klimapartner-it og rådgivning - dansk erhverv · 2020-03-17 · denne gruppe af virksomheder en...

Service, it og rådgivning

2


Regeringensklimapartnerskaber

Dansk erhvervsliv står stærkt inden for service, it og rådgivning – samt turisme og kreative erhverv, som samlet set skaber solid vækst og værdi for Danmark, typisk i samarbejde med andre erhverv og offentlige myndigheder. Det afspejler sig i Klimapartnerskabet for service, it og rådgivning, som samler denne brede gruppe af dansk erhvervsliv. Partner-skabet spænder over 162.000 virk-somheder eller mere end hver anden virksomhed, som er omfattet af regeringens 13 partnerskaber.

Med 494.000 ansatte i disse virksom-heder rummer partnerskabet mere end hvert tredje job, og tilsvarende skaber denne gruppe af virksomheder en tredje-del af den samlede bruttoværdi- tilvækst på tværs af alle 13 partnerskaber. Denne sektor har derfor stor betydning for dansk økonomi og vækst og har samtidig solide muligheder for at præge den grønne omstilling.

Der vil være tiltag, som kan tages internt i partnerskabet. Men langt det største bidrag fra denne sektor vil komme fra den påvirkning, som virksom-hederne har på andre sektorer – både det offentlige og det private, og både nationalt og uden for landets grænser. Dette forhold afspejler sig i den samlede vision for vores arbejde:

”Den danske service-, it- og råd- givningssektor skal udnytte sine kunde-relationer, medarbejdere og værdi-skabelse til at innovere og skabe nye markeder for grønne løsninger i ind- og udland, drive ny adfærd og skabe løsninger for egne, men særligt andre sektorer, som understøtter Danmarks grønne omstilling.”

Bidragene kan i praksis handle om råd-givning i svære forandringsprocesser, nye teknologibaserede produktionsformer eller private plejetilbud, som med de rette rammer mere effektivt giver

nærhed og velfærd til danskerne. Digitali-sering er i den sammenhæng et særligt fokuspunkt, som har potentiale til at understøtte både velfærd, grøn omstilling og vækst i Danmark.

Et kendetegn ved sektoren er, at den både skaber nye og udvikler eksisterende markeder. Det sker gennem kapacitetsopbygning og udvikling af nye produk-ter og servicer, som effektivt driver ny efterspørgsel og imødekommer aktuelle udfordringer. Politisk betyder det, at service-, it- og rådgiversektoren under de rette forudsætninger kan fungere som en stærk medspiller for forandringer.

Uanset om det gælder foodservice, tele-selskaber, rådgivende ingeniører eller hoteller, er et andet kendetegn ved denne gruppe af virksomheder en bred kontaktflade med både andre virksomheder og den almindelige borger. Det giver store muligheder for at påvirke adfærd i alt fra indkøbspolitik over digitalisering til madspild. Noget, som er af stor betydning for de nødven-dige ændringer,

som vil følge af den grønne omstilling. Når vi sætter ”at your service” i

centrum, er det altså ikke bare en mentalitet og tilgang, som skaber gode, danske produkter og servicer til både ude- og hjemmemarked. Det er også en invitation til at udnytte den forandrings-kraft, som service-, it- og rådgivnings-branchen kan være katalysator for.

”At your service” indikerer samtidigt den villighed, som de mange involverede virksomheder undervejs i arbejdet med klimapartnerskabet har vist ved at gå konstruktivt til den udfordring, som den grønne omstilling udgør for hele vores samfund.

Partnerskabet spænder fra frisører og filmproducenter over teleoperatører og tandlæger til restauranter og revisorer, og derfor er lagt på konkrete, udvalgte indsatser i relevante sektorer.

Disse sektorspecifikke initiativer vil tilsammen udgøre den sektorkøreplan, som man politisk har efterspurgt.

Når det gælder sektoren selv, afspejles den massive værdiskabelse og de mange muligheder ikke i branchens CO2-aftryk. Sektoren står for under en halv procent af den samlede danske CO2-udledning, og dens emission er ifølge Energistyrel-sens tal faldet markant med 41 procent siden 1990.1

De tilgængelige tal for den økonomi-ske udvikling rækker tilbage til 2001. Sammenstilles de tal med, at CO2- udledningen i den periode falder med 21 procent, ses det, at omsætningen i faste priser er steget med 45 procent siden 2001, og i den samme årrække er antallet af job steget med 47 procent.2

Det betyder, at service-, it- og rådgiver- branchens vækst i sig selv har være en positiv faktor for Danmark, og at en fortsat vækst i sektoren ikke skaber nye

At your service– hvordan service, it og rådgiversektoren med sin tyngde skaber nye markeder, driver ny adfærd og understøtter den grønne omstilling i hele samfundet

1Energistyrelsens beregninger, december 20192Erhvervsministeriet har ikke retvisende tal for antal job og omsætningen i denne branche for årene fra 1990 til 2000. Endvidere havde ministeriet kun tal i løbende priser, og der er således korrigeret for inflation ved brug af forbrugerprisindekset som proxy for inflation

502001

INDEKSERET UDVIKLING JOB, OMSÆTNING OG CO2 FOR SERVICEPARTNERSKABET

2017

125

75

150

100

175

Antal job Omsætning CO2-udledning

Dette partnerskabDe 12 øvrige

65%

35%

ANTAL JOB

3



Vi vil via data, AI og digitalisering bane vejen for grøn omstilling i alle sektorer

Vi vil skabe nye markeder, som driver en grøn efter-spørgsel blandt virksomheder og forbrugere

Vi vil drive ny adfærd via kundekontakter, medarbejdere og leverandørrelationer

Vi vil fortsætte med at mindske eget klimaaftryk via bæredygtige forretningsmodeller.

For at løfte opgaven har klimapartnerskabet i alt 13 konkrete forslag jf. ovenstående figur, der sammen og hver for sig vil fremme den grønne omstilling. Disse forslag kan læses i fuld længde i bilaget. De er i denne rapport grupperet under fire forskellige ambitioner, som udspringer af vores samlede vision:

De 13 forslag falder ind under en eller flere ambitioner som illustreret i følgende figur

AT YOUR SERVICE

Smart Community

Grønnere transport ad mange veje

Bæredygtige bygninger

7

2

5

3

6

8 Adgang til risikovillig

grøn kapital

Standardiserede effektmål og klima-

rapportering

Brug overskudsvarme fra datacentre

1Udnyt

potentialet i data, IoT

og AI

13SMV Grøn Digital

Cirkulær økonomi og god genanvendelse

12

4

11Reducer madspild

Indkøb som forandringsmotor

9Velfungerende

mærkningsordninger

10Synliggøre

grøn turisme

Data og digitalise-ring baner vejen for

grønne løsninger

AMBITION 1

Vi skal skabe nye markeder for grønne

løsninger

AMBITION 2

Ny adfærd via kunde-kontakt, medarbejdere og leverandørrelation

AMBITION 3

CO2

Vi tager hånd om vores egne

udledninger

AMBITION 4

4



klimaproblemer, hvis vi vel at mærke fortsætter med at levere klimarigtige løsninger og være omdrejningspunkt for at udnytte nye muligheder på tværs af sektorskel.

Ser man nærmere på det egentlige CO2-aftryk på 0,22 mio. tons CO2- ækvivalenter, som Energistyrelsen opgør det per 2017, består det overvejende af individuel opvarmning, hvor 80 procent af energiforbruget udgøres af naturgas, og det resterende af individuelle oliefyr. Desuden er der et begrænset aftryk i form af ikke-bionedbrydeligt affald.

Virksomhedernes indsats, den generelle omstilling og den løbende teknologiudvik-ling vil betyde, at sektorens CO2-aftryk i 2030 vil blive reduceret med 73 procent set i forhold til emissionen på 0,38 mio. tons CO2 i 1990 under forudsætning af en delvis udfasning af fossile brændsler i opvarmningen.3 Allerede i dag er der fokus på at udfase fossile brændsler i opvarmningen, og det politiske fokus på CO2-reduktioner må forventes at frem-

me denne proces. En 73 procent reduktion er dog ikke

dækkende for branchens indsats. Af forslagene i denne rapport vil det så-ledes fremgå, at de involverede virksom-heder med de rette rammer kan bidrage på flere fronter. Det gælder eksempelvis som bidragsyder til omstillingen af transportflåder, reduktion af madspild, genanvendelse af affald og udnyttelse af overskudsvarme.

Med 162.000 virksomheder – heraf rigtig mange fra Danmarks stærke segment af små og mellemstore virksomheder (SMV’er) – er det centralt, at de ønskede forandringer bliver markedsdrevne. Det skal kunne betale sig at omstille sin pro-duktion. Det er ganske enkelt afgørende, at nye muligheder og ny vækst vokser ud af kommercielt bæredygtige forretnings-modeller, så de derved bliver en driv-kraft for den grønne omstilling.

Vi håber, at regeringen vil tage godt imod klimapartnerskabets forslag. Det kræver politisk mod fortsat insisteren på

samarbejde fra både erhverv og politisk hold, samt ikke mindst en god portion vilje til at favne digitalisering, nye tekno-logier og smartere måder at gøre tingene på, for at vi får skabt de rette rammer.

Vi ser frem til at være ”at your service” for det danske samfund – også når det gælder den grønne omstilling.

3Udregning fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics baseret på Energistyrelsens tal fra december 2019 for CO2-emissioner for dette klimapartnerskab og standardfaktorer (2018), hvor det antages, at energiforbruget i opvarmning med olie i 2030 er reduceret med 75 procent, og at energiforbruget af naturgas er reduceret med 40 procent. Til sammenlig-ning forudsætter energipartnerskabet en 90 procent udfasning af oliefyr og en fuldstændig udfasning af naturgas i privat opvarmning, så antagelserne er forsigtige og understøttes af bl.a. forslag 13 fra partnerskabet.

Eva BernekeCEO, KMDFormand

Rasmus ØdumCOWI, Group COO Næstformand

Allan AgerholmCEO, BC Hospitality GroupNæstformand

5



”Vi 13 klimapartnerskaber har arbejdet intensivt på at løse en både svær og vigtig opgave: nemlig på en og samme tid at udvikle konkrete forslag til regeringen om, hvilke indsatser som vil kunne bidrage til at nå målet om at reducere Danmarks CO2-udledning med 70 procent i 2030 og gøre Danmark til et foregangsland for resten af verden.

Vi er gået til opgaven med det udgangspunkt, at vi på samme tid skal gøre Danmark og danskerne rigere – og verden mere bæredygtig. Hvis vi skal nå målet, vil det kræve store investeringer. Både i den enkelte virksomhed og fra samfundet. Derfor skal bæredygtighed og vækst følges ad. Og derfor skal vi som samfund være klar til at prioritere

investeringer i klima. I dansk erhvervsliv er vi klar til at løfte vores del af opgaven i et tæt partnerskab med regeringen og Folketinget – og resten af samfundet.

Fremtidig økonomisk vækst er for- udsætningen for, at vi har råd til at løse klimaudfordringerne på en måde, hvor vi samtidig har et godt og velfungerende samfund. Det kræver, at vi sikrer Danmarks konkurrenceevne og skaber vækst og nye job samtidig med, at vi omsætter klimaambition til handling.

Klimaudfordringen er global. Vi skal nå vores nationale mål uden at skubbe aktiviteter ud af landet. Vi skal lave en reel grøn omstilling af vores samfund, som målbart reducerer udledningen af klimagasser globalt set – og det skal ske

ved udvikling og ikke afvikling. Med vores indsats som inspiration til handling skal vi arbejde internationalt i regi af blandt andet FN og EU for at sikre fald i de globale emissioner og for at øge udviklingen af grønne danske løsninger, som vi kan eksportere til resten af verden.

I de 13 klimapartnerskaber står vi sammen om at bidrage til, at Danmark lever op til de politiske målsætninger.

Vi ser frem til, at forslagene bæres videre over i en konkret samlet klima-handlingsplan, der skal indeholde to klare mål: at bidrage til at løse klima-udfordringen herhjemme og globalt og samtidig sikre et stærkt erhvervsliv, flere danske arbejdspladser og et mere velstående samfund.

Forslagene fra de 13 klimapartner-skaber er af gode grunde ikke tænkt sammen, og mange forslag går på tværs af sektorer og brancher. Næste skridt er derfor en samlet klimaplan. Her er det helt afgørende, at den samlede klimaplan redegør for konsekvenserne af hvert enkelt initiativ og at planen som helhed sikrer, at den grønne omstilling går hånd i hånd med fortsat vækst og velstand i Danmark.

Vi håber, at alle vores forslag læses i den ånd og sammenhæng, som vi her har beskrevet.”

Klimaløsninger der inspirerer verden

Kontekst:

Nærværende rapport er bygget op om de fire ambitioner. Men før der ses nærmere på muligheder, barrierer og forslag, er det væ-sentligt at være transparent om konteksten for arbejdet, hvorfor vi på tværs af de 13 partnerskaber står fælles om denne indflyvning:

6



Muligheder og udfordringer Rådgiver-, it- og telebranchen kan gen-nem bedre brug af data og digitalisering yde solide bidrag til den grønne omstil-ling og regeringens 70 procent reduk- tionsmålsætning frem mod 2030. World Economic Forum (WEF) vurderer således, at digitale teknologier kan reducere klodens udledning af CO2 med 15 procent i sektorer som energi, fremstilling, landbrug, byggeri, service og transport m.m.4

Tilsvarende forventes nye trådløse net-værksteknologier at fremme den grønne omstilling. Et internationalt studie for mobilselskabernes organisation GSMA peger på, at mobilsektoren på den ene side står for cirka 0,4 procent af verdens CO2-aftryk, men at de mobile kommu- nikationsteknologier på den anden side har potentiale til at forhindre udlednin-ger, der er 10 gange så store som sektorens egne udledninger.5 Potentialet ligger inden for blandt andet byggeri, energi, bolig, arbejdsliv, sundhed transport, byer, landbrug og fremstilling.

Danmark har i et internationalt perspektiv et fremragende udgangspunkt for at realisere dette potentiale. Den digitale infrastruktur er en af de absolut stærk- este i EU, samfundet er meget digital- iseret, befolkningen digitaliseringsparat, energisektoren er på en række områder markedsledende, og der er kapital til rådighed fra blandt andet institutionelle investorer til langsigtede investeringer. Endelig er rådgiver-, it- og telesektoren samlet set stærk og innovativ.

Styrkepositionerne giver et godt grundlag for at sætte barren højt for Danmarks digitale, grønne omstilling. Der er tilmed et betydeligt erhvervs-

økonomisk potentiale i at være i front teknologisk her. Alene det globale marked for Smart City-løsninger for-ventes i de kommende 5-10 år at vokse med cirka 12-24 procent om året til op mod 16.000 milliarder kroner i 2025.6 Det svimlende potentiale skal dansk erhvervsliv have sin del af til gavn for hele samfundet, og gerne med løsninger, som gavner globalt.

Danmark har også en global styrkeposition inden for produktion af vedvarende energi (VE). I takt med at andelen af VE i den danske elproduktion stiger, vil det blive en udfordring at sikre en stabil forsyning, da produktionen varierer betragteligt med vejr og årstid. Der er et stort potentiale, hvis Danmark satser på en datadreven planlægning af elproduk-tionen og udvikler fremtidens digitale løsninger til fremme af et mere fleksibelt elforbrug, der foregår, når der er overskud i produktionen, og til en datadreven plan-lægning af investeringer i infrastrukturen i energisektoren. Det kan for eksempel betyde store besparelser ved investering i ny kapacitet i elnettet og lavere priser, hvis man kan skære overskudskapaciteten væk. Begge dele billiggør og fremmer dermed den grønne omstilling.7

Trods de ovennævnte styrkepositioner går udviklingen på nogle områder for langsomt. Der har i mange år mest været talt om at høste klima- og miljøgevinster af IoT og Smart Cities, og teknologierne findes, men desværre er der barrierer, som endnu ikke er fjernet. Det kan både være barrierer, som forhindrer samarbejde på tværs af myndigheder, og afgifter, som giver modsatrettede incitamenter. Eksempler herpå er manglende tilskynd- else til anvendelse af overskudsvarme fra for eksempel datacentre, manglende til-skyndelse til at sikre storskala og samspil

på tværs af myndigheder, blandt andet inden for telemedicin, og manglende optimering af offentlige investerin-ger i infrastruktur på tværs af forsynings-sektoren.

Der er samtidig behov for at sætte yderligere fart på anvendelsen af avan-cerede teknologier som kunstig intelli-gens (AI) og machine learning samt for at afsøge de nye muligheder, som følger af 5G, IoT og højhastighedsnet. Det gælder også i forhold til at realisere mulighederne ved ”predictive maintenance”, hvor man med IoT og digital modellering kan sætte langt mere præcist ind med vedligeholdelse og dermed spare både ressourcer og energi. En nylig rund- spørge besvaret af 105 virksomheder fra it- og telebranchen viser, at virksomhederne allerede har mange af de tekno-logiske løsninger på testniveau, men at de mangler at blive rullet ud i storskala.8

Sektorens egne tiltag Alt fra udveksling af data mellem hospitaler over optimering af transportstrømmemed GPS-data til den almindelige danskers streaming af serier fra Netflix sætter et klimaaftryk, da dataforbrug også er energiforbrug.

Når det er sagt, sætter it- og telebranchen alt andet lige et meget begrænset klimaftryk. Dens udledning udgør kun 0,063 mio. tons CO2-ækviva-lenter i 2017, hvilket skal ses i lyset af, at det for de samlede 13 klimapartnerskaber udgør 35 mio. tons CO2-ækvivalenter.9

Samme skal bemærkes, at de lave tal også skyldes, at blandt andet klimaaftrykket fra elforbruget rangerer under energisektorens emissioner og ikke under it- og tele. Det ændrer dog ikke

Vi vil via data og digitalisering bane vejen for grøn om-stilling i alle sektorer

Første ambition

Dataoverførsel på 5G-nettet bru-ger kun 1/10 af den energi per Mb, som en tilsvarende overførsel ville medføre på 4G-nettet. Ericsson forventer, at 5G er op til ti gange så energieffektivt per over-ført dataenhed sammenlignet med 4G (inden udgangen af 2022)”

Teknologisk udvikling

4https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/5https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf - GSMA er mobilselskabernes internationale organisation.6https://www.gate21.dk/wp-content/uploads/2019/08/SmartCityClusterDenmark_analyse_web.pdf7Aleksandra Roos og Torjus Folsland Bolkesjø,“Value of demand flexibility on spot and reserve electricity markets in future power system with increased shares of variable renewable energy” i Energy.8Rundspørge udført december 2019 blandt medlemmer af IT-Branchen og Dansk Erhverv til klimapartnerskabet

7



ved, at det er et beskedent aftryk set i forhold til branchens betydning for det informationssamfund, som er afgørende for Danmarks velstandsudvikling.10

I tillæg til den økonomiske og jobmæs-sige betydning, som it- og telesektorens har og har haft for Danmark, kan den voksende betydning også aflæses i, at danskernes datatrafik og akkumulering af data stiger eksplosivt. Den mobile datatrafik stiger cirka 40 procent om året, mens stigningen for fastnettrafik er cirka 18 procent.11 Det er store tal, som vil kræve både investeringer og grøn omtanke, da øget digitalisering og brug af data er et afgørende element i mange af vores samfunds fremskridt.

Eksempler på nye teknologier er intelligente kølesystemer og nye typer køleanlæg baseret på vandkøling samt udstyr, der tåler højere temperaturer og kræver mindre energi til køling. Disse teknologier giver på forskellig vis mulighed for at drive datacentre betyde-ligt mere energieffektivt. På samme vis kan driften af mobilnetværk optimeres ved blandt andet at justere styrken efter behov i løbet af dagen. Især nye energieffektive telenetværk, ikke mindst 5G og fibernet, hvor dataoverførsel kræver mindre energi per overført dataenhed, vil afbøde virkningen af en stigende datatrafik.

Anbefalinger til regeringen For at realisere de 15 procent reduktion via digitale teknologier, som World Economic Forum ser i horisonten, skal Danmark satse markant på digitalisering og an-vendelse af avancerede teknologier i den grønne omstilling.13 Europa-Kommissionen har i forbindelse med fremlæggelsen af sin nye AI-strategi påpeget et markant teknologisk efterslæb i Europa. Det skal vi adressere. Klimapartnerskabet stiller derfor følgende seks forslag:

Udnyt potentialet i digitalisering, data, IoT og AI i erhvervssektorerne. For at vi lykkes med at realisere potentialet, kræver det blandt andet en forstærket indsats for at frigøre adgang til anonymiseret data af danskernes forbrug af for eksempel affald, vand, el, fjernvarme og transport. De er råstof-ferne til avanceret dataanalyse og kan fremme ressourceudnyttelsen på en lang række områder samt tilskynde virksomhederne til udvikling af nye digitale analyse- og styringsinstrumenter.

I et energimarked med en stor produk-tion af varierende mængder vedvarende energi (VE), er der endvidere brug for at undersøge potentialet i at fremme et smartere og mere fleksibelt elforbrug. En større del af elforbruget bør falde sammen med de tidspunkter, hvor

produktionen af VE er høj. Det kan for eksempel ske ved hjælp af intelligente el-ladestandere, der starter opladning- en, når det er mest optimalt i forhold til produktion og pris, eller ved hjælp af for-retningsmodeller, der udløser en gevinst, når forbruget lægges på tidspunkter med overskudsproduktion.

Der er brug for en mere digital og datadrevet tilgang til etablering af den fysiske forsyningsinfrastruktur, når Danmark skal udbygge og tilpasse sin infrastruktur til den grønne omstilling. Opgaven koster milliarder, og fejlskøn vil have store konsekvenser både økonomisk og i forhold til forsyningssikkerheden.

Endelig er der behov for at afsøge potentialet i at anvende avancerede nye teknologier (AI, IoT, 5G) til klimaløsninger i form af offentlig-privat samarbejde om forskning, innovation og testmiljøer. Den nationale strategi for kunstig intelligens bør have et løft med øget fokus på grøn-ne løsninger, ligesom potentialet i IoT og 5G bør undersøges yderligere i innovati-ons- og testprogrammer. Løsningerne skal også tænkes på tværs, så det resulterer i standardløsninger, som kan bruges på tværs af kommuner og forskellige entiteter (se forslag 1).

Smart Community: Datadrevne grønne byer. Kommunerne skal aktivt arbejde for at indføre velafprøvede Smart Community- løsninger, der kan hjælpe med at nedbringe klimatrykket. Det skal blandt andet være et fast punkt i regeringen og kommu-nerne, samt regionernes årlige dialog om økonomiaftaler (ØA). Her skal parterne i samarbejde udpege modne løsninger, der skal skaleres op fra pilotkommunerne til hele landet.

Det offentlige bør også fremme markedet for skalerbare løsninger ved at koordinere standarder for bl.a. sensor- data, så løsningerne kan fungere på tværs af kommune- og regionsgrænser. Og tænkningen skal fremmes ved at give bedre plads til privat kapital, mere rådgivning og ved åbning af relevante offentlige data (se forslag 2).

