kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk
DESCRIPTION
Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk. Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep 2010, Torshavn/Færøerne. I a. Autonomiens modsætning: establishment. Ved lov vs ved sammenslutning vs sui generis - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Kirke autonomi og religiøs pluralisme - nordisk og europæisk
Indledningsforedrag på nordisk kirkeretskonference 30 aug til 1 sep
2010, Torshavn/Færøerne
30-08-2010
I a. Autonomiens modsætning: establishment
• Ved lov vs ved sammenslutning vs sui generis• Juridisk person? (den enkelte kirke vs kirken)• Lovgivende magt; delegeret lovgivningsmagt; hjemmel• Udøvende magt: Én fælles intern kirkeledelse vs politisk ledet
forvaltningsvæsen (synode/ærkebiskop) vs lokale kirkeledelser
• Selvstændig beslutning om religionsudøvelsens kerne: ritual, salmer mv
• Selvstændig beslutning om ansættelse og afskedigelse?• Dømmende magt: intern struktur vs fælles domstole• Teologiske og juridiske normer i endelige afgørelser30-08-2010
I.b. Nordiske karakteristika
• For hele folket – uden teologiske betingelser vedr renhed, moral mv for medlemmerne; ret for alle til kirkens ydelser
• Finansiel støtte (direkte/indirekte) fra staten• Præster som stats- eller kongelige
tjenestemænd (forkyndelsesfrihed/styring)• Offentlighed, aktindsigt, accountability• Den for alle gældende ret
30-08-2010
Færøerne (1)
1938 færøsk kirkesprog (og første sprog i skolen)(900 alting, 1400 lagting – katolsk bispesæde
1100 – reformation 1536 – kirkeordinans? – absolutisme 1660 – norske lov med religion som forvaltningsvæsen 1685 – Kielerfred 1814 – lagting nedlægges 1816 – dansk amt 1821- grundlov med en af staten understøttet folkekirke, monarkens medlemskab og religionsfrihed 1850 – lagting 1852)
30-08-2010
Færøerne (2)
1948 hjemmestyrelov: et selvstyrende folkesamfund i det danske rige. Merkid
Færøerne ikke medlem af EU, men af NATO1990erne: bankherredømme2000 forhandlinger om færøsk selvstændighed brudt
sammen2005 overtagelseslov29 juli 2007 folkekirken overtagesForår 2010 forslag i Lagtinget om forfatningslov uden
reference til grundloven30-08-2010
Færøerne (3)
85 % folkekirke10 % (???) Plymouth brødre (ingen
medlemslister)Katolsk kirkeMange frikirkerStærk ældre indre missionStærk evangelikal bevægelse
30-08-2010
Autonomi = selvstyre
a. Hvilket ’os’?b. Def af ”os” – ved lov; ved sammenslutning;
sui generisc. Ved grundlov, ved lov, ved administrativ
ledelse inden for lovens rammer?d. Selv skabe loven, selv administrere loven,
selv dømme om loven?e. Selv eje, selv finansiere, selv værne?
30-08-2010
2. a. autonomi i indre anliggender
Hvad er indre anliggender?- Indhold i ritual og salmebog- Indretning af gudstjenesterum- Organisationsform - Financiering og økonomi- Adgang for medlemmer- Ansættelses- og afskedigelsesforhold- Ansattes decorum forhold- Medlemmers decorum forhold- Familie- og arveretlige forholdForum Internum eller forum eksternum?
30-08-2010
2.b. Hvem fastlægger begrebet ’indre anliggender’
A. Kirken selv som led i udøvelse af religionsfrihed (’dyrke gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning’, da grl. § 67)
Eller staten i sin lovgivning, adm praksis, dommeB. Krav til statens indgreb i indre anliggender:Stride mod sædeligheden eller offentlig orden vsNødvendig, i et demokratisk samfund, aht
sundhed, sikkerhed, andres frihed/rettighed
30-08-2010
3. europæiske eksempler (1)
Metropolitcan church of bessarabia vs Moldova om registrering (og dermed legalisering) af oprørsk stift som selvstændig kirke
Græske og bulgarske domme om udnævnelse/ansættelse af imamer
En italiensk dom om fyring af en jurist professor v et katolsk universitet i Milano efter 20 års ansættelse
Julian Rivers: The Law of Organized Religious, OUP 2010
30-08-2010
4. Betydning af religiøs pluralisme
- Sekularisering, sekularitet, sekularisme- Statskirker hvis minoritetsbeskyttelse- Ligebehandling- Staten religiøst neutral – som normativ
grænse for statens virksomhed- Sen-modernitet- Men de 60% som er folkekirkemedlemmer
uden at være religiøst aktive?
