kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/...id=6087979&filename=vejbelysni… ·...

SAB - Vejbelysningsmateriel

Vejledning i brug af paradigmet (til skribent af et udbudsmateriale)For at gøre det nemmere og hurtigere for dig at formulere udbudsbetingelser har Vejdirektoratet udarbejdet udbudsparadigmer, som skal anvendes, når vi udbyder opgaver til rådgivere og entreprenører.

Hele vejledningen er en hjælp til dig og skal naturligvis fjernes, så den ikke optræder i det færdige dokument.

Det er afgørende, at vi meget præcist beskriver vores bestillinger, så det er klart og entydigt, hvad vi ønsker leveret. Ved at opbygge udbudsmaterialet efter en ensartet og genkendelig struktur gør vi hele udbuds-processen lettere både for dig som VD-medarbejder og for vores leverandører.

Paradigmerne tilpasses løbende i forbindelse med nye love, bekendtgørelser og standarder samt de erfaringer Vejdirektoratet indhenter, vores ønsker om rationalisering og meget mere.

DERFOR SKAL DU ALTID BRUGE PARADIGMER, NÅR DU UDARBEJDER UDBUD!

Du må IKKE hente et tidligere udbud og ”blot” tilpasse det, da det kan være blevet forældet i mellemtiden.For at gøre skriveprocessen lettest mulig for dig, er vejledningen en del af selve paradigmetekstens udseende. De forskellige farver, markeringer og parenteser betyder følgende:

Rød tekst er vejledning til dig. Den kan slettes, når du er klar til det. Den røde tekst SKAL senest fjernes i forbindelse med dokumentets færdiggørelse.

Sort tekst på hvid baggrund er standardtekst, der er gældende for alle entrepriser.Denne tekst må som udgangspunkt IKKE ændres eller slettes. Du skal dog fjerne den, hvis et afsnit eller en tekst overhovedet ikke er relevant for dit udbud.

Hvis et afsnit kun er relevant for enten fag-/hovedentrepriser eller totalentrepriser – større anlæg eller mindre anlæg, anføres dette med rød tekst ovenover afsnittet ”For totalentrepriser skal medtages nedenstående”.

Sort tekst med turkis skyggefarve er tekst, der skal tilpasses det konkrete projekt.

Teksten skal ENTEN medtages uændret hhv. fjernes ELLER konkretiseres for den konkrete opgave – se nedenstående forklaring af de to typer parenteser.

Det er vigtigt, at det er hele afsnit, der tildeles den turkis skyggefarve, for at lette redigeringen til sidst. Skyggen skal fremstå som en samlet blok og ikke som i dette afsnit, hvor det kun er linjerne, der er markeret. Hvis man kun giver enkelte ord eller sætninger skyggefarve, virker vejledningen i at fjerne skyggefarven ikke.

Det sikres, at man benytter den rigtige turkis farve ved at vælge typografien ”Turkis skyggefarve” – eller vælge præcis denne farve:

Den turkis skyggefarve beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Al skyggefarve fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

Ctrl+A (marker alt) -> væltet malebøtte (skygge) -> vælg ”ingen farve”.

[En hel tekstblok indrammet af firkantet parentes] betyder, at du udelukkende skal tage stilling til, om teksten skal med eller ej. Ordlyden indenfor parentesen må som udgangspunkt ikke ændres.

Den firkantede parentes beholdes frem til og med læsning og fjernes lige inden udbud. Alle parenteser fjernes i hele dokumentet på én gang ved at gøre følgende:

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2016 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter [ -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

Ctrl+A (marker alt) -> Erstat -> Søg efter ] -> erstat med (blankt felt) -> Erstat alle

En tekstblok <hvor en del af teksten er indrammet af en kantet parentes> betyder, at du SKAL skrive en opgavespecifik tekst her – fx et tidsrum.

Den kantede parentes benyttes også i links til internettet og kan derfor ikke fjernes som beskrevet ovenfor. De skal fjernes enkeltvis.

Hvis der er behov for at tilføje tekst, der ikke fremgår af paradigmet, SKAL denne tekst markeres med gul fremhævning i udkast til udbudsmateriale.

For at gøre arbejdet så let som muligt for dig og sikre et færdigt dokument uden fejl, bør du gå frem i denne rækkefølge:

1. Læs denne vejledning igennem hver gang, også selvom du mener, du kan huske, hvad der står. Skriv den eventuelt ud.

2. Lav ét samlet dokument – SBB – for alle dokumenter.

3. Aktiver ændringsfunktionen i Word og indstil den, så du ikke ser ændringerne, men kun det færdige dokument. Ændringerne kan altid kaldes frem, hvis du får brug for det.

4. Fjern de afsnit i dokumentet, der ikke er relevante for dit udbud.

5. Tag stilling til tekst med turkis skyggefarve – med enten [firkantede] eller <kantede> parenteser.

6. Tilføj tekst, hvis det er påkrævet. Marker den med gul tekstfremhævningsfarve.

7. Slet rød tekst, når du er sikker på, at vejledningen er forstået. Du kan kalde teksten frem igen, så længe du ikke har ”accepteret” ændringerne i Word.

8. Læs dokumentet omhyggeligt igennem. Hænger det hele sammen?

9. Først NÅR BÅDE DU OG DEN DOKUMENTANSVARLIGE er sikre på, at alt er korrekt og kan forstås entydigt af leverandøren, må du gå videre til punkt 9.

10. ”Accepter alle ændringer”, fjern de blå og gule markeringer og gør al tekst sort. Slå ændrings-funktionen fra.

Det røde skema nederst på siden bruges til dokumentstyring, som sker i flere trin: I forbindelse med godkendelse af et specifikt paradigme (fx Afvanding) skal skemaet udfyldes af den

dokumentansvarlige for dette, dvs. netværksejer eller afdelingsleder.

Skemaet slettes, når man udarbejder et projektspecifikt dokument.

Opdager du fejl i paradigmet eller har du forslag til forbedringer, så skal du kontakte den paradigme-ansvarlige enhed eller netværk. Ændringer skal godkendes iht.” Proceduren for Drift af udbudsparadigmer”.

GODKENDT ENHED/NETVÆRK TEMA PLANLAGT REVISION DOKUMENTNR. ADGANG

MIAN, 1. juli 2015 AD-PV-PRV / Vejudstyr Udbud og kontrahering December 2016 13/19291-1

[ ] Intern[ x ] Ekstern


Ændringslog for paradigmeSåfremt ændringslog for tidligere revisioner ønskes til gennemsyn kontaktes team vejudstyr.

I teksten er anvendt forkortelsen VRG = Vejreglernes paradigmer.

Dato Ændring Baggrund

25/4 2016 Dokument oprettet. Grundlag er kommende AAB - Vejbelysningsmateriel og SAB - Vejbelysningsmateriel for totalentreprise.

Ny skabelon

14/7 2016 Mindre ændringer og forbedringer indarbejdet

26/8 2016 Ændringer i afsnit vedr. elarbejder Engrosmodel på elmarkedet

29/9 2016 Tekst indarbejdet i ny skabelon. TE specifikke passuser tilføjet.

8/12 2016 Smårettelser indarbejdet Kommentarer fra CWR

17/1 2017 Afsnit om CE-mærkning af hvert element fjernet. Flyttet til selvstændigt dokument.

4/6 2017 Afsnit fra YB, der beskriver valg, fx overfladefarve og udformning, som ikke er relateret til lysteknisk eller elteknisk projektering er flyttet til SAB. I Fagentreprise er det bygherrerådgiver eller bygherre, der træffer disse valg. I totalentreprise er det bygherre. Valg kan være generelle eller områdespecifikke (mastespecifikke skal være i fagmodel). Krav til mast justeret. Definitioner tilføjet (tilt, orientering, hældningsvinkel)

Kommentarer fra CSLP

Side 4 af 45SAB - Vejbelysningsmateriel <Entreprisenummer>

SÆRLIGE ARBEJDSBESKRIVELSER (SAB)

Vejbelysningsmateriel

1 AlmentTekst med pink skygge er tekst fra AAB:2016, som skal slettes i paradigmet, når AAB:2016 udgives. Medtages indtil videre.Supplerende bestemmelser til AAB - Fælles for vejudstyr. AAB - Vejbelysningsmateriel udgår.

SAB - Vejbelysningsmateriel gælder for alt materiale, der anvendes i forbindelse med funktionel belysning af færdselsarealer.

SAB - Vejbelysningsmateriel understøtter ikke materiel, der anvendes i forbindelse med evakueringsbelysning, tavlebelysning, effektbelysning, wireophængt belysning eller belysning på høje master.

SAB - Vejbelysningsmateriel understøtter ikke armaturer med konventionelle lyskilder.

Tilbudsgiver er ansvarlig for at undgå krænkelser af tredjemands immaterielle rettigheder, herunder patenter, varemærker, design- og ophavsrettigheder.

1.1 Omfang

Ydelsen omfatter etablering af vejbelysning jf. projekt, herunder følgende aktiviteter:For totalentrepriser skal følgende liste medtages:[Hvis der indgår et vejbelysningsskab (nyt målepunkt) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer undtagen vejbelysningsskab(e), der leveres af bygherre og måler, der leveres af netselskabet]

Hvis der ikke indgår et vejbelysningsskab (tilslutning til eksisterende master) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer]

Udførelse, herunder gravearbejde og montering

Dokumentation af materialer og udførelsen]

For fag/hovedentrepriser skal følgende liste medtages:[

Valg af materialer, herunder beregning af lystekniske ydeevne for armaturer

Hvis der indgår et vejbelysningsskab (nyt målepunkt) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer undtagen vejbelysningsskab(e), der leveres af bygherre og måler, der leveres af netselskabet]

Hvis der ikke indgår et vejbelysningsskab (tilslutning til eksisterende master) anføres nedenstående.

[Levering af alle materialer]


Udførelse, herunder gravearbejde og montering

Dokumentation af materialer og udførelsen

1.2 Definitioner

Der henvises til figuren ”Definitioner” sidst i nærværende afsnit.

1.2.1 Arm

En demonterbar eller fast komponent til at fastholde et eller flere armaturer monteret i en bestemt afstand fra belysningsmasten.

1.2.3 Armaturstuds

Forbindelsesdel for enden af mastetop eller arm til montage af armatur. Det kan være mastetoppen selv eller en separat del med samme eller forskelligt tværsnit i forhold til belysningsmast eller arm.

1.2.4 Belysningsmast

En mast, uanset udformning, er beregnet til udelukkende at bære et eller flere belysningsarmaturer og kan bestå af en eller flere dele, fx et forlængerstykke og/eller arm.

For følgende tre mastetyper henvises til figur ”Masteudformninger”.

Bertlet mastMast, der er opbygget af to eller flere sammensatte cylindriske sektioner, hvor tværsnittets dimension aftager mod mastetoppen.

Cylindrisk mastMast med konstant ydre tværmål i hele mastens højde. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit.

Konisk mastMast, der er svagt kegleformet mod toppen. Masten kan have et cirkulært eller mangekantet - ofte ottekantet - tværsnit.


