KØGE-FONDEN

1936-1986

Birte Broch og Erik Gøbel

KØGE-FONDEN1936-1986

Udgivet afKØGE-FONDEN1986

Køge-Fonden 1936-1986

er sat med Englishpå 10 punktog trykt hos Maimanns Bogtrykkeri ApS, KøgeOplag: 1.000 eksemplarer

©Birte Broch og Erik Gøbel

ISBN 87-980567-1-9

Forsideillustration:Kirkestræde, tegnet i 1924 afAage Jørgensen{efter .Fra det gamle Kjøge« (J 928))

Bagsideillustration:Hovedet på Køge-Fondens brevpapir i 1936

ForordKøge-Fondens forretningsudvalgforeslog i slutningen af 1985, athalvtredsåret for fondens oprettelseskulle fejres med et jubilæumshæf­te. Jubilæumsdatoen er den 29. ja­nuar 1986, så skriftets tilblivelses­proces har været ganske kortvarig.

Det kildemateriale, fremstillingenhviler på, findes lige som de anvend­te billeder alt sammen i Køge Byhi­storiske Arkiv. Dettes erfarne med­hjælpere har været os til god hjælpunder udarbejdelsen af manuskrip­tet.

Dispositionen af stoffet er nogen­lunde kronologisk. Hovedvægten erlagt på beskrivelsen af forholdene i1930erne, 1940erne og 1950erne,idet arkivmaterialet er relativt fyl­digt bevaret fra denne ældre perio­de, og da kun få mennesker i dagkan erindre Køge-Fondens og KøgeByhistoriske Arkivs tidlige år. Der­imod er behandlingen af de senereårs udvikling ifølge sagens naturmere summarisk.

Vi har bestræbt os på at gøreskriftet så let læst som muligt. Der­for er der kun anvendt få arkitek­turtekniske og arkivfaglige udtryk.Og alle citater er bragt med moder­ne retskrivning.

Skriftets forfattere er den nytil­trådte leder af Køge ByhistoriskeArkiv, cand.mag. Birte Broch, ogarkivar i Rigsarkivet, cand.mag.Erik Gøbel. For os som kommende

tilflyttere til Køge har det at skriveom et væsentligt element i byensnyere historie været både en spæn­dende udfordring og en god måde atlære den gamle smukke købstad atkende på.

Birte Broch & Erik Gøbel

Tagskægsknægte fra Vestergade 6 og Nørre­gade 7. (»Fra det gamle Kjøge< (1928)).

Byen KøgeKun ganske få andre købstæder harbevaret så mange gamle smukkebindingsværksbygninger som Køge.Og kun i få danske byer er der sålang tradition for målbevidst byg­ningsbevaring som i Køge.

Skønt bykernens huse er fra allemulige tidsaldre, er det samledeindtryk harmonisk, idet alle bygnin­gerne indordner sig smukt i helhe­den. Deres brede facader ergennemgående velproportioneredeog står godt til hinanden, hvad en­ten de er i bindingsværk ellergrundmur.

Til roen i helheden bidrager' også,at den relativt store gadebredde erharmonisk afstemt til hushøjden påoftest to stokværk. De brede næstenretvinklede gadeforløb og det storetorv er typiske for Køg~s byplan;denne er sandsynligvis inspireret framiddelalderlige handelsbyer iPommern.

Foruden rigdommen af gamle hu­se er byen karakteristisk ved sinmangeårige målbevidste indsats in­den for bygningsbevaring og by­planlægning.

Bygningsbevaringsarbejdet i Kø­ge begyndte i 1905, hvor National­museets arkitekt, C. M. Smidt, gavstødet til istandsættelsen af Nørre­gade 5 - den første der udførtesm~d tilskud af offentlige midler.

Året efter fik Køge Museum enstørre sum af staten til restaurering

3

4

af gamle privathuse i byen underNationalmuseets, det vil sige C. M.Smidts, tilsyn. Disse midler anvend­tes i løbet af et par år på istand­sættelse af Vestergade 16 (RichtersGård), Kirkestræde 20 (det lille husfra 1527), Nørregade 31 (BraadtsGård) og Nørregade 4 (Spindegår­dens ombygning til museum). Dendrivende kraft bag disse arbejdervar formanden for Køge Museumog meget andet i byen, etatsråd Al­fred Sørensen.

Hermed var grunden lagt for detvidere bevaringsarbejde - og forden gamle købstadshygge og det go­de miljø, der præger Køge den dag idag.

Inspirationen fra RibeKun Ribe er rigere end Køge, hvadangår gamle bindingsværkshuse fra1500- og 1600-tallet. Det var da ogsåeksemplet fra Ribe, som for godt ogvel 50 år siden gav Køges daværendeturistchef, Lavrids Engelstoft, im­pulsen til at danne Køge-Fonden.

I sin søndagsavis, Berlingske Ti­dende fra den 14. januar 1934, læsteEngelstoft interesseret om, hvordanen kreds af borgere i Ribe netophavde stiftet Ribefonden. Dennehavde til formål at stille pengemid­ler til rådighed for restaurering ogbevaring af byens kirker og andregamle sten- og bindingsværkshuse. Ibestyrelsen sad blandt andre rektor

Willumsen, som var Engelstofts be­kendte - de to var formand for tu­ristforeningen i hver sin by. Til hamskrev Engelstoft straks opflammetog fik prompte tilsendt Ribefondenslove.

Men også en anden køgenser læ­ste sin Berlinger opmærksomt densøndag: det var redaktør JacobAxelsen fra Østsjællands Avis. Ogsåhan blev straks grebet af ideen fraR~be; thi allerede dagen derpåoffentliggjorde han i sin avis en op­sats derom.

Heri henviste Axelsen til nyligerygter om nedrivning af Kirkestræ­de 13, Smedegården fra IS00-tallet,og mindede om, at Køges borgeretidligere havde reddet Spindehuset iNørregade 4 fra nedrivning og i ste­det fået det indrettet til museum.Han sluttede af med de manendeord: "Køge er for Sjælland, hvad Ri­be er i Jylland ... Vi henstiller tan­ken til overvejelse. Køgenserne harjo før vist, at de kan løse betydeligeopgaver på en værdig måde. Hermelder sig en, der nok er værd at ar­bejde for«.

Om tirsdagen bragte samme avisen notits om bevaring af Smedegår­den. Onsdag var der en stor artikelunder overskriften "Attentaterne påKirkestræde i Køge«.

Heri behandledes et par af tidenshede dabatemner i byen, nemligKøges trafiksanering i almindelig­hed og bevaring contra sløjfning af

kirkegårdsmuren mod Kirkestrædei særdeleshed. I den forbindelse ud­talte pastor Knud Gjørup: "Der eringen vej uden om, og vi kan trøsteos med, at før eller senere vil gaden(Kirkestræde) alligevel miste sitmiddelalderlige præg, og det enddasikkert mere eftertrykkeligt«.

Samme uge skrev Lavrids Engels­toft i et brev til redaktør FrederikOpffer om attentatet - der ogsåomfattede opførelse af en ekstra fløjtil alderdomshjemmet - at "him­mel og jord skal blive sat i bevægel­se, hvis attentatet er alvorlig ment«.

Hermed er de grundlæggendemodstridende synspunkter på byg­ningsbevaring med videre præsente­ret. I det følgende skal vi se, hvemder på længere sigt gik af med sej­ren.

Allerede den 15. januar medbrag­te Lavrids Engelstoft redaktør Axel­sens opsats til bestyrelsesmødet iTuristforeningen for Køge og Om­egn. Her dannede den med Engels­tofts ord »et godt udgangspunkt forvort arbejde«. Han rejste nemligstraks spørgsmålet, om eksempletfra Ribe burde følges i Køge, ogdette kunne resten af bestyrelsenganske tilslutte sig.

Der kom dog til at gå præcis to år,før man i begyndelsen af 1936 fandtplanen moden til realisering. Menda var alt også så vel forberedt, atman fandt almindelig tilslutning ogopbakning.

Det idylliske Kirkestræde, fotograferet med Torvet i baggrunden, vistnok omkring 1930. Forrest til venstre ligger Danmarks ældste præcistdaterede bindingsværkshus, opført i 1527. Dette var oprindelig blot endel afen længere række af boder, som strakte sig hen mod kirken. Til

højre for det lille gamle hus 'ses stakittet foran alderdomshjemmetshave, hvor nu biblioteket findes. Derefter følger ejendommene mednummer 16 og 14, hvor Køge Byhistoriske Arkiv i dag har til huse.

5

6

I efteråret 1936, hvor Køge-Fon­den var stiftet og i god gænge, note­rede Engelstoft: "Ribefonden kanmed sandhed siges at være far tilKøge-Fonden«.

Forberedelser 1934·1935Hvordan man i Køge har grebet detstore projekt an med at etablere enfond, ved vi ikke præcist. Thi mate­rialet fra disse år er kun yderst spo­radisk bevaret i Køge-Fondens ar­kiv.

Imidlertid fremgår det, at LavridsEngelstoft i juli 1934 skrev til Na­tionalmuseets direktør, M. Macke­prang, der personlig var særdelesinteresseret i bygningsbevaring. Ibrevet meddelte Engelstoft, at manmed Turistforeningen som primusmotor netop havde afholdt en fest iKøge, og 1.500 kroner af over­skuddet herfra >,skal anvendes somgrundlag for dannelsen af en fond,hvis midler skal anvendes, når derer brug derfor, for eksempel ved be­varelse af gamle værdifulde bygnin­ger«.

Som debatten om Kirkestræde vi­ser, var der nok af akutte problemerat tage fat på. Engelstoft bad derforMackeprang om at være behjælpeligved udarbejdelsen af statutter forKøge-Fonden samt om at tale ved etmøde i Køge, hvortil Engelstoftsamme efterår forestillede sig at in­vitere forskellige pengestærke hono­ratiores.

Engelstoft mente at have godgrund til optimisme. Den var blandtandet begrundet i, at Ribefondenved oprettelsen ikke ejede en rød ø­re, medens Køge-Fonden alleredeved stiftelsen ville kunne råde overde 1.500 kroner.

Mackeprang svarede, at han selvsamt Chr. Axel Jensen og HugoMatthiessen, der begge var inspektø­rer ved Nationalmuseet, var villigetil at træde hjælpende til. Muse­umsinspektørerne var begge særligekendere af dansk bindingsværksar­kitektur - og desuden medarbejde­re ved "Fra det gamle Kjøge« (1928)og »Køge Bys Historie« (1932).

Trods alt ses efterårsmødet ikkeat være blevet afholdt. I det hele ta­get lader de videre aktiviteter i 1934og 1935 med henblik på dannelse afen Køge-Fond sig ikke uden vidererekonstruere.

Forberedelser ijanuar 1936Men nytårsdag 1936 tog LavridsEngelstoft atter sagen op over forNationalmuseets direktør. Macke­prang var stadig meget villig til atvære behjælpelig med udarbejdelseaf statutter vedrørende, hvad hankaldte "de gamle huses hjælpe­kasse«. Desuden var han og de tomuseumsinspektører parate til atkomme til stiftende møde i Køge isidste halvdel af januar 1936 somforeslået af Engelstoft. Mackeprang

betingede sig dog, at det blev lagt,så han »kan slippe tilbage til Kø­benhavn med toget kl. 22.26«.

Hermed var man nær et afgøren­de punkt i det årelange arbejde,nemlig det stiftende møde for Køge­Fonden.

Typisk for Engelstofts særdeleseffektive forberedelser ønskede hanimidlertid forinden at kontakte enrække fagfolk og honoratiores bådeindenbys og udenbys.

En uge inde i januar 1936 skrevhan - såvel som formand for KøgeMuseum og Køge Turistforeningsom på vegne af »en kreds af Køge­borgere« - til, hvad han betegnedesom »en række kendte mænd, derkender Køge og værdsætter de gam­le skønne bygninger«. Disse mindst19 personer bad han om at »sendenogle linier om Deres syn på degamle bygninger, og om at De delerønsket om at bevare disse«.

