrRegion HovedstadenRegion SjællandRegion MidtjyllandRegion NordjyllandRegion Syddanmark

2001 2011 Udvikling (pct.)

Tilflytning fra andre regioner (A) 18.533 19.991 7,9

Heraf fra Hovedstadsområdet og Aarhus

6.431 6.678 3,8

Indvandrere fra udlandet (B) 10.913 11.841 8,5

Samlet tilflytning (A+B) 29.446 31.832 8,1

Fraflytning til andre regioner (C) 20.524 19.991 -2,6

Heraf til Hovedstadsområdet og Aarhus

9.006 9.811 8,9

Udvandring til udlandet (D) 8.124 8.079 -0,6

Samlet fraflytning (C+D) 28.649 28.070 -2,0

Nettotilflytning 797 3.762 -

Flytninger mellem kommuner i Syddanmark

31.671 32.149 1,5

Flytninger internt i de syddanske kommuner

135.396 123.577 -8,7

27.000

28.000

29.000

30.000

31.000

32.000

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

Samlet tilflytning Samlet fraflytning


BOSÆTNING

Figuren viser tilflyttere og fraflyttere fordelt på alder. Samtidig er nettotilflytningen vist som en kurve. Antallet er opgjort som et årligt gennemsnit af det samlede antal til- og fraflyttere i 2010 og 2011. Både indenlandske flytnin-ger og ind- og udvandring er medregnet.


hvem flyTTeR Til og fRa syddanmaRk?

neTToTilflyTning 2011

Ant

al fl

ytni

nger

Til Fra Netto

over 500 100 til 500 0 til 100 under 0 (nettofraflytning)

Nettotilflytning defineres som samlet tilflytning minus samlet fraflytning. Både flytninger mellem kommuner og ind- og udvandring er medregnet.


BOSÆTNING

RSD

B07_Hvem flytter til og fra kommunen 250213.xlsx

-2.500

-2.000

-1.500

-1.000

-500

0

500

1.000

1.500

2.000

0 år 10 år 20 år 30 år 40 år 50 år 60 år 70 år 80 år 90 år 100 år

Ant

al f

lytn

inge

r

Alder

Til Fra Netto


BOSÆTNING

Top 10 oveR TilflyTningeR

Top 10 oveR fRaflyTningeR

Tabellerne viser de kommuner uden for Syddanmark, som regionen får flest tilflyttere fra og afgiver flest fraflyttere til i perioden 2009-2011.


Fraflytters samlede indkomst (mio. kr.)

Tilflyttere samlede indkomst (mio. kr.)

Netto (mio. kr.)

Hovedstaden 2.185 2.332 147

Sjælland 1.431 1.666 235

Syddanmark 1.164 1.032 -132

Midtjylland 1.401 1.233 -168

Nordjylland 588 509 -79

hvoRdan påviRkeR flyTningeR skaTTegRundlageT?

Tabellen viser den samlede indkomst i mio. kr. for til- og fraflyttede personer i 2009-2010.

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K)

Tilflyttere 2009-2011

Andel af samt-lige tilflyttere

Aarhus 7.448 14,6%

København 7.178 14,0%

Hedensted 2.667 5,2%

Horsens 2.120 4,1%

Aalborg 2.117 4,1%

Ringkøbing-Skjern

1.862 3,6%

Herning 1.740 3,4%

Viborg 1.097 2,1%

Silkeborg 1.085 2,1%

Slagelse 1.052 2,1%Fraflyttere 2009-2011

Andel af samt-lige fraflyttere

København 11.909 19,9%

Aarhus 11.489 19,2%

Aalborg 2.520 4,2%

Hedensted 2.493 4,2%

Horsens 2.111 3,5%

Herning 1.785 3,0%

Frederiksberg 1.695 2,8%

Ringkøbing-Skjern

1.624 2,7%

Silkeborg 1.235 2,1%

Viborg 1.136 1,9%


BOSÆTNING

pendlingsmønsTRe i Regionen

Indpendlere arbejder i Region Syddanmark, men bor i en anden region. Udpendlere har bopæl i Region Syddanmark, men arbejder i en anden region. Indpendlere, der bor uden for landet, indgår ikke.


2001 2011Vækst

2001-2011

Indpendling

Antal 139.705 161.288 15,4%

I procent af antal arbejdspladser 23,5% 29,1% 5,7 pct.point

Udpendling

Antal 141.758 167.977 18,5%

I procent af antal beskæftigede borgere 23,8% 30,0% 6,2 pct.point

Nettoindpendling Totalt antal -2.053 -6.689 -

Figuren viser antal indpendlere og udpendlere i Region Syddanmark, fordelt på højest fuldført uddannelse. Uddannelseskategorierne er uden erhvervskompetencegivende uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse).


Indpendlere Udpendlere

Region Syddk

B13_Pendling fordelt på uddannelse 2011.xlsx

43.908

62.842

10.911

30.492

13.135

45.353

65.396

11.709

32.778

12.741

Uden erhv. komp.udd.

