kontra magazine - no8 - marts

Hvordan omskoler man fodboldspillere?

DEN AFRIKANSKE DRØMTAKTISK ANALYSE: OVERLEGNE BAYERN

INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLDDET GEORGISKE SYNDIKAT

/ NO.8 / MARTS / 2013 / EN DEL AF

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

Støt det danske fodboldprojekt

Nakuru AllStars

Køb en målaktie for kun 200 DKK påwww.nakuruallstars.com/maalaktie

Vi trækker lod om en AllStars-trøje for hvert 10. mål førsteholdet scorer.

Det er tilladt at have så mange aktier man vil,og aktier kan købes igennem hele sæsonen.

Pengene går ubeskåret til vores arbejde i AllStars, der blandt andetsikrer udstyr til vores seks hold, der tæller spillere fra 8 år op til senior,

samt skolegang til de dårligst stillede.

DDu kan læse mere om AllStars på vores blog på bold.dk:http://www.bold.dk/blog/profil.php?bruger=393

SKRIBENTERPETER TRYDEMAN JESPER FRANDSEN @FRANDSEN500KLAUS NORDSTRØM @KLAUSNORDSTROMLOUISE DALSGAARD @LOUDALSGAARDKASPER KURLAND @KASPERKURLAND

REDAKTØRLASSE FROM JONASSEN

LASSE @ KONTRAMAG.DK@LASSEFROM

JOURNALISTTOBIAS MATTHIESENTOBIAS @ KONTRAMAG.DK@TOBIMATTHIESEN

GRAFIKERNICO DORFER

NICO @ KONTRAMAG.DK@NDORFER

GRAFIKERSEBASTIAN MADS BONSINGSEBASTIAN @ KONTRAMAG.DK@ SEB_BONSING

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE

INDHOLD68

30

18

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 4

INDHOLD68

30

18


1018304068

DEN AFRIKANSKE DRØMDrømmen om succes får håbefulde afrikanere til at sætte alt på ét bræt og prøve sig af i europæiske fodboldklubber. Kontra har fulgt to kenyanere i deres forsøg på at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

OMSKOLINGEksemplerne på omskolede spillere er blevet fl ere, men hvad indebærer en taktisk omskoling? Kontra har spurgt en landstræner, en tidligere klubtræner og en tidligere spil-ler, der på hver deres vis har haft erfaring med omskoling.

TAKTISK ANALYSE: OVERLEGNE BAYERN Kasper Kurland har gjort brug af data fra eye4TALENT og analyseret, hvorfor Bayern München er så skræm-mende stærke.

INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLD Kan dansk professionel fodbold lave en turn-around? Peter Trydeman, som har specialiseret sig i fodboldøkonomi, har sagt ja til at gøre os klogere på, hvad der skal til for at rette op på de røde regnskaber.

DET GEORGISKE SYNDIKAT AGF har tre georgiske spillere i truppen, men Georgien vækker næppe den store lidenskab, udover navne som Arveladze, Ketsbaia, og Kaladze sikkert dukker op i tan-kerne. Kontra allierede sig med AGF’s tre georgiere til en snak om Danmark og Georgien.

1040


Kære læsere,

Så ruller Superligabolden igen! For man-ge af os betyder forårsopstarten, at transferaktiviteterne i klubberne bliver evalueret og spillerne bliver bedømt. Den økonomiske situation i klubberne har været tydelig i dette transfervindue og derfor har Kontra allieret sig med bagmanden bag projektet Fodbold-profi t, så vi måske kan få lidt bedre overblik over, hvor slemt det egentlig står til.

Derudover betyder den manglende transferaktivitet potentielt også en masse kvaler på træningsbanerne.

For kan de nuværende spillere måske omskoles så holdet står stærkere og i så fald, hvordan griber man det an? Vi tog fat i netop den problemstilling og gen-nem samtaler med både trænere og spillere har vi i denne måned forsøgt, at give dig et indblik i, hvilke faktorer der er væsentlige ved omskoling.

Transfervinduet er vanen tro også det tidspunkt, hvor lykkeriddere fra nær og fjern tilbyder sig selv til diverse klubber. Nogle gange med urealistiske forvent-ninger til et liv i sus og dus. Faktum er dog, at de færreste klubber under top

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 6

3 i den danske 1. division knap har råd til at betale en udlænding de 17.200 om måneden, som det kræves, før en opholdstilladelse kan komme på tale. Vi fulgte to håbefulde kenyanere i de-res forsøg på, at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

Når nu vi er ved det afrikanske, så er det også værd at nævne, at du kan læse en beretning fra Sierra Leone, hvor vi med hjælp udefra, har set på et socialt fodboldprojekt i det fattige land. Simple midler skaber enorme forskelle og selvfølgelig er fodbolden den for-

enende faktor. Men der er meget mere guf i vente i denne måneds udgave af Kontra, og du slipper da heller ikke for analyser, statistik og fankultur. Kom hellere i gang med at bladre, for vi har glædet os til at vise indholdet.Det vigtigste for os er dog, at du som læser får noget ud af at læse Kontra Magazine. Vi håber stadig at blive en fast del af din fodboldhverdag.Vores indhold er skrevet til fodboldpas-sionister af fodboldpassionister.

Go´ fornøjelse,Lasse From

kan de nuværende spillere måske omskoles så

holdet står stærkere og i så fald, hvordan griber

man det an?

» »

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE

Kære læsere,

Så ruller Superligabolden igen! For man-ge af os betyder forårsopstarten, at transferaktiviteterne i klubberne bliver evalueret og spillerne bliver bedømt. Den økonomiske situation i klubberne har været tydelig i dette transfervindue og derfor har Kontra allieret sig med bagmanden bag projektet Fodbold-profi t, så vi måske kan få lidt bedre overblik over, hvor slemt det egentlig står til.

Derudover betyder den manglende transferaktivitet potentielt også en masse kvaler på træningsbanerne.

For kan de nuværende spillere måske omskoles så holdet står stærkere og i så fald, hvordan griber man det an? Vi tog fat i netop den problemstilling og gen-nem samtaler med både trænere og spillere har vi i denne måned forsøgt, at give dig et indblik i, hvilke faktorer der er væsentlige ved omskoling.

Transfervinduet er vanen tro også det tidspunkt, hvor lykkeriddere fra nær og fjern tilbyder sig selv til diverse klubber. Nogle gange med urealistiske forvent-ninger til et liv i sus og dus. Faktum er dog, at de færreste klubber under top

REDAKTØREN

KONTRAMAGAZINE REDAKTØREN REDAKTØREN KONTRAMAGAZINE 7

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Thomas Lund Hansen: …at jeg elsker CL mere end karbonader, brun sovs og kartofl er, som ellers er min livret. Mens de nationale turne-ringer i de store lande stort set er af-gjort allerede i februar, så har knald eller fald-kampene alt det, der gør fodbold fascinerende.

Lasse From: …at niveau, klasse og inter-nationale stjerner i de europæiske ligaer ikke altid kan hamle op med den glæde, som den hjemlige, vante og i nogle tilfæl-de ganske lokale fodbold kan bidrage med. Superliga, du har været savnet!

Zak Egholm: …at det er en for-midabel oplevelse at se fodbold på Galatasarays hjemmebane, Türk Telekom Arena. Sikke et stadion, sikke et publikum, sikke et inferno af galskab, fanatisme og passion.

Mette Cornelius: …i vores nye portrætserie, at den yngre ge-neration af Superliga-spillere har en del mere på hjerte, en større forståelse af, at de er i underhold-ningsbranchen, og en mindre trang til at føre sig frem i dyre biler, end jeg gik og troede.

Morten Crone: ...at det kan lade sig gøre at tabe 0-3 til Make-donien. Det vidste jeg helt ærligt ikke inden.

Niels Harrild: ...at en hel tribune på Donbass Arena i Ukraine sagtens kan optræde i bar mave, på trods af mi-nus 5 grader og kuling-kuldedis. Og i øvrigt: Bayern München har lige nu et komplet, færdigudviklet og impone-rende mandskab.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 8

JEG HAR LÆRT...Andreas Kraul: …at man godt kan

føle sig en anelse ydmyget som dansk landsholdsreporter en februaraften i Skopje. Det skete i hvert fald for mig, da de få makedonske tilskuere hånligt be-gyndte at klappe, da Danmark havde først skud på mål lidt inde i anden halv-leg – ved stillingen 3-0 til Makedonien, verdensranglistens nummer 80!

Gisle Thorsen: …at Bayern München lige nu spiller den mest underholdende form for fodbold i Europa. Langt hellere en kamp med Bayerns målsøgende spil end en med Barcelonas dræbende tiki-taka.

Jesper Simo: ...at italiensk fod-bold stadig kan noget særligt, når det kommer til taktik. AC Milan spil-lede en noget nær perfekt kamp mod FC Barcelona, og deres præstation trumfer i min verden Inters semifi nale på Camp Nou i 2010 og Chelseas 1-0-sejr over Barca på Stamford Bridge i 2012.

Tobias Matthiesen: …at man slet ikke skal afskrive, at den nu 33-årige Daniel Jensen kan gøre sig på FCK-holdet. Han virker sulten på at vise sig frem på de danske superligabaner for første gang i sin karriere

Michael Qureshi: … hvor po-pulær Michael Laudrup stadig er i Spanien, at han med succes i lille walisisk klub kan komme op blandt topfavoritterne igen som afl øser for José Mourinho. Og i et valgår hand-ler det for præsident Florentino Pe-rez om at fi nde en træner, der både er populær og har succes.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE

PANELET

Vi har samlet 10 betydende personer i det danske fodboldmedielandskab og spurgt dem, hvad de har lært af fodbolden den seneste måneds tid. Panelets deltagere kan skifte, men hver måned vil du få korte lærdomme med redaktøren ”på mål”.

Thomas Lund Hansen: …at jeg elsker CL mere end karbonader, brun sovs og kartofl er, som ellers er min livret. Mens de nationale turne-ringer i de store lande stort set er af-gjort allerede i februar, så har knald eller fald-kampene alt det, der gør fodbold fascinerende.

Lasse From: …at niveau, klasse og inter-nationale stjerner i de europæiske ligaer ikke altid kan hamle op med den glæde, som den hjemlige, vante og i nogle tilfæl-de ganske lokale fodbold kan bidrage med. Superliga, du har været savnet!

Zak Egholm: …at det er en for-midabel oplevelse at se fodbold på Galatasarays hjemmebane, Türk Telekom Arena. Sikke et stadion, sikke et publikum, sikke et inferno af galskab, fanatisme og passion.

Mette Cornelius: …i vores nye portrætserie, at den yngre ge-neration af Superliga-spillere har en del mere på hjerte, en større forståelse af, at de er i underhold-ningsbranchen, og en mindre trang til at føre sig frem i dyre biler, end jeg gik og troede.

Morten Crone: ...at det kan lade sig gøre at tabe 0-3 til Make-donien. Det vidste jeg helt ærligt ikke inden.

Niels Harrild: ...at en hel tribune på Donbass Arena i Ukraine sagtens kan optræde i bar mave, på trods af mi-nus 5 grader og kuling-kuldedis. Og i øvrigt: Bayern München har lige nu et komplet, færdigudviklet og impone-rende mandskab.

KONTRAMAGAZINE PANELET PANELET KONTRAMAGAZINE 9

Drømmen om succes får hvert år tusindvis af håbe-fulde afrikanere til at sætte alt på ét bræt og prøve sig af i europæiske fodboldklubber. Men hvordan spiller det helt konkret af? Kontra har fulgt de to ken-yanere Maurice Odheambo og Sebastian Muchera i deres forsøg på at tilspille sig en kontrakt i Danmark.

DEN AFRIKANSKE DRØM


TEKST: LASSE FROMFOTO: JESPER HELMIN



Drømmen om succes får hvert år tusindvis af håbe-fulde afrikanere til at sætte alt på ét bræt og prøve sig af i europæiske fodboldklubber. Men hvordan spiller det helt konkret af? Kontra har fulgt de to ken-yanere Maurice Odheambo og Sebastian Muchera i deres forsøg på at tilspille sig en kontrakt i Danmark.



»De var ret nervøse, da de trådte ud af bilen herude,« lyder det fra Pierre Vendelboe. Han

er bestyrelsesmedlem i den kenyanske klub Nakuru Allstars, som huserer i top-pen af den næstbedste række i Kenya. Via hans netværk i Danmark, bl.a. gen-nem hans tidligere arbejde hos bold.dk, har han denne onsdag opsat en aftale om en prøvekamp med 1. divisionsklub-ben Brønshøj. Det krævede hverken de store bureaukratiske virkemidler eller andet papirarbejde at få på plads. »Vi ringede til Bo Henriksen, og jeg fortalte, at jeg havde to kenyanere, han burde se på. Han var meget positiv og bad os om bare at komme herud, så skulle de nok få en halvleg hver her til aften,« forklarer Vendelboe.

I Kenya er forholdene selvsagt nogle andre. Da spillerne går på banen bliver forskellene tydeligt illustreret på en sne-fyldt kunstgræsbane, hvor afrikanerne gør deres for at holde varmen inden kampen. De kommer fra en virkelighed, hvor en dygtig spiller tjener i omegnen af

3.500 kroner om måneden - en ganske pæn løn i Kenya. Transfervinduet i Danmark er offi cielt lukket, så de to spillere

er reelt blevet fritstil-let fra deres klub in-

den rejsen. »Rent teknisk var vi nødt til at gøre sådan, hvis mulighe-

den for en kontrakt skulle dukke op. Men der er mange ting, der taler mod det i øjeblik-ket,« forklarer Pierre Ven-delboe og uddyber: »Jeg fortalte dem, at de mest skulle se det som en oplevel-se, for 1. division er blevet mere kompakt med kun 12 hold, og det skærper konkur-rencen. Derudover er FC Fyn jo lige gået konkurs, så dér er jo en del spillere, som kæmper for kontrakter – også i dag,« for-tæller han og peger på Christian Bannis, der også er med i testkampen.

Træningstøj i Røde Kors-butikken

Turen til Danmark har ikke været skema-lagt i detaljer. Hvor de to spillere træner og spiller er noget, der bliver besluttet løbende i takt med, at aftaler kommer i hus. Deraf har Pierre Vendelboe også handlet meget impulsivt i forhold til de praktiske detaljer. »Lige da de kom herop kunne jeg hurtigt se, at de slet ikke havde nok træningstøj med,« fortæller Vendel-boe og fortsætter: »Vi smuttede ind forbi den lokale røde kors genbrugsbutik og købte en masse træningstøj. Vi brugte vel, hvad der svarer til en halv måneds-løn i Kenya«.

Selvom spillerne måske umiddelbart ikke virker forberedte på kuldegraderne, har de dog begge erfaring fra udenlands-ophold i henholdsvis en belgisk og en tjekkisk klub. I Kenya spiller de i toppen af den næstbedste række, og selvom holdet klarer sig godt og var ganske tæt på oprykning, er spillerne villige til at ka-ste sig ud i en helt ny tilværelse.


Tre klubber og to kampe

Venskabskampen mellem Brønshøj og Rishøj er den første i Danmark for beg-ge spillere, og den viser sig at blive et sportsligt højdepunkt. En Brønshøj-spiller må tidligt udgå med en skade, og på den baggrund kommer Maurice Od-heambo tidligt i aktion på ventrefl øjen. Det ser ganske lovende ud, da han tidligt udmærker sig med en fl yvende tæm-ning med noget der minder om Brian Laudrupske kvaliteter, men efterfølgen-de går det helt galt med positioneringen, til stor irritation for Brønshøjs Jacob Ber-thelsen. »Han er vant til at spille fl øj i et frit 4-3-3 system, så det er tydeligt at se, han ikke er helt med på sin rolle som yderste midtbanemand i det her 4-4-2 system«,

lyder forklaringen fra Pierre Vendelboe efterfølgende.

I anden halvleg kommer Sebastian Muchera på banen i angrebet og efter et godt løb og et langskud fra Maurice Odheambo, ender riposten for fødder-ne af Muchera, der prikker bolden i mål. En assist og et mål i en kamp, der ender 1-1 var godkendt, ifølge både Bo Hen-riksen og Pierre Vendelboe. Sidstnævnte var dog ærgerlig over Mucheras rolle på banen. »Han er pisse god til at løbe dybt i Kenya, men her skulle han stå og spille med ryggen til mål, så han fi k slet ikke vist det«, lyder dommen fra Vendelboe efter kampen.