Næsten alle de adspurgte sendteen udtalelse som ønsket. Selve ud­talelserne er ikke særlig interessan­te; derimod var det underskrifterne,som havde betydning. Disse inclu­derede blandt andre: Otto Andrup(direktør for Det nationalhistoriskeMuseum på Frederiksborg Slot),Francis Beckett (professor i kunst­historie), Arthur Fang (formand forHistorisk Samfund for RoskildeAmt), Eugen Flygare (sekretær iSkånes Turistforening), V. Eil­schou-Holm (formand for Forenin-

Facsimile af slutningen af Thorvald Staunings tre siders anbefalingsskrivelse forud for Køge­Fondens dannelse i 1936. Statsministeren havde en særlig tilknytning til Køgeegnen, idet hanvar valgt til Folketinget i Faksekredsen. og han havde sommerbolig i Enghuset i Vallø.

Allerede den 6. januar 1936 havdeEngelstoft mødetilsagn fra Natio­nalmuseets direktør, og planen varda klar .

Der skulle udsendes indbydelse tilomkring 150 personer og institutio­ner i Køge og omegn. Og på mødetskulle blandt andre Engelstoft ogfolkene fra Nationalmuseet anbefalefondens oprettelse. Engelstoft havdereserveret lokale på Hotel Hafnia li­ge ved jernbanestationen til onsdagden 29. januar klokken 19.30.

Turistforeningens bestyrelse ned­satte et udvalg bestående af LavridsEngelstoft, direktør Gustav Theil­gaard (Gummifabrikken Co­dan), redaktør Jacob Axelsen

