Kandidat speciale i almen pædagogik af Looqi Schmidt PI/SPS Ilulissat

Ledelse i Atuarfitsialak•Studie i moderne ledelsesformer i folkeskolen•Skoleledernes livsverdener og fremtidige udfordringer

Motivation og begrundelse for valg af emne:

• Her i reformernes tidsalder er det med længsel og med masser af ophobet frustrationer over den fraværende ledelsesudvikling i folkeskolen jeg starter på denne spændende rejse.

Min drøm er at finde håb, motivation, glæde og ikke mindst eksistentielle tilgange til nye ideer om ledelse og lederskab i folkeskolen i en lille men vigtigt samfund i Arktis.

• Folkeskolen er ikke længere et sted hvor man blot lærer at læse, skrive og regne. Den er blevet alles anliggende og interesse. Samtidigt er folkeskolens placering og betydning i det grønlandske samfund blevet større i et mere komplekst samfund og i en stigende globaliseret Grønland.

Problemformulering:

• Hovedspørgsmål:

Hvilke fremtidige udfordringer har skolelederne i dag?

• Underspørgsmål:

Hvilke (overordnede) strategier kan være brugbare for at skolelederne kan optimere brugen af skolens samlede lærerressourcer i forskellige sammenhænge så folkeskolens formålsparagraf kan indfries (optimalt)?

Metodevalg:

• Den narrative interviewmetode

Kilder som belyser dele af emnet: • Konsulentrapporter mv.• Artikler om emnet• Offentlige dokumenter• Faglitteratur

Samfundet i et forandringsproces…..

• Udviklingen af den komplekse, postmoderne og de -mokratiske samfund kræver helt naturligt udvikling af de offentlige institutioners organiseringer og praksisser.

• Det er hele samfundet (Sælstyret & Kommunerne) der er under omstilling til nye visioner, og disse mål har medført en række nye rammer og vilkår for den offentlige leder. Ledelse her forstås lokalt i skolesammenhæng og i sin konkrete institutionelle kontekst.

Samfundets fokus på Atuarfitsialak…

Folkeskolen

Afslutningsnotat fra

Grønlands IT-Råd januar 2009

Kompetence udviklingsrådets

rapport 2004

Halvvejsevalueringen af

folkeskoleforordningen

november 2010

Grønlands nationale

IKT-strategi september 2010

Skoleseminar for 4 kommuner

vinter 2011

Politisk - ØkonomiskBeretning

oktober 2011

Status for bosteder i Grønland

februar 2011

Redegørelse for regional

udviklingsstrategi februar 2011

Skatte- og velfærds-

kommissionens betænkning marts 2011

Skolelederundersøgelse

august 2010

Strukturreformen:

Strukturreformer medfører typisk:

• Nye målsætninger • Nye organisatoriske tiltag• Nye styrings- og evalueringstiltag• Udvikling af terminologien• Udvikling af kommunikationsteknologien• Il.il.

Den politiske målsætning:

”I foråret 2006 tilsluttede Landsstyret og Landstinget sig uddannelsesplanen, der blev udarbejdet for at styrke Grønlands økonomiske og sociale position i en globaliseret verden. Hovedmålsætningen med uddannelsesplanen er, at 2/3-dele af arbejdsstyrken skal besidde en kompetencegivende uddannelse i 2020. Dette er en ambitiøs målsætning, idet det er blevet estimeret, at kun 1/3-del af arbejdsstyrken havde en kompetencegivende uddannelse i 2005. Denne målsætning kræver derfor en stadig målrettet og gennemtænkt indsats på uddannelsesområdet, hvilken uddannelsesplan og det fortløbende arbejde med den er et udtryk for.”

Politisk- og økonomisk beretning 2010

Folkeskolen som institution:

• Forordningens udvikling fra 1905 -2002• Tidstypiske pædagogikker og

ledelsesformer og legitimering af disse praksisser

• Tilpasning til nye politiske tendenser og bestemmelser i den globale Grønland

Skolen som organisation (praksisser):

Skolens ledelsesteam må bl.a. i samarbejde med PR/SU/SB:

• Styre skolens omstillingsproces til nye politiske målsætninger og bestemmelser samt udvikle hvordan disse skal indføres (implementering af forordningen)

• Afstikke nye tidstypiske pædagogiske og faglige praksisser både organisatorisk, undervisningsmæssigt mv. (f.eks. effektiv pædagogik) og finde indsatsområder mv.

• Udvikle retningslinjer og strategier for hvordan disse skal indføres/håndhæves (f.eks. personalepolitik)

• Il.il.

Organisationsudvikling (teorier og beskrivelser):• Videnskabsteori for pædagogiske

professioner…• Definitioner af moderne ledelsesformer..• Ledelse af skoler og pædagogiske

institutioner – teorier og beskrivelser om disse..

• Den lærende organisation – fælles mentale billeder osv….

• Systemisk ledelse – relationer i fokus…• Myter og modstand i læringskulturen –

lærernes retsgruppe….• Inuit socialiserings opfattelser…forskellige

konventioner

Den enkelte skoleleder:

Nogle typiske forventninger til den enkelte leder:

• Robusthed, lydhørhed, humor, empatisk, loyal overfor systemet……

• Organisatorisk sans og forståelse samt overblik over skolens samlede aktiviteter og målsætninger

• Sparringspartner for alle kolleger - forskellige grupperinger i skoleregi…

Den enkelte skoleleder:

Fremtidige forventninger??

• Efter- og videreuddannelse om ledelse af skoler og pædagogiske institutioner……

Teoretisk viden om tidstypiske ledelsesstile som:• Anerkendende ledelse (eks.)• Lærende organisationer• Modstand i læringskulturer• Kommunikation og terminologi• Il.il.

Behandling af interviews (diskussion og analyse)

Valgte hovedtemaer fra interviews:

• Skolens organisering i 3 trin • Skolelederens pædagogiske prioriteringer• Skolelederens etiske kodeks• Skolelederens rolle som personalechef