interaktivitet dk

InteraktivitetsteoriDagens program

AU CUDiM

1. Oplæg v. Nicholai2. Gruppearbejde3. Frem til næste gang

Friday, March 16, 12

Oplæg:1. Grundlæggende om interaktivitet og interaktivitetsteori2. Gennemgang af Jon Hoems kommunikationsmønste og disses potentialer ift. værdiskabelse3. Præsentation af gruppearbejde

InteraktivitetsteoriDagens program

AU CUDiM

1. Oplæg v. Nicholai2. Gruppearbejde


Værdiskabelse- økonomisk avance og/eller forøgelse eller opretholdelse af brugertilslutning samt forøgelse eller opretholdelse af brandets ”styrke” og kendthed.

- værdifuldt Indhold

- Brugeraktiviteten udmønter sig også i data, der kan høstes og anvendes i forbindelse med indholdsklassificereing, forbedring af tjenesten og annoncering.

- Værdiformerne er i øvrigt interdependente, idet fx forøgelse af brugertilslutning også øger brandets kendthed, skaber flere data, og kan gøre det muligt at sælge flere og/eller dyrere annoncer.

InteraktivitetsteoriBegrebsafklaring

AU CUDiM


InteraktivitetsteoriFormål

AU CUDiM

- Redskab til at analysere funktionelle aspekter ved kommunikation

- Få kendskab til begreber, der kan anvendes til at finde ud af, hvilke formelle muligheder for kommunikation brugerne har.


Interaktivitet = udledning af interaktion

Interaktion = det vekselvirkende aspekt ved kommunikation

De interaktionsmuligheder en medieteknologi eller -form indeholder = interaktivitet

Au/CUDim


Et “buzzword”, der betyder meget forskelligt i de diskurser, hvori det indgår - Jensen

Au/CUDim



- Sociologien

Au/CUDim



- Sociologien

- Medie- og kommunikationscidensk- berne

Au/CUDim



- Sociologien

- Medie- og kommunikationscidensk- berne

- Informatikken

Au/CUDim


Sociologiens interaktionsbegreb

• Interaktion henviser til, at to eller flere mennesker i en given situation i deres adfærd og handlinger orienterer sig gensidigt mod hinanden.

• Her foregår interaktion i overskuelige sociale systemer og konkrete situationer

Au/CUDim


Informatikkens interaktionsbegreb

• Udgangspunkt i forholdet mellem menneske og maskine

Au/CUDim


Kommunikations- og medievidenskabernes interaktivitetsbegreb• Reel udveksling og gensidighed mellem mennesker

behøves ikke være til stede

• Tovejskommunikationen kan bare være forestillet i modtagerens bevidsthed.

• Sociologisk interaktion i forbindelse med studier, der fokuserer på kommunikationsteknologier

Au/CUDim


John B. Thompson


Tværfaglig interaktionsforståelse• Interaktion kan som i sociologisk forstand referere til det gensidige

forhold mellem to eller flere individer.

• Interaktion kan også referere til informatikkens forhold mellem menneske og maskine.

• Som i kommunikations-, litteratur- og medievidenskaberne kan interaktion også referere til forholdet mellem tekst og læser men også til gensidig menneskelig handling og kommunikation gennem mediebrug og para-social interaktion.

InteraktivitetsteoriInteraktivitet

AU CUDiM


InteraktivitetsteoriKommunikationsmønstre

Kommunikationsmønstre

AU CUDiM

- Kommunikationsmønstrene forstås som brugerens muligheder for at øve indflydelse på mediets indhold og form

- Ni ideele komm.-mønstre, der skal ses som analyseredskaber til at dissikere et website og blive mere refleksiv omkring de mekanismer, der ligger til grund for webkomm.



