J. P. Jacobsens 

Niels Lyhne  

Jonas Anker RasmussenStørre Skriftlig Opgave (SSO) VUC Nordsjælland

 

 

  

13. marts 2012 

Indholdsfortegnelse 1  Indledning ............................................................................................................................................. 2 

2  J. P. Jacobsen .......................................................................................................................................... 3 

3  Resume .................................................................................................................................................. 5 

4  Analyse .................................................................................................................................................. 8 

4.1  Den naturalistiske udviklingsroman ........................................................................................... 8 

4.2  Komposition .................................................................................................................................. 8 

4.3  Temaanalyse .................................................................................................................................. 9 

4.3.1  Drømmen og virkeligheden ................................................................................................. 9 

4.3.2  At bryde med det gamle og søge Det Nye ........................................................................... 11 

5  Perspektivering .................................................................................................................................... 14 

5.1  Det moderne Gennembrud ......................................................................................................... 14 

5.1.1  Brandes litterære revolution ............................................................................................... 14 

5.1.2  Revolutionerende ismer....................................................................................................... 15 

5.2  Niels Lyhne i forhold til samtiden .............................................................................................. 16 

5.2.1  Brandes problemlitteratur ................................................................................................... 16 

5.2.2  Jacobsen som naturalist ....................................................................................................... 16 

6  Konklusion ........................................................................................................................................... 18 

7  English summary ................................................................................................................................. 19 

8  Litteraturliste ...................................................................................................................................... 20 

 

 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

1 Indledning For over 100 år siden udkom J. P. Jacobsens roman Niels Lyhne. En roman, der ved dens førstehånds‐

indtryk kan virke støvet og blive afvist af nutidens unge. Imidlertid belyser den tidsløse problematik‐

ker, som det moderne menneske kan spejle sig i. Dagens samfund er præget af en travl hverdag, hvor 

der er fart over feltet i målet efter at realisere sig selv og drage til tops i samfundet. Kønsrollerne er 

byttet om og man snakker om, at mændene falder bag ud i forhold til kvinderne.  

   Trods den historiske forskel mellem nutiden og Jacobsens samtid, har livets store 

spørgsmål ikke ændret sig. Som Inge Dam skriver i hendes kronik Jacobsen og Lyhne:  

”Nok er der tempo over livet nu om stunder, men de grundlæggende tanker 

om livet og døden, om kærlighedens mysterier, er ikke nye.” 1 

Ligeledes fortæller Sten Tiedemann, rektor for Aarhus Universitet, at Jacobsens roman, er den bog 

han har læst flest gange. Fordi som han siger i et interview i Kristeligt Dagblad; ”Den stiller alle de 

store og svære spørgsmål, som enhver kæk ungersvend må stille til kærligheden, troen og meningen 

med livet.” 2 

Med dette udgangspunkt vil denne opgave: 

Ud fra en fortolkning af centrale passager i J. P. Jacobsens roman ”Niels 

Lyhne” indplacere værkets tematik i forfatterskabet, set i lyset af det mo‐

derne gennembrud, med vægt på naturalismen. 

Dette gøres ved at portrættere J. P. Jacobsen som forfatter og resumere romanens handling. Dernæst 

analyseres romanens genre og komposition, for derefter at fremhæve dens hovedtemaer. Til sidst 

sættes romanen i et historisk perspektiv omkring Det moderne Gennembrud.  

 

   

                                                      1 (Dam, 2010) 2 (Bundgaard, 2012) 

   

 

 J. P. Jacobsen 

13. marts 2012 

2 J. P. Jacobsen Jens Peter Jacobsen fødes i Thisted den 7. april 1847 og dør i 

1885. Han klarer sig dårligt i skolen, for han er en adspredt 

drømmer med interesse for botanik og dansk.3 I en alder af 

15 år rejser han til København for at tage en studenterek‐

samen. Tidligt i ungdommen oplever han en ungdomskrise, 

hvor Jacobsen tvivler på hans religiøse overbevisning og 

kønsidentitet. Han mister et forhold til en pige, som forlo‐

ves med en anden. Efter at have gået et år om, består Jacob‐

sen sin studentereksamenen i 1866, men han er i tvivl om 

hans livsbane; Skal han vælge digteriet eller naturvidenska‐

ben? Om hans kald, skriver Jacobsen følgende i et dagbogs‐

notat: 

”Der gives Øjeblikke i mit Liv, hvori jeg 

troer, at Studiet af Naturen er mit Livs 

Kald; men til andre Tider er det, som om 

Poesien var … 

Kunde jeg overføre Naturens evige Love, 

Herligheder, Gaader og Undere i Digtnin‐

gens Verden, da føler jeg, at mit Værk vil‐

de blive et mer end almindeligt. Men 

Digtningen vilde ikke blive en kristelig,” 4 

Til en start vælger han at studere naturvidenskaben på universitetet, da han forgæves havde forsøgt 

at få udgivet nogle digte. Han modtager universitetets guldmedalje for en afhandling om alger. Ja‐

cobsen vælger at gøre op med kristendommen, hans fædrene tro, og tilkender sig ateismen. Han 

oversætter Darwins kontroversielle værk, Arternes Oprindelse, i 1872 og skriver ligeledes darwinisti‐

ske artikler for et tidsskrift. 

   Jacobsen kommer i selskab med Det moderne Gennembruds mænd, brødrene Brandes, 

og rammes af tuberkulose, som 12 år efter tager livet af ham. Dette er medårsag til, at han prioriteter 

digtningen. Allerede i ungdomsårene havde han skrevet digte. Hans første digte fra 1866‐68, Hervert 

Sperring, handler om den unge mand Hervert, som ikke kan få hold i virkeligheden, da han bortføres 

af længslernes drømme. Herverts elskede finder an anden og i digtsamlingens slutning dør han. 

