dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck

Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.)

Læring i og af klinisk praksis

Læring i og af klinisk praksis

STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor på Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervis-nings- og forskningserfaring med særlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse.

Hun har en lang publikationsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et so-ciologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bøgerne ”Bachelorpro-jekter inden for det sundhedsfaglige område – ind-blik i videnskabelige metoder” (2011), ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folkesundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).

LÆRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderende i deres møde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders møder med de studerende. Bogen tager primært udgangspunkt i sygepleje.

Bogen belyser en række udfordringer, som disse møder giver, og hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og læring af sygepleje udspiller sig. Det kan være bl.a. på hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lægepraksis og eget hjem.

Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis. Dette gælder fx møderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og pårørende. Derudover læringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere.

Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler skrevet af specialister indenfor det pågældende emne.

Målgruppen er såvel studerende, undervisere som kliniske vejledere på professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

Læring i og af klinisk praksis

www.nytnordiskforlag.dk

ISBN: 978-87-17-04242-1

© åsa hansdotter

STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor på VIA University College, Syge-plejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderen-de. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerske-uddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsud-dannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmæssig erfaring på afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere års erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddan-nelsen.

Han er forfatter til en række publikationer i form af artikler primært om kønssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen ”Eksamen og censur i professionsbacheloruddannel-serne – en håndsrækning til vejledere, eksaminato-rer, censorer og studerende” (2011) samt medforfat-ter og -redaktør på bogen ”Sygeplejens fundament” (2013).

26239-omslag.indd 1 20/11/13 12.43

Læring i og af klinisk praksis

26239-indhold.indd 1 20/11/13 11.20

Udgivet af Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd

26239-indhold.indd 2 20/11/13 11.20

Læring i og af klinisk praksis

redaktion: Stinne Glasdam & Steen Hundborg

med bidrag af: Herdis Alvsvåg, Katarina Andersson, Marie Baastrup, Susanne Dau, Stinne Glasdam,

Bent Gringer, Helle Ploug Hansen, Finn Thorbjørn Hansen, Jette Henriksen, Sine Maria Herholdt-Lomholdt,

Anette Lykke Hindhede, Steen Hundborg, Berit Pedersen Haa, Maria Friis Jensen, Lise Koefoed,

Kristian Larsen, Thomas Ryberg, Louise Støier, Lars Thrysøe, Lene Røge Aagaard

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

26239-indhold.indd 3 20/11/13 11.20

Læring i og af klinisk praksis1. udgave© Nyt Nordisk Forlag 2013

Redaktion: Stinne Glasdam & Steen HundborgForlagsredaktion: An-Magritt ErdalLayout: Carl-H. K. Zakrisson/PolytypeSats og tryk: AKAPRINT a/s, AarhusTegninger: Birgitte Lerche/Lerches TegnestueForsideillustration: Berit Othman: Fugl leder fuglSkrift: Swift/KievitPapir: Profimat 90 g

ISBN: 978-87-17-04242-1

Printed in Denmark 2013

Mangfoldiggørelse af indholdet af denne bog eller dele heraf er i henhold til gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forudgående aftale med forlaget. Dette forbud omfatter enhver form for mangfoldiggørelse, det være sig trykning, duplikering, fotokopiering, båndindspilning, elektronisk lagring m.m.

Nyt Nordisk Forlag A/SPilestræde 52, 3. sal1112 København Knnf@nytnordiskforlag.dk • www.nytnordiskforlag.dk

