informationsfolder om kold levering

8
Velkommen – Hverdagsmad hjem til dig Det Danske

Upload: det-danske-madhus

Post on 06-Apr-2016

238 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

Page 1: Informationsfolder om kold levering

Velkommen

– Hverdagsmad hjem til dig

Det Danske

Page 2: Informationsfolder om kold levering

Velkommen tilDet Danske Madhus

Velkommen som kunde hos Det Danske Madhus. Vi vil gøre vort bedste til, at du bliver tilfreds med vores samarbejde.

I denne folder kan du læse om:

• Maden• Bestillingsvejledning• Diætkost• Praktisk information• Spørgsmål og kontakt

Vi håber meget, at du vil blive tilfreds med vores service og vores mad.

Du er altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på tlf. 7070 2646, hvis du har ris, ros eller spørgsmål til os.

Med venlig hilsenHenrik SørensenDirektør hos Det Danske Madhus

Page 3: Informationsfolder om kold levering

Menu udvalgDu bestiller mad fra vores spændende menukort for 14 dage af gangen.

Hver uge kan du vælge mellem 14 dejligehovedretter. Derudover kan du også bes-tille lækre forretter, råkoster og desserter.

På bestillingsarket finder du også et bredt udvalg af andre ting som proteindrik, pålægspakker, grød, kager og meget mere.

Som kunde modtager du en opstartspak-ke med diverse survarer helt gratis, og du kan med jævne mellemrum, på bestillingsarket, bestille ekstra af dette uden beregning.

Kvaliteten er i højsædeHos Det Danske Madhus er der fokus på at lave god og velsmagende hverdagsmad af høj kvalitet. For os betyder kvalitet, at vores råvarer:

Er produceret skånsomt, så færrest mulige næringsstoffer går tabt.

Er friske og frie for unødvendige tilsæt-ningsstoffer.

Maden - Hverdagsmad hjem til dig

Dette betyder, at vi, i tæt samarbejde med vores kødleverandør, eksempelvis har ud-viklet en unik produktionsproces, som skal sikre, at det kød du får, er godt og mørt, uden brug af tilsætningsstoffer.

Vi bruger hovedsaglig dansk kød og gode udskæringer, som eksempelvis yder- og inderlår og svinefilet, og alt kød fra slag-teren kommer fersk hjem til vores køk-kener.

Vi forsøger at lave alt mad fra bunden af, hvilket betyder, at eksempelvis vores medister og kartoffelmos altid er hjem-melavet og, at vi laver diverse kompotter og stuvninger helt fra bunden. Fisken, til de hjemmelavede fiskefrikadeller, leveres direkte fra Hirts-hals.

BestillingMenukort og bestillingsark leveres til dig af en chauffør fra Det Danske Madhus Ser-vice, der også kommer med din mad.

Det er meget vigtigt, at du overholder tidsfristen for returnering af din bestilling, som står nederst på bestillingsarket, da vi ellers desværre ikke har mulighed for at tage højde for dine ønsker.

Page 4: Informationsfolder om kold levering

Bestillingsvejledning - Husk, at du skal bestille både på side 1 og side 2.

Nem bestillingHvis det er svært at vælge mellem de mange menuer på menukortet, kan du vælge at blive tilmeldt ”nem bestilling”. Det betyder, at du automatisk får menu nr. 1-7 leveret.

Nemt for dig – og nemt for os!

Hvis ikke du returnerer dit bestillingsark, vil du automatisk modtage en ”nem bestilling” med retterne 1-7 eller det antal menuer, der er aftalt.

Levering 1 gang om ugen

På bestillingsarket skriver du i rubrikken det antal menuer du ønsker.

Hvis du ønsker kartoffelmos til din menu, skal du også skrive antal i kolonnen med overskriften “Mos”.

Nederst på bestillingsarket kan du også bestille andre ting:

Ved antal skriver du det antal, du ønsker.

De bestilte ting leveres sammen med den øvrige mad.

På pakkesedlen, som du modtager med din mad, kan du på side 1 se, hvad du har fået leveret. På side 2 kan du se, hvad du får leveret i næste uge.

Levering 2-3 gange om ugen

På bestillingsarket skriver du, ud for uge-dagene, nummeret på den menu, du øn-sker samt antallet.