                                                      3 (Fibiger, 2003, s. 182) 4 (Jacobsen, 1993, s. 9) 

Figur 1: Jens Peter Jacobsen, oliemaleri af E. Josephson, 1879. 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

Denne melankoli, konflikten mellem fantasi og virkelighed, og studiet af et menneskes tab, er hoved‐

temaer gennem hele hans forfatterskab.5  

   Hans debut på bogscenen bliver novellen Mogens, der betragtes som det første danske 

naturalistiske værk. Særligt i dens miljøskildringer er den kendetegnet ved impressionisme, en ob‐

jektiv og detaljerig beskrivelse. Dernæst skriver han Fru Marie Grubbe fra 1876, hvor darwinismens 

psykologi skinner igennem. Det er historien om en kvindes driftsliv, som ukontrollerbart styrer hen‐

des skæbne. På overfladen ligner det socialt fald og nedtur, idet hovedpersonen går fra mand til 

mand, hver gang ned ad den sociale rangstige. Men under overfladen, realiserer hun sig selv, idet 

hun får opfyldt hendes dyriske og naturlige drifter. Det sidste og store værk bliver Niels Lyhne, som 

opnår utrolig stor international anerkendelse, bl.a. af Sigmund Freud. Den bliver af nogle digtere 

betegnet som en ”generationsbibel”, idet den fortæller mere om generationen end Bibelen gør.  

   Jacobsens forfatterskab er lille i hans samtid og mange værker udgives først efter hans 

død. Der blev påpeget svagheder ved hans litteratur. Ironisk nok hyldes han for mange af disse svag‐

heder i dag og betegnes for at have været forud for hans tid.6 I Danmark blev Jacobsen opfattet som 

den ”eksemplariske naturalist”, som primært skrev udviklingsromaner, hvorimod han i udlandet 

karakteriseres som en overgangsmand mellem senromantik og modernisme.7 

   Menneskesynet og hans psykologi er inspireret af Darwin. Drømmen og fantasien be‐

tegner han som farlig og desillusionerende. Som skrevet før, bliver hans forfatterskab, præget af te‐

maerne; vanskeligheden ved at leve på en illusionsløs og klar virkelighed, menneskets parringsvalg 

og seksualitet, samt ateismen. Temaer, han kender så godt fra sig selv.8 

   

                                                      5 (Fibiger, 2003, s. 183) 6 (Fibiger, 2003, s. 186) 7 (Fibiger, 2003, s. 184) 8 (Hansen, Jørgensen, Michelsen, Sørensen, & Tonnesen, 2009, s. 82) 

   

 

 Resume 

13. marts 2012 

3 Resume Resume af J. P. Jacobsens roman Niels Lyhne, udgivet i 1880. Afsnitsinddelingen følger Jørn Vosmars 

model, der præsenteres under komposition. 

Afsnit 1 

Romanen starter før Niels Lyhne bliver født, ved hans forældres møde. Bartholine, moderen, lever og 

ånder på vers. Faderen Lyhne er dannet, jordnær og tror mere på det praktiske end det teoretiske.  

Bartholine bliver ved med at søge Lyhnes ophøjelse af deres forhold. Hun forventer, at hendes ro‐

mantiske drømmeverden, er den samme som virkeligheden. Det slider på ham at skulle gøre det, da 

han er virkelighedsnær. Deres forhold er derfor i splid, drømmen og fantasiens verden mod virke‐

ligheden. Således fødes Niels Lyhne i en konflikt. 

Niels og hans opdragelse bliver taget som gidsel i konflikten. Moderen prøver at slippe fri fra hendes 

desillusionering, men falder tilbage igen. Hun fortæller ham historier om heltes stræben efter idealet 

og helheden. Niels er ikke i tvivl om moralen; almindelige menneskers liv er ikke værd at leve og han 

vil selv blive en af idealets helte. Omvendt, søger Niels også faderren, som giver de jordnære og 

drømmeløseforklaringer.  

Afsnit 2 

I pubertetsårene kommet to nye ansigter til Lønborggaard, hjemmet. Det er huslæren hr. Bigum og 

Edele Lyhne. Niels forføres af Edeles udseende og figur, han bliver lykkelig i hendes nærvær og hjer‐

tet banker. Ligeså er hr. Bigum forelsket, men forelskelsen er ulykkelig, thi Edele er uopnåelig. Bi‐

gum underkaster sig alligevel Edele og Niels overværer, hvordan hun køligt afviser Bigum. Der er 

ingen eventyrlig befrielse.  

Edele bliver syg og ligger på dødslejet. Niels er ulykkelig og foran sengen falder han på knæ i bøn til 

hans gud. Han beder inderligt Gud om at skåne hende, men der forbliver tavst. Edele dør.  

   Efter hendes død er der gået nået af Niels. Han sidder fast i sorgen. Gud trodsede Niels’ 

bøn og nu vælger han at trodse Gud. Han vælger kristendommen fra. 

Afsnit 3 

Familiefællen Erik kommer til at bo på Lønborggaard. Venskabet med Erik bliver stærkt og han et 

forbillede for Niels. Det splittes imidlertid, da Erik rejser til København. Efter afrejsen bliver der en‐

somt på gården og Niels’ drømme dukker op igen.  

Afsnit 4 

Præstesønnen Frithiof og Niels bliver studenter. De flytter til København, hvor de træffes med Erik 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

og bliver præsenteret for fru Boye. Hun er en frisindet, smuk og stærk kvinde. I hendes hjem træffer 

de andre unge akademikere, som ligesom Niels, kæmper for Det Nye, ateismen.  

   Niels forelskes hurtigt i fru Boye og de indgår et forhold. Dette er med til at fjerne Ni‐

els’ ligegyldighed og tungsind. Han fortsætter med sin digterdrøm. Barndomsminderne falder fra 

hinanden og fru Boye bliver hans eneste livsfælle. 

Niels’ far dør. Faderens bortgang bringer Bartholine og Niels tættere sammen. Bartholine bliver sva‐

gere og hun længtes sådan efter at se udlandets skønhed. Niels og hende tager til udlandet, hvor Bar‐

tholine forventer at se herligheden, de smukke landskaber og harmonien. Men hun skuffes. Hendes 

drømme og idealer var blot en illusion. Selv ved den perfekte solnedgang, længes hun. Bartholine 

dør.  