Figur "Masteudformninger"

Eftergivelig mastBelysningsmast, uanset form, der ved en påkørsel har specielle trafiksikkerhedsmæssige egenskaber. I henhold til DS/EN 12767 klassificeres eftergivelige master ud fra 3 forskellige klasser:

Energiabsorberingsklasse: HE-mast (Høj Energi absorbering), LE-mast (Lav Energi absorbering) og NE-mast (Non Energi absorbering).

Sikkerhedsklasse: Angivet med tal fra 0 til 4. Tallet angiver, hvor stor en risiko masterne udgør ved en påkørsel. Indpasningen i sikkerhedsklasserne er bestemt ud fra de opnåede testværdier for ASI (Acceleration Severity Index) og THIV (Theoretical Head Impact Velocity). Jo højere talværdien er for sikkerhedsklasse, jo mindre er risikoen for personskader ved en påkørsel.

Hastighedsklasse: De eftergivelige master er typisk testet til enten 70 km/h eller 100 km/h. Master klassificeret til 70 km/h bør ikke anvendes på veje med tilladt hastighed over 80 km/h.

KombimastEn belysningsmast, uanset form, hvorpå der udover belysningsarmaturer er placeret signallanterner eller færdselstavler.

Mast for nedgravningEn belysningsmast beregnet for opstilling uden fundament.

1.2.5 Fodflange

En plade med åbning til kabelindføring fast monteret (ofte svejset) til mast, for montage på boltgruppe.


1.2.6 Fundament

Komponent af stål eller beton til at sikre, at masten holder sin tiltænkte position og hældning.

1.2.7 Luge

Dæksel til lukning af lugeåbning.

1.2.8 Lugeåbning

Åbning i mast til betjening af elektrisk udstyr.

1.2.9 Lyspunktshøjde

Afstand fra kørebane eller flader, der ønskes belyst til armaturets lyspunkt.

1.2.10 Mastehøjde

Afstand fra underkant af fodflange eller færdigt terræn til overkant af mastens top.

1.2.11 Nedgravningsdybde

Mastelængde under det forudsatte terrænniveau.

1.2.12 Udlæg

Den vandrette afstand fra centerlinje af mast til centeret af armaturets lysende areal.

1.2.13 Hældningsvinkel

Vinkel i det vertikale plan mellem armens centerlinje og vandret. Hældningsvinkel er lig armaturhældningsvinkel i figuren ”Definitioner”. Hældningsvinkel er positiv mod himlen (op).

1.2.14 Tilt

Vertikal drejning af armatur i forhold til montagestedet. Ved montage på mastetop er tilt armaturets vertikale drejning i forhold til vinkelret på mastens centerlinje. Ved montage på arm er tilt armaturets vertikale drejning i forhold til armens centerlinje. Tilt er positiv mod himlen (op) – og negativ mod terræn (ned).

1.2.15 Orientering

Horisontal drejning af armatur i forhold til vinkelret på vejens centerlinje. Ved montage på arm, er denne bestemmende for armaturets orientering. Orientering er set ovenfra (som på plantegning) positiv med uret – og negativ mod uret.


Figur ”Definitioner”

1.3 Standarder/anvisninger

Yderligere standarder eller normer kan anføres samt, hvilke udgaver af de enkelte standarder/anvisninger, der er gældende for entreprisen.

DS/EN 40-3-3 Belysningsmaster - Del 3-3: Konstruktion og verifikation - Verifikation ved beregning

DS 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord

DS/ISO 965-serien ISO-metriske gevind. Tolerancer

DS/EN 1991-1-4 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner - Del 1-4: Generelle laster - Vindlast

DS/EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stålkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1995-1-1 Eurocode 5: Trækonstruktioner - Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner

DS/EN 1997-1 Eurocode 7: Geoteknik - Del 1: Generelle regler

DS/EN 1999-1-1 Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner - Del 1-1: Generelle regler for bygningskonstruktioner

DS/EN ISO 4759-serien Befæstelseselementer - Tolerancer

DS/EN ISO 7093-serien Befæstelseselementer - Skiver - Stor serie


DS/ISO 8422 Stikprøveplaner for sekventiel stikprøveudtagning ved måling med alternativ variation

DS/EN 12767 Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder

DS/EN 50102-62262 Beskyttelsesgrader for kapslinger til elektrisk udstyr mod ydre mekaniske slag (IK-kode)

DS/EN 60068-2-6 Miljøprøvninger - Del 2-6: Prøvninger - Prøvning Fc: Vibration (sinusformet)

DS/EN 60529 Kapslingsklasser (IP-kode)

DS/EN 61439-serien Lavspændingstavler

CIE 121 Photometry and goniophotometry for luminaries

At-vejledning D.2.23 Arbejde i forurenet jord

LBK 1427 Bekendtgørelse om forurenet jord

LBK 1479 Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord

DEFU Rekommandation 16 – Spændingskvalitet i lavspændingsnet

Fællesregulativet – Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande

Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 – Elektriske installationer.

DS/EN 40-2 Belysningsmaster - Del 2: Generelle krav og dimensioner

DS/EN 12767 Passiv sikkerhed af standere til vejudstyr - Krav, klassifikation og prøvningsmetoder

DS/EN 13032-1 Lys og belysning - Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer - Del 1: Måling og dataformater

DS/EN 13032-4 Lys og belysning - Måling og præsentation af fotometriske data for lyskilder og armaturer - Del 4: LED-lyskilder, -moduler og -armaturer

DS/EN 13201-3 Vejbelysning - Del 3: Beregning af funktion

DS/EN 13201-4 Vejbelysning - Del 4: Metoder til måling af lysteknisk funktion

DS/EN 13201-5 Vejbelysning – Del 5: Indikatorer for energieffektivitet

DS/EN ISO/IEC 17025 Generelle krav til prøvnings- og kalibreringslaboratoriers kompetence

DS/HD 60364-4-443 Elektriske lavspændingsinstallationer - Del 4-44: Sikkerhedsbeskyttelse - Beskyttelse mod spændingsforstyrrelser og elektromagnetiske forstyrrelser - Kapitel 443: Beskyttelse mod transiente overspændinger af atmosfærisk oprindelse og koblingsoverspændinger

DS/EN 61000-4-5 Elektromagnetisk kompatibilitet (EMC) – Del 4-5: Prøvnings- og måleteknikker - Immunitetstest for spændingsimpulser (surges)

DS/EN 61643-11 Lavspænding – Overspændingsbeskyttelse – Del 11: Overspændingsbeskyttelse forbundet til lavspændingssystemer - Krav og prøvningsmetoder

DS/EN 62722-2-1 Ydeevne af belysningsarmaturer - Del 2-1: Særlige krav til LED belysningsarmaturer


SIK-meddelelser

Netselskabets lokale bestemmelser

Montage- og installationsvejledninger

CE-mærkning af vejbelysningsmateriel. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik (under overskriften Vej- og trafikfaglighed) → Vejudstyr → Vejbelysning → CE-mærkning af vejbelysningsmateriel

Vejbelysning – Håndbog. Se vejregler.lovportaler.dk → Anlæg og planlægning → Vejudstyr → Belysning → Vejbelysning

Konsol til lysmast på bro. Se ts.vd.dk → Typetegning → Vejudstyr → 25349

Bilag C - Montage- og installationsvejledning. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Vejbelysningsskabe → Bilag C - Montage- og installationsvejledning

Anvendelse af stålfundamenter. Se vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Projektering og teknik → Vejudstyr → Fundamenter → Anvendelse af stålfundamenter

1.4 CE-mærkning

Alt materiel skal være CE-mærket. CE-mærket skal være bestandigt i hele levetiden. For master gælder desuden, at CE-mærkningen skal være synlig for øjet efter monteringen.

Krav til dokumentation fremgår af dokumentet ”CE-mærkning af vejbelysningsmateriel”.

1.4.1 Anden mærkning

Al elektrisk materiel skal være mærket med piktogrammet ”overkrydsede skraldespand” og producenten eller importøren være registreret hos DPA-System (Dansk Producentansvarssystem).

1.5 Levetid

Materiel med elektroniske komponenter er undtaget krav i ”AAB – Fælles for vejudstyr”.

1.5.1 LED-armatur

Armaturernes ydeevne skal være specificeret som angivet i DS/EN 62722-2-1.

Brændetid til 70 % restlysstrøm for 50 % af populationen (Median Useful Life, L70B50) er relateret til parameterfejl, og skal være ≥ 100.000 timer. Angivelsen vedrører LED-modulet under de termiske forhold i armaturet. Parameterfejl kan stamme fra degradering af LED-pakker samt udfald af individuelle LED-pakker.

Procent udfald ved den brugbare median levetiden (Abrupt Failure Value, AFV) er relateret til abrupte fejl, og skal være ≤ 10 %. Abrupte fejl kan stamme fra alle kritiske komponenter i armaturet, herunder driver og LED-modul.


2 Materialer

2.7 Bolte mv.

Bolte mv. vælges efter masteleverandørens anvisning/monteringsvejledning.

Bolte udføres i en materialetype passende til masten, hvad angår korrosionsmodstand.

Fundamentbolte skal som minimum have en styrke passende til mast og mindst have en σ0,2-spænding på 450 MPa.

2.9 Tolerancer

2.9.7 Bolte mv.

Tolerancer på boltevarer må ikke overskride klasse ”middel” efter DS/ISO 965-serien og produktgrad A eller B efter DS/EN ISO 4759-serien.

Skiver skal være oversize efter DS/EN ISO 7093-serien.

2.9.8 Arm

Afvigelse i hældning af armens centerlinje må maks. udgøre ±0,5°.

2.10 Mast

Dimensioner, herunder masteluge og -studs skal være indenfor rammerne angivet i DS/EN 40-2 med mindre andet er angivet. Mastestuds skal så vidt muligt passe til armatur og evt. arm, således at brug af overgangs/reduktionsstuds undgås.

Partiel belastningsfaktor skal være klasse A som angivet i DS/EN 40-3-3.

Normalt anvendes der terrænkategori II. På hede-sletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I. Nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0.Terrænkategori skal være <II, I, 0>.

Normalt anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed.[Referencevindhastighed skal være <24, 27 m/s>.]

Vindfladeareal og masse på mastetop skal være større end vindfladeareal og masse af armatur og evt. arm, dog mindst 0,2 m2 og 10 kg.

Horisontal udbøjning skal være maksimalt 6 %, svarende til klasse 2 i DS/EN 40-3-3.

Højde og egenskab (eftergivelig eller ikke-eftergivelig) skal være som anført i fagmodel. Hvis egenskab ikke er anført i fagmodel skal egenskaben være ikke-eftergivelig>.

2.10.1 Kabelhuller

Hule master for nedgravning skal have 2 modstående kabelhuller.


2.10.2 Lugeåbning og luge

Hvis luger ikke passer til en vilkårlig mast, skal mast og tilhørende luge være sammenhørende nummererede.

Lugeåbnings lysningsmål skal mindst have en sådan størrelse, at den valgte masteindsats/sikringsindsats, kan demonteres og monteres uden besvær.

2.10.3 Montageskinne

I montageåbningen, på mastens bagerste inderside, skal anbringes en C-skinne for fastgørelse af tilhørende masteindsats/sikringsindsats. Rustfri skruer skal leveres sammen med C-skinnen.