Standardisering og transparens i ef-fektmåling og klimaafrapportering i den digitale sektor. Den digitale sektor har brug for, at der anvendes standardiserede nøgletal for klima- og miljødata, som det i dag kendes fra finansielle nøgletal. Det gør sig blandt andet gældende i forhold til datacentre

9 Energistyrelsen, december 201910Desuden er det i denne sammenhæng værd at bemærke, at Danmark forventeligt i 2028 bliver selvforsynende med grøn strøm. Herved mindskes aftrykket under alle omstændighe-der og over tid, så forbrugere og virksomhe-der får et grønt internet, hvor de kan streame løs eller knuse store datasæt i skyen uden klimaaftryk. 11https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/telestatistik_-_andet_halvaar_2018.pdf, s. 7-8 12https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Tele/telestatistik_-_andet_halvaar_2018.pdf13https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/

20111.H 1.H 1.H 1.H 1.H 1.H 1.H 1.H2.H 2.H 2.H 2.H 2.H 2.H 2.H 2.H

0

20

40

60

80

100

120

140

180

200

220

240

260

280

300

320

340

360

380

400

420

160

2011 2012 2012 2013 2013 2014 2014 20152015 2016 2016 2017 2017 2018 2018

Udvikling i brug af mobildata over tid (antal TB)12

8



og cloud computing, der har behov for en fælles tilgang til at måle og rapportere klima- og miljøpåvirkning. Regeringen bør derfor fremme standardisering og udbredelse af nøgletal for klima- og miljørappor-tering i både erhvervslivet og i den offentlige sektor. Dette med afsæt i eksisterende lovgivning og baseret på internationalt anerkendte principper (se forslag 3).

Stil grønne krav i offentlige indkøb af it- og teletjenester.Med en af de mest digitaliserede offentlige sektorer i verden, har de danske myndigheder en vis vægt til at fremme grønne løsninger til drift af it-systemerne. Certificerede datacentre med grøn hosting og cloud-løsninger er tilgængelige på markedet, og nu bør det offentlige aktivt fremme disse ved at gøre grønne krav til et konkurrenceparameter i forbindelse med indkøb. Det kan give en afsmittende effekt på andre sektorer, når grønne datacentre og cloud-løsninger bliver standardprodukter.

Regeringen bør i forbindelse med indkøb og udbud fremme udbredelse af behovsbaserede servicer, herunder øget anvendelse af Internet of Things (IoT). Det kan sikre en mere ressourceeffektiv service, end det er tilfældet ved indkøb af en service med en fast frekvens (se forslag 4).

Nedbring bil- og flytransport med fjern-arbejde og digitale møder samt teleme-dicin og fjernbehandling. Hjemmearbejde og videokonferencer muliggør en reduktion af bilkørsel og flytransport. Det anbefales, at det offentlige går foran ved at fremme mulighederne for at indtænke ny teknologi i opgave- løsningen i det offentlige. Samtidig skal potentialet for klimareduktioner og besparelser undersøges bedre og stilles til rådighed som grundlag for at fremme adfærdsændringer og til virksomheders klimarapportering.

Den kørsel, som helt undgås ved at tage digitale løsninger i brug, giver så- ledes et væsentligt bidrag. En oplagt mulighed er, at sundhedsvæsenet arbej-der langt mere målrettet for at høste både klima- og velfærdsgevinster ved telemedicin. Der skal udstikkes klare politi-ske målsætninger, som samtidig giver en mere effektiv udnyttelse af de tilgængelige ressourcer (se forslag 5).

Grønne datacentre er også overskudsvarme. Både borgere og virksomheder nyder godt af, at vi i stigende grad bruger data til at løse flere problemer på en bedre måde. Data kræver datacentre, og et betydeligt spild-produkt fra datacentre er overskudsvarme. Det er derfor oplagt, at man politisk skaber rammer, der gør det attraktivt at høste den grønne gevinst, som følger af at udnytte overskudsvarmen til opvarmning af boliger og andet via fjernvarmen (se forslag 6).

Telemedicin er en oplagt kilde til et lavere CO2-aftryk. Hvis hver femte konsultation med en prak-tiserende læge håndteres digitalt, så vil det spare næsten 8.000 tons CO2 årligt ud over andre effekter, så som tidsbesparelse, bedre service for brugeren og potentiale for effektiv anvendelse af knappe lægefaglige ressourcer.- Dansk Erhverv og Copenhagen Economics, beregning fra 2020 baseret på tal fra oplæg fra Det Digitale Råd, juni 2015

Lad bilen stå, og se din læge

Datacenter- og internet- virksomheden GlobalConnect har optimeret driften af deres datacentre og opnået en A-rating energicertificering. Indsatsen har givet en reduktion i udledningerne på 572 ton CO2. Certifikatet giver muligheder i forbindelse med markedsføring og i forhold til kundernes CSR-rapportering.Se mere om energicertificerin-gen: https://www.globalconne-ct.dk/miljoerigtig-datacenter

Energicertificering sender klart signal

Et forsøg med trafikregulering i Vallensbæk baseret på adgang til GPS-realtidsdata (geolokation) har vist sig at forbedre flowet i trafikken, så kødannelser minimeres markant. Perioden med grønt lys passer til bilernes hastighed, der registreres ved hjælp af GPS-data fra bilerne. Falder hastigheden til 25 km/t tyder det på kødannelse. Det håndteres med grønt lys i den retning.Løsningen vurderes på landsplan årligt at kunne spare bilisterne for 16 mio. timer i kø og klimaet for anslået 7.000 tons CO2. Bilisterne fik mindsket deres transporttid på strækningen med 21 procent. Svar på spørgsmål 91 fra TRU til sundhedsministeren den 11. december 2019

Intelligente trafiklys

CO2

13https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/

De to virksomheder samarbejder om en IoT-løsning, der overvåger kølesystemer i supermarkeder. Det reducerer tidsforbrug til manuel overvågning af køle-diskene, og med øjeblikkelig besked om afvigelser i funktioner og temperaturen kan butikken reagere straks og reducere tab af fødeva-rer med op til 40 procent.Læs mere her: https://news.mi-crosoft.com/da-dk/2019/10/30/danfoss-og-microsoft-ind-gar-iot-samarbejde/

Microsoft og Danfoss går foran med IoT

IoT

9



Muligheder og udfordringerDanmark skal tage globalt lederskab for den nødvendige omstilling ved at skabe nye grønne markeder, der kan trække en grøn efterspørgsel i både Danmark og udlandet. Det vil give dansk erhvervsliv en stærk konkurrencemæssig position i udlandet, hvis vi er på forkant med de grønne løsninger – især hvis de kan skaleres internationalt. Samtidig vil det drive grøn vækst til gavn for hele samfundet.

Den grønne omstilling inden for sekto-ren og sektorens samarbejde med andre sektorer har således både et nationalt og globalt sigte. For at nå målet kræver det investeringer i viden, udvikling, kom-petencer og skalering. Her kan rådgiver-segmentet være af afgørende betydning ved at skabe nye innovative produkter og processer, udvikle og teste nye til-gange og standarder samt etablere nye forretningsmodeller og servicer.

Opbygning af nye grønne markeder kræver klare tilgange til, hvordan vi opgør klimaaftryk, og hvordan vi måler effekt. Det er et arbejde, som bør koordineres internationalt, men Danmark kan sagtens spille en drivende rolle. På linje med at finansielle nøgletal skaber gennemsigtighed, kan standardiserede nøgletal for både virksomheders og deres produkter og servicers klima- og miljødata spille en vigtig rolle som seriøst og gennemsigtigt signal til eksempelvis investorer.

En anden vigtig målgruppe er ind- købere og forbrugere. Her er der brug for klare signaler, så ændrede præferencer i en grøn retning kan afspejle sig i indkøb på et sagligt og gennemsigtigt grundlag.

Det forudsætter, at der arbejdes med redskaber som mærkningsordninger på tværs af sektorer og skabes gennem-sigtighed og troværdighed om, hvad klimapåvirkningen er. Et andet eksempel er, at dansk turisme med fordel kan signalere, når produkterne er bære- dygtige, og dermed gøre dette til et konkurrenceparameter i den internationale kamp om turisternes gunst og opmærksomhed.

Indkøb er endnu en vej til at trække udviklingen i den rigtige retning. Her skal skabes nye forretningsmæssige fundamenter for grønne løsninger. Med knap en halv million ansatte, langt flere daglige kunder og en omsætning på 790 milliarder kroner har de 162.000 virksom-heder i dette klimapartnerskab muligheder i den retning. Men der vil typisk være et kollektivt handlingsproblem, for hvem går forrest med at skabe efterspørg-sel efter de nye løsninger?

Her har den offentlige sektor en unik mulighed for at omsætte de politiske prioriteringer til grøn omstilling. Offentlige myndigheder indkøber hvert år varer og tjenesteydelser for cirka 380 milliarder kroner14, og her er det virk-somhedernes klare vurdering, at grønne hensyn i dag fylder meget lidt, da der langt overvejende er et snævert fokus på pris. Derfor skal den offentlige indkøbs-muskel aktiveres via konkrete redskaber, via klare politiske prioriteringer og ikke mindst med den tyngde, som det offent-lige rummer. Det vil også være i tråd med ambitionerne i forståelsespapiret bag regeringen.15

Markedsudviklingen kan i nogle tilfælde med fordel drives via regulering,

hvilket man har gjort med succes inden for bygninger. Ved aktivt at skrue på kravene til bæredygtighed i bygnings-reglementet kan man politisk flytte udviklingen i et marked, som er den største enkeltfaktor i Danmarks klimaregnskab.16

Sektorens egne tiltag Det er allerede muligt at spore øget bevidsthed om grønnere indkøb i flere markeder, og serviceerhvervene skal være bedre til at tydeliggøre sådanne ydelser. Virksomheder og brancher kan også via deres egen efterspørgsel præge markedet – især, hvis det sker i tandem med en mere grøn offentlig indkøbspolitik, som samlet set kan katalysere og fremskynde den ønskede omstilling.

Når det kommer til at synliggøre grønnere produkter, ydelser eller forretningsmodeller, er det oplagt, at vi som erhverv byder os til. Det gælder uanset, om det er markeds- føringstiltag inden for turisme, grønnere datacentre, udvikling af klare nøgletal for bæredygtighed eller opbygning af klare parametre for at måle madspild og klimabelastning i foodservice. Her arbejdes der på tværs af brancher for at fremme en rigtig udvikling – gerne koblet med, at der politisk investeres i at skabe gennem-sigtige og anvendelige kriterier og mærkningsordninger, som kan bruges i den retning.

Vi skaber nye markeder, som drivergrøn efterspørgsel blandt virksomheder og forbrugere

Anden ambition

Standardiserede nøgletal baseret på internationale principper vil gøre det praktisk muligt for beslutningstagere, kunder, medarbejdere og investorer at træffe klimavenlige beslutninger om virksomheden. FSR – danske revisorer har sammen med Nasdaq Copenhagen og Finans-foreningen udviklet og lanceret 15 konkrete ESG-nøgletal, hvor de fem omhandler klima- og miljø- data om CO2-emission, energiforbrug, VE-andel og vandforbrug. Læs mere på www.fsr.dk i publikationen fra juni 2019.

Fælles nøgletal for klima

14”Status for offentlig konkurrence”, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, december 2019. https://www.kfst.dk/media/55713/status-for-offentlig-konkurrence-2019-091219.pdf15https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf16https://rgo.dk/wp-content/uploads/2019/11/PDF_Bygningernes_andel_af_energi_og_co2_i_Danmark_050919_1.pdf

10



Anbefalinger til regeringenPå en række områder kan regeringen og myndighederne bidrage til branchens arbejde med at etablere nye markeder, herunder i særlig grad ved at bruge det offentliges købekraft til at stille krav til fremtidige investeringer og indkøb.

Her følger otte forslag inden for dette felt:

Smart Community: Nyt marked for grønne løsninger. En række byer er allerede langt i den grønne omstilling. København arbejder eksempelvis efter et mål om at blive CO2-neutral i 2025, og en lang række kommuner er allerede i gang med både at teste og indføre modne IoT-løsninger, ligesom mere end 40 procent af danske virksomheder bruger IoT til at effektivisere deres drift og mindske udled-ninger.17 Der er imidlertid behov for, at løsningerne tages i brug i meget større udstrækning.

Her skal det offentlige gå forrest i opbygningen af et marked og deraf følgende efterspørgsel. Kun herigennem kan allerede eksisterende og velafprøvede løsninger udrulles i fuld skala. Dette kan ske via regeringens og kommunernes årlige økonomiaftaler, koordinering af datastandarder for Smart City-løsninger, ESCO-samarbejde og forsøg med fri- kommuner for implementering af sam-menhængende klimavenlige løsninger (se forslag 2).

Standardiserede nøgletal for klima- og miljørapportering.Hvis Danmark skal være foregangsland for klimaløsninger og grøn omstilling, er der brug for standardiserede og interna-tionalt anerkendte nøgletal for klima- og miljødata – ganske som finansielle nøgle-tal i dag fungerer som en seriøs, pålidelig og reel vurdering af den økonomiske værdiskabelse i en virksomhed. Standar-diserede og internationalt anerkendte nøgletal for klima- og miljødata vil sikre transparens om påvirkningen i både erhvervslivet og den offentlige sektor, og det vil sikre et pålideligt og sammenligne-ligt grundlag for beslutninger om konkrete klima- og miljømæssige tiltag (se forslag 3).

Indkøb som forandringsmotor – offentli-ge prioriteter kan flytte og skabe grønne markeder.Det er vigtigt at skabe en klar retning for det offentliges betydelige indkøbsmuskel

ved en koordineret og gennemtænkt brug af indkøb som værktøj. I dag bliver 42 procent af de offentlige udbud i Danmark alene afgjort med afsæt i laveste pris.18 I disse udbud indgår kvalitet ikke reelt i konkurrenceparametrene, og selv i udbud med flere parametre er pris typisk altdominerende. Det bør der ændres ved, så der konkurreres på kvali-tet, herunder bæredygtighed og klima- påvirkningen – oplagt ved at bruge total-økonomiske beregninger som et centralt værktøj. Dertil kommer, at der bør stilles eksplicitte krav til innovation i offentlige udbud, så der er en klar forventning til leverandøren om – kontinuerligt – at tænke nyt, hvilket vil gavne den grønne omstilling.

Det kræver en politisk indsats at sikre efterspørgsel efter grønnere løsninger i det offentlige. I det forståelsespapir, som et politisk flertal lagde til grund for den nuværende regering, nævnes eksplicit, at der skal ske en ”omstilling af den offent-lige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.”19 Der bør sættes handling bag de ord for at aktivere det markante og uudnyttede potentiale, som en grønnere indkøbs-politik har, hvilket kalder på en række ændringer (se forslag 4 i bilag).

Bæredygtighedsklasse i bygningsregle-mentet.Regeringen bør overveje, hvorledes en bæredygtighedsklasse med progressivt stigende krav til klimapåvirkninger fra

2020 til 2025 og 2030 ved nybyggeri, ombygninger og renoveringer kan medvirke til at mindske byggeriets klima- påvirkninger markant (se forslag 7 i bilag).

Adgang til risikovillig grøn kapital.Regeringen skal aktivt understøtte kapacitetsopbygning af grønne venture- og kapitalfonde, herunder ved at afsøge mulighederne for medfinansiering fra EU og ved – inden for rammerne af Den Grønne Fremtidsfond og med inspiration fra modellen for risikoafdækning i Dansk Vækstkapital (DVK) – at lade staten investere langsigtet og risikovilligt i samarbejde med private investorer (se forslag 8).

Stærke mærkningsordninger og ny viden om klimaaftrykket.Regeringen bør initiere en kortlægning og synliggørelse af eksisterende mærknings-ordninger med henblik på at styrke deres mulighed for at være aktive redskaber ved indkøb, hvad enten det er det offentlige, virksomheder eller forbrugeren, som køber ind. En række af mærknings- ordningerne har heller ikke øje for klimahensyn, og det bør derfor overvejes, hvordan sådanne kan indarbejdes på en hensigtsmæssig måde, samtidigt med at ordningerne er ubureaukratiske og lette at anvende (se forslag 9).

Øget synliggørelse og markedsføring af Danmark som en bæredygtig destination og danske bæredygtige løsninger. Der bør i den kommende nationale strategi for turisme indgå en målrettet satsning på markedsføring af Danmark som en bære-dygtig destination. Samtidig kan det også blive et udstillingsvindue for grønne danske løsninger på tværs af dansk erhvervsliv. For erhvervs- og mødeturisme er bæredygtige parametre i stigende grad i fokus i kunder-nes valg af destination, hvilket Danmark med fordel kan udnytte til at åbne nye markeder (se forslag 10).

Udvikling af ensartede målemetoder for madspild og gennemsigtighed omkring fødevarers klimaaftryk.For at skabe velfungerende markeder fordres sammenlignelighed. Både forbru-gere, indkøbere, producenter og leveran- dører har således samlet set glæde af, at der er større klarhed omkring klimaaftryk på fødevarer og klare målemetoder for madspild. Her kan det offentlige med for-del spille en større rolle (se forslag 11 i bilag).

17Damvad Analytics, 2019 18EU-Kommissionen, Single Market Scoreboard – Public Procurement. Tallet dækker udbud gennemført i 2018. https://ec.europa.eu/internal_market/score-board/performance_per_policy_area/public_procurement/index_en.htm19https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf

11



Muligheder og udfordringerMere end hver anden danske virksom-hed dækkes af dette klimapartnerskab. Det smitter af på antallet af medarbejdere, som i 2017 udgjorde næsten en halv million fuldtidsansatte. Læg dertil, at produktet er service og dermed typisk består af relationer med enten forbrugere eller andre virksomheder.

Samlet set betyder det, at rigtig mange danskere dagligt er i kontakt med sektoren, uanset om det er via deres telefon i lommen, deres mad i kan-tin- en eller de nyvaskede håndklæder på toilettet. Denne massive mængde kontaktpunkter giver daglige mulig-heder for at påvirke adfærd, sprede nye og mere effektive arbejdsgange og metoder, samt inspirere og motivere danskerne.

Dermed rummer dette partnerskab en unik mulighed for at understøtte de adfærdsændringer, som følger af, at vi i Danmark skal tænke mere bæredygtigt. Hvis vi i kantinen på arbejdet lærer, at lidt mindre tallerkner giver mindre madspild, har det typisk en afsmittende effekt i privaten.

Arbejdspladsen bliver dermed katalysator for den grønne omstilling derhjemme. Og på samme vis: Hvis vi forstår, at bestemte jobrelaterede kørselsmønstre mindsker klimaaftryk og brændstofforbrug, så tager vi de forbedrede vaner med over i vores private kørsel.

Det, der gælder for den enkelte, kan også have effekt i B2B-relationer. Efter-hånden som vi får skabt nye markeder for grønne produkter, vil danske service-virksomheder også bidrage til at sprede muligheden via de mange leverandør- kæder, som de er en del af. Dermed bliver den afsmittende effekt større end den umiddelbare betydning.

Sektorens egne tiltag Servicesektoren arbejder allerede målrettet med at påvirke danskernes adfærd. De fleste har stiftet bekendt-skab med hotellernes opfordring til at hænge håndklæderne op, så de ikke skal vaskes hver dag. Det tjener klimaet og miljøet, samtidig med at det tjener virksomheden, og er dermed et glimrende eksempel på, hvad der kan gøres.

På nogle områder er den rette adfærd blevet et konkurrenceparameter. Tag madspild i kantiner, som i stigende grad indgår som et parameter i udbud og dermed er blevet til et fokuspunkt for konkurrencen mellem forskellige mar-kedsaktører. Det resulterer i reduktion af madspild, men det betyder også, at kun-derne i kantinerne møder nye redskaber til at reducere madspild i deres hverdag.

Tilsvarende vil eksplicitte kriterier og udstrakt markedsføring af Danmark som en grøn turistattraktion føre til, at både forbrugere og leverandører i stigende grad ser klimapåvirkning som en relevant paramenter, når de vælger ferieform. Denne adfærd vil over tid påvirke virksomhedernes udbud af ydel-

ser i den ønskede retning.Tiltag som mærkningsordninger og

faste målepunkter for klimatiltag og klimapåvirkning er ikke bare med til at forme markeder, men kan også ændre adfærd. Indsigt i, hvorvidt en given serviceydelse har stor eller lille klima-belastning, vil over tid påvirke indkøbs- adfærden hos sektoren selv såvel som hos kunderne. Især hvis det over tid udvikler sig til et konkurrenceparameter.

Anbefalinger til regeringen På flere felter kan regeringen og myndighederne fremskynde, at sektorerne under dette klimapartnerskab i højere grad udnytter de adfærds- påvirkende muligheder, som tyngden af 162.000 virksomheder, knap en halv million fuldtidsstillinger og millionvis af daglige kundeoplevelser tilsammen giver.

SMV-segmentet er med sin tyngde afgørende for, at vi lykkes på denne front. Derfor er det væsentligt, at der tages højde for deres virkelighed og hverdagsramme, så mængden af bureaukrati ved nye indsatser begræn-ses, og der via markedsmekanismer eller regulering sikres de rette forretnings-mæssige incitamenter.

Her følger fem forslag inden for dette felt, som beskrives udførligt i vedlagte bilag:

Indkøb som forandringsmotor – offentlige prioriteter kan flytte og skabe private markeder. Den offentlige sektors indkøb spiller også en rolle her, både når det gælder madspild og kostvaner. Givet den store tyngde, så kan den offentlige sektor være med til at sætte retning, som det er sket på økologiske madvarer. I 2018 stod den offentlige sektor for 43 procent af det samlede økologiske forbrug for foodservice-sektoren.20 Det har været med til at eksponere en række danskere for økologi og dermed bane vejen for en øget bevidsthed om bæredygtige føde- varer (se forslag 3).

Stærke mærkningsordninger og ny viden om klimaaftrykket. Ved at investere i brugen og kendskabet til de centrale – og gerne internationale – mærkningsordninger, kan man politisk styrke muligheden for at differentiere sig i markedet og dermed påvirke forbrugernes adfærd. Viden og indsigt i klare tal om klimaaftrykket vil også indlejre sig hos

20Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, 2018

Vi vil drive ny adfærd via kundekontakt, medarbejdere og leverandørrelationer

Tredje ambition

Dette partnerskabDe 12 øvrige

ANTAL VIRKSOMHEDER

46%54%

12



forbrugerne ad mange kanaler og dermed få øget effekt (se forslag 9)

Øget synliggørelse og markedsføring af Danmark som en bæredygtig destinati-on og danske bæredygtige løsninger Ved at gøre bæredygtighed til et omdrejningspunkt i markedsføringen af Danmark, så vil det også over tid have en adfærdspåvirkning af danskerne i deres valg af ferieform og oplevelser. (se forslag 10).

Udnyttelse af foodservice-sektoren til at flytte adfærd Branchen er allerede med til at flytte danskernes holdninger på dette felt, men der bør tænkes eksplicit i at udnytte, at rigtig mange danskere

dagligt eksponeres for foodservicetil-bud, som i stigende grad har fokus på blandt andet madspild. Det kan ske helt jordnært ved at se på portionsstørrelser eller en øget brug af sæsonvarer i kanti-nen. Det kan også være med kampagnetiltag eller ved politisk at bidrage til synligheden omkring klimavenlig mad gennem objektiv information om klima-aftrykket fra vores fødevarer.

