kollegial supervision pædagogisk kompetenceudvikling

A A R H U S U N I V E R S I T E T

DET HUMANISTISKE FAKULTET

Kollegial supervisionPædagogisk

kompetenceudvikling

SCKK, 27. november 2007

Hanne Leth Andersen

Center for Undervisningsudvikling



Kollegial supervision

En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis



Kompetencestrategi for AU

Et middel til kompetenceudvikling er et godt læringsmiljø

Det handler om at udvikle sociale fællesskaber ved hjælp af nye former for udviklende og lærende samarbejde i de konkrete arbejdsfællesskaber



ENQA-standarder 2005

Underviserne skal kunne få feedback på deres egen undervisning og gives muligheder for at udvikle deres undervisningskapacitet



Målsætning: undervisningsudvikling

Udgangspunkt i undervisningspraksis Udgangspunkt i kollegers samarbejde Gensidig fokuseret observation og

samtale: ”direkte supervision”

Forløb på Humaniora, AU



Rollefordeling og strategi

Fokusperson Observatør Mediator

Eget valg af fokus



Dialogisk supervision

Ikke rådgivning Ikke instruktion Ikke undervisning

Supervisor kender ikke svarene på forhånd

En coachende vejledningssamtale?



En udviklende dialog

”En undersøgende og uforudsigelig samtale hvor ligeværdige partnere forsøger at få det bedste frem i hinanden ved at spørge ind til hinandens perspektiver, og hvor nye perspektiver og handlemuligheder, som dialogpartnerne ikke kendte på forhånd, kan produceres mellem dem”

Alrø & Kristiansen, 1998



Rammer og spilleregler

Fokuspersonen bestemmer tema Observatøren overværer undervisning,

tager noter Supervisionssamtale

Fokusperson spiller ud Supervisor bidrager med iagttagelser Supervisor bidrager med spørgsmål

Feedback Mediator nedskriver observationer under

samtalen og giver feedback på dens forløb Processen evalueres



Observationsfelter

Fysiske rammer, rummet, de studerende

Samspil Fremtræden (verbalt, non-verbalt) Tanker, forestillinger, følelser, krop Lærerroller



Kontakt med de studerende

Kommunikation Interaktion Lydhørhed Dialog med de studerende



Undervisningstekniske og pædagogiske områder

Faglig formidling i forelæsning og i øvelser

Vejledning Brug af Power Point Spørgeteknik Brug af studenteroplæg Brug af undervisningslokalet



Læringssyn og lærerroller

Lærerfokusering vs. læringsfokusering

Give rum til de studerendes aktive deltagelse og refleksion

Sikring af overblik og struktur Den strukturerede samtale



Fokuspunkter af mere personlig karakter

Nærvær i undervisningen Min personlighed og lærerrollen Mulighed for at få bekræftet indtryk af

undervisningen som man hidtil subjektivt har haft

Bevidsthed om styrker/svagheder sammenhæng og variation

Styrke selvtillid og tematisere undervisning og pædagogik som en del af min egen faglige udvikling



Forløb

Rekruttering af deltagere Introduktionsmøde maj 2005: præsentation

og de enkeltes motivation Gruppedannelse Fælles dagsseminar august: pædagogiske

værdier, samtaleøvelser, forventningspapir Supervisionsforløb i grupperne Fællesmøde december Kontakt med og besøg i grupperne Evaluering Konference maj 2006



Rekruttering af deltagere

Eget ønske: 50 % Kollegers opfordring: 12 % Udpeget af leder: 38 %

Ingen påviselig betydning for graden af tilfredshed med projektet



Deltagernes stillingskategorier

10 adjunkter = 36 % 12 lektorer = 43 % 2 professorer = 7 % 4 andre stillingskategorier = 14 %

Samlet ved AU (fastansatte) Adjunkter: 12 % Lektorer: 76 % Professorer: 12 %



Gruppetyper

50 % i homogene grupper 50 % i uhomogene grupper

71 % af deltagerne i de homogene grupper: projektet har haft afsmittende effekt på den kollegiale kultur i øvrigt

36 % af deltagerne i de uhomogene grupper supervisionen har haft betydning for det kollegiale samarbejde udover den kollegiale supervision



Uhomogen gruppe

”Det har virket godt, og gruppens medlemmer har suppleret hinanden på trods af faglige og sociale forskelle.

Forskelligheden i gruppen har også gjort at der ikke var ’fordomme’ på forhånd om, hvordan man er som underviser.