Kommunikationsmønstre

AU CUDiM

Den horisontale akse:

hvem kan initiere kommunikation, er det informationscentret - typisk en virksomed eller en ejer af et site osv. - er det den

individuelle bruger eller er det brugere i netværk, der kan initiere kommunikation

Den vertikale akse:

Den kan forklares med spørgsmålet: hvem determinerer lagring/tid/sted og hvem styrer kanaler kommunikationen stryger

rundt i og bestemmer, hvornår og hvor det kan tilgås



Transmission

AU CUDiM

- Information produceres af informationscentret, og centeret står også for at distribuere det til brugeren

- Flowet går kun i en retning - fra centeret til et givet antal brugere, der modtager samtidigt. Information kan være forberedt på forhånd eller blive sendt ud live

- Denne type kommunikation refereres ofte til som en-vejs eller en-til-mange og forekommer sjældent på websites, der for det meste lader indhold tilgås on demand.


Livetransmissioner kan skabe det her-og-nu, hvor indholdet får værdi, fordi man oplever noget mens det sker, som vi kender det fra tv.


Potentialer

AU CUDiM



Registrering

AU CUDiM

- Information produceres af individuelle brugere - ved deres adfærd på websites eller aktivitet på chat eller fora.

- Informationscentret tager kontrol over informationen, logger den, analyserer den og anvender den via datamining - det kan fx ske gennem cookies eller selvlærende it-systemer.


Indholdet kan klacificeres efter brugernes adfærd- fx brugergenererede indholdslister, som ses på rigtigt mange hjemmesider eller googles søgemaskine

Indholdet kan personaliseres og målrettes, så det passer til den enkelter bruger ud fra de utallige punkter, brugeren måles på.- fx amazon eller google adds


Potentialer

AU CUDiM


Interaktivitetsteori

AU CUDiM



Kommentering

AU CUDiM

- Information produceres af et netværk af brugere, mens informationscenteret lagrer og distribuerer dem.

- Informationscenteret kontrolerer således indholdet efter, at det er sendt ud - fx ved at moderere den osv. Ligesom de også bestemmer, hvad der kommunikeres om


Brugerne deltager i indholdsproduktionen og skaber dermed merværdi - branding er i øjeblikket meget centreret omkring åbenhed, så en kanal, hvor brugerne kan komme med input kan være vejen frem, hvis en virksomhed vil signalere åbenhed


Potentialer

AU CUDiM



Konsultation

AU CUDiM

- Information er produceret og ofte ejet af informationscentret, mens Individuelle brugere kontrolerer, hvilken information de får, og hvornår.

- Konsultationsmønstret er afhængigt af, at informationen er lagret før den kan selekteres - derfor er der altid tale om asynkron kommunikation.


Konsultations potentialer er nettets potentialer. Kort og godt: man kan tilgå det meste indhold, når man har lyst.


Potentialer

AU CUDiM



Konversation

AU CUDiM

- Individuelle brugere deltager aktivt i både produktion og distribution af information

- Når kommunikationen - som her - er medieret - vil kommunikationsmediet dog oftest være stillet til rådighed af informationscentret, hvorfor de determinerer en del af formen, kan man sige

- Mønsteret kan forekomme en-til-en (skype) eller mange-til-mange (facebook). Kommunikationen kan også både være synkron og asynkron. Fx er den synkron i forbindelse med skype, asynkron ved email


Brugerne har en indgående kanal, de kan anvende til at komme af med deres spørgsmål - igen ift. åbenhed

Der kan opstå communitys - eller ‘brandcommunities’ - der styrker tilhørsforholdet til brandet

Brugerne kan skabe information, der har stor værdi for andre brugere - fx kan de svare på spørgsmål fra andre brugere osv.


Potentialer

AU CUDiM



Kollaboration

AU CUDiM

- Ved kollaboration produceres information af brugernetværk, mens distribution kontrolleres af individuelle

brugere.