Niels drager hjem til København og opsøger fru Boye. Til hans bedrøvelse er hun blevet forlovet, 

mens han var på rejse. I deres afsked, brænder deres flamme op igen, men Boye afviser ham og beder 

ham gå. Selvom fru Boye var frisindet og havde gjort oprør mod familien, gifter hun sig ind i den 

igen. Hun var ikke stærk nok til det, hun kunne ikke klare dommen og vendte tilbage til det borger‐

skab, som hun ellers havde bespottet. 

Det bliver juleaften. Niels er alene, han har valgt at være alene. Det er et år siden moderens død. Han 

møder en bekendt, doktor Hjerrild, der er religiøst frisindet og de falder i snak omkring ateismen.  

Afsnit 5 

Erik og Niels tager på sommerferie hos Niels’ tante i Fjordby. Begge fyre lader sig forelskelse i Fen‐

nimore, tantens datter, men Fennimores hjerte banker for Erik og de forloves.  

Niels er i København og går tomt rundt. Han lever blandt mennesker, men lever ikke med dem. Han 

er planløs. Niels overvejer at resignere, droppe hans mission og blot nøjes. Han har taget mange til‐

løb uden nogensinde at springe. Den fejlslagne elskov gør ham træt.  

   Han modtager et brev med et nødråb fra Erik. Erik er gået i stå, har mistet lysten og 

inspirationen. Niels vælger at kaste alt i at redde vennen, hans barndomsven og rejser over til Fen‐

nimore og Erik. De er i krise. Fennimores himmel er faldet sammen og Erik har mistet hans kunst‐

nerevner.  

   Fennimore og Niels indgår en venskabspagt, som hurtig udvikler sig til et kærligheds‐

forhold, som brat brydes, idet Erik omkommer i en ulykke. Erik døde, mens de to bedrog ham. Niels’ 

liv er endnu engang bristet.  

   

 

 Resume 

13. marts 2012 

Afsnit 6 

I to år flakker Niels rundt i udlandet og slår sig ned ved Gardasøen. På hans hotel møder han opera‐

sangeren Madame Odéro, som er blevet forbudt at synge af lægen pga. et halsonde. Niels’ inderlig‐

hed, hjælper operasangeren til at få ryddet op i hende selv. Hun vinder stemmen og livet tilbage. 

Odéro rejser hjem.  

Ligegyldigheden bliver for stor for Niels, han kan ikke holde det ud længere. Han rejser hjem til 

Lønborggaard, hvor han overtager landbruget. ”Niels har lagt skjoldet på hylden og kørt devisen ud”. 

Han har resigneret.  

Afsnit 7 

Niels møder Gerda, der lader sig forføre af hans viden og verdensorientering. De bliver gift og får et 

barn. Gerda ønsker at dele alt med Niels, også troen. Han lærer hende om ateismen og undsiger 

hendes barnetro, den kristne.  

   Pludseligt bliver Gerda syg og ligger på dødslejet. Hun beder Niels om at hente præ‐

sten, som vækker hendes barnetro til live. Hun forlader den kærlighed, som gjorde hende lykkelig og 

vender sig fra Niels, til fordel for troen på en gud. Hun dør. 

Deres barn bliver også alvorligt syg, kramper og ligger ligeledes på dødslejet. Niels er desperat. Han 

går på knæ, underkaster sig for Gud og giver al magten til ham, i håb om at Gud vil frelse barnet. Idet 

lægen kommer, er Niels alene. 

Afsnit 8 

Niels bliver bitter over livet. Han tabte og har mistet tilliden til selv og troen på, at mennesket over‐

hovedet er i stand til at bære livet. Niels har fejlet og kunne ikke stå fast på ateismen. Han havde 

givet efter for sin nedarvede trang og kastet sig for fantasien.  

Niels melder sig i militærtjeneste og bliver skudt under kampene ved Slesvig. På hospitalet bliver han 

tilset af doktor Hjerrild, som spørger om Niels vil se en præst, da han ikke har længe igen. Det ville 

være så godt at have en gud at klage til, tænker Niels, men han holder fast. Han dør, ”den vanskelige 

død”. 

   

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

4 Analyse 

4.1 Den naturalistiske udviklingsroman 

Genremæssigt er teksten episk, i og med, at det er en roman. Som undergenre kan man definere ro‐

manen som en naturalistisk udviklingsroman. Den naturalistiske udviklingsroman er et produkt af 

naturalismen og fremstiller således en skildring af personers livsforløb på baggrund af deres arv og 

miljø.9 Oftest rammes de af konflikter, nederlag og bristede drømme. Således står denne genre i 

modsætning til romantikkens dannelsesroman, som er kendetegnet ved en helts dannelsesrejse. Hel‐

ten starter hjemme (harmoni), gennemgår livets op og nedture (disharmoni), for derefter at søge 

hjem igen, hvor han finder sin plads i helheden og gendanner harmonien.  

   I Niels Lyhne følger vi hovedpersonen udvikling fra barndommen og gennem livets 

nederlag og bristede illusioner, her Niels’ mislykkede forsøg i at skabe et forhold til en kvinde.  

4.2 Komposition 

Romanen Niels Lyhne er delt op i 14 

kapitler, der følger protagonisten, Niels, 

gennem hans liv; fra fødsel til død.  

Hvert kapitel fungerer som sin egen 

episode og de sammenhængende tråde 

mellem kapitlerne er få. Tidsmæssigt 

springer nogle kapitler op til flere år 

imellem, hvilket bl.a. ses efter Fennimo‐

re og Eriks forlovelse.10  

Hvert kapitel fungerer således som sin 

egen historie, som følger den samme 

tredels‐komposition11, hvor Niels i ind‐

ledningen træffer en biperson, oftest en 

kvinde. Midterdelen består af Niels’ forelskelse og forhold til bipersonen, en kærlighed som bliver 

gengældt. De drømmer, men Niels forlades, bliver ene og ensom. Slutningen beskriver tiden op til 

næste møde, et nyt kapitel. Som forholdene brydes, forsvinder bipersonen ud af romanens handling 

og tilbage er kun Niels Lyhne. 

   Jørn Vosmar har i hans disputats J. P. Jacobsens digtning opdelt romanens 14 kapitler i 

                                                      9 (Systime, 2007) 10 (Jacobsen, 1986, s. 119) 11 (Vosmar, 1984, s. 284) 

Figur 2: Jørn Vosmars inddeling af Niels Lyhne.

