institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet 11. … · 2015. 9. 15. · 2 10....

Institut for Kvalitet og Akkrediteringi Sundhedsvæsenet 1

11. november 2013

210. november 2013

Institut for Kvalitet og Akkrediteringi Sundhedsvæsenet

Program 10.00 - 10.10 Velkomst

v/ Vagn Nielsen, bestyrelsesformand, IKAS

10.10 - 11.15 Den Danske Kvalitetsmodel – hvor er vi nu, og hvor er vi på vej hen?

v/ Jesper Gad Christensen, direktør, og Carsten Engel, vicedirektør, IKAS

11.15 - 12.00 OECD reviews of health care quality: Denmark – how can accreditation support implementation of recommendations?

v/ Niek Klazinga, professor, University of Amsterdam

12.00 -13.00 Frokost

13.00 - 14.00 Skating to where the puck is going to be - Keeping Accreditation Relevant.

v/ Wendy Nicklin, President og CEO, Accreditation Canada

310. november 2013


Program

14.00 - 14.15 DDKM – hvor skal vi hen? Lægeforeningen om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

v/ Poul Jaszczak, næstformand, Lægeforeningen

14.15 - 14.30 DDKM – hvor skal vi hen? Dansk Sygeplejeråd om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

v/ Anni Pilgaard, næstformand, Dansk Sygeplejeråd

14.30 - 15.00 Pause

15.00 - 15.15 DDKM – hvor skal vi hen? Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren om ønsker til Den Danske Kvalitetsmodel.

v/ Knut Borch-Johnsen, formand, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren

15.15 - 15.30 DDKM – hvor skal vi hen? Danske Patienter om ønsker til retningen for Den Danske Kvalitetsmodel.

v/ Morten Freil, direktør, Danske Patienter

15.30 - 16.00 Paneldebat

v/ Poul Jaszczak, Anni Pilgaard, Knut Borch-Johnsen, Morten Freil, Jesper Poulsen og Mogens Hørder

16.00 Afslutning

v/ Jesper Gad Christensen, direktør, IKAS

Den Danske Kvalitetsmodel Hvor er vi nu – og hvor er vi

på vej hen?

411. november 2013

Jesper Gad Christensen, direktør

og

Carsten Engel, vicedirektør


511. november 2013


Forhistorien

611. november 2013


Baggrunden for strategien:

• Strategien en fælles ramme for det videre arbejde med kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet

• Kvalitet i sundhedsvæsenet er ikke en statisk størrelse, der en gang for alle kan fastlægges

• Det overordnede mål er inspireret af WHO’s kvalitetsmål:• Høj professionel standard• Effektiv ressourceudnyttelse• Minimal patientrisiko• Høj patienttilfredshed• Helhed i patientforløbet

711. november 2013


Forudsætning:

• Der skal udvikles en kvalitetskultur overalt i sundhedsvæsenet

• ”Man kan for en kortere periode få medarbejderne i en organisation til at handle på en bestemt måde i forhold til konkrete enkeltopgaver, men udvikling af en kvalitetskultur er andet og mere end en afvikling af enkeltopgaver”

• Altså en ledelsesopgave på alle niveauer

811. november 2013


Forudsætning

• Målet for kvalitetsudviklingsindsatsen er det gode patientforløb, dvssummen af alle de aktiviteter, kontakter og hændelser, som patienten oplever i mødet med sundhedsvæsenet

• Skal ses ud fra såvel patientens perspektiv, det sundhedsfaglige perspektiv og det organisatoriske perspektiv

• Kvalitetsmåling, (ekstern) vurdering og formidling

• Åbenhed

911. november 2013


Fælles dansk model for kvalitetsvurdering –med vægt på den kontinuerlige kvalitetsudvikling

• Økonomiaftalen 2002 mellem regeringen og sygehusejerne

• Opfulgt med økonomiaftalen for 2005, der etablerede DDKM

• Konkretiseret i samarbejdsaftale af 17.11.2004

1011. november 2013


Principper for DDKM:

• Skal fremme gode patientforløb – klinisk, fagligt og organisatorisk

• Skal understøtte en synliggørelse og formidling af oplysninger om kvaliteten

• Skal omfatte alle udbydere og leverandører af offentligt finansierede sundhedsydelser

• Skal være dynamisk og løbende kunne tilpasses borgernes, de fagprofessionelles og myndighedernes behov

• Udgøre et samlet, integreret og fælles system til kvalitetsvurdering af strategisk vigtige ydelser og aktiviteter

• Baseres på fælles danske standarder – men skal ISQua godkendes

• Understøtte og fremme systematisk, kontinuerlig selvevaluering og kvalitetsforbedring, der skal vurderes via akkreditering

1111. november 2013


En model, der er kendetegnet ved

• At bidrage til fremme af en kvalitetskultur

• At være aftalebaseret på tværs af sektorer og øvrige organisatoriske skel

• At have som mål at kompensere for de problemer, der følger af strukturen

• At være et udviklingsværktøj fremfor et kontrolinstrument

• At være unik i international sammenhæng

DDKM

Danish Institute for Quality and Accreditation in Healthcare

Bestyrelse

IKAS Nævn

Råd og udvalg

127 October, 2013

1311. november 2013


Hvor er vi nu?