»De var ret nervøse, da de trådte ud af bilen herude,« lyder det fra Pierre Vendelboe. Han

er bestyrelsesmedlem i den kenyanske klub Nakuru Allstars, som huserer i top-pen af den næstbedste række i Kenya. Via hans netværk i Danmark, bl.a. gen-nem hans tidligere arbejde hos bold.dk, har han denne onsdag opsat en aftale om en prøvekamp med 1. divisionsklub-ben Brønshøj. Det krævede hverken de store bureaukratiske virkemidler eller andet papirarbejde at få på plads. »Vi ringede til Bo Henriksen, og jeg fortalte, at jeg havde to kenyanere, han burde se på. Han var meget positiv og bad os om bare at komme herud, så skulle de nok få en halvleg hver her til aften,« forklarer Vendelboe.

I Kenya er forholdene selvsagt nogle andre. Da spillerne går på banen bliver forskellene tydeligt illustreret på en sne-fyldt kunstgræsbane, hvor afrikanerne gør deres for at holde varmen inden kampen. De kommer fra en virkelighed, hvor en dygtig spiller tjener i omegnen af

3.500 kroner om måneden - en ganske pæn løn i Kenya. Transfervinduet i Danmark er offi cielt lukket, så de to spillere

er reelt blevet fritstil-let fra deres klub in-

den rejsen. »Rent teknisk var vi nødt til at gøre sådan, hvis mulighe-

den for en kontrakt skulle dukke op. Men der er mange ting, der taler mod det i øjeblik-ket,« forklarer Pierre Ven-delboe og uddyber: »Jeg fortalte dem, at de mest skulle se det som en oplevel-se, for 1. division er blevet mere kompakt med kun 12 hold, og det skærper konkur-rencen. Derudover er FC Fyn jo lige gået konkurs, så dér er jo en del spillere, som kæmper for kontrakter – også i dag,« for-tæller han og peger på Christian Bannis, der også er med i testkampen.

Træningstøj i Røde Kors-butikken

Turen til Danmark har ikke været skema-lagt i detaljer. Hvor de to spillere træner og spiller er noget, der bliver besluttet løbende i takt med, at aftaler kommer i hus. Deraf har Pierre Vendelboe også handlet meget impulsivt i forhold til de praktiske detaljer. »Lige da de kom herop kunne jeg hurtigt se, at de slet ikke havde nok træningstøj med,« fortæller Vendel-boe og fortsætter: »Vi smuttede ind forbi den lokale røde kors genbrugsbutik og købte en masse træningstøj. Vi brugte vel, hvad der svarer til en halv måneds-løn i Kenya«.

Selvom spillerne måske umiddelbart ikke virker forberedte på kuldegraderne, har de dog begge erfaring fra udenlands-ophold i henholdsvis en belgisk og en tjekkisk klub. I Kenya spiller de i toppen af den næstbedste række, og selvom holdet klarer sig godt og var ganske tæt på oprykning, er spillerne villige til at ka-ste sig ud i en helt ny tilværelse.


Resten af opholdet i Danmark byder på en mindre succesfuld testkamp med

Brønshøj mod B1908 og træningsop-hold hos Rishøj og Hobro. De to afri-

kanere giver alt hvad de har, men selvom de holdt niveauet til både 1.- og 2. divisionsbold, er der ingen udsigter til kontrakter. »Grænsen for at få opholdstilladelse er en indtægt på mindst 17.200 kroner herhjemme,

og det er ret meget, hvis man ser på, hvad man kan få for de penge af danske spillere i øjeblikket«, forklarer Vendelboe og sammenligner med en velkendt profi l


i Roskilde: »Se nu på Rajko Lekic. Klubben ved hvad han kan, og hvad han står for, og derfor vil det jo være en langt større risiko at hive en ukendt afrikaner ind«.

Nej, nej, nej

På turen i Danmark forsøger Pierre Ven-delboe også at få træningsophold i hus med både andre danske klubber samt en enkelt svensk. Det bliver dog ved snak-ken, da de ikke har noget videomate-riale. »Jeg hørte eksempelvis fra Per Rud nede i Herfølge, hvor de har en politik om at skulle se videoklip, før de overhovedet

vil overveje at hive prøvespillere ind. Det samme var tilfældet i Sverige,« fortæller han og uddyber med et eksempel fra Ris-høj: »Det er ikke unormalt, at de modta-ger omkring 50 tilbud i ét transfervindue fra udlændinge, der vil vise youtube-fi lm og komme til prøvetræning. Det er altså ét af de laveste budgetter i 2. divison, de arbejder med, så de må også sige pænt nej tak til stort set alle«.

Efter Hobro-turen er turen hjem til Pierre Vendelboe meget lang for de to kenya-nere. Massevis af træningsophold har


Resten af opholdet i Danmark byder på en mindre succesfuld testkamp med

Brønshøj mod B1908 og træningsop-hold hos Rishøj og Hobro. De to afri-

kanere giver alt hvad de har, men selvom de holdt niveauet til både 1.- og 2. divisionsbold, er der ingen udsigter til kontrakter. »Grænsen for at få opholdstilladelse er en indtægt på mindst 17.200 kroner herhjemme,

og det er ret meget, hvis man ser på, hvad man kan få for de penge af danske spillere i øjeblikket«, forklarer Vendelboe og sammenligner med en velkendt profi l


vist, at de sagtens kan følge med niveau-mæssigt, men risikoen for klubberne er for høj til, at nogle vil skrive kontrakter. »Spillernes niveau skal helt konkret være en del højere end de nuværende spille-res, før man vil tage chancen. Afrikanere vil altid være udviklingsspillere i danske klubber, for én ting er, at de mangler en bedre taktisk forståelse og ofte har lidt svært ved tempoet, men klubberne skal også bruge store mængder ressourcer på en masse ting uden for banen«, for-klarer Vendelboe.

Jagter fortsat drømmen

En anelse slukørede sidder de to spillere og ærgrer sig over, at drømmen ikke kan blive opfyldt i denne omgang. I bilen fal-der snakken på snevejret og kulden, der naturligvis er ubehagelig for dem begge. Turen har ikke været ren luksus, og der er langt til den forestilling, mange afrika-nere har om en professionel tilværelse i Europa. Da Pierre kigger ud på et snefyldt landskab, spørger han dem om, hvad de i grunden laver her. Til det svarer de beg-ge i kor: »Vi jagter jo bare vores drøm«.


FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

16

vist, at de sagtens kan følge med niveau-mæssigt, men risikoen for klubberne er for høj til, at nogle vil skrive kontrakter. »Spillernes niveau skal helt konkret være en del højere end de nuværende spille-res, før man vil tage chancen. Afrikanere vil altid være udviklingsspillere i danske klubber, for én ting er, at de mangler en bedre taktisk forståelse og ofte har lidt svært ved tempoet, men klubberne skal også bruge store mængder ressourcer på en masse ting uden for banen«, for-klarer Vendelboe.

Jagter fortsat drømmen

En anelse slukørede sidder de to spillere og ærgrer sig over, at drømmen ikke kan blive opfyldt i denne omgang. I bilen fal-der snakken på snevejret og kulden, der naturligvis er ubehagelig for dem begge. Turen har ikke været ren luksus, og der er langt til den forestilling, mange afrika-nere har om en professionel tilværelse i Europa. Da Pierre kigger ud på et snefyldt landskab, spørger han dem om, hvad de i grunden laver her. Til det svarer de beg-ge i kor: »Vi jagter jo bare vores drøm«.


FØLG OS PÅ TWITTER

Vi tweeter om fodbold og vi tweeter med dig

Vi bruger din feedback til at gøre magasinet endnu bedre

Kom og følg os!

TWITTER.COM/KONTRAMAGAZINE

OMSKOLING – HVAD INDEBÆRER DET EGENTLIG?


TEKST: JESPER FRANDSENFOTO: DIVERSE

2

7

5

8

10

4

6

9

3

11


OMSKOLING – HVAD INDEBÆRER DET EGENTLIG?


Omskoling i trænerens perspektiv

Taktisk omskoling indeholder et utal af komponenter og der er ikke to ensar-tede forløb. Men for en overskueligheds skyld kan en omskoling koges ned til to hovedårsager ifølge Mads Davidsen, tidligere U19-træner for Brøndby og nu-værende Director of Football på Ebbe Sand Soccer Academy i Shanghai. »En omskolingsproces kan komme af to år-sager. Enten er spilleren gået i stå på sin nuværende position, så man søger en ny for at genskabe ham, eller også står hol-det med en akut problematisk position,

hvor en ny spiller bliver tvunget ind for at redde skibet og på sigt bliver han så førstevalget og dermed omskolet«.

En generel tendens er, at de fl este om-skolinger foregår bagudrettet i banen. Det vil altid være lettere for en spiller at omstille sig til defensive løbemøn-stre, da boldbesiddende angrebsspil indeholder fl ere individuelle beslut-ninger. En anden grund til, at man ser fl ere defensive omskolinger er, at tek-nisk velfunderede forsvarsspillere, der kan føre bolden frem og lave præcise

Gareth Bale som venstre kant. Javier Mascherano som midterforsvarer. Michael Essien som højreback. Eksemplerne på omskolede spillere i international fodbold er blevet fl ere. Herhjemme har Martin Jør-gensen, William Kvist og Thomas Agustinussen også prøvet det.

Men hvad indebærer en taktisk omskoling egentlig? Ud fra hvilket grundlag beslutter en træner at en spil-ler skal omskoles? Og hvordan skal en spiller pludselig omstille sig til at spille en ny position? Kontra satte sig for at undersøge de bagvedliggende processer og årsager bag en omskoling hos trænere og spillere.

For at blive klogere på omskolingens væsen allierede Kontra sig med en landstræner, en tidligere klubtræ-ner og en tidligere spiller, der på hver deres vis har haft erfaring med omskoling.


fremadrettede afl everinger, er mere efterspurgt end tidligere.

Danmarks U19-landstræner, Thomas Frank, ser den stigende defensive omsko-ling som en naturlig del af udviklingen. »Vi ser gerne at stopperne har gode tekniske færdigheder og kan spille nogle gode bolde op af banen, og nærmest være den moderne playmaker dernede«, for-tæller han og beskriver derudover, at den defensive omskoling også kan foregå på samme område af banen. »Det kan også være fra central midt til en back. Hvis vi forestiller os, at vi har en 10ér-position, en 8ér-position og en 6ér-position, så sker det også ofte at hvis 10éren er dygtig på kuglen og kan vende og dreje. Men hvis han ikke er gennembrudsstærk nok, ikke går nok i feltet eller ikke laver nok mål eller assists ryger han en plads læn-gere tilbage,« siger Thomas Frank, der fra 2008-2012 fungerede som både U16- og U17-landstræner.

Thomas Frank pointerer, at der fi ndes ek-sempler på stoppere, der er blevet om-skolet til tank-centerforwards, men at den typiske omskoling foregår bagudrettet. Men selvom den defensive omskoling er mindre kompliceret end den offensive, kan tidligere angribere og kantspillere ikke automatisk blive habile forsvarsspil-lere. Den observation anerkendes også af andre. »Defensivt er det oftest det »passive forsvarsspil«, der volder tidligere offensive spillere udfordringer. Når de har en direkte en-mod-en situation, så læser de ofte situationen fi nt, men de glemmer at kigge i ryggen, glemmer at orientere sig, glemmer at holde linjen, glemme at

forsvare med siden til mål ved indlæg, osv.. Alt sammen detaljer, der på højeste niveau kan være kampafgørende i ne-gativ forstand«, forklarer Mads Davidsen, der i øjeblikket arbejder med talentud-vikling i Kina sammen med den tidligere Bundesliga-topscorer, Ebbe Sand.

Hvor tidligt kan man starte?

En omskoling er ikke kun betinget af holdets taktiske tilstand. Specielt i ung-domsarbejdet, hvor der er fokus på in-dividuel udvikling, er spørgsmålet hvor tidligt en træner kan gå ind og omskole en spiller. Mads Davidsen er fortaler for, at man kører et rotationsprincip og ikke defi nerer en fast plads før spillerne er 13-14 år. Men når en spiller kommer op på U15-niveau, skal spilleren gerne have en ide om, hvilken position han skal spille. Arbejdsvilkårene er lidt anderledes for en landstræner som Thomas Frank. Han har blandt andet stået for omskolingen af Patrick Olsen, der i 2012 skiftede de trygge omgivelser i Brøndby ud med en karriere på højeste niveau i Inter.

Foto: Jesper Poulsen


Omskoling i trænerens perspektiv

Taktisk omskoling indeholder et utal af komponenter og der er ikke to ensar-tede forløb. Men for en overskueligheds skyld kan en omskoling koges ned til to hovedårsager ifølge Mads Davidsen, tidligere U19-træner for Brøndby og nu-værende Director of Football på Ebbe Sand Soccer Academy i Shanghai. »En omskolingsproces kan komme af to år-sager. Enten er spilleren gået i stå på sin nuværende position, så man søger en ny for at genskabe ham, eller også står hol-det med en akut problematisk position,

hvor en ny spiller bliver tvunget ind for at redde skibet og på sigt bliver han så førstevalget og dermed omskolet«.

En generel tendens er, at de fl este om-skolinger foregår bagudrettet i banen. Det vil altid være lettere for en spiller at omstille sig til defensive løbemøn-stre, da boldbesiddende angrebsspil indeholder fl ere individuelle beslut-ninger. En anden grund til, at man ser fl ere defensive omskolinger er, at tek-nisk velfunderede forsvarsspillere, der kan føre bolden frem og lave præcise

Gareth Bale som venstre kant. Javier Mascherano som midterforsvarer. Michael Essien som højreback. Eksemplerne på omskolede spillere i international fodbold er blevet fl ere. Herhjemme har Martin Jør-gensen, William Kvist og Thomas Agustinussen også prøvet det.

Men hvad indebærer en taktisk omskoling egentlig? Ud fra hvilket grundlag beslutter en træner at en spil-ler skal omskoles? Og hvordan skal en spiller pludselig omstille sig til at spille en ny position? Kontra satte sig for at undersøge de bagvedliggende processer og årsager bag en omskoling hos trænere og spillere.

For at blive klogere på omskolingens væsen allierede Kontra sig med en landstræner, en tidligere klubtræ-ner og en tidligere spiller, der på hver deres vis har haft erfaring med omskoling.


U19-landstræneren vil til hver en tid have de bedste spillere i startopstillingen, og det har i fl ere tilfælde betydet, at han har omskolet spillere på landsholdsniveau. »På U16-landsholdet spillede Patrick Ol-sen 10ér for sit klubhold og havde gjort det hele tiden. Vi omskolede ham til en 6ér, der kunne sætte og diktere spillet. Vi evaluerede ham meget individuelt og trænede en masse konkrete spilses-sioner. Vi havde samtidig en dialog med Brøndby om hvordan vi så ham«, fortæl-ler Torben Frank og kommer med fl ere eksempler. »Dario Dumic fra Brøndby er et andet eksempel. Han spillede oprin-deligt central midt, men ham omsko-lede vi til midtstopper. Mark Gundelach fra FC Nordsjælland røg lidt tilbage som kantspiller og nogle gange spillede han også back. Men han startede som offen-

siv midt på Norsjællands U17-hold. Jeg synes ikk,e at den højre back jeg havde var dygtig nok, så jeg prøvede at om-skole ham til højre back. Det lykkedes til en vis grad«.

Psyken er afgørende

En taktisk omskoling er langt fra kun et spørgsmål om spilsystemer, løbemønstre

og ændret adfærd på banen. Der skal tages hensyn til spillerens psyke, omstil-lingsparathed og den individuelle per-sonlighed. Specielt i ungdomsarbejdet er det vigtigt med coaching, evaluering og opfølgning. Det er centralt at spil-leren, der måske har vænnet sig til en bestemt postion, kan forstå værdien i en omskoling. Både for holdets og sin egen udviklings skyld. Men det er ikke altid nemt.