Erhvervsfaglig KVU MVU LVU

Indpendling Udpendling

pendling foRdelT på uddannelsesniveau 2011


BOSÆTNING

Figuren viser udpendling i 2001 og i 2011 til de kommuner uden for regionen, som flest pendler til. Kategorien uden for kommuner inkluderer personer, der pendler til udlandet og personer der ikke har en fast arbejdsstedsadresse.


2001 2011

Figuren viser indpendling i 2001 og i 2011 fra de kommuner uden for regionen, hvor flest indpendlere bor.


2001 2011

RSD

B15_indpendling 2001 og 2011.xlsx

5.039

3.144

2.606

1.4701.268

4.825

3.466

3.020

1.964

1.413

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

Hedensted Århus Horsens København Ringkøbing-Skjern

Ant

al p

endl

ere

2001 2011

indpendling Til syddanmaRk 2001 og 2011

RSD

B14_Udpendling 2001 og 2011.xlsx

2.962 3.025

2.232

1.801

2.954

4.639

4.202

3.0192.816

2.199

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

København Aarhus Hedensted Horsens Uden forkommunerne

Ant

al p

endl

ere

2001 2011

udpendling fRa syddanmaRk 2001 og 2011


BOSÆTNING

Kortet viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger.


indkomsT pR. indbyggeR 2009 og 2010

indkomsT pR. indbyggeR i alle landeTs kommuneR 2010

over 228.000 kr. 215.000 til 228.000 kr. under 215.000 kr.

Tabellen viser den samlede indkomst (i kr.) pr. indbygger i 2009 og 2010 for de fem regioner


OmrådeIndkomst

2009Indkomst

2010

Hovedstaden 242.502 252.885

Sjælland 220.423 226.488

Syddanmark 210.822 217.680

Midtjylland 215.974 222.570

Nordjylland 208.734 215.320

Hele landet 222.750 230.530


BOSÆTNING

Figuren viser en fordeling på indkomstniveauer for borgere i alderen 25-64 år i de fem regioner.


indkomsTfoRdeling 2010

REG SYD

B16B_Udvikling i indkomst 2005-2010.xlsx

170.000

190.000

210.000

230.000

250.000

270.000

2005 2006 2007 2008 2009 2010

Region Syddanmark

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Hele landet

udvikling i samleT indkomsT pR. indbyggeR 2005-2010

Figuren viser udviklingen i indkomst pr. indbygger fra 2005-2010 (løbende priser) i de fem regioner og i hele landet.


REG SYD

B18 Indkomstfordeling i regionerne 2010.xlsx

0% 5% 10% 15% 20% 25% 30%

0-99.999 kr.

100.000-199.999 kr.

200.000-299.999 kr.

300.000-399.999 kr.

400.000-499.999 kr.

500.000+ kr.



Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet


BOSÆTNING

Figuren viser hvilke tre kommuner i hver region, der har den største gennemsnitligepris pr. m2 for handlede parcel- og rækkehuse i 2012 t.o.m. 3. kvartal.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet

huspRiseR i RegioneRneG

ento

fte

Fred

erik

sber

g

Ru

ders

dal

Ros

kild

e

Gre

ve

Sol

rød

Ode

nse

Kol

din

g

Fred

eric

ia

Årh

us

Ska

nde

rbor

g

Odd

er

Aal

borg

Fred

erik

shav

n

Reb

ild

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

30.000

1

Tabellen viser den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i regionerne. Priserne er for parcel- og rækkehuse, som er handlet i de tre første kvartaler i 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet

Top 3 oveR huspRiseR i RegioneRne

Gennemsnitspris (kr. pr. m2)

Hovedstaden 17.816

Sjælland 9.446

Syddanmark 8.925

Midtjylland 10.385

Nordjylland 8.130

Hele landet 11.011


BOSÆTNING

Kortet viser gennemsnitligt kvadratmeterpris på handlede parcel- og rækkehuse i 2011.

Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet og Realkreditforeningen

Tabellen viser prisudviklingen i pct. for parcel- og rækkehuse (kr. pr. m2). Kilde: Region Syddanmark og Realkreditrådet