• Udviklet standardsæt for • Sygehusområdet (1. og 2. version)• Apoteksområdet (1. og 2. version)• kommunale sektor (1. version)• det præhospitale område (1. version)• Praktiserende læger (afventer aftale)• Praktiserende speciallæger (i pilottest)• I ordre: fodterapeutområdet

• Udviklet implementeringmodel i form af kurser, rådgivning, materiale

• Udviklet relevante surveymodeller, herunder uddannet 100 surveyors

• Gennemført 403 surveys

1411. november 2013


DDKM frem til i dag:

• Udvikling i standardernes form og indhold • Mere fokus på klinisk kvalitet• Større lokal handlefrihed

• Udvikling i surveymetode• Mere fokus på praktisk virkelighed og mindre fokus på dokumenter• Fokus på surveyors kompetencer og roller

• Kommunikation/formidling: bl.a. ifm diskussionen om dokumentationskrav og om ”over-implementering”

• Internationalt samarbejde

1511. november 2013


DDKM frem til i dag:

• Forskningsstrategi – ikke forskningsinstitution men understøttende

• Udvikling af it-understøttelse (fra TAK til DIPUS)


11. november 2013

Sammenfatning af erfaringer fra første akkrediteringscyklus

1711. november 2013

Carsten Engel

Vicedirektør, IKAS


Akkrediteringsaktiviteter i første cyklus –december 2009 til december 2012


11. november 2013

Gennemførte akkrediteringer

Offentlige sygehuse 39

Privathospitaler 36

Præhospital 15

Apoteker 208

TOTALT 298

1911. november 2013


Oversigt over udfald af survey og opfølgning

Hvor mange nåede helt ”i mål”?


11. november 2013

Akkrediteret (uden bemærkninger)

ved primære survey

Akkrediteret (uden bemærkninger)

efter opfølgning

Offentlige sygehuse 33% 100%

Privathospitaler 19% 89%

Præhospital 67% 100%

Apotek 68% 98%

Standarder, som var helt opfyldt i alle surveys


11. november 2013

Offentlige sygehuse 40/104

Privathospitaler 30/104

Præhospital 36/53

Apoteker 2/42

2211. november 2013


Eksempler på standarder, der altid var helt opfyldte – off. sygehuse og privathospitaler

• Hygiejneorganisation

• Patienters inddragelse i beslutninger vedr. behandlingen (off)

• Forløbsansvar for patienter med kronisk sygdom

• Frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien

• Behandling på intensiv terapienhed

• Omsorg for den afdøde patient (off)


11. november 2013

Standard Antal tilfælde, hvor standarden ikke var helt opfyldt på offentlige sygehuse

På top-10 for privat-hospitaler?

Dokumentstyring 14 JA

Beredskabsplan 10

Smertevurdering og -behandling 10 JA

Opbevaring af lægemidler 9

Institutionens bygninger, forsyninger og øvrige faciliteter 8

Lægemiddeladministration 8

Sedation af patienter i forbindelse med invasive procedurer uden medvirken af anæstesiologisk personale

7

Allergi og intolerans 6 JA

Hjertestopbehandling 6

Medicinafstemning 6 JA


11. november 2013

Standard Antal tilfælde, hvor standarden ikke var helt opfyldt på privathospitaler

På top-10 for offentlige sygehuse?

Risikostyring 15

Anvendelse af kliniske retningslinjer 10

Lægemiddelordination 10

Dokumentstyring 10 JA

Smertevurdering og -behandling 9 JA

Uddannelse og kompetenceudvikling 8

Dokumentation og monitorering af nosokomielle infektioner 8

Identifikation af sundhedsmæssig risiko 8

Allergi og intolerans 8 JA

Medicinafstemning 8 JA


11. november 2013

Standard Antal tilfælde, hvor standarden ikke var helt opfyldt i den præhospitale sektor