»Det er klart at der er nogle spillere, der har et andet verdensbillede og det skal man da lige forklare dem stille og roligt. At den nye postion indeholder gode mu-ligheder i forhold til landsholdet og på sigt seniorkarrieren. Man skal overbevise spilleren om, at det kan give nogle ekstra værktøjer og færdigheder. Så er det selv-følgelig vigtigt, at man hele tiden følger op fra træning til træning. Der skal også være en kontinuerlig dialog, så spilleren kan mærke at der er en grund at man gør det. Hvor hurtigt det går, afhænger selvfølgelig af spillerens mindset og om hvor modtagelig han er overfor det«, si-ger Thomas Frank.

Udover den mentale forberedelse er det også vigtigt at en omskolingsproces doseres rigtigt i træningen. En ny postion kan være overvældende for en ung spil-ler, og forventningspresset kan hurtigt blive problematisk. Når Mads Davidsen har omskolet spillere har han blandt an-det benyttet video for at illustrere hvilke krav, han forventer af spilleren. For at øge spillerens inspiration overfor den nye po-sition har han vist videosekvenser med nogle af verdens bedste spillere på den

På U16-landsholdet spillede Patrick Olsen 10ér for sit klubhold og havde

gjort det hele tiden. Vi om-skolede ham til en 6ér, der

kunne sætte og diktere spillet

» »


eksakte position, for at fremme den om-skolede spillers motivation.I forberedelsen er det også vigtigt ikke at fare for hårdt frem. »På træningsba-nen er det også min erfaring at gøre det i etaper. Lad spilleren komme ned i 25 procent af træningen på den nye position, diskutér rollen med ham, en ny periode kan det være 50 procent og til sidst skal han så spille den 100 procent af arbejdsperioden på træningsbanen. Ellers risikerer man demotiverede spillere, der føler sig tilsidesat og ikke værdsat.«, siger Mads Davidsen.

Det ville være dumt at sige nej

Men hvad med spillerens medbestem-melse? Naturligvis er det altid træneren, der har det sidste ord, men er der plads til at en spiller, der står overfor en om-skoling kan komme med sit besyv? Ifølge Thomas Frank er svaret ja, men han vil fraråde det: »Det er selvfølgelig altid op til vedkommende selv. De kan altid sige nej, selvom det nok ville være dumt, hvis man ser en mulighed for at komme til at spille på landsholdet. Tag eksemplet med William Kvist. Det er jo kongeeksem-plet. Han var klar over at omskolingen til højre back var godt for ham i starten fordi han kunne få noget spilletid, men han havde hele tiden en ambition om at komme til at spille central midt. Den tankegang kan jeg godt lide, men det er jo et fåtal af spillere, der tænker så-dan. Desværre. Men de får selvfølgelig meget ansvar for at holde planen og udvikle sig«, siger han og nævner den talentfulde Riza Durmisi fra Brøndby, der var tæt på et januar-skifte til hollandske Vitesse, som et eksempel på en spiller, der

skulle overbevises om det fordelagtige i en omskoling fra kant til back.

Ifølge Thomas Frank er et andet argu-ment, der kan medvirke til at overbevise en spiller om en omskoling, det faktum - at det sjældent er med henblik på en

bænkeplads, at en træner iværksætter en omskoling. Han ser heller ikke poten-tielle problemer i at en omskoling kan forskubbe hierarkiet i spillertruppen i ne-gativ grad, da en omskoling som regel er udtryk for, at den spiller, der skal erstat-tes, enten er marginalspiller eller er på vej videre.

Det semigrå guld kan sagtens bruges

I den anden ende af aldersskalaen er der også fl ere eksempler på omskolinger. Det er ikke sjældent at Ryan Giggs ses på den centrale midt og den legendariske spielmacher Lothar Matthäus sluttede også sin karriere af som sweeper. Men bliver spillerne uden ekstraordinært ta-lent for gamle og for fastlåste i en postion til at de kan blive omskolet succesfuldt? Ikke ifølge Thomas Frank. »Jeg tror ikke du kan blive for gammel. Der kan være nogle forskellige kompetencer du mister, som gør, at det kan være svært at fore-tage en naturlig omskoling. Eksempelvis en kantspiller, der mister noget af sin fart.

Tag Martin Jørgensen. Han er gået fra at være kant til at være central

midt. Og det er gået godt, fordi han er så pisse klog

» »


U19-landstræneren vil til hver en tid have de bedste spillere i startopstillingen, og det har i fl ere tilfælde betydet, at han har omskolet spillere på landsholdsniveau. »På U16-landsholdet spillede Patrick Ol-sen 10ér for sit klubhold og havde gjort det hele tiden. Vi omskolede ham til en 6ér, der kunne sætte og diktere spillet. Vi evaluerede ham meget individuelt og trænede en masse konkrete spilses-sioner. Vi havde samtidig en dialog med Brøndby om hvordan vi så ham«, fortæl-ler Torben Frank og kommer med fl ere eksempler. »Dario Dumic fra Brøndby er et andet eksempel. Han spillede oprin-deligt central midt, men ham omsko-lede vi til midtstopper. Mark Gundelach fra FC Nordsjælland røg lidt tilbage som kantspiller og nogle gange spillede han også back. Men han startede som offen-

siv midt på Norsjællands U17-hold. Jeg synes ikk,e at den højre back jeg havde var dygtig nok, så jeg prøvede at om-skole ham til højre back. Det lykkedes til en vis grad«.

Psyken er afgørende

En taktisk omskoling er langt fra kun et spørgsmål om spilsystemer, løbemønstre

og ændret adfærd på banen. Der skal tages hensyn til spillerens psyke, omstil-lingsparathed og den individuelle per-sonlighed. Specielt i ungdomsarbejdet er det vigtigt med coaching, evaluering og opfølgning. Det er centralt at spil-leren, der måske har vænnet sig til en bestemt postion, kan forstå værdien i en omskoling. Både for holdets og sin egen udviklings skyld. Men det er ikke altid nemt.

»Det er klart at der er nogle spillere, der har et andet verdensbillede og det skal man da lige forklare dem stille og roligt. At den nye postion indeholder gode mu-ligheder i forhold til landsholdet og på sigt seniorkarrieren. Man skal overbevise spilleren om, at det kan give nogle ekstra værktøjer og færdigheder. Så er det selv-følgelig vigtigt, at man hele tiden følger op fra træning til træning. Der skal også være en kontinuerlig dialog, så spilleren kan mærke at der er en grund at man gør det. Hvor hurtigt det går, afhænger selvfølgelig af spillerens mindset og om hvor modtagelig han er overfor det«, si-ger Thomas Frank.

Udover den mentale forberedelse er det også vigtigt at en omskolingsproces doseres rigtigt i træningen. En ny postion kan være overvældende for en ung spil-ler, og forventningspresset kan hurtigt blive problematisk. Når Mads Davidsen har omskolet spillere har han blandt an-det benyttet video for at illustrere hvilke krav, han forventer af spilleren. For at øge spillerens inspiration overfor den nye po-sition har han vist videosekvenser med nogle af verdens bedste spillere på den

På U16-landsholdet spillede Patrick Olsen 10ér for sit klubhold og havde

gjort det hele tiden. Vi om-skolede ham til en 6ér, der

kunne sætte og diktere spillet

» »


Men det behøver ikke være en ulempe. Tag Martin Jørgensen. Han er gået fra at være kant til at være central midt. Og det er gået godt, fordi han er så pisse klog. Han har mistet noget af sin gennembrud-shastighed gennem årene, men gør det

jo fantastisk som central midtbanespiller. Så hvis du er klog nok og har det rigtige mindset kan du aldrig blive for gammel«, slutter Thomas Frank.


Kontra har kigget i annalerne og kommer her med et bud på seks succesfulde inter-nationale og danske omskolinger.

Jordi Alba. Fra lovende wing i Valencia til fast venstre back i Barcelona.

Gareth Bale. Fra talentfuld back til den måske mest lysende kantspiller i international fodbold.Thierry Henry. Fra uforløst kant i Juventus til legende i Arsenals angreb.

Thomas Augustinussen. Fra ufarlig angriber til midtbanestyrmand.

Jes Høgh. Fra habil midtbanespiller i AaB til prominent midtstopper på landsholdet, i Brøndby og i udlandet.Niclas Jensen. Fra midtbanespiller til den måske mest elegante danske venstreback i lang tid.

•

•

•

•

•

•


Men det behøver ikke være en ulempe. Tag Martin Jørgensen. Han er gået fra at være kant til at være central midt. Og det er gået godt, fordi han er så pisse klog. Han har mistet noget af sin gennembrud-shastighed gennem årene, men gør det

jo fantastisk som central midtbanespiller. Så hvis du er klog nok og har det rigtige mindset kan du aldrig blive for gammel«, slutter Thomas Frank.


TØMREREN:JEG GJORDE DET FORPENGENE OG SILKEBORG


Foto: Ulla Myrhøj

Henrik ”Tømrer” Pedersen er mest kendt som en træfsikker spyd-spids. Men udover hans impone-

rende 94 mål for hjerteklubben Silkeborg og et udlandseventyr, der varede ni år i Englands bedste rækker, har Tømreren også af fl ere omgange prøvet at blive omskolet. Det er dog vidt forskellige epi-soder, der betød at den robuste angriber

pludselig skulle til at spille venstre back.Tømrerens omskoling startede på en træningstur med Bolton til Japan. Den desværre afdøde walisiske landsholds-kaptajn Gary Speeds forfængelighed banede således vejen for den mildest talt uventede omskoling. »Vores normale venstre back ødelagde korsbåndet på en træningstur til Japan. Så Sam Allar-

dyce prøvede Gary Speed som venstre back i første halvleg og vi kom bagud 0-3 på tre rimeligt store fejl af ham. Og så prøvede han mig i anden halvleg og det gik bedre. Og så kørte det derfra«, forklarer Henrik Pe-dersen.

Det var dog ikke givet at positionen som venstreback skulle være midt-jydens fremtidige plads.

»Gary Speed ville simpelthen ikke spil-le venstre back. Han havde spillet masser af landskampe og var en stor stjerne. Han ville ikke spille der, og så prøvede manageren mig. Jeg havde udsigt til at spille på bænken, da det var nogle rig-


TØMREREN:JEG GJORDE DET FORPENGENE OG SILKEBORG


tig gode angribere i Bolton, jeg ellers skul-le konkurrere med. Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for pengene end af lyst.«

Det var bestemt ikke kun af økonomiske forhold, Tømreren accepterede den nye position. Konkurrenterne på offen-sivpladserne talte nemlig navne som Jay-Jay Okocha, en ung Nicolas Anel-ka, Youri Djorkaeff og den stadig aktive Bolton-legende Kevin Davies.

Cristiano skiftet ud efter 70 minutter

Henrik Pedersen spillede normalt ven-stre angriber/midtbanekant i Sam Al-lardyces kompakte 4-5-1-opstilling. Han havde derfor i forvejen en del defensive pligter, og det hjalp ham med at omstille sig til den nye rolle. »Nu skulle jeg til at forsvare målet i stedet for at prøve at lave dem. Jeg havde måske en fordel fordi jeg vidste hvordan man agerede som venstre wing eller angriber. Jeg tænkte hele tiden på hvad jeg, som venstre kant, ville have min back til at gøre. Det hjalp at sætte sig i min kants situation og lave løb og modtræk i forhold til det.«

En af de bedste oplevelser som back op-levede Tømrer, da han i en kamp mod Manchester United spillede overfor for en vis Cristiano Ronaldo. Det portugisiske fænomen var dog ikke så fænomenal i kampen, og blev skiftet ud efter 70 minut-ter ved stillingen 0-0. »Det var endda et lokalopgør, og hvis der er et hold Bolton vil vinde over – måske lige udover Black-burn – så er det United. Vi var på hjemme-bane og af en eller anden grund er man mere på i de kampe. Vi spillede godt og pressede dem over hele banen så det er noget jeg altid vil kunne huske. Det er jo meget fedt at kunne fortælle de unge mennesker«, siger han med tilfredshed i stemmen.

Hellere bænken end backen

Henrik Pedersen nåede 40 kampe som back i Premier League, og det var ikke lang tid efter hans tilbagekomst til Silke-borg i 2008, at hans erfaring som back igen skulle afprøves. Den normale venstreback Christoffer Poulsen blev skadet og Silkeborgs da-værende træner Troels Bech spurgte, om han ville tage en tjans til som back. Silkeborg spillede på det tidspunkt kun med én angriber. Det var Rajko Lekic, der på det tidspunkt var i strålende mål-humør. SåTømreren tog atter en tur på backen. »Dér gjorde jeg det af en helt anden grund end i England. Der gjorde jeg det for at hjælpe holdet. Jeg gjorde det ikke af lyst,« forklarer han.

Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for

pengene end af lyst

» »


Men tilbagevendingen til Silkeborg var den sidste klub i en lang karriere, så da Christoffer Poulsen igen kom på højkant, bankede Tømreren på Troels Bechs dør. »Det endte med at jeg gik ind til Troels og sagde, at jeg er blevet 35 år og at det på det tidspunkt i min karriere ikke var sjovt at spille fodbold som venstre back. Christoffer var kommet tilbage og sad på bænken. Så jeg gik ind og sagde, at det godt kunne være at jeg fi k færre kampe, men at jeg syntes at han skulle sætte Christoffer ind og spille. Så hellere få lidt færre kampe som angriber, når muligheden bød sig.«

Troels Bech accepterede beslutningen, og det endte med at Tømrer tilbageero-brede pladsen som frontangriber. Han ser sig selv som fuldblodsangriber, og omstillingerne skete mere af nød end af taktiske optimeringer. Set tilbage over en lang og indholdsrig karriere, er der ikke tvivl om at Tømrer nok ikke kommer til at savne træningen som back: »Jeg røg med i forsvarstræningen i stedet for angrebstræningen og jeg skulle plud-selig til at lave noget dødssyg træning, hvor jeg skulle heade bolden væk i en halv time i stedet for at sparke på mål. Så det var også en stor omvæltning rent træningsmæssigt. Der var rigtig meget fi reback-træning. Jeg skulle altid følge forsvarslinjen, når vi skubbede op, så jeg ikke ødelagde offsiden. Der var rigtig meget træning med at få fi rbacken til

at blive en enhed«.Henrik Pedersen nåede at spille 255 kam-pe for Silkeborg, 143 kampe for Bolton og 21 kampe for Hull City. Han nåede også tre landskampe.

Jeg skulle pludselig til at lave noget dødssyg træ-

ning, hvor jeg skulle heade bolden væk i en halv time i stedet for at sparke på mål

» »

»


tig gode angribere i Bolton, jeg ellers skul-le konkurrere med. Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for pengene end af lyst.«

Det var bestemt ikke kun af økonomiske forhold, Tømreren accepterede den nye position. Konkurrenterne på offen-sivpladserne talte nemlig navne som Jay-Jay Okocha, en ung Nicolas Anel-ka, Youri Djorkaeff og den stadig aktive Bolton-legende Kevin Davies.

Cristiano skiftet ud efter 70 minutter

Henrik Pedersen spillede normalt ven-stre angriber/midtbanekant i Sam Al-lardyces kompakte 4-5-1-opstilling. Han havde derfor i forvejen en del defensive pligter, og det hjalp ham med at omstille sig til den nye rolle. »Nu skulle jeg til at forsvare målet i stedet for at prøve at lave dem. Jeg havde måske en fordel fordi jeg vidste hvordan man agerede som venstre wing eller angriber. Jeg tænkte hele tiden på hvad jeg, som venstre kant, ville have min back til at gøre. Det hjalp at sætte sig i min kants situation og lave løb og modtræk i forhold til det.«

En af de bedste oplevelser som back op-levede Tømrer, da han i en kamp mod Manchester United spillede overfor for en vis Cristiano Ronaldo. Det portugisiske fænomen var dog ikke så fænomenal i kampen, og blev skiftet ud efter 70 minut-ter ved stillingen 0-0. »Det var endda et lokalopgør, og hvis der er et hold Bolton vil vinde over – måske lige udover Black-burn – så er det United. Vi var på hjemme-bane og af en eller anden grund er man mere på i de kampe. Vi spillede godt og pressede dem over hele banen så det er noget jeg altid vil kunne huske. Det er jo meget fedt at kunne fortælle de unge mennesker«, siger han med tilfredshed i stemmen.

