klubnyt marts 2014

24
ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR. 3 MARTS 2014 27. ÅRGANG Så er klubhusets gulv-projekt godt i gang Det skal være skidt før det bliver godt, siger man. Klubhusets gulvrenovering skrider planmæssigt frem. Det er svært at undvære huset, da det er i brug hele tiden. Men det har lykkedes at skaffe lokaler ” ude i byen” og privat, så planlagte møder og arrangementer kan gennemføres. Projektet gik i gang ret efter klubbens generalforsamling i februar, og ventes færdig i slutningen af marts. Det bliver spændende at se hvor meget det betyder på varmeregningen. Men det er lovet at klubhusets brugere ikke mere får kolde fødder. www.odensesejlklub.dk

Upload: odense-sejlklub

Post on 04-Apr-2016

220 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Odense Sejlklub

TRANSCRIPT

Page 1: Klubnyt marts 2014

1

ODENSE SEJLKLUB

KLUBNYT

NR. 3 MARTS 2014 27. ÅRGANG

Så er klubhusets gulv-projekt godt i gang

Det skal være skidt før det bliver godt, siger man. Klubhusets gulvrenovering skrider planmæssigt frem. Det er svært at undvære huset, da det er i brug hele tiden. Men det har lykkedes at skaffe lokaler ” ude i byen” og privat, så planlagte møder og arrangementer kan gennemføres. Projektet gik i gang ret efter klubbens generalforsamling i februar, og ventes færdig i slutningen af marts. Det bliver spændende at se hvor meget det betyder på varmeregningen. Men det er lovet at klubhusets brugere ikke mere får kolde fødder.

www.odensesejlklub.dk

Page 2: Klubnyt marts 2014

2

Formandens klumme Ove Thode Sørensen

Efter en veloverstået generalforsamling, hvor vi kan byde velkommen til René Fucke som nyt bestyrelsesmedlem, og farvel til Svend Jensen, som desværre ikke er her mere (se mindeord), er det glædeligt at se foråret komme. Bådenes isætningsplan er offentliggjort, så nu er det op til bådejerne om at komme i gang med forårsklargøringen. Et lille problem, som nok løser sig, er at havnebassinet skal uddybes. Et arbejde som startet først i april, samtidig med de første bådhold sætter i vandet, og ventes afsluttet på 14 dage. Der må så findes alternative pladser til bådene medens uddybningen foretages. Dansk Sejlunion har søsat en ny bådforsikringsordning, som efter sigende skulle være attraktiv for bådejere, som er medlem af en sejlklub under DS. Er du interesseret, skal du selv henvende dig til DS via hjemmesiden www.sejlsport.dk . Den gamle aftale med Codan fortsætter for de bådejere som er med nu. Forår og solskin er lig med nydelse, også i Korshavn. Men inden det kan lade sig gøre, er der en del arbejde der skal laves først. Broens elinstallationer var under vand i forbindelse med vinterens storme, så de skal alle udskiftes. Noget af broen havde hævet sig, og skal bankes på plads igen. Rækværket i lækrogen skal graves i jorden, og kørevejen stabiliseres. På hjemmefronten har vi et stormskadet værksted/spilhus som skal rives ned. Skulle der være medlemmer som havde lyst til at være med til det, er jeg sikker på at havnefoged Bjarne Rasch gerne vil høre om dette. Tiden nærmer sig hvor Odins Bro skal officielt åbnes for kørende trafik. Er man spændt på at se broen lukket, meddeler Efterretning For Søfarende at der prøvelukkes følgende dage i marts: 5,6,10,12,13,17,19,20,24,26,27,31 i tidsrummet kl. 0800 – 1100 og kl. 1300 -1600. Med disse ord, vil jeg ønske alle en god start på foråret. Med sejler hilsen Ove Thode Sørensen

Page 3: Klubnyt marts 2014

3

Mindeord Æresmedlem Svend Jensen er afgået ved døden den 17. februar 2014. Svend blev 78 år. Sidste år kunne vi markere, at Svend havde været medlem i 40 år, men der var allerede i halvtredserne en tilknytning til klubben, idet han sejlede som gast på forskellige både ved kapsejladser. Svend har selv haft et par folkebåde, og det var da også den bådtype, der stod hans hjerte nærmest. Posten som næstformand startede allerede i 1989, og med funktionen som kasserer, der yderligere kom til i 1998, var der nok at se til, men alligevel var Svend altid den første til at træde til, hvis der var behov for en deltager til forskellige arrangementer i sejlsportens verden. Der har altid været et stort engagement for klubbens drift og trivsel, som Svend med sit altid gode humør, deltog aktivt i. Det var derfor velfortjent, at han ved forårsgeneralforsamlingen i 2003, under stort bifald, blev udnævnt til æresmedlem. Da klubben i 2004 manglede en formand, trådte han også til, og blev konstitueret i en kortere periode. Gennem årene har Svend påtaget sig mange andre forskellige poster i klubbens regi, bl.a. som kapsejladsudvalgsformand og dommer ved utallige kapsejladser. Desuden var han i mange år en af drivkræfterne ved Fyn Rundt, hvor han også var sponsorforhandler og stod fadder til stævnets første EDB-program. Fynskredsen har også været repræsenteret ved Svend i hovedbestyrelsen for Dansk Sejlunion. De sidste 15 år var på posten som kasserer, og Svend bestred dette job til stor gavn for klubben, idet han altid satte sig grundigt ind i de forskellige tilskudsmuligheder fra offentlige myndigheder. Vi vil savne Svend, hans gode humør, vittighederne og hans optimistiske sind, som gjorde, at der var altid en munter stemning, når han var til stede. Vore tanker går i denne svære tid til Inge og den øvrige familie. Æret være Svend Jensens minde.