   

 

 Analyse 

13. marts 2012 

otte hovedafsnit, se FIGUR 2. Afsnittene repræsenterer Niels’ møde med bipersonerne, undtagen det 

første og det sidste kapitel. 

4.3 Temaanalyse 

4.3.1 Drømmen og virkeligheden 

Forholdet mellem drøm og virkelighed er det gennemgående hovedtema i hele romanen. Allerede 

før Niels’ fødsel, strider forældrene kampen. Det er den konflikt som pågår, idet Niels Lyhne kommer 

til verdenen og forfølger ham resten af hans liv. En skæbnesvanger arv, der forhindrer ham i at finde 

hank i livet. Det gælder for alle karakterer i romanen, at de i mindre eller større grad er splittet mel‐

lem deres længsler og deres skæbne. I de nedenstående afsnit ses forskellige udsnit af romanen, hvor 

dette tema belyses. 

4.3.1.1 Forældrene og barndommen 

Bartholine vokser op i barndommen forskellig fra resten af hendes familie. Hun er poetisk og drøm‐

mer sig væk, ventende på den fremtid som digtene forventer; ”I Vers levede hun, i dem drømte hun og 

paa dem troede hun som paa næsten Alting andet.” 12 Det er forførende, rent og ufarligt, da hun endnu 

ikke ved, hvilken illusion det er. Som fortælleren kommenterer, glemmer Bartholine, at  

”selv de fagreste Drømme, selv de dybeste Længsler ikke lægger en eneste 

Tomme til Menneskeaandens Vækst.” 13  

Først efter ægteskabet med Lyhne går hendes fejlsyn op for hende. Faderen Lyhne er opvokset i en 

poetisk og lærd natur. Et instinkt, der dog aldrig falder ham ind at udnytte i praksis. Han er prosaisk, 

jordnær og står i kontrast til Bartholine. Febrilsk prøver hun at befri sig selv fra drømmeriet ved at 

blasfemisk at bespotte poesien. Et forsøg, der dog mislykkedes og hun synker tilbage til drømmene 

fra hendes pigetid, men nu med den erkendelse af, at der intet håb ligger i dem. Det er med en be‐

brejdende stemme indefra, at hun dykker ned i dem; ”hun var som Drankeren, der veed, at hans Li‐

denskab er fordærvelig, og at enhver ny Beruselse er Kræfter tagne fra hans Svaghed og øget til Liden‐

skabens Kraft;” 14 

Niels digter fra barndommen eventyr for Frithiof. Eventyr, der følger den fantasiverden moderen har 

lært ham. Hele hans barndom er fyldt med stor vægt på poesien, men Niels opsøger samtidig faderen 

                                                      12 (Jacobsen, 1986, s. 8) 13 (Jacobsen, 1986, s. 9) 14 (Jacobsen, 1986, s. 14) 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

i de situationer, hvor han ikke kan få benene på jorden. Således påvirker forældrenes splittelse Niels 

gennem opvæksten og klæber sig på hans rygmarv. Som fortælleren kommenterer: 

”Og saadan vokser Niels da op, og alle Barndomsindflydelser former paa 

det bløde Ler, Alting former, Alting har Betydning, det, der er og det, der 

drømmes, det, der vides og det, der anes, ‐ det lægger hvert sin let, men sik‐

kert dragne Gang af Linier, som saa skal formes ud og dybes efter, som saa 

skal rundes bort og slettes ud.” 15 

4.3.1.2 Niels’ higen efter det virkelige liv  

I romanen underkaster Bartholine sig fuldbyrdet til fantasteriet, omend hun ved der ikke ligger 

sandhed i dem. Efter faderens død, tager Niels moderen med på en rejse for at se den, naturens, her‐

lighed, hun altid havde længtes efter. Rejsen ender i Clarens, hvor foråret springer ud. Også her fal‐

mer farverne og lever ikke op til de drømmerier hun havde; ”Midt i al denne Skjønhed sad hun med 

ubesvarede Skjønhedslængsler i sit Hjærte” 16. Hun dør således i længsel efter skønhed. Drømmeriet 

bliver for hende et narkotisk misbrug og hun ser til sidst frem til mødet med døden, idet hun forven‐

ter at der på den anden side findes den ægte skønhed, hun savner. 

Niels er fanget i drømmene og higer konstant efter at leve det virkelige liv. Hans splittelse forhindrer 

ham i at udfolde sig i livet, da han konstant må vandre mellem de to øer. Niels overgiver sig aldrig 

helt til drømmeriet ligesom Bartholine. Han længes efter at livet vil digte med ham i stedet for, at 

han digter det.17 Det er først ved Eriks ankomst, at han finder drømmene barnligt og kaster den bort i 

en symbolsk afbrænding af legetøjet. Imidlertid forfalder virkeligheden, da Erik flytter til Køben‐

havn. Niels falder tilbage og digter videre i fantasteriets verden. Han kan ikke finde sig hjemme i det 

virkelige liv, men misunder dem der gør. Splittelsen nægter ham det, men fastholder ham i konflik‐

ten. Mødet og forholdet med fru Boye gør Niels for en kort stund i stand til leve det virkelige liv. 

Mødet med det virkelige liv giver ham kræfter til at genoptage digterkunsten.18 Forholdet brydes 

ligesom resten af de kvinder han møder gennem romanen. Dog lykkes han med Gerda i slutningen. 

Efter Niels’ talrige nederlag indser han, at livet ikke er og kan blive som hans drømme. Han er en 

slåen mand, træt, og resignerer; ”Han havde taget sit Skjold ned, slettet Devisen ud og resigneret.” 19 

Han har tabt kampgejsten og returnerer til hans hjemstav for at passe gården. Niels vælger at droppe 

                                                      15 (Jacobsen, 1986, s. 49) 16 (Jacobsen, 1986, s. 82) 17 (Jacobsen, 1986, s. 60) 18 (Jacobsen, 1986, s. 70) 19 (Jacobsen, 1986, s. 160) 

   

 

 Analyse 

13. marts 2012 

drømmene og tyer til landbruget, ligesom faderen. Han lader sig nøjes med at leve livet ved kun at 

forholde sig til de jordnære ting. Dermed opnår Niels for en kort stund lykke, da han ikke er af‐

hængig af hans længsler. Det er ikke i en sejrsrus, men i et nederlag, at han overgiver sig til livet. Han 

har ikke vundet over det, det har vundet over ham! 