Hvis du ønsker kartoffelmos til din menu, skal du også sætte kryds i kolonnen med overskriften “Mos”.

På nederste halvdel af bestillingsarket kan du bestille andre ting:

Ved antal skriver du det antal, du ønsker.

De bestilte ting leveres sammen med den øvrige mad - på din første leveringsdag i ugen.

På pakkesedlen, som du modtager med din mad, kan du på side 1 se, hvad du har fået leveret. På side 2 kan du se, hvad du får leveret i næste uge.

Page 5: Informationsfolder om kold levering

Håndtering af bestillingsark

Bestillingsarket udfyldes med enten sort- eller blå kuglepen.

Bestillingsarket må ikke lamineres, kopieres eller påklistres tape.

Hæng eventuelt det udfyldte bestillingsark op på køleskabet med den udleverede magnet, så chaufføren mindes om at tage bestillingsarket med tilbage til køkkenet.

Page 6: Informationsfolder om kold levering

DiætkostDiætkost leveres efter anbefaling af egen læge eller sygehus. Vi tager udgangspunkt i den aktuelle menuplan, men tilpasser den efter dit behov.

Har du fået en speciel diætvejledning, vil vi gerne have en kopi af den, så vi kan til-byde dig denne mad.

Du kan læse mere om diæterne i vores kosthåndbog på www.detdanskemadhus.dk

Specielle ernæringsbehovEr du småtspisende og har brug for er-næringsrig kost, kan du bestille “kost til småtspisende”.

Vi anbefaler samtidig, at du bestiller pro-teindrik som supplement til dine øvrige menuer.

Kost med anden konsistensHar du brug for at få tygge- og synkeven-lig mad, klarer vi selvfølgelig også dette.

Diætkost - Mad tilpasset dine behov

Page 7: Informationsfolder om kold levering

HoldbarhedMaden skal opbevares i dit køleskab ved højst 5°C indtil opvarmning i ovn eller mikrobølgeovn.

Hvis sidste holdbarhedsdato, der står påhver enkelt madbakke, er overskredet, skal maden kasseres.

Vi anbefaler, at du ikke gemmer eventuelle rester til senere.

LeveringMaden leveres 1-3 gange ugentligt af Det Danske Madhus Service.

Det betyder, at du selv kan bestemme, hvilken ret du vælger at spise på de enkelte dage, og du kan også selv bestemme, om du ønsker din mad til middag eller aften.

Du får oplyst din leveringsdag samt tids-punkt i forbindelse med opstart som kunde.

PriserPriser fastsættes politisk i din kommune en gang årligt og oplyses, når du tilmelder dig madservicen. Priserne fremgår også af bestillingsarket.

TilberedningTilberedning af maden kan du læse mere om på opvarmningssvejledningen, som vi anbefaler, at du hænger på køleskabet med magneten.

AnretningVi anbefaler, at du anretter din mad på en tallerken og dækker pænt op.

Til et godt og velsmagende måltid hører pæn borddækning og hygge.

EmballageMaden er emballeret i 100% nedbrydeligt engangsmateriale og godkendt til fødevar-er.

Madbakkerne skal derfor ikke sendes retur og kan smides direkte i din skraldespand.

Chaufføren kommer med madbakkerne samlet i en papkasse, som skal leveres til-bage til køkkenet, da denne kan genbru-ges.

GæsterKommer familien, naboer eller en god ven på besøg, er du velkommen til at bestille ekstra mad til dem.

Praktisk information

Page 8: Informationsfolder om kold levering

Velbekomme

Spørgsmål og kontaktDu er altid velkommen til at kontakte os – uanset hvilke spørgsmål du måtte have.

Vi kan kontaktes på tlf. 7070 2646.E-mail: [email protected]

Vi sidder klar til at hjælpe dig:Mandag til fredag: kl. 08.00 - 17.00Lørdag og søndag: kl. 10.00 - 14.00

Det Danske Madhus vejleder også gerne om kost og ernæring. Har du brug for vej-ledning, er du velkommen til at ringe til os.

Med venlig hilsenLouise BusseTeamleder for kundeservice

Læs mere på www.detdanskemadhus.dk