Hellere bænken end backen

Henrik Pedersen nåede 40 kampe som back i Premier League, og det var ikke lang tid efter hans tilbagekomst til Silke-borg i 2008, at hans erfaring som back igen skulle afprøves. Den normale venstreback Christoffer Poulsen blev skadet og Silkeborgs da-værende træner Troels Bech spurgte, om han ville tage en tjans til som back. Silkeborg spillede på det tidspunkt kun med én angriber. Det var Rajko Lekic, der på det tidspunkt var i strålende mål-humør. SåTømreren tog atter en tur på backen. »Dér gjorde jeg det af en helt anden grund end i England. Der gjorde jeg det for at hjælpe holdet. Jeg gjorde det ikke af lyst,« forklarer han.

Jeg gjorde det måske mere for spilletiden og for

pengene end af lyst

» »


ANALYSE

DANTE OG BAYERN EJER BUNDESLIGAEN!-KAN GUARDIOLA GØRE DET SAMME?

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE 30

TEKST: KASPER KURLANDSTATISTIK: EYE4TALENTFOTO: RICARD BARTZ

KONTRAMAGAZINE ANALYSE ANALYSE KONTRAMAGAZINE

ANALYSE

DANTE OG BAYERN EJER BUNDESLIGAEN!-KAN GUARDIOLA GØRE DET SAMME?


II denne sæson er overskriften sand, og historisk set ejer Bayern München også Bundesligaen med suverænt

fl est mesterskaber. 21 gange har de løf-tet det tyske mesterskabstrofæ, siden Bundesligaens fødsel i 1963 - væsent-ligt fl ere gange end Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach som ligger side om side på andenpladsen med hver fem mesterskaber. Senest har Dortmund domineret med deres andet dobbeltmesterskab siden 1994-1996, hvor spillere som Andreas Möller, Mathias Sammer, Karl-Heinz Riedle, Lars Ricken og selvfølgelig Flemming Povlsen huserede. Borussia Mönchengladbachs storhedstid lå tilbage i 70’erne, hvor Al-lan Simonsen, Ulrik le Fevre og Henning Jensen var med til at hjemføre de fem mesterskaber, det hidtil er blevet til.

eye4TALENT har sat Bayern under lup for bl.a. at fi nde ud af, hvordan man holder modstanderne nede på otte (!) scorin-ger i 23 kampe. I de seneste 10 sæsoner i de seks store europæiske ligaer leve-rede Chelsea det hidtil bedste resultat i denne kategori, da de i mesterskabssæ-son 2004/05 blot indkasserede 15 mål i 38

kampe med John Terry og Ricardo Car-valho i midterforsvaret. Samme sæson lukkede PSV kun 18 mål ind i 34 kampe og for perspektivets skyld, så er det i nyere tid lykkedes FCK i 2009/10 og FCN i 2011/12 at holde modstanderne på 22 mål, dog kun i 33 kampe.

Dante er suveræn

Vi har kigget Bayerns brasilianske midter-forsvarer Dante efter i sømmene, set på Bayerns spillestil, herunder deres afl eve-ringsprocent sammenholdt med deres fremadrettede afl everinger, holdt op imod Barca, Dortmund, PSG, City, Real, Chelsea, Juventus, Manchester United og Laudrups Swansea.

Dante er 29 år og er noteret for én (!) landskamp. Han skiftede fra føromtalte Borussia Mönchengladbach i sommer og er først fra denne sæson erklæret forsvarsspiller. Måske er han den mest signifi kante forskel på det suveræne Ba-yern hold, der har lidt under Dortmunds dominans de seneste år. Han har spillet alle minutterne i de hidtidige 23 bundes-ligarunder i denne sæson - alene dét er imponerende i én af verdens stærkeste

Navn Kasper KurlandAlder 34 årTrænerlicens UEFA Pro-LicensErfaring Startede som miniputtræner i 1993Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben ABBonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkom-mentator hos KanalSport.Twitterprofi l @kasperkurland


ligaer, hvor der bliver gået til vafl erne, og hvor dommerne ikke gemmer de gule og røde kort af vejen. Det billede af den moderne forsvars-spiller, som bekrives i overskrifter i fak-taboksen, er langt fra de gammeldags forsvarsdyder, hvor det handlede om at fl æske modstanderen og give bolden til en, der kunne spille fodbold. Men han gør det jo ikke alene, ham Dante. Ba-yerns hold er uden svagheder og med en stor bredde i truppen, der både rummer stjerner, talenter og mindre prominente spillere, som alle dog er afklarede med deres roller og holdets måde at spille på. Jeg var specielt imponeret ove, at Ba-yern senest kørte Arsenal over med 3-1 i Champions League og fi re dage senere smadrede Werder Bremen 6-1 med seks ændringer i startopstillingen - i øvrigt et resultat, der var til stor irritation for træ-ner Jupp Heynckes, som ikke var tilfreds med, at man lukkede det første mål ind i seks bundesliga kampe. Det er sådan, man kører fodboldklubben Bayern Mün-chen. Her kommer ingen rigmænd eller sheiker og sætter dagsordenen. Det har man klubfolk til. Og de gør det godt. Ba-yern er blandt de fem rigeste klubber i verden og ejes af klubbens medlemmer. Sådan!

Kvalitet overalt på banen

Tilbage til holdet i stærkeste opstilling: De har Tysklands nummer Eins og én af verdens bedste målmænd. Ved siden af Dante spiller Van Buyten og Boateng på skift efter Badstubers korsbåndsskade i efteråret. De har to teknisk fremragen-de løbemaskiner på backerne, Lahm

og Alaba. Centralt har de tre topklas-sespillere i Javi Martinez, Bastian Schwe-insteiger og elegantieren Toni Kroos. På kanterne kan Jupp Heynckes vælge mellem Franck Ribery, Thomas Müller og Arjen Robben. Forrest holder nyind-købet Mario Mandzukic, med 15 kasser i 19 kampe i denne sæson, Mario Go-mez på bænken. Gomez lavede 26 mål sidste år. Altså et hold uden svagheder, men uden lige så store navne på papiret som City, Real, Chelsea, PSG, Juventus, Barca og United. Manuel Neuer var den eneste repræsentant fra Bundesligaen (nummer 19) af de 23 kandidater ved dette års Ballon d’Or. Og det til trods for at Tyskland blev 3’er til EM, og Bayern München tabte CL fi nalen til Chelsea. Bemærkelsesværdigt, i det mindste for mig.

Når jeg ser Bayern spille, så lægger jeg især mærke til deres organisation. De er meget mandsorienterede, aggressive og så løber de mange meter for at dæk-ke rummene af. Der er hele tiden pres på boldholderen – ikke som i Spanien og i England hvor jeg mener, at boldholde-ren får meget mere plads. Det stresser modstanderne og resulterer i mange fejl, og dét udnytter Bayern til at sætte de-res lynhurtige omstillinger ind. Der bliver ikke tænkt to gange over mulighederne – det er fremadrettede vendinger, løb og afl everinger. Når Bayern er boldbe-siddende, hvad de oftest er, har jeg spe-cielt lagt mærke til den fart, de sætter i deres afl everinger. Måske en banalitet, men i sidste ende mener jeg, at det er meget afgørende for hvor meget tid og


II denne sæson er overskriften sand, og historisk set ejer Bayern München også Bundesligaen med suverænt

fl est mesterskaber. 21 gange har de løf-tet det tyske mesterskabstrofæ, siden Bundesligaens fødsel i 1963 - væsent-ligt fl ere gange end Borussia Dortmund og Borussia Mönchengladbach som ligger side om side på andenpladsen med hver fem mesterskaber. Senest har Dortmund domineret med deres andet dobbeltmesterskab siden 1994-1996, hvor spillere som Andreas Möller, Mathias Sammer, Karl-Heinz Riedle, Lars Ricken og selvfølgelig Flemming Povlsen huserede. Borussia Mönchengladbachs storhedstid lå tilbage i 70’erne, hvor Al-lan Simonsen, Ulrik le Fevre og Henning Jensen var med til at hjemføre de fem mesterskaber, det hidtil er blevet til.

eye4TALENT har sat Bayern under lup for bl.a. at fi nde ud af, hvordan man holder modstanderne nede på otte (!) scorin-ger i 23 kampe. I de seneste 10 sæsoner i de seks store europæiske ligaer leve-rede Chelsea det hidtil bedste resultat i denne kategori, da de i mesterskabssæ-son 2004/05 blot indkasserede 15 mål i 38

kampe med John Terry og Ricardo Car-valho i midterforsvaret. Samme sæson lukkede PSV kun 18 mål ind i 34 kampe og for perspektivets skyld, så er det i nyere tid lykkedes FCK i 2009/10 og FCN i 2011/12 at holde modstanderne på 22 mål, dog kun i 33 kampe.

Dante er suveræn

Vi har kigget Bayerns brasilianske midter-forsvarer Dante efter i sømmene, set på Bayerns spillestil, herunder deres afl eve-ringsprocent sammenholdt med deres fremadrettede afl everinger, holdt op imod Barca, Dortmund, PSG, City, Real, Chelsea, Juventus, Manchester United og Laudrups Swansea.

Dante er 29 år og er noteret for én (!) landskamp. Han skiftede fra føromtalte Borussia Mönchengladbach i sommer og er først fra denne sæson erklæret forsvarsspiller. Måske er han den mest signifi kante forskel på det suveræne Ba-yern hold, der har lidt under Dortmunds dominans de seneste år. Han har spillet alle minutterne i de hidtidige 23 bundes-ligarunder i denne sæson - alene dét er imponerende i én af verdens stærkeste

Navn Kasper KurlandAlder 34 årTrænerlicens UEFA Pro-LicensErfaring Startede som miniputtræner i 1993Seneste trænerjob Cheftræner for 1. divisionsklubben ABBonusinfo Har været ungdomstræner i New York Red Bulls i 2007. Derudover er Kasper paneldeltager i FodboldFM og medkom-mentator hos KanalSport.Twitterprofi l @kasperkurland


plads, de har til deres gennembrud i næ-ste fase. Igen vil jeg sammenligne med Spanien og England, hvor jeg mener, at tempoet i det opbyggende spil er væ-sentligt langsommere. Og den gamle sang om tempoet i England… Ja, den eksisterer for mig ikke længere i lige så høj grad - kun i Premier League.

MPI

En del af eye4TALENTs tankegang er, at måle spillernes præstation i Match Per-formance Indicators (MPI). Dvs. at der opstilles nogle standarder for spillerne, som de måles ud fra klubbens spillestils-relaterede kriterier. Når man har defi ne-ret sin spillestil kan MPI’er og stats være med til at fremme den måde man gerne vil spille på, både individuelt og holdtak-tisk. Dvs. at man som klub eller forbund selv defi nerer sine MPI’er ud fra sin spil-lestil - så man får nogle meget mere spil-lestilsrelevante MPI’er og stats at måle efter. eye4TALENTs system er opbygget til at skræddersy klubbernes interne sprog og dermed defi nere deres spillestil langt skarpere. I skemaet med Dante’s stats har vi givet et meget simpelt eksempel på MPI’er, som er defi neret af os selv.

Ser man på tallene, ligger Dante over vores MPI både på afl everingspræci-sion, fremadrettede afl everinger og dueller på jorden, men han ligger under på hovedstødsdueller. Det giver både træneren og ham selv noget konkret og målbart at evaluere han præstation ud fra, udover om holdet har vundet eller ej.

Når jeg sammenfatter tallene overfor de udvalgte hold, så er Bayern med i toppen målt på succesfulde afl everin-ger, med i toppen på antal scorede mål (kun 23 kampe), i top med færrest antal indkasserede mål og med i toppen på antal vundne dueller.

Og til sommer skal Josep Guardiola over-tage tøjlerne. Når jeg ser Bayern spille, så minder de for mig at se meget mere om Real end om Barca. De er tættere på at producere det samme antal chan-cer som Real, end som Barca. De spiller fl ere afl everinger fremad end Barca, og så spiller de langt mere direkte og søger afslutningerne meget hurtigere.

Jeg er spændt på at se, om de kan gå hele vejen i Champions League i år, og jeg glæder mig meget til opgørene mod Dortmund (spilles efter deadline, red.). Og så håber jeg for Dante, at han får sin drøm opfyldt om at komme med til VM i 2014.

Tysk mester - det bliver han og Bayern med sikkerhed!

Dantes Stats Bundesliga 2012/2013. 23 kampe (fuld tid):

- Succesfulde afl everinger 92%

- Fremadrettede afl everinger 82%

- Dueller på jorden 78%

- Hovedstødsdueller 73%


Alle analyser, statistikker og kriterier er udarbejdet af P-licens træ-

ner Kasper Kurland i samarbejde med analytikere hos eye4TALENT,

der ved brug af deres Scouting og Analyse system har indsamlet

alt datamateriale.

Jesper Thyme RasmussenStifter og IT-specialist@JesperThyme

Claus Møller HenriksenAnalytiker, salg og markedsføring@ClausMHenriksen

Kasper KurlandKonsulent@KasperKurland

Tabel: Dantes data sammenholdt med eye4TALENTs udvalgte MPI’er.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

MPI

Dante

Hovedstødsdueller vundet

Dueller på jorden vundet

Antal fremadrettedeafleveringer

Afleveringspræcision

Match Performance Indicator (MPI) for midterforsvarer


plads, de har til deres gennembrud i næ-ste fase. Igen vil jeg sammenligne med Spanien og England, hvor jeg mener, at tempoet i det opbyggende spil er væ-sentligt langsommere. Og den gamle sang om tempoet i England… Ja, den eksisterer for mig ikke længere i lige så høj grad - kun i Premier League.

MPI

En del af eye4TALENTs tankegang er, at måle spillernes præstation i Match Per-formance Indicators (MPI). Dvs. at der opstilles nogle standarder for spillerne, som de måles ud fra klubbens spillestils-relaterede kriterier. Når man har defi ne-ret sin spillestil kan MPI’er og stats være med til at fremme den måde man gerne vil spille på, både individuelt og holdtak-tisk. Dvs. at man som klub eller forbund selv defi nerer sine MPI’er ud fra sin spil-lestil - så man får nogle meget mere spil-lestilsrelevante MPI’er og stats at måle efter. eye4TALENTs system er opbygget til at skræddersy klubbernes interne sprog og dermed defi nere deres spillestil langt skarpere. I skemaet med Dante’s stats har vi givet et meget simpelt eksempel på MPI’er, som er defi neret af os selv.

Ser man på tallene, ligger Dante over vores MPI både på afl everingspræci-sion, fremadrettede afl everinger og dueller på jorden, men han ligger under på hovedstødsdueller. Det giver både træneren og ham selv noget konkret og målbart at evaluere han præstation ud fra, udover om holdet har vundet eller ej.

Når jeg sammenfatter tallene overfor de udvalgte hold, så er Bayern med i toppen målt på succesfulde afl everin-ger, med i toppen på antal scorede mål (kun 23 kampe), i top med færrest antal indkasserede mål og med i toppen på antal vundne dueller.

Og til sommer skal Josep Guardiola over-tage tøjlerne. Når jeg ser Bayern spille, så minder de for mig at se meget mere om Real end om Barca. De er tættere på at producere det samme antal chan-cer som Real, end som Barca. De spiller fl ere afl everinger fremad end Barca, og så spiller de langt mere direkte og søger afslutningerne meget hurtigere.

Jeg er spændt på at se, om de kan gå hele vejen i Champions League i år, og jeg glæder mig meget til opgørene mod Dortmund (spilles efter deadline, red.). Og så håber jeg for Dante, at han får sin drøm opfyldt om at komme med til VM i 2014.

Tysk mester - det bliver han og Bayern med sikkerhed!

Dantes Stats Bundesliga 2012/2013. 23 kampe (fuld tid):

- Succesfulde afl everinger 92%

- Fremadrettede afl everinger 82%

- Dueller på jorden 78%

- Hovedstødsdueller 73%


BAYERN OVERFOR DE ANDRE (DE BEDSTE STATS ER MARKERET MED SORT)

Barcelona: 25 kampe, 90% succesfulde afl ., 59% fremadrettede afl ., 82 mål, 28 mål imod, 273 chancer (10,9 pr. kamp), 59% vundne dueller.

Chelsea: 27 kampe, 84% succesfulde afl ., 64% fremadrettede afl ., 55 mål, 30 mål imod, 301 chancer (11,1 pr. kamp), 55% vundne dueller.

Manchester City: 27 kampe, 85% succesfulde afl ., 65% fremadrettede afl ., 50 mål, 24 mål imod, 349 chancer (12,9 pr. kamp), 55% vundne dueller.