Montageskinnen skal anbringes, så en komplet masteindsats/sikringsindsats kan monteres.

2.10.4 Materiale

Normalt er det op til markedet at fastlægge om materiale skal være stål eller aluminium. Af æstetiske hensyn kan typen af materiale angives. Vær opmærksom på at der kan være et begrænset udvalg på markedet at kombinationer af formgivning og materiale.:[Materialet skal være <stål, aluminium, stål eller aluminium>.]

2.10.5 Eftergivelig mast

Afsnit under 2.10.5 medtages hvis eftergivelige master er specificeret i fagmodel. Eftergivelige master skal anvendes indenfor sikkerhedszonen. I områder, hvor den tilladte hastighed er ≤ 50 km/t, skal der normalt ikke anvendes eftergivelige master.[[Eftergivelige masters egenskaber vedrørende passiv sikkerhed skal være dokumenteret ved tests og beregninger af en akkrediteret prøvningsanstalt i overensstemmelse med DS/EN 12767.

Hastighedsklasse skal vælges som anført i nedenstående skema.

Tilladt hastighed Hastighedsklasse50-80 km/t 70 km/t50-130 km/t 100 km/t

Nedenstående passus anvendes i tilfælde, hvor der stilles ens krav til hastighedsklasse i alle områder. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Hastighedsklassen skal være <70, 100, 70 eller 100> km/t.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til hastighedsklasse. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Hastighedsklassen skal i hvert område være som følger:

Område Stationering Hastighedsklasse<motorvej> <fra st.> – <til st.> <100><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <100><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <70, 100, 70 eller 100><signalreguleret kryds> <st.> <70, 100, 70 eller 100>


<rundkørsel> <st.> <70, 100, 70 eller 100><fodgængerfelt> <st.> <70, 100, 70 eller 100><stoppested> <st.> <70, 100, 70 eller 100><hastighedsdæmper> <st.> <70, 100, 70 eller 100><bro> <st.> <70, 100, 70 eller 100>

]

Energiabsorberingsklasse skal vælges som anført i nedenstående skema. Områdetyper efterfulgt af ”by”, vedrører tilfælde, hvor der er faciliteter for fodgængere, cyklister mv. Øvrige områdetyper gælder generelt.

Områdetype EnergiabsorberingsklasseMotorvej LE, HEMotortrafikvej LE, HETrafikvej, by HETrafikvej LE, HESignalreguleret kryds, by HESignalreguleret kryds LE, HERundkørsel, by HERundkørsel LE, HEFodgængerfelt HEStoppested HEHastighedsdæmper HEBro LE, HE

Nedenstående passus anvendes i tilfælde, hvor der stilles ens krav til energiabsorberingsklasse i alle områder. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Energiabsorberingsklassen skal være <LE, HE, LE eller HE>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til energiabsorberingsklasse. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Energiabsorberingsklassen skal i hvert område være som følger:

Område Stationering Energiabsorberingsklasse<motorvej> <fra st.> – <til st.> <LE, HE, LE eller HE><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <LE, HE, LE eller HE><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <LE, HE, LE eller HE><signalreguleret kryds> <st.> <LE, HE, LE eller HE><rundkørsel> <st.> <LE, HE, LE eller HE><fodgængerfelt> <st.> <LE, HE, LE eller HE><stoppested> <st.> <HE><hastighedsdæmper> <st.> <HE><bro> <st.> <LE, HE, LE eller HE>

]Eftergivelige master skal have sikkerhedsklasse, der er højest mulig, og mindst 2.Sikkerhedsklassen skal være opretholdt under alle klimatiske forhold, som kan forekommer i Danmark, herunder frost i terræn indtil 900 mm under terrænniveau. Hvis den eftergivelige funktion i væsentlighed er placeret under terrænniveau, skal masten være testet i Rigid Soil, type R, jf. DS/EN 12767.


Når en eftergivelig mast anvendes som kombimast, enten ved montage af trafiksignallanterner eller færdselstavler, har masten ikke længere status af eftergivelig påkørselsvenlig. Der skal i dette tilfælde ved beregning dokumenteres, at den ekstra lugeåbning ikke svækker mastens bæreevne.]

2.10.6 Udformning

Udformningen skal være ensartet ved en given vejgeometri, og skal ses i sammenhæng med omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

Udformningen skal vælges som anført i nedenstående skema. Områdetyper efterfulgt af ”by”, vedrører tilfælde, hvor veje (tilstødende veje for områdetyperne ”rundkørsler” og ”kryds”) fremstå med facade. Øvrige områdetyper gælder generelt.

Områdetype Konisk Cylindrisk BertletMotorvej X XMotortrafikveje X XTrafikvej, by X XTrafikvej XSignalreguleret kryds, by X XSignalreguleret kryds X XRundkørsel, by X XRundkørsler X XLokalvej X X*Sti X X*Fodgængergade X XFodgængerfelt X XParkeringsplads X X X*Samkørselsplads X X X*Stoppested X X X*Hastighedsdæmper X XSideanlæg X X X*Bro X X

”X” betyder, at udformningen kan anvendes. * Bertlet master tillades med højest to mastesektioner.]

Nedenstående passus anvendes i tilfælde hvor der stilles ens krav til udformning i alle områder. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Af æstetiske årsager skal udformningen være <konisk, cylindrisk, bertlet>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til udformningen. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Af æstetiske årsager skal udformningen i hvert område være som følger:

Område Stationering Udformning<motorvej> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet>


<trafikvej> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><signalreguleret kryds> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><rundkørsel> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><sti> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><fodgængerfelt> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><parkeringsplads> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><samkørselsplads> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><stoppested> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><hastighedsdæmper> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><sideanlæg> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><bro> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><stiunderføring> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet><vejunderføring> <st.> <konisk, cylindrisk, bertlet>

]

2.10.7 Overfladefarve

Overfladefarven skal være ensartet ved en given vejgeometri og skal afstemmes med omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

Nedenstående passus anvendes i de fleste tilfælde, hvor der ikke stilles krav til speciel farve.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve være svarende til galvaniseret stål eller aluminium.]

Nedenstående passus anvendes i tilfælde hvor der stilles ens krav til farve i alle områder. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Af æstetiske årsager skal overfladefarven være <farve>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til farve. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Af æstetiske årsager skal overfladefarve i hvert område være som følger:

Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve><sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve>


<samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve><hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.11 Armaturstuds

Armaturstudsen kan være en separat studs, alternativt kan selve mastetoppen anvendes som armaturstuds.

2.12 Arm

Afsnit under 2.12 medtages kun hvis arme er specificeret eller en mulighed i afsnit 2.14.8. [[Armen skal udformes til montering af et eller flere armaturer.

Armens tilslutning til masten skal være udformet, så vand ikke kan trænge ind i belysningsmasten. Løse mellemlæg til tætning accepteres ikke. Gennemgående boltehuller kan generelt ikke regnes for vandtætte.]

2.12.1 Materiale

Materialet skal være samme som for mast.

2.12.2 Udformning, længde og hældningsvinkel

Udformningen skal ses i sammenhæng med specifikationen af udformningen af armaturer, omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

I tilfælde hvor der stilles ens krav til udformning i alle områder. Armaturer skal i alle områder være specificeret med montagetypen ”arm”. [Af æstetiske årsager skal udformning være <lige, buet, lige eller buet>. Længde og hældningsvinkel skal være som anført i fagmodel.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til udformningen. Udformning kan specificeres som ”lige”, ”buet” eller ”lige eller buet” for de områder, hvor armaturer er specificeret med montagetypen ”arm”. [Af æstetiske årsager skal udformningen være som anført i nedenstående tabel:

Område Stationering Udformning<motorvej> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><signalreguleret kryds> <st.> <lige, buet, lige eller buet><rundkørsel> <st.> <lige, buet, lige eller buet><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><sti> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <lige, buet, lige eller buet><fodgængerfelt> <st.> <lige, buet, lige eller buet>


<parkeringsplads> <st.> <lige, buet, lige eller buet><samkørselsplads> <st.> <lige, buet, lige eller buet><stoppested> <st.> <lige, buet, lige eller buet><hastighedsdæmper> <st.> <lige, buet, lige eller buet><sideanlæg> <st.> <lige, buet, lige eller buet><bro> <st.> <lige, buet, lige eller buet><stiunderføring> <st.> <lige, buet, lige eller buet><vejunderføring> <st.> <lige, buet, lige eller buet>

Det kan i fag/hovedentreprise være hensigtsmæssigt, at lade krav til længde og hældningsvinkel være fleksible ved at angive et interval i stedet for en eksakt værdi (beregnet af rådgiver), således at entreprenøren kan tilpasse til det armatur som leveres. Længde og hældningsvinkel skal være som anført i fagmodel.]


Overfladefarven skal være ensartet ved en given vejgeometri og skal afstemmes med omgivelserne og evt. eksisterende tilgrænsende materiel.

Nedenstående passus anvendes i de fleste tilfælde, hvor der ikke stilles krav til speciel farve.[Af æstetiske årsager skal overfladefarven være svarende til galvaniseret stål eller aluminium.]

Nedenstående passus anvendes i tilfælde hvor der stilles ens krav til farve i alle områder. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Af æstetiske årsager skal overfladefarven være <farve>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til farve. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Af æstetiske årsager skal overfladefarven i hvert område være som følger:

Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve><sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve><samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve>


<hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.13 Masteindsats/sikringsindsats

Masteindsats/sikringsindsats skal være isolationsklasse II (dobbeltisoleret), egnet til minimum 3 tilgangskabler (tændkabler) og med 16 mm2 klemmer.

Masteindsats/sikringsindsats skal indeholde kabelaflastninger. Afgangskabler (armaturkabler) skal frit kunne monteres på ønsket tændledning (fase).

Masteindsats/sikringsindsats skal indeholde en sikring for hvert armatur.Kapslingsklasse minimum IP 44 jf. DS/EN 60529.

De ydre mål af masteindsats/sikringsindsats skal matche lugeåbning i mast.

Masteindsatsene skal kunne beskytte armaturerne mod transiente overspændinger i både common- og differentiel mode, og være testet iht. DS/EN 61643-11, testklasse II.

Den nominelle afledestødstrøm, In skal være ≥ 5 kA. Restspændingen, Up skal være ≤ 1,5 kV.

Automatisk frakobling (termisk sikring) af transientbeskyttelse må ikke medføre, at forsyningen til armaturet afbrydes, dvs. beskyttelsen skal være parallelkoblet.

Der skal være en tydelig indikation af, om transientbeskyttelsen er fra- eller tilkoblet.

2.14 Armatur

Dimensionerne af armaturet skal afstemmes med montagehøjden.

Armaturer, herunder armaturhuset, skal være udført af materialer, der i levetiden er bestandige mod de i Danmark forekommende vejrlige påvirkninger, herunder nedbør og korrosion.

Armaturer skal være modstandsdygtige over for vibration iht. DS/EN 60068-2-6.

Armaturer skal opfylde kravene til isolationsklasse II (dobbeltisoleret).

De elektriske dele skal være for 230 V ±10 %, 50 Hz jf. DEFU rekommandation nr. 16, 4. udg. 2011.

Alle komponenter for armaturets drift skal være indbygget i armaturet.