huspRiseR i alle landeTs kommuneR

udvikling i huspRiseR 2008-2011

Over landsgennemsnittet Under landsgennemsnittet,

men over gennemsnittet i Syddanmark Under gennemsnittet i Syddanmark

2008-2009 2009-2010 2010-2011 2008-2011

Assens -4,8% -1,8% -7,6% -13,7%

Billund -6,7% 2,0% -3,7% -8,3%

Esbjerg -5,1% 4,7% -2,2% -2,8%

Fanø 1,6% -3,8% -11,1% -13,1%

Fredericia -10,4% -3,0% -5,1% -17,6%

Faaborg-Midtfyn -8,6% -2,6% -4,9% -15,3%

Haderslev -4,2% -6,1% -1,3% -11,3%

Kerteminde -10,4% -3,0% 2,6% -10,8%

Kolding -8,1% 1,3% -7,1% -13,5%

Langeland -0,2% -8,4% -5,7% -13,8%

Middelfart -11,0% 5,7% -5,4% -11,0%

Nordfyns -9,2% -0,5% -5,4% -14,5%

Nyborg -2,3% 1,7% -9,8% -10,4%

Odense -9,2% 1,3% -3,9% -11,6%

Svendborg -8,5% -2,2% -6,5% -16,3%

Sønderborg -3,6% -2,6% -0,1% -6,3%

Tønder 1,8% 4,0% -8,9% -3,6%

Varde -2,4% 2,3% -7,4% -7,6%

Vejen -5,0% -6,9% -1,8% -13,1%

Vejle -5,3% -1,7% -3,3% -10,0%

Ærø 6,3% -6,9% -18,7% -19,5%

Aabenraa -4,2% 1,8% -0,5% -3,0%

Hovedstaden -15,3% 8,8% -2,4% -10,0%

Sjælland -15,0% -0,8% -6,9% -21,5%

Syddanmark -6,5% -0,3% -4,4% -10,9%

Midtjylland -5,7% 1,7% -2,8% -6,7%

Nordjylland -1,3% 2,6% -5,2% -3,9%

Hele landet -10,2% 3,0% -3,9% -11,1%


BOSÆTNING


ERHVERVSFORHOLDERHVERVSFORHOLD

ERHVERV$-FORHOLD


• I Syddanmark er der 88 arbejdspladser pr. 100 indbyggere

(25-64 år) og i alt 553.472 arbejdspladser.

• I Syddanmark er den private sektor specialiseret inden for

fødevarer, energi/miljø, transport, turisme, bygge/bolig og

møbler/beklædning.

• I perioden 2009-2011 har medico/sundhed haft en større

relativ vækst i antal medarbejdere end tilfældet er på

landsplan.

• Bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime ligger forholdsvis

højt i Syddanmark og kun Hovedstaden ligger højere.


ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser samtlige arbejds-pladser i de fem regioner, samt antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25-64 årige. I parentes vises antal arbejdspladser i det private.

Kilde: Region Syddanmark og Dan-

marks Statistik

Kilde: Region Syddanmark og Region Syddanmark og CVR

aRbejdspladseR i landeTs RegioneR 2011

beskæfTigede i Regionen

aRbejdspladseRpR. 100 indbyggeRe

Antal arbejdspladser pr. 100 indbyggere i aldersgruppen 25 - 64 år

87 til 179 73 til 87 0 til 73

ERHVERVSFORHOLD

Antal arbejdspladser (heraf private)

Antal arbejdspladser pr. 100 25-64 årige (heraf private)

Hovedstaden 906.224 (584.237) 98 (63)

Sjælland 322.748 (196.385) 75 (45)

Syddanmark 553.472 (363.824) 88 (58)

Midtjylland 608.658 (402.512) 92 (61)

Nordjylland 269.698 (172.580) 89 (57)

Hele landet 2.667.424 (1.724.445) 91 (59)

Antal Årsværk pr. km2 i de enkelte sogne i 2. kvartal 2012

500 til 9.000 50 til 500 0 til 50


ERHVERVSFORHOLD

adgang Til aRbejdspladseR 2012

Antal arbejdspladser indenfor en times kørsel i bil:

Farverne på kortet viser hvor mange fuldtidsarbejdspladser, der findes indenfor en times kørsel i bil fra det pågældende område. Udenlandske arbejdspladser, eksempelvis tyske, indgår ikke i opgørelsen.

Kilde: Region Syddanmark og CVR

300.000

0

600.000

900.000

Årsværk 2012Over 700.000

850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000

Årsværk 2012Under 400.000

300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000


850.000 to 900.000800.000 to 850.000750.000 to 800.000700.000 to 750.000

Årsværk 2012400.000 til 700.000

650.000 to 700.000600.000 to 650.000550.000 to 600.000500.000 to 550.000450.000 to 500.000400.000 to 450.000


300.000 to 400.000200.000 to 300.000100.000 to 200.000

0 to 100.000

Figuren viser udviklingen i antal-let af arbejdspladser i de fem regioner i perioden 2009-2011.


marks Statistik

-3,3

%

-5,2

%

-5,2

%

-5,3

%

-6,2

%

udvikling i anTal aRbejdspladseR 2009-2011


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser udviklingen i, hvor stor en andel af de 25-64 årige der hhv. er i beskæftigelse eller indgår i arbejdsstyrken (beskæftigede og ledige). Udviklingen vises for Syddanmark og hele landet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

aRbejdssTyRke og beskæfTigelse 2002-2011

Tabellen viser fordelingen af job efter arbejdsstedernes størrelse i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

viRksomhedeR 2011

And

el a

f be

folk

ning

en 2

5-6

4 å

r (%

)

Arbejdsstyrke (DK) Arbejdsstyrke

(Syddanmark)

Beskæftigelse (DK) Beskæftigelse

(Syddanmark)

RSD

E08_Arbejdsstyrke og Beskæftigelse 2002-2011, 250213.xlsx

73

75

77

79

81

2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011

And

el a

f be

folk

ning

en (

%)

