kommissorium for arbejdsgruppe 5 - norddjurs.dk · bidrage til at nå disse mål. Ét af disse...
TRANSCRIPT
1
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kommissorier
Skole- og dagtilbudsafdelingen
April 2014
Billeder:Colourbox.dk
Kompetenceudvikling
Arbejdsgruppe 12:
Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper
på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
2
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Forord
Med folkeskolereformen er der opstillet 3 nationale mål for folkeskolen:
1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt
for professionel viden og praksis
Folkeskolereformen indeholder en lang række elementer, der på forskellig vis skal
bidrage til at nå disse mål. Ét af disse elementer er kompetenceudvikling af
medarbejdere og ledere i folkeskolen. For at understøtte kompetenceudviklingen er
der afsat 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af medarbejdere og 60 mio. kr. til
kompetenceudvikling af ledere. Midlerne skal være med til at sikre, at medarbejdere
og ledere er fagligt klædt på til at kunne sikre elevernes trivsel og faglige resultater.
Ud over de nationale mål for folkeskolen er der opstillet en række lokale mål for
folkeskolerne i Norddjurs Kommune via de tre politikker: Politik for inklusion og tidlig
indsats, Politik for it og læring samt Politik for folkeskolens 7.-10. årgang og via
Handleplan for læsning. For at opfylde målene heri har der igennem de seneste år
været gennemført en række kompetenceudviklingsaktiviteter – ligesom der er nye på
bedding.
Dette materiale beskriver derfor en langsigtet kompetenceudviklingsplan, der
adresserer kompetenceudviklingsbehovet i lyset folkeskolereformen og som samtidig
sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling, som enten er gennemført eller
er planlagt gennemført i den kommende periode som følge af kommunens lokale
politikker og handleplaner.
Materialet er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af 3 ledelsesrepræsentanter
fra skoler og børnebyer, en repræsentant fra DLF, en repræsentant fra BUPL, en
repræsentant fra FOA samt konsulenter fra skole- og dagtilbudsafdelingen.
God læselyst!
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
3
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Læsevejledning
Materialet beskriver hvilke områder, som medarbejdere og ledere bør
kompetenceudvikles indenfor – i lyset af kravene i folkeskolereformen og i
bestræbelserne på at opfylde de nationale mål for folkeskolen.
Materialet består af 9 afsnit (klik på overskrifterne for at springe direkte til afsnittene):
Folkeskolereform og lokale politikker: Afsnittet giver en kort introduktion til
sammenhængen mellem folkeskolereformen og de lokale politikker, der allerede er
vedtaget i kommunen.
Langsigtet plan med plads til fleksibilitet: Afsnittet beskriver, hvordan der skal
arbejdes med en langsigtet – men fleksibel – plan for kompetenceudviklingen frem
mod 2020, der koordinerer kompetenceudviklingsbehov på tværs af lokale politikker
og folkeskolereformen.
Midler til kompetenceudvikling: Afsnittet skitserer hvilke midler, der er afsat til
kompetenceudvikling – såvel nationalt som lokalt.
Kompetenceudvikling – lokale politikker: Afsnittet beskriver den
kompetenceudvikling der sættes i gang i den kommende periode i forlængelse af hhv.
Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for it og læring.
Kompetenceudvikling – folkeskolereformen: Afsnittet viser de mål, som
kompetenceudviklingen skal bidrage til opfyldelsen af. Ligeledes beskriver afsnittet de
nationale og lokale rammer, som kompetenceudviklingen skal udfolde sig i.
Medarbejdere: Afsnittet viser den kompetenceudvikling, som medarbejderne skal
igennem som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i
kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad
kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte medarbejder.
Ledere: Afsnittet præsenterer den kompetenceudvikling, som lederne skal igennem
som følge af kravene i folkeskolereformen. I afsnittet er indholdet i
kompetenceudviklingen forklaret, ligesom der er opstillet mål for, hvad
kompetenceudviklingen skal bibringe af kompetencer hos den enkelte leder.
Kompetenceudvikling 2014-2020: Afsnittet viser en samlet
kompetenceudviklingsplan for perioden 2014-2020 – på tværs af både
folkeskolereform og de lokale politikker.
Implementering: Afsnittet slutter materialet af med en kort beskrivelse af den
forestående implementeringsproces.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
4
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Folkeskolereform og lokale politikker
I Norddjurs Kommune er der vedtaget en række politikker og handleplaner for
skoleområdet. Disse er:
Politik for inklusion og tidlig indsats
Politik for it og læring
Politik for folkeskolens 7.-10. årgang
Handleplan for læsning
De lokale politikker bygger i høj grad på samme tænkning, som findes i folkeskolereformen
Politikkerne har – ligesom reformen – fokus på nytænkning af undervisningen, nytænkning
af skoledagen og generelt øget fleksibilitet. Denne sammenhæng mellem tænkningen i
folkeskolereformen og tænkningen i de lokale politikker betyder, at der grundlæggende er
et stærkt fundament for at realisere fremtidens folkeskole i Norddjurs Kommune.
I kølvandet på implementeringen af de lokale politikker blev der i 2013 igangsat en
kompetenceudvikling af medarbejderne i kommunens skoler. Tilsvarende har der i
forlængelse af kommunens Handleplan for Læsning været igangsat en lang række
kompetenceudviklingsaktiviteter, siden handleplanen blev politisk vedtaget i 2009. Nogle
af disse kompetenceudviklingsaktiviteter er afsluttede, mens andre stadig er i gang.
Med folkeskolereformen følger samtidig et kompetence-udviklingsbehov hos
medarbejderne – et behov, der skal koordineres med den kompetenceudvikling, der er sat i
gang som følge af kommunens lokale politikker.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
5
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Folkeskolereformen
Handleplan for
læsning Politik for folkeskolens
7.-10. årgang
Politik for it og
læring Politik for inklusion og
tidlig indsats
I udarbejdelsen af dette materiale har det derfor være essentielt at sikre, at der sker en
koordinering af de forskellige kompetenceudviklingstiltag fra såvel folkeskolereformen som
fra de lokale politikker og handleplaner. Ligeledes har det været essentielt at sikre, at den
kommende kompetenceudviklingsindsats bygger videre på den kompetenceudvikling, som
medarbejderne allerede har været igennem som følge af kommunens lokale politikker.
Figur 1: Kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen skal bygge oven på det eksisterende grundlag
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
6
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Langsigtet plan med plads til fleksibilitet
Dette materiale indeholder en langsigtet plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020.
En plan, der adresserer den kompetenceudvikling, der er behov for som følge af
folkeskolereformen – og en plan, der sikrer en koordinering med den kompetenceudvikling,
der følger af kommunens lokale politikker og handleplaner.
Med denne plan er der både udstukket en klar retning for kompetenceudviklingen over en
årrække – og samtidig er der givet plads til fleksibilitet, hvis der er forhold der ændrer sig
undervejs.
Den klare retning og det langsigtede element sikres ved, at planen viser, hvilken
kompetenceudvikling, der skal igangsættes i perioden 2014-2020, og ikke blot for det
kommende år. Formålet med den langsigtede plan er, at alle medarbejdere, ledere,
forældre, politikere og andre interessenter får indblik i hvilken kompetenceudvikling, der
kan forventes at blive prioriteret i årene frem mod 2020.
Fleksibiliteten sikres ved, at arbejdsgruppen samles en gang årligt i årene frem mod 2020
med henblik på at udveksle erfaringer og evalurere den gennemførte kompetenceudvikling.
Erfaringsudvekslingen og evalueringen skal sikre, at eventuelle udfordringer eller nye
behov for kompetenceudvikling kan adresseres eller justeres løbende. Konkret betyder det,
at arbejdsgruppen har mulighed for at justere mål, indhold og prioritering af de forskellige
elementer i den langsigtede plan, hvis evalueringen peger herpå. Der skal med andre ord
være plads til, at man kan blive klogere undervejs.
Gruppen samles i foråret 2015 med henblik på eventuelt at justere den planlagte
kompetenceudvikling i skoleåret 2015/2016. Tilsvarende mødes arbejdsgruppen igen i
foråret 2016 med henblik på at optimere kompetenceudviklingen i skoleåret 2016/2017 –
og så fremdeles frem mod 2020.
Afslutningsvis skal det pointeres, at arbejdet med kompetenceudvikling naturligvis skal
fortsætte også efter 2020. Kompetenceudvikling er en vedvarende proces, hvor der løbende
opstår nye behov, som medarbejdere og ledere skal klædes på til.