- Et informationssystem, der faciliterer kollaboration, lader relativt uforhindret brugere distribuere og ændre

indholdet


Produsage - Skabelse af brugergenereret indhold, der kontinuerligt forbedres - som fx wikipedia eller andre wikis

Open source - brugerne gives adgang til kildekoden og kan være med til at skabe det produkt, som de selv ønsker, eller de kan hjælpe med at fixe bugs - “enough eyeballs make any bug shallow” - Eric Raymond


Potentialer

AU CUDiM



Syndikering

AU CUDiM

- Ved syndikering produceres information af en central informationsudbyder, men den individuelle bruger har

mulighed for at styre genbrug og distribuere informationen.


Viral markedsføring: brugere kan via fx ‘like’-knapper sprede indhold rundt på sociale medier

Brugere kan også personalisere sider ved at samle det indhold, de finder mest relevant, via fx rss-feeds.


Potentialer

AU CUDiM



Deling

AU CUDiM

- Information produceres af individuelle brugere.

- Distribution varetages af netværk af brugere


Ved at facilitere en platform, hvor brugerne frit kan dele, kommer man tit i uoverensstemmelse med loven, fordi brugere deler indhold, de ikke har rettigheder til.

YouTube er dog et godt eksempel på, at netop dette, kan være en succesfuld forretningsmodel!


Potentialer

AU CUDiM



Emergens

AU CUDiM

- Ved emergens er produktion såvel som distribution af information en kollektiv proces, som varetages af brugere i netværk.

- Emergens referer til måden komplekse systemer kan opstå på baggrund af mange, ofte simple interaktioner uafhængigt af hinanden fra forskellige bidragsydere.


Brugernes adfærd udnyttes til skabelse af værdifuldt klacificering og katagorisering af indhold- fx tagclouds, indholdslister, der klassificerer indhold efter “popularitet”,


Potentialer

AU CUDiM


InteraktivitetsteoriSpørgsmål

AU CUDiM


I skal:

- Arbejde videre i samme grupper og med samme case

- Diskutere hvilke kommunikationsmønstre, der fremkommer

- Diskuter hvordan kommunikationsmønstrene skaber værdi

InteraktivitetsteoriGruppearbejde

AU CUDiM


Opgaver frem mod seminar 3

Hovedopgave: - Forud for 3. seminar skal grupperne på baggrund af en case gentænke et digitalt kommunikationskoncept.

- Konceptet udvikles med udgangspunkt i gruppernes begrebsapparater samt litteraturen om strategisk kommunikation og brugerinvolvering.

- Når I læser litteraturen frem mod seminar tre, skal I derfor have jeres case i tankerne, så i kan slå ned på de ting, der passer præcist på jeres case.

- Opgaven har to delelementer: 1) I laver et blogindlæg, hvor I beskriver jeres analyse.

2) I laver en regulær præsentation, som I fremlægger for holdet til Seminar 3.

Online session 2: 30. marts 2012 via Adobe Connect.

- Grupperne præsenterer til online session 2 deres ide til case, og vi diskuterer, hvordan kommunikationskonceptet kan revideres på baggrund af litteraturen. Doodle om tidspunkt på dagen følger.

- Deltagerne skal inden online session 2 have læst ca. halvdelen af litteraturen til seminar 3 og forsøge at reflektere over de sprøgsmål, vi har stillet til teksterne.

- Der vil ligeledes være spørgsmål til den anden halvdel af litteraturen, som skal reflekteres over inden vi mødes til seminar 3.

Gruppe 1+2 (Janus): https://connect.forskningsnettet.dk/r5dw8elwrna/

Gruppe 3+4 (Nicholai): https://connect.forskningsnettet.dk/r5qav6mnb6j/


https://connect.forskningsnettet.dk/r5dw8elwrna/

https://connect.forskningsnettet.dk/r5dw8elwrna/

https://connect.forskningsnettet.dk/r5qav6mnb6j/

https://connect.forskningsnettet.dk/r5qav6mnb6j/

interaktivitet dk

Documents