Dortmund: 23 kampe, 81% succesfulde afl ., 66% fremadrettede afl ., 51 mål, 30 mål imod, 259 chancer (11,2 pr. kamp), 57% vundne dueller.

Juventus: 26 kampe, 86% succesfulde afl ., 67% fremadrettede afl ., 53 mål, 17 mål imod, 364 chancer (14 pr. kamp), 54% vundne dueller.

Manchester United: 27 kampe, 86% succesfulde afl ., 63% fremadrettede afl ., 64 mål, 31 mål imod, 311 chancer (11,5 pr. kamp), 58% vundne dueller.

Paris Saint Germain: 26 kampe, 86% succesfulde afl ., 66% fremadrettede afl ., 49 mål, 16 mål imod, 266 chancer (10,2 pr. kamp) 57% vundne dueller.

Real Madrid: 25 kampe, 81% succesfulde afl ., 67% fremadrettede afl ., 62 mål, 23 mål imod, 350 chancer (14 pr. kamp), 60% vundne dueller.

Swansea: 27 kampe, 85% succesfulde afl ., 61% fremadrettede afl ., 38 mål, 34 mål imod, 256 chancer (9,5 pr. kamp), 50% vundne dueller.

Bayern München: 23 kampe, 88% succesfulde afl ., 63% fremadrettede afl ., 63 mål, 8 mål imod, 292 chancer (12,7 pr. kamp), 59% vundne dueller.


…at Nicklas Helenius har alle mu-ligheder for at skyde sig til tops på topscorerlisten i foråret. I 2012 blev han med ni mål delt forårstopsco-rer i Superligaen sammen med Dame N’Doye.

…at det mest scorende hold i marts i de seneste to sæsoner, er endt som nedryk-kere. Randers og HB Køge gik målamok i henholdsvis marts 2010 og 2011, men endte alligevel med sorteper.

…at FC Nordsjælland muligvis kan sætte deres lid til Jesper Hansen med en næsten ny bagkæde. Han er den målmand, der har haft fl est clean sheets i de seneste fem forårssæsoner (19).

…at FC Midtjylland måske kan have held ved gensynet med Frank Kristensen. An-griberen er marts-topscorer i Superligaen med 11 mål i åbningsmåneden.

KONTRAMAGAZINE STATISTIK STATISTIK KONTRAMAGAZINE

VIDSTE DU, AT…

38

…at FC Nordsjælland måske vil få færre kort i foråret. Tre af deres fi re spillere med fl est til-egnede kort (Beckmann, Adu, Parkhurst), har forladt klubben i vinterpausen.

…at Andreas Cornelius ikke blot skal leve op til sine mange mål i efteråret men også til sine afslutninger. Hele 37 gange afsluttede han i efteråret – mere end nogen anden.

…at Brøndby også offensivt kan have tabt en stor kapa-citet i Mike Jensen. Rosen-borgspilleren stod for hele 16 % af Brøndbys afslutninger i efteråret. Kun Simon Maki-enok stod for fl ere (19 %).


KILDE: INFOSTRADA SPORTSDATA: 29/1 - 2013

…at Nicklas Helenius har alle mu-ligheder for at skyde sig til tops på topscorerlisten i foråret. I 2012 blev han med ni mål delt forårstopsco-rer i Superligaen sammen med Dame N’Doye.

…at det mest scorende hold i marts i de seneste to sæsoner, er endt som nedryk-kere. Randers og HB Køge gik målamok i henholdsvis marts 2010 og 2011, men endte alligevel med sorteper.

…at FC Nordsjælland muligvis kan sætte deres lid til Jesper Hansen med en næsten ny bagkæde. Han er den målmand, der har haft fl est clean sheets i de seneste fem forårssæsoner (19).

…at FC Midtjylland måske kan have held ved gensynet med Frank Kristensen. An-griberen er marts-topscorer i Superligaen med 11 mål i åbningsmåneden.


VIDSTE DU, AT…

39

Kan dansk professionel fodbold lave en turn-around? Iværksætteren Peter Trydeman, som har specialise-ret sig i fodboldøkonomi, har sagt ja til at gøre os alle klogere.

Peter Trydeman står bag projektet Fodbold Profi t, som rådgiver fodboldvirksomheder om strategi. Peter er bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening.

INDVENDIGE BLØDNINGER I DANSK FODBOLD


TEKST: PETER TRYDEMAN



Kan dansk professionel fodbold lave en turn-around? Iværksætteren Peter Trydeman, som har specialise-ret sig i fodboldøkonomi, har sagt ja til at gøre os alle klogere.

Peter Trydeman står bag projektet Fodbold Profi t, som rådgiver fodboldvirksomheder om strategi. Peter er bestyrelsesmedlem i Dansk Aktionærforening.



B lodrødt underskud hos FCM og gigantisk Brøndby-underskud på 250 millioner. Ja, mediernes overskrifter har været direkte

og kontante omkring de professionelle danske klubbers økonomi igennem året 2012. Men hvorfor bliver klubberne ved med at tabe penge? Svaret skal først og fremmest fi ndes i bestyrelseslokalerne i de danske klubber, hvor ledelserne nok gerne ønsker overskud, men uden at det nødvendigvis harmonerer med ambitio-nen om sportslig succes. På den måde kan det bringe klubbens liv i fare gen-

nem overforbrug på den sportslige side. Det er dog ikke umuligt at forene de to interesser. Kigger man mod Tyskland af-lagde 14 ud af 18 klubber i Bundesligaen overskud, og klubbernes lønbudget steg med sølle 0,9 %. Hvad der virker endnu mere ansvarligt er, at klubberne kunne fremvise et lønniveau hvor gennemsnit-tet af lønnen blot talte 37,8% af omsæt-ningen. I resten af Europa er gennemsnit-tet 64%.

En blind jagt efter succes

For at forstå de europæiske og danske lederes handlinger må man først forstå, at de er drevet og presset af det, man kalder reward and collaps psykologien.

Lederens reward handling aktiveres såle-des; »Hvis jeg bare bruger fl ere penge på spillere, får jeg bedre sportslige resultater, hvilket giver fl ere indtægter, hvilket fører til overskud. Sportslige succes og økono-misk overskud giver mig - lederen – social- og solkongestatus i lokalsamfundet.«Problemet med den logik er, at klub-berne bruger mange penge på jagten efter sportslig succes, uden at de laver matematiske beregninger på, om pri-sen for at få fat i mesterskabet er for høj. Virksomheder i andre brancher glem-mer også denne faktor. De glemmer, at omsætning ikke er lig med overskud, og mange virksomheder går faktisk konkurs på grund af deres vækstdrømme, i ste-det for at drive en mindre organisation med en bæredygtig økonomi.

FC Midtjylland-modellen er naiv

I fodboldklubbernes regi går det især galt, fordi klubberne budgetterer med sportslige indtægter, som kan forsvinde i løbet af en sæson. Denne overoptimi-stiske budgettering kan man undre sig over, når klubberne reelt set er begræn-set af deres bagvedliggende forretning, såsom fanindtægter, sponsorindtæg-ter og merchandiseindtægter. Disse indtægter er langt mindre påvirkelige af sportslige resultater end TV-penge, præmiepenge og transferindtægter. Et godt eksempel på den høje grad af over optimisme kan fi ndes i FC Midtjyllands regnskab fra 2011, hvor klubben havde omkostninger på 100 mio. kr. - et meget højt tal, hvis man tager deres bagvedlig-gende forretning i betragtning. Realistisk set ville FCM maksimalt kunne generere

Kigger man mod Tyskland afl agde 14 ud af

18 klubber i Bundesligaen overskud

» »


en omsætning i omegnen af 50 mio. kr. af fan og sponsorindtægter hvis klubben havde udsolgt til hver hjem-mekamp på MCH arena. En sådan klub er altså meget afhængig af sportslige resultater og af, at spillerne kan sælges og TV-pengene kan høstes. For udebli-ver de sportslige resultater, præsenteres underskuddet. Hvilket kunne afl æses i FC Midtjyllands regnskab med et underskud på fodbolddelen på minus 28,4 mio. kr. i 2011.

Risiko medfører overforbrug

Det andet aspekt i ledernes overforbrug på spillersiden skal fi ndes i ledernes frygt for collaps psykologien, som aktiveres så-ledes for lederne; »Hvis vi rykker ned, så vil vi tabe penge, det giver os dårligere spillere, som giver os dårligere sportslige resultater, som gør at cirklen selvforstær-kes og klubben ender i Danmarksserien. Sportslige nederlag og dårlig økonomi giver mig, lederen, lav social status, og dette skal jeg gøre alt for at undgå, og derfor går jeg i panik og anskaffer fl ere spillere, end klubben har råd til«. Denne logik giver mening et langt stykke hen ad vejen. Det er rigtigt, at man vil man gå glip af midler, som man ikke vil kunne bruge til næste sæson ved en eventuel nedrykning. Men hvis man brugte 30 mio. kr. på spillere i Superligaen, hvor gen-nemsnittet i ligaen var at bruge 50 mio. kr., og man derefter rykkede ned, så ville klubben ganske rigtigt have et mindre spillerbudget. Men det er dog væsent-ligt at bemærke, at det mindre budget rækker langt længere efter en nedryk-ning, end det ville i den bedste række.

Det skyldes naturligvis, at konkurrenterne i de lavere rækker har færre midler til spil-lere end i den bedste række, hvorved deres sportslige niveau er langt lavere. Det gør det nemmere for nedrykkerhol-det at rykke op igen, hvilket tydeligt ses når hold, som AGF eller Newcastle rykker ned: De rykker hurtigt op igen, da deres midler rækker længere blandt svagere hold.

Et gennemgående mønster

En forklaring på at disse storhold hurtigt rykker op igen, kan fi ndes ved at analy-sere de mest vindende hold i de største europæiske ligaer over de seneste 20 år. Fælles for vinderklubbernes succes er, at de bruger fl ere penge på spillere end de-res konkurrenter i deres nationale ligaer. Det stemmer godt overens med sport-søkonomiprofessor Stefan Szymanskis tanker i bogen Soccernomics, hvor han over et 20-årigt studie analyserede sig frem til, at 87% af alle sportslige resultater afhænger af den mængde af penge, man bruger på spillere, i forhold til sine konkurrenter. Igennem mit eget arbejde med projektet ’Fodbold Profi t’ har jeg vi-dereanalyseret dette aspekt og fundet

Realistisk set ville FCM maksimalt kunne generere en omsætning i omegnen

af 50 mio. kr., hvis klubben havde udsolgt

til hver hjemmekamp på MCH Arena

» »


B lodrødt underskud hos FCM og gigantisk Brøndby-underskud på 250 millioner. Ja, mediernes overskrifter har været direkte

og kontante omkring de professionelle danske klubbers økonomi igennem året 2012. Men hvorfor bliver klubberne ved med at tabe penge? Svaret skal først og fremmest fi ndes i bestyrelseslokalerne i de danske klubber, hvor ledelserne nok gerne ønsker overskud, men uden at det nødvendigvis harmonerer med ambitio-nen om sportslig succes. På den måde kan det bringe klubbens liv i fare gen-

nem overforbrug på den sportslige side. Det er dog ikke umuligt at forene de to interesser. Kigger man mod Tyskland af-lagde 14 ud af 18 klubber i Bundesligaen overskud, og klubbernes lønbudget steg med sølle 0,9 %. Hvad der virker endnu mere ansvarligt er, at klubberne kunne fremvise et lønniveau hvor gennemsnit-tet af lønnen blot talte 37,8% af omsæt-ningen. I resten af Europa er gennemsnit-tet 64%.

En blind jagt efter succes

For at forstå de europæiske og danske lederes handlinger må man først forstå, at de er drevet og presset af det, man kalder reward and collaps psykologien.

Lederens reward handling aktiveres såle-des; »Hvis jeg bare bruger fl ere penge på spillere, får jeg bedre sportslige resultater, hvilket giver fl ere indtægter, hvilket fører til overskud. Sportslige succes og økono-misk overskud giver mig - lederen – social- og solkongestatus i lokalsamfundet.«Problemet med den logik er, at klub-berne bruger mange penge på jagten efter sportslig succes, uden at de laver matematiske beregninger på, om pri-sen for at få fat i mesterskabet er for høj. Virksomheder i andre brancher glem-mer også denne faktor. De glemmer, at omsætning ikke er lig med overskud, og mange virksomheder går faktisk konkurs på grund af deres vækstdrømme, i ste-det for at drive en mindre organisation med en bæredygtig økonomi.

FC Midtjylland-modellen er naiv

I fodboldklubbernes regi går det især galt, fordi klubberne budgetterer med sportslige indtægter, som kan forsvinde i løbet af en sæson. Denne overoptimi-stiske budgettering kan man undre sig over, når klubberne reelt set er begræn-set af deres bagvedliggende forretning, såsom fanindtægter, sponsorindtæg-ter og merchandiseindtægter. Disse indtægter er langt mindre påvirkelige af sportslige resultater end TV-penge, præmiepenge og transferindtægter. Et godt eksempel på den høje grad af over optimisme kan fi ndes i FC Midtjyllands regnskab fra 2011, hvor klubben havde omkostninger på 100 mio. kr. - et meget højt tal, hvis man tager deres bagvedlig-gende forretning i betragtning. Realistisk set ville FCM maksimalt kunne generere

Kigger man mod Tyskland afl agde 14 ud af

18 klubber i Bundesligaen overskud

» »


frem til, at vinderklubberne også har to andre forhold til fælles, som ofte bliver overset i den brede nyhedsdækning: Vinderklubberne er nemlig dem, som har de største stadioner og ligger i de største byer i deres respektive ligaer, hvilket sikrer et højt stabilt indtægtsgrundlag fra fans og sponsorer, som derigennem sikrer et højt sportsligt bundniveau. Denne sam-menhæng kan også bekræftes ved at kigge på Superligaen over de seneste 15 år, hvor det er de samme 17 hold, hvis man ikke medregner de enlige svaler Aarhus Fremad, Frem og B93, som alle har byt-tet rundt på de 12 superligapladser igen-nem de sidste 15 år. Fælles for de 17 hold er, at de alle har de største stadioner og er beliggende i de største byer i Danmark. Der fi ndes altså en helt naturlig føde-

kæde i dansk og international fodbold, som nok har periodemæssige afvigelser, men som på den lange bane er defi neret af sandsynlighedsberegning.

Den tyske licens

Men hvad kan man så gøre ved pro-blemet? Kigger man ud over landets grænser, fi ndes der faktisk fl ere gode eksempler på sunde og bæredygtige forretningsmodeller. Branchens duks er uomtvisteligt FC Bayern München, som har afl agt positive resultater 15 år i træk. Grunden til storklubbens økonomiske succes, og fl ere af de andre tyske klub-bers ditto, kan fi ndes ved at se på licens-systemet i Tyskland, hvor klubberne skal overholde meget strenge krav om at opretholde en positiv likviditetssituation til den kommende sæson, fremlægge en positiv egenkapital fra sidste sæson og forecaste en positiv egenkapital ved

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

-500

-1000

Omsætning

Resultat før skat

118

-46 23 27 47 56 1 10 -6 -58 -43 -20 4 27

19931994

19951996

19971998

19992000

20012002

20032004

20052006

20072008

20092010

96 103 64

-432

-170

143 199 271 343351 484 546 517

646703

9071043

1369

1899

2930

Superligaen total i mio. kr. (inkl. transferaktiviteter)

2960

2414

Kom tættere på for at se tabellen...


enden af kommende sæson. Overhol-des disse krav ikke, forlægger der meget hårde straffe. Om det så er konsekven-serne af licenssystemet eller et konserva-tivt forhold til økonomi, som er nøglen til de tyske klubbers økonomiske succes, er svært at svare entydigt på. Resultaterne taler dog for sig selv.Kritikere vil sikkert også udfordre, at en klub som Bayern München kun kan leve-re overskud, når de primært er kendt som

et vinderhold. Alligevel kan en klub som Arsenal også nævnes som en økonomisk vinderklub, selvom klubben ikke har haft nogen nævneværdig sportslig succes i det, som klubbens fans kalder en tørke-periode. Dog har man formået at levere overskud seks år i træk i en liga, hvor klub-berne præsenterer det ene røde regn-skab efter det andet. I Holland fi ndes et endnu bedre eksempel i form af FC Twente. Klubben gik i 2003 konkurs, men sidenhen har de leveret overskud otte år i træk. Det spændende ved Twente er endvidere, at det ikke betegnes som et storhold i stil med Ajax, PSV og Feyeno-ord. Faktisk har holdet kun vundet et ene-ste mesterskab i sin historie, hvilket skete

i 2010. Yderligere befi nder holdet sig hel-ler ikke engang i én af de største byer i Holland. Man spørger derfor sig selv: Hvordan gik de så fra konkurs til kapital? Svaret ligger ganske simpelt i det gamle ordsprog om at sætte tæring efter næ-ring. De var og er konservative, når det kommer til at budgettere med sportslige indtægter, såsom transferindtægter og præmiepenge. Yderligere, og måske vigtigst, holder de deres omkostningsni-veau på spillersiden i omegnen af 50% af den samlede omsætning. Et nøgletal som faktisk er gennemgående for de økonomiske vinderklubber.