I det følgende gennemgås indledningsvist det samlede antal midler, der er afsat til
kompetenceudvikling. Herefter skitseres den kompetenceudvikling, der skal igangsættes
som følge af de lokale politikker – og derefter beskrives og begrundes hvilken
kompetenceudvikling, der skal igangsættes som følge af folkeskolereformen. Den samlede
plan for kompetenceudviklingen frem mod 2020 findes på siderne 44-48.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
7
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Midler til kompetenceudvikling frem mod 2020
De to første tabeller nedenfor viser hvilke midler, der er blevet anvendt til
kompetenceudvikling siden 2013 samt hvilke midler, der er til rådighed i perioden frem
mod 2020 – i forlængelse af henholdsvis Politik for inklusion og tidlig indsats og Politik for
it og læring. Herefter viser den tredje tabel hvilke midler, der er øremærket til
kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen.
Tabel 1: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats
POLITIK FOR INKLUSION OG TIDLIG INDSATS
Kilde Periode Kr. Heraf anvendt
Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen
2013-2014 1.900.000 kr. 1.900.000 kr.1
Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for inklusion og tidlig indsats
(en del af denne pulje kan anvendes til vikardækning ifm. kompetenceudviklingen)
2014 4.000.000 kr.
0 kr.
Ubrugte midler 4.000.000 kr.
Tabel 2: Midler til rådighed i forlængelse af Politik for it og læring
POLITIK FOR IT OG LÆRING
Kilde Periode Kr. Heraf anvendt
Afsatte midler ifm. politikvedtagelsen
2013-2014 2.000.000 kr. 862.236 kr.2
Lockoutmidler, der er øremærket kompetenceudvikling ifa. Politik for it og læring.
2014 1.000.000 kr.
0 kr.
Ubrugte midler 1.000.000 kr.
1 Den konkrete udmøntning af de 1,9 mio. kr. har fulgt den politisk vedtagne plan herfor. 2 De resterende midler – 1.137.764 kr. – anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
8
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Tabel 3: Central afsatte midler til kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereformen
Frem mod 2020 er der således samlet set 10.130.000 kr. til kompetenceudvikling på
skoleområdet, se tabel nedenfor.
Tabel 4: Samlede midler til kompetenceudvikling frem til år 2020
Kilde Midler
Politik for inklusion og tidlig indsats (lockoutmidler)
4.000.000 kr.
Politik for it og læring (lockoutmidler) 1.000.000 kr.
Folkeskolereformen 5.130.000 kr.
I alt frem mod 2020 10.130.000 kr.
(heraf kan en del anvendes til vikardækning på skolerne ifm. kompetenceudviklingen)
FOLKESKOLEREFORMEN
Kilde Periode Kr.
Centralt afsatte midler i forbindelse med implementering af folkeskolereformen
2014/2015 855.000 kr.
2015/2016 855.000 kr.
2016/2017 855.000 kr.
2017/2018 855.000 kr.
2018/2019 855.000 kr.
2019/2020 855.000 kr.
Ubrugte midler 5.130.000 kr.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
9
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kompetenceudvikling – lokale politikker
Som tabellen oven for viser, er der i perioden frem mod 2020 i alt 4 mio. til
kompetenceudvikling (lockoutmidler) i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats
og 1 mio. (lockoutmidler) til kompetenceudvikling i forlængelse af Politik for it og læring.
Neden for følger et kort oprids af hvordan lockoutmidlerne anvendes i 2014. Udmøntningen
af de resterende ca. 1,3 mio. fra Politik for it og læring følger den tidligere politisk vedtagne
plan herfor.
Konkrete læringsmål – målstyret undervisning De lockoutmidler, der er øremærket Politik for
inklusion og tidlig indsats målrettes blandt andet
kompetenceudvikling i at arbejde med konkrete
læringsmål for alle elever (målstyret undervisning). I
Norddjurs Kommune tager arbejdet med målstyret
undervisning afsæt i tilgangen Synlig læring, som er
beskrevet i det materiale, der er udarbejdet af
arbejdsgruppe 4: Konkrete læringsmål for alle elever
(Klik på linket for at læse forslaget).
Kort fortalt handler Synlig læring om følgende:
1) Skolerne skal have høje forventninger til alle
elever
2) Der skal opstilles synlige og konkrete
læringsmål for alle elever
3) Der skal arbejdes systematisk med
feedback og evaluering mellem eleverne og
undervisningspersonalet.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
10
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kompetenceudvikling inden for arbejdet med synlig læring forventes at have en afgørende
indvirkning på inklusionsarbejdet gennem følgende mekanismer:
Det at have og italesætte høje faglige forventninger til alle elever – at gå til
eleverne med en tro på deres evner og have blik for deres potentiale uanset
elevens faglige niveau – er afgørende for, at alle elever, uanset social baggrund
og faglige forudsætninger, bliver så dygtige, som de kan
Med kompetencer inden for arbejdet med synlig læring udrustes
undervisningspersonalet til at udvælge og anvende de metoder, der har bedst
effekt for den individuelle elev. Det betyder, at elever med særlige behov –
ligesom alle andre elever – mødes med den metode, der har den bedste effekt
på netop deres læring
Med kompetencer i evaluering og feedback opnår undervisningspersonalet en
mulighed for løbende at indhente præcis og opdateret viden om, hvor den
enkelte elev er lige nu med deraf øget mulighed for, at elever uanset faglige
forudsætninger mødes med passende udfordringer
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
11
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Når læringsmålene bliver individuelle, konkrete og synlige for eleven, bliver
arbejdet og indholdet i undervisningen meningsfyldt. Når eleven ved, hvor
han/hun er på vej hen og kender vejen derhen, øges elevernes motivation i
forhold til undervisningen uanset fagligt niveau
Når læringsmålene er tydelige og
konkrete, vil hver enkelt elev kunne
se tydelige tegn på egen faglig
udvikling og opleve synlige
fremskridt. Oplevelsen af egne
fremskridt og den deraf
følgende følelse af mestring,
vil øge elevens selvværd og
trivsel generelt.
At arbejde med målstyret undervisning er et af de krav, der følger af folkeskolereformen, og
her er således et eksempel på, at der skabes sammenhæng mellem den lokale
inklusionspolitik og den nationale folkeskolereform (indholdet i kompetenceudvikling i
synlig læring uddybes yderligere i afsnittet: ”Konkrete læringsmål – målstyret
undervisning” på side 25).
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
12
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Videndeling om specialpædagogik Ud over at opbygge kompetencer inden for målstyret undervisning anvendes
lockoutmidlerne også til, at der sættes fokus på en øget videndeling om specialpædagogik
mellem almentilbud og specialtilbud. Videndelingen skal understøtte, at medarbejderne kan
drage nytte af de specialpædagogiske kompetencer, der allerede er til stede i de forskellige
skoler i kommunen og i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR).
Videndelingen tager afsæt i et af elementerne fra ”Forslag til øget vidensdeling mellem
almentilbud og specialtilbud på skoleområdet”, der blev politisk vedtaget i børne- og
ungdomsudvalget i efteråret 2013. Formålet med dette forslag var blandt andet:
at fremme inklusion i almenskolen
at flere kan drage nytte af de faglige ressourcer, der er til rådighed i kommunen
at øge fleksibiliteten i specialtilbuddene, så det det bliver til gavn for så mange
børn som muligt
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
13
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Et af forslagene fra ovenstående sigter mod, at der er i kommunen skal være en række
specialvejledere. Specialvejledere er lærere og pædagoger ansat i kommunens
specialtilbud eller almenskoler, som er eksperter på særlige vidensområder – f.eks. ADHD,
autisme, neuropædagogik, socioemotionelle udfordringer eller særlige pædagogiske
metoder. Specialvejledere kan også være ansatte i PPR.
Specialvejledere kan bruges på forskellige måder i videndelingen:
1) Specialvejledere kan give intensiv, regelmæssig sparring, supervision, undervisning
og vejledning gennem en længere periode i forhold til opbygning af systematisk og
dokumenteret indsats over for enkeltbørn, klasser og grupper af børn med særlige
behov og i forhold til læringsmiljøerne i almenskolerne.
2) Specialvejledere kan i en fastlagt periode indgå i opkvalificering af skolens egne
ressourcepersoner eller lærere ved at medvirke direkte i indsatsen i forhold til børn
med særlige behov eller i forhold til læringsmiljøer, hvorefter skolens
ressourcepersoner selv overtager opgaven (hjælpe i gang eller ”kigge over
skulderen”).
3) Specialvejledere kan indgå som en ”foranstaltning”, som PPR kan henvise til i en
Pædagogisk Psykologisk Vurdering (PPV) i forbindelse med foranstaltningsforslag
for børn, der har behov for specialundervisning i almenskolen.
Videndelingen vil understøtte, at medarbejdere i almenskolen kan drage nytte af de
specialpædagogiske kompetencer, der allerede er i kommunen – og at medarbejderne får
opbygget egne kompetencer inden for specialpædagogik som følge af den længerevarende
sparring og videndeling. Der er gode erfaringer med denne opkvalificeringsmetode fra
Læsecentret og fra kommunens samarbejde med regionen omkring ABA (Anvendt
Adfærdsanalyse), hvor medarbejdere fra regionen har ydet intensiv regelmæssig sparring
og oplæring over længere tid.