Køling af komponenter i armaturer skal være passiv.


Armaturer monteret i lyspunkthøjde < 4 meter skal min. opfylde beskyttelsesgrad IK10 jf. DS/EN 50102-62262 (svarende til tidligere vandalklasse II). Lukkebeslag må ikke kunne betjenes uden brug af specialværktøj.

Armaturer monteret i lyspunkthøjde ≥ 4 meter skal min. opfylde beskyttelsesgrad IK06 jf. DS/EN 50102-62262 (svarende til tidligere vandalklasse I). Lukkebeslag skal kunne betjenes uden brug af specialværktøj.

Armaturer skal være udformet, så kondens ikke dannes eller have afløb for kondensvand. Armaturskærme skal være udført af et vejrbestandigt materiale, som fx hærdet glas eller slagfast akryl, være glatte og smudsafvisende samt være nemme at rengøre.

Alle komponenter, der udsættes for UV-lys, skal være lavet af et materiale, der er bestandig overfor UV-lys.

Spejlende reflektorer skal have en overflade af eloxeret aluminium med en renhed på mindst 99,98 % og en eloxeringstykkelse på mindst 6 µm eller have mindst tilsvarende overfladekvalitet og holdbarhed.

Reflektorerne må ikke vibrere i forhold til armaturhuset under drift.

Reflektorer og deres fastgørelse skal være så solide, at de ikke deformeres under indstilling og rengøring og må ikke deformeres varigt ved naturlig påvirkning.

Armaturer skal være egnet for omgivelsestemperaturer i intervallet fra -30 til +25 °C.

2.14.2 Fasekompensering

Effektfaktor skal være mindst 0,9 ved lysstrøm på 50-100 %.

2.14.3 Mærkning

Følgende skal fremstå tydeligt i hele armaturets levetid:

Fabrikat

Typebetegnelse

Spænding (V)

Effekt (W)

IP klasse

Isolationsklasse

CE-mærke

Overkrydset skraldespand, WEEE.

2.14.4 Mekaniske forhold

Armaturer skal have kapsling i minimum klasse IP66, jf. DS/EN 60529.


IP66 kan normalt overholdes, men armaturer, der ofte anvendes i stitunnel, er ofte specificeret med IP65. For belysning i stiunderføring skal medtages:[Armaturer, der monteres i stiunderføringer, skal have kapsling i minimum klasse IP65, jf. DS/EN 60529.]

Kapslingsklassen skal bestå i hele den brugbare levetid og efter udskiftning af ét eller flere af armaturets delkomponenter.

Alle mekaniske, optiske og elektriske delkomponenter skal være uden bevægelige dele.

Armaturer beregnet for mastemontering skal have monteringsbeslag, som er kompatibel med DS/EN 40-2.

Armaturer skal kunne installeres hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.

2.14.5 Optiske forhold

Armaturer skal have plan afskærmning.

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet om plan afskærmning gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Afskærmningens transmittans skal være høj.

Lysfordelingen skal være bestemt iht. DS/EN 13032-1 og -4. Lysfordelingsfiler skal være i EULUMDAT-format. Lysfordelingen skal være tilpasset den aktuelle anvendelse, således at projektets økonomi, herunder den lystekniske ydeevne jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse, optimeres.

Normalt vælges i hvert område den laveste belysningsklasse som beskrevet i ”Vejbelysning – Håndbog”.Belysningsklassen i hvert område skal være som anført nedenfor, jf. ”Vejbelysning – Håndbog”:

Område Stationering Belysningsklasse<motorvej> <fra st.> – <til st.> <L5><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <L5><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <L7a, L7b><signalreguleret kryds>

<st.> <LE5, LE4>

<rundkørsel> <st.> <LE5, LE4><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <E2><sti> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <E2><fodgængerfelt> <st.> <F1, F2><parkeringsplads> <st.> <E2><samkørselsplads> <st.> <E2><stoppested> <st.> <LE5, LE4><hastighedsdæmper> <st.> <LE5>


<sideanlæg> <st.> <LE5 (kørebane) ogE2 (parkeringspladser)>

<bro> <st.> <L7a, L7b><stiunderføring> <st.> <E2><vejunderføring> <st.> <L7a, L7b>

Vedligeholdelsesfaktoren vælges med forudsætning om at armaturerne yder en konstant lysstrøm over tid; abrupte fejl afhjælpes umiddelbart efter, at de er opstået; armaturerne rengøres udvendigt hvert 5. år samt lav partikelbelastning. Typisk anvendes 0,85.Vedligeholdelsesfaktoren skal være <0,85>.

Alle lyskilder (LED-pakker) skal bidrage til den samlede funktionelle lysfordeling.

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet om at alle lyskilder skal bidrage til den samlede funktionelle lysfordeling gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

Armaturer skal (bortset fra ydre tilsmudsning og abrupte fejl) yde en tilnærmelsesvis konstant lysstrøm i dets levetid.

Farvetemperature i Kelvin (K) skal vælges som anført i nedenstående skema. Lysudbytte fra LED-pakker er stigende med stigende farvetemperatur. Det skal derfor af hensyn til systemets energieffektivitet tilstræbes, at der vælge en så høj farvetemperatur som muligt.

Områdetype 2700 og 3000 K 3500 og 4000 KMotorvej (X) XMotortrafikvej (X) XTrafikvej (X) XKryds (X) XRundkørsel (X) XLokalvej (X) XSti (X) XFodgængergade XFodgængerfelt XParkeringsplads XSamkørselsplads (X) XStoppested X XHastighedsdæmper (X) XSideanlæg XBro (X) XStiunderføring (X) XVejunderføring (X) X


”X” betyder, at farvetemperaturen kan vælges. ”(X)” betyder, at farvetemperaturen kan vælges, hvis der stilles særlige krav.]

Nedenstående passus anvendes i tilfælde hvor der stilles ens krav til farvetemperatur i alle områder. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Den nominelle farvetemperatur i Kelvin (K) skal være <2700, 3000, 3500 eller 4000>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til farvetemperaturen. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes. Det anførte skal ligge indenfor rammerne i skemaet ovenfor.[Den nominelle farvetemperatur i Kelvin (K) skal i hvert område være som følger:

Område Stationering Nominel farvetemperatur<motorvej> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><signalreguleret kryds> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><rundkørsel> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><sti> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <2700, 3000, 3500, 4000><fodgængerfelt> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><parkeringsplads> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><samkørselsplads> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><stoppested> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><hastighedsdæmper> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><sideanlæg> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><bro> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><stiunderføring> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000><vejunderføring> <st.> <2700, 3000, 3500, 4000>

]

Farvevariationen (tolerancen for faktiske farvekoordinatsæt) skal ligger indenfor 7-trin MacAdam-ellipsen, centreret på det nominelle farvekoordinatsæt.

Farvegengivelsesindekset, Ra skal være ≥ 80 ved nominel farvetemperatur < 3500 K og ≥ 70 ved nominel farvetemperatur ≥ 3500 K.

Kravet til farvevariationen og -gengivelsen gælder både initialt og efter 5-års drift (svarende til højst 22.500 timer).

2.14.6 Elektriske forhold

Armaturer skal være basseret på uorganisk LED-teknologi.

Armaturerne skal være beskyttet mod unormal termisk belastning, som fx kan forekomme på solrige og varme dage, hvor armaturerne er tændte i forbindelse med eftersyn. Beskyttelsen skal automatisk deaktiveres, når temperaturen igen er normal.


DS/EN 61547 er en del af CE-mærkningen og henviser til DS/EN 61000-4-5.Armaturer skal være beskyttet mod transiente overspændinger på 4 KV (impulsholdespændingskategori III jf. DS/HD 60364-4-443). Test skal være udført jf. DS/EN 61000-4-5. Beskyttelsen mod transiente overspændinger må ikke omfatte funktionsjording.

Armaturernes effektoptag efter 22.500 timers drift (svarende til den maksimale driftstid ved 5-års eftersynet) må højst være 108 % af dets initiale effektoptag.

Lysudbyttet skal af hensyn til belysningsanlæggets energieffektivitet være så højt som muligt. Kravet til lysudbytte gælder for 100 % lysstrøm (ikke-dæmpet tilstand) og afhænger af den nominelle farvetemperatur:

Nominel farvetemperatur Lysudbytte2700, 3000 K ≥105 lm/W3500, 4000 K ≥115 lm/W

Anføres, hvis der indgår stiunderføringer.[Kravet til lysudbytte gælder ikke armaturer, der anvendes i stiunderføringer.]

2.14.7 Styring

Hvis der er specificeret dæmpning, medtages[Armaturernes lysudbytte skal i dæmpet tilstand (50 % lysstrøm) være mindst 95 % af det faktiske lysudbytte i ikke-dæmpet tilstand (100 % lysstrøm).]Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes tidsstyret dæmpning med samme konfiguration i alle områdetyper bortset fra kryds, rundkørsler og fodgængerfelter. Standardvalg for tidsperiode er kl 22-06 og lysstrøm 50 %.[Lysstrømmen fra armaturerne skal være tidsstyret i alle områdetyper bortset fra kryds, rundkørsler og fodgængerfelter. Lysstrømmen skal dæmpes i tidsperioden kl. <22-06> og til <50 %> af nominel lysstrøm.

Den tidsstyrede dæmpning skal være en integreret del af armaturets driver og fungere autonomt.]

Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes tidsstyret dæmpning i specificerede områder med samme eller forskellig konfiguration. Belysning i kryds, rundkørsler og fodgængerfelter dæmpes ikke. Standardvalg for tidsperiode er kl 22-06 og for lysstrøm 50 %.[Lysstrømmen fra armaturerne skal være tidsstyret. Lysstrømmen skal dæmpes i tidsperiode og til procent af nominel lysstrøm som angivet i nedenstående tabel.

Område Stationering Tidsperiode Lysstrøm [%]<motorvej> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><sti> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm>


<parkeringsplads> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><samkørselsplads> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><stoppested> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><hastighedsdæmper> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><sideanlæg> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><bro> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><stiunderføring> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm><vejunderføring> <st.> <fra kl.>-<til kl.> <% af lysstrøm>

Den tidsstyrede dæmpning skal være en integreret del af armaturets driver og fungere autonomt.]

Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes trafikstyret dæmpning med samme konfiguration i alle områder. Afstanden til naboarmaturer bør være stopsigtet tillagt en vis procent, dog minimum 75 meter. Der kan også specificeres at tilstedeværelsen af trafik skal medføre, at lysstrømmen fra alle armaturer i alle områder er 100 % af nominel lysstrøm. [Lysstrømmen fra armaturerne skal være trafikstyret i alle områder. Tilstedeværelsen af trafik i nærheden af et armatur skal medføre, at lysstrømmen fra armaturet og dets naboarmaturer er 100 % af nominel lysstrøm. Afstanden, der definerer naboarmaturer, er <75> meter.

Lysstrøm, når der ikke er trafik tilstede, skal være <30> % af nominel lysstrøm.

Den tidsstyrede dæmpning skal være en integreret del af armaturets driver og fungere autonomt.