Effekten af at ændre danskernes madvaner er betydelig. For eksempel vil en 10 procent reduktion af animal-ske fødevarer i foodservice-sektoren i Danmark, giver alene over 298.000 tons CO2-ækvivalenter i direkte og indirekte reduktion globalt set.21 Da fødevare- produktionen er international, så har det langt overvejende globale effekter,

når vi reducerer madspildet. (se forslag 11).

Øget indsigt med bedre affaldssortering og mindre spild I takt med at virksomhederne bliver bedre til effektivt og let at sortere affald, og i takt med at knap en halv million medarbejdere dagligt oplever, at affald på jobbet er en ressource og ikke noget, man brænder, så vil der komme øget opmærksomhed på at få udnyttet affald rigtigt. Dermed kan ændrede rammer for affaldshåndtering være med til at fremme en ønskelig adfærd hos rigtig mange danskere – og deres kunder – i det daglige virke (se forslag 12).

21Beregningerne fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics har som antagelse, at Danmark er pristager på verdensmarkedet, således at alle fødevarer produceret i Danmark kan eksporteres, og at importandelen af mad er uændret - https://agro.au.dk/fileadmin/user_upload/Mogensen_et_al_2016_Foedevarernes_klimaaftryk.pdf

13



Muligheder og udfordringerCO2-aftrykket for de 162.000 virksomheder, som er en del af dette klimapartnerskab, er i det store billede ret begrænset. Faktisk under en halv procent af Danmarks samlede emissioner. Det er til trods for, at der er knap en halv million fuldtidsstillinger i sektoren.

Et element i opgaven for klimapartnerskabet var at forholde sig til egne udledninger. De er allerede faldet med 41 procent fra 1990 til 2017, og som nævnt i indledningen, så forventes reduktionen – ud fra et konservativt skøn – at være 73 procent i 2030. Det skyldes i høj grad den teknologiske udvikling samt tiltag i vores energisystem, der vil mindske brugen af fossile brændsler.

At vi overperformer i forhold til 70 procent-målet ændrer dog ikke på, at vi selv kan gøre mere. En kilde til emission – uanset om det tælles andetsteds – er transporten, da mange serviceydelser fordrer, at man er tilstede hos kunden eller løbende leverer et produkt. Derfor er det også oplagt at tænke i en omstil-ling af både den lette og den lidt tungere transport, hvad enten det er omlægning

til nye transportformer eller eliminering af behovet for transport via møder på distancen, fællestransport, mindsket vedligehold eller digitale ydelser og tjenester som telemedicin. Branchens egen vognpark i form af firmabiler kan – om de økonomiske incitamenter er på plads – også levere en betydelig reduktion, jf. boksen.

Dette partnerskabe rummer i høj grad væsentlige dele af det stærke, danske SMV-segment, som er en af grundpillerne i dansk erhvervsliv. Her kan de rigtige incitamenter sikre, at en mere bære- dygtig forretningsmodel indarbejdes som en del af den daglige drift. Skaber vi de

rigtige incitamenter, giver det en unik mulighed for at få flere med i den grønne omstilling.

Restprodukter er en uundgåelig faktor, som dog også kan vendes til en ressource, hvis det gøres rigtigt. Det gælder frem- deles med overskudsvarme fra data-centre. Her er det nuværende setup og beskatning en barriere, som betyder, at meget anvendelig varme lukkes ud til gråspurvene uden at blive indtænkt og anvendt i fjernvarmenettet. Det bør håndteres, da der er mulighed for, at mange tusinde husstande kan få varme ad den vej. Alene varmen fra Facebooks datacenter ved Odense anslås – via Fjernvarme Fyn – at opvarme 6.900 husstande, når det er fuldt i brug i løbet af 202022. Det siger noget om potentialet, hvis ændrede beskatningsregler åbner

Fjerde ambition

Vi fortsætter arbejdet med at mindske eget klimaaftryk via bæredygtige forretningsmodeller

Hvis lovgivning og beskatnings-regler giver incitament til at bruge elbiler, så er der et betydeligt potentiale. Under antagelse af, at hver tredje danske firmabil udgår fra dette partnerskab, kan der – ved omlægning til el – spares 130.000 tons CO2 nationalt, hvis de omlægges. Givet at firmabiler skiftes hyppigere end andre, så kan en sådan indsats hurtigt påvirke vognparken.Beregning fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics

Firmabiler rummer potentiale

22https://sustainability.fb.com/wp-content/uploads/2019/01/Waste_Heat_Recovery_Final_Jan20192.pdf og https://fyens.dk/artikel/overskudsvarme-til-135-millioner-fynboer-var-mer-sig-p%C3%A5-facebooks-likes-og-messenger-beskeder

14



for en mere klimavenlig brug af over-skudsvarmen.

Affald er en anden ressource, som i dag i alt for høj grad bliver brændt for at blive til varme. Det betyder, at Danmark halter efter i forhold til genanvendelse af de restprodukter, som kommer fra blandt andet dette klimapartnerskab. Her bør der laves en regulering, som er tænkt cirkulær og ikke sætter hensynet til forbrændingsanlæg over økonomi, bæredygtighed og klima. Det vil gøre det muligt for virksomhederne at indgå i cirkulære kredsløb, samtidig med at samfundet får langt mere ud af de ressourcer, som er bundet i affaldet.

Sektorens egne tiltag Med den akkumulerede købekraft hos de mange tusinder af virksomheder i dette partnerskab, så vil sektoren være en aktiv medspiller til at gribe nye, grønne markedsmuligheder. I det hele taget rummer tyngden muligheder, hvad enten det drejer sig om at fremskynde omstil-lingen i transport, tekstilvask eller andre af de væld af serviceydelser, hvor grønne tilbud må forventes at blive en del af markedet. Når danske virksomheder således efterspørger reduktion i mad-spild og gør dette til et indkøbskriterium, så vil det over tid ændre karakteren af konkurrencen og sikre, at en indsats for bæredygtighed også har værdi i markedet.

Transporten er en integreret del af mange ydelser. Virksomhedernes bilflåder har, som sammenlignet med privattransport, en relativt høj omsæt-ningshastighed, da kapitalapparatet bruges flittigt og dermed slides mere. Det kan vendes til en fordel i det øjeblik, at teknologierne er prisdygtige og klar til at dække eksempelvis en anlægsgartners behov for lasteplads og værktøjer i sit køretøj. Her har vi endnu ikke flyvefærdige løsninger med el som fremdriftsmiddel, men når det sker, så kan det få hurtige gennemslag via dette erhvervssegments indkøb med de rette incitamenter. Forbedrede rammevilkår og incitamenter for anvendelse af firma-cykler i arbejdstiden og til pendling vil også styrke en omstilling mod grønnere transport.

Virksomhederne kan gøre meget selv. Uanset om det er at omlægge cykel- parkeringen, energioptimere bygninger, lave klimavenlig grøn beplantning eller mindske madspild i kantinen, så er der

en række virkemidler, som i stigende grad tages i anvendelse landet over. Dertil kommer en række tiltag, som med ændret lovgivning eller regulatoriske tiltag kan gøres attraktive for virksomhederne og medarbejderne.

Anbefalinger til regeringen Med den tyngde, som findes hos virksomhederne bag dette partnerskab, er der flere muligheder for at lave grøn omstilling. På flere felter kan regeringen og myndighederne fremskynde, at branchen i højere grad udnytter de adfærds- påvirkende muligheder, som tyngden af 162.000 virksomheder, knap en halv million fuldtidsstilling og millionvis af daglige kundeoplevelser til sammen giver.

Her følger fem forslag inden for dette felt, som beskrives udførligt i vedlagte bilag. Ved at gribe i egen barm vil virksomhederne også gøre deres forret-ningsmodeller mere bæredygtige, hvilket på sigt vil styrke deres markedsmuligheder og give adgang til ny vækst.

Grønnere flåder hos virksomhederneDer bør blandt andet introduceres overordnede, universelle og langsigtede rammer og vilkår, herunder afgiftsom-lægning, så de enkelte energikilder til at drive transporten kan konkurrere på markedsvilkår. Rammevilkårene bør sikre, at den mest bæredygtige løsning ikke er den dyreste, og bør fremme målet om CO2 reduktioner på den mest omkostningseffektive måde for samfundet. Endelig skal forskning og en markedsbaseret etablering af eksempelvis ladestandere understøtte en udvikling i rette tempo.

Der kan laves om i de bilflåder, som er en integreret del af de ydelser, som leveres. Virksomhederne i dette segment er også ansvarlige for en betydelig del af de firmabiler, som anvendes af erhvervs-livet. Med de rette rammer kan denne del af bilparken aktiveres i forhold til at fremme en grøn omstilling af transporten (se forslag 5).

Anvend overskudsvarme fra datacentreOverskudsvarme er et restprodukt fra køling af de store serverparker, der er hjertet i det digitale økosystem og en forudsætning for et digitalt samfund. Selv om mere og mere effektiv teknologi vil mindske behovet for køling, så er det eneste klimamæssigt forsvarlige at udnytte overskudsvarmen ordentligt frem

for at udlede varmt vand, forhindres af en kombination af kompleks regulering og høje afgifter i dag.

Det skal kunne betale sig at anvende overskudsvarme, hvor det klimamæssigt giver mening, så varmen ikke spildes. Det gælder, uanset om det er storkøkkener, datacentre eller diskoteker. En barriere for at gøre det attraktivt at anvende over-skudsvarme har været, at virksomhederne som udgangspunkt mistænkes for at producere såkaldt falsk overskudsvarme, selv om det dog i praksis næppe er teknisk muligt, og slet ikke økonomisk rentabelt, at skrue op for energiforbruget på den måde i et datacenter (se forslag 6).

Reducer madspildDet er oplagt, at virksomhederne også indadtil arbejder med at reducere madspild. Her kan de gode erfaringer fra leverancer af servicetilbud sagtens aktiveres og gøre en forskel på egen banehalvdel også.

Beregnes alene på den del af

Overskudsvarme fra tre hyperscale datacentre (HSDC) fortræn-ger national for-brænding i fjernvarmen svarende til 108.000 ton CO2 eller en besparelse på 336.000 ton træflis og træ- piller. Det er helt oplagt, at dette potentiale ikke spildes, da der er rigtig meget at hente her. Alene Facebooks datacenter i Odense leverer overskudsvarme nok til at opvarme 6.900 husstande- Beregning fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics, samt Facebook

Overskudsvarme batter

En intern undersøgelse viste, at pendlende bilister var langt mere trætte af deres transport end dem, der cyklede hos ingeniør-virksomheden MOE A/S. Den viden ledte til et ambassadør- program og forbedrede cykelfaci-liteter, hvilket har givet et hop på knap 40 procent i antallet af medarbejdere, som nu cykler”Fra fire til to hjul”, DI Business, 26. februar 2020

Tag cyklen

15



madspildet, som foregår i food-sektoren, så kan det flytte betydelige mængder udledning. Da fødevareproduktionen er international, så har det langt overvejende globale effekter, når vi reducerer mad-spildet. Beregninger fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics viser, at en halvering af madspildet alene i foodservice-sektoren vil mindske emissionerne globalt med 106.000 tons CO2.23 Derfor er det væsentligt, at der fortsat gøres en indsats her (se forslag 7).

Fremme cirkulær økonomi gennem mindre spild, forbedret affaldssortering, genbrug og genanvendelseDet vil bidrage til øget bæredygtighed, så vel som reduceret CO2-udledning, hvis vi øger andelen af affald, der gen-bruges eller sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding. Samtidig bør der skabes grobund for en innovation i gen-anvendelsesteknologien, der bevirker, at kvaliteten af de genanvendte ressourcer til stadighed øges. Det fordrer

invsteringer, og det fordrer, at vi indret-ter vores system, så der genanvendes mere og affaldssorteres mere.

Der skal således fastsættes obligatoriske sorteringskrav for husholdningsaffald. Det vil gøre genanvendelsen af hus-holdningernes affald og affaldet fra de virksomheder, som benytter hushold-ningsordningen, meget mere effektiv. Nye standarder skal være obligatoriske for kommunerne at anvende. Kom- munernes adgang til at indføre obligatoriske indsamlingsordninger for affald til forbrænding skal ophæves, der skal være klare krav om sortering i virksomhederne, og der skal indføres et effektivt affaldstilsyn. Der bør også ses nærmere på genanvendelse af eksem-pelvis elektronisk udstyr og tekstiler for potentialer (se forslag 12).

SMV:Grøn og SMV:Digital leverer prak-tisk hjælp til omstillingDe to ordninger, SMV:Digital og SMV:Grøn, gennemføres i to adskilte spor, der koordineres tæt i en ny, fireårig

periode med en forøget bevilling, så man fortsat kan tilgodese behovet for digital transformation, samtidig med at nye midler allokeres til virksomheder, som både transformerer grønt og digitalt.

Programmets grønne aspekter indeholder relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompetenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering. Den nye infrastruktur til SMV’erne bør også anvendes til at give klart incitament til, at SMV-segmentet kommer med på den grønne rejse væk fra fossile brændsler. Det bør gøres med målrettet støtte til de SMV’ere, som udskifter opvarmning via naturgas eller oliefyr med grønne løsnin-ger, så som varmepumper eller biogas (se forslag 13).

23Beregningerne antager, at Danmark er pristager på verdensmarkedet, at alle fødevarer produceret i Danmark kan eksporteres, og at importandelen af mad er uændret - https://agro.au.dk/fileadmin/user_upload/Mogensen_et_al_2016_Foedevarernes_klimaaftryk.pdf

De professionelle vaskeri- virksomheder arbejder allerede i dag med en cirkulær forretningsmodel. Tekstiler får nyt liv i stedet for at blive sendt til for-brænding. Genbrug af tekstiler er en oplagt kilde til et lavere CO2- aftryk, fordi produktion, import og forbrænding af tekstiler har et stort CO2-aftryk. For at sætte endnu mere fart på cirkulære tekstilstrømme kan regeringen tage initiativ til at analysere affaldsafgifternes betydning for at realisere et CO2-potentiale og komme med oplæg til reform af afgifterne og affaldstilsynet. Sidstnævnte for at øge genanvendelsen af tekstiler. - DI Service

Flere cirkulære tekstilstrømme

SMV’er har behov for støtte i omlægning”Vi tror, at det er vigtigt, at arbejdet for SMV’er gøres nemt og overkommeligt. SMV’er har ikke et team, der tager sig af dette fokus/opgaver, hvorfor det enten skal løses gennem branchefor-eninger eller lokale tiltag som fx. vores lokale netværk, der er i gang med at hjælpe os med at værdiforøge vores restprodukt.”- Mindre virksomhed i Dansk Erhvervs rundspørge, dec. 2019

16



Ansvaret for fremdrift påhviler både det politiske niveau og erhvervslivet, herunder dette partnerskab. De 162.000 virksomheder i partnerskabet spænder fra frisører og filmprodu-center over teleoperatører og tand- læger til restauranter og revisorer. Det giver tyngde bag anbefalingerne, men det betyder også, at der ikke meningsfyldt kan gennemføres en enkelt sektorkøreplan, som favner alle.

Sektorkøreplanen vil derfor basere sig på arbejdsstrømme, hvor organi-sationer bag partnerskabet organiserer sig og fokuserer på forslag, hvor en indsats fra aktører i partnerskabet kan iværksættes. Nogle af tiltagene er allerede planlagte, mens andre sker i forlængelse af udvalgte forslag fra partnerskabet.

Her nævnes nogle eksempler, uden at det er udtømmende:

• IT-Branchen og Dansk Erhverv vil sætte fokus på potentialet i Smart Communities med afsæt i forslag 2, hvor der er et stort behov for at formidle konkrete succeshistorier, arbejde hen imod retvisende standarder og hjælpe nye projekter i gang. Særligt samarbejdet med øvrige partnerskaber omkring digitale, databaserede løsninger vil være i fokus (fx. energi).

• FSR og Dansk Erhverv vil arbejde med ”De gode, grønne nøgletal” i forlængelse af forslag 3 for at udvikle og udbrede standardiserede nøgletal for klima- og miljørapportering. Det er en stor

opgave, som kræver politisk fokus, international koordinering og tæt dialog med erhvervslivet, hvor der i regi af partnerskabet i 2020 vil blive igangsat et arbejde, som skal bidrage til denne opgave. Det vil også indebære samarbejde med eksempelvis klimapartnerskabet for finans.

• HORESTA vil fortsætte arbejdet med grønne mærkningsordnin-ger ved at udbrede Green Key i hele verden, hvilket er i tråd med forslag 9. Danmark har for mere end 25 år siden udviklet og lanceret Green Key, som nu er turismens førende internationale miljømærke. Green Key er en dansk eksportsucces og findes i over 60 lande på mere end 3.100 virksomheder i turisme- og oplevelseserhvervet. Med inspiration fra Green Key er der i 2019 etableret nye miljø-mærker for Green Restaurant, Green Sport Facility og Green Tourism Organization. HORESTA har med sin strategi ’SusDANE-able for the future’ en ambition om at gøre Danmark til verdens mest bæredygtige turistdestina-tion, hvilket matcher forslag 10 fra partnerskabet. I det arbejde indgår bl.a. videndeling og netværksdannelse for at fremme bæredygtig turisme og klima-indsats, som er helt i tråd med klimapartnerskabets målsæt-ninger. HORESTA har oprettet et SusDaneable Tourism Network, hvor turismens aktører i samarbejde skal arbejde for at

fremme bæredygtig turisme og sikre en bedre branding af Danmark.

• SMVdanmark vil i forlængelse af forslag 13 fortsætte sin ind-sats for at udvikle SMV-rettede tiltag, som kan engagere dette segment, med afsæt i en national spørgeskemaundersøgelse udført i september 2019. Arbejde og workshops vil finde sted frem imod september 2020, og målet er at få flere SMV’er til at deltage i indsatsen.

Disse initiativer er eksempler på, at branchen arbejder med egne virk-somheder. Men det vigtige potentiale findes som sagt når service-, it- og rådgiverbranchens virksomheder samarbejder med virksomheder i de øvrige sektorer. Derfor opfordrer vi til at skabe tværgående sektor-køreplaner, som går på tværs af de nuværende 13 partnerskaber, således at det store potentiale i digitalisering og i skabelse af markeder på tværs af sektorer kan udleves.

Vi håber, at regeringen som lovet vil trække på forslagene i denne rapport og levere de regulatoriske ændringer og tiltag, som kan bringe processen videre. Vi ser frem til den næste fase hvor tiltag, lovgivning og samarbejde på tværs af sektorerne kan levere konkret indhold til den ambitiøse klimakøreplan, som vi er med til at sætte gang i for Danmark. l

Fra klimapartnerskab til sektorkøreplan Med denne rapport afslutter klimapartnerskabet for Service, it og rådgivning sit arbejde og giver stafetten videre til det politiske niveau og myndighederne, som skal i gang med at lave en egentlig klimahandlingsplan. Der laves dog også initiativer i en sektorkøreplan.-

1

2

3

4

17



Denne rapport blev indledt med ”at your service”, og det er en vigtig ramme for os. I opdraget til klimapartnerskabet blev vi bedt om at forholde os til tre typer reduktion af klimaforbed-ringer, nemlig brancheinterne, øvrige danske og endeligt globale effekter.

Hvad angår egne emissioner forven-tes en 73 procent reduktion fra 1990 til 2030. Det lander solidt inden for de politiske ambitioner. Denne udvikling ventes at være drevet af energipolitiske prioriteringer og teknologisk udvikling.

Mange af de klimaindsatser, som kan udvirkes i regi af dette partnerskab, har effekt andre steder i samfundet og i klimaregnskabet. Digitalisering, ændrede transportmønstre og mindre madspild – alt sammen er forbedrin-ger, som udgår fra dette partnerskab og vil påvirke resten af det danske samfund. Det samtidig med, at vi skaber nye muligheder for vækst for ikke bare egne, men også andre erhvervssegmenter.

Alene de fire nedslag, som er med-taget i boksen på side 18, giver en anslået reduktion på 642.000 tons, hvilket er over seks gange den

anslåede emission for hele klima-partnerskabet i 2030. Det sætter en tyk streg under den forskel, som ”at your service” kan gøre. Det endda før evnen til at skabe nye markeder og påvirke forbrugere og virksomheders adfærd er bragt i spil.

Potentialet er således massivt, og det gælder også vækstmulighederne.

Vækstmulighederne bliver især tydelige, når vi tænker ud af oste- klokken og anskuer klimaet globalt.

For når virksomhederne – i samspil med det offentlige – er med til at skabe nye markeder for grønne produkter og servicer, vil det også kunne bruges internationalt.

Skal Danmark for alvor påvirke i det globale klimaaftryk, er det vejen at gå. Når Kina, USA og Indien køber danske digitale løsninger, som understøtter den grønne omstilling på en priseffektiv måde, begynder vi for alvor at flytte noget. Derfor skal man

Vi katalyserer den grønne omstilling, samtidig med at eget klimaaftryk falder markant

Konklusion:

18



ikke undervurdere den globale effekt på især to parametre: Hvad den kan fjerne af CO2-ækvivalenter, og hvad det kan skabe af nye job og vækst i Danmark. For de to ting kan fint hænge sammen.

Det vil være afsættet for det videre arbejde i de enkelte initiativer, som udgør klimapartnerskabets sektor-handlingsplan. Det bør også være styrende for det kommende arbejde på tværs af sektorer, som regeringen

vil sætte sig i spidsen for. Her er det oplagt, at digitalisering kan gøre en kæmpe forskel inden for eksempelvis energisektoren og transporten, og tilsvarende har rådgiverbranchen en nøglerolle for især byggeri, men også andre sektorer.

Dette partnerskabs tyngde og evner til at fremme grøn omstilling bør bruges i den retning. Det vil også være vejen til ny vækst, som under-støttes af vores vision om at bruge dette partnerskabs næsten halve million ansatte i Danmark, vores utallige, daglige kundekontakter og vores købekraft til at gøre en forskel herhjemme. For den indsats – koblet med samarbejde på tværs – vil få den danske omstilling til at række langt ud over landets grænser. Det under-streger tyngden af potentialet i vores vision.

Lykkes vi med den vision, så har vi ikke bare gjort en forskel for Danmark. Så står vi på spring til at kunne gøre en global forskel, og denne sektor kan fortsat være en dynamo for bære-dygtig udvikling af dansk erhvervsliv og det danske samfund.

Den forandring ser vi frem til at være ”at your service” for at understøtte. l

Vores vision:

”Den danske service-, it- og rådgivningssektor skal ud-nytte sine kunderelationer, medarbejdere og værdi- skabelse til at innovere og skabe nye markeder for grønne løsninger i ind- og udland, drive ny adfærd og skabe løsninger for egne, men særligt andre sektorer, som understøtter Danmarks grønne omstilling.”