26239-indhold.indd 4 20/11/13 11.20

Om forfatterne 9

Forord 11

Indledning: Klinisk praksis har mange sociale arenaer 13

stinne glasdam

Sundhedsprofessionelles forskellige kliniske

arenaer 14

Læring i og af klinisk praksis 17

referencer 18

1. Læringsmiljø – transfer af viden og kunnen på tværs af kontekster 20

bent gringer

Indledning 20

Problemet med transfer 21

Hvad er det egentlig, vi skal lære? Om praksis

og kompetence 23

Konteksten synger med! 24

Forskellige rum for læring: Hvor lærer man at

blive sygeplejerske? 25

Teorien om praksisfællesskaber 28

Hvad går læringsmiljøkonceptet ud på – og

hvad er problemet med at bruge det? 29

Hvordan kan man styrke lærings miljøet på

arbejdspladserne? 31

Hvordan understøttes læring i og af klinisk

praksis? 34

Afrunding 36

referencer 36

2. Mødet mellem sundhedsprofessionelle og studerende 37

lise koefoed

Indledning 37

Læger 39

Sygeplejersker 40

Social- og sundhedsassistenter 42

Møderne med de sundhedsprofessionelle 43

Mødet med læger og den biomedicinske

viden 43

Stuegang 44

Mødet med sygeplejersker– studerende eller

arbejdskraft? 45

Mødet med den enkelte sygeplejerske og

uddannelsesstedets faglighed 46

Mødet med social- og sundhedsassistenter 47

Afrunding 48

referencer 48

3. Læring af klinisk praksis i mødet med patienter og pårørende 51

stinne glasdam og herdis alvsvåg

Indledning 51

Patienten som læremester 52

Klinisk praksis er kompleks – møder mellem

mennesker er komplekse 52

Møder med patienter og pårørende 54

Praksis aktualiserer forskellige former for

kundskab 55

Kropslige færdigheder 58

Afrunding 62

referencer 62

Indhold

26239-indhold.indd 5 20/11/13 11.20

6 indhold

4. At have en vejleder – at være vejleder 64

louise støier

Indledning 64

Hvad er vejledning? 65

Mesterlære 66

Kommunikation 67

Fokus for vejledning 68

Tid til vejledning 69

Vejlederens kompetencer 70

Organisering af vejledning i klinisk praksis 72

Relationen mellem vejleder og vejledte 74

Konflikter 76

Afrunding 77

referencer 78

5. Studenterkollektivet og dets mulig heder for den studerendes læring 79

jette henriksen

Indledning 79

Peer learning – betydningen af relationen til de

andre studerende 81

Venskaber i studenterkollektivet –

ligeværdighed, tryghed og omsorg 82

Social kunnen med henblik på inklusion 84

Udvikling af kliniske færdigheder i

studenterkollektivet 85

Vækst og udvikling på vej mod en faglig

identitet 86

Relationen til vejlederen 86

Afrunding 87

referencer 87

6. At tilegne sig et nyt sprog 89

katarina andersson

Indledning 89

Hvorfor har vi brug for et medicinsk fagsprog,

og hvordan lærer vi det? 90

Organisationspraksis og organisatoriske

aspekters betydning for sproget 94

Hvem kommunikerer vi med? 97

Magtrelationer, hvor køn, klasse og etnicitet har

betydning for kommunikationen 98

Afrunding 102

referencer 103

7. At finde rundt i klinisk praksis og om de enkelte rums funktion og betydning 105

kristian larsen

Indledning 105

Hospitalsbyggeri mellem religion og

videnskab 106

Hospitalsbyggeri som del af helbredelse og

opdragelse 108

Arkitektur er nærværende i praksis og

fraværende i litteratur 109

Arkitektur som miskendte læringsrum 109

Forskellige rum med modsatrettede

udfordringer 110

Rummenes pædagogik 111

At være helt ny og dog gammel på et

område 118

Arkitektur som del af artefakt 119

Afrunding 120

referencer 121

8. Uniformens betydning for læring i og af klinisk praksis 124

af marie baastrup

Indledning 124

Et historisk perspektiv 125

Et hygiejneperspektiv 127

Et relationelt perspektiv 128

Uniformen set i et dannelsesperspektiv 133

Afrunding 134

referencer 134

9. Kobling mellem teori og praksis 136

helle ploug hansen og stinne glasdam

Indledning 136

Teori og praksis 136

26239-indhold.indd 6 20/11/13 11.20

7 indhold

En case til illustration af to situationer i klinisk

praksis 138

To centrale situationer i casen 139

Teoribevidsthed 139

En argumentationsmodel 141

Afrunding 144

referencer 145

10. Udvikling af professionelle kompetencer i klinisk praksis 147

lars thrysøe, maria friis jensen og stinne

glasdam

Indledning 147

Klinisk praksis er ikke primært tænkt som

en læringspraksis, men som en praksis der

behandler og plejer syge mennesker 150

Deltagelse i praksisfællesskabet er

afgørende for udvikling af professionelle

kompetencer 151

Adgang til praksisfællesskabet 154

Læring i praksis finder sted hele tiden – formelt