Driver skal være indbygget i armatur og have indgang for 0-10 V eller DALI. Bevægelsessensor kan være placeret på mast eller være indbygget i armatur. Armaturcontroller kan være placeret i eller på mast eller være indbygget i armatur. Bevægelsessensor og armaturcontroller kan være én eller flere fysiske enheder. Armaturcontrollerne skal have kommunikation til nabo enheder, indgang for bevægelsessensor og udgang for 0-10 V eller DALI.]eller[Lysstrømmen fra armaturerne skal være trafikstyret i alle områder. Tilstedeværelsen af trafik i nærheden af et armatur skal medføre, at lysstrømmen fra alle armaturer i alle områder er 100 % af nominel lysstrøm.

Lysstrøm, når der ikke er trafik tilstede, skal være <30> % af nominel lysstrøm.

Den tidsstyrede dæmpning skal være en integreret del af armaturets driver og fungere autonomt.

Driver skal være indbygget i armatur og have indgang for 0-10 V eller DALI. Bevægelsessensor kan være placeret på mast eller være indbygget i armatur. Armaturcontroller kan være placeret i eller på mast eller være indbygget i armatur. Bevægelsessensor og armaturcontroller kan være én eller flere fysiske enheder. Armaturcontrollerne skal have kommunikation til nabo enheder, indgang for bevægelsessensor og udgang for 0-10 V eller DALI.]


Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes trafikstyret dæmpning i specificerede områder med samme eller forskellig konfiguration. Afstanden til naboarmaturer bør være stopsigtet tillagt en vis procent, dog minimum 75 meter. Der kan også specificeres at tilstedeværelsen af trafik skal medføre, at lysstrømmen fra alle armaturer er 100 % af nominel lysstrøm. Lysstrøm, når der ikke er trafik tilstede foreslås angivet til 10-30 % af fuld lysstrøm.[Lysstrømmen fra armaturerne skal være trafikstyret. Tilstedeværelsen af trafik i nærheden af et armatur skal medføre, at lysstrømmen fra armaturet og dets naboarmaturer er 100 % af nominel lysstrøm.

Afstanden, der definerer naboarmaturer, samt lysstrøm når der ikke er trafik tilstede i % af nominel lysstrøm, er angivet i nedenstående tabel.

Område Stationering Naboafstand [m] Lysstrøm [%]<motorvej> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><sti> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <afstand> <% af lysstrøm><parkeringsplads> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><samkørselsplads> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><stoppested> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><hastighedsdæmper> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><sideanlæg> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><bro> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><stiunderføring> <st.> <afstand> <% af lysstrøm><vejunderføring> <st.> <afstand> <% af lysstrøm>

Driver skal være indbygget i armatur og have indgang for 0-10 V eller DALI. Bevægelsessensor kan være placeret på mast eller være indbygget i armatur. Armaturcontroller kan være placeret i eller på mast eller være indbygget i armatur. Bevægelsessensor og armaturcontroller kan være én eller flere fysiske enheder. Armaturcontrollerne skal have kommunikation til nabo enheder, indgang for bevægelsessensor og udgang for 0-10 V eller DALI.]

Nedenstående passus anvendes, hvis der ønskes tids- og trafikstyret dæmpning i stitunneler:[I nedenstående stiunderføring(er), skal belysningen være trafik- og tidsstyret.

Tilstedeværelsen af trafik i tunnel og 50 meter før og efter tunnel skal medføre, at belysningen aktiveres.

Krav til belysningens ydelse ved aktivering er afhængig af tidspunkt på døgnet. Sammenhængen fremgår af nedenstående tabel. Ydelsen er angivet som mindste horisontal belysningsstyrke, regelmæssighed, klasser for blænding samt dæmpning som procent af fuld lysstrøm.


Område Stationering Tidsperiode Ydelse<stiunderføring> <st.> ½ time efter solnedgang -

½ time før solopgang(nat)

5 lux (horisontal)0,20D520 %

½ time før solopgang -½ time efter solnedgang(skumring og dag)

25 lux (horisontal)0,20D5100 %

Driver skal være indbygget i armatur og have indgang for 0-10 V eller DALI. Bevægelsessensor og armaturcontroller kan være placeret på mast eller bygværk. Bevægelsessensor og armaturcontroller kan være én eller flere fysiske enheder. Armaturcontrollerne skal have indgang for bevægelsessensor og udgang for 0-10 V eller DALI.]

2.14.8 Service og reservedele

Armaturerne skal – udover selve armaturhuset – bestå af minimum 3 delkomponenter med følgende funktioner:

Strømforsyning og kontrol (driver)

Lysudsendelse (LED-modul) og lysfordeling (optik)

Afskærmning.

Alle delkomponenter skal kunne leveres som reservedele og udskiftes hurtigt og nemt af samme faggruppe, som sædvanligvis forestår service på vejbelysningsarmaturer.

2.14.9 Udformning og montage

Udformningen og montage skal være ensartet ved en given vejgeometri, og skal ses i sammenhæng med omgivelserne og evt. tilgrænsende materiel.

Overfladen skal være jævn, og der må ikke være udvendige køleribber. Overfladen skal forebygge dannelsen af istapper.

Hvis der ikke stilles krav til udformningen anføres intet udover ovenstående.

Hvis der ikke stilles krav til montagen anføres nedenstående passus. Bemærk dette paradigme dækker ikke bæretråd / wireophæng.[Montagen i alle områder undtagen sti- og vejunderføring skal være mastetop eller arm. Montagen i sti- og vejunderføringer skal være loft eller væg.]

Hvis udformning skal være ens i alle områder anvendes nedenstående passus. Der kan angives flere muligheder.[Af æstetiske årsager skal udformningen i alle områder undtagen sti- og vejunderføring være <halvkugle, kuppel, båd, skive eller kile>.]


Hvis montage skal være ens i alle områder (ikke aktuelt hvis områdetyperne stiunderføring eller vejunderføring indgår i projekt sammen med andre områdetyper) anvendes nedenstående passus. Bemærk dette paradigme dækker ikke bæretråd / wireophæng. [Af æstetiske årsager skal montagen i alle områder være <mastetop eller arm>.]

Hvis der stilles områdespecifikke krav til udformning og/eller montagen anvendes nedenstående skema. Evt. ikke specificerede kolonner slettes. Udformning kan specificeres som ”halvkugle”, ”kuppel”, ”båd”, ”skive” og/eller ”kile”. Der kan i hvert felt angives mere end én værdi. Montagetype kan specificeres som ”arm” eller ”mastetop”. I områdetyperne vej- og stiunderføring kan der specificeres ”væg” eller ”loft”. [Af æstetiske årsager skal <udformningen og montagen> i hvert område være som følger:

Område Stationering Udformning Montage<motorvej> <fra st.> – <til st.> <type> <type><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <type> <type><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <type> <type><signalreguleret kryds> <st.> <type> <type><rundkørsel> <st.> <type> <type><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <type> <type><sti> <fra st.> – <til st.> <type> <type><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <type> <type><fodgængerfelt> <st.> <type> <type><parkeringsplads> <st.> <type> <type><samkørselsplads> <st.> <type> <type><stoppested> <st.> <type> <type><hastighedsdæmper> <st.> <type> <type><sideanlæg> <st.> <type> <type><bro> <st.> <type> <type><stiunderføring> <st.> <type> <type><vejunderføring> <st.> <type> <type>

]

Nedenstående medtages i alle tilfælde hvor der stilles krav til udformningen.[Nedenfor er mulige udformninger for montage på mastetop eller arm beskrevet:

Type Beskrivelse GeometriHalvkugle Armaturhus udformet som en halvkugle.

Kuppel Armaturhus udformet som en oval kuppel (en ellipsoide skåret med et vandret plan).


Båd Armaturhus udformet som en ellipsoide skåret med et vandret plan og et lodret plan (”en båd med bunden i vejret”).

Skive Armaturhus udformet som et udsnit af en kegle, skåret med to parallelle planer vinkelret på keglens symmetriakse.

Kile Ellipsoide skåret med to planer. Det nederste plan skal afvige fra 0º til +12º fra vandret. Det øverste plan skal afvige fra -20º til afvigelsen fra vandret af det nederste plan. Positiv angivelse er med uret.

Armaturer for belysning i sti- eller vejunderføring kan have en anden formgivning.]


Overfladefarven skal være ensartet ved en given vejgeometri og skal afstemmes med omgivelserne.

Nedenstående passus anvendes i de fleste tilfælde, hvor der ikke stilles specifikke krav til speciel farve.[Overfladefarve af armaturer skal være leverandørens standardfarve, typisk grå- eller hvidlig.]

Nedenstående passus anvendes i tilfælde hvor der stilles ens krav til farve i alle områder. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Overfladefarven skal være <farve>.]

Nedenstående skema anvendes i tilfælde, hvor der stilles områdespecifikke krav til farve. Overfladefarve kan angives som fx ”Grå” eller specifik RAL-farvekode fx ”RAL 9002”. Også glans kan være relevant at angive. Der kan i hver felt angives mere end én mulig værdi, hvis dette ønskes.[Overfladefarve skal i hvert område være som følger:

Område Stationering Overfladefarve<motorvej> <fra st.> – <til st.> <farve><motortrafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve><trafikvej> <fra st.> – <til st.> <farve>


<signalreguleret kryds> <st.> <farve><rundkørsel> <st.> <farve><lokalvej> <fra st.> – <til st.> <farve><sti> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængergade> <fra st.> – <til st.> <farve><fodgængerfelt> <st.> <farve><parkeringsplads> <st.> <farve><samkørselsplads> <st.> <farve><stoppested> <st.> <farve><hastighedsdæmper> <st.> <farve><sideanlæg> <st.> <farve><bro> <st.> <farve><stiunderføring> <st.> <farve><vejunderføring> <st.> <farve>

]

2.16 Armaturkabel

Armaturkabler skal være fleksible. Kablets kappe skal være UV-bestandig, hvis kablet udsættes for sollys.

2.17 Kabel i jord

Såfremt der vælges aluminiumskabel med massive ledere, skal kablet være håndterbart og egnet til montage ved temperaturer på - 5 °C.

Kabler skal have svær kappe og isolering, som er halogenfrit (må ikke indeholde PVC).

Ledermateriale (CU eller AL), lederantal (2, 3, 4 eller 5) og ledertværsnit (6, 10, 16 eller 25 mm2) skal være som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel skal ledermateriale være CU, lederantal være 4 og ledertværsnit være 10 mm2.

2.18 Kabelrør

Kabelrør i jord skal være PE-rør. Kabelrør under kørebane skal være trykklasse PN10/SDR17 med glat inderside. Øvrige kabelrør i jord skal have en ringstivhed på mindst SN8.

Den indvendige diameter af rør i jord skal være som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel skal den indvendige diameter være minimum Ø40 mm og minimum 50 % større end kablets eller kabelbundtets diameter.

Indstøbte kabelrør i fundamenter skal være Ø50 mm PE-rør med glat inderside.

Hvis der er eksisterende broautoværn, medtages: (I nye bygværker indstøbes kabelrør)[Kabelrør, som monteres på eksisterende broautoværn, skal være varmforzinkede stålrør. Bånd til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]

Hvis der er eksisterende underføringer, medtages: (I nye bygværker indstøbes kabelrør)[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej- eller sti-underføringer, skal være varmforzinkede stålrør. Bøjler til fastgørelse skal være fremstillet af rustfrit stål.]