~rr ~ ~ JZ.-.- ~~= -~~ O/~~~/~"-~ . "7-/

~~.-.r- ~W~

~~~~

»Nu må De ikke skuffe mig, minherre, men tage fat på artiklernesnarest - de må jo i senest lørdagog mandag for at gøre sin virkning.. . Jeg står som en sørgelig Per Tot,hvis der ikke bliver noget ud af dethele«.

Desuden havde Engelstoft enga­geret et professionelt pressebilled­bureau for til provinspressen at fåudsendt en billedmontage, visendeseks gadepartier fra det gamle Kø­ge, med tilhørende tekst om huseneog Køge-Fonden. I ugen omkringstiftelsesmødet bragte mindst 33aviser stoffet, præcis som det varmodtaget, mange endda på forsi­den.

3-

gen til gamle Bygningers Bevaring),Regnar Knudsen (formand for Ud­valget for Hjemstavnskultur), HugoMatthiessen (inspektør ved Natio­nalmuseet), Chr. H. Olesen (for­mand for Turistforeningen for Dan­mark) og Thorvald Stauning (stats­minister).

Sammen med sin udtalelse frem­sendte Chr. H. Olesen endda encheck på hele 1.000 kroner. Menhan betingede sig, at Engelstoftbogførte beløbet under mærket »S«.Olesen var nemlig direktør for DeDanske Spritfabrikker, og det storebeløb var bevilget af disse, somimidlertid ikke ønskede at bliveoversvømmet af tilsvarende ansøg­ninger.

Udpluk af udtalelserne publicere­des blandt andet i artikler i øst­sjællands Folkeblad den 25. og 28.januar 1936, og i samme periodeorienterede små notitser løbendeom, hvem der havde givet tilsagn omat tale ved stiftelsesmødet.

En uges tid forinden havde Lav­rids Engelstoft skrevet direkte til destørste hovedstadsaviser - Social­Demokraten, Politiken, BerlingskeTidende og Dagens Nyheder medflere. Næsten alle bragte i dageneinden stiftelsesmødet velvillige ar­tikler om projektet.

Karakteristisk for hans effektiveog direkte fremgangsmåde er føl­gende pluk fra et brev til KristianAsbæk på Østsjællands Folkeblad:

7

8

Nørregade 31, kaldet Braadts Gård, er et velbevaret og interessant bindingsværkshus med sinesmukt udskårne lange tagremsknægte under taget. Ejendommen er opført mellem 1612 og1615; men desværre har en nylig istandsættelse været noget hård ved huset. Det samme varOtto Mønsteds gavlreklame for Dma-margarine - et typisk eksempel på, hvad man i Køge­Fonden bekrigede under navn af skiltepesten. Fotografiet er optaget i 1914 af Hugo Matthies­sen.

(Østsjællands Avis), redaktør Chri­stian Hansen (Østsjællands Social­Demokrat) og den unge journalistKristian Asbæk (Østsjællands Fol­keblad). Udvalget lod nu fremstilleen smuk fire siders tryksag, hvoriEngelstoft redegjorde for behovetfor bygningsbevaring i byen og fortanken om til dette formål at danneen Køge-Fond.

Turistforeningen for Køge ogOmegn stod som indbyder til mødet.Men de fine adgangskort tyder ikkepå, at der skulle være offentlig ad­gang.

Fra den 19. januar udsendtes cir­ka 170 indbydelser. Disse gik næ­sten udelukkende til køgensere: by-'rådsmedlemmer, pengeinstitutter­nes direktører, større selvstændigeerhvervsdrivende, kommunens ogstatens stedlige højere embedsmændog lignende. Blandt de udenbys varomegnens sognerådsformænd ogavisredaktører, Vallø Stift, Carlsen­Langes Legatstiftelse samt visse hi­storikere og bygningskyndige.

Stiftende mødeden 29. januar 1936Turistforeningen bød de indbudtetalere på smørrebrød kl. 18, og halv­anden time senere var omkring ethundrede damer og herrer samlet påHotel Hafnia.

Ved selve mødet bød Lavrids En­gelstoft velkommen og redegjorde

De fine bogtrykte adgangskort, som blev ud­sendt i forbindelse med det stiftende møde iKøge-Fonden i 1936 og i Køge-FondensVenner i 1943.

r-·--- _. ' .. -- -. -I

KØGE-FONDENS VENNER

l!.~l'l'····· ptre........ "'>ao .··········~~J.at........ ellt r-

...... -l:'. lr.

············.~.~.~lle············.~p lV:J.

····· ~.~aell....-...

Køge, November 1943.

. .

Stiftende Generalforsamling i Selskabet.Køge.Fondens Venner«

afholdes Lørdag den 4. December Kl. 17 paa Hotel Prinsen umid­

delbar Tilslutning til Bestyrelsesmøde i Køge-Fonden.Vedtægter for Selskabet vil blive forelagt.,

Generalforsamlingen aabnes Kl. 17, men De er velkommen til

Køge-Pondens Bestyrelsesmøde, der begynder Kl. 16.

.ÆrbødigstL. Engelsto/t.

••:~ .. ..,.J ...... _~ .......:-••.:.:".~.:.'" o,",:" 0,_, ~_ ..... _;. .. _.~._.::: .. ,..... ~-..." .•.::. :. .•• ~.">-o....J'_",.:'.":::.' . .: .-.

9

10

for formålet hermed. Dette var iføl­ge hans talermanuskript, »at gøredet indledende skridt til dannelsenaf en fond, som i kommende år kanopsamle midler anvendelige, nårsærlige forhold gør det nødvendigtfor at værne ældre værdifulde byg­ninger i Køge by og nærmeste om­egn fra forfald eller nedrivning«.

Han fremmanede endvidere detskræmmebillede, Køge ville udvise,dersom man forestillede sig bybille­det uden de mange gamle huse.Skønheden og historiebevidsthedenville da gå tabt. I stedet fremhævedehan museumsgården i Nørregade 4som et glimrende eksempel på, at enkreds af køgeborgere i begyndelsenaf vort århundrede kunne få reddetværdifuld bygningskultur fra truen­de undergang.

Engelstoft understregede dogsamtidig kraftigt, at man ikke villemodarbejde udviklingen - eksem­plificeret ved det højaktuelle spørgs­mål om trafikken igennem bykernenad Nørregade og Brogade eller ad enringvej uden om byen. »Men kan ethus ikke blive liggende, så kan detflyttes«, som erfaringen med flytnin­gen af den meget gamle værdifuldedaldorphske gård fra Torvet 18 tilmuseets gård havde vist.

Han fik åbenbart efterhånden taltsig varm, for i sin begejstring komhan uforvarende til at nævne Sprit­fabrikkernes 1.000 kroner som eteksempel til efterfølgelse. Han

sluttede af med de manende ord:Agt fortids arv, plej nutids tarv,styrk fremtids marv!

Herefter talte museumsdirektørM. Mackeprang om bygningsbeva­ring i almindelighed og Køges Kir­kestræde i særdeleshed. Hans enga­gerede fremstilling fremkaldte for­samlingens højlydte bifald.

Derpå trådte museumsinspektørChr. Axel Jensen op og roste Køgesbygningskultur. Han udtalte såle­des, at »hvis en københavner vil haveindtryk af, hvorledes hans by så udpå Christian den Fjerdes tid, kanhan ikke gøre noget bedre end at ta­ge til Køge«.

De næste talere var lægen V. Eil­schou-Holm, historikeren Vilh. Lo­rentzen og ritmester Eugen Flygare.Disse talte i relativt generelle ven­dinger om behovet for Køge-Fon­den. De anbefalede lige som alle an­dre talere projektet varmt.

Desuden tog gårdejer Jens Ander­sen fra Lundemarksgården i Herføl­ge ordet. Han berømmede det gamleKøges skønhed og greb så direkteind i den aktuelle trafikdebat. Un:der forsamlingens stærke jubel ud­råbte han tidens vejbygningsinge­niører og arkitekter til den modernemenneskeheds fjender. BorgmesterNiels Koefoed udtalte sig i sammeretning.

Efter endnu et par indlæg takkedeEngelstoft debatdeltagerne. Hankonkluderede, at »mødet har vist

stor interesse for sagen, og vi vil datrøstigt lade Køge-Fonden starte ogfortsætte sit arbejde«. Det var dogikke hensigten at danne nogenegentlig forening med dertil hørendemedlemsskab, kontingentindbeta­ling og så videre. Man ønskede i ste­det at vække opmærksomhed omsagen og regnede derved med atkunne rejse de nødvendige økono­miske midler ved frivillige bidrag.

I øvrigt medbragte og oplæsteEngelstoft på mødet udkast til sta­tutter for fonden. Disse blev ifølgeomtalen dagen efter i ØstsjællandsSocial-Demokrat godkendt af denstiftende forsamling - og med ube­tydelige justeringer er de gældendeendnu.

Formålsparagraffen talte såledesdels om bygningsbevaring dels omdrift af et byhistorisk arkiv. Køge­Fondens midler skulle anvendes til»bevarelse, restaurering og vedlige­holdelse af gamle bygninger af kul­turhistorisk værdi i Køge by og nær­meste omegn, hvor ejeren ikke selvmagter at udrede de hermed for­bundne udgifter«. Men desuden til»indretning af arkiv såvel af film ...og fotografier . . som gengivelse afpartier i by og omegn, som i tidensløb forsvinder«. Denne hverken sær­lig velformulerede eller hensigts­mæssige passus om arkivet er sidenomformuleret. Endelig nævntes»andre opgaver, der kan siges atligge i samme plan som ovennævn-

I mange år var sekretær Poul Kjellerup-Nielsen (til venstre) Lavrids Engelstofts (til højre) højrehånd ved dennes mange gøremål i museet, i Køge-Fonden, i Køge-Fondens Venner og ikkemindst ved opbygningen af det historiske byarkiv. Dette ledede Kjellerup-Nielsen, indtil hanflyttede fra byen i 1944. Her er herrerne fotograferet en sommerdag i museets gård sammenmedfru Else Kjellerup-Nielsen.

te«, eksempelvis udsmykning afoffentlige institutioner.

Til at planlægge det således fore­stående arbejde nedsatte stiftelses­mødet et 10 mand stort arbejdsud­valg. Dettes medlemmer blev Lav­rids Engelstoft, Gustav Theilgaard,Jacob Axelsen, Christian Hansen,Kristian Asbæk, Jens Andersen ogNiels Koefoed, foruden arkitektOtto Langballe, stadsingeniør SvendC. Laurentzius og forhenværendedommer Christian V. Ferslev.Denne sidste var desuden tidligereborgmester og sad nu i bestyrelsenfor Sparekassen og Discontoban­ken; han var endvidere museetsæresmedlem.

De første arbejdsmøderDet nedsatte udvalg afholdt sit før­ste og eneste møde på Teaterbyg­ningen den 9. marts 1936 om afte­nen. Overassistent Poul Kjellerup­Nielsen fra Køge-Ringsted Banenvar også mødt og fungerede somsekretær.

Udvalget betragtede sig som be­myndiget til at vedtage statutter forKøge-Fonden. Engelstofts forslagvedtoges herefter med enkelte min­dre ændringer.

Formålsparagraffen, §1, er allere­de omtalt. I de øvrige syv para­graffer fastsættes blandt andet, atbestyrelsen skal samarbejde medbyråd, museum og andre institutio-

ner i bestræbelserne for bygningsbe­varing. Bestyrelsen har 15 med­lemmer, hvoraf Statens særlige Byg­ningssyn og Foreningen til gamleBygningers Bevaring hver udpegeret medlem, og Køge byråd besætterto pladser, den ene med byens borg­mester; bestyrelsen er selvsupple­rende (§4). Alle bidrag samles i enfælles fond, som anvendes mesthensigtsmæssigt efter bestyrelsens

skøn (§2). Regnskabsåret er kalen­deråret; regnskabet bekendtgøres ibyens aviser eller fremlægges tiloffentligt gennemsyn (§7).

Til den nye bestyrelse udpegedes,foruden de ti udvalgsmedlemmer,købmand Axel Kiel. Denne havdebåde restaureret sin ejendom iNørregade S på smukkeste vis og vartillige formand for Sparekassetilsy­nets Fond. De resterende fire plad-

11

12

ser i bestyrelsen skulle så besættesudefra som bestemt i §4.

Bygningssynet udpegede derpåM. Mackeprang som sit bestyrelses­medlem. Bygningsbevaringsforenin­gen valgte lige så forudsigeligt sinformand, Eilschou-Holm, til besty­relsen i Køge-Fonden. Endelig pe­gede byrådet på læge Chr. Sørensen,men ikke flere - borgmesteren varganske vist allerede medlem, menikke som byrådets repræsentant.Fondens bestyrelse blev såledesforeløbig kun på 14 medlemmer.

Efter bestyrelsesprotokollen atdømme afholdtes næste møde ikkefør den 16. november 1936, dennegang på Hotel Prinsen.

På dette første egentlige bestyrel­sesmøde konstituerede man sig medOtto Langballe som næstformandog Svend Laurentzius som kasserer.Desuden blev Poul Kjellerup-Niel­sen udpeget til sekretær - uden dogat være medlem af bestyrelsen, menmod et mindre honorar.

Med formandsvalget kneb detderimod en smule. Ganske vist lådet i luften, at Engelstoft skulle væ­re formand; men måske af hensyntil Mackeprang og Eilschou-Holmtøvede køgenserne med at foreslå enaf deres egne til posten. Macke­prang, der ifølge omtalen i øst­sjællands Avis »er en lun sydslesvi­ger, reddede imidlertid situationen,idet han smilende bemærkede: "Såer det vel bedst, at vi får hængt den

klokke på dyret!" Et lille nik i ret­ning af hr. Engelstoft, almindeligtbifald, og hr. Engelstoft sad der medklokken på. Herpå gik man over tilnæste sag på dagsordenen«.