Specialvejlederne frikøbes et antal timer ugentlig til opgaven fra deres almindelige arbejde i
kommunens specialtilbud eller skoler. Specialvejledere i PPR frikøbes på samme vis til
opgaven.
Indsatsen skal evalueres efter et år, hvorefter der tages stilling til om indsatsen skal
fortsætte.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
14
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Tekniske it-kompetencer De lockoutmidler, der er øremærket Politik for it og læring målrettes kompetenceudvikling
af både medarbejdernes tekniske it-kompetencer og de tekniske it-vejlederes kompetencer.
Dette for at sikre, at alle medarbejdere er rustet til at kunne arbejde med den tekniske side
af it, medier og digitale læremidler.
Såvel de enkelte medarbejdere som de tekniske it-vejledere rundt på skolerne har
forskellige kompetencer inden for it. For at skabe et overblik over det konkrete
kompetenceudviklingsbehov foretages der derfor en kortlægning af alle medarbejderes
tekniske it-kompetencer – herunder også de tekniske it-vejledere.
Kortlægningen skal afdække 3 hovedområder:
Hvor mange medarbejdere, der har behov for kompetenceudvikling i forhold til…
1) at kunne støtte eleverne i at opbygge de nødvendige tekniske it-kompetencer som
følge af de reviderede Fælles Mål3
2) de krav, der følger af Politik for it og læring
3) de krav, der følger af forslaget fra arbejdsgruppe 10: ”Digitalisering”.4
3 I de reviderede Fælles Mål udgår det tidligere faghæfte 48: ”It- og mediekompetencer i folkeskolen”, og i stedet indarbejdes der mål for elevernes it tekniske kompetencer i de Fælles Mål for alle folkeskolens fag. Eksempelvis indgår der i Fælles Mål for dansk også mål for elevernes it-tekniske kompetencer. 4 Læs materialet fra arbejdsgruppe 10 på Norddjurs Kommunes reformsider: www.norddjurs.dk/folkeskolereformen.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
15
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
I forhold til sidstnævnte indeholder materialet fra arbejdsgruppe 10 en række tiltag, f.eks.
at der skal implementeres en BYOD-strategi (”Bring Your Own Device”) i skolerne, og at der
skal etableres en ”Follow me”-printløsning. Forslag, der kræver, at såvel den almindelige
medarbejder som de tekniske it-vejledere har opdaterede kompetencer i forhold til at
udnytte mulighederne heri.
Kortlægningen af medarbejdernes it-tekniske kompetencer dannes ud fra en
spørgeskemaundersøgelse, der skal afdække hvilket teknisk it-niveau medarbejderne
befinder sig på – og derudfra hvilken opkvalificering, der så efterfølgende skal foregå. Med
kortlægningen sikres således, at man optimerer opkvalificeringsressourcerne, fordi den
målrettes en række specifikke definerede behov hos de enkelte medarbejdere. Alle
medarbejdere bliver mødt af en kompetenceudvikling, der matcher deres behov.
Selve kompetenceudviklingen vil foregå ved uddannelse af ”superbrugere”. Med
”superbruger” menes en person, der har indgående kendskab og besidder tekniske it
kompetencer, som er højere end den almene brugeres behov. ”Superbrugerne” skal
gennem uddannelsen kvalificeres til at kunne uddanne de almene medarbejdere til at opnå
de tekniske it kompetencer, som skal til for at efterleve de ovenstående mål fra hhv. Fælles
Mål, fra Politik for it og læring og fra de opsatte krav i materialet fra arbejdsgruppe 10.
”Superbruger”-uddannelsen vil de fleste steder ske ved opkvalificering af de eksisterende
tekniske it-vejledere. Kortlægningen vil således også afdække disses almene tekniske it-
niveau og målrette ”superbruger”-uddannelsen efter dette behov.
Som nævnt skal den igangværende og kommende kompetenceudvikling i lyset af
kommunens lokale politikker koordineres med den kompetenceudvikling, der skal
igangsættes i lyset af folkeskolereformen. Og sidstnævnte rettes blikket mod i kommende
hovedafsnit.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
16
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kompetenceudvikling – folkeskolereform
Det følgende hovedafsnit indledes med en beskrivelse af de mål og rammer, som
kompetenceudviklingen skal udfolde sig indenfor. Herefter følger en kort introduktion til,
hvilke nye kompetencer som medarbejderne skal have opbygget som følge af
folkeskolereformen.
Med de ovenstående rammer på plads følger en beskrivelse af de specifikke områder, som
medarbejderne skal kompetenceudvikles indenfor. Denne del af afsnittet behandler først
kravet om linjefagsdækning og derefter de øvrige krav i folkeskolereformen, som kræver
kompetenceudvikling.
Nationale mål for folkeskolen Der er opstillet en række mål og rammer for, hvordan kompetenceudviklingen – i lyset af
folkeskolereformen – skal foregå i kommunerne. I det følgende beskrives dette nærmere.
Kompetenceudviklingen skal bidrage til at opfylde de nationale mål for folkeskolen, se
nedenfor. De nationale mål er operationaliseret i 4 resultatmål (markeret med kursiv):
1) Alle elever skal blive så dygtige som de kan
i. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test
ii. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år
2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
resultater
iii. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og
matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år
3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt
for professionel viden og praksis
iv. Elevernes trivsel skal øges
Såvel de enkelte skoler som kommunen som helhed bliver hvert år målt på, hvorvidt der
leves op til de ovenstående mål for folkeskolen.5 Og kompetenceudviklingen af
medarbejdere og ledere i folkeskolen udgør som nævnt en væsentlig faktor for denne
målopfyldelse.
5 Denne opfølgning vil bl.a. ske hvert år i forbindelse med kvalitetsrapporten.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
17
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Endvidere er der særligt for kompetencedækningen opstillet en række mål, der betyder, at
linjefagsdækningen skal være:
Endelig har Norddjurs Kommune via kommuneaftalen mellem regeringen og KL fastlagt
en klar ambition for inklusion og forpligtet sig til at arbejde hen mod følgende mål:
Andelen af elever, der skal inkluderes i den almindelige undervisning, øges. Målet er, at
andelen af elever i den almindelige undervisning i 2015 er øget fra 94,4 % til 96 % af det
samlede elevtal i folkeskolen.
Minimum 85 % 2016 Minimum
90 % 2018 Minimum 95 % 2020
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
18
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Nationale rammer Ud over at kompetenceudviklingen
skal bidrage til opfyldelsen af de
nationale mål for folkeskolen, så skal
kompetenceudviklingen også
udfoldes inden for de nationale
rammer for kompetenceudvikling.
Disse nationale rammer er udstukket
af et partsudvalg bestående af
Danmarks Lærerforening,
Skolelederforeningen, BUPL, FOA,
Børne- og Kulturchefforeningen,
Kommunernes Landsforening,
Ministeriet for Forskning, Innovation
og Videregående Uddannelser samt
Undervisningsministeriet.
Partsudvalget fik til opgave at
fastlægge overordnede pejlemærker
for kommunernes kompetence-
udvikling og give inspiration til den
lokale udmøntning af midlerne til
efteruddannelse. Konkret har dette
arbejde udmøntet sig i publikationen
”Pejlemærker for kompetence-
udviklingen”, hvori der opstilles 8
pejlemærker for tilrettelæggelsen af
kompetenceudviklingen. Se figur.
Partsudvalget anbefaler, at
kommunerne prioriterer deres andel
af de statslige midler på
kompetenceudvikling inden for
pejlemærkerne 1-3. Partsudvalget
har i den forbindelse forudsat, at den
afsatte milliard kroner supplerer
kommunernes nuværende
opkvalificeringsindsats – og ses i
sammenhæng hermed.
Pejlemærkerne 1-3 skal derfor ikke
ses som en udtømmende liste over
områder, der bør prioriteres i den
samlede kompetence-
udviklingsindsats på kommune- og
1. Kompetenceudvikling i folkeskolens fag.
•Kompetenceudvikling i folkeskolens fag skal prioriteres, så der sker en styrkelse af lærernes faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i faget. Målet er, at man i 2020 har en kompetencedækning på 95%.
2. Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus.
•Pædagogisk kompetenceudvikling skal prioriteres, således at medarbejderne kan opfylde de krav, som den længere og varierede skoledag og arbejdet med inklusion stiller.
3. Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner.
•Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner skal prioriteres med henblik på at udvikle kvaliteten i undervisningen. Vejlederne/ressourcepersonerne skal give inspiration og støtte til deres kollegaer, ligesom disse personer har et særligt ansvar for at vejlede kolleger, være mentorer for nyuddannede, have kontakt til ressourcecentre mv.