Af denne rapport fremgår en række konkrete nedslag, hvor handlinger i dette partnerskab influerer andre sektorer. Her op-summeres fire sådanne eksem-pler:

• Overskudsvarme udnyttes fra tre hyperscale datacentre – reduktionspotentiale på 108.000 tons CO2 - nationalt

• 10 procents reduktion af animalske fødevarer i food-service – reduktionspotentiale på 298.000 tons CO2 - global

• Halvering af madspildet i foodservice – reduktionspotentiale på 106.000 tons CO2 - globalt

• Fuld udskiftning af firmabil-flåden – reduktionspotentiale på 130.000 tons CO2 - nationalt

Beregninger fra Dansk Erhverv og Copenhagen Economics

Fire nedslag – over 642.000 tons CO2-reduktionspotentiale

CO2

- Bilag med 13 forslag


Den 13. november 2019 søsatte regerin-gen de 13 klimapartnerskaber. De fik til slutningen af februar til at levere gangba-re forslag til, hvordan den grønne om-stilling kunne fremmes set fra sektorens synspunkt. Eva Berneke, CEO i KMD A/S blev udpeget som formand for arbejdet, og Allan Agerholm, CEO i BC Hospitality Group og Rasmus Ødum, Group COO i COWI som næstformænd, samtidig med at kommissoriet pegede på Dansk Er-hverv, Dansk Industri, HORESTA, IT-Bran-chen og SMVdanmark som de organisati-oner, der skulle involveres tæt i arbejdet. Dansk Erhverv blev af regeringen bedt om at varetage sekretariatsfunktionen for klimapartnerskabets arbejde.

I dette bilag beskrives de udvalgte forslag i detaljer med anvendelse af den skabelon, som regeringen har bedt partnerskaberne benytte. Før forslagene udpensles, er det dog relevant at give indblik i, hvordan de er blevet til, samt hvilke beregninger, som er lagt til grund for partnerskabets slutrapport.

Arbejdet i klimapartnerskabetMed 162.000 virksomheder i dette partnerskab - eller mere end hver anden virksomhed, som er omfattet af regerin-gens 13 nedsatte partnerskaber – samt med 494.000 jobs alene i dette partner-skab, udgør det et meget tungt, bredt og varieret segment af erhvervslivet.

For at favne det hele, besluttede de ovennævnte parter at strukturere arbejdet omkring fire arbejdsstrømme, som hver for sig fangede væsentlige aspekter af partnerskabets mangfoldighed. Det muliggjorde en proces, som meningsfyldt kunne række ud til de mange, potentielle virksomheder i erhvervslivet. Disse fire arbejdsstrømme var som følger:

• It- og telebranchen • Turismebranchen • Rådgivere og kreative erhverv• Øvrige serviceerhverv

Med afsæt i et hurtigt og effektivt for-arbejde var det muligt at igangsætte en decentral indsamling af data og input på tværs af organisationerne i løbet

af december. Der blev afholdt talrige gå-hjem-møder, workshops og grønne idelaboratorier, hvor danske virksomheder aktivt deltog med gode ideer. Samtidig kastede processen også mange skriftlige input af sig, og en forespørgsel blandt IT-Branchen og Dansk Erhvervs relevante medlemmer alene gav over 300 svar med input til den videre proces. Denne fase blev afsluttet den 20. december.

I de følgende to uger udformede de rele-vante organisationer en buket af forslag for hvert spor, som rummede det indhentede input. Målet var at have fire bruttolister, som kunne trykprøves med udvalgte virk-somhedsledere i hver af de fire arbejds-strømme. Dette materiale var færdigt til udsendelse primo januar 2020.

Den 14. januar havde partnerskabet således inviteret ca. 40 virksomhedsledere til at diskutere de mange forslag. Inden de fire rundborde tog hul på diskussionerne, tegnede Eva Berneke og erhvervsminister Simon Kollerup perspektiverne op ved ar-rangementet hos Dansk Erhverv i Børsbyg-ningen. De tre formænd, Eva Berneke (it og tele), Allan Agerholm (turisme) og Rasmus Ødum (rådgivning og kreative erhverv) blev ved denne lejlighed suppleret af Jakob Riis, CEO i Falck, som havde påtaget sig at være bordformand for de øvrige serviceer-hvervs rundbord.

På ryggen af de mange input fra dagen

og de efterfølgende overvejelser, udfær-digede sekretariatet i samarbejde med de involverede organisationer fire forslagska-taloger, som samtidig var afrapportering til deltagerne den 14. januar. Disse fire bruttolister var fundamentet for det videre arbejde, hvor der i sammenskrivningen til en slutrapport skulle prioriteres mellem forslagene baseret på organisationer-nes vurdering af parametrene ”effekt”, ”implementeringsmulighed”, ”tidshori-sont”, samt ”pris”. Endelig var det også en faktor, om forslagene blev båret frem i flere af de fire spor.

Denne prioritering ledte til den endelige liste på 13 forslag, som også kunne hen-føres til de fire ambitioner, som fremgår af hovedrapporten. Disse forslag – som er at finde nedenfor – blev efterfølgende vendt i kredsen af organisationer, samt af formandskabet og fandt dermed deres endelige form.

Nummereringen er ikke et udtryk for en prioritering fra partnerskabets side, men skal ses i kontekst af hovedrapportens struktur omkring fire klare ambitioner for, hvordan denne del af erhvervslivet kan bidrage til den grønne omstilling. For yderligere kontekst til de fire ambitioner og de underliggende forslag, så henvises til slutrapporten, men et overblik kan fås af figuren øverst på siden.

13 forslag fra Klimapartnerska-bet for service, it og rådgivning

Service, it og rådgivning Bilag


AT YOUR SERVICE

Smart Community

Grønnere transport ad mange veje

Bæredygtige bygninger

7

2

5

3

6

8 Adgang til risikovillig

grøn kapital

Standardiserede effektmål og klima-

rapportering

Brug overskudsvarme fra datacentre

1Udnyt

potentialet i data, IoT

og AI

13SMV Grøn Digital

Cirkulær økonomi og god genanvendelse

12

4

11Reducer madspild

Indkøb som forandringsmotor

9Velfungerende

mærkningsordninger

10Synliggøre

grøn turisme

Data og digitalise-ring baner vejen for

grønne løsninger

AMBITION 1

Vi skal skabe nye markeder for grønne

løsninger

AMBITION 2

Ny adfærd via kunde-kontakt, medarbejdere og leverandørrelation

AMBITION 3

CO2

Vi tager hånd om vores egne

udledninger

AMBITION 4

2

Beregninger Dansk Erhverv har som sekretariat været pennefører på det input, som er kommet fra virksomheder, interesseor-ganisationer og interessenter undervejs i processen. De basale tal for omfanget af partnerskabet – herunder dets emissio-ner – er givet fra Erhvervsministeriet og Energistyrelsen. Det gælder både base-line for 1990, den aktuelle udledning og fordelingen af samme (2017), samt en tidsserie for den økonomiske udvikling fra 2001 til 2017.

For at give perspektiver på effekten af tiltagene, har Dansk Erhvervs analyseaf-deling regnet på relevante tal og effekter for udvalgte tiltag. Det er sket med afsæt i de af Erhvervsministeriet og Energi-styrelsen angivne emissionsfaktorer og modeller. Udregningerne er endvidere blevet til i samarbejde med Copenhagen Economics, som har bistået undervejs.

For at sikre solid validering af rappor-ten og i særdeleshed af talmaterialet, så har rådgivningsvirksomheden Viegand og Maagøe udført to runder af reviews på både beregninger og rapporten. Dermed er input også eksternt valideret, for at det bedre kan tjene som fundament for den videre diskussion om at identificere de tiltag, som bedst sikrer fortsat vækst, jobskabelse og grøn omstilling i overens-stemmelse med de politiske prioriteter.

FORSLAG 1: Udnyt potentialet i digitalisering, data, IoT og AI på tværs af sektorer

Kort beskrivelse af initiativetDet danske erhvervsliv står midt i en omfattende digital omstillingsproces, hvor digitale platforme og løsninger bliver integreret dybt i forretningen. I forhold til klimamålsætningen er det afgørende at sikre, at digitalisering og ny teknologi bringes i anvendelse i fuldt omfang på tværs af i erhvervslivets sektorer. I det perspektiv er det en udfordring, at Euro-pa fx har et stort efterslæb i investeringer i AI i forhold til USA og Kina, som Euro-pa-Kommissionen med rette har påpeget i sin nye AI-strateg.

Der er dog tegn på, at erhvervslivets sek-torer arbejder med at indføre avancerede og nye teknologier, der bl.a. kan bruges til klimatiltag. Det er således mere end 40 procent af de danske virksomheder, der i 2020 forventer at investere i IoT, som bl.a. kan anvendes til at effektivisere drif-ten og/eller mindske udledninger1. Selv om der findes modne IoT-løsninger på markedet til alt fra køling og håndtering af madvarer i detailhandlen til energi-styring i bygninger, er der dog lang vej til en fuld udnyttelse af både det grønne potentiale i IoT og mulighederne ved det kommende 5G-mobilnet.

Anbefalinger til regeringen1. Øget adgang til data til grøn omstillingKlimaløsninger er ikke bedre end den data, de bygger på. Det er derfor behov for at åbne yderligere for data, som kan bruges til bl.a. grøn omstilling. Danmark er kommet langt med at kvalitetssikre og gøre offentlige data fra statslige myndig-heder tilgængelige i det såkaldte grund-dataprogram, hvor myndigheder, virk-somheder og borgere kan hente data via distributionsplatformen ’Datafordeleren’. Desuden åbner DMI for nye meteorologi-ske data i seks faser i de kommende år.

Der er er dog potentiale for at komme længere i samme retning med adgang til fx kommunale data og forsyningsdata, som kan give plads til nye løsninger, der hjælper forbrugere med at agere klima-bevist eller virksomhederne med at styre energiforbruget. Med installering af intel-ligent måleudstyr er der udsigt til indsam-ling af meget værdifulde data, potentielt realtidsdata, hvor det bliver meget vigtigt at sikre en ensartet kvalitet og kompa-tible formater. Digitaliseringsstyrelsen bør således igangsætte et arbejde for at samordne og yderligere åbne for adgang til anonymiseret data for fx danskernes forbrug af affald, vand, el og fjernvarme samt transportmønstre2.

I forlængelse heraf bør regeringen støtte Europa-Kommissionens arbejde i sin datastrategi af februar 2020, der bl.a. peger på behovet for at skabe et indre marked for data. Sammenlægning af data i et indre marked for data kan

bl.a. fremme betingelserne for at skalere danske klimaløsninger til EU-niveau. Her har det særlig interesse at støtte følgende datamarkeder: -A Common European Green Deal data space -A Common European energy data space3

2. Digitale og datadrevne løsninger for styring af el-forbrugetNår elforsyningen i de kommende år udbygges massivt med VE, hvor produk-tionen varierer betydeligt med vejret og årstiden, bliver det en væsentlig udfor-dring fortsat at sikre en stabil elforsyning. Et af svarene er at anvende og analysere forbrugsdata med henblik på at fremme en fleksibel efterspørgsel på el, så der forbruges mere, når der er overskud, og mindre når der er knaphed. Som et af de lande, der aktuelt har den højeste grad af VE i elproduktionen, bør Danmark gå for-an og undersøge, hvordan digitalisering, dataanalyse, AI og nye forretningsmodel-ler kan øge fleksibiliteten i elforbruget og reducere behovet for at bevare en omkostningsfuld overkapacitet i nettet. Der er formentligt et betydeligt potentiale for at reducere investeringer i overskud-skapacitet, hvilket er et fordyrende led i forbindelse med satsning på VE – en sådan digitalisering kan således billiggøre den grønne omstilling4.

Intelligente el-ladestandere og fleksi-belt forbrug hos store virksomheder er eksempler på sådanne løsninger. Energi-styrelsen undersøger i øjeblikket relevan-te forretningsmodeller, baseret på såkald-te aggregatorer, der giver mulighed for at værdisætte fx virksomheders tilpasning af forbruget til udbuddet på elmarkedet.

En aggregator på elmarkedet er fx en virksomhed eller teknologi, der samler en mængde op- eller nedregulerings-kapacitet på elmarkedet. En aggregator på elmarkedet puljer ka-pacitet og sælger timingen af forbruget ind i elmarkedet. Denne rolle er Energi-net i færd med at definere og indføre i reglerne for elmarkedet.https://energinet.dk/El/Fleksibelt-el-forbrug/Hvad-er-en-aggregator



3

3. Datadrevne infrastrukturinvesteringerDen fysiske infrastruktur står over for betydelige investeringer i de kommende år som følge af bl.a. elektrificeringen af samfundet. Ikke mindst overgangen til eldrevne biler vil forventeligt kræve en udbygning af infrastrukturen. Det medfører imidler-tid et stor samfundsmæssigt tab, hvis der investeres i overflødig kapacitet i dele af nettet, mens underinvesterin-ger vil sætte elektrificeringen i stå og forsyningssikkerheden på spil.

Der er i det lys behov for, at Ener-gistyrelsen tager digitale løsninger og datadrevne analyseinstrumenter i brug, der kan skabe et samlet overblik over investeringsbehov med udgangs-punkt i de bedst mulige prognoser. Hvor forventes behovet for kapacitet til el-biler at være størst? Hvor er belastningen af den eksisterende infrastruktur størst?

4. Fremme testmiljøer og skalering af POC til fuldskala for IoT og 5GVirksomhederne kan med IoT og data fra sensorer med en minimal indsats overvåge, modtage alarmer og styre processer, der bruger energi. Bedre styring kan slukke og tænde processer og advare mod spild i vigtige sektorer som produktion, forsyning, fremstilling, byggeri og detailhandlen. IoT giver også muligheder i forhold til at bevidstgøre medarbejdere med bedre data. Den enkelte virksomheds klimaaftryk kom-mer frem i lyset, og medarbejderes kan med guidance og fx ’gamefication’-tek-nologier nudges til at ændre adfærd i klimavenlig retning.

Danmark er ved at få et helt nyt mobilnetværk – 5G nettet – der styrker muligheden for at skabe nye IoT-funk-tioner. Det giver fx nye muligheder med lav latenstid, høj netværksstabilitet og datakapacitet samt lang batterilevetid i opkoblede sensorer. Der er behov for at undersøge, hvordan det kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling inden for fx energisektoren (Smart Grid), fabriksindustrien, landbruget, byggeri-et, detailhandlen, logistikbranchen og transporterhvervet – i et samarbejde mellem erhvervslivet, forsknings- og vidensinstitutioner og relevante bran-cher. Det kan oplagt være med midler i eksisterende digitaliserings- og inno-vationspuljer eller med en øremærket 5G-pulje.

5. Massiv satsning på AIAI er afgørende til modellering og optimering af energiforbrug i elnettet, telenettet og omkring servere i datacen-tre, hvor der fx er opnået reduktion af elforbruget til køling med ca. 40 procent.

Danmark skal satse massivt på forskning i AI og gå målrettet efter en styrkeposition i AI-anvendelse til energi- og klimaløsninger. Virksomhe-derne har behov for ekspertise inden for området, og det foreslås at afsætte forskningsmidler til at udvikle løs-ninger og højne niveauet. Den nati-onale strategi for kunstig intelligens bør have et løft og genbesøges med henblik på at understøtte anvendelse

af kunstig intelligens i forhold til grøn omstilling.

Regeringen opfordres samtidig til aktivt at støtte Europa-Kommissionens AI-strategi med henblik på at skabe samarbejde og excellence centre samt øget samarbejdet om flere private investeringer. Konsekvenser for klimaet ved initiativet

Der foreligger ikke en præcis oversigt over potentialet, men World Economic Forums vurdering om, at digitale tek-nologier har et potentiale på 15 procent reduktioner i klimaudledning, er et godt pejlemærke5.



Mikrosensorer skal forlænge beton-konstruktioners levetid, for på Aarhus Universitet arbejder Jaamac Hassan Hire på en erhvervs-ph.d. i samarbejde med Force Technology. Målet er at udvikle en sensor, der har potentiale til at forlænge betonkonstruktioners levetid og reducere prisen for vedlige-holdelse. Store betonkonstruktioner som broer skal løbende undersøges for tegn på rust. Det er omkostningsfuldt og besværligt, da stålkonstruktionerne er indkapslet i beton. En sensor, der er mindre end et riskorn, på hvert enkelt stykke stål i en betonbygning skal give mulighed for ved hjælpe af ultralyd at spore, om en korrosionsproces er i gang i stålet. På verdensplan koster korrosion årligt 17 billioner kr. Klimapotentialet er bety-deligt, da det er mindre belastende at vedligeholde end at bygge nyt.Læs mere om projektet her:https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/28-aarige-jaamac-vil-lo-ese-billiondyrt-byggeprob-lem-med-lillebitte-sensor

Effekter ved initiativet om at udnytte potentialet i digitalisering, data, IoT og AI på tværs af sektorer

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger

Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Begræsning på op imod 15 procent i udledninger i andre sektorer.

Hjælper andre sektorer til at begrænse input

Globalt

Forslag 1:

Google har fx ved hjælp af AI og en algoritme udviklet af DeepMind redu-ceret strømforbruget til køling med 40 procent i datacentre, hvilket svarer til 15 procent af de pågældende datacen-tres samlede strømforbrug.

Algoritmen tager højde for vejret og forudsiger trafikken i Googles netværk. Det giver mulighed for at tilpasse temperaturen i og omkring selskabets servere og hermed nedbringe strøm-forbruget.Se fx https://www.theguardian.com/environment/2016/jul/20/google-ai-cut-data-centre-energy-use-15-per-cent

4

1https://ida.dk/media/5751/nye-industri-40-teknologier-vinder-frem-rundspoerge-blandt-virksomhedsledere-csl.pdf2Anbefalingen er på linje med anbefalingen fra vækstteamet for grøn energi og miljøteknologi. https://em.dk/media/12928/interaktiv-rapport-fra-vaekstteam-for-groen-energi-og-miljoeteknologi.pdf3https://ec.europa.eu/info/strategy/priorities-2019-2024/europe-fit-digital-age/european-data-strategy_en4Se bl.a. Aleksandra Roos og Torjus Folsland Bolkesjø,“Value of demand flexibility on spot and reserve electricity markets infuture power system with increased shares of variable renewable energy” i Energy Elsevier, vol. 144(C), pages 207-217, 2018.5https://www.weforum.org/agenda/2019/01/why-digitalization-is-the-key-to-exponential-climate-action/

FORSLAG 2: Smart Community: Datadrevne grønne byer

Kort beskrivelse af initiativetSmart City – eller bredere forstået Smart Community – betegner en lang række integrerede løsninger, der ved hjælp af bl.a. kommunikationsteknologi, senso-rer, forbundne enheder og analyse af data forbedrer ressourceudnyttelsen og skaber bedre livskvalitet i grønnere byer og lokalsamfund.

Udvikling, test og implementering af sådanne nye klimavenlige løsninger forudsætter en god teleinfrastruktur, en stærk energisektor og en velfungerende og digital offentlig sektor. Herudover spiller private rådgivere en vigtig rolle, når det handler om at udvikle lang-sigtede helhedsplaner for fremtidens CO2-neutrale og bæredygtige byer, og for at de enkelte sektorer (energi, transport, affald, vand og de sociale områder m.v.) bliver inddraget i gennemførelsen af de nødvendige investeringer og indsatser.

Det kan fx betyde bedre styring af energiforbruget i bygninger ved hjælp af sensorer og IoT-løsninger og bedre ved-ligeholdelse af byggemassen, optimering af trafikken vha. trafikdata i realtid og mere data- og behovsstyret service i for-bindelse med tømning af skraldespande, intelligent gadebelysning, der aktiveres, når der er mennesker tilstede m.m. Ofte opnås de bedste løsninger med rådgiv-ning, der spænder fra tekniske løsninger som prototypeudvikling til afdækning af folks adfærd, miljømæssige konsekven-ser, procesoptimering og borgerinddra-gelse m.v.

Flere danske kommuner er i gang med både at teste og indføre modne Smart City-løsninger. Men der er behov for, at løsningerne tages i brug i meget større udstrækning. Her skal det offentlige gå forrest og bruge sin købekraft til at udrulle de mange velafprøvede løsninger i fuld skala i byer og lokalsamfund i hele landet. Derfor kalder vi det her Smart Community.

Danmark har gode forudsætninger for både at udvikle, teste og implementere nye Smart Community løsninger pga. vores aktuelle forcer på tele, energi og digitalisering af det offentlige. I Danmark skønnes over 2.300 virksomheder og 17.600 fuldtidsansatte at arbejde med Smart City-løsninger, stigende til op mod

52.800 fuldtidsstillinger i 20256. Der er således et betydeligt eksportpotentiale for erhvervslivet, hvis vi kan komme ud over teststadiet for Smart Communi-ty-løsninger.

Der er også mulighed for at supplere de digitale løsninger med naturdesign, så der skabes flere grønne kvadratmeter og tænkes i den rette beplantning, som dermed binder mere CO2. Ved også at fokusere på beplantning, der har lav vedligeholdelsesgrad, vil man derudover reducere vedligehold, der oftest inklu-derer transport og brug af maskiner på diesel eller el.

Anbefalinger til regeringen1. Fremme Smart Community-løsninger i økonomiaftaler mellem regering og kommunerImplementering og fremme af Smart Community-løsninger skal indgå i rege-ringens og kommunernes årlige økono-miaftaler (ØA). Der udpeges i samarbejde mellem regering og kommunerne årligt nye løsninger, der er modne og har vist sig klar til at blive implementeret bredt i hele landet og ikke blot i pionerkommu-ner. Smart Community-mål skal opstilles i ØA i sommeren 2020 med virkning fra 2021.

I 2020 sættes fx fokus på at skalere følgende teknologier op i landets kom-muner:

• Smart saltning af veje: Med tempe-raturfølsomme sensorer og dataanalyse kan saltning af veje målrettes efter prognoser om kommende frostvejr. Ud over at spare omkostninger til unødig saltning, giver det mindre kørsel og her-med lavere klimaaftryk. Der er gode erfa-ringer med smart saltning fra fx Stevns, Silkeborg og Aarhus.

• Smart affaldstømning: Ved at place-re sensorer i skraldespande, der giver besked, når skraldespanden er fyldt, har Københavns Kommune opnået en besparelse på tømninger på ca. 70 pro-cent. i nogle af kommunens ejendomme. Med dataanalyse kan det forventes at give yderligere gevinster. Teknologien er moden og prisen på sensorer er lav. Der er tilsvarende gevinster at hente ved at anvende sensorer på fx rottefælder og sandbrønde, så kommunale eller private servicemedarbejdere kan undgå kørsel, indtil der er et konkret behov for tømning af enheden.

• Intelligente trafiklys: En løsning med trafikregulering i Vallensbæk baseret på GPS-realtidsdata (geolokation) har fx vist sig at forbedre flowet i trafikken så meget, at løsningen på landsplan årligt ville kunne spare bilisterne for 16 mio. timer i kø og klimaet for anslået 7.000 tons CO27.

Målene og inddragelse af stadig flere modne teknologier skal drøftes årligt i forbindelse med aftalerne. Der forventes også at være et stort potentiale i velaf-prøvede løsninger, der reducerer spildet i energi-, varme- og vandforsyningen ved hjælp af bedre anvendelse af data, ligesom analyse af forsyningsdata giver mulighed for ”predictive maintanence” (forudsagt vedligehold) af infrastruk-turen, hvor der følges op ved tegn på afvigelse fra normalbilledet af forbruget.