   Sammen med Gerda opnår han et forhold, som har potentiale til at vokse. Hvis bogen 

sluttede her, ville budskabet have været klart. Det ville have været en hyldest til Det moderne Gen‐

nembrud og konklusionen, at drømme er farlige og desillusionerende. Men skæbnen vil ikke, at Ni‐

els skal lykkes. Gerda og sønnen dør. Romanen stadfæster, at mennesket altid vil være i tilfældighe‐

dernes vold, også selvom det prøver at omgås dets arv og miljø.  

4.3.1.3 Fantasiens utilstrækkelighed 

Allerede i barndommen møder Niels det hårde vilkår, at drømmeriet kun og altid vil forblive en illu‐

sion, der ikke vil opfyldes. Det sker ved Edeles kølige afvisning overfor huslæren Bigum, som under‐

kaster sig hende i en kærlighedserklæring. Drømmen vil ikke influere livet. Det drømmende menne‐

ske vil altid være afmægtig overfor det virkelige liv. Drømmen fortærer drømmeren: 

”Man lukker sine Øjne i for det virkelige Liv, man vil ikke høre det Nej, det 

raaber imod Ens Ønsker, man vil glemme det dybe Svælg, som det viser En, 

at der er mellem Ens Længsel og det man længes for. Man vil have sin Drøm 

frem. Men Livet regner ikke med Drømme, der er ikke en eneste Hindring, 

der lader sig drømme ud af det Virkelige, og saa ligger man tilsidst der, 

jamrende ved Svælget, der ikke har forandret sig, men er som det altid var; 

men man er selv forandret, for med Drømmene har man hidset alle sine 

Tanker, og ægget sine Længsler op til den højeste, højeste Spænding. Men 

Svælget er ikke blevet smalere, og Alting i En længes saa smertelig efter at 

komme over. Men nej, altid nej, aldrig andet.” 20 

På trods af, at Niels opnår denne indsigt i barndommen, slipper han aldrig fri af hans arv. Han mang‐

ler at finde hank i livet og finde hans hjem. Dette er en direkte konsekvens af hans splittelse, hans 

drømmende natur. I fantasiens verden lykkes alt og man lærer derfor ikke at håndtere livets proble‐

mer. Gennem romanen venter Niels hele tiden på livet, men griber det aldrig. En kløft skabes grad‐

vist indtil den er umulig at gå over.  

4.3.2 At bryde med det gamle og søge Det Nye 

I barndommen fravælger Niels hans gud efter Edeles død. Det giver ham et klarsyn og følelsen at 

være frigjort fra hans arv. Han kan se verden med egne øjne: ”Der er en ny Fornemmelse af Kraft i 

                                                      20 (Jacobsen, 1986, s. 33) 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

saadan at se med sine egne Øjne og vælge med sit eget Hjærte, være med til at skabe sig selv, og der 

dukker saa meget op i Sindet, saamange uændsede, spredte Sider af hans Væsen samler sig saa vidun‐

derlig sammen til et fornuftigt Hele. Det er en betagende Opdagelsestid, hvor han, lidt efter lidt, i Æng‐

stelse og usikker Jubel, i vantro Lykke, opdager sig selv.” 21 

Alligevel giver det ham også en følelse af tomhed, idet han vender sig fra det traditionelle samfund. 

Han har ikke en mening at sætte på troens tomme plads. Med foragt begynder han at se på hans 

medmennesker: ”Han har en lidt fjendtlig Følelse overfor dem, som Væsner af en anden Race, og i sin 

Ensomhed begynder han at tage dem for sig og se paa dem, spejdende, dømmende.” 22 Niels fravalg af 

det traditionelle verdensbillede, distancerer ham fra mødet med andre mennesker. De tror stadig på 

det, han har vendt ryggen.  

   I København møder han en række ligesindede, der deler hans ideer. Han har lukket 

døren til barndommen. Det giver ham en fællesskabsfølelse i mødet med dem, men tilfredsstiller 

ikke længslen. For selv hos de andre forgangsmænd er der ikke ro i sindet, men stadig en dulmende 

længsel fra det gamle:  

”Nye var de, forbitret nye, nye indtil Overdrivelse, og det maaske ikke 

mindst, fordi der inderst inde var en sælsom, instinktstærk Længsel, der 

skulde overdøves, en Længsel, det Nye ikke kunde stille, verdensstort som 

det Nye var,” 23 

Niels prøver at finde livets mening ved at opsøge kærligheden, digtningen eller landbruget, men det 

virker ikke. Han kan ikke finde en erstatning, der kan dulme tomrummet fra den tro, han har fra‐

valgt;  

”Men hvert Lykkeslot, der rejser sig, det har Sand blandet ind i den Grund, 

hvorpaa det hviler, og Sandet vil samle sig og rinde bort under Murene, 

langsomt maaske, umærkeligt maaske, men det rinder, rinder, Korn for 

Korn ... Og Kjærligheden? ‐ ikkeheller Kjærligheden er en Klippe, hvor 

gjærne vi saa vil tro det.” 24 

Ovenstående er endnu en kommentar fra fortælleren. Der findes ingen varig mening, der kan erstat‐

te livet eller troen, ej heller kærligheden. Alle de slotte vi opbygger, har ikke varig grund.  