2.20 Fundament

I mastefundamenter skal der være mulighed for at indføre kabler fra 2 sider forskudt 180⁰.

Ved valg af fundament skal der skal tages højde for fundamentets placering i forhold til placeringer i vådområde og på skråninger.

Der skal anvendes præfabrikerede betonfundamenter eller stålfundamenter, som passer til master og forholdene på lokaliteten.

3 Udførelse

3.12 Tilspændingsmomenter

Tilspændingsmomenter skal være tilpasset aktuel smøring og belægning. Leverandørens anvisninger/monteringsvejledning vedr. tilspænding skal følges.

3.13 Mast

Arbejdet omfatter montering af master uden fundament og/eller på fundamenter samt afhjælpning af eventuelle skader på overfladebehandling, som er opstået inden ibrugtagning.

Montering af master skal foretages efter leverandørens anvisninger / monteringsvejledning. Master justeres i lod, og møtrikker spændes til foreskrevet moment ved brug af kalibreret momentnøgle.

Det skal sikres, at eventuelt vand i masten kan løbe ud. Hvis der ikke monteres udstyr på mastetoppen, skal mastens top lukkes, så den er vand- og snetæt.

Master, der boltes på fundament eller kantbjælke, skal være forsynet med en fodflange, som skal være vinkelret på mastens centerlinje.

Placering af master skal være som anført i fagmodel. Master placeres på fundamenter, skal placeres som anført i fagmodel og som anført på liste med (x,y)-koordinater.

Montering af master på bro skal være som specificeret på Vejdirektoratets typetegning nr. 25349 ”Konsol til lysmast på bro”.

Afstand mellem master og bagkant af autoværnsbjælke skal være mindst 0,5 m, idet der skal tages højde for autoværnets udbøjning ved påkørsel. Master må ikke placeres ud for autoværnsceptre.

3.13.1 Lugeåbning og luge

Masten orienteres således, at mastelugen er på bagsiden af masten set i færdselsretningen. I tilfælde (fx på broer og i skel), hvor denne orientering medfører, at der fra vejarealet ikke er tilstrækkelig adgang til mastelugen, orienteres masten i stedet med lugen vinkelret på vejens centerlinje.

Hvor master skal monteres i midterrabat, skal mastelugen placeres ensartet set i én færdselsretning.


3.13.2 Aflastningsbeslag

Hvis ikke der findes et aflastningsbeslag (aflastningsklemme) i armaturet, skal mastetoppen være forsynet med aflastningsbeslag for kablerne. Alternativt kan aflastningsbeslag placeres i armen eller armaturstudsen.

3.14 Armaturstuds

Armaturstudsen skal altid være den indvendige del i samlingen.

3.15 Arm

Medtages hvis arm indgår i projektet.[Armen skal kunne placeres på belysningsmasten uden brug af tvang.

Armens fastgørelse til armtilslutningen skal efter endt montage være stabil, uden mulighed for rokkende bevægelser.

Armen skal monteres, så armaturet orienteres som anført i fagmodel, dvs. at vinklen i det horisontale plan mellem armens centerlinje og vinkelret på vejens centerlinje skal være som armaturets orientering. Hvis intet er anført i fagmodel skal armen monteres, så dens centerlinje er vinkelret på vejens.

Montagehøjden skal være som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel monteres armen på mastetoppen, dvs. montagehøjde skal være lig mastens højde.]

3.16 Masteindsats/sikringsindsats

Masteindsats/sikringsindsats fastgøres med rustfri stålskruer til montageskinne i masten.

Tilgangskabler tilsluttes i masteindsatsens/sikringsindsatsens klemmer med ens fasefølge (L1-L2-L3-N) i alle master.

Som sikringer anvendes 2, 4 eller 6 ampere neozedsikring, inklusive pasring og sikringshoved. Ved enhver overstrømsbeskyttelse skal der findes en holdbar mærkning, der angiver sikringens største tilladte mærkestrøm, jf. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, punkt 533.1.5.

To afgangskabler skal kunne fasefordeles på en vilkårlig fase (L1, L2 eller L3).

Masteindsatse mærkes med produktnavn eller servicetag på tilsluttede armaturer. Al mærkningen skal være bestandig i hele masteindsatsens levetid.

Længden af ledningen til funktionsjording mellem masteindsats og mast skal være så kort som mulig.

3.17 Armatur

Armaturer monteres iht. armaturfabrikantens anvisninger/monteringsvejledning.

Armaturernes asymmetrivinkel (spejle eller lyskilde) skal indstilles efter bygherrens ønsker og armaturfabrikantens anvisninger/monteringsvejledning.


Montagehøjden skal være som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel monteres armaturet i samme højde som mastetoppen eller armen, dvs. montagehøjde skal være lig mastens nominelle højde eller armens montagehøjde.

Orientering og tilt skal være som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel skal orientering og tilt være 0°.

Armaturer tilsluttes de enkelte faser som anført i fagmodel. Hvis intet er anført i fagmodel, tilsluttes armaturer de enkelte faser skiftevis, så der opnås en ensartet belastning af faserne.

3.18 Armaturkabel

Armaturkabler fremføres indvendig i mast og evt. arm uden fastgørelse, men med tilstrækkelig overlængde til at kablets egenvægt ikke forårsager træk i masteindsatsens/sikringsindsatsens klemmer.

Fra hvert armatur fremføres et armaturkabel til masteindsatsen/sikringsindsatsen. Kablet fastholdes i armaturets aflastningsklemme og anbringes hængende i masten.

Armaturkablet aflastes i masteindsats/sikringsindsats.

Ved masteindsats/sikringsindsats gives armaturkablet en nedadvendende sløjfe (vandnæse), således at nedsivende vand ikke løber ned til masteindsats/sikringsindsats.

Såfremt det er nødvendigt at indføres kabler foroven i masteindsats/sikringsindsats, skal der tætnes med egnet fugemasse for at hindre indsivning af vand.

Armaturkablets bevægelse skal dæmpes, således at det under alle normalt forekommende vejforhold ikke slår mod mastens inderside.

Kabler i nye vej- og stitunneler må ikke fremføres synligt.

3.19 Kabel i rør

Kablernes kapper må ikke beskadiges og skal eventuelt smøres med et af kabelfabrikanten godkendt smøremiddel i forbindelse med trækning.

Ved svære trækninger og ved tvivl om overholdelse af de tilladelige trækkræfter skal trækkraften kontrolleres med et dynamometer.

Bøjninger udføres som bløde bøjninger. Bøjningsradier af kabelrør skal være større end de minimale bøjningsradier for de trukne kabler.

Antallet af samlinger af kabler i jord skal minimeres. Kabelleverandørens anvisninger/ monteringsvejledning skal følges med hensyn til bl.a. træk i ledere, bøjningsradier og montering ved lave temperaturer.

Under kørebanearealer skal kabler trækkes i rør.

Placering af rør skal være som anført i fagmodel.


Kabelrør i nye vej- eller sti-underføringer må ikke monteres synligt.

For eksisterende broautoværn skal medtages: (I nye bygværker indstøbes kabelrør)[Rørbøjninger, som monteres på eksisterende broautoværn, skal udføres med rørfittings. Rørene skal afsluttes under jordoverfladen i broenderne i samme dybde som kabel i jorden. Rørene fastgøres med bånd.]

For eksisterende underføringer medtages: (I nye bygværker indstøbes kabelrør)[Kabelrør, som monteres i eksisterende vej- og sti-underføringer, skal fastgøres med bøjler.]

3.20 Vejbelysningsskab

Alle til- og afgående kabler skal aflastes for træk. Der må kun monteres én leder pr. klemme.

Vejbelysningsskabe er bygherreleverance og leveres med en udførlig montage- og installationsvejledning. Entreprenøren skal montere og idriftsætte vejbelysningsskabe.

”Bilag C - Montage- og installationsvejledning” vedrører skabe til anlæg, der skal bestyres af Vejdirektoratet, og kan ses på Vejdirektoratets netsted. Den medfølgende nøgle for lås, type ”MS” skal afleveres til Vejdirektoratet.

Placering af skabe skal være som anført i fagmodel.

3.21 Styring

Medtages hvis fotocelle indgår i projektet.[Fotocelle monteres på en udvalgt mast på et specielt beslag. Er masten varmforzinket, må der ikke bores huller til montage af ekstraudstyr.

Styrekabel føres gennem mast og kabeltracé til vejbelysningsskab indeholdende styreenhed for fotocelle.

Fotocelle orienteres efter leverandørens anvisning/monteringsvejledning, og sådan at den ikke belyses af armatur eller anden belysning. Fotocelle må ikke placeres under træer eller andet, som skygger for dens funktion (der skal være frit udsyn til himmelrummet fra fotocelle). Fotocelle orienteres som hovedregel mod NØ.]

3.22 Kabelgrav

Arealer hvor der skal udføres kabelgrave skal fotoregistreres før arbejdet påbegyndes.

Kabelgrave skal primært placeres i mastetracéen og følge vejens tracé. Kabel nedgraves i samme dybde i hele tracéet.

Parallelle kabler fremføres i fælles kabelgrav nedlagt med en minimumafstand svarende til 2 gange største kabeldiameter.

Kabelgrave skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475. Nedgravningsdybden er bestemmende for, om der skal anvendes markeringsbånd eller kabelbeskyttelse i form af afdækningsplade:


MarkeringsbåndKabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler udlægges mindst 0,70 m under terræn. Bunden af kabelgrav skal afrettes jævnt, og der skal udlægges minimum 0,05 m grus. Når kabler er udlagt, udlægges 0,10 m grus ovenpå. Markeringsbånd skal udlægges ca. 0,20 m over kabel. Der skal anvendes røde markeringsbånd, med mærkningen "Stærkstrøm" eller lignende tekst, hvori ordet "Stærkstrøm" indgår.

AfdækningspladeKabelgrave skal have en dybde og bredde, der sikrer, at kabler udlægges mellem 0,35 og 0,70 m under terræn. Bunden af kabelgrave skal afrettes jævnt, og der skal udlægges minimum 0,05 m grus. Når kabler er udlagt, udlægges 0,10 m grus ovenpå. Afdækningsplade skal udlægges ca. 0,10 m over kabel. Der skal anvendes røde afdækningsplader, med mærkningen "Stærkstrøm" eller lignende tekst, hvori ordet "Stærkstrøm" indgår.

3.22.1 Underføring/krydsning

Krydsning af kørebanearealer skal udføres som styret underboring med rør i minimum 1,5 m dybde under vejbane.

3.22.2 Tilfyldning og reetablering

Tilfyldning og reetablering skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475.

Tilfyldning skal ske med opgravet materiale. Bygherren kan kræve, at kun visse af de opgravede materialer genanvendes.

Jord, der ikke er egnet som tilfyldningsmateriale, skal bortskaffes/udsættes efter bygherrens anvisninger/monteringsvejledning.

Tilfyldning skal ske i lag af højst 0,20 m tykkelse, og hvert lag skal komprimeres omhyggeligt.

Befæstede arealer, så som fliser, brosten og asfalt, samt ubefæstede arealer, så som græs skal overalt retableres til samme stand, som de blev modtaget, inden arbejdet blev påbegyndt.