Desuden har det været muligt at fokusere på det rent undervisningstekniske, og ikke på det faglige indhold”



Metoden:Har retningslinjerne været tydelige nok og fungeret?

Et sæt etiske spilleregler for at sikre at deltagerne i gruppen tillidsfuldt kan indgå i kollegial supervision og drøfte emner der knytter sig tæt til personlighed og faglighed

93% : ja 7% : nej



Ligeværdighed i supervisionen på trods af eventuelle faglige og sociale hierarkier?

89 % : ja 11 % : nej



”Vi har i løbet af processen forholdt os mere uformelt til retningslinierne, men de er en god sikring i udgangspunktet og de giver en god rollefordeling”



Resultater?

96%: det er lykkedes for gruppen at skabe rum for koncentration, eftertanke og fordybelse

89%: den kollegiale supervision har bragt mig videre med at udvikle valgte fokuspunkter i undervisningen



Resultater?

”Der er blevet lidt mere opmærksomhed på, at vi også er et fællesskab af undervisere – og ikke bare forskere”

”Større bevidsthed om hvor vigtigt det kan være at fokusere i fællesskab på undervisning…”



Dialogen



SpørgsmålstyperDialog 2000

Relation Ramme Mål Problem



Problemspørgsmål (afklaring eller belysning af problemstilling)

Hvad vil du gerne have hjælp til? Hvori består problemet? Hvor tit viser det sig? Kan du konkretisere problemet? Kan du give nogle eksempler på

hvordan det viser sig i dagligdagen?



Relationsspørgsmål (indbyrdes forhold, forventninger, evaluering)

Hvad forventer du af mig i samtalen? Jeg forventer det og det af dig - er det

o.k.? Jeg har svært ved at fornemme hvad

du mener, når du siger ... ? Har du fået det du kom efter?



Målspørgsmål (afklaring af motivation og mål)

Hvorfor er det her vigtigt for dig? Hvad vil du have ud af denne

samtale? Kan du give nogle eksempler på, hvad

du ville gøre anderledes, når problemet er løst?

Er målet dit eget eller noget andre har stillet op for dig?



Rammespørgsmål (disponering og aftaler)

Hvad mener du vi skal have talt om i dag?

Hvor lang tid har vi? Kan vi lave en plan for samtalen? Jeg vil foreslå at vi laver opfølgning

dér og dér - er det i orden?



Gruppernes erfaringer

Fra valoriserende feedback til egentlig supervisionssamtale : spørgerollen i fokus

Observatørens korrigerende rolle: revision af selvkritik

Mediators uafhængighed Samtalens placering



Observationens betydning for samtalen

Det første oplæg varede 40 minutter (mod aftalt 20), og halvdelen af tiden gik med studenteroplæg. Hvordan forholder du dig til det?

Hvilke klare instrukser havde du givet til oplæggene? Hvor meget havde du styret eller accepteret?



Det er svært at have overblik over diskussionen med dem og mit manus. Jeg får ikke lært dem alt det jeg skal. Jeg mistede lidt tråden. Jeg fik ikke brugt alle mine pointer. Det gjorde jeg med kompositionsanalysen. Der holdt jeg et oplæg på 10-15 minutter.

Nej, du tog nogle minutter og stillede så spørgsmål.

Svært! Hvordan mon det opleves at besvare et spørgsmål og så kan svaret slet ikke bruges af underviseren?

Spørgsmål er vigtige: tvinge dem til at tænke med. Også selv om de svarer ’forkert’. Jeg oplever at du får rundet de felter af som du arbejder med.



Den ideelle gruppe?



Kollegial supervision: veje og vildspor

En aftale- og observationsbaseret refleksiv samværsform mellem ligestillede kolleger med det formål at udvikle pædagogisk praksis

Grøft 2: Psykologisering, rådgivning, bedømmelse

Grøft 1: Diskussion, slabberas, høflig konversation, overfladisk snak



Referencer

Andersen, Hanne Leth & Louise Søndergaard, 2007. Kollegial supervision på universitetet, Aarhus Universitetsforlag

Alrø, Hanne & Marianne Kristiansen, 1998. Supervision som dialogisk læreproces, Aalborg Universitetsforlag

Dale, Erik Lars, 1998: Pædagogik og professionalitet, Klim

ENQA, 2005: Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (http://www.enqa.net/bologna.lasso)

Rogers, Carl, ”The interpersonal relationship. The core of guidance”, Harvard Educational review, 32:4, 416-429

kollegial supervision pædagogisk kompetenceudvikling

Documents