                                                      21 (Jacobsen, 1986, s. 41) 22 (Jacobsen, 1986, s. 41) 23 (Jacobsen, 1986, s. 55) 24 (Jacobsen, 1986, s. 123) 

   

 

 Analyse 

13. marts 2012 

4.3.2.1 ”Den vanskelige død” 

En juleaften træffer Niels doktoren Hjerrild, som stiller spørgsmålet om en gud ikke er en nødvendig 

illusion for mennesket;  

”»Troen paa en styrende, dømmende Gud, det er Menneskehedens sidste 

store Illusion, og hvad saa, naar den har tabt den? Saa er den bleven kloge‐

re; men rigere, lykkeligere? Jeg ser det ikke.«” 25 

Niels Lyhne opponerer dog, da han mener, at når alle mennesker bliver ateister vil det give livet en 

større mening. Alligevel må han bøje sig og erkende meningsløsheden. På sønnens dødsleje giver 

han afkald på ateismen, idet han fremskaffer meningen ved at underkaste sig den gamle gud, det 

gamle verdensbillede.26  

   I forholdet med Gerda har Niels opgivet at kæmpe for ateismen. Det er en tro han 

gemmer i sig selv. Men selv ateismen er ubarmhjertig og tung fortæller Niels, da han lærer Gerda om 

den:  

”Han gjorde sin Tro saa skjøn og velsignelsesrig han kunde, men han skjul‐

te heller ikke for hende, hvor knugende tung og trøstesløs Atheismens 

Sandhed i Sorgens Timer kunde blive at bære, i Sammenligning med hin ly‐

se, lykkelige Drøm om en himmelsk Fader, som styrer og regerer.” 27 

Ved Gerdas og sønnens død efterlades Niels i total meningsløshed. På hans dødsleje føles alle hans 

tidligere forbindelser meningsløse og går ham forbi. I døden er ensomheden størst. Som ateist dør 

man ”den vanskelige død” 28, da ingen kan følge en med ned i døden.  

   Mennesket dør alene, medmindre man har en gud at følges med. Det er derfor Gerda 

vender Niels ryggen og søger tilbage mod hendes gamle gud på hendes dødsleje. Kærligheden ræk‐

ker ikke så langt. Det er kun Gud, som kan følge mennesket og forhindrer ensomheden ved døden!  

   

                                                      25 (Jacobsen, 1986, s. 102) 26 (Jacobsen, 1986, s. 170) 27 (Jacobsen, 1986, s. 166) 28 (Jacobsen, 1986, s. 175) 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

5 Perspektivering 

5.1 Det moderne Gennembrud 

Op mod slutningen af 1800‐tallet gennemgik Danmark en revolutionerende udvikling. Grundloven 

indførtes i 1849 og, på trods af danskhedspolitikkens knæk ved anden slesvigske krig, præges land‐

skabet af gode økonomiske tider, ekspansion i byerne, samt landbruget. København, kulturcen‐

trummet, der før var domineret af en stillig embedsmandskultur, forandres. Johannes Fibiger og 

Gerd Lütken skriver i Litteraturens Veje: ”Det er selve livsstilen, der skifter. Der tjenes hurtige penge, 

champagnen flyder, og de gammeldags forestillinger om pli og mådehold fordufter. København bliver en 

moderne, hektisk by.”29  

  På samme tid befinder den danske litteratur sig i en parallelverden. Mens urbaniserin‐

gen og industrialiseringen har kørt for fuld damp, har litteraturen stået stille og ikke moderniseret 

sig. Der eksisterer et klart modsætningsforhold mellem de to verdener. Litteraturen er blevet tand‐

løs.30 

I starten af 1800‐tallet kom romantikken fra Tyskland. Med et Europa, som var præget af Napoleons‐

krige og Englandskrigene i Danmark, kigger romantikken indad og søger idealet, harmonien og hel‐

heden. Senere bevæger stilarten sig mod nationalromantikken, hvor bl.a. Adam Oehlenschläger dig‐

ter fædrelandssange, hylder kirken og kongen. En næsten eneherskende kulturkreds styrer kunsten 

og definerer stilen. Johan Heiberg sidder som direktør på Det kongelige Teater, skriver de fleste 

stykker og vaudeviller31, hvor fruen har hovedrollen, samtidig med at han er professor i Æstetik på 

Københavns Universitet. Heiberg‐familien er førende indenfor deres tid, men med deres poster, do‐

minerer og definerer de litteraturen. Populært sagt, udgør de en kulturmafia32, som fastholder en 

nationalromantisk kultur, der ikke længere stemmer overens med udviklingen.  

Det er dét Georg Brandes skyder efter, idet han betræder talerstolen på Københavns Universitet og 

påbegynder forelæsningerne, Hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, den 3. novem‐

ber 1871.33 

5.1.1 Brandes litterære revolution 

På talerstolen har den unge Georg Brandes store visioner. Han har brugt mange timer i udlandet, 

hvorfra han har hentet sin viden og erfaring omkring den moderne litteratur. Han tør tænke udover 

danskhedens snævre grænser og på baggrund af det, modernisere litteraturen.  

                                                      29 (Fibiger & Lütken, 2009, s. 184) 30 (Fibiger & Lütken, 2009, s. 185) 31 Fra fransk vaudeville. Muntre lystspil, hvor der indgik sange sammen med dialog. Også kaldet for syngespil. 32 (Fibiger & Lütken, 2009, s. 201) 33 (Fibiger & Lütken, 2009, s. 197) 

   

 

 Perspektivering 

13. marts 2012 

   Brandes siger, at det der kendetegner moderne litteratur, er værker, der sætter pro‐

blemer under debat. Kønsmoralen, religionen, ejendomsforholdene og samfundsstrukturen skal på 

dagsorden, i stedet for ”vaudevillernes små pikante kærlighedsproblemer eller abstrakte overvejelser 

omkring livet, døden og nationen.” 34 Han efterlyser problemlitteratur. Våbnene er et internationalt 

perspektiv mod det nationale og en realistisk skildring mod det romantiske.  

   Georg Brandes forelæsninger bliver et tilløbsstykke uden lige, på trods af dens skanda‐

løse brud. Rygtet spredes i hele Skandinavien og en række unge forfatterspirer står klar til at digte 

naturalistiske værker. I Danmark er J.P. Jacobsen og Herman Bang blandt de mest kendte.  