4. Lav en kommunal kompetenceplan i en inddragende proces.
5. Følg op på skolernes kompetenceudvikling og undervisningskompetencedækning.
6. Arbejd systematisk med kompetenceudvikling.
7. Sæt fokus på medarbejdernes engagement i læringen.
8. Tilrettelæg kompetenceudviklingen, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel
Figur 2: Pejlemærker for kompetenceudvikling
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
19
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
skoleniveau. Der vil og skal også være plads til at adressere eventuelle særskilte
kompetenceudviklingsbehov i den enkelte kommune.
Pejlemærkerne 4-8 sigter mere mod et strategisk arbejde med kompetenceudviklingen
på kommunalt plan og hos skolelederne. At kompetenceudviklingen skal
tilrettelægges, så den har størst mulig effekt på elevernes læring og trivsel
(pejlemærke 8), er et gennemgående fokus i alle pejlemærkerne.
Dette materiale er naturligvis tænkt inden for denne ramme og derfor prioriteres der i
materialet i forhold til kompetenceudvikling inden for de tre første pejlemærker.
Lokale rammer Kompetenceudviklingen skal også udfoldes inden for de lokale rammer i kommunen.
I Norddjurs Kommune er der nedsat 13 arbejdsgrupper til at udarbejde beskrivelser af,
hvordan de forskellige delelementer i folkeskolereformen skal realiseres i kommunens
skoler. Tre af disse arbejdsgrupper har arbejdet med indholdselementerne i
folkeskolereformen, og materialet fra disse grupper er naturligvis relevante at tænke ind i
forbindelse med planlægningen af kompetenceudviklingen.
De tre grupper er:
De tre grupper har udarbejdet beskrivelser af, hvordan de centrale elementer omkring
målstyret undervisning og en længere og mere varieret skoledag skal udmønte sig i
praksis på skolerne – både i skoletiden og i SFO-tiden. I kølvandet på disse materialer
rejser der sig naturligt et kompetenceudviklingsbehov, som arbejdsgruppe 12
forholder sig til i nærværende materiale. Herved sikres, at der er en sammenhæng
mellem de indholdsmæssige krav til medarbejdere og ledere på den ene side – og
kompetenceudviklingen af selvsamme medarbejdere og ledere på den anden side.
Konkrete læringsmål - målstyret undervisning
En længere og mere varieret skoledag
Indhold og organisering af SFO
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
20
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Nye krav som følge af folkeskolereformen Folkeskolereformen stiller naturligt nye krav til medarbejderne og ledernes
kompetenceudvikling. En kompetenceudvikling, der skal supplere de kompetencer,
som de allerede besidder.
Med folkeskolereformen følger to væsentlige indholdsmæssige ændringer i skolerne:
Medarbejderne skal arbejde med målstyret undervisning, og de skal arbejde med nye
læringsformer som følge af den længere og mere varierede skoledag.
At arbejde med målstyret undervisning – at sætte konkrete læringsmål for den enkelte
elev – har ikke været en fuldt integreret praksis på kommunens skoler indtil nu. Derfor
vil det for nogle lærere og pædagoger være et nyt kompetenceområde, som de skal
opbygge. Denne nye kompetenceudvikling skal supplere medarbejdernes fagfaglighed
og deres øvrige didaktiske viden om deres fag.
At arbejde med anderledes læringsformer i form af f.eks. at inddrage motion og
bevægelse i timerne og at bruge flere forskellige læringsrum vil også være en ny
praksis for nogle lærere og pædagoger – for andre vil det ikke. Igen handler det om, at
de nyerhvervede kompetencer skal sættes i spil sammen med medarbejdernes
fagfaglighed og kendskab til deres fags didaktik.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
21
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Medarbejdere
Nedenfor følger en beskrivelse af hvilke specifikke områder, som medarbejderne skal
kompetenceudvikles indenfor.
Pejlemærke 1:
Kompetenceudvikling i folkeskolens fag
(linjefagsdækning)
I 2020 skal kommunen leve op til målet omkring 95 % linjefagsdækning. Første delmål på
vejen mod 2020 er, at linjefagsdækningen skal være på 85 % i 2016. Status er pt. en
linjefagsdækning på 81 % i Norddjurs Kommune.6
Målet omkring 95 % linjefagsdækning i 2020 skal blandt andet opnås ved, at en række af
kommunens lærere opkvalificeres inden for de fag, som de underviser i. Opkvalificering er
dog ikke det eneste middel til at opnå målet. En del af kravet til linjefagsdækningen vil
kunne imødekommes ved fremtidige ansættelsesstrategier og ved lokale løsninger, hvor
lærerne eksempelvis har flere undervisningstimer inden for deres linjefag, end tilfældet er i
dag. Andre lokale løsninger kunne være, at skolerne samarbejder med hinanden for at opnå
en bedre linjefagsdækning.
Samlet set forventes det derfor, at de tre strategier:
en uddannelsesstrategi, hvor man uddanner lærere inden for de fag, som de
underviser i
en ansættelsesstrategi, hvor man målretter rekrutteringen af nye medarbejdere i
forhold til linjefagsdækningen
en organisationsstrategi, hvor man internt sikrer linjefagsdækningen ved, at
lærerne underviser mere inden for deres linjefag – eller at man på tværs af skoler
samarbejder omkring linjefagsdækning
tilsammen vil sikre, at kommunen opfylder målet om 85 % linjefagsdækning i 2016 og
dermed også har sikret et godt afsæt for at nå målet om 95 % linjefagsdækning i 2020. Ved
at anvende alle tre strategier forventes det endvidere, at der sikres en mere optimal
anvendelse af kompetenceudviklingsmidlerne – frem for kun at bruge midlerne til
efteruddannelse.
Opgaven med at sikre linjefagsdækningen overleveres til arbejdsgruppe 13: ”Fuld
kompetencedækning”.7 Dette skyldes, at der fra ministerielt hold endnu ikke er
6 Data er hentet fra UNI-C’s kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen, august 2013.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
22
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
offentliggjort, hvilke dokumentationskrav kommunerne skal leve op til i forbindelse med
afrapporteringen af lærernes linjefagsdækning. Det betyder, at kommunen eksempelvis
ikke ved, om der vil være specifikke krav til valget af leverandør. Ligeledes er det endnu
ikke defineret, hvor stor vægt den enkelte skoleleders skøn har i vurderingen af lærernes
kompetencer inden for de fag, som de underviser i.
Arbejdsgruppe 13 påbegynder deres arbejde i januar 2015 og materialet fra gruppen går
ind i den politiske behandling den 25. februar 2015. Når materialet fra arbejdsgruppe 13 er
politisk vedtaget indgår dette som grundlag for den videre prioritering af
kompetencemidlerne i arbejdsgruppe 12 – med henblik på at nå delmålet om 85 %
linjefagsdækning i 2016 og det endelige mål på 95 % i 2020.
Efter denne beskrivelse af hvordan linjefagsdækningen sikres vendes blikket nu mod
pejlemærkerne 2 og 3. Kompetenceudviklingsindsatsen i forhold til disse to pejlemærker
inddeles i to kategorier:
Grundlæggende moduler
Tillægsmoduler
Kort fortalt er de grundlæggende moduler kompetenceudvikling som alle medarbejdere
deltager i, mens tillægsmodulerne er kompetenceudvikling, som kun dele af
medarbejderstaben deltager i. Ligeledes er de grundlæggende moduler målrettet
pejlemærke 2, mens tillægsmodulerne er målrettet pejlemærke 3.
7 Læs kommissoriet for arbejdsgruppe 13 her: http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne/13-fuld-kompetencedaekning
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
23
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Pejlemærke 2:
Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes
læring og trivsel i fokus
Grundlæggende moduler Der skal tilrettelægges grundlæggende moduler af kompetenceudvikling, som alle
medarbejdere deltager i. Disse moduler skal udgøre et fælles fagligt og pædagogisk
fundament for det arbejde, som medarbejderne skal udføre i bestræbelserne på, at eleverne
bliver så dygtige, som de kan og trives så godt, som de kan (jf. de nationale mål for
folkeskolen). Modulerne skal dels klæde medarbejderne på i forhold til at danne et fælles
spor, som alle følger, og til dels sørge for, at det sprog der måtte tales, også tales og forstås
af alle, således at misforståelser, fejltolkninger og barrierer mindskes – på tværs af
faggrupper, skoler og forvaltning.8
Det indholdsmæssige i disse moduler har i særdeleshed blik på at udvikle medarbejdernes
kompetencer indenfor:
At arbejde med konkrete læringsmål – målstyret undervisning
At arbejde med nye læringsformer i en længere og mere varieret skoledag
At arbejde i team
De to første punkter handler om de to centrale indholdselementer i folkeskolen, nemlig at
medarbejderne skal arbejde med konkrete læringsmål og målstyret undervisning, samt at
medarbejderne skal arbejde med nye læringsformer i den længere og mere varierede
skoledag. Centrale indholdselementer som med baggrund i uddannelsesforskningen kan
forventes at have en markant effekt på elevernes trivsel og læring. Og centrale
indholdselementer, der også er blevet behandlet i materialet fra henholdsvis arbejdsgruppe
4: ”Konkrete læringsmål for alle elever – målstyret undervisning” og arbejdsgruppe 5: ”En
længere og mere varieret skoledag”, og til dels i materialet fra arbejdsgruppe 6: ”Indhold og
organisering af SFO”.9
8 Alle ledere skal også deltage i de grundlæggende moduler, og deres rolle heri adresseres i afsnittet: ”Ledere”. 9 Læs mere her: http://www.norddjurs.dk/borger/familie,-boern-og-unge/folkeskolereform/foelg-arbejdsgrupperne
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
24
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Det tredje punkt handler om at skabe en solid platform for teamarbejdet i kommunens
skoler, idet et velfungerende teamarbejde også har betydning for kvaliteten af
undervisningen og dermed elevernes læring og trivsel. Et element, der er veldokumenteret i
forskningen, og et element, der ligger i tråd med det organisatoriske fundament, der indgår
i materialerne fra arbejdsgrupperne 4, 5 og 6.