Magtbalancen i Danmark

Det virker som om, vi i Danmark driver klubberne med udgangspunktet »Det giver ikke overskud nu, men når vi bare kommer højere op, så giver det over-skud,« hvorimod man i udlandets øko-nomiske vinderklubber tænker »Vi har et stabilt overskud nu, og kommer vi så længere op, så er det bare bonus«.

Det er tvivlsomt, om alle klubber i Dan-mark vil kunne lave en overskudsgivende forretning grundet landets størrelse. Dog menes der at være klubber, som har mo-nopol på deres nærmarkeder og burde kunne lave overskud, da de ikke er ligeså påvirkelige overfor sportslige resultater som klubberne i København er, da fanse-ne i dette område har meget nemmere ved at vælge en ny lokal klub at følge, hvis resultaterne udebliver. Klubber som Esbjerg, Aab, FC Midtjylland, AGF og OB burde hermed alle være klubber, som kunne skalere deres forretning til et

Yderligere, og måske vigtigst, holder de deres omkostningsniveau på spillersiden i omegnen af 50% af den samlede

omsætning

» »


frem til, at vinderklubberne også har to andre forhold til fælles, som ofte bliver overset i den brede nyhedsdækning: Vinderklubberne er nemlig dem, som har de største stadioner og ligger i de største byer i deres respektive ligaer, hvilket sikrer et højt stabilt indtægtsgrundlag fra fans og sponsorer, som derigennem sikrer et højt sportsligt bundniveau. Denne sam-menhæng kan også bekræftes ved at kigge på Superligaen over de seneste 15 år, hvor det er de samme 17 hold, hvis man ikke medregner de enlige svaler Aarhus Fremad, Frem og B93, som alle har byt-tet rundt på de 12 superligapladser igen-nem de sidste 15 år. Fælles for de 17 hold er, at de alle har de største stadioner og er beliggende i de største byer i Danmark. Der fi ndes altså en helt naturlig føde-

kæde i dansk og international fodbold, som nok har periodemæssige afvigelser, men som på den lange bane er defi neret af sandsynlighedsberegning.

Den tyske licens

Men hvad kan man så gøre ved pro-blemet? Kigger man ud over landets grænser, fi ndes der faktisk fl ere gode eksempler på sunde og bæredygtige forretningsmodeller. Branchens duks er uomtvisteligt FC Bayern München, som har afl agt positive resultater 15 år i træk. Grunden til storklubbens økonomiske succes, og fl ere af de andre tyske klub-bers ditto, kan fi ndes ved at se på licens-systemet i Tyskland, hvor klubberne skal overholde meget strenge krav om at opretholde en positiv likviditetssituation til den kommende sæson, fremlægge en positiv egenkapital fra sidste sæson og forecaste en positiv egenkapital ved

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

0

-500

-1000

Omsætning

Resultat før skat

118

-46 23 27 47 56 1 10 -6 -58 -43 -20 4 27

19931994

19951996

19971998

19992000

20012002

20032004

20052006

20072008

20092010

96 103 64

-432

-170

143 199 271 343351 484 546 517

646703

9071043

1369

1899

2930

Superligaen total i mio. kr. (inkl. transferaktiviteter)

2960

2414

Kom tættere på for at se tabellen...


niveau, hvor de laver overskud, uden at frygte at deres fans går til de lokale konkurrenter hvis resultaterne udebli-ver. Disse klubber må være investorens bedste bud på fodboldvirksomheder, som kunne lave overskud i fremtiden, og som investorerne kan stille rimelig krav til. Spørgsmålet er blot, om ledelserne rundt omkring i klubberne har evnerne til at holde hovedet koldt og tænke langsig-tet, når resultaterne udebliver. Samtidig må de stille sig selv spørgsmålet, om de ønsker en stor organisation som giver un-derskud, eller end mindre organisation som giver overskud?


FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

46

niveau, hvor de laver overskud, uden at frygte at deres fans går til de lokale konkurrenter hvis resultaterne udebli-ver. Disse klubber må være investorens bedste bud på fodboldvirksomheder, som kunne lave overskud i fremtiden, og som investorerne kan stille rimelig krav til. Spørgsmålet er blot, om ledelserne rundt omkring i klubberne har evnerne til at holde hovedet koldt og tænke langsig-tet, når resultaterne udebliver. Samtidig må de stille sig selv spørgsmålet, om de ønsker en stor organisation som giver un-derskud, eller end mindre organisation som giver overskud?


FØLG OS PÅ FACEBOOK

Ikke de sædvanlige kedelige »facebook-firma-updates«

Vi holder dig opdateret med billeder og tekst om vores indhold og bruger din feedback aktivt

På den måde involverer vi jer derude, så magasinet bliver endnu bedre

FACEBOOK.COM/KONTRAMAGAZINE

NÅR FODBOLD SKAL FORENEREPORTAGE FRA SIERRA LEONE



På skraldfyldte jordbaner i Sierra Leone træner tidli-gere Superligatræner Erik Rasmussen nogle af ver-dens fattigste mennesker for at forene og skabe udvikling i det tidligere krigsramte land. Kontra har besøgt landet og vidnet, hvordan fodbold kan give håb og muligheder.

TEKST: LOUISE DALSGAARDFOTO: LOUISE DALSGAARD





På skraldfyldte jordbaner i Sierra Leone træner tidli-gere Superligatræner Erik Rasmussen nogle af ver-dens fattigste mennesker for at forene og skabe udvikling i det tidligere krigsramte land. Kontra har besøgt landet og vidnet, hvordan fodbold kan give håb og muligheder.

TEKST: LOUISE DALSGAARDFOTO: LOUISE DALSGAARD


Tacklingerne slår igennem luften, og det gennemsvedte spilletøj er blodrødt af jord. Støvet hvirvler fra jorden, når der kæmpes på de tørre syvmandsbaner, og sveden

lægger sig som fi ne hvide perler i spiller-nes ru afrohår. Og når bolden bliver spar-ket over mål – og ned i fl oden eller over tagene – er det de stolte bolddrenges fornemmeste opgave at få den hurtigst muligt tilbage på banen. Også selvom det betyder et ufrivilligt dyk ned i van-det eller at klatre op på tinhusene for at fange den. Fodbold er forenende. Alle tager del i det med liv og sjæl. Som det kun kan lade sig gøre i Afrika.

Den tidligere superligatræner og fod-boldkommentator Erik Rasmussen har for en tid udskiftet de velplejede danske græstæpper med den tørre røde jord i Sierra Leone. Og drengene, han træner, har ikke talent, der får den danske træ-ner til at tænke penge og guldrandede kontrakter. Mange af dem ved faktisk ikke engang, hvad »træning« betyder. De kender ikke til begrebet dødbolds-situationer – og for dem er taktik et land i Europa. Faktisk er det kun halvdelen af drengene, som ejer noget, der ligner fod-boldstøvler. Og rigtige læderbolde er kun noget, de lige har fået til klubben. »Der er en masse, som elsker at spille fodbold, men de mangler remedier at spille med, og trænerne mangler den fornødne fag-lighed – for de har stort set ingen. De kan ikke fi nde ud af simple pasningsøvelser og har aldrig været på kurser eller fået skoling«, fortæller Erik Rasmussen.Sierra Leone er et af verdens fattigste lande, og efter en borgerkrig der varede

mere end 10 år, er landet ikke blot øko-nomisk udfordret, men også i høj grad udfordret socialt. Unødven-dige drab og lemlæstelser, børnesoldater med hund-redvis af mord på samvittigheden og lo-kalsamfund i kamp med hinanden har givet sår, der ikke heler af sig selv. Derfor har Erik Rasmussen sammen med sin kollega Cecilie Hauerberg stiftet NGO’en ’Foot-ball for A New Tomorrow’ (FANT), og i samarbejde med Hummel og DGI vil de gennem fod-bold forene og forsone det nedslidte land.


Fodbold er dødalvorligt

Men hvorfor lige fodbold får man lyst til at spørge. Landet mangler økonomisk bistand, el og rent vand de fl este steder og bakser samtidig med korruption og en elendig infrastruktur, hvad kan fodbold så hjælpe med? »Fodbold kan være med til at forene folk. Det kan skabe harmoni og balance – og det kan være med til at skabe en fælles glæde, platform og refe-renceramme, som mange kan forholde sig til«, forklarer Erik Rasmussen. Fodbold giver altså en interesse at mødes om i en ellers hård hverdag, hvor overlevelse

fra dag til dag har før-steprioritet. Og at afrikanerne er ellevilde med fodbold, kan tydeligt mærkes under vores besøg i nogle af FANT’s syv klubber – her betyder det langt mere, end man kan forstå som europæer.

De få gange, de yngre drenge får tilsne-get sig en chance til at lege med bolden, når de store kigger væk, fylder det hvide smil hele deres ansigt. Her er fodbolden det dyrebareste, man kan forestille sig. »Man skal ikke negligere, at i et samfund, hvor de intet har, bliver man nødt til at


kanalisere en masse håb, glæde og forventninger over på noget andet. Og her har fodbold en rolle. Det betyder så meget for mange afrikanere og fylder meget i det daglige liv«, fortæller Erik Rasmussen. I Danmark og Europa er fod-bold fuldstændig organiseret og profes-sionaliseret. En sportsgren med mange penge, og hvor kærligheden til spillet for nogle overgås af økonomiske interesser. Sådan er det (endnu) ikke i Afrika. Men den manglende organisering betyder også, at det til tider går galt. Til en af kam-pene vi besøger, får annulle-ringen af et mål fl ere tusinde tilskuere til at gå amok. I frustration invaderer de banen for at gå til angreb mod dommeren, som de mener er bestukket. Politiet svarer igen med knebler, men det dæmper ikke de

utilfredse tilskuere, der slås videre med modstanderholdets fans.

»I Danmark bliver sådan noget jo krimina-liseret. Tag bare ham, der løb på banen, under Danmarks kamp mod Sverige. Men hernede er det normalt. De stormer ind på banen, når der bliver scoret og viser deres glæde eller frustration. Det er nogle helt andre samfunds-mæssige spilleregler«, fortæller Erik Rasmussen, der holder af den afrikanske umiddelbar-hed.

FANT’s syv klubber er bygget op som danske idrætsforeninger. Og det er ikke et tilfælde, for på denne måde håber Erik Rasmussen, at klubberne kan udvikle sig på en demokratisk måde med medlem-


mer og bestyrelse. »Hvis man ser på, hvor unge mødes i Danmark, så er det of-te i idrætsforeningen. Det er her slagterens søn møder direktørens, der møder ind-vandre-rens. Og hernede kan det blive en samlende faktor«, forklarer han.

Kampe i griselort

Forholdene i Sierra Leone er barske. Hvad enten du besøger isolerede landsbyer eller går en tur i de forskellige slumkvar-terer i hovedstaden Freetown, bærer omgivelserne stadig præg af borgerkri-gen, som sluttede i 2002. Vidste man ikke bedre, ville man tro, at de kæmpende styrker først lige havde lagt deres våben i går, for udviklingen i landet de sidste ti år har nærmest stået stille. Og det mærkes på befolkningen, der mange steder har opgivet håbet om en bedre fremtid.

»Her i Kroo Bay (slumkvarter i Freetown red.) bor vi nogle gange syv mennesker i ét rum. Vi er fattige og har ikke pengene til at sende børnene i skole. Derfor er det nærliggende for dem af tage på fod-boldbanen. Men hvis de ikke har noget at spille med, laver de i stedet bal-lade eller stjæler«, fortæller Osman Kamara, der er FANT’s organisator i Kroo Bay.

Når spillerne går på banen i slumkvarte-ret i Freetown, er det på en bane fyldt med affald, sten, fritgående hunde og grise og efterladenskaber fra både dyr og mennesker. Og det er ikke usædvan-ligt, for det kan være svært at fi nde plads til fodboldbaner i den trængte by. Der-for må spillerne dele med dyrene – og omvendt.


Og det er ikke kun fodboldbanen, man deles om. I Kroo Bay er der hverken elek-tricitet eller rent rindende vand, og derfor bruger både mennesker og dyr fl oden som toilet til at gå i bad og hente vand til f.eks. madlavning. Så for at spillerne kan få rent vand under kampene, som ofte spilles i 30 graders varme, sponsorerer FANT sodavand eller små vandposer til spillerne. Og bare det bringer stor lykke.

De lokale har ansvaret

Det er samarbejdet med Hummel og DGI, der har gjort det muligt at forsyne i alt syv forskellige foreninger i Sierra Leone med spilletøj, træningsveste og frem for alt bolde. I alt har for-eningerne hver 100 medlemmer, fordelt på både pige-, drenge- og seniorhold. Klubberne har hver tre ansatte, som skal stå for organise-ring af øvelser til træningerne samt lege på børneholdene, og det er deres opga-ve, at der kontinuerligt afholdes træning i klubben. Men mange af de ansatte har ikke erfaring med foreningsarbejde og lederskab – de har ikke før haft ansvaret for 100 fodboldglade landsmænd, og derfor skal danske erfaringer hjælpe. »I meget lang tid vil vores rolle være at afholde kurser og gøre medarbejderne til bedre træ-nere og ledere. Vi skal holde dem i hånden, men også i trøjen, for der er mange sammenstød mellem deres og vores kultur«, forklarer Erik Rasmussen, der også erkender, at det indimel-lem kan være svært at arbejde i Sierra Leone.

Det er altså ikke kun materielle goder, som projektet kommer med. Hver for-ening får også en dansk venskabsklub i

DGI, og det er meningen, at de danske idrætsforeninger skal hjælpe og lære fra sig. Derfor skal de besøge landet og hvert år hjælpe med en indsamling til de-res sierra leonske venskabsklub. »Jeg tror både de danske trænere og klubberne i Sierra Leone kan blive klogere ved at møde hinanden. Trænerne fra Danmark er dygtige på det faglige område om-kring træning og organisering, så det betyder meget, at de kommer ned og besø-ger klubberne«, forklarer Erik Ras-mussen.

Det skal nemlig ikke kun være sådan, at projektet fungerer, når Erik Rasmussen og hans medstifter Cecilie Hauerberg er i landet. Projektet skal kunne køre videre, selvom Erik Ras-mussen kommenterer en kamp i La Liga, og Cecilie er på sit studie i København. »Vi vil gerne have, at vores foreninger er forankrede i lokal-samfundet. Ideen er, at de ansatte skal udvikle sig og gøres til dygtige ledere, så de har redskaberne til at styre idrætsfor-eningerne«, forklarer Erik Rasmussen om projektets mission.

Fodbold som et frirum

Verdens bedste legetøj – sådan omtales fodbolden, og derfor er det heller ikke kun yngre mænd, der får lov til at træne i FANT’s klubber. Børn og piger kan også være med, og de kan hurtigt forvandle den bare lerjord til en fodboldbane. »Det er vigtigt, at både voksne og børn er involveret i idræt. Når børnenes op-mærksomhed er på sport, laver de ikke kriminalitet eller tager stoffer, og de får sammenhold og god energi. Sport brin-ger folk sammen, og det skaber stabi-

KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE KONTRAMAGAZINE 54

Og det er ikke kun fodboldbanen, man deles om. I Kroo Bay er der hverken elek-tricitet eller rent rindende vand, og derfor bruger både mennesker og dyr fl oden som toilet til at gå i bad og hente vand til f.eks. madlavning. Så for at spillerne kan få rent vand under kampene, som ofte spilles i 30 graders varme, sponsorerer FANT sodavand eller små vandposer til spillerne. Og bare det bringer stor lykke.

