Jorden, Månen, Solen 1

Jorden, Månen, Solen Jorden, Månen, Solen

Den nære astronomi

Jorden, Månen, Solen 2

JordenJordenDen Blå Planet er vores hjem

Jorden, Månen, Solen 3

SolenSolenSolen er vores energikilde

Jorden, Månen, Solen 4

Solen er en stjerne som mange andreSolen er en stjerne som mange andre

• Solen er en glødende gas-kugle med overfladetempe-ratur ca. 5800 grader

• Den er 150 mio. km væk, og den diameter er 109 gange Jordens

Protuberans

Stjernen Betelgeuse

Jorden, Månen, Solen 5

Solen frembringer energiSolen frembringer energi

• I Solens varme indre forløber fusionsprocesser, som frembringer energi, der får Solen til at lyse

Jorden, Månen, Solen 6

Jordens atmosfære virker som et drivhusJordens atmosfære virker som et drivhus

• Vi bor i drivhuset. Atmosfæren holder på varmen fra Solen, så der er varmere her på Jorden end ude i rummet

Jorden, Månen, Solen 7

Vores energi kommer fra SolenVores energi kommer fra Solen

• Strålingen fra Solen tilfører hver kvadratmeter 1380 W, dvs. 1,38 kJ pr. sekund

• Det er denne energi, der driver vind og vejr, og det er herfra, vi får sol-energi, vindenergi og vandkraft

Orkanen Bonnie over Atlanten

Jorden, Månen, Solen 8

Nat og dagNat og dag

Nat og dag skyldes Jordens rotation

Jorden, Månen, Solen 9

Det er altid nat på halvdelen af JordenDet er altid nat på halvdelen af Jorden

• På den side, der vender mod Solen, er det dag

• Om vinteren er dagbuen for Danmark ganske kort, mens den er lang for Cape Town

• Om sommerener det modsat

Cape Town

Danmark

Jorden, Månen, Solen 10

Link – Jordens kredsløb om Solen

Jorden, Månen, Solen 11

Jorden bevæger sig i en bane omkring SolenJorden bevæger sig i en bane omkring Solen• Omløbstiden er et år, dvs. 365,24 døgn• Banen er en ellipse, dvs. en fladtrykt cirkel

Jorden, Månen, Solen 12

Jordens akse hælder i forhold til ekliptikas planJordens akse hælder i forhold til ekliptikas plan• Derfor er dagen på den nordlige halvkugle

længere om sommeren end om vinteren

Om sommeren er dagen lang, vi modtager derfor meget strå-ling fra Solen, og det bliver varmt.

Om vinteren er dagen kortere, vi modtager mindre stråling, og det bliver koldere.

Kort dagbue Lang dagbue

Jorden, Månen, Solen 13

Mere om sommer og vinter Mere om sommer og vinter

• Om vinteren står Solen lavere på himlen end om sommeren

Når Solen om vinteren står lavt på himlen, fordeles strålingen på et stort areal og varmer derfor ikke så meget.

Om sommeren rammer den samme mængde stråling et mindre areal og varmer derfor mere.

Jorden, Månen, Solen 14

Klimaet er varmest tæt på ækvatorKlimaet er varmest tæt på ækvator

• Billedet viser verdenshavenes temperatur

• De røde områder er varmere end de blå

Jorden, Månen, Solen 15

Dag hele døgnetDag hele døgnet

• Nord for polarcirklen kan man om sommeren opleve, at Solen slet ikke går ned - midnatssol

• Billederne er taget i Fin-land ved midsommer lidt syd for polarcirklen

• Her er der ikke midnats-sol, men natten er meget kort

Solen går ned kl. 23.07

Solen står op igen to timer senere

Her er bil-lederne taget

Jorden, Månen, Solen 16

Nat hele døgnetNat hele døgnet

• Nord for polarcirklen kan man opleve, at det er nat hele døgnet

• Billedet er taget tæt på polarcirklen ved vinter-solhverv

Solen står op, og om fem min. går den ned igen

Polarcirklen

Jorden, Månen, Solen 17

MånenMånenEr vores tro følgesvend

Jorden, Månen, Solen 18

Månen når rundt om Jorden på en månedMånen når rundt om Jorden på en måned

• Billedet forneden viser Jorden og Månen set fra rummet

• Månens bane hælder en smule i forhold Jordens

• Ellers ville vi have haft solformørkelse en gang om måneden

Jorden, Månen, Solen 19

Månens faserMånens faser• Månen viser hver

måned en række faser

• I laboratoriet har vi efterlignet nogle af dem

• Som sol er brugt en projektor

Jorden Fuldmåne Aftagende Sidste kvarter Aftagende

Jorden, Månen, Solen 20

TidevandTidevand

• Tidevandet skyldes tyngde-kræfter fra Månen

• Disse kræfter frembringer to ”buler” med højvande på hver side af Jorden

• På grund af Jordens rota-tion flytter højvandet sig, og det bliver ebbe og flod to gange i døgnet

Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen 21

SolformørkelseSolformørkelse

• Når Månen skygger for So-len, får vi solformørkelse

• På tegningen er der total solformørkelse ved A og delvis formørkelse ved B

• Fotografierne viser en ringformet formørkelse

Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen 22

Forventningsfulde elever iagttager solformørkelseForventningsfulde elever iagttager solformørkelse

• I 1999 var der solformørkelse • Den hvide kikkert kaster et

billede ned i bunden af pap-kassen, hvor det fotograferes med et almindeligt kamera

Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen 23

MåneformørkelseMåneformørkelse

• Når fuldmånen kom-mer ind i Jordens skygge, oplever vi en måneformørkelse

Jorden, Månen, Solen og stjernehimlen 24

Link - Solformørkelse

Link - Måneformørkelse

Jorden, Månen, Solen 25

Planeter og kometerPlaneter og kometerPlaneter og kometer kredser om

Solen

Jorden, Månen, Solen 26

PlaneterPlaneter

• Foruden Jorden er der en række andre planeter, der kredser om Solen

• De fire, der er Solen nærmest, kaldes indre planeter

Jorden, Månen, Solen 27

Indre planeterIndre planeter

• Venus har en atmo-sfære af CO2 og svovl-syre

• Mars er lidt mindre, og næsten hele atmo-sfæren er fordampet

• På Jorden har vi en atmosfære af oxygen og nitrogen. Den be-skytter os mod farlig stråling og sørger for, at vi kan holde varmen

Venus

Mars

Jorden

Mars

Jorden

Jorden, Månen, Solen 28

Ydre planeterYdre planeter

Saturn med et udvalg af måner Jupiter med en af sine måner

Vulkan på Jupiters måne Io

Jupiters røde plet

Saturns ring

Jorden, Månen, Solen 29

KometerKometer

• Kometer bevæger sig i langstrakte elliptiske baner omkring Solen

• Billedet til højre viser Halleys Komet, der har en omløbstid på 76 år

• En komets hale vender altid bort fra Solen

Halleys Komet