30-08-2010
5. Autonomi i Norden (1)
a. lovgivende magt? Den finske evangelisk-lutherske kirke; Svenska kyrkans kyrkolag; Men den for alle gældende lovgivning? (f.eks. Arbejdsret)
b. Dømmende magt? Domkapitlet og Svenska kyrkans överklagande nämnd; gejstlige retter i DK. Norsk høyesteretts afvisning af stillingtagen til medlemskab i islamisk trossamfund (2004)
30-08-2010
5. Autonomi i Norden (2)
c. Udøvende magt?Ritualer; ansættelser og afskedigelser;
finansiering og budgetlægning; ejendoms- og bygningsforhold; politikfastlæggelse og mission; medlemsforhold; stillingtagen til hvem i en religionspluralistisk kontekst
30-08-2010
5. Autonomi i Norden (3):
Offentlig ret vs privat ret?- Transparency- Accountability- Ombudsmand
30-08-2010
5. Autonomi i Norden (4)
Ikke to, men (mindst) tre parter: staten; kirken; og kirkens menigheder, medlemmer og ansatte: (ærke)biskoppen (og/eller kirkerådet) vs præster vs medlemmer, vs menigheder. Øst- Vest-Nordisk forskel
Økonomisk ligebehandling i systemer med autonomi? (bunkebryllupper vs kirkeskattebetalte ydelser)
Andre former for ligebehandling vs autonomi30-08-2010
6. Semi-Autonomi?
Autonomi = privatretligt system
Autonomi = parallelle offentlig-retlige systemer (religion som indgangsport til retsvirkninger)
Semi-autonomi (intertwinement) = kombinere sekulære retskrav med religiøse normer
30-08-2010
7. Autonomi i Kina
Established protestant and established catholic churches (and chinese buddhism; daoism; islam)
No religious freedom outside these groupsFreedom of religion in the constitution – not a
legal instrument: the peoples congress interpret the constitution.
Autonomi and the rule of law
30-08-2010
8. Autonomi og reformation (1)
• Brud med pavens autoritet (ophør af magtkampen med kongen – absolutisme – demokrati – pluralisme)
• Brud med kanonisk ret: (efterfølgende) sekularisering af retten
• Brud med katolsk teologi• Brud med intern administrativ og juridisk
struktur??
30-08-2010
8. Semi-autonomi (2)
• Opretholdelse af én fælles lovgivning for alle• (gen)etablering af en intern ledelsesstruktur
inden for rammerne af lovgivningen• Ejerforhold? Finansiering? Privatisering?• Opretholdelse/genetablering af et fælles
domstolssystem for alle• Men med mulighed for interne ankenævn i
første instans
30-08-2010
Til videre læsning
Christoffersen, Modéer & Andersen (eds): Law & Religion in the 21st Century – Nordic Perspectives, DJØF publishing, kbh 2010
Balslev-Clausen et al: Bekendelse og kirkeordning. Kirkeretsantologi 2010, købes på Anis forlag
Gerhard Robbers: C hurch Autonomy, Peter LangW. Cole Durham, Jr., & Brett Scharffs: Law & Religion in a
comparative perspective, 2010Julian Rivers: The Law of Organised Religious – between
establishment and secularism, OUP 2010
30-08-2010
Drøftelse i nationale grupper/plenum
• Bør kirker og trossamfund have egen lovgivningskompetence? På hvilke områder? Selvstændig udøvende magt inden for rammerne af almen lovgivning? Egen dømmende magt? Skal sager i sidste instans indbringes for højesteret?
• Er svarene afhængige af emne? (ritual … familieret)? Har det betydning om det er mindretals religion eller nationalkirke? Bør alle gøres mere privatretlige eller mere offentlig-retlige?
• Er der praktiske konsekvenser af en offentlig-retlig vs privat-retlig tilgang til kirkeret
30-08-2010