De lokale har ansvaret

Det er samarbejdet med Hummel og DGI, der har gjort det muligt at forsyne i alt syv forskellige foreninger i Sierra Leone med spilletøj, træningsveste og frem for alt bolde. I alt har for-eningerne hver 100 medlemmer, fordelt på både pige-, drenge- og seniorhold. Klubberne har hver tre ansatte, som skal stå for organise-ring af øvelser til træningerne samt lege på børneholdene, og det er deres opga-ve, at der kontinuerligt afholdes træning i klubben. Men mange af de ansatte har ikke erfaring med foreningsarbejde og lederskab – de har ikke før haft ansvaret for 100 fodboldglade landsmænd, og derfor skal danske erfaringer hjælpe. »I meget lang tid vil vores rolle være at afholde kurser og gøre medarbejderne til bedre træ-nere og ledere. Vi skal holde dem i hånden, men også i trøjen, for der er mange sammenstød mellem deres og vores kultur«, forklarer Erik Rasmussen, der også erkender, at det indimel-lem kan være svært at arbejde i Sierra Leone.

Det er altså ikke kun materielle goder, som projektet kommer med. Hver for-ening får også en dansk venskabsklub i

DGI, og det er meningen, at de danske idrætsforeninger skal hjælpe og lære fra sig. Derfor skal de besøge landet og hvert år hjælpe med en indsamling til de-res sierra leonske venskabsklub. »Jeg tror både de danske trænere og klubberne i Sierra Leone kan blive klogere ved at møde hinanden. Trænerne fra Danmark er dygtige på det faglige område om-kring træning og organisering, så det betyder meget, at de kommer ned og besø-ger klubberne«, forklarer Erik Ras-mussen.

Det skal nemlig ikke kun være sådan, at projektet fungerer, når Erik Rasmussen og hans medstifter Cecilie Hauerberg er i landet. Projektet skal kunne køre videre, selvom Erik Ras-mussen kommenterer en kamp i La Liga, og Cecilie er på sit studie i København. »Vi vil gerne have, at vores foreninger er forankrede i lokal-samfundet. Ideen er, at de ansatte skal udvikle sig og gøres til dygtige ledere, så de har redskaberne til at styre idrætsfor-eningerne«, forklarer Erik Rasmussen om projektets mission.

Fodbold som et frirum

Verdens bedste legetøj – sådan omtales fodbolden, og derfor er det heller ikke kun yngre mænd, der får lov til at træne i FANT’s klubber. Børn og piger kan også være med, og de kan hurtigt forvandle den bare lerjord til en fodboldbane. »Det er vigtigt, at både voksne og børn er involveret i idræt. Når børnenes op-mærksomhed er på sport, laver de ikke kriminalitet eller tager stoffer, og de får sammenhold og god energi. Sport brin-ger folk sammen, og det skaber stabi-



litet«, fortæller Elizabeth French, der er træner i en af FANT’s syv klubber.

For de yngre drenge er fodbolden også det eneste alternativ til gambling eller kriminalitet. Der eksisterer ingen fritids-tilbud, og forældrene har ikke tid til leg med børnene. I slumområder som Kroo Bay er det i stedet gambling eller småty-verier, som drengene giver sig i kast med, når tiden skal gå. Og piger helt ned i teen-agealderen prostituerer sig for under en dollar om dagen. De færreste går i skole, og den eneste måde drengene omgås hinanden på, er når de driller hinanden eller sammen kan drille én mindre end dem selv.

»Mange går ikke i skole, og det er klart, at fodbold kan ikke stå alene. Fodbold og uddannel-se hænger sammen. Og jeg håber, vi som trænere lære dem at bru-ge hovedet til mere end bare fodbold«, siger Abdul Aziz, som er træner i Kroo Bay.

Fodboldklubben er således den eneste uddannelse, mange af drengene får. Og selvom det ikke er her, de lærer engelsk eller om sierra leonske samfundsforhold, så fi nder de ud af, hvad det vil sige at arbejde sammen, lære lidt om hygiejne og giver dem omridset af håb. »Det er kærlighed for spillet, der altid har drevet, at jeg har været i fodboldverdenen. Og der er ligeså meget kærlighed forbundet med at træne otteårige afrikanere, som har en dejlig spontan glæde ved fod-bold som ved at træne professionelle«, fortæller Erik Rasmussen. – Jeg føler en glæde, når jeg går på træningsbanen og en gejst, fordi jeg kan være med til at

løfte vores klubber«.

Lamme afrikanere laver husmandsfi nter

Alt er dog ikke en leg, når man arbejder i et så tilbagestående land som Sierra Leone. Det er svært at komme fra A til B, så når FANT skal besøge klubberne i den nordlige provins, kan det tage op mod seks timer, selvom der kun er lige så langt som fra København til Vejle.

Og så er kulturen meget anderledes end den danske, indrømmer Erik Rasmussen, og det kan gøre lege med hans tålmo-dighed. For det er nogle andre spillereg-ler, der er i lokalsamfundene, der ofte handler om overlevelse. »Vi vil jo gerne have respekt for vores projekt, men det ord betyder noget andet for dem end for os. Når de tænker på, hvordan de kan blive respekteret, betyder det, at de måske vil slå personen«, fortæller Erik Ras-mussen. »Og det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på, for det er jo ikke så-dan vi ønsker respekt i vores pro-jekt«.

Ifølge Erik Rasmussen er det ikke FANT’s fokus i klubberne at udvikle talenter. Her er alle velkomne – gode som dårlige. Og det kan ses på banerne rundt omkring i klubberne. En dag, vi besøger Kroo Bay, spiller pigeholdet mod de såkaldte am-putees. Det er mænd, der enten har væ-ret ramt af polio og er derfor lammede i f.eks. et ben, andre fi k hugget lemmer af un-der borgerkrigen. På krykker spæner de rundt, laver husmandsfi nter i bedste Laudrup-stil, og på trods af manglende lemmer, bliver det gået til den, som var de professionelle. »Det er ikke intentio-nen med vores program, at vi skal have


talentudvikling. Vores projekt handler om social udvikling, hvor vi bruger fod-bolden til at samle og udvikle spillerne i klubberne«, fortæller Erik Rasmussen.FANT starter sin turnering for de syv forenin-ger i marts, og når turneringen slutter ud-vælges de bedste spillere fra henholdsvis Freetown og landsbyerne, som så for lov til at spille mod hinanden i Sierra Leones hovedstad. Mange af landsbyboerne har kun gået til de andre nær-liggende landsby og har aldrig besøgt Freetown, så at spille fodbold der og måske få et glimt af det store nationalstadion er et hit. Og selvom det ikke er målet med projek-tet at fi nde nye talenter, der kan udvikles, håber Erik Rasmussen, at trænerne i de lokale klubber bliver så dygtige, at de kan spotte talenter, der måske kan blive professionelle og fi nde vejen til Euro-pa.

Parat til udvikling

Afrikansk fodbold har de seneste ti år væ-ret i rivende udvikling. Hvis faciliteterne og trænerne var til det, ville vi utvivlsomt se afrikanske klubkampe på niveau med europæiske. Afrikanske spillere er i dag stjerner i fl ere europæiske topklubber. Og på de sierra leonske lerbaner er spil-lerne parate til at kæmpe for at være de bedste. Ingen bekymrer sig om den beskidte jord, eller om målene er lavet af to pinde i jorden eller, at der nok ikke er noget vand at drikke efter en svedig kamp.


TEKST: LASSE FROMFOTO: : PROJEKT 1000 MÅL

FANKULTUR

PROJEKT

1000MÅLI Hvidovre gik to fodboldpassionister for tre år siden sammen om et projekt, der skulle bidrage til udviklingen af unge angrebsspillere. Som alle os andre er de fodboldfans, men forskellen ligger i, at de to herrer er fans af angrebsfodbold og angriberne i særdeleshed. Kontra tog til Hvidovre og fi k en snak med ungdomstrænerne Martin Enggaard Johansen og Thomas Weihrauch.

KONTRAMAGAZINE FANKULTUR FANKULTUR KONTRAMAGAZINE 62

KONTRAMAGAZINE FANKULTUR FANKULTUR KONTRAMAGAZINE

TEKST: LASSE FROMFOTO: : PROJEKT 1000 MÅL

FANKULTUR

PROJEKT

1000MÅLI Hvidovre gik to fodboldpassionister for tre år siden sammen om et projekt, der skulle bidrage til udviklingen af unge angrebsspillere. Som alle os andre er de fodboldfans, men forskellen ligger i, at de to herrer er fans af angrebsfodbold og angriberne i særdeleshed. Kontra tog til Hvidovre og fi k en snak med ungdomstrænerne Martin Enggaard Johansen og Thomas Weihrauch.


»Kender du ikke selv det der med, at man lytter til en fodboldde-bat, hvor nogle kloge hoveder

siger, at vi ikke producerer nok danske angribere af høj kvalitet? Jeg gad sim-pelthen ikke høre mere på det, når der ikke blev gjort noget ved det, så jeg kontaktede Thomas og startede projek-tet,« lyder det fra Martin Johansen. De to ungdomstrænere satte sig for mere end tre år siden sammen og gik i gang med at designe et sæt træningsøvelser, der over otte omgange skulle ende med, at spilleren kunne se tilbage på, at han havde scoret 1000 mål. Projekt 1000 mål var søsat.

Professionelle tendenser

Som så mange andre, så de en masse

fodbold på tv og de begyndte efterhån-den at se nogle mønstre i størstedelen af de mål, der bliver scoret i professionel fodbold. »Meget ofte bliver målene fak-tisk scoret enten på første- eller anden-berøringen hos angriberen,« fortæller Thomas Weirauch og fortsætter: »Dyg-tige angriber evner at time deres løb så de møder bolden i høj fart i feltet.«.

De to trænere konkluderede, at spilintel-ligens og relationelle færdigheder var af-gørende for, at bestemte hold scorede fl ere mål end andre. »Hvis du nu tager Mandzukic’ mål forleden (mod Arsenal i 1-3 kampen i CL, red.) så er jeg helt over-bevist om, at han var klar over, at Lahm ville sende indlægget ind på sin første-berøring,« forklarer Thomas Weirauch og

Det er jo også logisk med sådan en rolle, når nu man eksempelvis i

forvejen har en separat målmandstræner

» »


bliver bakket op af sin makker: »Afslutnin-gen var måske kluntet, men det var ikke ren held. Han opsøgte blot den faktor, som man kalder held. Målet kom ud af et dynamisk mønster med en stor fælles for-ståelse for medspillernes løbemønstre«.

Anerkendelsen bærer projektet

Med en opvækst i henholdsvis Odense og Silkeborg har de to ungdomstrænere naturligvis også hentet inspiration fra lo-kale helte. Eksempelvis har Martin Johan-sen altid elsket B1909, hvor en helt særlig angriber endte med at blive forbillede for angrebstræningen. »Vi er da blevet lidt inspireret af forskellige folk, hvor en tidligere spiller som Peter Rasmussen var én af de første reelle angrebstrænere herhjemme. Det er jo også logisk med sådan en rolle, når nu man eksempelvis i forvejen har en separat målmandstræ-ner«, fortæller han og snakker livligt vi-dere om projektet, der efterhånden har høstet en del anerkendelse.

For nyligt kunne man præsentere et sam-arbejde med DBUs årlige fodboldskoler. En nyhed, der har givet hele projektet et stort boost. Som frivilligt projekt er den største betaling anerkendelsen, som lø-bende kommer til udtryk. »Vi har været rundt omkring i andre lokale klubber og prøve øvelserne af. Ude hos BK Friheden stødte vi på Thomas Frank (U19-lands-

holdstræner, red.), hvis søn spiller i klub-ben. Han roste projektet og øvelserne, og det gav os mere blod på tanden,« fortæller Martin Johansen med et smil.

Man skal lære at juble

Øvelserne i projektet er løbende blevet udviklet, så de også har en tydelig rela-tion til, hvordan mål bliver scoret på højt plan. Et set-up med træningsstationer udgør fundamentet, hvor de yngste spil-lere også får lov at øve deres jubelscener. På den måde er det individualistiske og den personlige glæde ved fodbold også en drivkraft i projektet, der dog primært er breddefokuseret med inddragelse af både piger og drenge i mange aldre.

I jantelovs-Danmark har det dog været en anelse svært at gøre op med den klassiske forståelse af fodbold som ren holdsport. »Måske handler det i bund og grund om, at gøre op med den danske mentalitet, hvor man ofte hører, at en assist er ligeså meget værd som et mål. Men det passer bare ikke. Det fi neste, du kan lave i fodbold, er et mål,« lyder det fra Martin Johansen, der herefter afslut-ter vores samtale med et budskab og en opsang til de professionelle: »Angribere er ofte dem, der tør tage ansvaret og de må sgu’ gerne stikke lidt ud. Det gør dem ikke til primadonnaer. Tværtimod«.

Angribere er ofte dem, der tør tage ansvaret og de må sgu’ gerne stikke

lidt ud

» »

KONTRAMAGAZINE FANKULTUR FANKULTUR KONTRAMAGAZINE

»Kender du ikke selv det der med, at man lytter til en fodboldde-bat, hvor nogle kloge hoveder

siger, at vi ikke producerer nok danske angribere af høj kvalitet? Jeg gad sim-pelthen ikke høre mere på det, når der ikke blev gjort noget ved det, så jeg kontaktede Thomas og startede projek-tet,« lyder det fra Martin Johansen. De to ungdomstrænere satte sig for mere end tre år siden sammen og gik i gang med at designe et sæt træningsøvelser, der over otte omgange skulle ende med, at spilleren kunne se tilbage på, at han havde scoret 1000 mål. Projekt 1000 mål var søsat.

Professionelle tendenser

Som så mange andre, så de en masse

fodbold på tv og de begyndte efterhån-den at se nogle mønstre i størstedelen af de mål, der bliver scoret i professionel fodbold. »Meget ofte bliver målene fak-tisk scoret enten på første- eller anden-berøringen hos angriberen,« fortæller Thomas Weirauch og fortsætter: »Dyg-tige angriber evner at time deres løb så de møder bolden i høj fart i feltet.«.

De to trænere konkluderede, at spilintel-ligens og relationelle færdigheder var af-gørende for, at bestemte hold scorede fl ere mål end andre. »Hvis du nu tager Mandzukic’ mål forleden (mod Arsenal i 1-3 kampen i CL, red.) så er jeg helt over-bevist om, at han var klar over, at Lahm ville sende indlægget ind på sin første-berøring,« forklarer Thomas Weirauch og

Det er jo også logisk med sådan en rolle, når nu man eksempelvis i

forvejen har en separat målmandstræner

» »


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Det er blevet forår og de skandinaviske ligaer starter op igen. Det betyder at listen over vores nordiske klubber meget vel kan forskydes i løbet af den kommende tid. Tag et kig på listen – også den internationale – og se

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du fi nde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX

KONTRAMAGAZINE TOP25 TOP25 KONTRAMAGAZINE

TOP 25

66

1 Barcelona (1) 1 FC København (1) [60]

2 Real Madrid (2) 2 Molde FK (2) [134]

3 Manchester United (3) 3 FC Nordsjælland (3) [164]

4 Bayern München (4) 4 Rosenborg BK (4) [165]

5 Borussia Dortmund (5) 5 Malmö FF (5) [177]

6 Manchester City (6) 6 Helsingborgs IF (6) [182]

7 FC Porto (8) 7 AIK (7) [184]

8 Atlético Madrid (7) 8 IF Elfsborg (8) [192]

9 Benfi ca (11) 9 Tromsø IL (9) [206]

10 Chelsea (9) 10 FC Midtjylland (10)[208]

11 Paris Saint-Germain (13)

12 Juventus (14)

13 Shakhtar Donetsk (11)

14 Valencia CF (12)

15 AC Milan (18)

16 Tottenham (20)

17 Arsenal (15)

18 Zenit St Petersburg (19)

19 Olympique Lyon (19)

20 Bayer Leverkusen (16)

21 CSKA Moskva (25)

22 Schalke 04 (21)

23 Everton (23)

24 Ajax Amsterdam (24)

25 Internazionale (NY)

SKANDINAVIENEUROPA

Signaturforklaring:

(#) Sidste måneds placerig(NY) Ny på listen[#] Placering på den samlede liste


TEKST: LASSE FROMFOTO: JON SMITHKILDE: WWW.EUROCLUBINDEX.COM

Det er blevet forår og de skandinaviske ligaer starter op igen. Det betyder at listen over vores nordiske klubber meget vel kan forskydes i løbet af den kommende tid. Tag et kig på listen – også den internationale – og se

om dit favorithold har rykket sig. Findes det ikke på listen, kan du fi nde den fulde liste på euroclubindex.com, hvor du også kan fi nde kam-podds, ligaodds med forud-sigelser og meget mere.