Denne drejede sig om Køge-Fon­dens arbejde i fremtiden. Her drøf­tedes mange forslag, blandt andetradioforedrag, lotteri og en »hen­vendelse til byens sagførere, der joskriver testamenterne«! Det endteimidlertid med, at bestyrelsen ved­tog at udsende en brochure til ud­valgte privatpersoner samt allebyens større virksomheder og insti­tutioner.

Lavrids Engelstofs egen fremtids­vision viste sig at være, at fondenkom til at eje hele Kirkestræde. Ga­dens samlede ejendomsskyld vardog over 120.000 kroner - og fon­dens samlede kapital på 3.200 kro­ner.

Denne var kommet til veje vedfølgende bidrag: 1.000 kroner fraTuristforeningen, 1.000 kroner ft:aSpritfabrikkerne, 200 kroner fraDansk Galosche- og Gummifabriksamt 1.000 kroner fra Køge Spare­kasse.

I løbet af resten af 1936 og 1937indkom følgende bidrag til Køge­Fonden: 100 kroner fra brødreneHolm i København, SO kroner fraBio, Svogers Gård, SO kroner fraKjøge Bank, 500 kroner fra Carlsen­Langes Legatstiftelse og SO kronerfra Discontobanken i Køge.

De samlede udgifter i årets løbblev derimod kun 117,50 kroner.Hovedposten var løn til sekretærensamt porto og papir.

Ejendommen i Kirkestræde 8erhvervesI november 1937 blev ejendommen iKirkestræde 8, som er bygget i be-.gyndelsen af 16oo-tallet, averteret tilsalg.

Den tilhørte på dette tidspunkt enlandsretssagfører Bornemann i ho­vedstaden og var temmelig forfal­den. Derfor var planen, at en ny ejerskulle nedrive bindingsværkshusetog lade det vige pladsen for en mo­derne beboelsesejendom i flere eta­ger.

Her var' en oplagt sag for Køge­Fonden at gribe ind i med det for­mål at hindre en ødelæggelse af detgamle hus og det smukke gadebille­de. Bestyrelsen lod derfor arkitektLangballe og stadsingeniør Lau­rentzius gennemgå ejendommensammen med murermester MariusHoffmann og tømrermester J.P.Jensen. De to håndværkere afgavderpå et skriftligt tilbud på istand­sættelse, som beløb sig til cirka6.000 kroner, heri medregnet ned­brydning af en del af sidehuset ogindretning af to WCer i gården.

Køge-Fondens formue ved års­skiftet 1937/1938 var imidlertid kunpå 4.125 kroner. Salgsprisen var

Sidelængen ogforhusets gårdfacade i Kirkestræde 8. fotograferet ija­nuar 1938. Ejendommen er efter alt at dømme opført i begyndelsen af1600-tallet. På billedet ses tydeligt det kraftige forfald, som bevirkede.

at ingen andre end Køge-Fonden vil/e købe huset for at bevare det.Billedet hidrører fra Køge-Fondens agitationsmateriale i forbindelsemed pengeindsamlingen forud for købet.

9.600 kroner. Derfor blev det afgø­rende for fondens overtagelse afKirkestræde 8, at byens pengeinsti­tutter finansierede købet. For atpræsentere et slagkraftigt argumentlod fonden udarbejde en lille mappemed fotografier og forklarendetekst, som man udsendte til poten­tielle større bidragydere.

Sparekassen i Køge bevilgede enførsteprioritet på 7.100 kroner; manoptog banklån i Discontobanken,Kjøge Bank og Østsjællands Land-

bobank stort 4.600 kroner; desudenindskød Køge Museum en tredie­prioritet på 2.000 kroner; og Køge­Fonden ydede selv sine 4.000 kro­ner.

Disse ialt 17.700 kroner skullekunne finansiere køb og istand­sættelse af Kirkestræde 8. Køge­Fonden overtog derfor huset i ja­nuar 1938.

Men ejendommen viste sig snartat være i endnu dårligere stand endførst antaget, så tømrer-, maler- og

glarmesterarbejdet blev temmeligomfattende. I alt kom ombygningentil at koste godt 8.000 kroner. Detvar så meningen med tiden at førefacaden tilbage til dens oprindeligeudseende, at få anbragt en port iportåbningen og så videre - nårfonden engang havde fået til­strækkelige pengernidler dertil.

Ved overtagelsen var stueetagenubeboet, og de tre familier på førsteog anden sal betalte hver 23 kroner imånedlig husleje. I ombygningspe-

13

14

rioden blev kun to familier tilbage;men fra juni var alle lejlighederneatter beboet. Nu betaltes der må­nedlige huslejer på mellem 25 og 45kroner. Fondens samlede årlige leje­indtægt var således 2.220 kroner.

Køge-Fondens bestyrelse kunnevære stolt over at have reddet detgamle bindingsværkshus; men no­gen god pengeanbringelse blev Kir­kestræde 8 aldrig. Ganske vist gavhuset overskud de tre første år.Dette vendtes dog fra og med 1941til driftsunderskud eller ubetydeligeoverskud.

Fondens andre indtægter overstegimidlertid stedse underskuddet påKirkestræde 8. I de første år udgjor­des langt hovedparten af indtæg­terne af gaver mange steder fra.Disses betydning afløstes fra og med1939 af fast tilbagevendende storetilskud fra Carlsen-Langes Legatstif­teise sammen med mindre bidragfra Køge byråd.

Underskuddet på driften af ejen­dommen i Kirkestræde skyldtes sta­dige reparationsarbejder. PoulKjellerup-Nielsen, der var vicevært ihuset, havde imidlertid også proble­mer med en af lejerne på første sal.Denne var bagefter med huslejen,men undskyldte sig med, at der varvæggetøj i hans lejlighed. Det endtemed, at familien fraflyttede, og athele ejendommen måtte desinficeresi 1941.

Senere var det galt med en anden

GavlelI af sidelængen i Kirkestræde 8 medåbne lokummer og møddillg, fotograferet ligeilldell Køge-Fondells køb af ejelldommen i1938. Billedet stammer fra dell mappe, Køge­Fonden lod fremstille for at vise, hvor nød­vendigt det var at redde ejendommen Iletopda.

af lejerne, over hvem de øvrige lejeresammen med naboen i nummer 6indsendte en skriftlig klage til besty­relsen. Heri bad de, om ikke Køge­Fonden kunne befri klagerne for atbo under samme tag som den på-

gældende familie, »da deres indbyr­des stridige forhold generer både osog andre folk i nabolaget".

Ikke før i 1947 kunne Engelstoftkonstatere, at »der har været nogleurolige lejere, der ødelagde idyllen.Men en enkelt er sat ud ved dom, toandre har fået advarsler, og der er,så vidt jeg ved, nu rolige forhold ihuset«.

Køge-Fondens øvrigearbejdsopgaver 1937-1943Køge-Fondens bestyrelse og forret­ningsudvalg samledes kun een ellerganske få gange i løbet af et år. Ho­vedsagen havde som regel at gøremed driften af ejendommen i Kirke­stræde 8.

Dog holdt medlemmerne også etvågent øje med byens andre gamleejendomme. I 1941 overvejede mansåledes at erhverve Kirkestræde 3-5,som slagtermester Christian Dal­dorph havde sat til salg, med densmukke port fra 1638. Dette viste sigdog hverken muligt eller nødven­digt. Samme år bekostede fonden,at en kedelig grå cementpudset fa­cade på Kirkestræde 12 blev ændrettil en nydelig gulmalet. Også i 1941søgte bestyrelsen at få hjælp bevilgetifølge beskæftigelsesloven til at fåsat nye vinger på Køge Stormølle ogpå dampmøllen Cerena.

11942 overvejede man at erhverveKirkestræde 9, men atter uden at

dette blev nødvendigt. I stedet fikman tinglyst en servitut om, at ejen­dommens facade mod Kirkestrædeikke må ændres uden tilladelse fraKøge-Fonden.

Blandt periodens andre frugtbaretiltag kan nævnes, at fonden i sam­arbejde med Køge Museum og medPoul Kjellerup-Nielsen som primusmotor indsamlede billedmateriale,især i form af fotografier af gamlebygninger i byen. Desuden foran­staltede Køge-Fonden udfærdigetnøjagtige facadetegninger af ejen­dommene i Kirkestræde mellemTorvet og kirken. Dette arbejde blevgennemført af en snes arkitektstu­derende fra Kunstakademiet, dervar i Køge to gange, og hvis togbil­letter bekostedes af fonden.

Det lykkedes også - på initiativaf Poul Nørlund, som havde afløstM. Mackeprang både på National­museet og i Køge-Fondens bestyrel­se - at få vognmand Axel Chri­stensen til at nedtage et netop op­sat, men skæmmende reklame­skilt på hans smukke ejendom,Richters Gård fra 1644, i Vestergade16. I stedet blev opsat et mere velaf­stemt skilt i smedejern, som betaltesaf fonden og vognmanden i forening.

Endelig gav bestyrelsen indstillingtil Det særlige Bygningssyn i anled­ning af den i 1943 forestående revi­sion af den landsdækkende forteg­nelse fra 1920 over landets frededebygninger.

Køge-Fondens Venneroprettes 1943De nævnte opgaver og adskillige an­dre krævede yderligere kapital, endder kom ind ved de hidtidige relativtfå, men store bidrag ha institutio­ner. Som supplement hertil ønskedebestyrelsen at danne et støttesel­skab, hvor privatpersoner eller insti­tutioner kunne blive medlemmermod at betale kontingent.

I den anledning udsendte man iapril 1943 en smuk fire siders tryk­sag, der opfordrede til indmeldelse iselskabet Køge-Fondens Venner ­idet »der kan næppe være tvivlom,at mange Køgeborgere og udvandre­de køgensere og mange andre lands­mænd gerne yder deres bidrag tildette gode nationale formål«. Per­sonkontingentet var mindst 5 kronerårligt, institutioner skulle betalemindst 25 kroner; desuden kunneman blive livsvarigt medlem for 100kroner en gang for alle. Endnu en­gang citerede Køge-Fonden dekendte mænds udtalelser fra 1936.

Netop i besættelsesårene så man­ge mennesker velvilligt på nationaleformål. Og de cirka 300 udsendtebrochurer - samt den sædvanligegode presseomtale - resulterede i14 livsvarige og 59 årsmedlemmer. Ialt indkom i 1943 den ganske pænesum af 3.575 kroner.

I umiddelbar tilslutning til Køge­Fondens bestyrelsesmøde den 4. de­cember 1943 afholdt man stiftelses-

Svend C. Laurentzius (1899-1975) kom tilKøge som stadsingeniør allerede i 1934.Blandt hans mange fortjenester som embeds­mand må nævnes. at Køge som den førstekøbstad i kongeriget fik indført en zoneind­deling af hele byen med hensyn til højest til­ladte bygningshøjder. Laurentzius kom ogsåmed i Køge-Fondens bestyrelse fra starten i1936 - og sad der i næsten fyrre år til sindød. Desuden var hen medlem af Turistfor­eningens bestyrelse. og han ledede Civilfor­svaret i Køge og meget andet.

15

16

Det 14 fag lange og 2 stokværk høje forhus til Richters Gård i Vester­gade 16 fremviser en af Køges godt bevarede bindingsværksgårde.Portoverliggeren bærer indskrift med opførelsesår: .Herren bevare dinindgang og udgang fra nu og til evig tid, amen. 1644«. Billedet på ven-

stre side med det gammeldags skilt er fra 1943, medens man på ud­snittet af det tilsvarende ældre foto på højre side ser det skilt, som Kø­ge-Fonden overtalte vognmanden til at nedtage straks efter ophæng­ningen.

møde for Køge-Fondens Venner.Lavrids Engelstoft præsenterede herkort tankerne bag initiativet, hvor­efter de fremmødte vedtog det fore­lagte lovudkast, tilsyneladende udendebat.

Lovene er stort set uændrede til idag. »Selskabets formål er at væretil økonomisk støtte for Køge-Fon­den. Dets midler overgår ubeskårettil Køge-Fondens kasse« (§2). Mid­lerne fremkommer ved medlemsbi­dragene samt gaver (§3). Selskabetsbestyrelse består af indtil 5 med­lemmer, hvoraf 3 fra Køge-Fondensbestyrelse og 2 valgt på den årligegeneralforsamling blandt selskabetsmedlemmer; formanden for Køge­Fonden er samtidig formand forKøge-Fondens Venner (§5). Venne­selskabet »kan fremsætte forslag tilKøge-Fondens bestyrelse, men haringen indflydelse på forslagets vide­rebehandling« (§6). Selskabet kankun opløses med Køge-Fondens til­slutning (§10). Selskabet var såledesen af fonden direkte styret underaf­deling.

På stiftelsesmødet valgte manKøge-Fondens Venners første besty­relse. Denne kom til at bestå afskibsmægler Carl Muller og redak­tør Frederik Opffer fra vennesel­skabet samt Lavrids Engelstoft,Otto Langballe og overretssagførerCarl Olse~ fra fondens bestyrelse.

Køge-Fondens virke fra 1944til Engelstofts død i 1948I årene efter oprettelsen af og pen­getilførslen fra venneselskabet varKøge-Fondens virke præget af enlang række mindre sager vedrøren­de bevaring og forskønnelse af byensgamle bygninger. Hertil kom for­pligtelserne, som fulgte med fon­dens drift af Kirkestræde 8.