Arbejdsstyrke (Region Syddanmark)Beskæftigelse (Region Syddanmark)Arbejdsstyrke (DK)Beskæftigelse (DK)

pRodukTiviTeT 2006-20112007 2008 2009 2010 2011

Hovedstaden 333 325 324 343 351

Sjælland 277 267 258 269 270

Syddanmark 288 282 278 286 290

Midtjylland 270 271 270 276 280

Nordjylland 279 274 271 272 278

Hele landet 306 299 295 306 311

Tabellen viser bruttoværditilvæksten pr. arbejdstime (i kr.) i perioden 2007-2011 for regioner og hele landet.Kilde: Region Syddanmark og Erhvervs- og Byggestyrelsen

1-9 jobs 10-19 jobs 20-49 jobs 50+ jobs Job i alt

Hovedstaden 18,3% 10,8% 16,3% 54,6% 945.200

Sjælland 26,0% 15,0% 19,3% 39,7% 336.190

Syddanmark 23,2% 14,5% 19,3% 43,0% 573.971

Midtjylland 22,0% 13,9% 19,6% 44,4% 632.903

Nordjylland 24,9% 15,0% 19,5% 40,5% 280.533

Hele landet 21,7% 13,2% 18,3% 46,8% 2.775.513


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser den socioøko-nomiske status for borgerne i alderen 25-64 år i 2011.


marks Statistik

hvad laveR de 25-64 åRige?

Selvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

Mænd Kvinder

De stiplede linier er fremskrevne tal.

Tabellen viser bruttoindkomst pr. beskæftiget borger i alderen 25-64 år. Bruttoindkomst erprimært erhvervsindkomst.


indkomsT pR. beskæfTigeT 2011Område Indkomst pr. beskæftiget (kr.)

Hovedstaden 414.114

Sjælland 379.432

Syddanmark 363.614

Midtjylland 369.164

Nordjylland 358.600

Hele landet 382.632

RSD

E09_Hvad laver de 25-64 årige 250213.xlsx

6,1

5,8

5,7

6,0

5,6

67,5

69,6

67,7

68,3

68,9

3,0

2,4

2,7

2,6

2,9

12,7

11,5

13,2

13,4

8,8

10,7

10,7

10,7

9,7

13,7

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Nordjylland

Midtjylland

Syddanmark

Sjælland

Hovedstaden

ProcentSelvstændige Lønmodtagere Arbejdsløse Pensionister Uden for arbejdsstyrken

udvikling i ledighed 2000-2017, syddanmaRk

Figuren viser ledighedsudviklingen fordelt på køn i pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland

(Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsøn-derjylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner).

Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

RegionSyd

E10_Udvikling i ledighed 250213.xlsx

0

5.000

10.000

15.000

20.000

2000 2005 2010 2015

Ant

al a

rbej

dslø

se

År

Mænd Kvinder


ERHVERVSFORHOLD

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

Figuren viser fordeling af de private arbejdspladser i Syddanmark og i hele landet, fordelt på ressourceområder.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks

Statistik bearbejdet af e-Statistik.dk

aRbejdspladseR i pRivaT og offenTlig sekToR 2011

Regionens eRhveRvssTRukTuR - den private sektor 2011

Offentlige arbejdspladser Private arbejdspladser

Hele landet

E13_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat, 250213.xlsx

942.97935%

1.724.44565%

Hele landet

Offentlige sektor Private sektor

Et ressourceområde samler de virksomheder, der indgår i samme værdikæde fra primærproducent (fra jord) via forarbejdning til salg (til bord). Det indebærer at et ressourceområde i princippet er en blanding af fire delområder (i parentes et eksempel fra ressourceområdet fødevarer):

• Primære erhverv (svineproduktion)• Fremstillingserhverv (slagterier og forarbejdning af fødevarer)• Støtteerhverv (fremstilling af foder og produktionsudstyr)• Serviceerhverv (detailhandel med salg af fødevarer)

Se appendiks, s.35, for en beskrivelse af hvert enkelt ressourceområde.

RessouRceomRådeR – hvad eR deT?

Hele landet

RSD

E13_Fordeling af arbejdspladser mellem offentlig og privat, 250213.xlsx

189.64834%

363.82466%

Syddanmark

Offentlige sektor Private sektor

RSD

E14_Erhvervsstruktur 2011 privat sektor 250213.xlsx

0 5 10 15 20 25

Fødevarer

Møbler/beklædning

Turisme

Bygge/bolig

IT/kommunikation

Transport

Energi/miljø

Medico/sundhed

Øvrige erhverv

Syddanmark Hele landet


Syddanmark


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser Syddanmarks andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet inden for hvert ressourceområde.

Den lodrette linje viser regionens samlede andel af den private fuldtidsbeskæftigelse i hele landet.


bearbejdet af e-Statistik.dk

eRhveRvsspecialiseRing 2011

udvikling i eRhveRvssTRukTuRen 2009-2011

Figuren viser udvikling i antallet af beskæf-tigede i regionen og i hele landet, dels i den private sektor fordelt på ressourceområder, dels i den samlede offentlige sektor.


bearbejdet af e-Statistik.dk

ERHVERVSFORHOLD

Tabellen viser antallet af private arbejdspladser i Syddanmark på delområder inden for ressourceområderne. Lidt specialiseret betyder, at regionens andel af landets arbejdspladser på delområdet er op til en halv gang større end regionens samlede andel af

landets arbejdspladser. For specialiserede delområder er andelen mindst en halv gang større, og for meget specialiserede delområder er andelen mindst

tre gange så stor.