Page 4: Klubnyt marts 2014

4

Søsætningsplan for 2014

Lørdag

d. 05/04

Søndag

d. 06/04

Fredag

d. 11/04

Lørdag

d. 12/04

Søndag

d. 13/04

Mandag

d. 21/04

Hold 1

Henning

Sørensen

23200495

Hold 2

Leif

Pedersen

20742356

Hold 3

Henning

Pedersen

65976886

Hold 4

Lars

Pedersen

22167641

Hold 5

Hans

Bach

23672621

Hold 6

Poul Erik

Hansen

30625910

Uden for

hold

Abelone Harmony Olga Legato Nina Swell Siesta Pjec

Amfritrite Susser Sonja II Skrubbe Orlik The Leine Neptun

Annika Golonga Dorthea Lena Fant Mugge Enjoy

Nord Dana Nanok Mollie Troll Jetka Colombine Next Level

Solito Stine Mileli Luna Dagmar Balou Hvip

Maybe Havkatten Lady Dasy Kimi Atlantis Lua Tabita

Havhexen Blue Snitten Rj 85 Johlai Woodstok Ryds 535

Pandora Ailos Raska Lady L Safir 26 Nicoline Buffer

Sirenen Tango Sonja Thetis Amarona Alice Amber II

Freja Celina Sofie Pusle Rikke Catho Nr. 1

Moonlight

Lady

Anna Teide Fåborg 20

Jan

Billa Bella

Donna

Fruens

Vilje

Lione Liv Aurora Svanen

Traktorfører

Ulrik

Freisleben

29630918

Traktorfører

Ove

Pedersen

24962569

Traktorfører

Svend Åge

Kramer

26728723

Traktorfører

Per

Hellesen

25681343

Traktorfører

Birger

Westergaard

66152969

Traktorfører

Rene

Funke

23608586

Holdene starter kl. 8.00. Har du reparationer på din båd og ikke kan blive færdig til

tiden.

Så husk at give din holdleder/traktorfører besked. (Båden skal måske flyttes.)

Husk at rydde op på pladsen efter isætning af din båd, samt mærke dit stativ og

bukke med navn så havnefogeden kan finde det til efteråret.

MVH

Havnefogeden

Bjarne Rasch

Page 5: Klubnyt marts 2014

5

Generalforsamling Odense Sejlklub afholdt den ordinære generalforsamling søndag den 16. februar 2014 i klubhuset. Formanden bød velkommen til generalforsamlingen. Ove Petersen, der blev valgt som dirigent, kunne konstatere, at generalforsamlingen var rettidigt varslet i henhold til klubbens vedtægter. Inden formandens beretning mindedes forsamlingen Allan Lonsdale, der er afgået ved døden siden generalforsamlingen sidste år. Æret være hans minde. Formanden Ove Thode Sørensen aflagde følgende beretning: Det er nu tiden for vores ordinære generalforsamling, hvor jeg nu vil fremtrække hovedpunkterne af de begivenheder der har været siden sidste generalforsamling. Det vi nok husker tydeligst er efterårets 2 storme, med efterfølgende højvande, som medførte skader på værkstedsbygning og Korshavnbro. Mere om dette senere. Ifølge vedtægternes §16 punkt 2, skal jeg komme med beretning fra

Ordinær opkrævning af havneleje/kontingent: Af praktiske årsager udsendes opkrævning i løbet af marts måned til betaling 1.april. Til efteråret udsendes den ordinære opkrævning i løbet af september til betaling 1.oktober. Nye medlemmer og sejlerskoleelever opkræves via særskilt email-faktura med anden forfaldsdato. Jeg beklager, at jeg ikke har sendt besked ud på forhånd. Jeg vil sige tak for alle de bekymrede tanker for klubben, som dette har sat i gang. Det er rigtig positivt, at så mange har savnet opkrævningen en måned tidligere. Hilsen Tom V. Kaspersen, kasserer

Page 6: Klubnyt marts 2014

6

bestyrelsen om klubbens virksomhed i det forløbne år. Det vil jeg tillade mig ikke helt at overholde, idet udvalgsformændene imod dagsordnens punkter som vanligt aflægger beretning fra deres område. Det kan blive en gentagelse af min beretning. Så dette punkt kan måske med fordel senere ændres i vedtægterne, så formalia er i orden. Jeg håber på forståelse for det. En vigtig ting for mig som ny formand, har været sammen med kassereren, at gøre klubbens økonomi mere gennemskuelig, og sikre mig at kerneklubben, det vil sige seniorafdeling og ungdomsafdeling, kan bære sig selv økonomisk. Det være sig uden hjælp fra Korshavn, sejlerskole og cafe, som har deres egen økonomi. Som et nyt tiltag i år, har de af vore medlemmer som har opgivet en e-mailadresse, modtaget besked om hvordan 2013 regnskabet kunne ses på klubbens hjemmeside inden generalforsamlingen. Resultatet af regnskabet vil kassereren præsenterer senere. Jeg kan afsløre at det ikke giver anledning til kontingentforhøjelse, men at bådejernes betaling til Institutionen ikke dækker klubbens udgift til samme. En bådplads på 3,5 meter i bredden vil derfor få en stigning på 151 kr. om året. Jeg vil kraftigt opfordre de af medlemmerne som endnu ikke har opgivet en e-mailadresse til kassereren om snarest at gøre det. I lighed med de offentlige myndigheder, vil Odense Sejlklub fremover også benytte de nye onlinesystemer til kommunikation med medlemmerne. Klubhuset har i vintersæsonen været flittigt benyttet. Det være sig ungdomsafdelingen, sejlerskolen, festudvalget, fællesspisninger, bankospil, pigerne og private arrangementer. Det er rigtig dejligt at der arrangeres mange fælles sammenkomster uden bestyrelsens indblanding. I år kan både C-holdet og festudvalget glæde sig over overskuddet fra Helle og Finns suppespisning. Jeg vil gerne takke alle frivillige arrangører, og ikke mindst Jette Freisleben som festkoordinator, for deres indsats af forskellig social art. Det er ligeledes glædeligt at det blev muligt at få nyt tag på klubhuset. En aktiv sponsorsøgning af Carsten Møller Sørensen gjorde det muligt, så klubbens egenbetaling blev minimal. En stor tak for donationerne til: Fondet til Fynske Kulturminders Bevaring Bygningsbevaringsfonden 1975 Fionia Fond