5.1.2 Revolutionerende ismer 

Fra hans udlandsrejser har han hentet inspiration fra nye ismer og den naturvidenskabelige tænke‐

måde er dominerende. Franskmanden Auguste Comte fremsatte i 1830’erne den naturvidenskabelige 

metodelære, positivismen. Positivismen er en materialistisk teori, der bygger på, at alle fænomener 

kan tilbageføres til materialistiske forhold eller fysisk‐kemiske love.35 Som den franske positivist 

Hippolyte Taine skriver: ”Dyd og last er naturprodukter som sukker og vitrol,” 36   

   En del af positivismen er også determinisme, som bygger på, at alt er forudbestemt. 

Således er alle fænomener et produkt af en naturlig årsagskæde.  

Naturvidenskabens indtog i samfundet bliver mest af nedbrydende art. Den romantiske helhed, et 

verdensbillede med gud som skaber, bliver nedbrudt af de nye deterministiske og materialistiske 

teorier. Mennesket ses som et stykke natur, der gennem historie har søgt, og udviklet (evolution) sig, 

mod frihed ‐ samfundets, men også individets frihed.  

   Det er dette naturalismen baserer sig på. Den forsøger at skildre menneskets natur og 

dets påvirkning af den biologiske eller sociale arv. Den naturalistiske forfatter prøver at beskrive be‐

givenhederne objektivt, fra en iagttagende position, uden at fælde dom eller stillingstagen. Man vil 

lade livet selv moralisere.37 Tidstypisk bliver den naturalistiske udviklingsroman, modsat romantik‐

kens dannelsesroman. Temaerne i værkerne synes at være kløften mellem individet og omverde‐

nen.38 De personer, der skildres, sidder følelsesmæssigt fast i barndomslæren med et romantisk ver‐

densbillede, mens de modsat tænker med naturvidenskaben. De føler sig ikke hjemme nogen steder, 

men synes at sidde fast i kløftens dyb. Drøm og fantasi er en farlig illusion, der forhindrer individet i 

at se verden rigtigt. Det er en konflikt som tidens forfattere kun kender alt for godt til. 

                                                      34 (Fibiger & Lütken, 2009, s. 201) 35 (Hansen, Jørgensen, Michelsen, Sørensen, & Tonnesen, 2004, s. 206) 36 (Hansen, Jørgensen, Michelsen, Sørensen, & Tonnesen, 2004, s. 207) 37 (Hansen, Jørgensen, Michelsen, Sørensen, & Tonnesen, 2004, s. 209) 38 (Hansen, Jørgensen, Michelsen, Sørensen, & Tonnesen, 2004, s. 212) 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

5.2 Niels Lyhne i forhold til samtiden 

5.2.1 Brandes problemlitteratur 

På Københavns Universitets talerstol efterlyste Georg Brandes, som sagt, litteratur, der sætter pro‐

blemer under debat. I Niels Lyhne skildrer J. P. Jacobsen det utaknemmelige i at være forgangsmand 

og fravælger af det hidtidige guds og verdensbillede. Det er de nye fritænkere, produktet af Brandes 

revolution.  

   Ligeledes møder vi kvinder, der kæmper for deres seksuelle frigørelse og ligestilling 

med manden. Her kommer Det moderne Gennembrud altså tydeligt frem i Jacobsens Niels Lyhne. 

Jacobsen er darwinist og naturvidenskabsmand, der repræsenterer de nye moderne ideer. Dog bryder 

han med Brandes krav om objektivitet, idet fortælleren gentagne gange er tendentiøs ved eksplicit at 

kommentere på handlingen.  

Brandes så uden tvivl J. P. Jacobsen som et stort talent, der i særlig grad havde utrolige evner for 

brygningen af æstetiske sætningskonstruktioner.39 Romanen sætter fokus på fritænkeriet og særligt 

ateismen.  

   Alligevel var Brandes‐brødrene ikke tilfredse, da romanen har en stor tvetydighed. De 

synes ikke godt om, at romanen fremstiller fritænkerne som tabere. Dermed kan historien blive læ‐

ren om ikke at vende sig mod samfundsstrukturen og religionen.40  

Dog er det vigtigt at bemærke, at på trods af det forvirrende fortælleforhold ikke er en direkte mora‐

lisering. Jacobsen stiller således de store spørgsmål i køns og religionsproblematikken uden at give et 

svar. Det er således op til læseren selv at dømme, hvilket følger i naturalismens tråd om at lade livet 

selv moralisere. 

5.2.2 Jacobsen som naturalist 

Niels Lyhne er et klassisk eksempel på udviklingsromanen, den naturalistiske udviklingsroman, der 

er kendetegnet ved, at personernes livsforløb skildres sammen med deres konflikter og nederlag. 

Jævnfør naturalismen er menneskets udvikling determineret af dets arv og miljø. Det er derfor at 

romanen starter før Niels’ fødsel, da vi bliver introduceret til det miljø og konflikt han vokser op i. En 

arv han må bære og ikke kan flygte fra.  

I kontrast til udviklingsromanen står romantikkens dannelsesroman, hvor hovedpersonen drager ud 

i verden, oplever disharmoni, for til sidst at returnere hjem efter at have opnået en harmoni. Her 

                                                      39 (Meldgaard Hansen, 2005) 40 (Meldgaard Hansen, 2005) 

   

 

 Perspektivering 

13. marts 2012 

strider Niels Lyhne og udviklingsromanen med den komposition, idet ingen af romanens personer 

realiserer sig selv helt. De falder alle sammen i et desperat forsøg på at finde hank i livet.  

Igennem historien møder læseren en række naturbeskrivelser, som bliver beskrevet i et stillestående 

øjebliksbillede. Det er en stil, som er inspireret af den franske impressionisme, hvor malerne por‐

trætterede det umiddelbare sanseindtryk.41 Samme stil benytter Jacobsen i hans naturbeskrivelser, 

som nærmest kan virke som en romantisk skrivestil, idet mange af personerne higer efter en enhed, 

harmoni som kun naturen kan give dem. Alligevel er der intet guddommeligt, metafysisk i beskrivel‐

serne, hvilket ellers kendetegnede romantikken. 

   

                                                      41 (Fibiger & Lütken, 2009) 

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

6 Konklusion Jens Peter Jacobsen (1847‐85) levede i kun 38 år efter at have døjet med tuberkulose i de 12 sidste af 

dem. Hans liv var tidligt præget af en konflikt mellem digtningen og  naturvidenskaben. Dette kom 

til udtryk i forfatterskabet, hvis tematik er præget af konflikten mellem fantasi og virkelighed, religi‐

on, menneskets parringsvalg og studiet af et menneskes tab.  