Kompetenceudvikling inden for disse tre grundlæggende moduler udgør nøglen til at kunne
lykkes med at opfylde de nationale mål for folkeskolen og målene for inklusion.
Argumentationen herfor bunder i, at der er solidt forskningsmæssigt belæg for, at når man
arbejder med disse områder, så har det markant indflydelse på elevernes læring, trivsel og
inklusion. Og dette solide forskningsmæssige grundlag kombineret med, at netop alle
medarbejdere skal deltage i disse grundlæggende moduler vil skabe en fælles faglig
platform for, at både de enkelte skoler og kommunen som helhed kan leve op til de
nationale mål for folkeskolen.
I de følgende afsnit udfoldes indholdet i de forskellige moduler nærmere.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
25
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Konkrete læringsmål – målstyret undervisning Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 4 lægger folkeskolereformen vægt på, at der
skal ske et perspektivskifte fra undervisning til læring. Skiftet betyder ikke, at der ikke
længere skal tales om undervisning, planlægges undervisning eller udføres undervisning,
men det betyder, at fokus flyttes mere over på, hvordan og i hvilken udstrækning,
undervisningen rent faktisk skaber læring hos eleverne – der er altså en større
nysgerrighed på undervisningens effekt. Perspektivskiftet kommer helt konkret til udtryk i
reformen ved, at der stilles krav om, at der skal arbejdes med målstyret undervisning, hvor
der netop er fokus på elevens læringsudbytte. Perspektivskiftet er også kraftigt understøttet
af forskningen, der tydeligt viser, at når man arbejder med synlige og konkrete faglige
læringsmål, så har det en markant effekt på alle elevers trivsel, læring og inklusion – både
de fagligt dygtige og de fagligt svage.
Det er især den australske professor John Hattie10, som med sin gennemgang af over 800
metaanalyser, har bidraget til viden på dette område internationalt. John Hatties vigtigste
budskab er, at når undervisning og læring bliver synlige størrelser, øges sandsynligheden
for, at der opstår læring. Hattie har på baggrund af den eksisterende forskning udviklet en
tilgang, der hedder Synlig læring. Tilgangen består af fire elementer, der handler om, at
man:
har høje faglige forventninger til alle elever – og hjælper eleverne til at have høje
faglige forventninger til sig selv
opstiller synlige og konkrete læringsmål for alle elever med tydelige kriterier
for, hvad der skal til for at opfylde dem
arbejder med løbende evaluering og feedback på læringsmålene til eleverne og
til undervisningspersonalet
bruger de metoder og tilgange, der virker – og fravælger dem, der ikke virker
10 John Hattie: Synlig læring – for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, 2013. Oversat af Søren Søgaard.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
26
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
I forhold til medarbejdernes kompetenceudvikling betyder det, at de konkret skal
klædes på til at kunne bevæge sig gennem de 10 skridt, der står beskrevet i materialet
fra arbejdsgruppe 4 – og i særlig grad skridtene 4-8:
2
3
8
7
10
1. Faglige fyrtårne
2. Fælles kommunalt afsæt
3. Lokal forankring
4. Opstilling af læringsmål
6. Læringsmål i undervisningen
8. Evaluering af
læringsmål
10. Involvering af
skolebestyrelsen
9. Opfølgning i
ledelsesteamet
9
5 6
7. Involvering af
forældre
5. Tilrettelæggelse af
undervisningen
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
27
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne:
kan arbejde med høje faglige forventninger til alle elever
kan opstille synlige og konkrete faglige læringsmål for alle elever med tydelige kriterier for, hvad der skal til for at opfylde dem
kan give feedback på læringsmålene til eleverne
kan facilitere elev-elev feedback på læringsmålene
kan arbejde med formativ evaluering
kan vurdere deres egen effekt på elevernes læring
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
28
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Nye læringsformer Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5 stiller folkeskolereformen også et krav om,
at skoledagen skal være længere og mere varieret, end den er i dag. Eksempelvis skal idræt,
motion og bevægelse indgå som en mere integreret del af skoledagen, ligesom skolen på
forskellig vis skal åbne sig mere mod det omgivende samfund.
Kravet er som ovenfor affødt af en forventning om, at hvis eleverne møder en mere varieret
undervisning, så vil det have en positiv indflydelse på deres læring, trivsel og inklusion.
Igen er det også et krav, der understøttes af forskning. Forskningsresultater har
eksempelvis dokumenteret, at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring –
uanset alder. Fysisk aktivitet forbedrer kognition i forhold til problemløsning, logisk
tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og
opmærksomhed. Og fysisk aktivitet, der er integreret i undervisningen ud over
idrætsundervisning, viser sig også at fremme læring.11
For medarbejderne betyder det mere konkret, at de skal have
udviklet deres kompetencer, så de kan gennemføre en mere
anvendelses- og praksisorienteret undervisning. I materialet
fra arbejdsgruppe 5, står der blandt andet:
”En stor del af den daglige motion og bevægelse skal være ”fag-
relevant” og fokuseret mod et konkret fagligt læringsmål. De i
gennemsnit 45 min. motion og bevægelse skal således ikke kun
sikres gennem den
traditionelle fagopdelte
idrætsundervisning –
men skal også sikres
gennem fagrelevant
bevægelse og motion i
folkeskolens øvrige fag”.
”Ud over den ”fag-relevante” motion og
bevægelse skal skolerne bruger motion og bevægelse som
et element til at skabe aktive pauser i skoledagen. De aktive pauser
vil vedligeholde elevernes energi- og koncentrationsniveau igennem
hele skoledagen”.
For at kunne leve op til kravene om at arbejde med ”fag-relevant”
bevægelse og aktive pauser skal medarbejderne have opbygget deres
kendskab til og kompetencer inden for forskellige didaktiske metoder
og tilgange i de fag, som de underviser i.
11 http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Bevaegelse/Eksperten-om-Bevaegelse
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
29
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
I materialet fra arbejdsgruppe 5, står der også:
”At åbne skolen handler blandt andet om at flytte skolen ud i det omgivende
samfund. Skolerne skal derfor i højere grad arbejde med flere forskellige
læringsrum end blot det traditionelle læringsrum i klasselokalet. Tanken er, at
skolerne i højere grad skal flytte læringsrummet derhen, hvor
undersøgelsesgenstanden er i virkeligheden. Hvis eleverne f.eks. skal lære noget om
fotosyntese i biologi, så kan en del af undervisningen foregå i naturen, hvor eleverne
helt konkret kan se, hvad fotosyntesen betyder for naturen og livet på jorden – i
stedet for i et klasselokale. Når læringsrummet flyttes ud i virkeligheden, kan
eleverne med egne øjne, ører, næse og krop opleve faget og det konkrete emne, og det
giver eleverne et større indblik i, hvorfor de skal lære faget, og hvordan de kan bruge
fagene til at forstå virkeligheden med. Med andre ord betyder denne kobling af teori
og praksis, at eleverne i højere grad kan se meningen med faget og dermed vil være
mere motiverede for at lære faget”
At leve op til dette krav kræver, at lærerne har en dyb fagfaglig viden om deres fag. Uden
denne dybe fagfaglige viden vil læreren ikke være i stand til at ”tænke ud af boksen” og
skabe andre læringsrum end det traditionelle. Denne del omkring den fagfaglige
kompetenceudvikling er
adresseret under
pejlemærke 1. For i tillæg til
den dybe fagfaglige viden, er
det ligeså essentielt, at
lærerne også har et solidt
kendskab til og kan anvende
en lang række konkrete
didaktiske metoder og
tilgange inden for de fag,
som de underviser i. At
lærerne har forskellige
redskaber ”på hylden”, som
de kan bringe i spil sammen
med deres faglighed, når de
skal udnytte mulighederne
for at bruge nye og
anderledes læringsrum.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
30
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
I forlængelse heraf beskriver arbejdsgruppe 5 også i deres materiale at der skal inddrages
andre fagligheder i undervisningen:
”Når andre fagligheder inddrages i undervisningen, så vil undervisningen også i
højere grad tage form af ”ægte” opgaver. Altså opgaver, hvor eleverne eksempelvis
skal hjælpe den lokale Brugs med at lave en hjemmeside (som en del af danskfaget) –
eller hvor eleverne skal hjælpe med at lave mad på det lokale ældrecenter (som en
del af faget Madkundskab). Sagt på en anden måde kan inddragelsen af andre
aktører være med til at legemliggøre fagene og gøre undervisningen mere
anvendelsesorienteret”.