og uformelt 155

Virkelighedens kompleksitet lader sig ikke

reducere til teorier 156

Refleksion som afsæt for udvikling af

professionelle kompetencer 157

Afrunding 159

referencer 160

11. Læringsværktøjer i klinisk praksis 162

lene røge aagaard og berit pedersen haa

Indledning 162

Mødet med patienten og dennes

pårørende 163

Praktiske øvelser 165

Øvelser, der primært retter sig mod det handlingsorienterede aspekt 167

Øvelser der primært retter sig mod det følelsesmæssige aspekt 167

Øvelser der primært retter sig mod det kognitive aspekt 168

Dokumentation af læreprocesser 169

Logbog og dagbog 170

Seminar 171

Studieunits 172

Afrunding 175

referencer 175

12. Filosofisk vejledning i klinisk praksis 177

sine maria herholdt-lomholdt og finn

thorbjørn hansen

Filosofisk vejledning – en introduktion 177

En første refleksion fra fortællingen 180

Filosofisk vejledning – et bud på et

dannelsesrum i klinisk uddannelse 185

Mødet med erfaringen 185

Mødet med personlig undren – at stille filosofiske spørgsmål 187

Mødet med de store fortællinger og undringer i menneskehedens historie 188

Mødet med sig selv – en eksistentiel bevægelse og ’hjemkost’ 189

Mødet med den praktiske visdom i egen og andres professionspraksis 189

At være filosofisk vejleder 190

At være i filosofisk vejledning som

studerende 191

Udfordringer og muligheder i mødet mellem

filosofisk vejledning og klinisk praksis? 192

Afrunding 193

referencer 193

13. Sociale medier i klinisk praksis – nye læringslandskaber og muligheder 195

thomas ryberg og susanne dau

Indledning 195

E-læringens historie i relation til de

professionelles læringsmuligheder 196

Web 2.0 – en indkredsning af begrebet 198

Netværkslæring og den

netværkslærende 200

Forskellige typer af forbundethed i koblede

kontekster – mellem løse strømme og

forpligtende fællesskaber 202

26239-indhold.indd 7 20/11/13 11.20

8 indhold

Eksempler på dannelse af personlige læringsnetværk 203

Personlig social refleksion og udveksling 206

Udfordringer for netværkslæring og den

netværkslærende 208

Udfordringer for netværksfacilitatoren 211

Afrunding 213

referencer 214

14. Kliniske prøver 217

steen hundborg og anette lykke hindhede

Indledning 217

Roller i hverdagslivet 218

Rollen som studerende/eksaminand 221

Rollen som vejleder/eksaminator 222

Rollen som censor 224

Kriterier for kliniske prøver 225

Vejleders ansvar og forberedelse til den kliniske

prøve 225

Den studerendes position ved prøven 226

Ikke bestået klinisk prøve og

klagemuligheder 228

Afrunding 229

referencer 230

Stikordsregister 233

26239-indhold.indd 8 20/11/13 11.20

Herdis Alvsvåg Herdis Alvsvåg (f. 1952). Cand.polit. i sociologi, sygepleje lærer. Ansat som professor og fagud-viklingsleder ved Haraldplass diakonale høg-skole i Bergen.

Katarina AnderssonKatarina Andersson (f. 1963). Ph.d., fil.kand., fil.mag. i pædagogik. Ansat som universitetslektor, Institutionen för socialt arbete, Umeå universi-tet.

Marie BaastrupMarie Baastrup (f. 1981). Cand.cur., sygeplejer-ske, bach.jur. Ansat som afdelingssygeplejerske, Kardiologisk Sengeafsnit, Nordsjællands Hospi-tal – Hillerød.

Susanne DauSusanne Dau (f. 1967). Sygeplejerske, MLP. Ansat som ph.d.-studerende, Institut for Kom-munikation, Aalborg Universitet samt lektor ved University College Nord, Sygeplejerskeud-dannelsen.

Stinne GlasdamStinne Glasdam (f. 1963). Ph.d., MSc(N), sygeple-jerske. Ansat som lektor, Medicinska fakultetet, Lunds universitet.

Bent GringerBent Gringer (f. 1957). Ph.d., cand.scient.pol. An-sat som chefkonsulent i Kompetencesekretaria-tet og selvstændig konsulent i Gringer Inc.

Helle Ploug HansenHelle Ploug Hansen (f. 1951). Ph.d., mag.scient. i antropologi, sygeplejerske. Ansat som professor i humanistisk rehabiliteringsforskning, Institut for Sundhedstjenesteforskning, Helbred, Men-neske og Samfund, Syddansk Universitet.

Finn Thorbjørn HansenFinn Thorbjørn Hansen (f. 1963). Ph.d., cand.mag. i idéhistorie og æstetik & kultur. Ansat som professor i filosofisk og dialogisk praksis, Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet.

Jette Henriksen Jette Henriksen (f. 1961). Ph.d., cand.cur., sy-geplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejerskeuddannelsen i Holstebro; programleder for Uddannelsesforskning, VIA University College samt ph.d.-medarbejder i Center for forskning i Aldring og Demens, VIA University College.

