1

EMBARGO Lørdag 8 August 2015. Kl.: 14:00 Christiansborg Slotsplads.

Det drejer sig om at se sandheden i øjnene.

Tale af Klaus Riskær Pedersen på demonstrationen mod lukning af Irak- og Afghanistan Kommissionen.

Velkommen til demonstration alle sammen !

Jeg er af arrangørerne betroet den vigtige opgave det er, at sætte ord på

den frustration der gør at vi i dag - i tusindtal - bruger en eftermiddag her

på Christiansborg Slotsplads. Vi er samlet her på tværs af politiske

grundholdninger og partifarver.

Vort budskab til statsminister, regering og folketing er meget enkel:

JA TAK TIL SANDHED OM IRAK

Noget af det første den nye regering besluttede var at lukke den kommis-

sion der var nedsat i 2012 til at afdække og beskrive baggrunden for vort

lands krigsdeltagelse i Irak og Afghanistan.

Nu er det vigtigt at slå fast, at når vi mødes her i dag, så er et ikke fordi

vi havde forventet eller krævet en særlig konklusion af dette kommis-

sionsarbejde.

Det gælder formentlig for langt de fleste af os der er samlet her i dag, at

det vi håbede på – og fortsat ønsker er – at vi kunne få et uvildig re-

degørelse og beskrivelse af den baggrund der førte vort land i krig.

Enhver befolkning har krav på en uvildig gennemgang af folkestyrets

beslutninger især når det der besluttes er at sende vort land i krig. Ingen

folkevalgte, og ingen regering, skal være berettiget til at afskære os

denne mulighed. For os er det ikke et spørgsmål om partipolitik og ikke

taktisk manipulering af egne politiske interesser for nogen af os. Dette er

kort og godt et spørgsmål om ANSTÆNDIGHED. Når folkestyret har

1

besluttet at sende vort land i krig og dermed anmoder samvittighedsfulde

danske soldater om at melde sig til indsats for vort land og vores fælles

værdier, så er det nemlig UANSTÆNDIGT ikke at stille sig til rådighed

for bedømmelse og vurdering af den baggrund der lå bag en så vigtig

beslutning. Ingen politisk beslutning er større og med større kon-

sekvenser end at beslutte krigsførelse: Krig medfører at vore egne efter-

lades død eller sårede, og at hundredvis af vores medborgere må bære på

en livslang sorg. Og følelse af tab.

Hvem er den folkevalgte politiker som lægger hindringer i vejen for at

et uafhængigt undersøgelsesarbejde afsluttes. Hvilken regeringschef er

det, der ikke har anstændighed til at se sandheden i øjnene.

Desværre er det mere regel end undtagelse, at vi i Danmark har haft

svært ved at se sandheden i øjnene.

Efter besættelsestiden blev der aldrig placeret et ansvar for samarbejd-

spolitikken. Og vi lærte ikke af vor egen historie.

Før det blev en undersøgelse af de skandaler der førte til det dobbelte

krak af Landmandsbanken lagt i syltekrukken. Og vi lærte ikke af vor

egen historie.

Og sidst, er de skandaler i bank-og finansverdenen der har påført be-

folkningen stor risiko for tab, aldrig blevet gjort til genstand for under-

søgelse. Og igen kan vi ikke lære af vor egen historie.

Det er uanstændigt og dumt ikke at se sandheden i øjnene. Uanstændigt,

fordi vort fælleskab og demokrati trues. Dumt, fordi vi ikke lærer af vore

egne fejltagelser.

Krigsførelse er et kollektivt ansvar. Når folkestyret beslutter at gå i krig,

så er det os alle der går i krig. Hele landet. Alle. Der kan aldrig føres

krig uden folkelig opbakning. Og dette kræver at vore nationale inter-

esser, kulturværdier og moralopfattelse skal være truet udefra.

1

En befolkning går kun i krig når det drejer sig om at forsvare noget.

En befolkning går ikke i krig, når noget skal angribes.

En befolkning angriber ikke en anden befolkning hvis ikke den er truet.

For os – befolkningen – er det derfor ikke ligegyldigt, om krigen i Irak

var et selvforsvar eller en angrebskrig. Og om det handler den nu ned-

lagte kommission.

Det kan sædvanligvis klares ved folketingsvalg, men når vi taler om

krigsførelse kræves en mere tilbundsgående kontrol af grundlag og om-

stændigheder.

Vi er alle moralsk ansvarlige for vort land når det påtager sig at dræbe

civile i andre lande, og udsætte vores egne medborgere for livsfare.

Det er vores ansvar kære venner. Vores ansvar. Og derfor står vi her i

dag.

Når man fører krig mod andre, må man være indstillet på, at de fører

krig mod os. Med terror og utryghed i vort eget land, betaler vi alle en

pris. Som andre civile betaler prisen for den krig vi fører i deres lande.

Hvad bilder en regeringschef sig egentlig ind, når han fratager sin egen

befolkning muligheden for at forstå baggrunden for vort ødelagte

omdømme og truet sikkerhed ?

Hvad bilder en regering sig egentlig ind, når den ikke tør vedstå sig sit

eget ansvar overfor dræbte soldaters familier og familier til dræbte civile

i andre lande ? I stedet gidseltages en hel befolkning og det gangske

land.

Hvilke folkevalgte kan stemme for at sende vort land i krig, for bagefter

at stemme imod, at vort folkestyre ALTID SKAL KUNNE SE SAND-

HEDEN I ØJNENE.

1

Kære alle sammen. Det er noget svineri dette her.

Den smallest tænkelige regering, med den svagest mulige regeringsleder,

har lukket for det undersøgelsesarbejde der skulle tilsikre vor

anstændighed som nation.

Lukket ned for et undersøgelsesarbejde der skulle vise familier til dræbte

danske soldater og civile ofre i udlandet, at vi er et folkestyre der altid

tør stå ved vort ansvar.

Som så ofte før, bringer dette endnu engang, en uværdig, upassende og

pinlig afslutning på et kapitel i vort lands historie, som vi i stedet burde

tage ved lære af, ved altid at se sandheden i øjnene. JA TAK TIL

SANDHED OM IRAK.

Venner. Lad os holde øje med hvilket parti der kommer med forslag til

Folketingsbeslutning, der pålægger regeringen at genoptage arbejdet i

kommissionen.

Og venner. Lad os holde endnu mere øje med, hvilke partier som stem-

mer imod.

Og lad det være sidste gang, at vore politikere og magthavere forsøger at

løbe fra deres ansvar for handlinger og begivenheder vi alle – hele landet

– og hele befolkningen -æ bedømmes på.

Venner. Lad os kræve i fællesskab:

JA TAK TIL SANDHED OM IRAK.

Tak for i dag. Og fortsat god demonstration.

Klaus Riskær PedersenKøbenhavn d. 8 August 2015.