lidt specialiseret specialiseret meget specialiseret

deTaljeReT eRhveRvssTRukTuR 2011

Erhvervsspecialisering:

RS

D

E15

_ Erhvervsspecialisering 2

011 2

50

213

.xlsx

21,10

0 5 10 15 20 25 30

Fødevarer

Energi/miljø

Transport

Turisme

Bygge/bolig

Møbler/beklædning

Øvrige erhverv

Medico/sundhed

IT/kommunikation

Syddanm

ark

Andel af sam

lede besæftigelse

procentRSD

E16_Udvikling i erhvervsstrukturen. 2009-2011 250213.xlsx

-20 -15 -10 -5 0 5

Medico/sundhed

Offentlige sektor

Turisme

IT/kommunikation

Fødevarer

Energi/miljø

Transport

Møbler/beklædning

Bygge/bolig

Øvrige

Alle private erhverv

procent


procent

Syddanmark Hele landetRSD

RessourceområdePrimære erhverv

Fremstillings-erhverv

Støtteerhverv Serviceerhverv I alt

Fødevarer 18.061 15.961 5.764 26.775 66.561

Møbler - 2.744 - 3.871 6.615

Beklædning - 1.639 - 8.852 10.491

Turisme - - - 15.011 15.011

Bygge/bolig 1.108 18.549 669 60.886 81.212

IT/kommunikation - 2.366 314 18.842 21.522

Transport - 5.148 - 35.368 40.516

Energi/miljø 2.443 5.828 - 6.477 14.748

Medico/sundhed - 1.595 - 11.473 13.068

Øvrige - 18.424 - 71.565 89.989

I alt 21.612 72.254 6.747 259.120 359.733

E17_Detaljeret erhvervsstruktur 2011 250213.xlsx


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser erhvervsmæssige styrker og svagheder i den private sektor i Syddanmark.Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik og e-Statistik.dk

sTyRkeR og svaghedeR

Få

Mange

Antal beskæftigede: Høj

Mellem

Lav

Vækst i beskæftigelse på landsplan 2009-2011:

bnp pR. indbyggeR 2010

Figuren viser BNP (bruttonationalprodukt) pr. indbygger i de fem regioner og i hele landet i 2010. BNP er opgjort i løbende priser.

Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik og e-Statistik.dk

Region Syddanmark figur

E18_Styrker og svagheder 2010-2011 250213.xlsx

Øvrige erhverv

Bygge/bolig

Turisme

Fødevarer

Transport

Møbler/beklædning

Energi/miljø

IT/kommunikation

Medico/sundhed

-5%

-4%

-3%

-2%

-1%

0%

1%

2%

3%

0 1 2

Væ

kst

i bes

kæft

igel

se i

kom

mun

en. 2

010

-20

11

Erhvervsspecialisering

gns. vækst i beskæftigelse i syddanmark

gns. vækst i beskæftigelse på landsplan

Svag Neutral StærkErhvervsspecialisering

kr. 2

20

.99

1

kr. 2

85

.34

8

kr. 2

91.

33

5

kr. 2

95

.05

3

kr. 3

72.3

71

kr. 3

15.6

29

Sjælland Syddanmark Nordjylland Midtjylland Hovedstaden Hele landet

BNP/indbygger


ERHVERVSFORHOLD

Figuren viser udvikling i andel nye virksomheder i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.



andel nye viRksomhedeR

nye viRksomhedeR 2001-2009

Etab

leri

ngsr

ate

Kortet viser andel nyetablerede virksomheder ud af samtlige virksomheder i 2009.

6,5 til 9,5 pct. 5,5 til 6,5 pct. 3,0 til 5,5 pct.

Nyetablerede virksomheder

Etablerings-rate

Hovedstaden 6.361 7,8%

Sjælland 2.111 6,2%

Syddanmark 2.920 6,1%

Midtjylland 3.265 6,2%

Nordjylland 1.403 6,1%

Hele landet 16.060 6,7%

anTal nye viRksomhedeR2009

Tabellen viser antal nyetablerede virksomheder og etable-ringsrate i de fem regioner og i hele landet. Etableringsrate defineres som antal nye virksomheder i procent af samtlige virksomheder.


E22_Nye virksomheders etableringsrate 2001-2009 250213.xlsx

RSD

6%

7%

8%

9%

10%

11%

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

Hele Landet Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hele landet


ERHVERVSFORHOLD

de nye viRksomhedeRs jobandel

ivæRksæTTeRi – oveRlevelse og jobvæksT

Søjlerne viser, hvor stor en andel beskæftigelsen i de nye virksomheder (etableringsår 2005-2009) udgør af den samlede beskæftigelse i den private sektor i 2011.