Page 7: Klubnyt marts 2014

7

Odense Kommune – Fritidsafdelingen Ifølge klubbens strategiske fundament, som blev lavet i 2010, var det nye tag et ønske i 2016, så det blev realiseret 2 år før. Rigtig flot. Når nu vi er i gang med klubhuset, har Odense Kommune ekstraordinært bevilliget kr. 215.000, til renovering og isolering af husets gulv. Det arbejde påbegyndes umiddelbart efter generalforsamlingen. Til dette projekt bliver der også en mindre egenbetaling, som vi må finde i klubbens egenkapital. Vi tror dog at besparelse i varmeudgift vil retfærdiggøre investeringen. Stormen ”Bodil” var hård ved Korsøre og Korshavnbroen. Det vil Henning komme nærmere ind på i Korshavnbroens beretning. Men det gik også ud over taget på den gamle værksteds og spilskursbygning. I klubbens strategiske fundament, står bygningen til nedrivning i 2014. I forbindelse med stormskaden, forhandler vi i øjeblikket med Codan om udbetaling af skadeserstatning til fordel for nedrivning. Formanden kunne i øvrigt meddele det sidste nye fra forhandlingerne med Codan, der resulterer i, at Codan udbetaler 15.000 kr. til nedrivning af bygningen. Udgift til forsikring er en stor post i klubbens regnskab. Vi har for nylig entreret med en uvildig forsikringsmægler, med det formål at nedbringe forsikringsbetalingen, samt at sikre vi har den rigtige forsikringsdækning. Det er ikke ulykker og skader det hele. Sommerens gode vejr bragte mange gæstesejlere til Korshavn. Mange gæstesejlere er lig med kroner i kassen. Den første sæson med betalingsautomat har været en succes. Godt 1100 sejlere fra 12 lande var i kontakt med betalingsautomaten. Stor tak til de medlemmer som kontrollerede at gæstesejlerne huskede at betale. Kommunikationen med klubbens medlemmer foregår gennem bladet KLUBNYT, klubbens hjemmeside og facebook. Alt sammen designet, redigeret og kontrolleret af mig som formand. Det er tæt på at kunne sammenlignes med ”styret i Nordkorea”, hvilket ikke hensigtsmæssigt. Ikke fordi jeg er træt af disse opgaver, men var der et medlem som havde lyst og kompetencer til at tage over, ville det være mere rigtigt. Tænk over det. Stigende udgifter til porto og trykning af Klubnyt, sammen med manglende annoncører og bortfald af tilskud fra Kulturstyrelsen, tvinger os til at distribuere Klubnyt på en anden måde. Bestyrelsen har vedtaget at Klubnyt distribueres digitalt fra august måned. Vil man stadig have et trykt eksemplar kan det hentes her i klubhuset. Det er derfor vigtigt at alle oplyser en e-mailadresse til kassereren. Alle vil dog fortsat have adgang til Klubnyt via hjemmesiden odensesejlklub.dk. I seneste nr. af Klubnyt kan man læse at Dansk Sejlunion og Codans

Page 8: Klubnyt marts 2014

8

forsikringsaftale ophørte ved årsskiftet, og der hermed ikke mere eksisterer en kollektiv bådansvarsforsikring i DS regi. Jeg har kontaktet Codan for at høre om ansvarsforsikringerne ikke var gyldige mere. Svaret fra Codan var, at alle fortsat er forsikrede, men der ikke kan tegnes nye forsikringer i den gamle aftale. En ny forsikringsaftale i DS regi er undervejs, men her skal den enkelte bådejer selv kontakte DS hvis man ønsker en bådforsikring. Jeg skal her gøre opmærksom på, at det er et krav i Odense Sejlklub at bådejerne har en ansvarsforsikring. Hvordan vi vil kontrollere det, har bestyrelsen endnu ikke taget bestemmelse om. I 2013 udløb certifiseringen af sejlerskolen. Certifiseringsreglerne i Dansk Sejlunion stod for en omstrukturering, som gjorde at en fornyelse ikke kunne efterkommes. John har dog fået en midlertidig forlængelse, som gælder indtil 2015, eller når ny procedure fremkommer. Sejlerskolen er i snart færdig med vinterens navigationsundervisning, efter en god sommersæson i folkebådene. Der skal her lyde en stor tak til alle som yder et frivilligt arbejde i sejlerskolen. Desværre modtager ikke alle bestyrelsesmedlemmer genvalg, da Svend Jensen ønsker at træde ud af bestyrelsen. Æresmedlem Svend Jensen har efter 15 år som kasserer, det seneste år som klubhusudvalgsformand, grundet sygdom ønsket at træde ud af bestyrelsen. Før det, har Svend været formand, næstformand, kapsejladsudvalgsformand, og mange år en af drivkræfterne bag Fyn Rundt. Jeg kan slet ikke nævne alt det, som Svend har gjort for klubben. Svends klubhusarbejde er videreført af Ulrik Freisleben. Ungdomsafdelingens leder Jonas Hansen, er på valg, og har været annonceret som ikke modtager af genvalg, grundet hans stigende arbejdspres i sin virksomhed. Det har ikke været muligt for bestyrelsen at udpege en ny ungdomsafdelingsleder. Det vil være trist hvis klubben ikke har en ungdomsafdeling, både for de 17 unge mennesker der er i afdelingen, og Odense Sejlklubs omdømme i kommunalt regi. Derfor har Jonas indvilliget i at fortsætte som bestyrelsesmedlem, med en koordinerende rolle til ungdomsafdelingen. For at ungdomsafdelingen kan fortsætte, skal der findes en person som vil være ankermand/dame for ungdommen. En sådan søges fundet på et møde den 24. februar i forældrekredsen. Lykkedes det ikke, ser fremtiden mørk ud for ungdomsafdelingen. Den første onsdag i vintermånederne mødes 16-18 arbejdsvillige pensionister til morgenkaffe. Det er vores utrættelige C-hold, som sørger for at holde Institutionens og klubbens arbejdsopgaver fra døren. En stor tak for udført arbejde, og en stor tak til Poul Erik for godt lederskab. Desværre ønsker Poul Erik ikke at være sjakbajs mere, men han er hjertelig velkommen som menig arbejdskraft. Inden afslutningen af beretningen blev klubbens aktuelle medlemstal oplyst.