En af bestyrelsens hovedinteresservar at holde skilteraseriet eller skil­tepesten i ave. I samtiden refererededisse begreber til den omsiggribendebrug af store iøjnefaldende re­klameskilte. Ved gode ord og i vissetilfælde betaling lykkedes det dog atforegribe eller afbøde opsætningenaf skilte på byens kønne huse.Blandt andet tilbød Køge-Fondengratis arkitektassistance i så fald.

Derimod fik fonden selv sat dis­krete oplysningstavler op ved visseaf de interessanteste bindingsværks­bygninger. I første omgang i 1945drejede det sig om Smedegården ogdet ældste hus i Kirkestræde. Tav­lerne, der var godkendt af National­museet, gav information om husenesalder, historie, særlige arkitekto­niske kvaliteter og så videre. Smede­gården er opført omkring 1540 oghar to gotiske bislagssten, som er deeneste i landet, som står på deresoprindelige plads; medens det mor­somme lille hus i Kirkestræde 20 erlandets ældste nøjagtigt daterede

17

18

bindingsværkshus, idet der over dø­ren læses årstallet 1527.

Endvidere var Køge-Fondensindsats medvirkende til, at antalletaf fredede huse i Køge øgedes fra 22til 30 i den oversigt, som Det særligeBygningssyn udgav i 1945. Alene iKirkestræde var herefter fredetnummer 3, S, 6, 8, 9, 10, 13, 14, 15,16,17,20,21og24.

Samme år lykkedes det bestyrel­sesmedlemmet, stadsingeniør SvendLaurentzius, at få indføjet ikommunens nye bygningsvedtægter,at gaderne omkring kirken skulleholdes fri for al skæmmende høj be­byggelse.

I flere år arbejdede man tillige på atfå nedrevet den gamle arrestbygningmellem rådhuset og museet. Hervedville man dels slippe af med dennebygning, som Engelstoft betragtedesom direkte grim; dels ville der bliveen ideel plads ledig, hvortil mankunne flytte Braadts Gård fraNørregade 31, hvor den var bygget iårene 1612-1615. Denne lå i vejenfor en planlagt udvidelse af Broch­mands Skole. Både arresthuset og

Braadts Gård er imidlertid blevetliggende, hvor de lå.

Også 'i' denne periode vedblevejendommen i Kirkestræde 8 at giveproblemer for fonden. I detkommunistiske ugeblad TidensEkko fra den 9. februar 1946 frem­kom en artikel under overskriften»En facade og en bagside. Et fredetKøgehus, der burde erklæres ube­boeligk Heri blev malende og dra­matisk beskrevet, hvordan tapeterhang i laser, kalkpuds dryssede, ogrotter og mus myldrede op gennemstore huller i gulvene. Dette var i sigselv slemt; men det forhold at ejen­dommen ejedes af og gav overskudtil Køge-Fonden, var for redaktio­nen den dråbe, der fik bægeret til atflyde over.

Sundhedskommissionen konsta­terede derpå, at rotterne havde godelivsbetingelser som følge af skram­mel, tørvesmuld, brænde, gamleklude og andet snavs i ejendommen.Kommissionen pålagde derfor Kø­ge-Fonden at bedre forholdene.Dette skete da også umiddelbart ef­ter.

Men da bystyret sidst på året be-

------1

vilgede fonden et ekstratilskud på1.000 kroner i anledning af dens-10års jubilæum, udspandt der sig enhed diskussion i byrådet. Kommu­nisterne, Kamma Kristensen ogSteffen Jensen, mente, at man ikkeburde støtte Køge-Fonden, når denhavde overskud på sin ejendom.Imidlertid var regnskabstallene fraUgens Ekko flere år gamle - ogoverskuddet i mellemtiden vendt tilunderskud. Alligevel debatteredessagen på ikke mindre end trebyrådsmøder omkring årsskiftet1946/1947, hvor både socialdemo­krater og borgerlige tilbageviste kri­tikken.

Venneselskabets medlemmer blevi årene efter krigen indbudt til atdeltage i forskellige arrangementer,blandt andet i samarbejde medbyens kunstforening og den arkæo­logisk-historiske forening. For ek­sempel indbød man til en aften medskuespilleren Bodil Ipsen, foredragaf den opdagelsesrejsende AageKrarup-Nielsen og forevisning afDanmarksfilmen. Desuden modtogmedlemmerne bogen om frededebygninger i 0stdanmark i 1945.

Kunstakademiets Bygningsskoles opmålings­tegninger fra sommeren 1943 varfinansieret afKøge-Fonden. Udsnit tene viser facaderne påKirkestrædes østside, henholdsvis husnumre­ne 16-10 (på venstre side) og 8-4 (på højreside). Desforuden udarbejdede de arkitekt­studerende ved samme lejlighed detaljeredeopmålinger og tegninger af hver enkelt husfa­cade.

." . ;00 § W.lilllOO"~~~=========::::j :. ,'~~ ~

§§ w·oo mEtablering af etbyhistorisk arkivVist nok helt siden starten i 1896havde Køge Museum taget imod endel billeder med tilknytning til byenog omegnen. Da dette imidlertidikke er nogen central museumsop­gave, blev billedsamlingen aldrighøjt prioriteret eller målbevidst ad­ministreret. Derfor indsatte LavridsEngelstoft, som jo var formand formuseets bestyrelse, bestemmelsen iKøge-Fondens statutter om op­rettelse og drift af et byhistorisk ar­kiv.

I praksis var det museets sekre­tær, Poul Kjellerup-Nielsen, somstod for arkivarbejdet i en årrækkeop til 1944, (hvor han flyttede fraKøge). Museets arkivmateriale varuordnet og tilfældigt; men Kjelle­rup-Nielsen gik i gang med at få detregistreret og suppleret. Tilsynela­dende bestod samlingen især af por­trætter, og den omtaltes i 1943 sim­pelthen som »billedarkivet«, i 1946som »fotografisamlingen«.

Fåborg har landets ældste egent­lige lokalhistoriske arkiv, og tildettes leder henvendte Engelstoft sig

i 1944 med en lang række konkretespørgsmål desangående. Hervedblev Køge-Fonden opmærksom på,at man måtte sørge for at indsamlearkivalier vedrørende: 1) personer,2) steder og bygninger, 3) sag1igeemner som økonomiske, sociale ogkulturelle forhold. Til hver af de trekategorier hørte både skrevne ogbilledlige arkivalier.

Ved Kjellerup-Nielsens fratrædenaktualiseredes arkivspørgsmålet, ogEngelstoft fik arrangeret et mødemed byrådets biblioteksudvalg i fe­bruar 1945. Hans udmærkede tankevar nemlig oprettelsen af et »virke­ligt byarkiv, hvor arkivalierne er til­gængelige. Dette skulle virke som en'oplysningscentral for dem, der øn­sker oplysninger om byens sted- ogejendomsforhold, personalhistorie,nærings- og foreningsliv og så vide­re«.

Samtidig foreslog Lavrids Engels­toft - igen efter model fra Fåborg- at lade byarkivet få 1 å 2 store lo­kaler stillet gratis til rådighed i detbibliotek, man regnede med snart atskulle komme i gang med at opføre.

Køge-Fonden ville så påtage sig

indretning og pasning af lokaler ogarkivalier. Ledelsen skulle varetagesaf biblioteksudvalget og fonden iforening. Engelstoft understregedestærkt betydningen af et intimtsamarbejde mellem byens museum,bibliotek og arkiv. Biblioteksudval­get viste på dette orienterende mødesagen stor velvilje.

Tilsyneladendemed Engelstoft selvi spidsen arbejdede man i disse årmed fotografering af alle bykernenshuse. Desuden havde Køge-Fondenblik for allerede umiddelbart efterbefrielsen i 1945 at begynde et syste­matisk indsamlingsarbejde af bille­der, beretninger og genstande ved­rørende alle aspekter af besættelses­tidens historie.

Ydermere arbejdede man i 1946på at gennemregistrere hele arkiv­materialet i museets samlinger medhenblik på aflevering til byhistoriskarkiv. Dette arbejde samt planlæg­ning af indretningen af detkommende arkiv blev lagt i hænder­ne på den unge lærer, Carl Weber.

Foreløbig fik han overladt tre småskabe på museet, hvis samlinger han

19

20

Æren for Køge-Fondens oprettelsekan uden overdrivelse tilskrivesLavrids Engelstoft (J 879-1948), dervar dybt engageret i sin bys politiskeog kulturelle liv.

Denne kulturhistoriske interessehavde han med sig fra sit barn­domshjem på Fyn, hvor hans fadervar kapellan. Lavrids Engelstoft varaf præsteslægt såvel på faderenssom på moderes side. Han fortalteselv, at han som barn var ret svage­lig og under sin opvækst led undersin moders tidlige død, skønt sted­mødrene var gode og kærlige modham.

Efter at have taget præliminær­eksamen ved Roskilde Katedral­skole blev Engelstoft i 1896 elev vedStatsbanerne, hvor han blev indtilsin selvansøgte afsked i 1943. Dahan i 1907 kom til Køge, var hanassistent; men han afsluttede sinlange karriere inden for DSB somgodsekspeditør med kongelig ud­nævnelse.

Engelstofts hjertesager var films­kunsten, turistvæsenet og beva­ringsarbejdet. Allerede i 1913 blevhan medindehaver af biografteatreti Svogers Gård på Torvet i Køge.Senere overtog han selv hele bevil­lingen, og 1940 flyttede han biogra­fen til Casino, der var blevet nyind­rettet af sønnen, arkitekt Erik En­gelstoft.

Som følge af sin store interessefor dansk historie ønskede LavridsEngelstoft, at danskere og udlæn­dinge skulle lære Danmark bedre atkende. Han gik der/or aktivt ind iarbejdet i Turistforeningen for Kø­ge og Omegn, hvor han var formand1924-1940 og blev æresmedlem i1941. Han ydede en stor indsats i delands- og egnsdækkende turistorga­nisationer og stod bag mange initia­tiver i Køge. Således var han en afhovedkræfterne bag »Køge Bys Hi­storie« fra 1932, hvor hans broder,historikeren Povl Engelstoft, varden ene hovedredaktør. Som ek­sempel på hans iderigdom kannævnes, at han i forbindelse medKøge bys 650 års jubilæum i 1938fik inviteret repræsentanter for densvenske hær fra de regimenter, somi 1659-1660 brandskattede byen!

Bevaringen af huse, genstande ogarkivalier vedrørende byens historielå også Engelstoft stærkt på sinde.Når han ønskede at bevare de gamlebygninger, skyldtes det ikke alenehensynet til skønhedsindtrykket.Han ville bevare forbindelsen tilfortiden som en stadig påmindelseom den kultur, som det modernesamfund byggede på. Desuden villenetop kontrasten til det fortidige fåhans samtidige til at tænke nøjereover deres egen tid.

Allerede inden Køge-Fondensoprettelse var Engelstoft aktiv i for­hold til Køge Museum, hvor hanblev valgt ind i bestyrelsen i 1932 ogovertog formandsposten i 1935. Vedmuseets 50 års jubilæum i 1946 stodEngelstoft som redaktør af jubi­læumsskriftet.

Ud over de nævnte aktiviteter varhan blandt andet medlem af Køgebyråd 1929-1937 for Det radikaleVenstre, medlem af bestyrelsen forKøbenhavns Amts historiske Sam­fund, Dansk Kultur/ilm, medlem afFrimurerordenen og Rotaryklub­ben.

På billedet ses Lavrids Engelstoftpå Torvet ved åbningen affestlighe­derne i anledning af byjubilæet isommeren 1938.

21

22

gennemgik med henblik på udtagel­se af materiale til arkivet.

Samtidig begyndte Weber og En­gelstoft i 1948 en systematisk ind­samling af billeder og andet arki­valsk materiale samt opfordrede veddirekte henvendelser enkeltpersonertil at skrive deres erindringer. Desu­den indhentede man personalhisto­riske oplysninger ved ligeledes atudsende særlige spørgeskemaer tilinteressante personers efterkomme­re.

Med Lavrids Engelstofts død i1948 sattes tempoet dog mærkbartned, og også arkivsagen hvilede. Be­grundelsen var hovedsagelig, at manfuldstændig manglede lokaler forbyarkivet.

Efter at Otto Langballe en kortperiode havde fungeret som for­mand for Køge-Fonden, (idet hanhidtil havde været næstformand),blev den nye formand: bogholder iFinansministeriet og radikalt med­lem af byrådet, Johannes H. Høllin­ger.

Denne fik i 1951 stillet et lille rumpå første sal i rådhuset til rådighedfor det historiske byarkiv. Rummetvar bare halvanden gange to en halvmeter og så beskedent, at 0st­sjællands Folkeblad veg tilbage forat kalde det et lokale, men snarerekom til at tænke på et skab! Mantog det i brug per 1. april 1952.

Køge-Fondens almindelige virkefra 1949 til 1972Som antydet var årene efter 1949ganske stille for Køge-Fonden. Efterbestyrelsens opfattelse var der ikke_særligt behov for udbetaling af ved­ligeholdelsesstøtte eller lignende.

I bestyrelsesprotokollen findesnæsten ingen indførsler i årene1952-1955. Ja, i 1954 og 1955 blevder ikke engang afholdt generalfor­samling i Køge-Fondens Venner ogtilsyneladende heller ikke bestyrel­sesmøder i Køge-Fonden! Herefterkom man imidlertid ind i en fastrytme, som i mange år indebar etforretningsudvalgsmøde og en gene­ralforsamling årligt.