Patientjournalen 2

Uddannelse og kompetenceudvikling 2

Håndhygiejne 2

Sikkerhed under transport 2


11. november 2013

Standard Antal tilfælde, hvor standarden ikke var helt opfyldt på apotekerne

Kvalitetsstyring 25

Lager af apoteksforbeholdte lægemidler og receptordinerede lægemidler 25

Varehåndtering 24

Recepthåndtering 22

Kommunikation med kunder 21

Tjek på inhalation 21

Kompetenceudvikling og -evaluering 19

Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 18

Dokumentstyring 17

Brand, røveri eller overfald 16

2711. november 2013


Systematisk spørgeskemaundersøgelse omfattende samtlige akkrediterede institutioner

Formål:

• At IKAS får feedback fra institutioner, der er blevet akkrediteret• Institutionernes vurdering• Institutionernes begrundelser for deres vurdering• Institutionernes forslag til forbedringer

Evalueringen omfattede i første cyklus• Rådgivningen fra IKAS• Planlægning og gennemførelse af survey• Mødet med surveyorne• TAK

2811. november 2013


Andre kilder til erfaring

• Evaluering af 1.versions standarder forud for udviklingen af 2.version

• Møder med interessenter

• Spørgsmål til vores FAQ-service

• Løbende dialog med surveyorne

• Konsistenssikring af rapporter

• Løbende dialog med akkrediteringsnævnet

2911. november 2013

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet

Systematisk spørgeskemaundersøgelse –offentlige sygehuse og privathospitaler

Metoden er udviklet i flere trin:

• Første to sygehuse (maj-juni 2010): Omfattende semistrukteretinterview med sygehusledelserne

• Papirbaseret spørgeskema (resten af 2010) – dårlig responsrate (7 af 14 sygehuse)

• Web-baseret, og lettere modificeret spørgeskema (2011-2012) –100% responsrate (59 sygehuse)

11. november 2013

Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 30

How did you experience the on-site survey? (N=59)

0

5

10

15

1 Really

bad

experience

2 3 4 5 6 7 8 9 10 Really

good

experience

Nu

mb

er

of

resp

on

de

nts

The overall experience

Public hospitals (n=30) Private hospitals (n=29)

Did the survey reveal relevant quality issues? (N=59)

11. november 2013

Institut for Kvalitet og Akkreditering i

Sundhedsvæsenet 31

0

5

10

15

20

To a great extent To some extent To a lesser extent Not at all Don't know

Nu

mb

er

of

resp

on

de

nts

Clinical quality

0

5

10

15

20

To a great extent To some extent To a lesser extent Not at all Don't know

Nu

mb

er

of

resp

on

de

nts

Organisational quality

Public hospitals (n=30) Private hospitals (n=29)

0

5

10

15

20

To a great extent To some extent To a lesser extent Not at all Don't knowN

um

be

r o

f re

spo

nd

en

ts Quality of patient experience

3211. november 2013


Has the participation in the DDKM helped you improve quality? (N=59)

Syntese af de indsamlede erfaringer

3311. november 2013


3411. november 2013


Hvad har institutionerne værdsat?

• Forberedelsen til survey har være udbytterig

• Generel positiv oplevelse af mødet med surveyorne

3511. november 2013


Hvad ligger bag negative oplevelser?

• Situationer, hvor surveyornes adfærd opfattes negativt

• Forskelle mellem institutionens og surveyornes forståelse af standarder og surveymetode

• Vurderingen mindre dybtgående end forventet

• Forventningsafstemning omkring surveyplan og roller

• Problemer i relation til feedback

• Oplevelse af ”pindehuggeri”

• IKAS rådgivning med for meget ”uld i mund”

3611. november 2013


Indsamlet via ”vandrørene”

• Dokumentationsbyrde

• Risiko for, at standarderne opfattes som forskrifter, som blot skal følges, uden at man reflekterer over meningen med det

• Standarderne opleves ikke altid som tilstrækkeligt klinisk relevante

3711. november 2013


Hvilke konsekvenser vedr. survey har IKAS taget af erfaringsindsamlingen?

• Det skal tydeliggøres, at standarderne skal understøtte både implementeringen af DDKM i institutionerne og surveyornesvurdering af opfyldelsesgraden.

• Surveyorne skal nedbringe den tid, der bruges på dokumentgennemgang og interviews med store grupper

• Kontakten mellem surveyorne og frontlinjemedarbejderne skal maksimeres

• Surveyorne skal både være anerkendende og undersøgende

• Fokus på pålideligheden af survey-fund

• ”Skyde mindre med spredehagl”?

3811. november 2013


Hvilke andre konsekvenser har IKAS taget af erfaringsindsamlingen?

