Selv det bedste demokrati kan vakle

Årsberetning 2010

Selv det bedste demokrati kan vakleEN NatioNal mENNEskErEttighEdsiNstitutioN

Er mEd til at gørE dEt stabilt

til kamp for kviNdEr og børNs rEttighEdEr i afghaNistaN

mENNEskErEttighEdEr i høj kurs hos ErhvErvslivEt

ElEvEr får mEdborgErskab iNd mEd skolEmælkEN

NEtværk styrkEr dEmokratiEr i arabiskE laNdE

daNskE børN af fæNgslEdE har rEt til bEdrE vilkår

ligEbEhaNdliNg uNdEr prEs i hElE Europa

hadforbrydElsEr skal havE mErE opmærksomhEd

fN: mENNEskErEttighEdEr bEkæmpEr fattigdom

2

Licens til at fremme menneskerettighederne – om IMR’s mandat

En national menneskerettigheds- institution er en bærende søjle i et demokrati

IMR – en global aktør Netværk styrker både arabiske og europæiske lande

Indhold

04

06

08

10

12

13

14

16

18

Ligebehandling under pres i hele Europa

Homoseksuelle jages i Uganda Flere veje til retfærdighed – om informal justice

Børn af fængslede lades i stikken

10 rigtige om IMR’s arbejde med undervisning i menneske-rettigheder

28

04 16

Årsberetning 2010

Vi har brug for at tænke mere langsigtet, og det gør vi ved at skabe nogle samfund, hvor der er fokus på rettigheder.Manfred Nowak, FN’s tidligere torturrapportør og en af verdens mest

anerkendte menneskerettighedsforskere

”

”iMr har udviklet et

af verdens stærkeste

netværk af ekspertise

inden for Menneske-

rettigheder.

3

ÅRSBERETNING 2010

34

Afghanistan: Kvinder og børn beskyttes mod vold

Menneskerettigheder i høj kurs

Holdbare forandringer med Human Rights Based Approach

Styrkede rettigheder kan begrænse fattigdom

Kina: Små skridt mod store forandringer

22

24

26

28

30

Når had bliver til vold – om hadforbrydelser i Danmark

Mangfoldighed skaber vindervirksomheder

Høringssvar fra IMR i 2010

32

34

36

Vi tror på, at mang-foldighedsledelse betaler sig og gavner vores forretning på bundlinjen.

Maria Bøge, Teamleder hos ISS

”

18 22 32

4

Licens til at fremme menneskerettighederne

race og etnisk oprindelseFra 2003 fik IMR ansvar for at fremme ligebehandling og sikre effektiv beskyttelse mod forskelsbe-handling på grund af race eller etnisk oprindelse. Det sker bl.a. ved, at IMR rådgiver ofre for diskrimination og forskelsbehandling og udarbejder analyser, udredninger og rapporter om ligebehandling samt kommer med anbefalinger til etnisk ligebe-handling. Herudover står IMR for en række konkrete samarbejdsprojek-ter, bl.a. projektet ”Drop Diskrimina-tion” om diskrimination i folkesko-len. Et projekt, der både omfatter udarbejdelse af undervisningsmate-riale og undervisning af lærere. IMR står også for effektmålinger af ligebehandling og udfører mangfol-

Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution (NHRI). Det betyder, at instituttet skal leve op til FN’s Paris-Principper. Det er bl.a. IMR’s ansvar at:

• Rådgive Folketinget og den siddende regering.

• Fremme og beskytte menneskerettighederne i Danmark.

• Medvirke til gennemførelse af menneskerettighederne nationalt og internationalt.

• Udføre selvstændig og uafhængig forskning på menneskerettighedsområdet.

• Udbrede kendskabet til menneskerettigheder nationalt og internationalt ved at indsamle, udvikle og

formidle viden om menneskerettigheder, både i forhold til danske, europæiske og internationale forhold.

• Fremme undervisning i menneskerettigheder på alle niveauer og sikre biblioteks- og dokumentationsfaciliteter.

• Tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder,

herunder især de menneskerettigheder der er omtalt i FN’s Verdenserklæring, FN’s konventioner og i

Europarådets konventioner, samt de i grundloven indeholdte frihedsrettigheder.

dighedstræning af ledere i såvel private virksomheder som i kommuner og forskellige sektorer.

kønSom noget helt nyt er IMR fra 2011 blevet udpeget som ligebehandlings-organ, der skal arbejde for at fremme ligebehandling og beskytte mod forskelsbehandling på grund af køn. Det er IMR’s ansvar at bidrage til sikring af ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med eksempelvis beskæftigelse og erhverv samt adgang til og levering af varer og tjenesteydelser. IMR bistår ofre for forskelsbehandling, foretager uafhængige undersøgelser og udgiver rapporter og kommer med anbefalinger vedrørende

forskelsbehandling mellem mænd og kvinder. Samtidig samarbejder vi med andre nationale og internationale organer, der arbejder med området.