Page 9: Klubnyt marts 2014

9

Vi har…….. 81 Fartøjer 4 Æresmedlemmer

107 Seniorer – heraf 16 sejlerskoleelever 56 Familiemedlemmer 56 Pensionister 27 Pensionister med båd

6 Juniorer 11 Optimister 0 Forældresejlere

I alt 246 medlemmer. En stigning på 7 medlemmer og et fald på 3 både. NB! Totale medlemstal kan ikke lægges sammen, da f.eks. en optimist også kan være familiemedlem. Hermed sagde formanden tak for ordet. Klubbens regnskaber for 2013 Hovedregnskabet, køkkenregnskabet og Korshavnbroens regnskab blev forelagt af kasserer Tom V. Kaspersen. Alle regnskaber blev godkendt. Kontingent og takster for 2013 Bestyrelsen foreslog uændrede kontingenter, men en forhøjelse af havneleje til Lystbådehavnen Stige Ø for den administrative pæleafstand med 43 kr. pr. meter pr. år. Havnelejen vil hermed blive på 1.150 kr. pr. meter pr. år. Derudover må vi viderebringe stigningen fra Codan med 10 kr. pr. år. Den kollektive ansvarsforsikring beløber sig hermed til 225 kr. pr. år. Forslaget blev vedtaget. Fremlæggelse af foreløbigt budget for indeværende år Kasserer Tom V. Kaspersen fremlagde budgetter for klubben, køkkenet og Korshavnbroen. Der var ingen indsigelser mod budgetterne. Valg til bestyrelsen Kasserer: Tom V. Kaspersen blev genvalgt. Øvrig bestyrelse: Ulrik Freisleben, Bjarne Karsten Rasch og Jonas Hansen blev genvalgt. René Fucke blev nyvalgt.

Page 10: Klubnyt marts 2014

10

Suppleanter Lars Johansen og Leif Petersen blev nyvalgt. Valg til Lystbådehavnen Stige Ø’s repræsentantskab Niels Chr. Krustrup Nielsen og Leif Petersen blev genvalgt. Bjarne Karsten Rasch blev nyvalgt. Valg af revisor Annelise Sørensen blev genvalgt. Indkomne forslag Der var ikke indkommet forslag. Drøftelse af planer for klubbens virksomhed. Havneudvalg ved Bjarne Rasch Det er så min første beretning i OS. Dermed er det første år gået, og ser jeg tilbage mener jeg faktisk, det er gået meget godt, men det tilkommer jo ikke mig at bedømme det. Hvis der imod al forventning skulle være en enkelt, der er utilfreds med min måde at ordne tingene på, eller der er en der har en god ide, det kunne eksempelvis være om optagning eller søsætning, så vil jeg selvfølgelig gerne have besked. Stormen Bodil og vinteren ser indtil nu ud til at have været mild mod vores havn, ingen større skader. C-holdet har jo været på havnen igennem hele vinteren, så alle småting er jo repareret efterhånden, som det er opstået. En rigtig stor tak til dem. Elforsyningen på broerne har stået under vand, så det skal også laves, men det forventer jeg er ordnet inden bådene kommer i vandet. Planer for søsætning 2014 er sendt ud med klubbladet og hængt op på opslagstavlerne, og så håber jeg, at vejret arter sig, så alle kan blive færdige med deres båd og søsætningen kan køre nogenlunde efter planen, så vi ikke skal flytte for meget rundt med bådene. Husk efter søsætning at få mærket jeres stativ eller bukke med navn, og få bådstativerne ordnet så det er nemt at stable væk. Inden for meget nær fremtid håber vi på at få renset vores havn op og derved få en dybde i det meste af havnen på ca. 2,5 m. Skulle der så i den anledning være nogen, der har lyst til at flytte til en anden plads eller tættere på land så kontakt mig, så vi kan se på, hvilke pladser der er ledige.

Page 11: Klubnyt marts 2014

11

I forbindelse med renovering af gulvene i vores klubhus vil alle vores stole og borde blive placeret i masteskuret. Jeg håber ikke, at det kommer til at give for mange gener. Husk inden sejlsæsonen rigtig begynder at hente en ny klubstander og stander fra DS samt mærke til frihavnsordningen. Til nye bådejere - husk at påføre navn og hjemmehavn. Slut herfra og god sejlsæson til alle. Kommentar fra forsamlingen:

Det er rart at komme ind i en havn, hvor man se, hvor store pladserne er. Kan det lade sig gøre, at få sat mål på vores pladser ?

Svar fra havnefoged Bjarne Rasch: Vil gerne se på det. Klubhusudvalg ved Ulrik Freisleben – oplæst af Lars Johansen På generalforsamlingen i 2013 kunne jeg, takket være Carsten Møller Sørensens gode arbejde med at søge fondsmidler til renovering af vores klubhus, fortælle, at vi var i stand til at igangsætte arbejdet med udskiftningen af klubhusets tag. Som alle kan se, er arbejdet nu tilendebragt og vi har fået et smukt og vandtæt nyt tag. Under nedtagningen af det gamle tag blev det meget tydeligt, at det var ved at være sidste udkald, hvis ikke selve huset skulle få omfattende skader, så selv om formanden allerede har nævnt det, skal der også fra klubhusudvalget lyde en stor tak til dem, der har ydet økonomisk hjælp til projektet. Fondet til Fynske Kulturminders Bevaring. Bygningsbevaringsfonden af 1975. Fionia Fond. Odense Kommune, Børn og Ungeforvaltningen. Der skal også lyde en tak til: Kvalitetstømrerne ApS og Fynbo VVS for godt udført arbejde, og ikke mindst til alle de klubmedlemmer der har været behjælpelige med malerarbejde, oprydning og meget mere. Vores næste store renoveringsprojekt er et nyt isoleret gulv i klubhuset, hvilket er blevet muligt med et ekstraordinært tilskud fra Odense kommune. Dette arbejde igangsættes om få dage, og vil blive udført af LH Gulve, som skal bruge ca. seks uger til det. Selvfølgelig vil det være til ulempe for medlemmerne, når klubhuset ikke kan bruges i den periode, men vi håber på