2. Koordinering af datastandarder for Smart Community-løsningerDet er en betydelig barriere for skale-ringen af Smart Community-løsninger, at der anvendes mange forskellige standarder for data fra sensorer m.m. Hvis fx en vindmåler et sted bruger en skala fra 0-100 og en anden går fra 0-360, er det vanskeligere at udarbej-de standardløsninger, der egner sig til kommercialisering og til eksport. Der er derfor behov for øget koordinering og samordning af standarder både nationalt og internationalt. Digitaliseringsstyrelsen bør sætte sig i spidsen for at koordinere datastandarder i samarbejde med KL, er-hvervsorganisationer, eksperter og øvrige interessenter.

3. Fremme private investeringer i Smart City-løsningerSmart Community-løsninger kræver ofte en betydelig, umiddelbar anlægs-investering. I den situation udgør det kommunale anlægsloft en barriere for realisering af projekter. I mange tilfælde kan Smart Community-løsninger dog leveres af private virksomheder som en service eller i form af et ESCO-samar-bejde, der ikke belaster det kommunale anlægsbudget. Erhvervsministeriet og Indenrigsministeriet m.fl. skal derfor udarbejde en vejledning til kommunerne i offentlig-private samarbejdsmodeller, der bl.a. anviser veje til at indkøbe Smart Community-løsninger som service. I tilfælde af et fremtidigt behov for at føre konjunkturpolitik, kan anlægsloftet



5

6Damvad Analytics, 2019, https://smartcitycluster.dk/analyse-35-200-flere-smarte-job-i-danmark/7https://www.tv2lorry.dk/vallensbaek/genialt-lyskryds-kan-spare-danskerne-16-millioner-timer-i-koe

endvidere hæves med henblik på bl.a. at give plads til investeringer i grønne Smart Community-løsninger.

4. Frikommuneforsøg for implementering af sammenhængende klimavenlige løsningerDet foreslås at styrke muligheden for ’frikommune’ forsøg, hvor man i større skala arbejder med sammen-hængende løsninger under alternative rammebetingelser og regulering og derved understøtter implementering af nye klimavenlige løsninger. Dette kan indgå i parternes aftaler om den kommunale og regionale økonomi, første gang i sommeren 2020 med virkning fra 2021.

En række nye og klimavenlige løsnin-ger inden for såvel energi, transport og affald som vand og de sociale områder kan på længere sigt føre til økonomi-ske besparelser i driften. Til gengæld kræver de en vis initial investering. Samtidig vil reel skalering af løsninger kræve risikovillighed og villighed til at gøre op med en række regulatoriske krav og rammebetingelser.

Tiltag, hvor man giver progressive kommuner mulighed for at afprøve løsninger med fokus på reduceret CO2-aftryk, kan være nødvendige for at få skala effekt. Det er typisk ikke ideer eller løsninger, der er mangel på – ofte er begrænsningen villighed og mulighed for at skalere.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetDet eksakte potentiale kendes endnu ikke, men GSMA har jf. ovenfor anslået, at mobilsektorens udledning globalt udgør ca. 0,4 procent af den samlede globale udledning, mens sektoren har et potentiale til at reducere en mængde, der er 10 gange større end dette i andre sektorer8. Det kan være en ledetråd for potentialet i Smart Community.

Effekter ved initiativet om Smart Community: Datadrevne grønne byer

Nationalt


Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Begræsning på 10-30 procent i ud-ledninger fra de respektive sektorer.

Undgår unødigt vedligehold og tidsforbrug, samt reducere belastningen grundet anvendelse af præcise mængder

Globalt

Den udledning i den digitale sektor som data-anvendelsen skaber giver anslået en tifoldig besparelse i andre sektorer.

Forslag 2:



6

8https://www.gsma.com/betterfuture/wp-content/uploads/2019/12/GSMA_Enablement_Effect.pdf

FORSLAG 3: Standardiserede nøgletal i klima- og miljørapportering

Kort beskrivelse af initiativetHvis Danmark skal være foregangsland for klimaløsninger og grøn omstilling er der brug for et fælles sprog for klima- og miljøpåvirkning i virksomheder og of-fentlige myndigheder. Der er med andre ord brug for standardiserede og inter-nationalt anerkendte nøgletal for klima og miljødata – ganske som finansielle nøgletal i dag fungerer som en seriøs, pålidelig og reel vurdering af den økono-miske værdiskabelse i en virksomhed.Behovet for at kunne måle og rapportere ensartet om CO2-aftryk og andre krite-rier for bæredygtig udvikling er globalt. Det er en af de store dagsordener i EU, hvor der netop er vedtaget regler for grønne investeringer, og taksonomien vil i år blive fastlagt af EU-Kommissionen. Det skal afklare, hvad der forstås ved en grøn investering og sikre, at investerin-ger, der markedsføres som grønne, reelt også er grønne.

Det er endnu uvist, hvornår EU-initiati-verne implementeres i dansk ret. Men ét er sikket: En fælles, klar EU-taksonomi, ideelt med forankring i internationale de-finitioner, er en afgørende forudsætning for et velfungerende marked for grønne investeringer.

Standardiserede og internationalt anerkendte nøgletal for klima- og mil-

jødata vil sikre transparens om klima- og miljøpåvirkningen i både erhvervslivet og den offentlige sektor, og det vil sikre et pålideligt og sammenligneligt grundlag for beslutninger om konkrete klima- og miljømæssige tiltag.

Anbefalinger til regeringen1. Udbredelse af standardiserede nøgletal for klima- og miljørapporteringDet anbefales, at regeringen med afsæt i eksisterende lovgivning og baseret på in-ternationalt anerkendte principper tager initiativ til at standardisere og udbrede nøgletal for klima- og miljørapportering i både erhvervslivet og i den offentlige sektor.

Arbejdet bør ske i løbende og tæt dialog med erhvervslivets aktører og med et vågent blik for, at nøgletallene skal udbredes ad frivillighedens vej ved at være attraktive og anvendelige – også for de mindre og mellemstore virksomheder (SMV’erne).

2. International indsats fra Danmark En offensiv dansk indsats for standardi-seret og udbredt klima- og miljørapporte-ring vil effektivt promovere Danmark som grønt foregangsland og vil slå igennem som en dansk konkurrencefordel i relati-on til grøn eksport og tiltrækning af både danske og udenlandske investeringer.Regeringen opfordres til at hente inspira-tion i Storbritannien og Australien, hvor man allerede på nuværende tidspunkt

har indført standardiseret rapportering for de største virksomheder og offentlige myndigheder10.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetInitiativet skal skabe et fælles sprog for at tale om klimabelastning og -forbed-ringer hos erhvervslivet. Dette vil over tid flytte den måde, som vi taler om klima på og dermed få reel effekt, men det er ikke muligt at kvantificere en direkte effekt af tiltaget.

En undersøgelse af 2018-årsrappor-terne viser, at kun knap halvdelen af allerstørste danske virksomheder rapporterer om deres egen CO2-ud-ledning. Og de, der gør det, gør det på en meget uensartet måde. Nogle virksomheder oplyser den samlede CO2-udledning uden at specificere, om det stammer fra produktionen, fra forbrug af strøm eller varme eller fra underleverandører. Andre oplyser om direkte CO2-udledning fra produk-tionen, og endnu andre oplyser om indirekte CO2-udledning fra køb af fx strøm og varme eller andre indirekte CO2-udledninger fra fx underleveran-dører9.

Uensartet rapportering om C02-udledning i danske virksomheder

Forslag 3:

Effekter ved initiativ om standardisering og transparens i effektmåling og klimaafrapportering

Nationalt


Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Virksomheders udledning af CO2 falder Virksomheders udledning af CO2 falder

Øget efterspørgsel efter klimateknologiske løsninger

Øget efterspørgsel efter klimateknologiske løsninger

Globalt

Faldende CO2-udslip i produktionen Faldende CO2-udslip i produktionen



7

9Gennemgang af 100 store danske selskabers seneste redegørelse for samfundsansvar er foretaget af Center for ESG Research for FSR - danske revisorer i november 2019. Alle 100 selskaber, der indgår i analysen, har over 250 medarbejdere og hovedsæde i Danmark.10Se: https://assets.publishing.service.gov.uk/government/uploads/system/uploads/attachment_data/file/850130/Env-reporting-guidance_inc_SECR_31March.pdf og https://www.legislation.gov.au/Details/C2019C00044

FORSLAG 4: Indkøb som forandringsmotor – offentlige prioriteter kan flytte og skabe private markeder

Kort beskrivelse af initiativetIndkøb er en af vejene til at trække ud-viklingen i den rigtige retning. Det gør sig gældende for den måde, som sektorerne i partnerskabet selv indkøber ydelser, såvel som i relationen til de mange, som indkøber vores ydelser. Udfordringen er at skabe nye markeder og dermed for-retningsmæssige fundamenter for mere bæredygtige løsninger. Det vil typisk være et kollektivt handlingsproblem, for hvem går forrest med at efterspørge nye, bæredygtige løsninger? Og hvordan sikres der kritisk masse, så det beta-ler sig for virksomhederne at søge nye løsninger?

Der er ingen tvivl om, at den samle-de indkøbsmuskel indenfor service, it og rådgivning er massiv. Med knap en halv million ansatte, langt flere daglige kunder samt en omsætning på 790 mia. kr. har de 162.000 virksomheder i dette klimapartnerskab solide muligheder for at trække Danmark i en mere grøn ret-ning. Denne position bør aktiveres til at skabe forandring, som vil øges efterhån-den som flere og flere produkter gøres til services via bl.a. digitalisering og nye forretningsmodeller med lavere kapital-binding til følge.

Den øgede bevidsthed om grønnere indkøb, som allerede er at spore på flere markeder, vil få yderligere vægt med i de kommende år. Her er det væsentligt, at virksomheder og brancher griber mulighederne for via deres efterspørgsel, at præge markedet. Både pris og udbud er to barrierer for denne udvikling, og det er derfor oplagt at søge midler, som kan katalysere omstillingen, så den frem-skyndes.

For selv om en række virksomheder er allerede langt på denne front, har kun få tyngde til i sig selv at skabe nye marke-der. Her har den offentlige sektor unikke muligheder, givet at man skal følge poli-tiske prioriteringer som grøn omstilling. Den muskel skal aktiveres via konkrete redskaber, via klare politiske prioriterin-ger og ikke mindst med den tyngde, som det offentlige rummer.

Offentlige myndigheder indkøber hvert år varer og tjenesteydelser – herunder bygge- og anlægsopgaver – for ca. 380 mia. kr., hvilket er ca. en tredjedel af

de samlede offentlige udgifter11 . Det er virksomhedernes vurdering, at grønne hensyn samlet set ikke er nok integrere-de i de offentlige indkøb.

I dag bliver 42 procent af de offentlige udbud i Danmark alene afgjort med af-sæt i laveste pris12. I disse udbud indgår kvalitet ikke i konkurrenceparametrene, og selv i udbud med flere parametre er pris typisk dominerende. Selvom offentlige ordregivere stiller mindstekrav til kvaliteten af de leverede produkter, så indebærer et snævert prisfokus, at virk-somhederne ikke får lejlighed til at byde ind med og konkurrere om at levere høj kvalitet og de mest miljørigtige løsninger.

En offentlig, målrettet indsats i forbin-delse med indkøb kan flytte eller skabe nye markeder. Et konkret eksempel kan hentes i foodservice, hvor det offentli-ge står for 43 procent af det samlede økologiske forbrug for foodservice-sek-toren13. Ved at være frontløber og driver har det offentlige sikret udbredelse af det Økologiske Spisemærke, så de væsentligste markedsaktører har et mere bæredygtigt tilbud som en del af deres portefølje. Når det gælder madspild, bør det med offentlige indkøb sikres, at der ikke opstilles barrierer i udbudsmate-rialer mv., som medfører et madspild, der kunne være undgået, hvis udbuddet havde været mere fleksibelt.

Det forventes altså, at grønne offentli-ge indkøb kan have en betydelig spillo-ver-effekt. Når fx et datacenter energi-optimeres for at deltage i konkurrencen om at vinde et offentligt udbud, vil det også være rustet til at udbyde løsningen til private kunder. Det er derfor afgø-rende, at et innovationselement i højere grad indarbejdes som et fast parameter med betydelig vægt i offentlige udbud. Det vil understøtte, at flere datacentre allerede er på vej med energicertificerin-ger, anvendelse af vedvarende energi og overskudsvarme, samt energirigtige ser-vere. En fokuseret brug af det offentliges indkøbsmuskel kan fortløbende flytte markedet.

Der er altså et stort potentiale for at opnå CO2-reduktioner via offentlige indkøb og udbud. Desværre forstærkes fraværet af grønne hensyn i offentlige udbud af, at der i rigtig mange tilfælde i praksis alene lægges vægt på anskaffel-sesprisen – uden at have øje for de lang-sigtede konsekvenser i forhold til såvel økonomi som klimapåvirkning. Offentlige myndigheder bør i stigende grad lægge

vægt på andre parametre end den rå anskaffelsespris, når de tildeler offentli-ge kontrakter for at få de løsninger, som leverer mest på såvel den grønne, som den økonomiske bundlinje. Der bør være fokus på totalomkostningerne, hvor bl.a. drift og vedligehold er en integreret del af prisen.

For at udbrede brugen af totaløkono-miske beregninger med fokus på reduce-ret klimaaftryk i offentlige indkøb er der behov for, at det offentlige stiller krav på tværs af sektorerne og efterspørger nye gode målemetoder og værktøjer inden for flere ydelsesområder.

Der er ingen tvivl om, at med 380 mia. kr. i årlige indkøb vil en koordine-ret indsats fra det offentlige ikke bare flytte den del af forbruget i bæredygtig retning, men også skabe basis for nye produkter og services, som vil flytte det private erhvervslivs indkøb over tid. Det er i den forbindelse vigtigt, at det sker på en måde, så byrderne står mål med de nye markedsmuligheder, således at SMV-segmentet fortsat kan levere ydel-ser af høj kvalitet til det offentlige. Det er vigtigt, at det bliver et opmærksomheds-punkt i det videre arbejde.

Det kræver dog en politisk indsats. I det forståelsespapir, som et politisk flertal lagde til grund for den nuværende regering nævnes eksplicit, at der skal ske en ”omstilling af den offentlige sektors indkøb, så det i højere grad understøtter den grønne omstilling.”14 Det bør sættes handling bag de ord for at aktivere det markante potentiale, som en grønnere indkøbspolitik har, og følgende elemen-ter bør være en del af den indsats:

Anbefalinger til regeringen1. En samlet bæredygtig indkøbspolitikDet foreslås, at regeringen indfører krav til bæredygtighed i offentlige udbud og indkøb. Det bør laves en strategi for, hvordan kvalitet, så som klimarelaterede konkurrenceparametre, inddrages i vur-deringen af offentlige udbud og indkøb. Den bør rumme en klar handlingsplan for, hvordan dette gøres i praksis, samt sætte klare mål for de væsentligste sektorer. Det vil skabe rum for, at virk-somheder kan byde ind med bæredyg-tige alternativer og udgøre en driver for udvikling, samtidig med at en bred vifte af markedsaktører skal kunne byde. Efterspørgsel og tilvalg af bæredygtige løsninger er afgørende for, at virksomhe-derne sætter bæredygtighed i spil. Her



8

11”Status for offentlig konkurrence”, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, december 2019. https://www.kfst.dk/media/55713/status-for-offentlig-konkurrence-2019-091219.pdf12EU-Kommissionen, Single Market Scoreboard – Public Procurement. Tallet dækker udbud gennemført i 2018.https://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/performance_per_policy_area/public_procurement/index_en.htm 13Danmarks Statistik, Salg af økologiske varer til foodservice, 2018

spiller de offentlige myndigheder en stor rolle, da de kan sikre kritisk masse til at udvikle markederne og udbuddet. I den forbindelse bør der opstilles kon-krete og langsigtede mål for indsatsen, så leverandør-siden kan omstille sig.

2. Øget brug af totalomkostninger, livscyklusanalyser og funktionskrav i offentlige indkøbKlimavenlige løsninger kan i flere til-fælde være dyrere end andre løsninger på kort sigt, men ofte fuldt økonomisk bæredygtige på længere sigt. Det offentlige skal gå foran og sikre, at der bliver udviklet markeder for nye klima-løsninger ved at fokuserer langt mere på de samlede omkostninger – tota-lomkostningerne – og bruge livscyklus-analyser (LCA’er) i projekterne. Konkret anbefales det derfor, at tilbud vurderes i forhold til totalomkostningerne og ikke alene den simple indkøbspris. Regeringen skal gøre op med det dominerende fokus på den simple anskaffelsespris og vedtage en fælles offentlig målsætning om, at 50 pro-cent af alle indkøb senest i 2025 skal bruge totalomkostningsprincipper og funktionskrav. Dertil kommer, at man bør sænke beløbsgrænsen for, hvornår der skal anvendes to-kuvertsyste-mer i forbindelse med budgivning på offentlige opgaver, da det vil øge fokus

på faktorer, som ikke kun er pris. Det er ikke usædvanligt, at selv en mindre ekstra omkostning i startfasen kan føre til store fordele for både klimaet og økonomien på langt sigt.

Det foreslås derudover, at der udar-bejdes langt bedre værktøjer og red-skaber til at måle totalomkostningerne inden for forskellige brancher. I det hele taget er det væsentligt, at metodefrihe-den øges for de private aktører, da det understøtter muligheden for nytænk-ning – også på det grønne område, og her spiller anvendelsen af funktionskrav koblet med krav til innovation en vigtig rolle. Eksempelvis kan man aftale, at græs først skal slås, når det når en vis længde – og ikke med faste tidsinter-valler. Koblet med IoT kan innovation ad den type reducere transport og unødig græsslåning. Et andet eksempel er ren-gøring, hvor sensorer kan fortælle, hvis lokaler eller faciliteter ikke er anvendt og derfor ikke har behov i den retning.

3. Styrket markedsdialogMarkedsdialog er et centralt redskab i udvikling, indkøb og implementering af nye bæredygtige løsninger, som skaber innovation indarbejdet i den fortløbende ydelse og opgaveløsning. En solid mar-kedsdialog vil herudover styrke kompe-tencerne hos både de offentlige indkø-bere og de private leverandører, hvilket

er til gavn for begge parter. Derfor bør markedsdialogen benyttes mere aktivt fremadrettet. Læg dertil, at man med for-del kan anvende kompetenceopbyggen-de indkøbsfællesskaber med fokus på, at især bæredygtige indkøb skal styrkes. Det vil også hæve niveauet.

Tidlig information til markedet om kommende udbud muliggør, at virksom-hederne kan engagere sig i markeds-dialogen og tidligt foreslå ordregiveren relevante nye løsninger og grønne tekno-logier. Offentlige ordregivere bør benyt-te eksisterende værktøjer til at skabe gennemsigtighed om deres kommende indkøb, eksempelvis gennem offentlig-gørelse af udbudsplaner eller brug af forhåndsmeddelelser.

4. Øg andelen af offentlige udbudDer er god grund til at invitere markedet til at byde ind med innovative løsninger, for erhvervslivet står for to tredjedele af udgifterne til forskning og udvikling i Danmark. Den private sektor investe-rede i 2016 42,9 mia. kr. i forskning og udvikling, næsten dobbelt så meget som den offentlige sektor. I privat forskning bestræber man sig på at finde løsninger, der efterkommer et behov. Sådanne be-hov kan snildt defineres af det offentlige, og dermed fremmer den grøn omstilling. Det vil således fremme den grønne om-stilling, at flere offentlige opgaver kom-



9

14https://ufm.dk/ministeriet/regeringsgrundlag-vision-og-strategier/regeringen-mette-frederiksens-forstaelsespapir/retfaerdig-retning-for-danmark_2019-06-25_endelig.pdf

mer i udbud, da erhvervslivet mere agilt kan omstille sig og dermed levere løsnin-ger, der tilgodeser klimaet og miljøet og nedbringer det globale CO2-aftryk. Dertil kommer, at graden af innovation bør have selvstændig – og signifikant – vægt i langt flere af disse udbud.

5. Styrkelse af det offentliges værktøjer til grønne indkøbStærke værktøjer og dermed øgede kom-petencer i forhold til indkøb bør også være en integreret del af udviklingen af det offentliges indkøbsmuskel. Der er brug for en målrettet indsats, som vil ruste offentlige indkøbsfunktioner til at anvende eksempelvis totalomkostnings-principper, funktionsudbud og håndtere og vægte krav om innovation i udbudde-ne. I samråd med det private erhvervsliv bør der derfor initieres en udvikling af værktøjer og om nødvendigt træning, som kan give den offentlige sektor et kompetenceløft.

Det er også særdeles væsentligt, at der indføres en harmoniseret tilgang til grønne og klimarigtige indkøb. Det er væsentligt at undgå en situation, hvor 98 kommuner, samt stat og regioner bruger forskellige tilgange alle begrundet med grønne hensyn. Det offentlige skal gå ens til opgaven, da det giver bedre vilkår for leverandørerne og dermed i sidste ende bedre produkter og serviceydel-ser for borgerne. Både når det gælder harmoniserede tilgange, solide værktøjer og øget evne til at lave gode indkøb, så er denne anbefaling helt i tråd med øn-skerne fra KL’s udspil om CO2-reduktion i kommunerne15.

I dag findes i regi af bl.a. Miljøstyrelsen og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forskellige vejledningstilbud. Derudover har organisationer som SKI, IKA og Ud-budsportalen i KL ligeledes vejlednings-tilbud, inspirationsmaterialer o.l. Det be-tyder, at det i dag kan være vanskeligt for den enkelte offentlige indkøber at finde det relevante vejledningsmateriale, da de eksisterende tilbud ikke er koordinerede.

For at sikre, at der centralt tages hånd om sådanne problemstillinger og spørgs-mål relateret til velfungerende udbud og indkøb generelt, anbefales det at oprette en enhed, som kan være den organisa-toriske drivkraft om en samlet national strategi for offentlig-privat samarbejde. En sådan enhed bør også have fokus på evalueringsmodeller og udbrede kend-skab til, hvordan offentlige ordregivere optimalt kan tage hensyn til bæredygtige løsninger fremfor udelukkende at følge op på prisen, herunder hvordan der laves gennemsigtige, objektive parametre for klimapåvirkning.

6. Benchmark af kommuner og regioner Det foreslås, at kommuner og regioner i langt højere grad måles på deres klima-aftryk og om deres indkøb sker grønt og bæredygtigt. For at animere til et fokus på tværs af kommuner, regioner og sta-ten bør fastlægges en række bæredygtig-hedskriterier, som den offentlige sektor benchmarkes ud fra. Konkret på:

• Andel af indkøb, som kan karakteriseres som bæredygtige

• Andel af indkøb med fokus på totaløkonomi

• Andel af udbud, som baserer sig på markedsdialog

• Innovationspartnerskaber med private virksomheder som kan løfte bæredygtige løsninger til verdensmarkedet.