Der ses bogstavelig talt ikke atvære givet økonomisk støtte til byg­ningsvedligeholdelse og lignende ­ud over hvad fondens ejendom iKirkestræde 8 krævede.

Foreningen til gamle BygningersBevaring, som ejede Smedegården iKirkestræde 13, foreslog i 1949 Kø­ge-Fonden at købe denne ejendom.Huset gav et årligt underskud på500 kroner, hvilket blandt andethang sammen med, at den tidligereejer, en smedemester, havde fåetlovning på at bebo den bedste lejlig­hed for en meget ringe husleje - ognu var smeden blevet 88 år gammelog var still going strong.

Køge-Fondens bestyrelse følte sigførst stærkt fristet til at købe; dogendte den klogeligt med at sige nej

tak. Man kunne ganske vist overta­ge Smedegården for prioriteternesværdi på ca. 20.000 kroner, menman skønnede, at alene istand­sættelsen ville koste omkring 30.000kroner. Til sammenligning var pådenne tid fondens samlede årligeindtægter knap 3.000 kroner (inclu­sive lejeindtægter), og formuen var32.000 kroner, (hvoraf ejendoms­skyld på Kirkestræde 8 udgjorde20.000 kroner).

Et blik på Køge-Fondensregnskaber frem til slutningen af1960erne viser en rolig udvikling afen efterhånden nogenlunde solid.økonomi.

I årene 1948 og 1949 ydedes min­dre tilskud til reparation af facadenpå Kirkestræde 21. Men herefterstandsede man næsten helt sådannetilskud.

Årsregnskaberne fra 1950erne og1960erne har på udgiftssiden typiskkun knap 1.000 kroner til Køge By­historiske Arkiv og halvt så meget tilkontorhold. Desuden var der under­skud på Kirkestræde 8 visse år.

Hertil kommer af udgiftskræven­de aktiviteter kun de forskelligepublikationer, som Køge-Fondentog initiativ til og finansierede. Detdrejer sig om Wilhelm von Antonie­witz: "Køge Bys Gader og Veje« i1951, P. A. Klein: »Køge skoler i det19. århundrede« i 1953 samt Wil­helm von Antoniewitz: »Legater ogStiftelser i Køge« i 1956. Desuden

I Østsjællands Folkebladfor 7. august 1942 viste man dette fototrick.»Den Braadtske ejendom står her smukt placeret mellem museet ogrådhuset, og den grimme arrestmur er borte«. Redaktionen forestille­de sig, at der i bygningen skulle være »turistbureau og erhvervskontor istueetagen for at give lidt husleje, udvidelse af museet på første sal,

bag ved en udvidelse af museumsgården med større friluftsscene forfolkedanseropvisninger og en hyggelig gammel sjællandsk kro«, Manmere end aner Lavrids Engelstoft bag dette projekt, som omfattede enrække af hans kongstanker.

23

På hjørnet af Nørregade og Torvet, hvor nu Andelsbanken har til huse, lå Hotel Prinsen, hvorKøge-Fonden som regel holdt sine møder. På dette sted var det også, at Køge Huskors huseredeså slemt fra 1608 til 1615.

24

udsendte man til venneselskabetsmedlemmer pjecen »Meddelelser fraKøge-Fonden" i december 1952, ligesom det tilsvarende var sket i 1945.

På indtægtssiden i perioden fra1949 til 1974 findes så godt somhvert år fire poster: Tilskud fraCarlsen-Langes Legatstiftelse på1.000, 2.000 eller 3.000 kroner; til­skud fra Køge byråd på 300, 600 ogfra 1968 på 2.000 kroner; kontin­gent fra Køge-Fondens Venner be­tød et årligt beløb voksende fra 600til 2.500 kroner; og Køge-Fondenskapital afkastede renter stigende fra400 til 4.000 kroner. Desuden ydedebyens pengeinstitutter fra tid til an­den gode tilskud. Endelig har ejen­dommen i Kirkestræde givet over­skud på op til 1.000 kroner i visse årindtil 1967, herefter kun underskud.

Et vigtigt økonomisk tilskud komsom sagt hvert år fra venneselska­bet, hvis medlemstal i 1969 var på

80 personer og institutioner. Detnormale kontingent var i 1965 blevethævet til 10 kroner, og i 1971 øgedesdet til 20 kroner om året.

Arrangementer for medlemmernevar der næsten ingen af i 1950erneog 1960erne. Derimod modtog sel­skabets medlemmer dels de trenævnte publikationer, som Køge­Fonden selv udgav, dels Køge Tu­ristforenings smukke lille skrift,som P. A. Klein havde forfattet i an­ledning af foreningens 50 års jubi­læum. I vinteren 1968-1969 afholdtKøge-Fonden i samarbejde medKøge Museum en række foredragom byhistorie og bygningsbevaring,desuden var der på generalforsam­lingen forevisning af en film ombygningsbevaring i England. Et an~

det tilbud til Køge-Fondens Vennervar at besøge de udstillinger, sombyhistorisk arkiv arrangerede.

I løbet af 1960erne havde der i

praksis udviklet sig en opgaveforde­ling i Køge-Fondens bestyrelsemellem forhenværende stadsskole­inspektør P. A. Klein, som fortrins­vis tog sig af ledelsen af Køge Byhi­storiske Arkiv, og arkitekt AgeMadsen, som forestod de sager, derhavde med bygningsbevaringsarbej­det at gøre.

I 1972 tog bestyrelsen konsekven­sen af denne arbejdsfordeling og fikgeneralforsamlingen til at foretageen let revision af fondens statutterog venneselskabets love. De sidst­nævnte ændredes praktisk tagetikke. I Køge-Fondens statutter for­blev de fleste paragraffer også uæn­drede.

Men i §5 nævnes, at der nu skalvære to næstformænd. ),Den enenæstformand vælges som repræsen­tant for bevaringsformålet og denanden som repræsentant for arkiv­formålet, idet de leder de to formålsaktive virke støttet af to aktivudvalg,hver bestående af mindst fem besty­relsesmedlemmer«, desuden skalbyarkivets daglige leder være med­lem af arkivudvalget.

Disse statutter og love er de i daggældende.

'-~-............"._....,-- -" .._-------....-Ifølge Dagbladet, så har Kø­ge-Fondens bestyrelse deltsig i to grupper, og herafskal den ene gruppe tage sigaf gamle bygningers begra­velse

- Det er også det jeg siger, det havde væretmeget nemmere at brænde dem . ..

En morsom trykfejl i Dagbladets omtale afKøge-Fonden efter omstruktureringen gavanledning til denne karrikaturtegning i Køge­Egnen den 22. november 1973.

Fondens bygningsmæssige virke1956-1970Den næsten dvaleagtige periode ef­ter Lavrids Engelstofts død i 1948sluttede med stadsskoleinspektør P.A. KJeins valg til formand i decem­ber 1955. Ved samme lejlighed valg­tes arkitekt Age Madsen til næstfor­mand.

Med hensyn til bygningsbeva­ringsarbejdet foretog Køge-Fondensig ikke noget særlig iøjnefaldende ianden halvdel af 1950erne. Men ibegyndelsen af 1960erne ydede manfor eksempel tilskud til vedligehol­delse af Vestergade 16, lige somman hjalp med at skaffe støtte fraCarlsen-Langes Legatstiftelse til re­paration af Smedegården, som vartemmelig forfalden. Køge-Fondenarbejdede endda på en bevarings­plan omfattende hele Kirkestræde.

I anden halvdel af 1960erne havdeAge Madsen især opmærksomhedenhenvendt på bygningerne på Torvet,hvor Køge-Fonden i flere tilfældeopnåede at bevare tages og facadersoprindelige udseende.

Fondens muligheder for at følgesine overtalelsesforsøg op med pen­ge blev væsentligt bedret, da Spare­kassen i 1970 skænkede fonden10.000 kroner til anvendelse somrentefrit byggelån for ejere af gamlehuse i byen.

Som tidligere måtte Køge-Fondenimidlertid koncentrere sin økonomi­ske formåen om at passe sin egen

25

26

ejendom i Kirkestræde 8. I mangeår kviede bestyrelsen sig ved at fore­tage større reparationsarbejder; istedet overvejede den at afhændehuset. I 1968 så den sig dog nød­saget til gennemgribende at repare­re kælderbjælkelaget for cirka10.000 kroner.

To år senere måtte den istand­sætte taget over sidefløjen for ikkemindre end 20.000 kroner. Mendette beløb udredede Carlsen-Langei form af et rente- og afdragsfrit lån.Hermed - og med to interesseredebygningshåndværkere som nye leje­re - var huset nødtørftigt sat istand.

På den anden side havde repara­tionerne tæret så hårdt på fondensformue, at dens økonomi med for­mandens formulering var kommet ikrise. Derfor så bestyrelsen ingenanden farbar udvej end at afhændeKirkestræde 8, hvilket skete i 1974.

Byhistorisk arkivi perioden fra 1952 til 1970Med tildelingen af eget rum på råd­huset trådte arkivet trods alt ind i enny æra. I de første år førte det dogen stille tilværelse, stadig med CarlWeber som arkivar.

Denne skrev beklagende til sinkollega i Fåborg om disse år på råd­huset. »Meget plads er der jo ikke.Ligeledes går det uhyre langsomtmed at få samlet materiale sammentil arkivet. Så De ser, at det ene sva­rer til det andet. Køge har altid væ­ret en »død by« på de kulturelle om­råder. Befolkningen interesserer sigkun for fodbold og lignende ting<d

Endnu i august 1953 hidrørte 98pet. eller 99 pet. af arkivets samlin­ger fra museet. Byhistorisk arkiv låinde med 87 numre under personal­afdelingen, 120 under stedafdelin­gen og 71 numre under sagsafdelin­gen. Trods de helt fortvivlendepladsforhold måtte Carl Webersamme år efterkomme formandHøllingers anmodning om at ryddeen af arkivhylderne, fordi »stadsin­geniøren (Svend Laurentzius, dersad i Køge-Fondens bestyrelse) erkommet i pladsvanskeligheder oghar spurgt, om der var mulighed for,at han kunne låne lidt plads i byar­kivet<d

Weber følte efterhånden, at hansarbejde som byarkivar slet ikke blevstøttet i tilstrækkelig grad. Da hanydermere fik afslag på fri telefon og

dernæst på et rimeligt honorar, fra­trådte han jobbet.

Per 1. januar 1956 blev bibliote­kar Anker Olsen byarkivar i stedet.Denne var særdeles energisk og gik igang med en systematisk omordningaf samlingerne samt med at føre til­vækstprotokol og udarbejde årsbe­retning. På denne tid omfattedesamlingerne af egentlige arkivalieromkring 60 bind/pakker, forudenbilleder og andre løsakter samt kar­totekerne med henholdsvis topogra­fiske, personalhistoriske og' sagligeregistre. Anker Olsen var også aktivinden for Sammenslutningen af Lo­kalhistoriske Arkiver, hvoraf KøgeByhistoriske Arkiv havde væretmedlem siden sammenslutningensstart i 1949.

Imidlertid rejste,Anker Olsen frabyen allerede i april 1958. Herefterovertog formand P. A. Klein dendaglige ledelse af arkivet; dennehavde siden 1954 været arkivets an­svarlige leder. Senere i 1958 tiltrådtesekretær Erik Jensen, der gik påpension fra gummifabrikken, sommedarbejder i byarkivet. Hertilkom, at man samme år endeligkunne rykke ind i et lokale på 20kvadratmeter på anden sal i det ny­indrettede centralbibliotek i det tid­ligere alderdomshjem i Kirkestræ­de.

Hermed passerede Køge Byhisto­riske Arkiv en milepæl i sin udvik­ling, idet man herefter kunne

Peter August Klein (1891-1980) ydede fra 1955 til 1977 en stor indsats som formand og besty­relsesmedlem af Køge-Fonden. Navnlig var dog Køge Byhistoriske Arkiv hans hjertesag.

Klein voksede op på Lolland og i Fåborg. Som barn hadede han skolegangen med dens kravom arbejde, men ikke desto mindre blev han selv lærer i 1914. Herefter var han i en lang år­række ansat i Vordingborg, hvis byhistorie han skrev.

11947 kom Klein til,Køge, hvor han virkede som inspektør ved Tøxens Skole og stadsskole­inspektør indtil 196J. Han var desuden forstander for Køge Handelsskole, medlem af Rotary­klubben og formand for Sønderjysk Forening for Køge og Omegn.

Her ses han fotograferet i 1975 med l. årgang af Østsjællands Folkeblad fra 1876 i byarkivetsmagasinrum.

annoncere med en fast åbningstidfor publikum, nemlig hver fredagmellem klokken 14:30 og 16. Perso­nalet indledte også i 1959 en mål­rettet arkivalieindsamling ved hen­vendelse til byens 70 foreninger medopfordring til at aflevere udskrevneprotokoller med videre - dog udenhelt at opnå det ønskede resultat.Bedre held havde arkivet medbilledindsamlinger fra privatperso­ner.

Billederne udgjorde også grund­stammen i de udstillinger, som ErikJensen arrangerede i bibliotekets.vestibule i efterårsferierne fra 1960og fremefter. Blandt temaerne varskoleliv, Torvets huse og beboere,byfester 1938-1963, krigen i 1864.Fra 1965 fik det byhistoriske arkiven udmærket aftale med byens toaviser om, at disse løbende afleve­rede deres mange pressefotos.