E23 Iværksætteri - overlevelse og jobvækst 250213.xlsx

Hovedstaden

Midtjylland

Nordjylland

Sjælland

Syddanmark

1,8

2,0

2,2

2,4

2,6

53% 54% 55% 56% 57% 58% 59% 60%

Job

skab

else

Overlevelsesandel

Overlevelsesandelen angiver, hvor stor en andel af de virksomheder, der blev etableret i 2005 og 2006, stadig eksisterer efter 5 år. Jobskabelse er gennemsnitligt antal ansatte 2010 og 2011 - 5 år efter at virksomhederne blev etableret. De stiplede linier viser landsgennemsnittet. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

RSD

E24_De nye virksomheders jobandel 250213.xlsx

8,1

%

8,1

%

8,6

%

9,1

%

9,5

%

8,6

%

Syddanmark Midtjylland Nordjylland Hovedstaden Sjælland Hele landet


UDDANNELSEUDDANNELSE


• Sammenlignet med hele landet, er der relativt mange syddanske borgere i alderen 25-64 år med en erhvervsuddannelse som den højest fuldførte uddannelse.

• 11 pct. af de beskæftigede i den private sektor og 42 pct. af de beskæftigede i den offentlige sektor har en MVU eller LVU, hvilket er lavere end landsgennemsnittet.

• De unges forventede uddannelsesniveau ligger på landsgennemsnittet med hensyn til andelen med mindst en ungdomsuddannelse. Andelen af piger med en videregående uddannelse forventes at være lidt højere end gennemsnittet for hele landet.

• 15 år efter grundskolen er der generelt en større andel af fraflyttere end tilflyttere med en MVU eller LVU i de syddanske kommuner.


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) borgere i alderen 25-64 år fordelt på højest fuldførte uddannelse. Uddannelserne er hhv. grundskole, gymnasial uddannelse, erhvervsfaglig uddannelse, KVU (kort videregående uddannelse), MVU (mellemlang videregående uddannelse) og LVU (lang videregående uddannelse). Bachelorer har tidligere været opgjort som MVU, men de indgår nu i LVU.


uddannelsesniveau 2011

De to søjlediagrammer viser andelen af højtuddannede beskæftiget på arbejdspladser i de fem regioner og hele ladet.


beskæfTigede i den pRivaTe sekToR med mvu elleR lvu 2011

beskæfTigede i den offenTlige sekToR med mvu elleR lvu 2011

Grund-skole

Gymnasial udd.

Erhvervs-udd.

KVU MVU LVU I alt - pct.

Hovedstaden 18,8 8,7 30,8 5,5 16,6 19,6 100

Sjælland 24,7 4,7 43,8 5,3 15,1 6,4 100

Syddanmark 24,5 4,8 42,5 5,4 16,3 6,6 100

Midtjylland 21,9 5,8 40,2 5,7 16,6 9,8 100

Nordjylland 25,1 4,5 43,2 4,8 15,2 7,3 100

Hele landet 22,3 6,2 38,6 5,4 16,1 11,4 100

U02_ Beskæftigede i den private sektor med MVU eller LVU 2011 250213.xlsx

RSD

10,3% 10,6% 11,3%

14,1%

25,5%

16,6%

Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landetU03_ Beskæftigede i den offentlige sektor med MVU eller LVU 2011 250213.xlsx

RDS

40,1%

41,4%

42,4%

44,5%

46,3%

43,8%

Sjælland Nordjylland Syddanmark Midtjylland Hovedstaden Hele landet


UDDANNELSE

Tabellen viser andel (i pct.) af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, der forventes at tage mindst en ungdomsuddannelse i de efter-følgende 25 år. Nationalt er målsætningen, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og 60 pct. skal tage en videre-gående uddannelse.

Kilde: Region Syddanmark og Undervisningsministeriet

de unges foRvenTede uddannelsesniveau om 25 åR

Andel med mindst en ungdomsuddannelse

Andel med videregående uddannelse

Drenge Piger Drenge Piger

Hovedstaden 85% 91% 49% 62%

Sjælland 87% 92% 43% 58%

Syddanmark 88% 92% 47% 61%

Midtjylland 90% 92% 49% 60%

Nordjylland 89% 93% 48% 60%

Hele landet 88% 92% 47% 60%

U07_udvikling i antal beskæftigede 2011-2021 250213.xlsx Syddanmark

-10.850

9.150

2.850

3.900

8.900

13.900

Uden kompetencegivende udd.

Erhvervsfaglig udd.

KVU

MVU

LVU

Alle uddannelser

Figuren viser en fremskrivning af udviklingen i antal beskæftigede fordelt på højest fuldført uddannelse fra 2011 til 2021. Figuren viser den samlede udvikling for pendlingsområderne Odense-Midtfyn (Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nordfyns, Nyborg og Odense kommuner), Sydfyn og øer (Langeland, Svendborg og Ærø kommuner), Sydvestjylland (Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde kommuner), Trekantområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle kommuner) og Østsønder-jylland (Haderslev, Sønderborg og Aabenraa kommuner). Kilde: Region Syddanmark og CRT (SAM-K og LINE)

udvikling i anTal beskæfTigede 2011-2021 syddanmaRk


UDDANNELSE

bopæl og uddannelse — 15 åR efTeR gRundskolenDe tre følgende kort viser, hvor stor en andel af de unge, der henholdsvis er blevet i kommunen, er vendt tilbage til kommunen eller er flyttet væk fra kommunen.