• Andel af udbud, hvor bæredygtighed er konkurrenceparameter

• Andel af konkurrenceudsatte aktiviteter

Det foreslås, at den offentlige sektor og den private sektor sammen udvikler relevante kriterier og benchmarks.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetMed indkøb på 380 mia. kr. repræsente-rer det offentlige forbrug en massiv rug-brødsmotor for at drive grøn omstilling i Danmark. Det fordrer dog, at man poli-tisk indstiller sig på at udnytte mulighe-derne, samtidig med at man accepterer, at totalomkostningen kan være anderle-des end de umiddelbare omkostninger, samt at der laves objektive metodikker til at måle denne totalomkostning.

De ovennævnte virkemidler vil – ud over at det offentlige kan præge og star-te nye markeder – også medvirke til at inspirere private virksomheder, så denne muskel for den grønne omstilling også i højere grad aktiveres.



Forslag 4:

Effekter ved initiativet om grønne hensyn i offentlige indkøb og udbud

Nationalt

Effekt på de direkte udledninger Reduktion i CO2 udledningen, da både private og offentlige aktører bliver tvunget til at forhold sig til det

Reduktion i erhvervslivets udledning af CO2, da ikke-bæredygtige indkøb nedprio-riteres af offentlige instanser

Globalt

Grønne løsninger modnes i danske omgivelser og kan siden eksporteres

Gode løsninger eksporteres til andre lande og får globalt aftryk, samt eksportværdi

Effekt på input

Øvrige effekter

Effekt på output

10

https://www.kl.dk/media/22644/co2-reduktion-i-kommunerne.pdf, side 19

FORSLAG 5: Grønnere transport ad mange veje

Kort beskrivelse af initiativetStørstedelen af transporten i virksom-hederne sker i dag med brug af biler, varebiler og lastbiler, der kører på fossile brændstoffer, hvilket frem mod 2030 peger til en omfattende omstilling til grønne transportformer.

I fremtiden vil der ikke være èt driv-middel eller én teknologi, der vil løse de forskellige transportopgaver. Valget af drivmiddel/teknologi vil være indivi-duelt fra transporttype til transporttype og i sidste ende afhænge af en række faktorer som pris, tilgængelighed og anvendelighed.

Der bør derfor opstilles en række overordnede universelle langsigtede rammer og vilkår, herunder afgiftsom-lægning, så de enkelte energikilder til at drive transporten kan konkurrere på markedsvilkå, for derved at sikre en omkostningseffektiv omstilling af trans-portsektoren for samfundet.

Der er flere teknologier, der har potentiale, og én af de mest aktuelle for klimapartnerskabet for Service, it og rådgivning er elbiler, der vurderes at kunne bidrage med CO2-reduktioner in-den for en række af sektorens områder.

Ved at fremme elektrificering sikres et mindre CO2-belastende energiforbrug. Da meget el i Danmark gradvis kommer fra grønne energikilder, bør regeringen sikre lavere afgifter på eksempelvis elbiler for erhvervet i takt med, at elek-triciteten bliver mere CO2-neutral og teknologierne modnes.

Der udestår en teknologiudvikling, da elvarebiler fuldt lastet med det nødven-dige udstyr for de kørende medarbej-dere ikke vil kunne køre langt nok. Men når teknologiudviklingen er der, bør det afgiftsmæssigt understøttes, at der er langsigtede og forudsigelige ramme-vilkår, der gør det rentabelt at skifte til mere bæredygtige eldrevne løsninger i takt med udviklingen. Det gælder fx ud-skiftning af bilflåder hos de mange store og små virksomheder i klimapartnerska-bet for service, it og rådgivning.

Politisk bør man bidrage til innovati-on, hvis erhvervslivet skal opbygge en stor flåde grønne køretøjer i årene op til 2030. Eksempelvis bør der investeres i anvendelige løsninger til at mindske de praktiske udfordringer såsom ladeti-den. Tilsvarende bør der investeres i at innovere omkring optimal udnyttelse

af bilparker, hvor offentlige investerin-ger i sådanne projekter kan fremme udbredelsen af gode løsninger. Mange virksomheder har et stort kapitalapparat bundet i deres kørende materiel, som så ofte står uudnyttet hen i perio-der. Udnyttes sådant materiel bedre, afstedkommer det både færre udgifter og et mindre indkøb af biler med lavere CO2-aftryk til følge.

Der skal kigges på, hvordan vi sikrer, at de biler som købes nu, passer ind i en mere energivenlig bilpark, herunder om nogle køretøjer med fordel kan levetids-forlænges.

Mange servicevirksomheder leve-rer også produkter og services, som involverer meget transport. Varebiler kører tit med mindre pakker til et væld af husstande, butikker og offentlige institutioner i tætte bebyggelse, hvilket kan give unødige emissioner. Med nye typer logistik-centre og last-mile-delivery ordninger kan man forbedre bymiljøet og nedbringe klimaaftrykket. Det kan ske ved at private virksomheder går sammen i partnerskaber, som sikrer privat drift og etablering af logistik centre, der står for last-mile-delivery – altså de sidste kilometer af en leverance i tæt bebyg-gede byområder. Der kan med fordel investeres i at udvikle sådanne løsninger og samarbejder.

Den mest klimarigtige transport er dog den, der slet ikke udføres. I takt med nye digitale muligheder, bør der skabes nye markeder for løsninger, som elimine-rer behovet for fysisk transport. Her er det oplagt, at virksomhederne udnytter muligheder for videomøder og hjemme-arbejde for at undgå unødig transport. Givet de stadigt bedre teknologier i den retning, så vil det være oplagt, at erhvervslivet bruger disse muligheder. Dette kan oplagt kobles med, at møde- og konferencebranchen selv sørger for, at fysiske mødesteder faktisk udvikler lyd, billede og sikkerhed, som kan være afsæt for sådanne digitale begivenheder af international karakter. Flere markeds-aktører er allerede langt, men flere kan komme til.

Større offentlig efterspørgsel efter telemedicinske løsninger og hjemmemo-nitorering inden for sundhedssektoren og den kommunale og private hjemme-pleje vil også mindske transportbehovet. Det kan kickstarte efterspørgsel efter, at patienterne selv følger udviklingen i egen sygdom via målinger af fx blodtryk, infektionstal eller vægt. Samtidigt kan

hospitalet tjekke målingerne og rådgive patienten uden at patienten behøver komme til lægen eller til kontrol på sygehuset.

Anbefalinger til regeringen1. Rettidig omstilling af rammevilkår for grønnere biltransport Regeringen bør introducere overordne-de universelle langsigtede rammer og vilkår, herunder afgiftsomlægning, som de enkelte drivmidler og drivlinjer kan konkurrere indenfor på markedsvilkår. Rammevilkårene bør sikre, at den mest bæredygtige løsning ikke er den dyreste, og bør fremme målet om CO2 reduktio-ner på den mest omkostningseffektive måde for samfundet.

Et element i en sådan omlægning af rammevilkårene bør se på muligheden for at introducere lavere elafgifter til eldrevne person- og varebiler i takt med at elektriciteten bliver CO2-neutral. Hvis der skal ske en elektrificering af biler, varebiler mv. er det vigtigt, at elafgiften sænkes, så flere over tid får incitament til at bruge el-baserede transportløsnin-ger.

Aktuelt er Eldrup-udvalget undervejs med anbefalinger til en grøn omstilling for persontransporten16. En konkret model bør afvente disse konklusioner, samtidig bør indfasningen afhænge af teknologiens udvikling og ske i takt med, at el bliver en stadigt grønnere energikil-de med lukning af alle kulkraftværker og udfasning af gaskraft i Danmark mellem 2025 og 2030. Folketinget skal således gøre sit, hvis erhvervslivet skal opbygge en stor flåde grønne køretøjer i årene op til 2030. Der bør eksempelvis tænkes i at mindske praktiske udfordringer såsom ladetiden gennem udvikling af nye løs-ninger.

Udrulningen af den fysiske infrastruk-tur og den rent tekniske servicering bør ske på kommercielle vilkår på samme måde som tankstationer opererer i dag. Omkostningerne til ”optankningsinfra-struktur” bør betales af disse brugere, og ikke via tariffer til elnettet. Hurtigladning på centrale tankstationer kan gøre det lettere at få ladet elbiler op både for bilister på langfart og erhverv.

2. Pilotforsøg og tests af logistikcentre og flådeoptimering Regeringen bør afsætte midler til private pilotforsøg med logistikcentre og prio-ritere forskning i intelligente cloud-ba-serede rute- og logistikprogrammer, der



11

16https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2019/02/regeringen-nedsaetter-kommission-for-groen-omstilling-af-personbiler

kan registrere alle trin i en levering, og koordinere med bude på fod eller cykel. Platformen skal fungere som testpilot for virksomheder. Målet er, at bilflåder og leverandører får hjælp til at få optimeret leveringsprocessen samt udnytte varebiler mest effektivt – både ved at skære unødig omkostning fra og ikke mindst skåne miljøet.

3. Brug digitale og kloge løsninger, så transport helt undgåsSundhedsvæsenet og plejesektoren skal arbejde langt mere målrettet for at høste både klima- og velfærdsgevinster ved telemedicin. Der skal udstikkes klare po-litiske målsætninger, som samtidig giver en mere effektiv udnyttelse af de tilgæn-gelige ressourcer. Den digitale udvikling skal – koblet med målrettet brug af især den offentlige indkøbsmuskel – således udnyttes til at drive nye markeder frem. Det vil igen gøre det muligt for private aktører at koble sig på den udvikling og dermed forstørre effekten.

Mindre vedligehold kan også være et fokus i servicesektoren. Et eksempel kunne være at fokusere på beplantning, der har lav vedligeholdelsesgrad og dermed afstedkommer mindre transport. Brug af funktionsbestemte mål i udbud og ny teknologi (IoT) vil også give

fleksibilitet, så unødig transport undgås.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetServicesektoren kan med sine store bilflåder være en forandringsmotor for grøn omstilling, uanset effekten vil slå igennem i klimaregnskabet andre steder.

FORSLAG 6: Anvend overskudsvarme fra datacentre

Kort beskrivelse af initiativetI 2030 kan 17 procent af Danmarks elforbrug gå til drift af datacentre ifølge Energistyrelsen. Det skyldes i høj grad, at Danmark pga. en god digital infrastruktur og adgang til grøn energi tiltrækker hyperscale datacentre fra de helt store internationale spillere. Des-uden afspejler det stigende el-forbrug en global megatrend mod øget digitali-sering med stigende mængder data og øget behov for regnekraft.

Overskudsvarme er et spildprodukt fra køling af de store serverparker, der er hjertet i det digitale økosystem og en forudsætning for et digitalt samfund. Selv om mere og mere effektiv tekno-logi og løbende energieffektivisering

vil mindske behovet for køling, så er det eneste klimamæssigt forsvarlige at udnytte overskudsvarmen ordentligt frem for at fyre for fuglene, hvilket i dag forhindres af en kombination af kom-pleks regulering og høje afgifter.

Trods mange forsøg, er det endnu ikke lykkes politikere og embedsværk at om-lægge afgifterne, så det bliver rentabelt at anvende overskudsvarmen. Aktuelt kan netop vedtagne ændringer, der udløber af energiforliget fra juni 2018 og tiden før 70 procent reduktionsmålet, ende med yderligere at besværliggøre den oplagte udnyttelse af overskuds-varme andetsteds17. Politisk bør man fra regeringens side i lyset af 70 procent målet sikre sig, at der sker en opdate-ring af rammerne, så overskudsvarmen udnyttes. Fokus i dette forslag er på datacentre, men det bør også gøres økonomisk interessant at genanvende

overskudsvarme fra andre af klimapart-nerskabets områder, så som storkøkke-ner eller diskoteker.

En kortlægning af potentialet fra DTU til Energistyrelsen har peget på, at 190.000 husstande på sigt kan varmes op med energi fra overskudsvarme18. Her udgør datacentrene en vigtig del, og der er således et solidt tilskud til opvarmningen af danske hjem at hente her. Alene Facebooks datacenter i Odense forventes at levere varme til 6.900 husstande19. Der er en tilsvaren-de udfordring, omend mindre i omfang, i forhold til anvendelse af overskudsvar-me fra teknikhuse.

Uanset en løsning af problematikken om overskudsvarme, er det vigtigt at fremme grønne datacentre ved fx at stille grønne krav i offentligt indkøb af hosting- og datacenterløsninger. Det er et stort potentiale i forbindelse

Effekter ved initiativet om grønnere transport ad flere veje

Nationalt


Effekt på input

Effekt på output

Øvrige effekter

Reduktion i CO2-udledningen, da virksomhederne vil skifte til el-løsninger, der i langt højere grad er drevet af grøn energi

Reduktion i virksomhedernes forbrug af fossile brændstoffer, da mindre bæredygtige kørselsløsninger vil blive udskiftet af eldrevne løsninger

Globalt

Øget brug af videomøder, fjernearbej-de og telemedicin har potentiale til at øge produktiviteten samtidig med at det mindsker transportbehovet

Forslag 5:



12

med cloud computing, der kan levere mere energieffektive løsninger, end når virksomheder og myndigheder fx drifter egne forældede servere20. Dette indgår i partnerskabets generelle forslag om offentligt indkøb.

Anbefalinger til regeringenEn barriere for at gøre det attraktivt at anvende overskudsvarme har været, at virksomhederne som udgangspunkt er mistænkt for at producere såkaldt falsk overskudsvarme med henblik på at høste en gevinst på varmesalg i et lavere afgiftsregime. Det er dog i praksis næppe teknisk muligt, og slet ikke øko-nomisk rentabelt, at skrue op for ener-giforbruget i et datacenter med henblik på at opnå en samlet gevinst ved salg af afgiftsbegunstiget overskudsvarme. Hverken branchen eller samfundet er tjent med, at denne teoretiske udfor-dring forhindrer en løsning for anven-delse af datacentrenes overskudsvar-me. Det foreslås derfor at iværksætte følgende initiativer:

1. Fjern afgifter for anvendelse overskudsvarmeVirksomhederne skal som udgangs-punkt slippe for afgiftsbyrderne ved anvendelse af overskudsvarme. Hvis myndighederne vil opkræve afgifter, påhviler det myndighederne at do-kumentere, at der produceres falsk overskudsvarme. Der kan være et tab i

provenu ved en omlægning af afgifterne, men overskudsvarmen vil højst sand-synligt substituere biomasse, hvilket er afgiftsfritaget, hvorfor der heller ikke vil være noget provenutab for staten på energiafgifterne her. Samfunds- og kli-maøkonomisk er der dog allerede i dag et betydeligt tab ved, at varmen spildes.

2. Etabler flere samarbejder for datacenterteknologiDatacentrene og den danske know-how inden for energiteknologi m.m. udgør en mulighed for at gøre danske datacentre til teknologisk epicenter inden for da-tacenterteknologi – herunder inden for køling og grønne teknologier til anven-delse af overskudsvarme. Der findes en række perspektivrige samarbejder i regi af såvel DTU som Aalborg Universitet og datacenterindustrien med datacen-teroperatører, teknologileverandører, universiteter samt førende danske virksomheder inden for energi og klima. Energistyrelsen og Erhvervsstyrelsen foreslås at afsøge mulighederne for at etablere flere samarbejder og eventuelt testfaciliteter for yderligere at stimulere den gryende danske klyngedannelse inden for datacenterindustrien21.

3. Måling af datacentres energiforbrugEnergiforbruget i datacentre er godt belyst i Energistyrelsens temaanalyse af store datacentres energiforbrug22. En fælles metode til måling og angivelse af

energiforbrug og klimabelastning er dog stadig en udfordring for virksomheder, der fx drifter softwareløsninger baseret på cloud computing. Der er et behov for at indføre en fælles international standard for måling af energieffektivitet i it-branchen, så datacentre og udbyde-re af cloud services kan konkurrere om klimaindsatser. En række aktører i bran-chen arbejder da også på at etablere et fælles grundlag for målinger. Det drejer sig fx om SAP, Deloitte, Hewlett Packard Enterprise og UNDP i et SDG Impact Project. Danmark bør i dialog med re-levante parter arbejde for at indføre en global platform for at måle datacentres klimapåvirkning.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetHvis overskudsvarmen fra datacentrene anvendes i fjernvarmesystemet i stedet for at gå tabt, er der et potentiale til at fortrænge et betydeligt brændsels-forbrug i varmesektoren. Facebooks eksempel angiver, hvor meget et enkelt datacenter kan bidrage med i fht. antal husstande.

Beregning af Dansk Erhverv og Copenhagen Economics viser, at der er meget at hente her. Faktisk kan over-skudsvarme fra bare tre hyperscale da-tacentre (HSDC) fortrænge forbrænding af kul, naturgas eller importeret bio-masse i fjernvarmen svarende til anslået 108.000 tons CO223. Det er helt oplagt, at dette potentiale ikke spildes.



Forslag 6:

Effekter ved initiativet om anvendelse af overskudsvarme fra datacentre

Nationalt

Ved anvendelse af overskudsvarme er elforbru-get til køling i datacentret uforandret, men der vil typisk være et let øget elforbrug til yderligere opvarmning af vandet til den rette temperatur med varmepumper

Globalt

Udnyttelse af overskudsvarmen vil med-føre en reduktion af brændselsforbruget i produktion af fjernvarme, hvad enten det er kul, naturgas eller træflis

I det tilfælde overskudsvarmen substituerer biomasse, så vil importen af biomasse fra fx Brasilien og andre lande reduceres

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

13

17https://borsen.dk/nyheder/avisen/artikel/11/241182/artikel.html?hl=YToyOntpOjA7czoxNDoib3ZlcnNrdWRzdmFybWUiO2k6NDtzOjg6IkFhYmVucmFhIjt9 18https://www.dr.dk/nyheder/penge/se-kortet-her-lukkes-varme-til-tusindvis-af-huse-ud-i-den-blaa-luft 19https://sustainability.fb.com/wp-content/uploads/2019/01/Waste_Heat_Recovery_Final_Jan20192.pdf 20Se fx Microsofts rapport om cloud computing og klimaaftryk: http://download.microsoft.com/download/7/3/9/739BC4AD-A855-436E-961D-9C95EB51DAF9/Microsoft_Cloud_Car-bon_Study_2018.pdf21Datacenterindustrien har bl.a. dette initiativ med hensyn til etablering af et testcenter: https://datacenterindustrien.dk/focusareas/tida-test-innovation-data-center-denmark/ 22Se temaanalyse fra 2018 om datacentres energiforbrug på https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/temaanalyse_om_store_datacentre.pdf23Beregning bygger på tal fra Klimarådet og Energistyrelsens temaanalyse fra 2018 om datacentres energiforbrug https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/temaanalyse_om_store_datacentre.pdf, og tager afsæt i den gennemsnitlige emission for varme fra fjernvarmesektoren, som angivet i XYZ???

Overskudsvarme fra bare tre hyperscale datacentre (HSDC) vil fortrænge forbrænding af kul, naturgas eller importeret biomasse i fjernvarmen svarende til anslået 108.000 tons CO2.

FORSLAG 7: Bæredygtige bygninger

Kort beskrivelse af initiativetKlimabelastningen fra bygninger og byggeri udgør 37 procent af Dan-marks klimapåvirkninger og er dermed den største enkeltfaktor i Danmarks klimaregnskab24. Klimabelastningen udgøres hovedsageligt af energiforbrug til bygningsdrift, herunder opvarmning og køling, samt energi- og ressource-forbrug ved fremstilling af materialer til opførelse, vedligehold og tilpasning af byggeri i hele dets levetid.

Langt de fleste bygninger i Danmark (godt 65 procent) af bygningsarealet er opført før 1980, og dermed før der for alvor blev sat energikrav i BR7925. Nye bygninger opføres udelukkende til Bygningsreglementets mindstekrav, som stiller krav til energiforbrug men ikke til klimabelastninger og en række andre bæredygtighedsindikatorer som fx totaløkonomi, cirkulær økonomi for ressourceforbruget, fremtidssikring af indeklima under fremtidens klimaforan-dringer mv.

Ved nybyggeri, ombygninger og reno-veringer i eksisterende bygninger kan en bæredygtighedsklasse med progressivt stigende krav til klimapåvirkninger fra 2020 til 2025 og 2030 medvirke til at mindske byggeriets klimapåvirkninger markant.

Følgende forslag til regulering især at kunne få en positiv effekt på klimabe-lastningen i byggeriet:

1. Krav til bæredygtighed i bygnings-reglementet

2. Krav om beregning af totaløkonomi og livscyklus i alle store byggepro-jekter

3. Krav til CO2-indlejring i byggema-terialet

4. Længere tidshorisont for beregning af klimabelastning, så byggeri der er langsigtet holdbart, fx bedre kvalitet, foretrækkes fremfor billigt byggeri med lav levetid. (jf forslag 1 pkt. 2)

En lille og hastigt stigende andel (10-15 procent) af byggeriet bæredygtigheds-certificeres med DGNB-standarden (Deutsche Gesellschaft für Nachhalti-ges Bauen) eller tilsvarende. En sam-menligning af Bygningsreglement 2018 og kravene fra DGNB viser, at Bygnings-reglementet indeholder langt færre og mindre krævende krav til bæredygtig-hed end DGNB. Derfor underpræsterer byggeriet i Danmark generelt i forhold til hvad, der er teknisk mulig inden for samme totaløkonomi. Der er i dag stor erfaring med DGNB og en kritisk masse af virksomheder med kompetencer i bæredygtigt byggeri, men udfordringen er at skalere fra niche til mainstream.

Energieffektivt byggeri er i dag en dansk styrkeposition inden for rådgiv-ning og byggebranchen med en række markante virksomheder, der opererer internationalt. Udviklingen blev stimu-

leret ved etablering af lavenergiklas-ser i bygningsreglementet i 2010, der fastsatte progressive mål for bygningers energiforbrug i 2015 og 2020, som først var frivillige og siden blev obligatoriske.

Der forefindes dog barrierer ift. finan-siering af energieffektivt nybyggeri og energiforbedrende renovering i eksiste-rende bygninger. Anbefalinger til regeringen1. Fastsættelse af mål og krav til bæredygtighed i bygningsreglementetDet foreslås, at regeringen fastsætter progressive mål og indfører skærpede krav til bæredygtighed i bygningsregle-mentet, samt at regeringen sikrer lettere adgang til finansiering af nybyg med lav klimapåvirkning og renovering af eksisterende bygninger med henblik på højere energieffektivitet.Denne tilgang motiverer både bygherrer og virksomheder til innovation på sam-me måde som mål for energieffektivitet har fungeret godt og i dag er almindelig praksis.

En bæredygtighedsklasse i Bygnings-reglementet kan bl.a. indeholde krav til:

• Bygningers klimapåvirkning, som opgøres med Livscyklusvurderinger (Life Cycle Assessment, LCA)

• Totaløkonomi, herunder omkostnin-ger til drift, vedligehold og udskift-ninger af materialer i bygningers levetid (Life Cycle Costing, LCC)

Forslag 7:

Effekter ved initiativet om bæredygtige bygninger

Nationalt

Ændrede materialevalg, mere genanvendelse, mere energivenligt byggeri m.v.