I arkivets arbejde lagde Klein oghans medarbejdere - fra 1962 tilli­ge forhenværende postmester SørenFrier - stedse stor vægt på det per­sonalhistoriske aspekt. Gennembyens presse henvendte man sig ru­tinemæssigt til offentligheden hvertkvartal med lister over historiskepersoner, som man manglede infor­mationer om. Desuden kontaktedesefterkommerne direkte ved tilsen­delse af standardiserede genealogi­ske spørgeskemaer.

Et særligt problem var og blevdødsboer. Ofte er værdifuldt mate-

27

Køge Byhistoriske Arkivs årlige tilvækst af billeder siden 1957. Den relativt jævnt voksende til­gang har været nogenlunde tilsvarende for andre typer af arkivalier; de præcise antal for disseer imidlertid vanskeligere at fastslå.

gel i kvistlokalet i biblioteksbygnin­gen.

I første omgang klarede man si­tuationen ved omordning af arkiva­lierne og ved udvidelse af reolerne. I1969 var pladsproblemet imidlertidhelt akut, og man måtte året efterbøde på situationen blandt andetved at udskille 2S pakker arkivalierog overdrage disse til andre arkiver,hvor de rettelig hørte hjemme.

1\

-

000

o--f--~

00o--

o--

0--0--l-r--

OCO e-r-

I-- I--

r- o--

~ r--r--

I-l-5"00

I--

t--f-r-- l- t-

(00 I ,/

" ~ " "- "-~ " ~

~ ~ ~~ ~

~ ~ ~ ~ ~~ --t-- ~

Aret efter omfattede arkivetssamlinger eksempelvis over 6.000billeder, foruden film og lydbånd­optageiser. Desuden var der alene iårene 1961-1966 fra skolevæsenet,forskellige foreninger og erhvervs­virksomheder tilgået byarkiv~t om­kring 500 protokoller.

I arkivets personale udskiftedesSøren Frier i 1968 med pensioneretoverlærer Axel T. Jensen. Erik Jen­sen døde i 1970. I disse år fungeredefru Stella Jensen som sekretær.

Alle de nævnte aktiviteter resulte­rede uundgåeligt i, at Køge Byhisto­riske Arkiv allerede fra midten af1960erne begyndte at få pladsman-

f.6/.

f.

riale gået tabt ved, som Klein skri­ver i sin årsberetning for 1964, »atarvinger, der jo oftest tilhører denyngre generation, letsindigt kassererbilleder og dokumenter ... Vi harved stikprøver på lossepladsen kon­stateret, at der på denne kan findesmateriale, ofte i miserabel stand,der burde være stillet til byarkivetsrådighed«. Man ser for sig arkivetsstab af aldrende gentlemen somveritable papirklunsere på losse­pladsen!

I 1961 modtog byarkivet to storeværdifulde erindringsværker, hvisindhold blev registreret. Det drejedesig dels om Frederik Opffers memo­irer på 400 sider om hans tid i Køgefra 1860erne til Første Verdenskrig.Dels var det dommerfuldmægtig Al­fred S. Roepstorffs 600 sider mederindringer fra byen, hvortil kom enkasse med dokumenter fra råd­husets loft om hans virke i Køge fra1895 til 1907.

Et andet stort projekt, arkivetstod for i 1960erne, var gennemregi­streringen på kartotekskort af ind­holdet af Køge Avis siden 1851 ogØstsjællands Folkeblad siden 1876.Dette gennemførtes som beskæfti­gelsesarbejde med økonomisk støttefra Arbejdsministeriet.

For at gøre samlingerne letteretilgængelige for publikum ændredeman i 1965 åbningstiden til hverformiddag fra klokken 10 til 11:30mandag til fredag.

28

Byhistorisk arkiv i selvstændigelokaler siden 1970Endelig i slutningen af 1970 kunnearkivet rykke over i større lokaler. IKirkestræde 16, hvor tidligere øst­sjællands Avis havde domicil, stille­de kommunen nu en tre værelserslejlighed til disposition - sammenmed 7.000 kroner til istandsættelse,1.000 kroner til en længe savnetbåndoptager samt forskelligt kon­torinventar, som var blevet til oversved kommunesammenlægningentidligere samme år. I marts 1971kunne medarbejderne præsenterede nye lokaliteter for offentligheden.

Ifølge P. A. Klein fik flytningen»en næsten revolutionerende virk­ning. Det, at vi flyttede ud af biblio­teksbygningen, har givet publikumforståelsen af, at arkivet ikke er endel af biblioteket eller museet; menat det er en selvstændig virksomhedpå linie med disse to institutioner.Besøgstallet er vokset, så der i deformiddagstimer, der er åbent, kunmeget sjældent er en dag, uden atder er gæster med forskellige gøre­måk

Pladsen var imidlertid allerede ef­ter et par år ved at blive særdelestrang i Kirkestræde 16. Dette blevaktualiseret, da arkivet i 1971 mod­tog 22 sække med papirer fra arki­tekt Urban Kindbergs dødsbo, ho­vedsagelig bygningstegninger vedrø­rende Køge.

Efterhånden kunne arbejdskraft-

KØGE: Det byhistoriskearkiver i fare for at bliveen rodebutik, sagde arkivetsleder, fhv. stadsskoleinspek­tør P. A. Klein på KØgefon­dens generalforsamling. Ar­kivets altoverskyggendeproblem er pladsmangel,både for material~, persona­le og studerende.

Køge Byhistoriske Arkivs leder, P. A. Klein,havde udmærkede forbindelser til BerlingskeTidende, som flere gange bragte arkivets per­sonalhistoriske efterlysninger. Den 1. maj1974 indeholdt avisen denne muntre tegning.

behovet knap dækkes af de frivilli­ge, som alle arbejdede gratis og be­tragtede det hele som en spændendehobby. Det var derfor en kær­kommen hjælp, da byrådet i 1971bevilgede løn til en ugentlig kontor­hjælp, foreløbig i tre timer om ugen.Fru Sonia Andersen har siden dabestridt dette arbejde. På nogen­lunde samme tid så overlærer AxelJensen sig ikke i stand til at fort­sætte med at arbejde i byarkivet.Men fra 1. april 1972 tiltrådte tidli-

gere socialinspektør Helge Jensen iarkivet. Yderligere en daglig medar­bejder var Poul Jensen.

Aktivitetsniveauet øgedes år forår. I 1973 skrev Køge ByhistoriskeArkiv således til cirka 165 forenin­ger og opfordrede til aflevering afdisses protokoller, billeder og andredokumenter. Samme år udsendtesen trykt formular til privatpersenermed en bøn om at afgive personalhi­storiske oplysninger til brug for detlokalhistoriske arbejde. Herunderhenvendte arkivet sig specielt til 70personer i Ølsemagle; men ikke eneneste derfra svarede.

På denne tid midt i 1970erne be­stod det daglige arbejde i byarkivet iregistrering, klipning og arkiveringaf de lokale avisers indhold; mundt­lig eller skriftlig kontakt med publi­kum; og identifikation af afbildedepersoner. Hertil kom hvert kvartalde personalhistoriske efterlysningeri pressen af en snes personer. Desu­den afholdtes hvert år en udstillingaf uidentificerede billeder; arkiva­lier, der hørte hjemme i andre arki­ver, tilsendtes disse; og lederen ud­arbejdede årsberetning og statistikover byarkivets virksomhed.

Selvom mange vigtige opgavertrængte sig på, var problemet imid­lertid, at der kun var plads til tremennesker ad gangen i de små tæt­pakkede arkivlokaler. Så personaletmåtte simpelthen arbejde i hold. Enovergang havde Køge-Fonden håbet

29

30

at kunne få halvdelen af Steens Bo­der på Fændediget til arkivet, mendette glippede. Derimod lykkedesdet endelig i sommeren 1975 atovertage det store facadelokale iKirkestræde 14. Og året efter fikman indrettet et mørkekammer i si­debygningen.

I en del år arbejdede P. A. Kleinløbende på at registrere og kopierealle landets malerier med motiverfra Køge. Dette mundede i 1977 ud ihans publikation af »Køge med penog pensel«, som gengav en rækkemalerier med tilknyttede vers.Denne lille smukke bog, som blandtandre var støttet af Køge-Fonden,blev hurtigt udsolgt.

I 1977 nedlagde Klein sværdet ef­ter 22 års arbejde i Køge-Fondensbestyrelse og Køge ByhistoriskeArkiv. Hans efterfølger i arkivet blevHelge Jensen, som ledede det indtil1985. Denne opgjorde i februar 1978byarkivets samlinger til at omfatte5.132 bind/pakker/enkeltdoku­menter, 15.873 billeder, 64 kort, 11lydbåndoptagelser og 3 filmoptagel­ser. Hertil kom et håndbibliotekomfattende 1.441 trykte bøger.

I de seneste år har Køge Byhisto­riske Arkiv oplevet en stadig vækst.Blandt andet har denne givet sig ud­slag i den omfattende indsamling afarbejdererindringer, der fandt sted i1980, og som resulterede i, at 4.000maskinskrevne sider erindringer nuopbevares i byarkivet.

Arkitekt Åge Madsen (født 1912) var for­mandfor Køge-Fonden fra 1973 til 1982. Hanbegyndte som arkitekt i Køge i 1945, blevkompagnon med Otto Langballe og overtognogle år senerefirmaet. Åge Madsen har altidinteresseret sig for byens æstetiske og histori­ske kvaliteter. Hans første større byggeri iKøge var Skovparken, senere blev det til enrække offentlige byggerier, blandt andetMøllebo, krematoriet og den nye bygning tilKøge Bibliotek i Kirkestræde, hvor det dreje­de sig om at indpasse den i det historiske mil­jø. Foruden i Køge-Fonden har Åge Madsen i­mange år været aktiv blandt andet i KøgeMuseums bestyrelse, Køge Kunstforening,Køge Borger- og Håndværkerforening samtKøge Rotary Klub.

Etablering af Køge-FondensLånefond i 1976Ved generalforsamlingen i 1971nedsattes et tremandsudvalg, derhavde til formål at agitere for til­gang af medlemmer til Køge-Fon­dens Venner.

Samtidig nedsattes et aktivudvalgbestående af agitationsudvalgetsuppleret med to af de øvrige besty­relsesmedlemmer. Aktivudvalgetskulle ved månedlige møder drøfteaktuelle spørgsmål inden for fon­dens virkefelt. Udvalget havde desu­den til formål at udbrede kendska­bet til Køge-Fonden og at styrkedens økonomi.

En af udvalgets første opgaverblev at behandle fondens eventuellerolle i forbindelse med den ved ting­lysning på ejendomme i bykerneniværksatte bestemmelse i bygnings­vedtægtens §22. Denne omhandlerbygningsmyndighedernes særligebeføjelse til at kontrollere ændringeri bebyggelsens ydre fremtræden, og­så i de tilfælde, hvor der ifølge byg­ningslovgivningen ikke krævesbyggetilladelse. Denne bestemmelsevar udtryk for kommunens interessefor at bevare den gamle bykerne.

I den anledning forventede Køge­Fonden, at der ville opstå et forøgetbehov for lånemidler til gennemfø­relse af de krav, som bystyretmåtte stille over for den enkelte ejer.Da Køge-Fonden ikke af egne mid­ler kunne tilgodese et sådant øget

Garvergården, Vestergade 7, er i dag en af de bedst bevarede bin­dingsværksgårde fra renæssancen i Køge. Forhuset med de smukkeknægtformer og udskæringer er opført omkring 1600 eller kort før.

Forhuset og den lige så gamle og smukke sidebygning er nu fredet.

31

32

lånebehov, indledte aktivudvalget i1971-1972 forhandlinger medkommunens udvalg for faste ejen­domme om den fremtidige admini­stration af §22-tinglysningerne.Ejendomsudvalget så med interessepå henvendelsen, og i de følgendepar år drøftedes forskellige forslag.

Resultatet blev, at ejendomsud­valget indstillede til byrådet, at manfulgte den model, som var blevet an­vendt i Åbenrå og Assens. Derskulle da oprettes en fond, hvorhalvdelen af midlerne skulle skaffesad privat vej, medens den andenhalvdel skulle bestå af kommunaletilskud. Som fondens administratorpegede udvalget på Køge-Fonden.

Byrådet tiltrådte udvalgets ind­stilling. I maj 1976 oprettedes derforKøge-Fondens Lånefond, der har tilformål at yde lån til restaurering ogvedligeholdelse af ejendomme,hvorpå der som følge af bygnings­vedtægten for Køge købstad af1963, §22, eller andre tilsvarendesenere bestemmelser er tinglyst be­stemmelser om byrådets godkendel­se af bygningers ydre fremtræden.Lånefonden er en selvejende institu­tion, hvis midler dels stammer fraprivate donatorer dels fra Køgekommune. Bidragene kan kun an­vendes efter anbefaling fra Køgebyråd i hvert enkelt tilfælde, og by­rådet har ligeledes to ud af de firepladser i lånefondens bestyrelse,

medens Køge-Fonden besætter de toøvrige.

Byrådet bevilgede samtidig50.000 kroner, som ville blive over­ført til den nye lånefond i takt medstørrelsen af de privat indsamledemidler. Også Køge-Fonden indskød50.000 kroner, hvoraf de 20.000kroner udgjordes af den bevilling,Carlsen-Langes Legatstiftelse oprin­delig havde givet til istandsættelse afKøge-Fondens ejendom i Kirke­stræde 8. Da fonden imidlertid pågrund af den økonomiske belast­ning, ejendommen udgjorde, havdeafhændet denne i 1974, søgte og fikman i stedet tilladelse til at overførepengene til lånefonden. Den nyop­rettede lånefond begyndte såledessin virksomhed med en kapital på100.000 kroner.

