Klodens tilstand og klimaforandringernes konsekvenser for verdens fattigsteKirsten Auken

Ringe i vandet… - filmklip

”Underlig” sommer i Danmark…

Status på klimaforandringerne

Temperaturen i verdenshavene er steget med 0,74 grader

Tørke og oversvømmelser

250 millioner risikerer at blive klimaflygtninge de næste 30-40 år

Over 1 milliard risikerer vandmangel

Hurtigst muligt – mindst 5 procent om året

Årsager til klimaforandringerne

Klimaet forandrer sig fordi vi udleder større og større mænger CO2 og andre drivhusgasser hvert år

Samtidig rydder vi verdens skove => CO2’en bliver ikke neutraliseret som tidligere

Selvforstærkende effekter:

Isen smelter => mørk overflade samler mere varme

Frigørelse af metangasser fra permafrost => meget stærk drivhusgas

Havstrømme svækkes/flytter sig

Klimaforandringernes konsekvenser

Vandstanden i verdenshavene stiger pga. mere og varmere vand

Jordens overfladetemperatur stiger

Vand de forkerte steder eller på de forkerte tidspunkter

Nogle får for meget (Bangladesh, Stillehavet, Danmark(?))

Andre får for lidt (Afrikas horn, for foden af Kilimanjaro og Himalaya, Sydeuropa(?))

Mere uroligt klima: Flere og kraftigere naturkatastrofer, cykloner, storme, el niño, skybrud

Hvad betyder det?

Miljøødelæggelser og uddøde dyreracer

Ødelagt høst der skaber hungersnød

Vandressourcer tørrer ud – enorme områder bliver ubeboelige

Konflikter om brugbart land mellem befolkningsgrupper

Tørke på Afrikas Horn

Hungerkatastrofe

Tørreste periode i 60 år

Næsten 12 millioner mennesker truet

Somalia, Sydsudan, Sudan, Etiopien, Kenya, Tanzania, Burundi, Uganda, Eritrea, Rwanda og Djibouti.

Stadigt sværere ved at klare den

konflikter, befolkningsvækst, fattigdom og overudnyttelse af jorden

Bangladesh Et udsat land: 30-70 % oversvømmes hvert år. 133

mio. mennesker. 1209 pers pr km2. 75% i landområder.

Årstider forsvinder - > oprindelig 6 årstider. Mere sommer/regntid, mindre vinter/forår

Saltvand fra Bengalske bugt trænger ind i landbrugsjorden. > 830.000 ha land skadet. 6 mio udsat. 2050: 14.8 mio mennesker udsat.

Ændret regnmønster => mindre høst (ris + hvede).

Rammes hårdt af generelt højere vandstand og hyppigere cykloner. 10 procent af landet ligger under 1 meter over havet. 2050: 33 mio. mennesker risikerer at skulle flytte fra deres land.

Men hvor skal de tage hen? (2030; 186 mio indbyggere)

Stillehavsregionen Små lavtliggende ø-samfund

Indtrængende saltvand – forurener ferskvand

Koralrev dør og køkkenhaver oversvømmes

Carteret Islands i Papua Ny Guinea – 1,5 m over havet. 2.600 indbyggere ved at flytte. Oversvømmet i 2015 => Papua Ny Guinea tager imod dem.

Tuvalu. Højeste punkt: 5 m over havet. Ellers 1m. Regeringen kører oplysningskampagne overfor befolkningen.

Maldiverne. 1,2 m over havet. 70.000 indbyggere i hovedstaden overvejer at flytte. Præs. Mohamed Nasheed vil opkøbe land i Indien, Sri Lanka og Australien…

Det går den gale vej…

IEA: CO2-udslippet steg i 2010 med godt 5 procent. Kan vi toppe i 2015?

Gigaton-hullet: UNEP: Max 2 grader: Udslippene skal mindskes med 12 gigaton CO2 . Nuværende ambitioner: 3-7 gigaton. Der mangler 5-9 gigaton (hvis løfterne holdes)

4 graders temperaturstigning er meget sandsynlig:

Op til 20 procent Kortere vækstperioder for afgrøder på Afrikas Horn,

20 prc mindre udbytte fra majs og 50 prc mindre fra bønner

Færre og dårligere græsningsområder for hyrdefolk – rammer kød og mælkeproduktionen

Forskere: Vi får aldrig det 20. århundredes vejr tilbage! Vi skal lære at leve med nyt og mere uforudsigeligt klima – ikke

noget der kommer og går, men noget der er!

Afrikas Horn: tørke er blevet hyppigere tilbagevendende.

Kenya Food Security Group og lokale hyrdefolk: Tørkerelaterede chok plejede at komme cirka hvert tiende år. Nu kommer de hvert femte år eller hyppigere.

5 Borana-samfund I Etiopien kan rapportere at de tidligere blev ramt af tørke hvert 6.-8. År, men nu rammes de hvert eller hvert andet år.

Fra 1960-2006 er temperaturen steget med 1 grad i Kenya og med 1,3 grader i Etiopien. Og der er et voksende antal varme dage i begge lande.

Meget sandsynligt at temperaturen i regionen vil stige med 3-4 grader i 2080-2099 I forhold til 1980-1999.

CO2 udslip per person (2004)

USA: 20,4 tons

Australien: 16,3 tons

Danmark: 10-11 tons

Kina; 3,84 tons

Indien 1,2 tons

Malawi: 0,08 tons

Samoa 0,82 tons

Klimaretfærdighed?

De fattigste lande bærer det mindste ansvar – rammes hårdest og har mindst modstandskraft.

Danmark: Vi har penge og ressourcer. Det er dyrt og irriterende – rigtig ærgerligt med vand i kælderen. Men vi klarer den. Vi kan måske endda tjene på at eksportere viden og teknologi

Afrikas Horn, Bangladesh, de små østater?

Ikke samme modstandskraft, færre ressourcer

Hjælp til tilpasning: Opsamling af regnvand, modstandsdygtige afgrøder, varslingssystemer, kystbeskyttelse,

Eller til at flytte sig ? – klimaflygtninge…

Hvis der var retfærdighed til…

Folkekirkens Nødhjælp har beregnet at Danmarks del af det globale ansvar svarer til at mindske CO2-udslippet med 90 procent inden 2020. Heraf 40 procent i Danmark

Danmark: Vi har penge og ressourcer. Det er dyrt og irriterende – rigtig ærgerligt med vand i kælderen. Men vi klarer den. Vi kan måske endda tjene på at eksportere viden og teknologi

Afrikas Horn, Bangladesh, de små østater?

Ikke samme modstandskraft, færre ressourcer

Hjælp til tilpasning: Opsamling af regnvand, modstandsdygtige afgrøder, varslingssystemer, kystbeskyttelse,

Eller til at flytte sig ? – klimaflygtninge…