At leve op til det krav handler igen om, at medarbejderne skal være klædt godt på både
fagfagligt og didaktisk, så de bliver i stand til og trygge ved at udnytte andre fagligheders
viden og kompetencer i undervisningen – til gavn for elevernes læring, trivsel og inklusion.
Endelig skal medarbejderne udstyres med en række redskaber, der gør, at de kan sikre
kvaliteten af den undervisning, der finder sted med disse nye læringsformer og med
inddragelsen af andre aktører i undervisningen.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
31
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne:
kender til og kan anvende forskellige praksis- og anvendelsesorienterede undervisningsformer i de fag, som de underviser i
kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage fagrelevant bevægelse i de fag, som de underviser i
kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at lave aktive pauser for eleverne
kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage og udvikle nye læringsrum i undervisningen
kender til og kan anvende forskellige metoder og tilgange til at inddrage eksterne aktører i undervisningen
kender til og kan anvende forskellige metoder til at sikre kvaliteten af undervisningen, når der inddrages andre aktører
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
32
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Teamarbejde Som beskrevet i materialet fra både arbejdsgruppe 4, 5 og 6 står teamarbejde som det
bærende organisatoriske princip for samarbejdet mellem skolens medarbejdere. Derfor er
det afgørende, at kompetenceudvikling inden for teamarbejde også bliver et
grundlæggende modul for alle medarbejdere.
National og international forskning viser, at et systematisk teamarbejde, hvor
undervisningspersonalet systematisk evaluerer og reflekterer med kollegaer i teamet over
deres undervisningspraksis og elevernes udbytte heraf, medfører en højere kvalitet i det
undervisningstilbud, som eleverne får.12
For at man som undervisningspersonale får mulighed for at blive klogere på sin egen
praksis og det didaktiske arbejde, er det dog vigtigt, at elevernes læring og udbytte af
undervisningen er i fokus i teamets diskussioner, ligesom teamarbejdet også skal give
mulighed for en kontinuerlig, kritisk dialog om undervisningspersonalets pædagogiske og
didaktiske praksis og om, hvordan teamets undervisning bedst understøtter elevernes
læring.13 Den systematiske refleksion i teamet kommer ikke af sig selv – den kræver klare
rammer for, hvornår og hvordan refleksionen skal foregå.
12 John Hattie: Synlig læring – for lærere. 1. udgave, 1. oplag. Dafolo, 2013. Oversat af Søren Søgaard. 13 http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/En-laengere-og-mere-varieret-skoledag/Organisering-og-samarbejde/Eksperten-om-teamsamarbejde
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
33
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Den konkrete kompetenceudvikling inden for teamarbejde skal målrettes det arbejde, der
skal foregå i de såkaldte læringsteam. Altså de teams, hvor undervisningspersonalet skal
arbejde med at opstille konkrete læringsmål for eleverne, hvor de drøfter tegn på og
dokumentation for læring på vejen mod læringsmålet samt planlægger, hvordan man vil
evaluere, om målene er nået – både undervejs og som afslutning på et undervisningsforløb
(jf. materialet fra arbejdsgruppe 4). Kompetenceudviklingen i målstyret undervisning
udgør også et af de grundlæggende moduler, og derved skabes der en sammenhæng mellem
kompetenceudviklingen i de forskellige grundlæggende moduler.
For at teamarbejdet kan fungere optimalt kræver det, at medarbejderne får konkrete
kompetencer i forhold til at kunne arbejde med både indholdet i teamarbejdet og processen
omkring teamarbejdet.
På indholdssiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde systematisk med at
optimere elevernes læringsudbytte, trivsel og inklusion med henblik på at opfylde de
nationale mål for folkeskolen. En stor del af disse kompetencer forventes at blive opbygget i
modulet ”Konkrete læringsmål – målstyret undervisning”.
På processiden skal medarbejderne klædes på til at kunne arbejde med refleksion, f.eks. ved
at kende til og kunne anvende forskellige refleksionsmodeller. Medarbejderne skal også
have viden om forskellige positioner og roller i et team og kompetencer til at kunne
håndtere skift heri. Endvidere skal medarbejderne have viden om og redskaber til, hvordan
man kan understøtte en sund teamkultur, der bygger på anerkendende kommunikation og
respekt for hinanden. Endelig skal medarbejderne klædes på til at holde effektive møder,
hvilket handler om kompetencer inden for mødeledelse.
I den konkrete tilrettelæggelse af kompetenceudviklingen inden for teamarbejde tages der
naturligvis hensyn til den igangværende kompetenceudvikling på dette område, således at
der sikres en optimal udnyttelse af ressourcerne.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
34
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Målet med kompetenceudviklingen er, at medarbejderne: kan fastholde fokus på elevernes læringsudbytte i teamarbejdet ved hjælp af de erhvervede kompetencer til at arbejde med Synlig læring kender til og kan anvende en eller flere refleksionsmodeller har viden om forskellige roller og positioner i et teamarbejde
kan håndtere skift i roller og positioner i teamarbejdet
kan opbygge en sund teamkultur med anerkendende kommunikation og respekt for hinanden
kan afholde effektive møder i teamet
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
35
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Pejlemærke 3:
Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner
Tillægsmoduler
Tillægsmodulerne er tænkt som fleksible moduler, der retter sig mod specialisering af
enkelte medarbejdere eller enkelte medarbejdergrupper. Disse moduler skal være med til
at sikre, at der på alle skoler er personer med specialiserede kompetencer, der kan vejlede
og rådgive det øvrige personale indenfor disse områder. Modulerne gennemføres
sideløbende med de grundlæggende moduler i et tempo, der tager hensyn til skolernes og
personalets ressourcer, samt den daglige drift på skolerne.
I det følgende præsenteres det nærmere indhold i tillægsmodulerne.
Faglige vejledere Det er afgørende, at der sker en kompetenceudvikling af eksisterende og nye faglige
vejledere inden for forskellige områder i folkeskolen. Internationale forskningsresultater
viser, at fagprofessionelle fællesskaber kan styrkes via en større grad af specialisering, hvor
enkelte fagprofessionelle (vejledere) påtager sig faglige udviklingsopgaver i forhold til det
undervisende personale og har særlige opgaver rettet mod eleverne.14
Samtidig er der – netop på grund af de faglige vejlederes væsentlige betydning for elevernes
læring og trivsel – behov for at sikre en fælles forståelse på tværs af kommunen af, hvad de
faglige vejledere skal kunne fagligt og processuelt, hvordan de skal bruges i og uden for
undervisningen, hvordan de skal arbejde sammen med hinanden og med
deres ledere og kollegaer, hvor mange vejledere der skal være på
de enkelte skoler i kommunen samt hvordan de faglige
vejlederes arbejde skal understøttes af
henholdsvis ledelserne og af skole- og
dagtilbudsafdelingen.
14 Læs mere her: http://uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Kompetencer-og-viden/Kompetenceudvikling-af-paedagogisk-personale
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
36
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Ny arbejdsgruppe:
Faglige vejledere
Der nedsættes derfor en ny arbejdsgruppe, der skal udarbejde en beskrivelse af denne
fælles forståelse. Som indledning til gruppens arbejde – og som et væsentligt input hertil –
vil der blive igangsat en proces, hvor lærere,
pædagoger og andet pædagogisk personale, ledere
samt skole- og dagtilbudsafdelingen får mulighed for
at komme med input til, hvad der skal kendetegne
indholdet i og organiseringen af de faglige vejlederes
arbejde i Norddjurs Kommune.
Da den konkrete kompetenceudvikling af de
forskellige faglige vejledere naturligt vil skulle
afvente resultatet af ovenstående gruppes arbejde, så
forholder arbejdsgruppen sig ikke til deres
kompetenceudvikling i nærværende forslag – denne
del vil blive adresseret, når arbejdsgruppen mødes i
foråret 2015 (jf. afsnittet ”Langsigtet plan med plads
til fleksibilitet”).