For at gøre opmærksom på låne­fondens eksistens arrangerede Kø­ge-Fonden i samarbejde med Køgekommune i 1977 en udstilling iKøge-Galleriets lokaler. Det varMiljøstyrelsens vandreudstilling,»Bevar mig vel", som til formåletblev suppleretmed en serie plancherom lokale bevarings- og miljøfor­hold.

De første år var der dog lidt stilleomkring lånefonden. Men da Køge­Fonden udvidede sine aktiviteter ibegyndelsen af 1980erne, blev derogså brug for lånefondens midler.En af de største opgaver for lånefon­den har været at medvirke til den

omfattende restaurering af Køge­Fondens tidligere ejendom, Kirke­stræde 8. Denne fremstår ved 50 årsjubilæet som et smukt eksempel påvellykket bygningsbevaring.

Steens BoderDen opgave, der vel nok blev brugtflest kræfter på i disse år, var imid­lertid kampen for at bevare SteensBoder.

Rådmand Mogens Steens Bodervar en fattigstiftelse, der ifølge fun­datsen blev grundlagt i 1523. Stiftel­sen lå oprindelig i Vestergade langskirkegårdens nordside, men blev re­vet ned i 1857. Magistraten havdenemlig året før ladet opføre de nyeSteens Boder, som blev placeretFændediget 2. Boligerne blev heref­ter reserveret gamle værdige træn­gende folk, der kunne klare sig selvuden egentlig fattighjælp.

Fra flere sider betragtedes byg­ningen fra 1856 efterhånden somuegnet til at opfylde sit formål, og i1971 besluttede byrådet at nedriveSteens Boder.

Foranlediget heraf henstilledeKøge-Fonden til bystyret, at byg­ningen blev bevaret, og samtidigbad man Selskabet for Byg­nings- og Landskabskultur om atstøtte aktionen. Dette resulterede i,at selskabets formand, professorPalle Suenson, rettede henvendelsetil byrådet og fik lejlighed til over for

Steens Boder, som var opført i 1856. havde rummet boliger for tolv pargamle værdige trængende. Selvom den over hundrede år gamle byg­ning ikke mere egnede sig til sit oprindelige formål, ønskede Køge-

Fonden at bevare den. Men som det fremgår af billedet fra april 1972,lykkedes det ikke.

33

34

rådet nærmere at redegøre for sel­skabets arbejde og dets intentionermed at bevare Steens Boder. Derpåmeddelte byrådet i oktober 1971professor Suenson, at man ville giveen frist på to måneder til udarbej­delse af forslag til bygningens beva­relse i overensstemmelse med detanker, der i byplanmæssig hen­seende var for området.

Køge-Fondens aktivudvalg gik nui gang med et større arbejde, somgik ud på først at registrere bygnin­gens udseende og fysiske tilstand ogderefter at fremsætte en række for­slag til anvendelse af bygningen.Der blev foretaget en beskrivelse ogopmåling af bygningen, og pågrundlag heraf udarbejdedes planerfor en hovedrestaurering uden hen­syn til en konkret benyttelse.

Herefter skitserede udvalget i alt10 forskellige anvendelsesmulighe­der, der alle var ledsaget af funk­tionsbeskrivelse og funktionsover­slag. Bygningen tænktes anvendtsom studiemagasin for Køge Mu­seum, eventuelt i fællesskab medKøge Byhistoriske Arkiv, som galle­ri, antikvitetscafe, møde- og klub­hus, kreativitetshus, fritidshjem,kollegium eller sømandshjem. .fortre af de fremsatte forslag blev derendvidere opstillet finansieringspla­ner og -overslag. Det drejede sig omforslagene vedrørende studiemaga­sin, antikvitetscafe og fritidshjem.

Det var et imponerende arbejde,

der var præsteret. Og Køge-Fondensformand, arkitekt Age Madsen, ud­talte på den efterfølgende general­forsamling: "Det vil ikke være at gånogen for nær, når jeg i særlig gradmå fremhæve og takke arkitektKarsten Vibild for hans store ogenergiske indsats ved såvel dettemateriales udarbejdelse som vedudfærdigelsen af det tidligere om­talte arbejdsnotat i forbindelse med§22-tinglysningerne«.

Det omfattende materiale vedrø­rende Steens Boder blev af Selska­bet for Bygnings- og Landskabskul­tur sendt til byrådet i december1971. Samtidig gav selskabet udtrykfor et ønske om videre drøftelser ogoplyste, at det var indstillet på at gåaktivt ind i sagen.

Dette førte til forhandlingermellem de to bevaringsforeninger ogbyrådets økonomiudvalg i februar1972. Foreningerne gav her udtrykfor, at de var indstillet på at overta­ge Steens Boder ved et lejemål overet nærmere bestemt antal år og atfremleje bygningen til en eller andenform for udadvendt virksomhed.

Skønt byrådet anerkendte Køge­Fondens store arbejde for sagen,vedtog flertallet at fastholde den op­rindelige plan om rekreativt områdepå grunden.

I Køge-Fonden var der naturligvisstor skuffelse over sagens udfald;men om ikke andet havde den dog

givet fonden en ikke ringe publicityog en del sympatitilkendegivelser.

Køge byråd opfordrede da også tilet videre samarbejde i sin meddelel­se om sagens afgørelse: »Byrådetfinder imidlertid anledning til attakke såvel selskabet som Køge­Fonden for den interesse, man harvist sagen, og håber, at det samar­bejde og de forhandlinger, der harværet etableret i denne sag, måkunne fortsætte i andre sager, sommåtte opstå«.

Disse smukke ord blev til virke­lighed ved dannelsen af Køge-Fon­dens Lånefond, lige som de er blevetdet flere gange siden.

11975 kunne Køge Byhistoriske Arkiv indvie sine nye lokaler i Kirkestræde 14. Udvidelsen be­tød en fordobling af byarkivets areal. Billedet viser det faste personale ved indvielsen (fra ven­stre): Ernst Petersen, Poul Jensen, Sonia Andersen, Helge Jensen og P. A. Klein.

De seneste års udviklingI årene efter kampagnen for at be­vare Steens Boder blev der lidt stilleomkring Køge-Fonden, da det na­turligvis var vanskeligt at opretholdesamme høje aktivitetsniveau. Men ibegyndelsen af 1980erne var deratter samlet kræfter til at udvidevirksomheden.

Køge-Fondens hovedaktiviteter erstadig samlet omkring bygningsbe­varingen og byarkivet, og der erblevet taget initiativ til et mere ud­advendt arbejde for at gøre op­mærksom på fondens eksistens.Med dette formål præsenterede fon­den i marts 1984 to nye foldere omhenholdsvis bygningsbevaringsar­bejdet og arkivvirksomheden. Disseskulle ligge fremme på rådhuset,biblioteket, pengeinstitutterne ogandre steder.

På Køge Byhistoriske Arkiv havdeder siden lokaleudvidelsen i 1975været tale om forøget aktivitet.Trods ihærdige anstrengelser vardet svært at følge med for den fastestab af frivillige medarbejdere. Des­uden var det gamle pladsproblemigen ved at trænge sig på, efterhån­den som materialet voksede i om­fang.

Ved sin tiltræden som formandfor Køge-Fonden i 1982 gav arkivari Rigsarkivet, Hans Sode-Madsen,udtryk for, at det blev nødvendigtmed en fastansat faguddannet leder,da den frivillige arbejdskraft ikke

mere kunne overkomme det storearbejdspres. Der blev derfor indledtforhandlinger med Køge kommuneom forskellige løsninger på proble­met. Bystyret så med stor velvilje påsagen, og resultatet blev en samletløsning for de tre lokalhistoriske ar­kiver i kommunen.

Køge-Fonden indledte i 1984 etsamarbejde med arkiverne i Herføl­ge-Sædder og Højelse om ansættelse

af en arkivar. Dette samarbejde før­te til, at Køge-Fonden ved sin nuvæ­rende formand, arkitekt NielsMunk, den 1. oktober 1985 kunneansætte cand.mag. Birte Broch somleder af de lokalhistoriske arkiver iKøge kommune. En af de første ar­bejdsopgaver har været at udarbejdedette jubilæumshæfte om Køge­Fonden.

Den frivillige arbejdskraft udgør

35

36

stadig et vigtigt element i byarkivetsvirksomhed. Foruden den dagligeleder består Køge Byhistoriske Ar­kivs faste personale i 1986 af HelgeJensen, Ernst Petersen, AlbertKjeldsteen, Helmer Egelund, HansReersø og Sonia Andersen, der eransat som sekretær 5 timer ugent­ligt.

Det er hensigten i højere grad atgøre arkivet til en opsøgende og ud­advendt institution, ligesom regi­strerings- og arkiveringssystemetstår foran en modernisering. Detstore problem er imidlertid nu somtidligere, at arkivet er ved at vokseud af sine lokaler, hvilket hæmmeren forsvarlig opbevaring af mate­rialet og vanskeliggør nye større ini­tiativer.

I de senere år er der ligeledeskommet gang i bevaringsarbejdet.Samtidig med folderen om Køge­Fondens bygningsbevaringsformålblev der udarbejdet en trykt ansøg­ningsformular til lånefonden for atlette arbejdet både for ansøgerne ogdet behandlende udvalg ved tilde­ling af støtte.

I den første halvdel af 1980erne erder således blevet bevilget støtte tilflere større og mindre bevaringsar­bejder i den gamle bykerne. I 1984blev eksempelvis ydet støtte til re­staurering af kvist i taget på Nørre­gade 8, til facaderestaurering afgammelt bindingsværk i Nyport­stræde 30, til restaurering af vin-

1t1PO~E. eT Et1BOUT EIU~ li...." c;.EoR:G 0eSTLE A/S COPDlHA(jlÆ.'flOUR ViNSTOKk'EN -lC'0GIi:: v"N~~Oe.t..

~.k'R A~ DENNE ~LAS'I<IIO:~ 1'"P...s. GAR Til. Ioll!lGoE FONDEN

~oC>......c: .... O"....~"4c:.E.. 10cL.

11985 lancerede Vinstokken, Torvet 18, Kø­gevinen. Denne er en dejlig bordeaux af år­gang 1982. For hver solgt flaske går der 1krone i Køge-Fondens kasse. Etiketten her erudformet af den unge kunstner Camilla An­dersen fra Køge.

duer, døre og kvist i Nyportstræde 8og til facaderestaurering af Torvet 4.

Lånefondens økonomi blev væ­sentligt forbedret, da byrådet ved­tog, at der i 1985 skulle afsættes etstørre beløb som støtte til lånefon­den til gengæld for de midler, fon­den selv indsamler ad privat vej.

For at indsamle yderligere midlerog udbrede kendskabet til Køge­Fonden har man taget nye initiati­ver, herunder salg af Køgekort og

Køgevin. Arkitekt Karsten Vibildhar tegnet to smukke kort, hvor mo­tiverne er en husrække henholdsvispå Torvet og i Brogade. Korteneforhandles i boghandeler, kiosker,på turistkontoret og i byarkivet.Desuden har fonden i samarbejdemed Vinstokken på Torvet ladetfremstille en særlig Køgevin, hvor 1krone af hver flaskes pris går til Kø­ge-Fonden.

Køge-Fondens virksomhed i deforløbne SO år har betydet et vigtigtbidrag til bevaring af det gamle Kø­ges huse og arkivalier, således atLavrids Engelstofts ideer om at fast­holde det moderne samfunds histo­riske rødder har båret frugt.

Fondens aktiviteter havde imid­lertid ikke været mulige uden demange større og små bidrag, som erydet af institutioner, firmaer og en­keltpersoner. De to store og trofastebidragydere gennem alle årene harværet Carlsen-Langes Legatstiftelseog Køge kommune, hvor fonden al­tid har mødt stor velvilje.

Køge-Fonden vil gerne benytte SOårs jubilæet til at sige alle tak forhjælpen og udtrykke ønsket om etgodt samarbejde også i fremtiden.

Køge-Fonden - Køge-Fondens Venner - Køge-Fondens Lånefond

ijanuar 1986.

Køge-Fondens bestyrelseForretningsudvalget:

Arkitekt Niels Munkarkitekt Karsten Vibildfhv. direktør Ejnar Svarrefhv. bankdirektør Knud Larsenassistent Sonia Andersen

øvrige bestyrelsesmedlemmer:borgmester Jørgen JørgensenkreditchefAxel Gundlachmuseumsinspektør Gerd Neubert

arkitekt Kurt Rosenkrans Høyer

fhv. socialinspektør Helge Jensenarkitekt Age Madsenmuseumsinspektør Helge Nielsenredaktør Eva Pedersenfotograf Hans Reersømalermester Werner Sonne

Køge-Fondens Venners bestyrelseArkitekt Niels Munkfhv. bankdirektør Knud Larsencand. merc. Henrik Benckefhv. kommunaldirektør Frede Jensenfotograf Hans Reersø

Køge-Fondens Lånefonds bestyrelseArkitekt Karsten Vibildfhv. bankdirektør Knud Larsenborgmester Jørgen JørgensenkreditchefAxel Gundlach

formandnæstformand (bevaring)næstformand (arkiv)kasserersekretær

udpeget af byrådetudpeget af byrådetudpeget af Foreningen tilgamle Bygningers Bevaringudpeget af Det særligeBygningssyn

formandkasserer

formandkassererudpeget af byrådetudpeget af byrådet

KØGE~FONDENOPRETTET 29. JAN. 1936