Page 12: Klubnyt marts 2014

12

jeres forståelse og hjælp til at få det hele til at glide så let som muligt. Festudvalg ved Jette Freisleben – oplæst af Annalise Jørgensen Det forgangne års arrangementer har været begrænset til de helt faste ”festtraditioner” her i Odense Sejlklub, nemlig: Standerhejsningsfesten, som forløb på traditionel vis, med musisk underholdning ved John Syberg. Klubbens fødselsdag med en sidste eskadresejlads ind til Odense Havn. Vi får jo nok ikke Odins Bro til at åbne, kun for at lade os passere; så det var en nostalgisk dag for de fleste. Arrangementet var i øvrigt blevet flyttet et par dage, for at det kunne falde sammen med, at Dansk Sejlunion havde 100 års jubilæum. Efter sejladsen var der kaffe og kage i klubhuset, som var næsten fyldt, da vores naboklubber også var indbudt til at deltage. Sankthansaften blev afholdt med et fælles grill-arrangement. Afriggerfesten, hvor John Syberg blev afløst af en jukeboks, som de fleste heldigvis tog godt imod. Dette tiltag var til dels for at prøve noget nyt, men helt sikkert også for at spare klubben for en stor udgift. Det lykkedes da også at få afholdt en fest uden udgift for klubben. Årets sidste arrangement blev bankospillet, som i god ro og orden, samt fin stemning (har jeg hørt), blev arrangeret og afviklet af Gert og Per. Tak for det! Så er vi nået til 2014 – og årets første fest bliver traditionen tro standerhejsningsfesten, der er lørdag den 3. maj. Ved denne fest vil musikken igen blive leveret af en jukeboks og dansegulvet er til den tid funklende nyt. Mere om denne fest i april måneds Klubnyt. Klubbens fødselsdag den 15. juni, bliver jo i år uden den traditionelle eskadresejlads, så har nogle et forslag til en ny tradition, er I meget velkomne til at kontakte mig. Hvis ikke andre forslag indkommer, vil der som vanligt blive budt på kaffe og kage i klubhuset. Sankthansaften er som altid den 23. juni og falder i år på en mandag. Det vil være meget dejligt om nogen kunne tænke sig at arrangere denne aften, giv mig et praj. Afriggerfesten er i år lørdag den 1. november. Så er bådene igen på land efter en forhåbentlig herlig sejlersæson, men der er heldigvis længe til. Også denne aften vil det være dejligt om nogen vil melde sig til at arrangere festen. Jeg er

Page 13: Klubnyt marts 2014

13

desværre selv forhindret i at stå for festen og deltage i den. Jeg vil slutte med, som Ove allerede gentagne gange har opfordret klubbens medlemmer til: Hold jer ikke tilbage, hvis I har nye ideer til andre/nye arrangementer. Kommentarer fra forsamlingen:

Formanden mente, at der måske kan arrangeres en sejlads til broen den 15. juni, som jo er den officielle åbningsdag. Vil se på det, når vi ved mere om, hvad der skal foregå.

John Christensen gjorde opmærksom på, at vejen ud til Stige Ø vil blive spærret den 14. juni p.g.a. et løbsarrangement over broen og ud til øen.

John er også stemt for, at vi skal markere os den 15. juni for at vise, at vi stadig er her.

Korshavnbroudvalg ved Henning Sørensen Som formanden nævnte i sin beretning var sommeren 2013 jo ikke så værst endda og dermed har den selvfølgelig haft stor betydning for omsætningen på Korshavnbroen med mange besøgende gæstesejlere specielt fra midten af juni til midten af august. Betalingsautomaten har som nævnt været i brug hele sæsonen fra 1. april til 30. september med et meget tilfredsstillende resultat, hvilket kan ses af indtægt fra automat i regnskabet. Helt nøjagtigt har automaten registreret 1123 transaktioner i sæsonen. Dertil kommer der en 20-25 gæstesejlere, der ikke har haft et brugbart kreditkort, som har brugt muligheden for at udfylde et besøgskort, og så senere betale via bankoverførsel. Automaten havde en periode med et problem, hvor den godt nok udskrev billet, men manglede udskrivning af kvittering. Vor leverandør var ikke rigtig i stand til at løse problemet. Men Ulriks snilde tankegang løste glædeligvis problemet. Heldigvis er de fleste gæstesejlere ærlige og betaler, men der er desværre nogle enkelte gæstesejlere, der ikke af sig selv kan finde frem til at benytte betalingsautomaten. Det betyder så, at jeg fortsat vil appellere til, at vi i fællesskab hjælpes med, på en pæn måde, at erindre manglende betalere om at benytte automaten. Som det nok er alle bevidst, har efterårets 2 orkaner og ekstremt højvande haft store konsekvenser langs de danske kyster. Korshavn er som beskrevet i Klubnyt heller ikke gået ram forbi.

Page 14: Klubnyt marts 2014

14

Ikke så meget efter oktoberorkanen, hvor der ikke skete skader på broen, men vi fik via bådføreren på Lodsbåden information om, at den røde sideafmærkning ved indsejlingen til Korshavn var væltet om på 45 grader. Men den længerevarende decemberorkan ”Bodil” med det ekstreme højvande lavede voldsomt om på Korsøre tange samt på broens landfæste, el-standere på løberen blev oversvømmet og rækværk ved vort vindlæ blev trukket op. Godt at vi har betalingsautomaten afmonteret her i vintermånederne. Igen fik vi melding via bådføreren på Lodsbåden, at den røde pæl nu var forsvundet, men observeret drevet i land på en sandbanke ved Mejlø. Vi tog op for at lokalisere pælens placering og undersøge muligheden for at bjerge den til genbrug, men var så heldig at finde pælen fortøjet til vor flydebro. Det viste sig, at en lokalboende havde slæbt den fra Mejlø og over til vor bro. Så stor tak for det. Det viste sig også senere at hovedstrømkablet, som går op i en box i elskabet var kortsluttet pga. højvande. Hvor meget stormen med tilsanding i området har ændret på dybdeforholdene ved broen og indsejlingen dertil, er svært at sige noget om. Den oplevelse har vi til gode, når vi begynder at sejle derop igen. Med den frost vi indtil nu har haft, har der kun været behov for at starte afisningsanlægget op i 5 dage. Førnævnte giver så fremadrettede planer for Korshavnbroen: Den røde pæl, som jo er et stålrør, skal forlænges med på-svejsning af ekstra 4 m og på ny nedrammes på sin position. Pælen er her i tirsdags med hjælp fra Poul Erik, Leif og Ove blevet forlænget og anbragt ved flydebroen, klar til nedramning igen. Nedramning sker i nær fremtid med hjælp fra entreprenøren Vestafjord, som tidligere har slået den væltede pæl. Al teknik i el-standere på løberen skal udskiftes. Rækværk skal sættes på plads igen, med eventuel reparation. Den inderste del af landfæstet vil vi forsøge at vibrere ned til vandret igen med hjælp fra en pladevibrator. Vi bliver også nødt til at gøre noget ved tilkørselsforholdene til broen. Pga. den høje stenvold stormen har lagt op, er nedkørslen fra den ”nye” kørevej på stranden meget blød og kun mulig at køre nedad på. Den skal funderes med nogle større sten, så der bliver fast underlag. Vi satser på at broen skal gøres åbningsklar med el og vand, samt montage af betalingsautomat i begyndelsen af april måned.