Tabel 5: Oversigt over nuværende faglige vejledere og kompetenceudvikling gennemført i kommunalt regi
Vejleder: Aktuelt antal: Aktuelle kompetencer:
Læsevejledere Der er minimum én læsevejleder på alle kommunens skoler som følge af Handleplan for læsning
Læsevejlederne har i den forbindelse gennemført en fuld Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) i læsevejledning.
Pædagogiske it-vejledere
Der er pædagogiske it- vejledere på alle kommunens skoler som følge af Politik for it og læring.
Vejlederne har i den forbindelse gennemført 1 PD modul i Mediepædagogik.
Matematikvejledere Der er matematikvejledere på nogle af kommunens skoler.
Alle enten har eller er på vej til at have gennemført en fuld PD i faglig vejledning i matematik.
Inklusionsvejledere Der er inklusionsvejledere på nogle af kommunens skoler.
Nogle inklusionsvejledere har gennemført en fuld PD eller taget enkeltmoduler heri, mens andre har gennemført andre uddannelser inden for inklusion.
Processuelle kompetencer som vejleder
Som et led i implementeringen af Politik for inklusion og tidlig indsats blev der i efteråret 2013 igangsat et kompetenceudviklingsforløb af de faglige vejledere i skoler og børnebyer. Fokus i forløbet er at udvikle vejledernes kompetencer i procesfacilitering. Forløbet afsluttes i efteråret 2014.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
37
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kontaktperson Som beskrevet i materialet fra arbejdsgruppe 5 skal alle elever fremadrettet være tilknyttet
en kontaktperson i skolen. I materialet står der blandt andet:
Kontaktpersonen skal være den voksne gennemgående person, som eleven kan søge
råd og vejledning hos i forhold til at navigere i de forskellige fællesskaber og ikke
mindst i selve skiftene mellem fællesskaberne. Ligeledes skal kontaktpersonen have
regelmæssige møder med eleven, hvor eleven kan tale med kontaktpersonen om,
hvordan vedkommende har det i skolen – både fagligt og trivselsmæssigt.
At arbejde med kontaktpersoner frem for klasselærere vil være en ny organisationsform på
mange af kommunens skoler. Skolerne skal derfor i det kommende skoleår – med afsæt i
materialet fra arbejdsgruppe 5 – finde en måde, hvorpå denne funktion kan tilrettelægges
lokalt.
Det er afgørende, at de medarbejdere, der skal være kontaktpersoner, klædes på til
opgaven, men samtidigt ønsker arbejdsgruppen, at den konkrete kompetenceudvikling
netop afventer de lokale afklaringsprocesser i det kommende skoleår.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
38
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Nogle kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i coaching af
eleverne i forhold til, hvordan det går med elevernes faglige læringsmål. Andre
kontaktpersoner vil måske have behov for kompetenceudvikling i, hvordan de skal gribe de
konkrete samtaler med eleverne an, f.eks. hvis eleverne har problemer derhjemme. Og
endelig vil endnu andre kontaktpersoner måske have behov for redskaber til, hvordan man
konkret kan organisere rammerne for samtalerne med eleverne. Med andre ord er det på
nuværende tidspunkt ikke muligt at indkredse det præcise kompetencebehov hos
kontaktpersonerne – hvis der er et sådant – og derfor afventer kompetenceudviklingen af
kontaktpersonerne, at skolerne har opbygget nogle erfaringer med denne nye funktion i
praksis.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
39
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Specialpædagogisk bistand At skolerne skal arbejde for øget inklusion står centralt i folkeskolereformen. Derfor skal
der ske en kompetenceudvikling inden for den specialpædagogiske bistand – både i
kommunens almenskoler og i specialklasser.
Kompetenceudviklingen skal konkret klæde medarbejderne på til sikre, at alle elever i
almenskolen og i specialklasserne får optimale muligheder for at optimere deres læring,
trivsel og inklusion. Og som resultat heraf forventes det, at kompetenceudviklingen vil
bidrage til, at kommunen når det nationale mål om, at 96 % af eleverne skal være
inkluderet i den almindelige undervisning.
Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i specialklasser er, at:
minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) i alle specialklasser får en fuld PD i specialpædagogik
eventuelle medarbejdere i specialklasser, der ikke har særlige kompetencer inden for specialpædagogik, tager et eller flere PD moduler inden for specialpædagogik
Målet med kompetenceudviklingen af medarbejdere i almenskolen er, at:
minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de fire store skoler: Auning skole, Vestre skole, Kattegatskolen og Ørum skole
minimum to medarbejdere (pædagoger og/eller lærere) får en fuld PD i specialpædagogik på de mindre skoler, men her ’deler’ to skoler ressourcen.
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
40
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Ledere
Lederne får en række nye opgaver som følge af folkeskolereformen: De skal understøtte et
godt samarbejde mellem lærere og pædagoger i forbindelse med den understøttende
undervisning, de skal tilrettelægge medarbejdernes arbejdstid på en ny måde, og de skal
kunne udnytte de nye muligheder, som reformens regelforenklinger giver i forhold til at
tilrettelægge skoledagen mere fleksibelt – for blot at nævne nogle.
Lederne skal på forskellig vis klædes på til alle nye ledelsesopgaver i forlængelse af
reformen. En del af denne opkvalificering vil ske gennem det nationale program for
efteruddannelse af skoleledelser.15 En anden del vil ske gennem lokal efteruddannelse af
ledere, mens endelig en tredje del adresseres i nærværende materiale. Nærværende
materiale forholder sig dermed ikke til den samlede kompetenceudvikling af lederne, men
kun til en delmængde heraf. Det konkrete indhold af denne delmængde præciseres i det
følgende, hvor det beskrives hvilke områder, som lederne skal kompetenceudvikles
indenfor.
Det er afgørende, at medarbejdernes kompetenceudvikling inden for de grundlæggende
moduler suppleres med, at lederne også gennemgår en kompetenceudvikling inden for
disse moduler. Formålet med de grundlæggende moduler er, at de skal give et fælles fagligt
og pædagogisk fundament og et fælles sprog for alle medarbejdere i skolerne,
således at elevernes læring, trivsel og inklusion styrkes mest muligt. Og hvis
dét skal lykkes, så kræver det, at lederne spiller en aktiv rolle heri.
Det er vigtigt at understrege, at lederne ikke skal gennemgå den
samme kompetenceudvikling som medarbejderne. Lederne
har en anden opgave og rolle end medarbejderne – f.eks.
i arbejdet med målstyret undervisning – og det er de
specifikke ledelsesopgaver, som lederne skal
15 Læs mere her: http://www.uvm.dk/Den-nye-folkeskole/Skoleledelse-og-styring/Den-daglige-skoleledelse?
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
41
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
klædes på til.
Nedenfor følger en konkretisering af indholdet i ledernes kompetenceudvikling inden for de
grundlæggende moduler.
Konkrete læringsmål – målstyret undervisning Et af de grundlæggende moduler
handler om arbejdet med konkrete
læringsmål – målstyret
undervisning. I den forbindelse
spiller ledelserne en afgørende rolle
for, at medarbejderne har optimale
rammer for at arbejde med
konkrete læringsmål, feedback og
evaluering og de øvrige elementer i
en målstyret undervisning.
Ledelsesrollen består blandt andet i
at skabe de organisatoriske rammer
for den målstyrede undervisning,
f.eks. at ledelsen prioriterer tid til at
medarbejderne arbejder grundigt
med de nyerhvervede kompetencer.
Ledelsesrollen består også i at
udøve praksisnær pædagogisk
ledelse, hvor lederne er i løbende
dialog med medarbejderne omkring
brugen af målstyret undervisning
og fokusset på elevernes
læringsudbytte. I den praksisnære
pædagogiske ledelse skal lederne så at sige ”tage deres egen medicin” og arbejde med
synlige læringsmål og med feedback og evaluering i forhold til medarbejderne.
Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne:
kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at arbejde med målstyret undervisning kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med målstyret undervisning – herunder at arbejde med synlige læringsmål, feedback og evaluering i dialogen med medarbejderne
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
42
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Nye læringsformer Et andet af de grundlæggende moduler handler om at arbejde med nye læringsformer i
undervisningen. Ledelserne spiller også her en afgørende rolle for, at medarbejderne får
optimale muligheder for at arbejde med disse nye læringsformer. Ledelsesrollen handler
som ovenfor blandt andet om, at lederne skaber de nødvendige organisatoriske rammer for,
at medarbejderne får tid og rum til at afprøve forskellige måder, hvorpå eksempelvis
motion og bevægelse kan inddrages i undervisningen eller tid og rum til at afprøve mere
praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer.
Lederne skal i den forbindelse understøtte et miljø blandt medarbejderne, hvor der
foretages prøvehandlinger, og hvor eventuelle fejl ses som en mulighed for at uddrage
nyttig læring i bestræbelserne på at sikre høj kvalitet i undervisningen. Medarbejderne skal
grundlæggende være trygge ved at afprøve de forskellige nye læringsformer.
