indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen for …...indkaldelse af ideer og forslag til...
TRANSCRIPT
-
Indkaldelse af ideer og forslag til planlægningen for vindmøller ved Vinge
Baggrund for planlægningen
European Energy har ansøgt Viborg Kommune om tilladelse til at opføre 8-10 vindmøller mellem Vinge, Tjele
og Kvorning – sydøst for Tjele Langsø. Ansøgningen medfører krav om udarbejdelse af et
kommuneplantillæg.
Projektet forudsætter en ændring af kommuneplanen 2017 – 2029, som udlægger et rammeområde til
teknisk anlæg for vindmøller og evt. ændring af kommuneplanens retningslinjer for vindmøller.
Beskrivelse af projektet
Der ønskes opstillet vindmøller med en totalhøjde på op til 149,9 meter placeret på en øst-vest-gående
tilnærmelsesvis lige linje.
Vindmøllerne vil have en samlet effekt på 33-42 MW og en forventelig elproduktion på ca. 88-110 mio. kWh.
Dette svarer til det årlige elforbrug i ca. 22.000-27.000 enfamiliehuse med et gennemsnitligt årsforbrug på
4.000 kWh.
Planprocessen
Før udarbejdelsen af kommuneplantillægget skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer og forslag m.v. med
henblik på planlægningsarbejdet i henhold til planlovens § 23c.
De indkomne bemærkninger vil indgå i den videre planlægning.
Herefter vil der blive udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, som efter politisk behandling vil blive sendt i 8
ugers offentlig høring. Under den offentlige høring vil det igen være muligt at komme med bemærkninger til
kommuneplantillægget. Først herefter kan kommuneplantillægget vedtages endeligt.
Hovedspørgsmål til den forestående planlægning Hovedspørgsmål i den forestående planlægning vil være:
• Hvordan påvirkes naboer visuelt med støj og med skyggekast?
• Hvordan vil anlægget påvirke nærliggende kulturmiljøer og landskabs- og naturområder?
• Hvordan vil anlægget påvirke fuglebeskyttelsesområder?
• Hvilke effekter har anlægget på klima og miljø?
• Er der særlige forhold, der bør tages højde for?
• Er der steder, som vindmøllerne bør visualiseres fra?
Indsend idéer og forslag
Eventuelle idéer og forslag til planlægningen for vindmøller ved Vinge skal være skriftlige og sendes til
Eventuelle idéer og forslag skal være modtaget senest den 19. november 2018.
Spørgsmål
Ved spørgsmål til planlægningen eller planprocessen, kan planlægger Maria Troelsen kontaktes på tlf. 87 87
86 37.
mailto:[email protected]
-
Vindmøller ved Vinge Oversigtskort