   I hans roman Niels Lyhne følger vi protagonisten med samme navn, der fra barndom‐

men bærer en arv splittet mellem drøm og virkelighed. Ligeledes vælger han tidligt at frakaste sig 

hans fædrene tro på en gud. Dette skaber et uigenkaldeligt tomrum, der frembringer ensomhed hos 

mennesket. Selv de smukkeste drømme og de dybeste længsler, får ikke mennesket til at vokse. 

Drømmeriet er et desillusionerende sandslot, der venter på at blive skyllet væk af havet. Således prø‐

ver hovedpersonen at finde meningen ved at udskifte kristendommens gud med kærligheden, digt‐

ningen eller landbruget, men intet lykkes, da han sidder fast i den splittelse, som fastholder ham i 

kløften mellem de to øer. Tematikken følger derfor Jacobsen andre værker og synes at konkludere, at 

mennesket for altid vil være fanget i livets tilfældigheder. Dem kan man ikke flygte fra, også selvom 

man prøver at omgå ens arv og miljø. 

Med Georg Brandes start på en række læsninger på Københavns Universitet i 1871, bliver startskud‐

det for Det moderne Gennembrud i dansk litteratur affyret. Således efterlyser Brandes en litteratur, 

som ikke dvæler ved romantikkens tamme problematikker, men en litteratur, som sætter proble‐

merne kønsmoralen, religionen og samfundsstrukturen under debat. Det er litteratur, der skal være 

præget af den naturvidenskabelige tankemåde, hvorved stilarten naturalisme bliver dominerende. 

Det er en stilart, der lægger afstand fra romantikkens fantasi, sætter arv og miljø i fokus og belyser 

historien på en objektiv måde. Devisen er, at man skal lade livet selv moralisere.  

   Jacobsen bliver en af de moderne gennembruds mænd og sætter således problemer 

under debat i hans litteratur. I Niels Lyhne fremlægges, hvordan fantasien sætter mennesket i forfald, 

da ingen af bogens karakterer lykkes med livet, idet de alle er præget af en blændende illusion. Lige‐

ledes spiller determinismen en stor rolle som medårsag til menneskets skæbne. På trods af eksplicit‐

te og dømmende fortællerkommentarer og en tvetydighed, følger romanen problemlitteraturen. I et 

naturalistisk øjemed viser den arvens betydning og drømmen som et desillusionerende narkotikum, 

der hæmmer menneskets vækst.  

   Jacobsens samling af udgivne værker er ikke stor, ikke desto mindre, har flere af dem 

trådt ind i litteraturhistorien som centrale værker for samtiden. Således er der en tidsløshed i Jacob‐

sens temaer, der stadig er aktuelle, og gør hans værker relevante for det moderne menneske. 

   

 

 English summary 

13. marts 2012 

7 English summary The study examines the main themes in J. P. Jacobsen’s novel Niels Lyhne and perspectives it into the 

author’s works of literature and the literature trends in that age. Jacobsen did live a short life and his 

works of literature consist in some novels, poems and short stories. The themes in his works are the 

division between dreams and real life, religion and mans’ sexual selection. He is described as a natu‐

ralist writer and the novel keeps up the period’s style of writing, naturalism. Niels Lyhne presents the 

protagonist’s childhood and his’ parents division between dreams and real which influences his fate. 

He is struggling to find his place in life since there has become an emptiness due to his belief in athe‐

ism. The message seems to be that man, will always be controlled by life’s chance.  

   In Scandinavia, the Modern Breakthrough did start by Georg Brandes’ lectures in 1871. 

He claims that Danish literature has come to a halt without any progress. Based on science, he wants 

literature which deals with modern problems, e.g. religion and sex roles. The writing style is natural‐

ism. The goal is to describe maters in an objective way and the influence of heritage.  Jacobsen’s nov‐

el deals with the influence of heritage and determines how heritage and background shape man. 

Moreover, it concludes that dreams are a dangerous illusion, which restricts life.  

   

 

 

  Niels Lyhne 

13. marts 2012 

8 Litteraturliste 

Primær kilde 

Jacobsen, J. P. (1986). Niels Lyhne. København: Borgen. 

Sekundære kilder 

Bundgaard, D. W. (9. marts 2012). J.P. Jacobsen stiller de store spørgsmål. Kristeligt Dagblad, s. 15. 

Dam, I. (7. april 2010). Kronik: Jacobsen og Lyhne. Fyns Stiftstidende, p16. 

Fibiger, J. (2003). J.P. Jacobsen. I K. P. Mortensen (Red.), Litteraturens stemmer (s. 182‐187). 

København: Gads Forlag. 

Fibiger, J., & Lütken, G. (2009). Litteraturens Veje. Århus: Systime. 

Hansen, I. F., Jørgensen, J. A., Michelsen, K., Sørensen, J., & Tonnesen, L. (2004). 

Litteraturhåndbogen 1. København: Gyldendal. 

Hansen, I. F., Jørgensen, J. A., Michelsen, K., Sørensen, J., & Tonnesen, L. (2009). 

Litteraturhåndbogen 2. København: Gyldendal. 

Jacobsen, J. P. (1993). Lyrik og prosa. København: Borgen. 

Meldgaard Hansen, V. (2005). At finde hank i livet. Fønix, 29(2), s. 90‐102. 

Systime. (2007). Genreleksikon. Hentede 10. marts 2012 fra TEXTanalyse.dk: 

http://textanalyse.systime.dk/index.php?id=780 

Vosmar, J. (1984). J. P. Jacobsens digtning. København: Gyldendal. 

Figurer 

Figur 1 

Josephson, Ernst (1879). Jens Peter Jacobsen. Hentede 30. januar 2011 fra Gyldendal ‐ Den Store Dan‐

ske: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Dansk_litteratur/1870‐

1900/Jens_Peter_Jacobsen. 30.01.2012. 

Figur 2 

Vosmar, J (1984). J. P. Jacobsens digtning. København: Gyldendal, s. 284.