Page 15: Klubnyt marts 2014

15

Nogen af jer har måske læst i avisen, at Kerteminde Kommune har bevilget et beløb på ca. 150.000,00 kr., som de offentlige toiletter vil blive moderniseret for til den kommende sæson. Det bliver spændende at se, hvor meget renovering der kan ske for det nævnte beløb. Brugerkoncept for servicecykler med nøgler låst inde i materialeaflukket fungerer efter alles tilfredshed, så tak til Torben ”Fant” for vedligeholdelse af servicecykler. Vi har indsendt en ansøgning til Tryg-fonden om en Hjertestarter til placering ved vor bro i Korshavn. Tryg-fonden behandler ansøgninger 2 gange årligt, nemlig 1. marts og 1. september, så nu må vi se om vi kan komme i betragtning. De foregående år har Korshavnbroen deltaget i Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling i naturen. Det vil vi igen deltage i med indsamling af affald på Korsøre tange. Datoen foreligger ikke endnu, men det bliver sandsynligvis lørdag den 19. april fra kl. 10.00 – 12.00. Så hvis nogen af jer skulle være i Korshavn denne dag, er man velkommen til at give en hånd med. Havnetakster i den kommende sæson for medlemmer af klubben, samt gæstesejlere, vil som vi hørte fra kassereren være uforandret og de samme som sidste år. De kan i øvrigt ses på klubbens hjemmeside. Med dette håber jeg, at alle der gav en hjælpende hånd med i Korshavn sidste år vil gentage dette igen i år. Så herfra ønskes en rigtig god sæson. Lystbådehavnen Stige Ø ved Lars Johansen Da repræsentantskabet i Institutionen var samlet sidste år, fik forretningsudvalget tilladelse til at opføre en ny bro (kreditkajen). Dette har vi imidlertid droppet, da vi har fået mulighed for at oprense hele havnen. Oprensning af havnen starter ifølge Odense Havn og Svendborg Uddybning den 1. april 2014, og vil være tilendebragt før påske. Denne oprensning bliver en meget stor post på Institutionens budget, og derfor må vi vente til vi har opsparet kapital nok til nye broer. Vi vil selvfølgelig også søge diverse fonde om midler. En del af Os´s medlemmer er startet på renovering af Institutionens ophalervogn, da det var blevet tid for en større

Page 16: Klubnyt marts 2014

16

gennemgang. Vi er næsten færdige med projektet. Derefter vil traktoren også få en lignende gennemgang, så vi forhåbentlig har mulighed for at fortsætte uden forhøjelser af havnepengene til Institutionen. Poul Erik har valgt at stoppe som Institutionens havnefoged samt som tovholder for C – holdet. Som tovholder for C – holdet har undertegnede tilbudt at fortsætte Poul Erik´s C – hold i samme spor. Stor tak til Poul Erik samt hans C – hold, ellers ville kassen i Institutionen nok være mere slunken. C – holdet holder afslutning den 2. april 2014 med æggekage + tilbehør i klubhuset kl. 12.00. Onde tunger har oplyst, at dette også vil være en arbejdsdag, som starter kl. 9.00 med den sædvanlige morgenmad. Jeg skal ikke belaste forsamlingen med mere, men blot oplyse, at eksisterende broer vil blive repareret i nødvendig omfang. Kommentarer fra forsamlingen:

Der blev spurgt, om man kan komme i vandet som planlagt den 1. april. Svar: Havnefoged Bjarne Rasch meddelte, at man beholder planen, og må så flytte rundt efter forholdene.

Et andet medlem ville gerne vide, om der også bliver oprenset mellem pælene.

Svar: Formanden for Institutionen Lars Johansen kunne bekræfte, at oprensningen vil blive foretaget i hele havnen. Ungdomsafdelingen ved Jonas Hansen Det forgangne år, 2013, var endnu et meget anderledes år i Ungdomsafdelingen, og ikke mindst i min tid ved roret som ungdomsleder. Vi kan se tilbage på 2013, et år hvor vi både havde mange positive oplevelser, men desværre også havde nogle ting, som ikke gik som planlagt. Her tænker jeg først og fremmest på den første halvdel af sæsonen, hvor vi desværre var nødsaget til at aflyse årets Korshavnstævne pga. manglende deltagerantal – en tendens som desværre er set i andre klubber i løbet af 2013. Det var derfor med en reduceret optimisme, at vi gik på sommerferie. Dette viste sig dog tvært imod at være uden grund, for straks efter sommerferien meldte der sig flere nye sejlere på banen, som ville prøve at sejle optimistjolle. Det viste sig faktisk, at de fleste af disse sejlere havde sejlererfaring, og ligeledes forældrene, hvoraf flere af dem selv har båd. Dette har medført, at vi gennem den sidste del af sæsonen har fået en rigtig god flok nye sejlere og forældre,