•Fortsat bosat i kommunen: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og som var bosat i kommunen i alle de følgende 15 år•Hjemvendte: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og flyttede væk, men igen var bosat i kommunen 15 år senere•Fraflyttere: De unge, der forlod grundskolen i kommunen i 1993-1995, og ikke var bosat i kommunen 15 år senere


Fortsat bosat i kommunen

Hjemvendte

Andel fortsat bosat i kommunen:

30 til 40 pct.

20 til 30 pct.

8 til 20 pct.

Andel, der er vendt hjem:

30 til 40 pct.

20 til 30 pct.

8 til 20 pct.


UDDANNELSE


bopæl og uddannelse — 15 åR efTeR gRundskolen

Tabellen viser andelen med mellemlang eller lang videregående uddannelse 15 år efter at de unge forlod grundskolen i 1993-1995, fordelt på bopæl.

Tilflyttere: De unge, der bor i kommunen 15 år efter, at de har forladt grundskolen i anden kommune i 1993-1995.

Kilde: Region Syddanmark og

Danmarks Statistik.

Fraflyttere

Andel, der er flyttetvæk:

30 til 40 pct.

20 til 30 pct.

8 til 20 pct.

Fortsat bosat i

kommunenHjemvendte Fraflyttere Tilflyttere

Assens 9% 31% 46% 25%

Billund 8% 28% 45% 17%

Esbjerg 23% 31% 51% 39%

Fanø 20% 26% 53% 53%

Fredericia 13% 29% 44% 34%

Faaborg-Midtfyn 5% 28% 46% 25%

Haderslev 14% 28% 45% 28%

Kerteminde 12% 25% 42% 24%

Kolding 14% 32% 46% 42%

Langeland 8% 31% 40% 23%

Middelfart 10% 28% 44% 37%

Nordfyn 9% 20% 40% 26%

Nyborg 17% 34% 42% 22%

Odense 29% 35% 44% 51%

Svendborg 16% 21% 47% 41%

Sønderborg 12% 36% 56% 39%

Tønder 9% 25% 45% 22%

Varde 16% 30% 47% 27%

Vejen 9% 27% 47% 26%

Vejle 16% 36% 48% 38%

Ærø 0% 17% 36% 37%

Aabenraa 11% 28% 49% 24%


UDDANNELSE

Kortene viser den samlede tid, det tager at rejse med offentlig trafik fra hjemadressen til uddannelsesstedet, inklusive eventuel ventetid indtil undervisningen starter. For rejser, der er tættere på uddannelsesstedet end 5 km, er der udregnet en rejsetid med hastighed på 16 km/t (anslået cykelhastighed). Data er indsamlet september 2012.

Kilde: Region Syddanmark og Rejseplanen

hvoR langT eR deR Til gymnasieRne?

hvoR langT eR deR Til de eRhveRvsfaglige uddannelseR?

Tørring

Fredericia

Vejen

Vejle

KoldingMiddelfart

Marstal

Svendborg

Nyborg

Søndersø

Odense

Glamsbjerg

Sønderborg

Haderslev

Aabenraa

Tønder

Esbjerg

Varde

Grindsted

OureFaaborg

Toftlund

Ringe

Ribe

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offenlig transport for at komme til nærmeste:

Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) Højere forberedelseseksamen (HF)

Rejsetider: 0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik

Odense

Aabenraa

Haderslev

Middelfart

Kolding

VardeFredericia

Glamsbjerg

Nyborg

Svendborg

Esbjerg

TønderSønderborg

Grindsted

Ribe

Vejen

Vejle

Kortet viser, hvor lang tid de unge skal rejse med offentlig transportfor at komme til nærmeste:

Teknisk skole

Handelsskole Øvrige

Rejsetider:

0-30 min. 30-60 min. 60-90 min. Over 90 min.

nmarks Statistik


KLIMAKLIMA


Opgørelsen af regional- og kommunalfordelt CO2-udledning er et af klimainitiativerne i Regional Udviklingsplan for Syddanmark. Yderligere materiale findes på www.detgodeliv.regionsyddanmark.dk. Her kan du finde rapporten ’Energiregnskaber’, der indeholder yderligere analyse af energiforbrug, udledning af drivhusgasser og produktion af vedvarende energi, og talbanken, hvor alle baggrundstal er gjort tilgængelige.

• I Syddanmark udgør energiforbruget i husholdninger en større andel af det samlede energiforbrug pr. indbygger end tilfældet er på landsplan.

• Regionens energiforbrug er faldet mere end tilfældet er i hele landet i perioden 2001-2010. Til gengæld er CO2-udledningen reduceret mere på landsplan end i Syddanmark.

• Regionens bidrag til CO2-udledningen er faldet i perioden 2001-2010. Primære erhverv har reduceret udledningen med 26 pct., hvilket er mere end reduktionen på landsplan.

• Husholdninger og serviceerhverv i Syddanmark benytter mere energi i 2010 end i 2001, men har reduceret CO2-udledningen.


KLIMA

Figuren viser energiforbruget i gigajoule pr. indbygger i 2010 i de fem regioner. Kilde: Region Syddanmark og Danmarks Statistik

eneRgifoRbRug i RegioneRne i 2010

Figurerne viser hvor stor en andel af energiforbruget pr. indbygger, der forbruges af henholdsvis husholdninger og erhverv i Syddanmark og hele landet i 2010.