EURO CLUB INDEX


TOP 25

67

DET GEORGISKESYNDIKAT I Aarhus har man tre georgiske spil-lere på kontrakt. Netop Georgien væk-ker nok ikke den store fodboldmæssige lidenskab i live hos den almene fodboldfan. Navne som Arve-ladze, Ketsbaia, Iashvili og Kaladze vil dukke op i tan-kerne, men derudover er det begrænset, hvor meget man kan vide om fodbold på de kanter. Kontra alli-erede sig med AGFs tre georgiere til en snak om fod-boldmæssige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Georgien.


DET GEORGISKESYNDIKAT

TEKST: KLAUS NORDSTRØMFOTO: KLAUS NORDSTRØM


DET GEORGISKESYNDIKAT I Aarhus har man tre georgiske spil-lere på kontrakt. Netop Georgien væk-ker nok ikke den store fodboldmæssige lidenskab i live hos den almene fodboldfan. Navne som Arve-ladze, Ketsbaia, Iashvili og Kaladze vil dukke op i tan-kerne, men derudover er det begrænset, hvor meget man kan vide om fodbold på de kanter. Kontra alli-erede sig med AGFs tre georgiere til en snak om fod-boldmæssige og kulturelle forskelle mellem Danmark og Georgien.


I nden det forestående interview kunne det godt antages, at de tre medvirken-de ville være nogle hårde typer, når det stod klart, at fl okken var sammensat af

unge mænd fra den tidligere sovjetiske republik Georgien. Et plaget land der i 1921 blev invaderet af den røde hær og indlemmet i det kommunistiske styre, før det igen i 1991 blev selvstændigt efter jerntæppet var faldet.

Tankerne ledes hen på et stereotypt bil-lede af nogle benhårde østeuropæiske gutter med en mafi a-lignede mentalitet, men synet man møder er dog et helt an-det, da de tre georgiere fra AGF dukker op. Eller rettere sagt da to af dem. Davit Skhirtladze og Mate Vatsadze træder ind i det gamle mødelokale på AGFs tradi-tionsrige træningsanlæg Fredensvang. »Han er altid forsinket«, giner Vatsadze med reference til David Devdariani, som stadig ikke er kommet ud af omklæd-ningsrummet. De her fyre er på ingen måde barske, men tværtimod smilende og venlige, hvilket man straks mærker.

En georgisk fodboldopvækst

Davit Devidarianis barndom var præget af den fodbold, som samlede alle bør-nene i betonlandskaberne med store lej-lighedskomplekser. Først som 8-årig star-tede han i en rigtig klub. »Forholdene var ikke ligeså gode som i Danmark, men der var egentlig ikke den helt store forskel. Der var selvfølgelig en fodboldbane, men ikke ligeså gode faciliteter og kunstgræs-baner, som man eksempelvis har her i Aarhus. I dag er forholdene dog meget bedre, og der er mange fl ere muligheder


Davit SkhirtlaDze(16/03/1993) – 19år

nr.22

Debut 06/08-11 mod Sønderjyske

Højde / vægt 187cm / 79kg

Bedste ben Højre

Position Midtbane/angriber

Styrker Bruge begge ben, god teknik,

god til at holde på bolden

Yndlingsklub Real Madrid

for børnene, end da jeg startede med at spille«, fortæller Devdariani.

Udviklingen af de fodboldmæssige for-hold er blandt andet eksemplifi ceret gennem Arveladze-fonden, som har hjulpet til med at skabe bedre forhold for unge fodboldspillere i Georgien gen-nem økonomisk støtte til eksempelvis fodboldskoler. Arveladze-fonden er op-rettet af de tre Arveladze-brødre Shota, Revaz og Archil. Det var denne fond, som hjalp Devdariani til prøvetræning i AGF for godt 5 år siden.

De små, men afgørende forskelle

Forskellene mellem professionel fodbold

i Danmark og professionel fodbold i Ge-orgien er ikke så udtalt som det måske kunne forventes, men på visse områder fi ndes der dog væsentlige uligheder. Inden Devdariani kom til AGF spillede han for den georgiske klub FC Olimpi Ru-stavi, og han bemærkede straks nogle forskelle mellem de to klubber, da han kom her til landet. »Niveauet i Danmark er en smule højere, og så er faciliteterne generelt bedre her. Der hvor jeg selv spil-lede havde vi også alt, men kvaliteten var ikke altid ligeså god som her. Men nogle af de største klubber i den bed-ste Georgiske række har virkeligt gode faciliteter og muligheder som Dilla Gori, hvor Mate spillede«, forklarer Devdariani hvortil Vatsadze tilføjer:»Selvom jeg egentlig havde gode mu-ligheder for at udvikle mig i Dilla Gori, har den danske liga et højere niveau og bedre udviklingsmuligheder. Det er et bedre udstillingsvindue, hvis man gerne vil tage skridtet til en større liga«, konsta-terer Vatsadze.I Danmark har alle tre spillere dog lært en afgørende forskel i deres fodboldop-vækst. Som barn bar spillet i betonom-råderne ofte præg af at lære detaljer og have en god teknik, som man kender det fra decideret street fodbold. Det be-mærker man straks, når man kommer til Danmark. »Georgiske spillere er meget teknisk begavede, men kigger man på den bedste række, er tempoet i spillet slet ikke ligeså højt som her i Danmark. Det nedbringer kvaliteten i spillet, for selvom du kan lave noget teknisk smart med bolden, er det ikke fl ot at se på når tempoet er lavt«, forklarer Devdariani


DaviD DevDariani(28/10/1987) – 25år

nr.30

Debut 01/03-09 mod RandersHøjde / vægt 188cm / 80kgBedste ben HøjrePosition Midtbane/angriberStyrker Stærk i dueller, klog spiller, god teknikYndlingsklub Real Madrid

med henvisning til træningsmetoderne i AGF, der netop tager udgangspunkt i, at spillerne skal kunne udføre de tekniske aspekter i høj fart. »Når alt sker i bevæ-gelse og spillernes præstationer følger tempoet, så præsterer de på et højere niveau, og det er meget fl ottere at se på. Det er den store forskel. Derudover er Superligaen, som Mate også sagde, et langt bedre udstillingsvindue på grund af det højere tempo, samtidig med at kampene i større omfang eksponeres gennem TV«, pointerer Devdariani.

Træningsøvelserne tegner forskellene

Ifølge Devdariani fi ndes der ikke deci-derede taktiske forskelle mellem dansk og georgisk fodbold, da det i bund og grund er op til den enkelte træner. Til gengæld varierer træningsmetoderne, forklarer Vatsadze. »Vi løber mere her i AGF - meget mere. Trænerne kræver, at vi skal være i god form«, lyder det, hvorefter Devdariani fortsætter: »Der er også stor forskel på træningsøvelserne, selvom formålet mere eller mindre er det samme. Når det eksempelvis drejer sig om boldbesiddelsesøvelser er der andre regler her, men ideen er den samme. Så den største forskel er altså konditions-træningen, som er en nødvendighed da tempoet er højere her. For at kunne præstere på højeste niveau og vise dine evner som fodboldspiller er du nød til at være klar rent fysisk«.

Generelt er det højere fysiske niveau i Danmark et udtryk for seriøsitet. De tre spillere er alle enige om, at der i Geor-gien render nogle særdeles talentfulde

drenge rundt, men mentaliteten kan stå i vejen for deres udvikling. »Danske spillere er mere hårdtarbejdende, hvilket man-ge georgiske spillere generelt mangler. Men her taler jeg selvfølgelig ikke om os«, indskyder Devdariani med et smil og fortsætter: »Selvom georgiske spil-lere er talentfulde på mange områder, savner de nogle gange motivation til at blive endnu bedre. Talentet kan være det samme, men de unge danske spil-lere virker mere seriøse og bevidste om

udviklingen af deres evner«.

Drømmen om en større liga

Selvom penge får større og større be-tydning i international fodbold i dag, var det ikke økonomiske årsager der lå


Davit SkhirtlaDze(16/03/1993) – 19år

nr.22



Bedste ben Højre

Position Midtbane/angriber

Styrker Bruge begge ben, god teknik,

god til at holde på bolden

Yndlingsklub Real Madrid

for børnene, end da jeg startede med at spille«, fortæller Devdariani.

Udviklingen af de fodboldmæssige for-hold er blandt andet eksemplifi ceret gennem Arveladze-fonden, som har hjulpet til med at skabe bedre forhold for unge fodboldspillere i Georgien gen-nem økonomisk støtte til eksempelvis fodboldskoler. Arveladze-fonden er op-rettet af de tre Arveladze-brødre Shota, Revaz og Archil. Det var denne fond, som hjalp Devdariani til prøvetræning i AGF for godt 5 år siden.

De små, men afgørende forskelle

Forskellene mellem professionel fodbold

i Danmark og professionel fodbold i Ge-orgien er ikke så udtalt som det måske kunne forventes, men på visse områder fi ndes der dog væsentlige uligheder. Inden Devdariani kom til AGF spillede han for den georgiske klub FC Olimpi Ru-stavi, og han bemærkede straks nogle forskelle mellem de to klubber, da han kom her til landet. »Niveauet i Danmark er en smule højere, og så er faciliteterne generelt bedre her. Der hvor jeg selv spil-lede havde vi også alt, men kvaliteten var ikke altid ligeså god som her. Men nogle af de største klubber i den bed-ste Georgiske række har virkeligt gode faciliteter og muligheder som Dilla Gori, hvor Mate spillede«, forklarer Devdariani hvortil Vatsadze tilføjer:»Selvom jeg egentlig havde gode mu-ligheder for at udvikle mig i Dilla Gori, har den danske liga et højere niveau og bedre udviklingsmuligheder. Det er et bedre udstillingsvindue, hvis man gerne vil tage skridtet til en større liga«, konsta-terer Vatsadze.I Danmark har alle tre spillere dog lært en afgørende forskel i deres fodboldop-vækst. Som barn bar spillet i betonom-råderne ofte præg af at lære detaljer og have en god teknik, som man kender det fra decideret street fodbold. Det be-mærker man straks, når man kommer til Danmark. »Georgiske spillere er meget teknisk begavede, men kigger man på den bedste række, er tempoet i spillet slet ikke ligeså højt som her i Danmark. Det nedbringer kvaliteten i spillet, for selvom du kan lave noget teknisk smart med bolden, er det ikke fl ot at se på når tempoet er lavt«, forklarer Devdariani


Mate vatSaDze(17/12/1988) – 24år

nr.21



Bedste ben Højre

Position Angriber

Styrker God til at afslutte, fysisk stærk, god i luften

Yndlingsklub Manchester United

til grund for deres beslutning, da de tre georgiere i sin tid skrev under med AGF. Ligesom alle andre ambitiøse fodbold-spillere drømmer de tre georgiere også om at slå deres fol-der i en europæisk storklub, og ifølge Devdariani var det bestræbelsen på at opnå dette mål, der gjorde udsla-get. »Hovedårsa-gen til skiftet er den højere grad af eks-ponering, hvilket betyder, at Super-ligaen er et godt valg, hvis man vil til en større liga. Der er sådan set ikke fl ere penge i dansk fodbold, og der er heller ikke de store forskelle på lønnin-gerne sammenlig-net med georgisk. Især ikke nu hvor georgisk fodbold rent fi nansielt er i rivende udvikling«.

Efter planen skal Superligaen altså fun-gere som et springbræt for georgierne, således de kan nå deres målsætning om at komme til at spille i en europæisk topli-ga. Allerede på nuværende tidspunkt ser fremtiden noget lysere ud for de tre geor-giere end den gjorde i deres hjemland. Forudsætningerne for at vise sig frem og få spilletid er nemlig blevet kraftigt forbedret inden forårssæsonen skydes i

gang med afgangen af legenden Peter Graulund og salget af topscorer Aron Johansson. Det har efterladt et tomrum i angrebet som skal udfyldes, og da det

samtidig stod klart, at AGF ikke valgte at hente forstærk-ninger til angrebet inden transfervin-duet smækkede i, er vejen blevet ba-net for de tre offen-sivspillere. Hvis de kan holde sig ska-defri, vil de uden tvivl få fl ere chan-cer på holdet end hvad tilfældet var i efteråret. Derfor er det en god idé, at holde skarpt øje med det georgiske syndikat når Super-ligaen igen sparkes i gang - de vil gøre alt for at vise deres værd, forsikrer de og Devdariani af-

slutter med en forventningsafstemning overfor sine to landsmænd: »Når jeg ser på de her gutter til træning og i kampe er jeg sikker på, de er på vej i den rigtige retning. Så hvis de fortsætter på denne måde vil de gå en stor fremtid i møde«.


SKRIV FOR KONTRA!

Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget

helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

[email protected]

74

Mate vatSaDze(17/12/1988) – 24år

nr.21



Bedste ben Højre

Position Angriber

Styrker God til at afslutte, fysisk stærk, god i luften

Yndlingsklub Manchester United

til grund for deres beslutning, da de tre georgiere i sin tid skrev under med AGF. Ligesom alle andre ambitiøse fodbold-spillere drømmer de tre georgiere også om at slå deres fol-der i en europæisk storklub, og ifølge Devdariani var det bestræbelsen på at opnå dette mål, der gjorde udsla-get. »Hovedårsa-gen til skiftet er den højere grad af eks-ponering, hvilket betyder, at Super-ligaen er et godt valg, hvis man vil til en større liga. Der er sådan set ikke fl ere penge i dansk fodbold, og der er heller ikke de store forskelle på lønnin-gerne sammenlig-net med georgisk. Især ikke nu hvor georgisk fodbold rent fi nansielt er i rivende udvikling«.

Efter planen skal Superligaen altså fun-gere som et springbræt for georgierne, således de kan nå deres målsætning om at komme til at spille i en europæisk topli-ga. Allerede på nuværende tidspunkt ser fremtiden noget lysere ud for de tre geor-giere end den gjorde i deres hjemland. Forudsætningerne for at vise sig frem og få spilletid er nemlig blevet kraftigt forbedret inden forårssæsonen skydes i

gang med afgangen af legenden Peter Graulund og salget af topscorer Aron Johansson. Det har efterladt et tomrum i angrebet som skal udfyldes, og da det

samtidig stod klart, at AGF ikke valgte at hente forstærk-ninger til angrebet inden transfervin-duet smækkede i, er vejen blevet ba-net for de tre offen-sivspillere. Hvis de kan holde sig ska-defri, vil de uden tvivl få fl ere chan-cer på holdet end hvad tilfældet var i efteråret. Derfor er det en god idé, at holde skarpt øje med det georgiske syndikat når Super-ligaen igen sparkes i gang - de vil gøre alt for at vise deres værd, forsikrer de og Devdariani af-

slutter med en forventningsafstemning overfor sine to landsmænd: »Når jeg ser på de her gutter til træning og i kampe er jeg sikker på, de er på vej i den rigtige retning. Så hvis de fortsætter på denne måde vil de gå en stor fremtid i møde«.


SKRIV FOR KONTRA!

Sidder du med en god idé til indhold, der passer ind i Kontras univers?

Du skal ikke tøve med at henvende dig, hvis du har lyst til at bidrage.

Projektet drives af frivillige og hvis du kan formulere dig, tage billeder, lave grafik eller noget

helt fjerde, så er vi meget åbne og vil gerne høre fra dig.

Skriv til os hvis du har lyst til at bidrage.

[email protected]

I denne måned tilegner vi en plads til alle jer, der har tilskrevet jer

vores mail-service på www.kontramag.dk

Du kan også blive abonnent og modtage en mail-reminder hver

gang et nyt nummer er ude. Ingen spam, bare en

mail.

Dette er Kontras kærlighedsside. Her vil være en speciel tak til den eller de, der har bidraget med noget særligt til denne måneds magasin. Alle læsere har en fast plads i redaktionens hjerter, men oppe i hjertet er der dog en ekstra tak til én eller nogle.

kontra magazine - no8 - marts

Documents