Page 17: Klubnyt marts 2014

17

som stadig hænger ved. Det skal endda nævnes, at vi har fået endnu to nye sejlere ved teoristart i januar måned. Ved en hurtig sammentælling er vi derved oppe på 6 nye sejlere, som vel og mærket hænger ved. Som nævnt tidligere, startede vi op for vinterteori i januar måned, som afholdes hver mandag, indtil vi når påske. Ind imellem dette, har vi netop haft en rigtig god og sjov hyggeweekend, sammen med sejlklubben Egensedybet, hvor vi igen i år var her i klubben. Til denne weekend var vi samlet 17 sejlere, jeg selv samt et par forældre – dette var endda nogle af de nye forældre – rigtig positivt at se! Endvidere skal vi selvfølgelig også en tur i svømmehallen, så de nye sejlere kan aflægge svømmeprøve samt lave kæntringsøvelser i optimistjollen. Jeg har siddet på posten som ungdomsleder i nu 6 år, hvor jeg har haft rigtig mange gode oplevelser. Jeg har desværre måttet sande, at det er svært at få tid til at løse alle opgaver, i det omfang jeg gerne vil, når jeg samtidig har utrolig travlt med arbejde. Jeg har derfor, i 2013, meddelt at jeg ikke ønsker at fortsætte som Ungdomsleder, og har derfor ledt efter en erstatning til posten, hvilket jeg ikke har haft held med. Jeg så mig derfor nødsaget til at informere sejlerne og forældre om, at vi snart stod i en situation, hvor ungdomsafdelingens fremtid var usikker. Jeg må tilstå at jeg havde meget svært ved at se en løsning, hvortil jeg hurtigt blev klogere. Inden jeg havde set mig om, havde en flok forældre næsten koordineret de forskellige poster indbyrdes, og ved et møde med forældrene i mandags, faldt de fleste brikker på plads. Dette er endt ud i, at vi nu har et lederteam, hvor mange af de daglige opgaver nu vil blive varetaget af forældre. Hertil skal det bestemt nævnes, at mange af disse er nye forældre. Af nye tiltag kan jeg nævne at vi nu har fået et sponsorudvalg samt en sikkerhedsansvarlig, som sikre at vi opfylder de gældende krav m.m. Alt dette suppleres af en flok trænere, som kom tilbage fra efterskole i sommer, og som nu varetager undervisningen af sejlerne til topkarakter! Disse trænere gør en rigtig stor indsats – både i form af en god kontakt til sejlerne, men absolut også når det gælder planlægning af selve undervisningen. Disse trænere fortjener stor ros! Trods nogle år, hvor Ungdomsafdelingen har været på et minimum, mener jeg nu, at vi er på den helt rette kurs – vi er på vej fremad! Dette skyldes udelukkende den opbakning og sammenhold, som vi har i klubben, og hertil vil jeg endnu en gang nævne indsatsen fra vores forældregruppe, som virkelig har givet os en fantastisk start på sæsonen 2014! Kommentar fra forsamlingen:

Formanden udtrykte, at det var meget glædeligt, at der var lavet en ny struktur, så ungdomsafdelingen kan køre videre. Dejligt med en

Page 18: Klubnyt marts 2014

18

fremtid. Tak for det. Sejlerskolen ved John Christensen Beretningen dækker sejlsæson 2013, og vintersæson 2013/2014, samt planer for sejlsæson 2014. Sammen med 2. årseleverne, fik Ove Petersen og Hans Bach igen sat bådene i fin sejlmæssig stand STOR TAK til Ove og Hans. Vi startede sæsonen med 2 nye instruktører, Torben Lund, med stor sejlererfaring og undervisningserfaring fra Juniorafdelingen, og Mie Thorborg Pedersen, der trods sin unge alder har masser af sejlerfaring fra Legato, Ungdomsafdelingen og ”de store have”. Mie deltog i DS´s Sejlerskole-seminar i marts, og begge har været et frisk pust og en gevinst for instruktørholdet. TAK for jeres indsats, og tilsagn om at fortsætte. Traditionen tro indledte vi sæsonen i uge 18, og de første gange med sejladser på kanalen, hvorefter bådene sejlede til Korshavn i uge 20. Bådene returnerede til havnen igen i uge 27, hvor de blev rengjort og klargjort for småreparationer, og de var klar til Korshavn igen i uge 32. Udover øvelsessejladser har der været sejlet af tidligere elever og medlemmer fra Ungdomsafdelingen, samt et vellykket Klubmesterskab sidst i august. Vi håber bådene vil blive brugt endnu mere i 2014, hvor der tages initiativ til tættere kontakt med tidligere elever. Transportsejladserne til og fra Korshavn er en spændende afprøvning af tursejladsen, og hertil kommer Natsejladsen i farvandet nord for Fyn, som en virkelig stor gevinst for eleverne. Der skal derfor lyde en STOR TAK til de bådejere, som stiller ”skiv” og tid til rådighed for denne oplevelse. Natsejladsen giver, udover sejloplevelsen, også eleverne et positivt indtryk af sammenholdet og hjælpsomheden i O.S. Vi satser på, at I bådejere, syntes det var værd at bruge tid på, og Hans vil kontakte jer i løbet af sommeren, så vi kan sejle igen, den 5. og 6. september 2014. Sejlsæsonen sluttede med praktisk prøve/Duelighedsbevis, den 21. september i Korshavn, og igen blev det med Henning Wind-Hansen, Kerteminde, som censor. 5 elever gik op til prøven og bestod, og takket være stor velvillighed fra Kerteminde Sejlklubs Sejlerskole og Henning , fik endnu en elev, som var forhindret på datoen, mulighed for at aflægge prøven i H-båd i Kerteminde,

Page 19: Klubnyt marts 2014

19

så stort tillykke med Duelighedsbeviset til alle 6. 9 elever fortsatte på vinterundervisningen, og sejler igen i 2014, det samme gør en elev, som er startet på Søfartsskolen. Med 10 2. årselever, har vi mulighed for at optage 8 nye elever, og p.t. er der tilmeldt 4. Vinterundervisningen startede den 30. september, og foruden de 9 elever, deltager yderligere et medlem fra Assens Sejlklub, hans kone var blandt de 6, som lige har bestået Duelighedsprøven, og senest er et medlem fra Sejl- og Motorbådsklubben FREM, også kommet med. Hans Bach og Jørgen Fischer har således ”fuldt hold”, og der skal lyde en STOR TAK, til Hans og Jørgen, for deres store arbejde, også TAK til Andreas Kuchler, som igen har taget sig tid til at komme forbi, og fortælle om de elektroniske navigationsmidler (igen bevis på den særlige ”OS ånd”). Undervisningen slutter med den teoretiske prøve den 3. marts 2014. I begyndelsen af året indgik vi aftale med bestyrelsen, så Sejlerskolen overtager det fulde økonomiske ansvar vedrørende bådene. Sejlerskolen dækker nu hele vedligeholdelsen, forsikringer og pladsleje. Herved friholdes Ungdomsafdelingen og klubben for disse omkostninger. Ved sejlerskolens start delte de 2 afdelinger omkostningerne 50/50, og klubben dækkede pladslejen. Vi synes det er en fair løsning, men det betyder også en meget stram økonomi, og det har da også betydet et mindre underskud, som dækkes af den opsparede egenkapital. Og vi vil nu se på muligheder for øgede midler, eventuelt via sponsorater, men også ved at øge aktiviteterne med udlån af bådene til OS medlemmer. Sejlerskolen er en væsentlig mulighed for at rekruttere nye medlemmer, og de 18 elever yder en væsentlig kontingentandel til klubben. Fra en tidligere elev, som har bibeholdt sit medlemskab, har vi modtaget en opfordring til at skabe aktiviteter, så vi bedre kan fastholde nye medlemmer. Det forslag vil vi følge op på i løbet af den nærmeste tid, bl.a. ved at kontakte tidligere elever og nye klubmedlemmer. Aktiviteterne skal bidrage til bedre modtagelse og integrering i klubben. Sejlerskolen blev certificeret i 2010, og da certificeringen dækkede en periode på 3 år, krævede det en ny godkendelse. I DS arbejdes der, sammen med Søfartsstyrelsen, på nye kriterier for uddannelse og certificering, og det bliver formentlig indført i løbet af 2014? Vi er løbende orienteret om de nye tiltag, som vi finder spændende, men vi kan ikke undvære en certificering, så derfor har vi været i kontakt med DS, som har været meget imødekommende og forstående, og vores certificering er