Udledningen fra byggeriet falder

Globalt

Reduktion i udledningen af CO2 fra materia-ler og opvarmning m.v.

Eksport af dansk byggeri vil have positiv effekt på globalt niveau

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

Dansk byggeri kan blive best practice i verden. Øget værdi af boligmassen



14

24https://rgo.dk/wp-content/uploads/2019/11/PDF_Bygningernes_andel_af_energi_og_co2_i_Danmark_050919_1.pdf 25Dansk Byggeri. Byggeriets Energianalyse 2019

• Cirkulær økonomi for byggemate-rialer, som sikrer genanvendelse af ressourcer efter endt levetid.

• Sammenhæng med Regeringens Digitaliseringsstrategi og værktø-jerne Byg-LCA og Byg-LCC udvik-let af Aalborg Universitet BUILD, som skal udvikles til fuld Building Information Modelling-integration (BIM-integration).

Kravene kan modelleres efter DGNB og EU-kommissionens Level(s) initiativ. Det er dog vigtigt, at kravene tilpasses en dansk kontekst.

2. Finansiering af nybyg med lav klimapåvirkning og renovering af eksisterende bygninger Finansieringsmodeller er nødvendige for at sikre, at erhvervsbygninger og private boliger energioptimeres. Derfor bør der udvikles modeller, hvor der bliver lettere

adgang til at låne penge til at bygge ener-gieffektivt og energirenovere eksisteren-de bygninger. Det er vigtigt, at der stilles finansiering til rådighed, der også gør det muligt for nystartede iværksættere og førstegangskøbere – også i yderområder – at foretage energioptimerende tilvalg.

Muligheden for en form for statslig garantistillelse på billige grønne lån, hvis man energieffektiviserer bygningsmas-sen, bør afsøges. Der skal i den forbin-delse være enkle dokumentationskrav, så det er lettilgængeligt for små virksomhe-der af ansøge.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetEgentlige effektberegninger kan først foretages, når kravene i den frivillige bæredygtighedsklasse er endelig fastlagt og udsendes som vejledning af Trafik, Bygge og Boligstyrelsen (TBST). Effek-tens størrelse afhænger selvsagt af, hvor mange der vælger at benytte den frivillige klasse.

Såfremt den frivillige bæredygtigheds-klasse efter en to-årig testperiode gøres obligatorisk, er potentialet for CO2-be-sparelse imidlertid betydeligt. Bygninger står i mange år, og i 2050 vil 80 procent af de eksisterende bygninger stadig være i brug.

Byggeriet står for 40 procent af Dan-marks samlede energiforbrug, heraf går 30 procent til opvarmning. Hvis den frivillige bæredygtighedsklasse fx under-støtter energieffektivisering og anvendel-sen af totaløkonomi med en reduktion af varmeforbruget på 1 procent årligt frem mod 2030, vil det derfor svare til 5 TWh (18PJ), mere end 2 Horns Rev 3 Vind-mølleparker og reducere udledningen af CO2 fra opvarmning med 560.000 tons/årligt (beregning: SBi).

Beregninger fra SBi viser desuden, at der kan opnås en 50 procent reduktion i materialers klimapåvirkning ved at skifte de bærende konstruktioner til træ (fra 4,0 kg CO2/m2 pr år til 2,0 kg CO2/m2 pr år).

FORSLAG 8: Adgang til risikovillig grøn kapital

Kort beskrivelse af initiativetDen grønne omstilling vil kræve massive investeringer i langsigtede projekter in-den for bl.a. vedvarende energi, energi-lagring og energioptimering af produkti-onen i nye og eksisterende virksomheder og investeringer i øget ressourceeffekti-vitet.

Dansk Erhverv anslår, at investerings-behovet i nye, grønne teknologier og løs-ninger over de kommende 10 år beløber sig til op mod 100 mia. kr26. Danmark når ikke dette mål uden at sætte ambiti-onsniveauet højere end nogensinde.

Samtidig har Danmark en unik chance for at blive førende inden for udvikling af de nye transformative teknologier, der skal bringe verden ind i en CO2-neutral tidsalder.

Dette forudsætter imidlertid et sammenhængende økosystem for finansiering med langsigtet risikovillig kapital. De gode ideer, der udklækkes på universiteter, blandt iværksættere og i eksisterende virksomheder, skal have en reel chance for at udvikle sig og vokse

til nye forretningsområder og virksomhe-der, der kan skabe international vækst og beskæftigelse i fremtidens grønne samfund.

Aktiviteter, der nu og potentielt kan reducere udledningen af drivhusgasserDer er i forbindelse med finansloven for 2020 besluttet at etablere en Danmarks Grønne Fremtidsfond på 25 mia. kr., der skal investere i grønne løsninger og teknologier. De 25 mia. kr. fordeles på eksisterende statsejede fonde:

• Danmarks Eksportkredit (EKF): 14 mia. kr. i øget likviditet fra genfor-sikring.

• Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF): øget låneramme på 6 mia. kr.

• Vækstfonden: kapitalindskud på 4 mia. kr.

• Investeringsfonden for Udviklings-lande (IFU): 1 mia. kr.

Etableringen af Danmarks Grønne Frem-tidsfond er et godt skridt i den rigtige

retning. Der er dog ikke afsat midler til offentlige tabsrammer, hvilke betyder, at fondene får øget deres likviditet, men at de grønne investeringer skal holdes inden for fondenes nuværende risikopro-filer. For at skabe et sammenhængende økosystem for investeringer i grønne for-retningsideer og teknologier samt sikre den fornødne kapacitetsopbygning for tiltrækning af tilstrækkelig privat kapital til grønne virksomheder, bør adgangen til risikovillig kapital i de tidlige udviklings-faser øges.

Anbefalinger til regeringen1. Opbygning af grønne venture- og kapitalfondeDet foreslås, at regeringen aktivt under-støtter kapacitetsopbygningen af grønne venture- og kapitalfonde, herunder ved at afsøge mulighederne for co-finansie-ring fra EU og ved – inden for rammerne af Den Grønne Fremtidsfond og med inspiration fra modellen for risikoaf-dækning i Dansk Vækstkapital (DVK)27 – at lade staten investere langsigtet og risikovilligt i samarbejde med private investorer.



15

26http://www.ea-energianalyse.dk/reports/klimaKPI_danskEnergi.pdf27I januar 2011 indgik den daværende regering (V, K), Forsikring & Pension, ATP og LD en aftale om at etablere Dansk Vækstkapital (DVK). DVK er en privat investeringsfond på knap 5 mia. kr. stillet til rådighed som risikovillig kapital. Kapitalen kommer fra danske pensionsselskaber, men heraf er 3/4 ydet som et statsgaranteret lån, der investeres gennem Vækstfonden. Siden er der etableret en DVK II (2015) og en DVK III (2020).

2. Finansiering af tidlige udviklingsfaser og vækstParallelt med en målrettet indsats i mar-kedet for venture- og kapitalfonde, bør regeringen sikre, at Vækstfondens eksi-sterende ordninger målrettet SMV’erne og virksomheder i de tidlige udviklingsfaser videreføres, så længe der er efterspørgsel i markedet. Det handler om de produkter, som har erstattet de tidligere innovati-onsmiljøer: Start Lån, Business Angel Matching Lån og Early Engagement, samt eksisterende SMV- og iværksætterordnin-ger, der sikrer lån og garantier til virksom-heder med brug for vækstfinansiering.

En sådan sammenhængende satsning for øget adgang til risikovillig vækstkapital vil være helt afgørende for, om regeringen når sin ambitiøse 70-procents målsæt-ning, som baserer sig på, at vi i fremtiden kan tage teknologier i brug, som vi end ikke kender i dag. Teknologier med poten-tiale til at transformere hele industrier. Sådanne banebrydende teknologier ud-vikles ikke, hvis staten ikke går forrest i opbygningen af et økosystem for langsig-tede og risikovillige investeringer, og hvis ikke både iværksættere og eksisterende mindre virksomheder (SMV’erne) får den nødvendige opbakning til at foretage de

tidlige og risikofyldte investeringer, som kan gøre dem til relevante leverandører i fremtidens grønne samfund.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetDa initiativet i høj grad handler om at muliggøre nye løsninger, som endnu ikke er identificerede eller udviklede, så er det ikke muligt at kvantificere. Men det er indiskutabelt, at muligheden for at rejse kapital til at investere i den grønne omstilling og den nytænkning som følger bliver centralt, og derfor vil der være betydelige, positive konsekvenser af et sådant initiativ.

FORSLAG 9: Stærke mærkningsordninger og ny viden om klimaaftrykket

Kort beskrivelse af initiativetCertificering og mærkningsordninger skaber fremdrift og incitament til er-hvervslivets omstilling til mere bære-dygtig drift. Ved troværdigt at kunne synliggøre virksomhedens indsats og værdien for kunden kan miljøledelse og flere klimavenlige løsninger fremmes. Dette kan ske gennem certificering og mærkningsordninger, som er lette at afkode og kan give solid information om klimaaftryk og bæredygtighed. Der er flere troværdige private og offent-

lige mærkningsordninger, som bidrager til en bæredygtig udvikling i erhvervslivet både nationalt og globalt, som eksem-pelvis Green Key, ISO 14001, Svanemær-ket og andre. Virksomheder har omlagt arbejdsgange og brugt mange ressourcer på at sikre mere miljø- og klimavenlig adfærd. Der skal ske en kortlægning og synliggørelse af relevante private såvel som offentlige mærkningsordninger, der gør en forskel for klimaet. Gennem part-nerskabsmodeller med offentlig støtte skal eksisterende standarder og mærker styrkes og nye behov kan kortlægges. Desuden skal det overvejes, hvordan man kan gøre eksisterende mærknings-ordninger tilgængelige for nye virksom-

heder, fx gennem en graduering (som det fx er tilfældet med det økologiske spisemærkes kategorier guld, sølv og bronze).

Medarbejdernes engagement og deltagelse er et vigtigt parameter i at skabe en mere bæredygtig og klima-venlig udvikling af virksomhederne. Uddannelse af personalet indenfor bæredygtig og klimavenlig adfærd kan styrke virksomhedernes mulighed for at leve op til kravene i en miljø-ledelses- og mærkningsordning. Det er centralt, at mærkningsordninger indrettes og fungerer på virksomhe-dernes præmisser. Det skal fungere som et brugbart redskab til dem for at

Forslag 8:

Effekter ved initiativet om adgang til risikovillig grøn kapital

Nationalt

Involvering af flere typer virksomheder i den grønne omstilling

Reduceret udledning som følge af, at fossile brændsler fortrænges af vedvarende energipro-duktion, eller at der vælges et mere klimavenligt materiale eller design.

Globalt

Flere virksomheder vil reducere deres ud-ledninger ved at ny- eller gentænke den måde, de designer, producerer, sælger, anvender og genbruger produkter på.

Reduceret global udledning via eksport af nye grønne om kommercielt konkurrencedygtige produkter og løsninger.

Opbygning af dansk styrkeposition og inter-nationalt samarbejde med globalt førende virksomheder.

Danske virksomheder kan levere grønne og globalt konkurrencedygtige løsninger og produkter.

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output



16

kunne sikre bedre miljø- og klimaledelse. Miljøledelse og uddannelse af perso-

nalet går således hånd i hånd, og derfor kan erhvervslivet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter arbejde for at skabe et uddannelsesudbud, der både sektorspecifikt opkvalificerer persona-let indenfor bæredygtig og klimavenlig adfærd og mere fagspecifikt uddanner indenfor miljømærkning og miljøle-delse. Der kan fx etableres en frivillig certifikatuddannelse for medarbejdere i foodservice og detail om bæredygtig og klimavenlig adfærd og mad på linje med det tidligere obligatoriske hygiejne-kur-sus.

Anbefalinger til regeringen1. Kortlægning og synliggørelseKortlægning og synliggørelse af relevan-te og certificeringer mærkningsordninger og eksisterende ’grønne’ certificeringer og mærkningsordninger, med potentiale for at klimaforbedringer, skal kortlæg-ges og synliggøres for såvel erhvervsliv, offentlige udbudsgivere og forbrugere. Dette skal suppleres med øget informa-tion om mulighederne for, at virksomhe-der gennem certificering og mærkning kan omlægge til mere bæredygtig drift og produktion. Offentlige myndigheder skal bakke op om – og ikke konkurrere mod – erhvervslivets egne ordninger, hvis de vel at mærke har bred opbakning fra branchen, er transparente, indehol-der uafhængig tredjepart certificering

og inddrager alle relevante interessenter i styringen samt har åbenhed omkring udvælgelse og revision af kriterier.

2. Partnerskaber med offentlige deltagelsePartnerskaber mellem offentlige og private aktører kan erfaringsmæssigt bruges aktivt i udbredelse af mærk-ningsordninger og i at fremme erhvervets omstilling. En kortlægning kan tilsva-rende vise, hvor der kan være brug for at supplere og/ eller udvide eksisterende mærkningsordninger eller hvor der på anden vis kan være behov for at styrke brugen af anden relevant dokumentation som alternativ til mærker.

3. Klimaberegner og klimaopdatering af eksisterende mærkningsordningerGanske få ’grønne’ mærkningsordnin-ger indeholder en direkte vurdering af klimaaftrykket. Der bør igangsættes et pilotprojekt, hvor der udvikles en model for en klimaberegner, der kan kobles på og certificere eksisterende standarder og mærkningsordninger. Dermed er der skabt mulighed for at opdatere eksiste-rende mærkningsordninger, der fremover kan have øget fokus på klimaaftrykket end der tidligere har været. En logisk konsekvens af den nye viden om klima-aftrykket bør være, at man inkorporerer det i de mærker, der er udviklet baseret på lovgivning, herunder fx Svanemær-ket. Det bør også gøres let tilgængeligt

at beregne på aftrykket af brugte dele eller produkter frem for nyproducerede elementer.

4. Kobling mellem mærknings- ordninger eller klimaaftryk og formidlingsplatformeMærkningsordninger samt en klimabe-regner, som foreslået i det foregående, vil også kunne bruges til at give forbru-gerne nye parametre at kunne træffe et bæredygtigt valg ud fra, hvis der vel at mærke gøres en målrettet indsats for at inkorporere mærkningsordninger eller data fra en klimaaftryksberegner, i formidlingsplatforme/bookingplatforme. Hvis man fx ud fra standardiserede mål vil kunne beregne turisternes klimaaf-tryk i et feriehus, vil feriehusudlejnings-bureauerne tilgængeliggøre den viden på deres hjemmeside og dermed kunne give turisterne mulighed for at træffe et grønnere valg.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetEn grøn omstilling og mærkning af virk-somhedernes drift og/ eller produkter og ydelser skabe en markant og omfangsrig adfærdsændring, som vil have afsmit-tende effekt på medarbejdere og forbru-gere. Det kan fremmes ved at synliggøre og styrke de relevante, troværdige mærk-ningsordninger – ikke bare indenfor rammen af dette partnerskab, men også bredt i dansk erhvervsliv.

Forslag 9:

Effekter ved initiativet om mærkningsordninger og ny viden om klimaaftryk

Nationalt

Mindre forbrug af fx vand, energi og kemikalier.

Eksisterende mærkningsordninger indeholder krav om fx vandbesparelse, energieffektivisering, affaldssortering m.v. der reducerer klimaaftryk

Globalt

Mindre madspild, øget genanvendelse, bedre affaldssortering osv.

Eksport af succesrige mærkningsordninger

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

Ændret og mere bæredygtig forbruger-adfærd ved at forbrugerne får mulighed for at træffe bæredygtige valg



17

FORSLAG 10: Øget synliggørelse og markeds- føring af Danmark som en bæredygtig destination og danske bæredygtige løsninger

Kort beskrivelse af initiativetEn målrettet satsning på markedsføring af Danmark som en bæredygtig destination er et udstillingsvindue for grønne danske løsninger indenfor dansk erhvervsliv. For erhvervs- og mødeturisme er bæredygtige parametre i kundernes valg af destination i stigende grad i fokus. Dette kan Dan-mark udnytte til at tiltrække store kon-gresser og events, hvor forskere, erhvervs-folk og politiske beslutningstagere kan blive præsenteret for klimavenlige danske produkter og services. Dansk turisme kan være begyndelsen til eksport af danske klimavenlige løsninger.

Når udenlandske turister møder Dan-mark på deres ferie, kan vi inspirere dem til at anvende – og importere – vores grøn-ne produkter og services i deres hverdag.

Dansk turisme er langt, når det gælder bæredygtighed og klimahensyn. Flere af landets store hoteller og konference-steder har eksempelvis konkrete mål-sætninger om at være C02-neutrale eller ’positive’ inden for en årrække, og aktører inden for kystturisme støtter eksempelvis løbende tiltag mod plast i havene for at fremtidssikre danske natur- og turis-meoplevelser. Ifølge Statusanalysen for Dansk Turisme (2019) forventer mellem 20 procent og 38 procent af befolkninger-

ne på nærmarkederne for dansk turisme i Tyskland, Norge, Sverige, Storbritannien og Nederlandene at bæredygtige hensyn vil påvirke deres fremtidige rejsevalg.

For at understøtte den positive udvik-ling i dansk turisme med flere klimavenli-ge turismeprodukter inden for såvel feri-eturisme som erhvervs- og mødeturisme og for at øge andelen af gæster/ kunder, der prioriterer en grøn destination, er det vigtigt, at der fremover arbejdes målrettet med at markedsføre og synliggøre Dan-mark som en klimavenlig destination, og at gøre de klimavenlige produkter og valg mere synlige og tilgængelige.

Anbefalinger til regeringen 1. Målrettet markedsføring Det foreslås derfor i forlængelse af det af VisitDenmark igangsatte arbejde med bæredygtig turisme at øge markedsførin-gen af Danmark og fokusere markedsfø-ringen på Danmark som en bæredygtig og klimavenlig destination. Dette bør indgå i den kommende nationale strategi for bæredygtig turisme, som Det Nationale Turismeforum skal udarbejde i år.

2. Øget sammentænkning af eksportindsats og turismemarkedsføringDer skal være et bedre samspil mellem eksportindsats, turismemarkedsføring og initiativer, der promoverer Danmarks klimaindsatser. Sammentænkningen skal ske allerede i planlægningen af konkrete erhvervsfremstød, hvor grøn turisme bør gøres til et indsatspunkt på relevante

markeder også selv om individuelle mar-kedsaktører ikke deltager. Tilsvarende bør promovering af Danmark som grøn de-stination indtænkes i eksisterende såvel som nye offentlig-private partnerskaber med eksportfokus, som fx State of Green samt FOOD. Derudover skal der arbejdes målrettet på at bruge erhvervs- og møde-turismen som mulighed for at promovere grønne danske løsninger for erhvervslivet bredt set.

3. Koordineret udvikling af grønne turismeprodukterSamtidig kan der i regi af de nyoprette-de destinationsselskaber arbejdes med udvikling af sammenhængende, bæredyg-tige turismeprodukter, hvor klimavenlige oplevelser, bespisning og overnatning tilbydes samlet. Der skal skabes mulighed for, at det lokale turismeerhverv på tværs af værdikæden videndeler og forpligter hinanden på at skabe klimavenlige turis-meoplevelser- og produkter. Finansiering af og investering i disse tiltag skal både ske fra erhvervet og destinationsselska-berne samt med støtte fra de eksiste-rende erhvervsfremmemidler i relation til bæredygtighed.

4. Bedre sproglig og digital tilgængelighed af turismeprodukterTuristers oplevelse af Danmark som en klimavenlig destination omfatter alle valg og oplevelser fra planlægning over ophold til afrejse. Derfor er det vigtigt, at turisterne kan afkode de klimavenlige

Forslag 10:

Effekter ved initiativet om øget synliggørelse og markedsføring af bæredygtig dansk turisme

Nationalt

Mindre mængder madspild, spildevand samt bedre affaldssortering

Mindre energi- og ressourceforbrug på el og opvarmning samt fx emballage

Globalt

Dansk turisme er et eksporterhverv og de turisme-produkter, der udvikles i en dansk kontekst, vil kunne eksporteres – både ved at eksportere de konkrete løsninger til hoteller mv. i udlandet, men i mindst lige så høj grad ved at tiltrække udenlandske turister til Danmark, hvor de kan holde deres ferie med et min-dre klimaaftryk på destinationen end ved lignende rejser i andre lande.

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output



18

valg og får kendskab til de klimavenlige hensyn, der allerede er taget for dem – hvad enten det handler om valg af rejse- og transportform, indkøb af dagligvarer, en middag på en restaurant, eller når affald skal smides ud.

Oplevelsen af Danmark som en klima-venlig destination besværliggøres af, at mange danske klimahensyn er indlejret i vores løsninger og dermed ikke umid-delbart er synlige for især udenlandske gæster. Det kan ligeledes være svært for en udlænding at træffe et klimavenligt valg, hvilket kan være grundet manglende kendskab til danske miljømærknings-ordninger eller den danske kollektive transport.

Der skal udarbejdes en samlet fortæl-ling om Danmark som en bæredygtig og

klimavenlig destination, der kan formid-les til gæster og turister. Her skal det synliggøres, hvordan vi som land allerede har indrettet os med klimahensyn for øje, og hvor vores gæster selv kan træffe yderligere klima-venlige valg for deres rej-se og ophold. Det skal i forlængelse heraf sikres, at de klimavenlige valg rent faktisk er tilgængelige for turisterne på relevan-te platforme såvel som sprog. Turistens klimavenlige valg kan også fremmes ved at kortlægge og synliggøre turistens kli-maaftryk afhængig af forskellige rejse- og opholdsformer – også relativt i forhold til andre destinationer.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetVed at øge tilgængeligheden af klima-venlige turismeløsninger, vil andelen

af turister, der indtænker hensynet til klimaet i deres rejsevalg, øges og dermed vil turismeerhvervets motivation til at arbejde endnu mere målrettet på at udvikle klimavenlige produkter ligeledes øges. Det vil i sidste ende øge de grønne initiativer rundt om i hele driften af tu-rismevirksomhederne, herunder arbejdet med at mindske madspild, udviklingen af mere energivenlige overnatningsmu-ligheder, reduktionen af anvendelse af engangsemballage, vand og andre ressourcer. Samlet vil det have en positiv, om end ikke direkte kvantificerbar, effekt på klimaet og understøtte målsætningen om en markant nedbringelse af CO2-ud-ledningen.

FORSLAG 11: Det bæredygtige måltid og mindre madspild

Kort beskrivelse af initiativetFoodservicesektoren udgør en beskeden andel af klimabelastningen, men kan være en central del af løsningen. Med foodser-vice forstås de virksomheder, forretninger og institutioner, der er ansvarlige for målti-der tilberedt uden for hjemmet.

De private aktører, typisk restauranter og kantineoperatører, udgør størstedelen af foodservice-sektoren. Klimatiltag på fødevareområdet skal anskues på tværs af hele fødevareværdikæden. Foodservice er en stor aftager af fødevarer og serve-rer flere end 800 mio. måltider årligt for danskerne og kan som betydningsfuld forandringsaktør bidrage til reduktion af klimaaftrykket ved produktion og forbrug af fødevarer og måltider i hele samfundet.

