julekort 2014

4

Upload: lise-bramsen

Post on 06-Apr-2016

225 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Julekort fra Lise og Jens

TRANSCRIPT

Page 1: Julekort 2014
Page 2: Julekort 2014
Page 3: Julekort 2014

Kære Familie og venner Julen 2014

Vi ønsker jer en rigtig glædelig jul og godt nytår. Når vi ser tilbage på 2014, så er det nok vores rejser der har fyldt meget, men vi har dog trods alt været hjemme det meste af året.

Vi startede årets rejser med at tage til Estapone i syd-Spanien i februar måned. På ægte pensionist-vis tilbragte vi en måned med at spille golf mens der endnu var vinter i Danmark. Ikke noget med at ligge på den lade side, vi var der 30 dage, og vi spillede 30 runder golf. Anna Marie og Adam kom derned i vinterferien med Freja og Agnes, så det var rigtig hyggeligt. Agnes er nu begyndt at snakke så man kan forstå hvad hun mener.

Da vi kom hjem var vi så heldige at få overladt Ole, som endnu ikke havde fået vuggestueplads. Vi har haft Ole i dagpleje i et halvt år, men dog delt ham lidt med Cristinas mor Vala, som har hjulpet til med at passe ham. En helt utrolig stor udvikling har vi været vidne til. Han er et præmiebarn, der nu er startet i den ”Grønne Giraf” på Nørrebro hvortil familien er flyttet. Han var heldig at få plads i den samme integrerede institution som Ida og Alfred også går i.

I forsommeren var vi en tur i Legoland med hele familien. Anna Marie og Adam havde lejet et hus i Lalandia og var der nogle dage. Vi var inviteret sammen med Kristoffer og Cristina i et hus (ca. 15 km derfra), som Cristina havde lejet gennem AirBnB. Vi havde en skøn dag, og det var så hyggeligt at være sammen med hele familien.

Igen i år havde Roskildefestivalens børneasyl i Møllemosen åbent under det meste af festivalen og der var pakket med 5 børn det meste af tiden. Det var fantastisk vejr, så vi kunne være ude alle dagene og plaske med vand og lege i haven.

Vi har spillet golf på flere Jyske baner mens Ole tog på ferie med sin familie til Island for at fejre Oldefars 90 år fødselsdag. Men vi har også været til bryllup i Italien, hvor Karen og Anders blev gift. Brylluppet varede i 3 dage og tre nætter og det var en fantastisk oplevelse at være med til. Vi tilbragte 1 uge i Ligurien hvor brylluppet forgik og benyttede naturligvis lejligheden til at spille lidt golf også.

Vi har brugt efteråret til at pynte lidt på vores hus. Vi har fået nyt køkken, fået fjernet den gamle hessian fra væggene og fået malet lofter og vægge. Hertil kommer at Jens har lagt nyt gulv i soveværelset, hvilket var nødvendigt da vi fjernede 3 gamle klædeskabe, hvor der ikke var lagt gulv under. Vi har så bygget et nyt stort klædeskab med store skydelåger. Det er bare så flot.

Noget af arbejdet blev udført mens vi var i Florida i oktober. Inden vi rejste havde vi pakket hele huset ned, fjernet alt fra væggene og stillet møblerne ud midt på gulvet. Så da vi kom hjem ventede der en større organiseringsopgave. Vi har benyttet lejligheden til at rydde og smide ud, af ting som vi ikke har brugt i 30 år. Det er blevet til mange ture på genbrugspladsen og til kirkens genbrug. Men nu er vi så småt ved at være på plads i huset igen. Og vi synes at resultatet er blevet godt.

Juleaften kommer både Anna Maries og Kristoffers familier sammen med Vala, så vi glæder os til at jule med alle 5 børnebørn og deres forældre. Kærlig hilsen Lise og Jens

Page 4: Julekort 2014