Retablering af græsbesåede arealer skal ske med en græsfrøblanding, der forud er forelagt bygherren.

Muldbeklædte og græsbesåede arealer skal være planeret og renset for sten >30 mm.

3.22.3 Overskudsjord

I medfør af Lov om forurenet jord, LBK nr. 1427 af 4. december 2009, betragtes alt jord fra offentlige veje som forurenet. Der henvises til AT-Vejledning D.2.23.

Overskudsjord fra opgravning til fundamenter, kabelgrav og lignende er at betragte som vejjord. Vejjord er defineret som jord og fyldmaterialer beliggende mellem kørebane og vejskel.


Vejjord, der afrømmes, skal anbringes i et midlertidigt depot. Håndtering af overskudsjord aftales med tilsynet.

Entreprenøren skal bortskaffe alt overskudsjord. Vejledningen kan findes i LBK nr. 1427 af 4. december 2009 og BEK nr. 1479 af 12. december 2007.

3.23 Fundering

Fundering omfatter jordarbejde vedrørende udgravning og tilfyldning for opsætning af master, herunder udgravning til præfabrikerede fundamenter.

3.23.1 Fundament

Fundamenter monters efter leverandørens anvisninger/monteringsvejledning.

Fundamenter for ikke-eftergivelige master skal placeres efter leverandørens anvisninger/monteringsvejledning dog maks. 10 centimeter over færdigt terræn.

Fundamentbolte beskyttes med fedthætter efter justering.

Placeringen af fundamenter skal være som placeringen af master anført i fagmodel.

3.23.2 Udgravning og tilfyldning

Udgravningen skal være så stor, at der kan foretages komprimering af fyldmaterialet, uden at mastens overflade eller fundament beskadiges.

Udgravning skal foretages umiddelbart før opstilling af mast, så huller er åbne så kort tid som muligt.

Der skal udgraves indtil hullets bund er fast og stabil. Herefter reguleres bunden af hullet med stabilt grus til den nødvendige dybde.

Der skal udføres en effektiv komprimering omkring fundamentet. Tilfyldning udføres med velegnet materiale i lag á maks. 0,20 m.

Jord, der ikke er egnet til tilfyldning, bortskaffes.

Det øverste tilfyldningslag bestemmes af retableringen.

3.24 Elarbejde

Elarbejdet skal udføres af autoriseret el-installatør i overensstemmelse med Stærkstrømsbekendtgørelsens bestemmelser.

Kabler mellem master og vejbelysningsskab (tændkabler) mærkes i bestandig udførelse ved tilslutning til masteindsats eller skab med nummer på el-gruppe. Føringsveje af kabler skal være som anført i fagmodel.

Entreprenøren skal etablere kabel mellem det af netselskabet anviste tilslutningsskab og vejbelysningsskab (stikkabel). Føringsvej af kabel skal, hvis denne er anført i fagmodel, følge angivelsen.


Entreprenøren skal montere elmåler, som leveres af netselskabet.

Entreprenøren skal, i rette tid og således at arbejdet ikke forsinkes, bestille etablering af elforbrugssted hos netselskabet:

<Netselskab><Elvej 7><7777 Elkøbing ><88 88 88 88><www.netselskab.dk>

Bygherren betaler tilslutningsbidraget og forbrug.

Betaleren af tilslutningsbidraget er projektspecifik. Bemærk, at det er betaler af tilslutningsbidraget (adresse i Vejdirektoratet), der skal oplyses, og ikke betaler af forbrug (Centrale El-Enhed) eller målepunktets adresse (forbrugsstedet). Fremgangsmåden for etablering er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.Nedenstående faktureringsdata oplyses til net-selskabet som betaler af tilslutningsbidraget:

Fornavn/ Firmanavn: Vejdirektoratet i <tjenestested> Efternavn/ Kontaktperson: <initialer på entrepriseleder. Hvis denne endnu ikke er fastlagt anføres initialer på fagprojektleder (større anlæg) og projektleder (mindre anlæg)>CVR-/SE-nr.: 60729018Gade: <projektspecifik>Gade nr.: <projektspecifik>Postnr.: <projektspecifik>Postby: <projektspecifik>EAN-nr.: 5798000893450

Entreprenøren skal registrere elforbrugsstedet i bygherrens register over elforbrugssteder (Centrale El-Enhed – CEE). Ved oprettelse i bygherrens register udfyldes formularen med følgende oplysninger:

I feltet ”Installationstype” vælges ”Vejbelysning”

Feltet ”Aftagenummer” kan efterlades tomt, hvis netselskabet på indberetningstidspunktet ikke har tildelt forbrugsstedet et endeligt aftagenummer


Vælg projektets SAP-opgavenummer (ordrenummer). I tilfælde, hvor Vejdirektoratet er den fremtidige vejbestyrer, kan forbrugsstederne oprettes med driftsafdelingens SAP-opgavenummer (”ND_VEJB_FOR”, ”SD_VEJB_FOR” eller ”OD_VEJB_FOR” afhængig af, om belysningsanlægget skal indgå i driftsentreprisen ME-VB-ND, ME-VB-SD eller ME-VB-OD – entreprisegrænserne kan ses som et lag i Vejman.dk). Herved slipper entreprisestyrer for at ændre SAP-opgavenummeret i forbindelse med overdragelsen til drift.

I tilfælde, hvor anden vejbestyrer end Vejdirektoratet er fremtidig myndighed, foretages efter projektets afslutning - som en del af overdragelsen til drift - en flytning til den anden myndighed. Fremgangsmåden for flytning er beskrevet på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Flytning fra VD.Feltet ”SAP-opgavenummer” udfyldes med ”<Projektets SAP-opgavenummer (ordrenummer)>”

I feltet ”Forbrugsstedets adresse” angives elforbrugsstedets adresse, som meddelt (af entreprenøren) til netselskabet ved tilmelding.

Udførlig vejledning i oprettelse af elforbrugssteder i bygherrens register findes på vejdirektoratet.dk → Vejsektor → Leverandørportal → Kvalitetsledelsessystem → Administration af elforbrugssteder → Etablering.

4 KontrolAlle materialer kontrolleres for skade ved modtagelsen. Ridser, buler, skrammer m.v. på leverede materialer betragtes som beskadigelser, og den beskadigede del skal udskiftes på entreprenørens regning.

Eventuelle defekter, der konstateres under installation eller afprøvningen, på de af entreprenøren leverede materialer, rekvireres og udskiftes ved entreprenørens foranstaltning.

Entreprenøren skal kvalitetssikre det udførte arbejde ved brug af en udførelseskontroljournal og fotografering. Entreprenøren udarbejder kontroljournalen, der skal være opdelt i kontrolpunkter for hver delopgave.

Alle materialer kontrolleres ved modtagelse for ridser, buler og skrammer. Kontrollen dokumenteres i udførelseskontroljournalen.

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.5 Plast

Ved modtagelsen skal entreprenøren kontrollere, at de i AAB - Fælles for vejudstyr stillede krav er overholdt, hvis plastmaterialet udsættes for sollys og/eller udendørs vejrpåvirkning.

4.14 Kabelgrav

Dybden af kabelgraven skal kontrolmåles, og det skal kontrolleres, at kabelgraven er afrettet jævnt.


4.15 Elarbejde

Entreprenøren skal ved egenkontrol sikre, at alle kabler og ledninger er uden skader og forsvarligt aflastet for træk.

Herudover skal entreprenøren sikre, at anlægget er fuldt funktionsdygtigt.

Kablernes korrekte placering og nærføring i forhold til andre kabler kontrolleres. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

Kabler kontrolleres for korrekt type og dimension. Før tilfyldning af kabelgrav kontrolleres for skader på kabler. Kabelindføringer i fundamenter kontrolleres for skader. Kontrollerne dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.15.1 Eftersyn og afprøvning

Eftersyn og afprøvning udføres iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6, kapitel 61.Afprøvning af anlægget skal foregå efter 100 driftstimer. Styringsfunktioner afprøves, og der foretages spændingsmålinger ved vejbelysningsskabe og i anlæggets endepunkter.

Der skal udføres belastningsmålinger på de enkelte faser til dokumentation for ens fasefordeling af belastning.

Alle afprøvningsresultater skal afleveres skriftligt til bygherren inden aflevering.

Det skal kontrolleres at alle kabler er tilsluttet med ens fasefølge. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Masteindsatsens fastgørelse kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Sikringsstørrelser kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.16 Fundament

De endelig koter til fundamenttoppe og afstande mellem fundamenter skal indmåles. Afvigelser fra projekttegninger skal forelægges for tilsynet.

Fundamenter kontrolleres for korrekt afsætning og montering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

4.17 Tilfyldning og retablering

Det skal kontrolleres, at der er udlagt minimum 0,05 m grus, inden udlægning af kabler foretages. Efter kabellægning kontrolleres, om der er udlagt ca. 0,10 m grus over kablerne. Det kontrolleres, at afdækningsplader er udlagt ca. 0,10 m over kablerne.

Det skal kontrolleres, om komprimeringsgraden af tilfyldningsmaterialet er mindst lige så god som den omgivende jordmasse, således at der ikke på et senere tidspunkt optræder sætninger af tilfyldningsmaterialet. Det skal kontrolleres, om retableringen af arealer svarer til samme stand som de omgivende arealer.

Retablering af ledningsgrave skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i DS 475.


Det skal kontrolleres at tilfyldningen udføres korrekt i forhold til opbygning. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Korrekt placering af afdækningsplade kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

Komprimering af tilfyldning omkring master skal kontrolleres. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen og med fotos.

4.18 Montering

Hvis der i forbindelse med montering konstateres skader, skal disse registreres med henblik på en senere udskiftning af de beskadigede dele eller reparation afhængig af skadernes art og omfang.

Belysningsmaster kontrolleres for lodsætning og korrekt orientering. Kontrollen dokumenteres i kontroljournalen.

5 DokumentationHvis et dokument omfatter flere varianter end leveret, skal den anvendte variant være tydeligt markeret.

Alle dokumenter skal være udfærdiget på dansk eller engelsk. Al dokumentation skal afleveres til bygherren.

5.1 Komponenter med CE-mærkning

Nedenstående dokumentation af materiel fremsendes til bygherrens rådgiver. Eventuelle bemærkninger til dokumentationen skal være afklaret, før bestilling påbegyndes.

Der skal være en entydig identifikation mellem ydeevnedeklarationen (Declaration of Performance – DoP) / EF-overensstemmelseserklæringen (EC Declaration of Conformity – EC DoC) og CE-mærket samt evt. tegning.

5.1.1 Mast

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)

Monteringsvejledning

Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

For eftergivelige masteprodukter, skal der udover ovenstående, fremsendes følgende:

Tegning af det testede system, som viser alle komponenter i systemet, inkl. dimensioner og tolerancer (kan være en del af monteringsvejledningen).

Entreprenøren skal være indstillet på, at bygherre stikprøvevis, vil rette henvendelse til producenten med henblik på at få fremsendt testrapporten for eftergivelige masteprodukter.


For masteprodukter, der anvendes som kombimaster, skal der udover ovenstående fremsendes følgende:

Dimensioner af den ekstra lugeåbning

Erklæring på at den ekstra lugeåbning ikke svækker mastens bæreevne.