HusholdningerErhverv

Hele landet

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 220413.xlsx

39%

61%

Hele landet

Husholdninger Erhverv i alt

Hele landet

eneRgifoRbRug pR. indbyggeR 2010

RSD

K02 Energiforbrug i regionerne 2010 220413.xlsx

166

147 141 137

113

Nordjylland Syddanmark Midtjylland Sjælland Hovedstaden

Energiforbrug pr-. indbygger

Syddanmark

K01 Energiforbrug pr. indbygger 2010 220413.xlsx

42%

58%

Syddanmark

Husholdninger Erhverv i alt

Syddanmark


KLIMA

Tabellen viser niveauet og udviklingen i erhvervslivets og husholdningernes bidrag til CO2-udledningen målt på udledning pr. indbygger.


bidRag Til co2-udledning pR. indbyggeR

Figuren viser CO2-udledning (i ton) pr. indbygger i 2010 i de fem regioner og i hele landet.


co2-udledning i RegioneRne i 2010

Udledning pr. indbygger 2010 (ton CO2)

Udvikling 2001-2010 pr. indbygger

Syddanmark Hele landet Syddanmark Hele landet

Primære erhverv 0,9 1,0 -26% -22%

Fremstilling 2,5 2,2 -28% -27%

Service 2,0 2,7 -4% -2%

Erhverv i alt 5,4 5,9 -20% -16%

Husholdninger 3,2 3,0 -15% -16%

7,0

8,3 8,3 8,6

10,8

8,6

Hovedstaden Sjælland Midtjylland Syddanmark Nordjylland Hele landet


KLIMA

Figuren viser udviklingen i energiforbrug og CO2-udledning for regionen og hele landet.


udvikling i eneRgifoRbRug og co2-udledning 2001-2010

Figuren viser udviklingen i relativt energiforbrug og CO2-udledning i regionen fra 2001 til 2010. Primære erhverv, fremstilling og service måles i henholdsvis gigajoule og ton pr. beskæftiget (25-64 år) og husholdninger som henholdsvis gigajoule og ton pr. indbygger.


eneRgifoRbRug og co2-udledning pR. beskæfTigeT — udvikling 2001-2010

co2-udledning energiforbrug

RSD

K06 Udvikling i energiforbrug og CO2 2001-2010 fordelt på sektorer 220413.xlsx

5%

4%

4%

-4%

-15%

-5%

-3%

-4%

Husholdninger

Service

Fremstilling

Primære erhverv

CO2-udledning Energiforbrug

energiforbrug (syddanmark) energiforbrug (dk)

co2-udledning (syddanmark) co2-udledning (dk)

2001 = indeks 100

RSD

K05 Udvikling i energiforbrug og CO2-udledning 2001-2010 220413.xlsx

70

80

90

100

110

2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Energiforbrug Hele landet Syddanmark CO2 Hele landet Syddanmark


FødevarerVirksomheder inden for landbrug, fiskeri og gartneri, industri-virksomheder, der forarbejder fødevarer, samt støtte-, handels- og rådgivningsvirksomheder inden for fødevaresektoren.

Møbler/beklædningProducenter af møbler, tøj, sko m.v. samt virksomheder, der designer, udvikler, markedsfører og sælger møbler eller beklædning.

TurismeVirksomheder, som udbyder produkter og aktiviteter, der knyt-ter sig til fritids- og forretningsrejser.

Bygge/boligVirksomheder, der projekterer, opfører, vedligeholder eller dri-ver bygninger, producenter af materialer og komponenter, som indgår i bygninger, samt tilknyttede handelsvirksomheder.

IT/kommunikationVirksomheder, som udvikler, producerer og distribuererprodukter og tjenesteydelser inden for IT, edb-software, tele, post, reklame og film samt grafiske virksomheder.

TransportVirksomheder, der transporterer gods og personer, handels- og rådgivningsvirksomheder i tilknytning hertil samt virksomhe-der, der producerer og vedligeholder veje, jernbaner, broer m.v.

EnergiVirksomheder, der indvinder og leverer energi- og vand-ressourcer, eller som håndterer og behandler spildprodukter samt virksomheder, der leverer anlæg, udstyr og rådgivning hertil.

Medico/sundhedVirksomheder, som producerer og forhandler lægemidler, medicoteknik m.v.

RessouRceomRådeR

APPENDIKS

Regional UdviklingDamhaven 127100 Vejle

Tal til tiden - et øjebliksbilledeHvem er vi? Hvad tjener vi? Hvordan uddanner vi os? Hvordan flytter vi rundt? Hvordan klarer virksomhederne sig?

Kort sagt: Tal til tiden. Tal med viden til alle, der er interesseret i kommunens og regionens tilstand og udvikling. Kontur er en opfølgning på Regional UdviklingsPlan, der handler om fremtiden for borgere, institutioner og virksomheder i regionen.

Se mere på www.regionsyddanmark.dk/detgodeliv

kontur 2012 region syddanmark

Documents