Endelig handler ledelsesrollen også her om, at lederne formår at udøve praksisnær
pædagogisk ledelse, hvor der er løbende dialog mellem medarbejdere og ledere om
erfaringer med og evalueringer af de forskellige læringsformer.
Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne:
kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes arbejde med nye praksis- og anvendelsesorienterede læringsformer i undervisningen kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige læringsformer
kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes arbejde med nye læringsformer
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
43
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Teamarbejde Det sidste af de grundlæggende moduler handler om at arbejde i team. Som ovenfor handler
ledelsesrollen om på den ene side at sikre optimale organisatoriske rammer for
teamarbejdet – og på den anden side om, at lederne løbende giver sparring til og er dialog
med medarbejderne omkring kvaliteten i teamarbejdet.
Målet med kompetenceudviklingen er, at lederne:
kan skabe de nødvendige organisatoriske rammer for medarbejdernes teamarbejde kan skabe et udviklende læringsmiljø for medarbejderne, hvor de har mod på at afprøve forskellige tiltag i teamarbejdet
kan arbejde med praksisnær pædagogisk ledelse i forhold til medarbejdernes teamarbejde
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
44
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Kompetenceudvikling 2014-2020
Nedenfor følger en samlet kompetenceudviklingsplan for perioden 2014-2020.
Tabel 6 viser den kompetenceudvikling, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig indsats.
Tabel 7 viser aktiviteter, der er hhv. gennemført eller planlagt i forlængelse af Politik for it og læring.
Tabel 8 viser den planlagte kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen.
Tabel 9 er en samlet plan frem til 2020 over både de lokale politikker og folkeskolereformen
I skoleåret 2014/2015 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
inden for det grundlæggende modul: ”Konkrete læringsmål – målstyret undervisning”. At
arbejde med målstyret undervisning – synlig læring – er en af de allermest centrale nøgler i
forhold til at nå de nationale mål for folkeskolen. For at skabe den nødvendige tid og rum til,
at man på skolerne kan få arbejdet dybdegående med de forskellige redskaber inden for
målstyret undervisning er der derfor ikke prioriteret nogle af tillægsmodulerne i skoleåret
2014/2015.
I forlængelse af de lokale politikker påbegyndes i 2014/2015 kompetenceudvikling af
tekniske it kompetencer hos medarbejderne. Endvidere afsluttes den igangværende
kompetenceudvikling af faglige vejledere og brugen af FRI modellen som refleksionsmodel.
I skoleåret 2015/2016 påbegyndes kompetenceudvikling inden for linjefagsdækning,
ligesom der påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere inden for det
grundlæggende modul: ”Teamarbejde”. Af tillægsmoduler påbegyndes
kompetenceudvikling inden for specialpædagogik i kommunens almenskoler og
specialtilbud opkvalificering af de faglige vejledere.
I skoleåret 2016/2017 påbegyndes kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere
inden for det grundlæggende modul: ”Nye læringsformer”.
45
Tabel 6: Oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter knyttet til Politik for inklusion og tidlig indsats
Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og
tidlig indsats (1.900.000 kr.)
Planlagte aktiviteter i forlængelse af politik for inklusion og tidlig indsats
(lockoutmidler: 4.000.000 kr.)
2. halvår 2013
Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang
Opkvalificering af faglige vejledere
Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel
Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet
1. halvår 2014
2. halvår 2014 Videndeling om
specialpædagogik Målstyret undervisning
1. halvår 2015
2. halvår 2015
1. halvår 2016
46
Tabel 7: Gennemførte og planlagte aktiviteter i forlængelse af Politik for it og læring
Gennemførte aktiviteter pr. april 2014 i
forlængelse af Politik for it og læring (862.236 kr.)
Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring (resterende
1.137.764 kr.)
Planlagte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for it og læring
(lockoutmidler 1.000.000 kr.)
2.halvår 2013
Vejlederuddannelse i mediepædagogik
Brugerkurser diverse
1. halvår 2014
Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor
2. halvår 2014
It-tekniske kompetencer
47
Tabel 8: Overblik over kompetenceudvikling i forlængelse af folkeskolereformen
Tid Pejlemærke 1 Pejlemærke 2:
Grundlæggende moduler Pejlemærke 3:
Tillægsmoduler
2. halvår 2014
Arbejdsgruppe 13: Fuld linjefagsdækning
Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4)
Afklaringsproces vedr. faglige vejledere
Afklaringsproces vedr. kontaktperson
1. halvår 2015
2.halvår 2015
Linjefagsdækning Teamarbejde PD i special-pædagogik
Faglige vejledere Kontaktperson
1.halvår 2016
Nye lærings-former
2.halvår 2016
1.halvår 2017
2. halvår 2017
1. halvår 2018
2. halvår 2018
1. halvår 2019
2. halvår 2019
1.halvår 2020
48 Tabel 9: Samlet plan: Lokale politikker og folkeskolereform
Lokale politikker Folkeskolereform
Tid Igangsatte aktiviteter pr. april 2014 i forlængelse af Politik for inklusion og tidlig
indsats (1.900.000 kr.)
Planlagte aktiviteter i
forlængelse af politik for
inklusion og tidlig indsats
(lockoutmidler: 4.000.000 kr.)
Igangsatte aktiviteter pr.
april 2014 i forlængelse af Politik for it og
læring (862.236 kr.)
Planlagte aktiviteter
pr. april 2014 i
forlængelse af Politik for it og læring
(resterende 1.137.764
kr.)
Planlagte aktiviteter
pr. april 2014 i
forlængelse af Politik for it og læring
(lockoutmidler 1.000.000
kr.)
Pejlemærke 1 Pejlemærke 2:
Grundlæggende moduler Pejlemærke 3:
Tillægsmoduler
2.halvår 2013
Fællesmøder om den systemisk anerkendende tilgang
Opkvalificering af faglige vejledere
Opkvalificering af teamarbejde / FRImodel
Lokale initiativer med fokus på opkvalificering af teamarbejdet
Vejlederuddannelse i mediepædagogik
Brugerkurser diverse
1.halvår 2014
Anvendes i 2014 efter den politisk vedtagne plan herfor
2. halvår 2014
Videndeling om specialpædagogik
Målstyret undervisning
It-tekniske kompetencer
Arbejdsgruppe 13:
Fuld linjefagsdækning
Målstyret undervisning (inkl. trin 1 og 2 fra arbejdsgruppe 4)
Afklaringsproces vedr.
faglige vejledere
Afklaringsproces vedr.
kontaktperson
1. halvår 2015
2.halvår 2015
Linjefagsdækning
Teamarbejde
PD i special-pædagogik
Faglige vejledere
Kontaktperson
1.halvår 2016
Nye lærings-former
2.halvår 2016
1.halvår 2017
2. halvår 2017
1. halvår 2018
2. halvår 2018
1. halvår 2019
2. halvår 2019
1.halvår 2020
49
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Lokale kompetenceudviklingsmidler
Skolerne får hvert år via budgettildelingen midler til lokal kompetenceudvikling. Skolerne
forpligtes på at bruge disse lokale midler inden for de samme emner og i den samme
rækkefølge, som er skitseret i den ovenstående kompetenceudviklingsplan for perioden
2014/2020.
Her er
vi nu
50
Skole- og dagtilbudsafdelingen
Norddjurs Kommune
Implementering
Med afsæt i dette materiale påbegynder skole- og
dagtilbudsafdelingen en afsøgningsproces i
forhold til at finde kompetente udbydere af de
forskellige kompetenceudviklingsaktiviteter. I
afsøgningen støtter skole- og
dagtilbudsafdelingen sig naturligvis op ad de
mål, der er opstillet for hvert
kompetenceudviklingsområde.
Den 8. maj 2014 har skole- og
dagtilbudsafdelingen udarbejdet en plan for,
hvordan kompetenceudviklingsmidlerne
forventes udmøntet for skoleåret 2014/2015.
Skole- og dagtilbudsafdelingen og
skoleledelserne vil efterfølgende være i løbende dialog med hinanden omkring den
planlagte kompetenceudvikling og fremdriften heri. Dette foregår på årlige dialogmøder
mellem hele ledelsesteamet og skole- og dagtilbudschefen, hvor der blandt andet følges op
på kompetenceudviklingen. Derudover afholder skole- og dagtilbudschefen en årlig
lederudviklingssamtale med aftaleholderen i de enkelte distrikter, hvor arbejdet med
implementeringen af folkeskolereformen også vil være et centralt emne. Endelig er
aftaleholdere og skole- og dagtilbudschefen i dialog med hinanden på de månedlige møder i
lederforum. Børne- og ungdomsudvalget får en status på kompetenceudviklingen i den
årligt tilbagevendende kvalitetsrapport.