Om forfatterne

26239-indhold.indd 9 20/11/13 11.20

10 om forfatterne

Sine Maria Herholdt-LomholdtSine Maria Herholdt-Lomholdt (f. 1973). Cand.pæd. i generel pædagogik, sygeplejerske. Ansat som lektor, VIA University College, Sygeplejer-skeuddannelsen i Randers.

Anette Lykke HindhedeAnette Lykke Hindhede (f. 1965). Ph.d., cand.mag. i pædagogik, HD(O), sygeplejerske. Ansat som post.doc., Steno Center for Sundhedsfrem-me.

Steen HundborgSteen Hundborg (f. 1962). Cand.cur., SD, syge-plejerske. Ansat som lektor, VIA University Col-lege, Sygeplejerskeuddannelsen i Randers.

Berit Pedersen HaaBerit Pedersen Haa (f. 1967). Cand.pæd. i socio-logi, sygeplejerske. Ansat som udviklingssyge-plejerske, Ortopædkirurgisk afdeling E, Aarhus Universitetshospital.

Maria Friis JensenMaria Friis Jensen (f. 1976). Cand.pæd. i pæda-gogisk psykologi, sygeplejerske. Ansat som de-menskonsulent, Holbæk Kommune.

Lise KoefoedLise Koefoed (f. 1975). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som klinisk sygeplejespecialist og klinisk underviser, Karkirurgisk Klinik, Rigshospitalet.

Kristian LarsenKristian Larsen (f. 1958). Ph.d., cand.pæd., syge-plejerske. Ansat som professor med særlige opgaver, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet København. Leder af forsknings-gruppen, Læring og Uddannelsesforskning.

Thomas RybergThomas Ryberg (f. 1977). MA, ph.d., cand.mag. i informationsvidenskab. Ansat som professor med særlige opgaver, Institut for Kommunika-tion, Aalborg Universitet.

Louise StøierLouise Støier (f. 1966). Cand.cur., sygeplejerske. Ansat som sygeplejerske med klinisk specialist-funktion, Hjerteafdelingen, Bispebjerg og Frede-riksberg Hospital.

Lars ThrysøeLars Thrysøe (f. 1955). Ph.d., MLP, DL, sygeple-jerske. Ansat som forsker og adjunkt, Hjerteme-dicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital og Forskningsenhed for Kardiologi, Klinisk Institut, Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Syd-dansk Universitet

Lene Røge AagaardLene Røge Aagaard (f. 1968). Master i lærepro-cesser, sygeplejerske. Ansat som uddannelses-ansvarlig sygeplejerske, Ortopædkirurgisk Afde-ling E, Aarhus Universitetshospital.

26239-indhold.indd 10 20/11/13 11.20

Klinisk praksis er det sted, hvor sundhedsprofes-sionelles virksomhed udspiller sig i møder med mennesker, som har brug for sundhedsprofes-sionel assistance i en eller anden form. Og sam-me kliniske praksis har altid været central for oplæring, udlæring, uddannelse og dannelse af sundhedsprofessionelle lige siden opstarten af disse uddannelser, herunder også sygeplejerske-uddannelserne. Mange spørgsmål er blevet rejst gennem årene, hvor det blandt andet er blevet diskuteret, hvordan læring i og af klinisk prak-sis finder sted, hvordan denne læring kan gøres eller organiseres bedst muligt, hvordan teore-tisk og klinisk undervisning kan forenes bedst muligt etc. Denne bog giver ingen svar eller op-skrifter på, hvordan læring i og af klinisk praksis skal finde sted – eller ikke skal finde sted, bliver god – eller bliver dårlig, er korrekt – eller er for-kert. Denne bog sigter derimod på at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderen-des møder med de kliniske sundhedsuddannel-sessteder og disse kliniske uddannelsessteders møder med de studerende gennem analytiske nedslag på en række forhold og udfordringer, som disse møder giver. Fokus rettes ligeledes på, hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sundhedsprofessionel klinisk virksomhed og læring af denne udspiller sig, såsom hospita-ler, plejehjem, rehabiliteringscentre, lægeprak-sis, eget hjem m.v.. Samtidig håber vi, at bogen

kan fungere som en brobygger mellem den mere teoretisk orienterede skoleverden og den mere praktisk orienterede kliniske verden, hvor un-derviserne på uddannelsesinstitutionerne også kan finde inspiration til at forberede de stude-rende på møderne med den kliniske virkelighed.

Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis, eksempelvis møder med de for-skellige fagprofessionelle, møder med patienter og pårørende, læringsredskaber, arkitektur, uni-form, sprog og meget mere. Den er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler, som er skrevet af specialister indenfor det pågæl-dende emne. Bogen kan læses i sin helhed, eller kapitlerne kan læses hver for sig, alt afhængig af interesse, præference og hvilke aktuelle pro-blemstillinger, læseren ønsker at fordybe sig i. Bogen henvender sig primært til sygeplejestude-rende, undervisere på sygeplejerskeuddannelser, kliniske vejledere, sygeplejersker og uddannel-sesansvarlige i klinisk praksis samt andre, som møder de studerende. Andre sundhedsprofes-sioner og sundhedsuddannelser vil også kunne hente inspiration i bogen.

Vi håber, at bogen kan være en god hjælp og give inspiration gennem uddannelsen – og til møderne i og med klinisk praksis. God læselyst!

Stinne GlasdamKøbenhavn, november 2013

Forord

26239-indhold.indd 11 20/11/13 11.20

dansk sygeplejeråd nyt nordisk forlag arnold busck

Stinne Glasdam & Steen Hundborg (red.)

Læring i og af klinisk praksis

Læring i og af klinisk praksis

STINNE GLASDAM er ph.d., MSc(N), sygeplejerske og ansat som universitetslektor på Lund Universitet, Health Science Centre. Hun har en lang undervis-nings- og forskningserfaring med særlig interesse for sociologisk onkologi, sociologisk gerontologi, forskningsmetodologi og uddannelse.

Hun har en lang publikationsrække bag sig, både i form af bøger og artikler. Hun har skrevet ph.d.-afhandling om læger, sygeplejersker, kræftpatienter og pårørende i en onkologisk afdeling ud fra et so-ciologisk perspektiv (2003). Endvidere har hun bl.a. redigeret og skrevet kapitler i bøgerne ”Bachelorpro-jekter inden for det sundhedsfaglige område – ind-blik i videnskabelige metoder” (2011), ”Gerontologi. Livet som ældre i det moderne samfund” (2009), ”Folkesundhed – i et kritisk perspektiv” (2009) og ”Sygepleje i fortid og nutid – historiske indblik” (2008).

LÆRING I OG AF KLINISK PRAKSIS sigter mod at forberede og styrke både de professionsbachelorstuderende i deres møde med de kliniske uddannelsessteder og de kliniske uddannelsessteders møder med de studerende. Bogen tager primært udgangspunkt i sygepleje.

Bogen belyser en række udfordringer, som disse møder giver, og hvilke læringsmuligheder der opstår, når den studerende bevæger sig i de kliniske arenaer, hvor sygepleje og læring af sygepleje udspiller sig. Det kan være bl.a. på hospital, plejehjem og rehabiliteringscentre, i lægepraksis og eget hjem.

Bogen indeholder kalejdoskopiske nedslag på elementer, som har betydning for læring i og af klinisk praksis. Dette gælder fx møderne med de forskellige fagprofessionelle samt patienter og pårørende. Derudover læringsredskaber, arkitektur, uniformer, sprog og meget mere.

Bogen er bygget op som en antologi med 14 selvstændige kapitler skrevet af specialister indenfor det pågældende emne.

Målgruppen er såvel studerende, undervisere som kliniske vejledere på professionsbacheloruddannelserne indenfor sundhedsområdet samt sundhedsprofessionelle og andre uddannelsesansvarlige fra klinisk praksis.

dansk sygeplejeråd · nyt nordisk forlag arnold busck

Læring i og af klinisk praksis

www.nytnordiskforlag.dk

ISBN: 978-87-17-04242-1

© åsa hansdotter

STEEN HUNDBORG er cand.cur., SD, sygeplejerske og ansat som lektor på VIA University College, Syge-plejerskeuddannelsen i Randers, hvor han underviser og vejleder sygeplejestuderende og diplomstuderen-de. Han har foruden en lang undervisningserfaring erfaring med udvikling og implementering af den innovative og sundhedsteknologiske sygeplejerske-uddannelse i Horsens, akkreditering af sundhedsud-dannelser og adskillige udviklingsprojekter. Endelig har han klinisk og ledelsesmæssig erfaring på afdelings- og oversygeplejerskeniveau og flere års erfaring som censorformand i sygeplejerskeuddan-nelsen.

Han er forfatter til en række publikationer i form af artikler primært om kønssocialisering, sygepleje og eksamen. Desuden er han medforfatter til bogen ”Eksamen og censur i professionsbacheloruddannel-serne – en håndsrækning til vejledere, eksaminato-rer, censorer og studerende” (2011) samt medforfat-ter og -redaktør på bogen ”Sygeplejens fundament” (2013).

26239-omslag.indd 1 20/11/13 12.43