Page 20: Klubnyt marts 2014

20

godkendt til 2015. Instruktørerne har lagt planer for den nye sæson, så bådene klargøres i marts/april, og vi starter den nye sæson i uge 18. Der afholdes informationsmøde for nye elever, den 24. marts og den 14. april 2014. Selvom vi løbende modtager forespørgsler og også indmeldelser, vil vi igen søge omtale i Fyens Stiftstidende og Ugeaviserne, samt opslag på SDU og Erhvervsakademi Lillebælt. Udover øvelsessejladserne og Natsejladsen, den 5. og 6. september, vil vi forsøge at deltage i DS´s Sejlerskolecup i Kerteminde den 13. september, og den praktiske prøve er planlagt til den 12. september. TAK til instruktørerne for en stor indsats og et godt og positivt samarbejde. TAK til bestyrelsen for opbakningen, en særlig TAK til Ulrik Freisleben for at sikre os lokaler, mens klubhuset fornyes, og TAK til Ungdomsafdelingen for samarbejdet. Endnu engang Tak til jer bådejere, at I vil være en del af teamet. TAK for ordet, og jeg er, som sædvanlig, klar til at besvare spørgsmål. Eventuelt Der var ingen der ønskede ordet under dette punkt. Dirigenten takkede for god ro og orden, og formanden takkede Ove Petersen for at påtage sig hvervet som dirigent. Generalforsamlingen sluttede med et trefoldigt leve for Odense Sejlklub.

------------------------------------------------- Efterfølgende deltog mange medlemmer i fællesspisning med medbragt mad. Da frokosten var spist og den efterfølgende kaffe drukket, gik forsamlingen i gang med at tømme klubhuset for møbler og dække de forskellige skibsmodeller og andre rariteter over med plastik. Alle gardiner blev taget ned og lagt i beskyttende poser. Der var nu klar til at håndværkerne kan begynde at lægge et nyt gulv, der bliver godt isoleret. Vi er mange, der glæder os til at kunne holde varmen på fødderne om vinteren, og kassereren glæder sig nok til, at varmeudgiften falder.

Page 21: Klubnyt marts 2014

21

Rund fødselsdag 13. april Jette Poulsen 70 år

TILLYKKE

Gælder kun i forretningen på Skibhusvej 71, 5000 Odense C

Telefon: 66 12 38 30

Page 22: Klubnyt marts 2014

22

Klubhus: Østre Kanalvej 10, 5000 Odense C, tlf. 6590 4123 Klubbens postadresse: Musvågevej 30, 5210 Odense NV Klubbens postgiro: 910 5115 Klubbens e-mail: [email protected] Klubbens hjemmeside: www.odensesejlklub.dk

Klubbens organisation Formand Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail: [email protected] Næstformand / Klubhusforvaltning Ulrik Freisleben, Poppelvej 37, 5230 Odense M, tlf. 2963 0918 e-mail: [email protected] Kasserer Tom Vangsgaard Kaspersen, Ejby Kirkevej 28, 5220 Odense SØ tlf. 2374 9941, e-mail: [email protected] Sekretær Annalise Jørgensen, Anne Maries Allé 55, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3553 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Havn og plads Havnefoged for O.S. Bjarne Karsten Rasch, Lunden 11, 5320 Agedrup tlf. 6160 9750 e-mail: [email protected] Havnekontor e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Korshavnbroen Henning Sørensen, Dragebakken 32, 5250 Odense SV, tlf. 2320 0495 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / koordinator for ungdomsafdelingen Jonas Hansen, Søparken 109, 5260 Odense S, tlf. 2258 8385 e-mail: [email protected] Bestyrelsesmedlem / Fundraiser Carsten Møller Sørensen, Plantagevænget 3, 5462 Morud, tlf. 2137 6382 e-mail: [email protected]

Page 23: Klubnyt marts 2014

23

Bestyrelsesmedlem René Fucke, Violvænget 5A, 5856 Ryslinge, tlf. 2360 8586 e-mail: [email protected] Sejlerskoleleder John Christensen, Hesteskoen 28, 5250 Odense SV, tlf. 6617 3214, mobil 2926 9926 e-mail: [email protected] Klubhusvært Lis Hansen, Hammeren 87, 5320 Agedrup, tlf. 2259 5683 e-mail: [email protected] Formand for den selvejende institution Lystbådehavnen Stige Ø Lars Johansen, Valnøddevej 24, 5270 Odense N, tlf. 2346 5355 e-mail: [email protected] Udmeldelse af OS Lov § 6: Udmeldelse af klubben kan finde sted pr. 1. april eller 1. oktober. Skriftlig begæring herom må være kassereren i hænde senest 1. marts eller 1. september, og medlemmets kontingentforhold skal være bragt á jour. - - -

Klubnyt-redaktion : Ove Thode Sørensen, Musvågevej 30, 5210 Odense NV, tlf. 2336 4008 e-mail : [email protected] Deadline for modtagelse af indlæg til næste nr. er den 1. april 2014.

Page 24: Klubnyt marts 2014

24

Festlighederne ved den officielle åbning af Odins Bro, falder sammen med sejlklubbens 103 års fødselsdag. Det ville være oplagt at lave en eskadresejlads ind til broens festligheder. Mere om det senere.

På billederne ses prøvesving den 3. marts med broens vestlige broklap.