• Klinisk fokus styrket i version 2 og forventes yderligere styrket i version 3

• Imødegå ”overimplementering”

• Understrege standardernes rolle som katalysatorer for udvikling, og ikke som forskrifter, der blot skal følges

• IKAS’ rådgivning skal blive mere tydelig, men uden at få karakter af rigide anvisninger

3911. november 2013


ISQua-akkrediteringer (4-årige)

• Sygehusstandarder (2008 og 2012)

• Apoteksstandarder (2011 og 2013)

• Præhospitalsstandarder (2012)

• IKAS som ekstern evalueringsorganisation (2011)

• Surveyoruddannelsesprogrammet (2011)


11. november 2013

4111. november 2013


Den videre udvikling:

• Udgangspunkt den vedtagne strategi• Fastholde momentum, dvs

• Aflive myter vedr. DDKMs dokumentationskrav• Klinisk kvalitet som en stadig stærkere del af DDKM• Formidle, at DDKM skal ses som hjælp til udvikling – ikke kontrol• DDKM et ledelsesværktøj og ikke et regelsæt

• Sikre surveyornes muligheder og legitimitet• Troværdighed – standarder og survey• Læring• Synlighed• Hele patientforløb, dvs på tværs af sektorer

4211. november 2013


Problematisk, hvis

• Standarderne ses som et sæt regler, der så præcist som muligt skal beskrive, hvad der skal til for at opnå akkrediteringsbeviset

• Institutionernes formål med implementeringen er at sikre, at akkrediteringsbeviset kan opnås

• Survey har til formål at kunne vinge af, om institutionen opfylder kravene for at kunne tildeles akkrediteringsbeviset

DDKM/kvalitetsarbejdet må ikke blive et parallelsystem, der kører ved siden af den kliniske og ledelsesmæssige dagligdag.

”Hvis den bureaukratiske handlemåde bliver fremtrædende, vil der blive brugt meget energi på at demonstrere en formel overensstemmelse med standarderne, men der vil ikke være en reel villighed til at ændre sig og forbedre patientsikkerheden.”

Fhv. direktør i JCI, Carlo Ramponi, i MM 2008


11. november 2013

4411. november 2013


Godt, hvis

• Standarderne ses som en manual, der understøtter og vejleder institutionerne i deres bestræbelser på at udvikle kvaliteten af deres ydelser

• Institutionernes formål med implementeringen er at forbedre deres præstationer

• Survey ses som en venlig, men kritisk og grundig, revision af institutionernes indsats for at forbedre deres præstationer

4511. november 2013


Den videre udvikling:

• Udgangspunkt den vedtagne strategi• Fastholde momentum, dvs

• Aflive myter vedr. DDKMs dokumentationskrav• Klinisk kvalitet som en stadig stærkere del af DDKM• Formidle, at DDKM skal ses som hjælp til udvikling – ikke kontrol• DDKM et ledelsesværktøj og ikke et regelsæt

• Sikre surveyornes muligheder og legitimitet• Troværdighed – standarder og survey• Læring• Synlighed• Patientforløb

4611. november 2013


Surveyor – et attraktivt job med udfordringer

• DK et lille sprogområde!

• ”Kun” et bijob

• Svært!

• Balance mellem kontrol, læring, formidling, udfordre, vedholdende, anderkendende, skepsis osv

• Hvordan understøtter vi?• Fokus på rekruttering, uddannelse og løbende kompetenceudvikling• Ledende surveyors• Observatører

4711. november 2013


Surveykoncept

• Surveyorkompetencer• komptetenceudviklingsprojekt

• Hvad skal surveyorne bruge tiden til?• Tracere fremfor dokumenter

• Møder surveyorne den ”rigtige virkelighed”?• Projekter vedr. uvarslede surveys

4811. november 2013


Udbredelsen af DDKM, dvs:

• Konsolidere DDKM i sygehuse, apoteker og det præhospitale område

• Målrettet indsats ift kommunerne og disses særlige forhold

• Fokuseret indsats ift praksisprofessionerne – ”være beredt!”

Potentielt 8202 kunder

4911. november 2013


Konkrete mål 2012 - 2015

• Sikre en veletableret 2. generation af DDKM

• Standarder og surveykoncept klar til 3. runde på sygehuse og apoteker – med øget fokus på klinisk kvalitet

• Sikre fælles koncept for praksisprofessionerne – og tilpasse IKAS

• Fokus på surveyorkorpset som kompetente, troværdige og upartiske peers

• Pilotprojekter vedr. uvarslede midvejsbesøg

• Pilotprojekt vedr. akkreditering af patientforløb på tværs af sektorer


11. november 2013

institut for kvalitet og akkreditering i sundhedsvæsenet 11. … · 2015. 9. 15. · 2 10....

Documents