Sektoren udgør kun godt 5 procent af det samlede, årlige madspild for spiseli-ge fødevarer , så afsmittende effekter er vigtige. Madspild er en dårlig forretning for foodservice-sektoren, og derfor er kan best practices og sektorens erfa-ringer fra mange års aktive arbejde med madspild med fordel udbredes til private husholdninger, hvor ændringer kan have stor betydning for både forbrug og spild. Det handler om, at få kunderne med på rejsen, og faktisk er foodservice-sektoren lykkedes med at gøre reduceret madspild

til et anerkendt konkurrenceparameter.Der er brug for mere videnopbygning og

udvikling af tekniske og adfærdsmæssige løsninger, som kan omsættes i tilbered-ning af maden. Der er brug for officielle råd og anvendelige værktøjer, som eksem-pelvis kan vurdere, om det er tomaten, der er dyrket lokalt i et drivhus, eller tomaten, der er dyrket økologisk og på friland i Spanien og transporteret til Danmark, der er bedst for klimaet. CONCITO fremhæver også, at transformationen fra oksekød til andre typer kød har en langt større effekt end et skift fra svinekød til ikke-kød i måltiderne, selv om et skifte fra oksekød til vegetabilsk selvfølgelig fortsat er det største skifte. Den type viden bør doku-menteres yderligere og lægges klart frem.

Økologisk mad og måltider er et element på vejen til en mere bæredygtig fødevareproduktion, uanset det ikke er lig lavere CO2-aftryk. Samtidig er erfaringen, at når professionelle køkkener bliver øko-logiske, reduceres klimabelastende føde-varer, sæsonbestemte fødevarer fremmes og madspild mindskes. Økologiprocenten for foodservice-sektoren var 8,6 procent i 2018, og barrierer for at øge økologipro-centen kan med fordel fjernes.

Foodservicesektoren kan også aftage ukurant frugt og grøntsager, der går til spilde i fødevareproduktionen. Projekter viser, at kvaliteten ikke er et problem, og at barrieren for handel med ukurante fødevarer er manglende dialog mellem

producenter og de professionelle køkke-ner. Og endelig kan foodservice-sektoren synliggøre og forbedre egen indsats gen-nem en ensartet national målemetode af madspild med baseline og indikatorer.

Foodservicesektoren er allerede nået langt og har ud over at have et ansvar for at reducere madspildet markant i de kom-mende år, også en vigtig opgave i forhold til at motivere forbrugerne til at tage nye tiltag for at reducere madspild, til sig, fx ved at introducere dem for koncepter som en ’doggy-bag’ og meget andet.

Et øget fokus på madspild og det bære-dygtige måltid vil desuden kunne udnyttes i turismemarkedsføringsmæssig sammen-hæng, hvor der i forvejen er stort fokus på mad som en dansk styrkeposition. Næste skridt efter ”New Nordic Cuisine” skal være ”New Sustainable Cuisine”.

Anbefalinger til regeringen1. Videncenter for bæredygtig mad og måltiderDer oprettes et statsligt videncenter, hvor professionelle køkkener kan søge vejled-ning og viden om at vælge klimaansvarlige og bæredygtige løsninger i tilberedning af mad og måltider. Videncentret skal være tværsektorielt og tværministerielt. Centret skal samle og omsætte viden og forskning om bæredygtige mad og måltider samt udvikle værktøjer til brug for professionel-le køkkener, hvilket ikke sker andetsteds på nuværende tidspunkt. Der skal bl.a.



19

udarbejdes målemetoder og nøgletal for samlet CO2 forbrug ved et måltid baseret på let anvendelige madkategorier, så det gøres nemt at bruge.

2. Klimaberegner for måltiderDer udvikles en klimaberegner for målti-der produceret i foodservice til brug i pro-fessionelle køkkener. Fødevarestyrelsens vejledning om at spise mere bæredygtigt og de officielle ’klima-kostråd’ skal under-støttes, så professionelle køkkener kan bidrage med at udbrede og tilberede bæ-redygtig og klimavenlig mad til danskerne. Klimaberegneren skal kunne bruges til at dokumentere ændringer i klimaaftrykket, når virksomheder i foodservice tilegner sig eksempelvis det Økologiske Spisemærke eller lægger produktionen om, hvilket dermed kan danne basis for motivation og dokumentation ift. klimavenligt indkøb.

3. Kampagnetiltag målrettet danskerneDe professionelle køkkener inden for foodservice er en stærk formidlingsplat-form, og de madprofessionelles køkken-faglige kompetencer skal bringes i spil. Danskerne kan inspireres med klima-venlige opskrifter og menuer i kantinen på deres arbejdsplads fx med reduceret kødforbrug samt flere sæsonbestemte og økologiske fødevarer. Dette kan supple-res med information om optimalt indkøb, portionsstørrelser m.v. Ligesom adfærden kan påvirkes med færre tallerkenrester og mindre madspild til følge. Denne indsats kan fremmes gennem etablering af part-nerskab og iværksættelse af kampagner

i overensstemmelse med anbefalingerne fra ’EU Platform on Food Losses and Food Waste’ og de danske ’One Third’ anbefa-linger. En ide til en kampagne kan fx være en national madspildsuge, hvor virksom-heder og myndigheder i fællesskab sætter fokus på bekæmpelse af madspild.

4. Øget økologiomlægning i professionelle køkkenerDer er flere barrierer for en øget økolo-giandel i foodservicesektoren, så som manglende udbud af lokale økologiske fødevarer, økonomiske omkostninger ved omlægning (tid og uddannelse) og admi-nistrative byrder ved mærkning med det økologiske spisemærke. Gennem rådgiv-ning og konsulentbistand kan økologiom-lægning fremmes for både små lokale fødevareproducenter og for foodservice-virksomheder.

5. Afsætningsmodel for ukurante fødevarerMed en fleksibel afsætningsmodel mellem foodservicesektor, primærproducent og grossist er der potentiale for at øge brug af ukurante fødevarer (især frugt og grønt), som ikke sælges til forbrugeren. Der er her et uindfriet potentiale, som bør fremmes ved at identificere eventuelle fødevarereg-ler og lovgivningsmæssige hindringer ved at aftage fødevarer på tværs af forskellige virksomhedstyper, understøtte partner-skaber mellem fødevareproducenter og -aftagere samt understøtte modeller, der kan opskaleres og udbredes til hele foodservice. Mere grundlæggende bør dialog mellem køkkener og producenter

fremmes for at skabe samspil og dyna-misk udvikling mellem den køkkenfaglige og landbrugsfaglige ekspertise.

6. Ændrede regler for restholdbarhed Krav til restholdbarhed forårsager madspild flere steder i værdikæden. Det samme gælder reglerne om holdbarheds-mærkning. Et konkret eksempel er regler for æg, som har 28 dages holdbarhed, men skal sælges indenfor 21 dage. Gene-relt skal der i den fremtidige udvikling af fødevareregulering sikres bedre sammen-hæng mellem hensynet til fødevaresik-kerhed og mulighederne for at reducere madspildet.

7. Ensartet national målemetode af madspildDer skal laves et nationalt måleværktøj for madspild til daglig brug i foodservicesek-toren, som frivilligt kan anvende redska-bet til at reducere madspild. En ensartet målemetode vil danne grundlag for benchmarking og udvikling af nationale indikatorer, som kan guide virksomheder-ne i, hvilke tiltag de bør sætte i gang. Der skal arbejdes aktivt for en international standard, så påvirkningen bliver global.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetKendskab til det bæredygtige måltid, efterspørgsel af mere klimavenlige føde-varer og udvikling af klimavenlige måltider samt mindsket forbrug og mindre spild vil reducere CO2 udledning. Effekten rækker ud over foodservicesektoren, da der vil være en positiv, afsmittende effekt på forbrugerne.

Forslag 11:

Effekter ved initiativet om det bæredygtige måltid og mindre madspild

Nationalt

Mindsket affaldsmængderså behovet for affaldshåndtering falder.

Adfærdsændring og mindre klimabelastende føde-vareforbrug pr dansker. Omlægning fra konventio-nelt til økologisk producerede fødevarer

Internationale guidelines vil give gennem-sigthed og fremme globale mål

Globalt

Potentiel eksport af succesrige modellerMere effektfulde investeringer i bæredygtige løs-ninger pga. øget viden. Større udbud af bæredyg-tige og økologiske fødevarer (til forbrugeren).

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

Bedre ressourceudnyttelse og mindre madspild vil reducere inputbehov i fødevareproduktionen og afledt transport

Mindre import og dermed lavere CO2-aftryk globalt



20

FORSLAG 12: Fremme cirkulær økonomi gennem mindre spild, og forbedret affaldssortering, genbrug og genanvendelse

Kort beskrivelse af initiativetUanset en øget evne til at affaldsforebyg-ge og genbruge, vil der være affald, der enten skal genanvendes eller forbrændes. Andelen af affald til genanvendelse skal øges og andelen til forbrænding skal redu-ceres. Fra EU er ambitionen tydelig, idet genanvendelsesmålene blev skærpet i 2018 til et niveau, der også bliver kræven-de for Danmark at nå.

Anvendelsen af genanvendte materialer i nye produktioner af varer har typisk po-sitiv effekt på CO2-bidraget, samtidig med at øvrige påvirkninger af miljøet i råstof-indvindingen og den første bearbejdning af materialerne helt undgås. Derfor er der mange gode grunde til at tænke i øget genanvendelse. Et stigende forbrug af bl.a. elektronisk udstyr som pc’ere, mobiltele-foner og servere stiller på toppen af dette krav om, at vi bruger metaller og plastik smartere for at mindske det samlede tryk på omgivelserne.

Danmark er et højteknologisk land med gode uddannelsesinstitutioner og med en tradition for samarbejder. Alligevel har Danmark ikke formået at løfte genanven-delsesindustrien ind i den grønne vækst-dagsorden, og derfor genanvendes danske affaldsressourcer i udlandet.

Et dansk bidrag til at reducere CO2-ud-ledningen i affaldshåndteringen er dels at øge andelen af affald, der sendes til genanvendelse i stedet for forbrænding,

dels at skabe grobund for en innovation i genanvendelsesteknologien, der bevirker, at kvaliteten af de genanvendte ressourcer til stadighed øges. Det sidste kan blive en eksportmulighed, så Danmark kan bidrage til en CO2-reduktion uden for Danmark.

En realisering af de potentialer for-drer forandringer på det danske marked gennem en reform af affaldssektoren. Virksomhederne vil gerne genanvende mere, affaldssortere mere og har et ønske om at drive den grønne omstilling og det offentlige skal understøtte dem. Samtidig er det afgørende, at en indsats for mindre spild og affald er et fokus i hele indkøbs- og driftsprocessen i virksomheder, så bæredygtige indkøb og nye former for gen-anvendelse reducerer mængden af det, der måtte blive til affald i sidste ende.

Et andet område, hvor virksomhederne selv kan agere er ved at indgå bindende partnerskaber med leverandører for at nedbringe omfanget af emballage. Der kan også laves deleordninger for produktgrup-per og udstyr fx privat drevne pantanlæg og affaldshåndteringssystemer til events, festivaler, arrangementer og lignende. Alt sammen dele, som udgår fra erhvervslivet selv.

Givet af bedre muligheder for affalds-sortering samt genanvendelse af affald i stigende grad bliver efterspurgt af kun-derne, så som turister i feriehuse og på hoteller, kan markedsaktører med fordel lave synlige markeringer over for forbru-geren om, at man om virksomhed har et ønske om at træffe grønne valg. Det vil understøtte, at vi er et land, der satser på grøn omstilling på alle parametre.

Anbefalinger til regeringen1. Obligatoriske sorteringskrav for affaldDer skal fastsættes obligatoriske sorte-ringskrav for husholdningsaffald. Det vil gøre genanvendelsen af husholdningernes affald og affaldet fra de virksomheder, som benytter husholdningsordningen, me-get mere effektiv.

2. Kommunerne skal ikke sætte ild til affaldets ressourcerKommunernes adgang til at indføre obligatoriske indsamlingsordninger for erhvervsaffald til forbrænding skal op-hæves. Der skal også være klare krav om sortering i virksomhederne, og der skal indføres et effektivt affaldstilsyn. Endelig skal kommunerne udbyde affaldsindsam-ling og -sortering og gennem konkurrence i markedet understøtte en teknologisk innovation.

Der skal udarbejdes en udfasningsplan for forbrændingssektoren, idet mindre affald skal brændes. I dag udbygges sek-toren løbende for at skabe økonomiske rentabilitet, hvilket fastholder Danmark i en forældet teknologi.

3. Standarder skal hæve kvaliteten af affald og give bedre rammerDer skal skabes et effektivt hjemmemar-ked gennem en sikring af større ensartede affaldsmængder. Dette skal ske ved at udforme standarder for sorteringen af husholdningslignende affald. Standarder-ne skal være obligatoriske for kommuner-ne at anvende og ikke være vejledende, da vejledninger ikke skaber stabile ramme-vilkår. Med ensartethed – og dermed et



21

forbedret hjemmemarked – understøttes teknologiinnovation med henblik på øget kvalitet.

4. Brug afgifter til at fremme klimavenlige løsninger Differentierede afgifter skal understøtte en udvikling af markedet, fx fritagelse af afgift for genanvendte plast og andre afgifter, der kan fremme udvikling af klimavenlige løsninger, særligt gennem en stimulering af omstillingen til den cirkulære økonomi.

5. Bedre genanvendelse og genbrug ad flere vejeDer skal investeres i genanvendelses-anlæg, som i højere grad kan håndtere affald af forskellige typer og kvalitet, og som giver mulighed for at genanvende forskellige typer affald, så borgerne og

virksomhederne ikke skal bruge vand og energi på at gøre dem rene. Når det kommer til miljøvenligt engangsservice og emballage, så har EU vedtaget en-gangsemballagedirektivet, der indeholder initiativer fra forbud af visse emballager og produkter til producentansvar for andre. Regeringen bør implementere kravene på en miljøøkonomisk hensigts-mæssig måde, sådan at der skabes ny forretningsmodeller.

Det skal også gøres nemmere at gen-bruge materialer i bl.a. elektronisk udstyr og autodele ved fx at give virksomheder adgang til relevant produktinformation om genbrug og ved at undgå produktion, der forhindrer genanvendelse af materialer (fx ved nitning). Regeringen bør også undersø-ge mulighederne for at genanvende udstyr som mobiltelefoner på tværs af regioner og

verdensdele, hvor der i dag er begrænsnin-ger pålagt fra producenterne.Estimater fra Miljøstyrelsen viser, at det kun er 10 procent af de tekstiler, som de private og offentlige sektorer årligt indkø-ber, der genanvendes, efter de er blevet kasseret af første forbruger28. Der bør derfor laves en målrettet indsats for at øge genanvendelsen på tekstiler, som også vil give vigtige miljøgevinster, da fremstilling af tekstiler er en storforbruger af vand og kemikalier.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetBedre genanvendelse vil dels reducere forbruget af ressourcer – herunder CO2 – nationalt og globalt, dels mindske output op imod en række sektorer. Endelig vil det også have en positiv, afsmittende effekt på forbrugerne.

Forslag 12:

Effekter ved initiativet om fremme af cirkulær økonomi gennem mindre spild og forbedret affaldssortering og genanvendelse

Nationalt

Mindre affald og højere genanvendelse

Bedre plastudnyttelse og omlægning til andre og/ eller genanvendelig emballage ændrer sammensætning af input


Globalt

Potentiel eksport af succesrige modellerViden, produkter og modeller kan bruges hos forbrugerne

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

Mindre forbrug af emballage lig mindre CO2-udled-ning. Bedre genanvendelse mindsker materialefor-brug og transport

Mindre import og dermed lavere CO2-aftryk globalt



22

28”Kortlægning af tekstilflows i Danmark”, Miljøstyrelsen, juni 2018 https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/06/978-87-93710-32-0.pdf

FORSLAG 13: SMV:Grøn og SMV:Digital leverer praktisk hjælp til omstilling af både forretningsmodeller og fysiske omgivelser for SMV’er

Kort beskrivelse af initiativetDanmarks erhvervsstruktur rummer rigtig mange små og mellemstore virksomhe-der. Samtidig er det et segment, som har det sværere med den grønne omstilling, da den daglige drift og kamp på marke-det fylder meget af ledelsesrummet. Det gør det dermed udfordrende at få gen-nemført tiltag, som både kan mindske aftrykket på klimaet, og kan skabe lang-tidssikre forretningsmodeller, som skal favne nye og eksisterende forbrugerkrav, mærkningsordninger og certificeringer.

Fra flere leder vil SMV’erne mærke et øget pres for at fremtidssikre deres forretning. Forbrugerne vil i højere grad ønske at handle bæredygtigt, underleve-randører vil i højere grad opleve krav til dokumentation og gennemsigtighed og på toppen af dette det politiske ønske om en grøn omstilling. Samlet set understre-ger det behovet for langtidssikre forret-ningsmodeller, der samtidig tager højde for den tilbundsgående digitalisering af vores samfund, som er i gang. Derfor kan SMV’erne med fordel hjælpes i retning af en dobbelt omstilling – digital såvel som grøn.

En survey blandt SMVdanmarks med-lemmer i efteråret 2019 viste, at den næst-vigtigste udfordring i fht. at virksomheder i dette segment omstiller i grøn retning, var manglende viden og rådgivning. Kun

”kunder efterspørger prisbilligt frem for klimavenligt” rangerede som en større udfordring.

Med indførelsen af SMV:Digital har myndighederne – som udløber af rege-ringens Strategi for Danmarks Digitale Vækst – hjulpet SMV-segmentet med den nødvendige digitale omstilling. Program-met har med en årlig bevilling på 20 mio. kr. – udløb i 2021 – været en solid succes. Med den dobbelt udfordring med grøn og digital omstilling er der brug for at øge indsatsen.

SMV:Digital har nået deres målgruppe. Det er et program, som virksomhederne forstår. De erfaringer kan man bygge vide-re på, ved at lave et parallelt program kal-det SMV:Grøn. Eventuelle projekter skal være tæt koordineret med de projekter, der udvikles i regi af Danmarks Erhvervs-fremmebestyrelse.

SMV:Grøn vil ligne SMV:Digital på det administrative – med mulighed for fælles administration – så SMV’ere kan få tilskud til rådgivning om at gøre deres forretnings-model bæredygtig med grønne løsninger. Derfor bør forslag om de to ordninger SMV:Grøn og SMV:Digital gennemføres i to adskilte spor, der koordineres tæt.

Et andet aspekt, hvor en SMV:Grøn kan spille en rolle er på energirådgiv-ning. En meget stor del af det energifor-brug, som udestår i regi af dette part-nerskab, stammer fra naturgas og olie, som langt overvejende går til opvarm-ning29. Dermed bliver det afgørende med omstillingen af opvarmningsformen hos de mange tusinder af SMVer, som præger sammensætningen af virksom-

heder bag dette partnerskab.Den generelle omstilling af de resteren-

de, fossile varmekilder adresseres i det partnerskab, som beskæftiger sig med energi. Men for vores partnerskab, som rummer en meget stor del af det danske SMV-segment, er det væsentligt at tilsikre, at disse virksomheder også har adgang til relevant know-how og virkemidler til at få omstillet deres fysiske faciliteter. Derfor skal der laves specifikke tiltag, som kan få denne gruppe med rettidigt i fht. 2030-målsætningen om at reducere med 70 procent i forhold til 1990. Dette kan med fordel ske i regi af en justeret ordning målrettet SMV-segmentet.

Anbefalinger til regeringen1. Succesrig SMV:Digital får klima-tvilling i SMV:GrønDe to ordninger SMV:Digital og SMV:Grøn, gennemføres i to adskilte spor, der koordineres tæt i en ny, fireårig periode med en forøget bevilling, så man fortsat kan tilgodese behovet for digital transformation, samtidig med at nye midler allokeres til virksomheder, som både transformerer grønt og digitalt. Den etablerede infrastruktur i SMV:Di-gital kan – med fortsat øje for målgrup-pen – bruges til at fremme både grønne og digitale formål, hvor SMV’er kan få hjælp til at langtidssikre deres virksom-hed, så der både tages højde for den digitale og grønne omstilling af vores samfund.

Programmets grønne aspekter inde-holder relevante tilbud i form af tilskud til indkøb af privat rådgivning, kompe-



23

29Tal fra Energistyrelsen, februar 2020

tenceforløb, sparring og netværk samt vejledning om regulering. SMV:Grøn og SMV:Digital skal også tilbyde nye programmer, som eksempelvis hjælper mindre virksomheder i retning af om-kostningseffektivt at håndtere de værdi-kæder, som i højere grad vil stille krav til dokumentation og bæredygtighed.

2. SMV:Grøn – også til SMV’ers omstilling væk fra fossile brændsler Den nye infrastruktur til SMV’erne bør også anvendes til at give klart incita-ment til, at SMV-segmentet kommer med på den grønne rejse væk fra fossile brændsler. Det bør gøres med målrettet støtte til de SMV’ere, som udskifter op-

varmning via naturgas eller oliefyr med grønne løsninger, så som varmepum-per eller biogas. Dette kan ske i form af målrettede tilskud til omstillingen. Denne støtte bør samtidig betinges af, at der samtidig foretages energiopti-merende tiltag på virksomheden (så som isolering og renovering).

Disse tiltag kan om nødvendigt understøttes med en model, som bruger vouchers til at hente nødven-dig viden fra energikonsulenter til at foretage transformationen. Dette kan ske inspireret af den kendte model fra SMV:Digital. Der skal således udvikles en gangbar model for at nå dette mål i regi af SMV:Grøn.

Konsekvenser for klimaet ved initiativetDet er ikke muligt at kvantificere ef-fekten af støtte til mere bæredygtige forretningsmodeller, da SMV-segmentet er meget forskelligartet. Men baseret på erfaringerne fra SMV:Digital kan den direkte effekt af sådan rådgivning potentielt ekstrapoleres til bæredygtig-hedsområdet også. Der bør i hvert fald opstilles klare parametre for, hvordan man måler effekt af tiltagene. Hvad angår omstillingen væk fra fossil opvarmning, så udgør denne ifølge Ener-gistyrelsen størstedelen af emissionen fra dette partnerskab på 0,22 millioner tons CO2-ækvivalenter.

Forslag 13:

Effekter ved initiativet om SMV:Grøn og SMV:Digital med hjælp til omstilling af SMV’erNationalt

Mindre varmeforbrug, da langtidseffekten af energioptimering er blivende – mindre klimaaftryk i værdikæder

Mindre forbrug af fossile brændsler – og i det hele taget mindsket forbrug af ressourcer i produktionen


Globalt

Lavere klimaaftryk i værdikæderne

Ved at mindske SMV-segments klimaaftryk og sikre fortsat digitalisering skabes mere fremtidssikre forretningsmodeller for erhvervslivet. Den digi-tal omstilling vil fortsat være essentiel for dette segment

Øvrige effekter


Effekt på input

Effekt på output

Mindre udledning Gode løsninger eksporteres til andre lande og får globalt aftryk



24

klimapartner-it og rådgivning - dansk erhverv · 2020-03-17 · denne gruppe af virksomheder en...

Documents