5.1.2 Præfabrikeret beton- og stålfundament

Ydeevnedeklaration (Declaration of Performance – DoP)


Vedligeholdelsesmanual (denne skal tydeligt beskrive proceduren for vedligehold – eller at der ikke kræves vedligehold).

5.1.3 Armatur

EF-overensstemmelseserklæring (EC Declaration of Conformity – EC DoC)

Monteringsvejledning, der som minimum skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Position

o Masse (kg)

o Dimensioner, inklusiv tolerancer (m)

o Vindfladeareal (m2)

o Moment for bolte og skruer til fiksering (N·m)

Vejledning med alle nødvendige oplysninger for brug, vedligeholdelse, genbrug og bortskaffelse

Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre:

o Materialetyper i armaturhus, afskærmning og optiske komponenter

o Overfladefarve (RAL)

o Kapslingsklasse (IP-klasse)

o Beskyttelsesgrad (IK-klasse)

o Afskærmningsklasse (G-klasse)

o Blændingstalsklasse (D-klasse)

o Effektoptag (W), initialt og gennemsnitlig i levetid

o Farvetemperatur (K) eller farvekoordinatsæt (u’;v’)

o Farvegengivelsesindeks, Ra

o Farvevariation, MacAdam-trin eller Δu’v’, initialt og vedligeholdt (6000 timer)

o Lysstrøm (lm)

o Den brugbare median levetid, L70 (Median Useful Life)

o Procent udfald ved median levetid, AFV (Abrupt Failure Value)

o Omgivelsestemperatur, tq relateret til armaturets ydeevne (°C)

o Lysudbytte (lm/W)


o Forsyningsspænding (V)

o Isolationsklasse

o Effektfaktor, 100 % lysstrøm (cos φ)

o Transientbeskyttelse i differential- og common mode (kV/kA)

o Styringsfunktioner

Lysfordelingsfil i EULUMDAT-format.

5.1.4 Masteindsatse



Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Dimensioner, inklusiv tolerancer (m)

o Masse (kg)

o Materialetyper

o Kapslingsklasse (IP-klasse)

o Isolationsklasse

o Kabeldimensioner for tilgangsklemmer og afgangsklemmer (mm2).

o Nominelle afledestødstrøm, In i differential- og common mode (kA)

o Maksimale konstante driftsspænding, Uc (V)

o Restspændingen, Up (V).

5.1.5 Kabel


Datablad, der skal indeholde specifikation af nedenstående parametre. Der skal oplyses nominelle værdier i de i parentes angivne enheder:

o Dimensioner af leder (mm2)

o Ledermaterialetype

o Isolationsmaterialetype

o Kappematerialetype

o Tilladeligt træk (N/mm2)

o Bøjeradius

o Nominel forsyningsspænding (V).

5.1.6 Vejbelysningsskab

Den nødvendige dokumentation leveres af bygherrens leverandør.


5.2 Komponenter uden CE-mærkning

5.3 Drift og vedligehold

Vedligeholdsmanualen skal som minimum indeholde følgende punkter:

Materialespecifikation

Specielle krav vedrørende rengøring af overflader, herunder anvisning af rengøringsmidler og -metode

Specielle krav vedrørende periodiske eftersyn

Miljømæssige forholdsregler ved bortskaffelse.

5.4 Udførelse

Data skal afleveres til bygherren i underskrevet stand senest ved arbejdets aflevering. I modsat fald er bygherren berettiget til at foretage opmåling for entreprenørens regning.

Der skal afleveres idriftsætningsrapport for eftersyn og afprøvning før idriftsætning iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, kapitel 61. Måleinstrumentet skal være sporbart, og resultatet af målingerne skal være en udskrift fra måleinstrumentet.

Dokumentation af udførelsen omfatter følgende punkter:For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages. Rådgiver definerer formatet, idet denne er ansvarlig for ”Som-udført”, hvortil data skal anvendes.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater, koordinatsystem UTM32-EUREF89 og højdesystem DVR90. Data afleveres i <DSFL, DWG, DGN>-format]

For totalentrepriser skal nedenstående medtages. Entreprenøren kan anvende et valgfrit format.

[Indmåling af placering af master, fundamenter, skabe, kabler og rør i x-, y- og z-koordinater]

Udførelseskontroljournal i henhold til afsnit 4 ”Kontrol”

Idriftsætningsrapport i henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 6, kapitel 61.

5.5 Lysteknik

For fag-/hovedentrepriser skal nedenstående medtages.

[Lystekniske forhold ved beregning iht. DS/EN 13201-3, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse. Dokumentationen skal omfatte alle repræsentative vejgeometrier, og indeholde beregningsresultater og forudsætninger.

Dokumentation af anlæggets lystekniske ydeevne kan ske ved måling. Målerapport er dog kun relevant for større projekter, da omkostningerne hertil ikke kan retfærdiggøres i mindre projekter. Konsekvensrettes med YB – Fælles for projektering, afsnit 10.2.3 hhv. YB - Belysning, afsnit 2.5.4 ”’Som-udført’-dokumentation”, nederst i punktopstillingen.

[Målerapport, der skal dokumentere, at belysningsanlæggets fotometriske ydeevne er optimeret jf. kravene i den aktuelle belysningsklasse og at de stillede krav til farvetemperatur, -gengivelse og -variation er opfyldte. Målingerne skal være udført af en uvildig tredjepart, der er akkrediteret efter DS/EN 17025. Der skal for hvert område


foretages målinger jf. DS/EN 13201-4 af de i den aktuelle belysningsklasse relevante parametre samt af spektralfordelingen.]

5.6 Energieffektivitet

Belysningsanlæggets energieffektivitet skal være bedst mulig. Dette indebærer, at armaturet har et højt lysudbytte og en optik, der er tilpasset den aktuelle anvendelse.

5.6.1 Effektoptag

Anlæggets effektoptag skal dokumenteres og beregnes som sum af armaturernes initiale effektoptag. Der ses dermed bort fra effektoptag i kabler, masteindsatse, styresystemet og ændringer over levetiden mv. Anlæggets effektoptag indgår i tilbudsevalueringen på markedsvilkår.

6 DimensioneringVejbelysningsmaster skal dimensioneres i overensstemmelse med anførte standarder og anvisninger. Afvigelser herfra må kun foretages efter accept af bygherren.

Enhver konstruktion og/eller konstruktionsdel skal være dokumenteret ved enten beregning eller prøvning.

6.1 Sikkerhed

Belysningsmaster dimensioneres efter "Class A" og er angivet i ”Table 1” i DS/EN 40-3-3.

Partialkoefficienter for stål og aluminium er angivet i "Table 2" i DS/EN 40-3-3. Rustfrit stål dimensioneres som stål.

6.2 Belastninger

6.2.1 Vindlast

Vindlasten skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN 1991-1-4.

Som referencevindhastighed skal anvendes 24 m/s. I områder i Jylland med lokaliteter, der ligger mindre end 25 km fra Vesterhavet og Ringkøbing Fjord skal anvendes 27 m/s som referencevindhastighed.

Vejbelysningsmaster skal dimensioneres for en 25 års designperiode.

Normalt anvendes terrænkategori II som designgrundlag. På hedesletter, ved søer og andre lignende flade strækninger skal der anvendes terrænkategori I, og nær ved hav og kystområder eksponeret fra åbent hav skal der anvendes terrænkategori 0 som designgrundlag.

I området, hvor der skiftes fra den ene terrænkategori til den anden, kan der ved dimensionering interpoleres, som beskrevet i DS/EN 1991-1-4.

6.3 Deformationer

Alle belastninger ved deformationskrav er karakteristiske.


6.3.1 Vandrette deformationer

Den vandrette deformation af hver armaturstuds skal være i overensstemmelse med "Class 2" i DS/EN 40-3-3, hvilket vil sige maksimalt 0,06 · (h + w), hvor h er den nominelle højde og w er udlægget.

6.3.2 Lodrette deformationer

Den lodrette deformation af armaturstudsen må ikke overskride 0,025 · w, hvor w er udlægget.

6.3.3 Permanente deformationer

Der tillades ingen permanente deformationer ud over eventuel glidning mellem boltede eller nittede samlinger, indtil der opnås hulrandkontakt. Ved en eventuel fysisk test skal det fremgå af testresultaterne, hvor stort et bidrag en eventuel glidning i samlinger teoretisk kan give til den målte deformation.

6.4 Beregning

6.4.1 Generelt

Beregningen af belysningsmaster skal foretages efter anvisningerne i DS/EN 40-3-3.

Beregningen skal udføres med lugeåbningen placeret i det lodrette plan, der dannes af mast og arm.

Hvis krævet skal udmattelsespåvirkede belysningsmaster undersøges ved en særlig beregning af kritiske snit og samlingsdetaljer jf. "Annex A" i DS/EN 40-3-3. Dette gælder primært for fremstilling af belysningsmaster med en nominel højde større end 9 m og fremstillet af metal.

Belysningsmasterne skal dimensioneres for en armaturvægt på minimum 10 kg og en vindflade af armaturet på minimum 0,2 m2 med en formfaktor på 1,0.

Bygherren forbeholder sig ret til accept af den udførte beregning, inden ordre på belysningsmasterne afgives.

6.4.2 Stål

Belysningsmaster af stål skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN 40-3-3 og DS/EN 1993-1-1.

6.4.3 Aluminium

Belysningsmaster af aluminium skal beregnes efter anvisningerne i DS/EN 40-3-3 og DS/EN 1999-1-1.

6.4.7 Fundering

Fundamenter skal beregnes efter DS/EN 1997-1.

Det tillades, at fundamenter til eller fundering af master opstillet i vejside dimensioneres efter retningslinjerne i Bulletin No. 12 fra Geoteknisk Institut udgivet i 1963 eller tilsvarende litteratur om anvendelse af aktiv og passiv jordtryk.


Ved beregning af fundering skal der tages udgangspunkt i jordbunds- og grundvandsforhold på opstillingsstedet.

Som udgangspunkt skal antages, at grundvandet står under funderingsniveau.

Følgende værdier for jordparametre skal benyttes ved beregningen:

Effektiv friktionsvinkel, ϕ' 32° Densitet jord, γj 18 kN/m3

Partialkoefficient for friktionsvinkel: γϕ' = 1,25. Partialkoefficienten gælder for tan ϕ'.

6.5 Prøvning

Prøvning kan eventuelt være at foretrække ved dimensionering af specielle detaljer, såsom forbindelse til armatur eller lignende, og til bestemmelse af deformationer, hvortil der er stillet krav.

En rapport for prøvningen skal bl.a. indeholde følgende:

Anvendt belastning ved prøvningen

Beskrivelse inkl. tegninger af samtlige dele med angivelse af, hvilke dele der skal prøves

Beskrivelse af prøveopstilling

Beskrivelse af metoder til registrering af prøvningsresultater

Sammenligning af prøvningsresultater med krav/specifikationer.

Bygherren forbeholder sig ret til accept af prøvningsrapporten, inden levering af konstruktionen finder sted.

kls.vejdirektoratet.dkkls.vejdirektoratet.dk/_layouts/...id=6087979&filename=vejbelysni… ·...

Documents