handicapFra januar 2011 blev IMR udpeget til at have en uafhængig funktion med henblik på at fremme, beskytte og overvåge den danske gennemførelse af FN’s handicap-konvention. Instituttet har fået dette mandat, fordi det allerede fungerer som en national menneskerettighedsinstitution i Danmark. Det er bl.a. IMR’s opgave at afrapportere til FN om Danmarks efterlevelse af konventionen.

de særlige MandatoMrÅderSiden etableringen i 1987 er IMR’s mandat blevet udvidet til at dække flere områder:

Det internationale netværk

IMR har udviklet et af verdens stærkeste netværk af ekspertise inden for menneskerettigheder. Instituttet har omfattende

erfaringer med praktisk gennemførelse af menneskerettighederne i hele verden, og vores hidtidige arbejde omfatter en meget

bred vifte af projekter. Som en af verdens største nationale menneskerettighedsinstitutioner drager IMR fordel af vidensdeling

mellem omkring 100 ansattes forskellige faglige baggrund og erfaringer. IMR indgår i et globalt netværk af ca. 80 nationale

menneskerettighedsinstitutioner og har opnået det højeste akkrediteringsniveau under FN.

5

ÅRSBERETNING 2010

Licens til at fremme menneskerettighederne IMR har udviklet et af verdens stærkeste netværk

af ekspertise inden for menneskerettigheder.”

6

DE FLEStE EURopæERE nyder godt af at leve i et demokrati. Men det betyder ikke nødvendigvis, at deres menneskerettigheder er sikrede. Selv et demokrati kan nemlig rumme masser af blinde vinkler, hvilket antallet af sager ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol vidner om: I 2009 blev der over 700 gange

En national menneskerettigheds- institution er en bærende søjle i et demokrati

EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder understreger i en rapport, at en national menneske rettighedsinstitution (NHRI) er en vigtig del af et demokratisk samfund. Rapporten opfordrer til, at flere EU-lande får en NHRI, og at de eksisterende styrkes.

givet medhold i en klage mod en af medlemsstaterne i EU.

At demokrati er vejen frem, er de fleste enige om. Men selv det mest velfunge-rende demokrati har ikke en indbygget mekanisme, der sikrer, at borgernes rettigheder bliver overholdt. Sådan lyder en af hovedpointerne i den

rapport, EU’s Agentur for Fundamen-tale Rettigheder (FRA) offentliggjorde i 2010. Og i naturlig forlængelse af den konstatering slår agenturet fast, at vi har brug for flere NHRI’er i Europa – og at der gøres en indsats for at styrke de eksisterende:

7

ÅRSBERETNING 2010

En national menneskerettigheds- institution er en bærende søjle i et demokrati

Menneskerettigheder i euDet er indtil videre kun 16 af EU’s 27 medlemslande, der har et nationalt

menneskerettighedsinstitut med NHRI-status. For at kunne kalde sig en

NHRI skal en institution leve op til FN’s Paris-Principper. Det betyder bl.a.,

at man skal udbrede kendskabet til menneskerettigheder, overvåge at de

bliver overholdt, og at beslutningstagerne bliver rådgivet, når der skal

vedtages nye love.

”Der er behov for et overordnet organ, der kan sikre, at der ikke er problemer, som ingen tager hånd om, at alle huller lukkes, og at de grundlæggende menneskerettig-heder får tilstrækkelig opmærksom-hed,” lyder det bl.a. i rapporten. Dermed konkluderer rapporten det

samme som Per Stig Møller, Bertel Haarder og en række andre politikere gjorde i 1987. Dengang førte det i Danmark til oprettelsen af det, der i dag er Institut for Menneskerettigheder.

Brug for uafhængigt organAgenturet vurderer, at indsatsen på menneskerettighedsområdet i EU-landene er for fragmentarisk og tilfældig. Og det er netop det, man vil imødekomme ved at styrke NHRI’erne.

For nylig lavede FN en undersøgelse blandt 23.500 personer fra minoritets-grupper. Over en tredjedel af dem, der havde oplevet diskrimination, vidste ikke, hvor de skulle anmelde det. Og det er netop en af de centrale opgaver for en NHRI: At sørge for, at borgerne kender til deres klagemuligheder, når nogen træder på deres rettigheder.

Også når det gælder lovgivningen, er der brug for et uafhængigt organ, der kan komme med vurderinger. I Danmark er Folketingets partier eksempelvis enige om, at Danmark skal leve op til menneskerettighederne, men det er ikke ensbetydende med, at der ikke fra tid til anden fremsættes lovforslag, som på den ene eller anden måde kan kollidere med menneske–rettighederne. Fortolkningsmulighe-derne er ofte mange, og for at kunne komme med et reelt bud på, om en ny

lov kan være i strid med menneske-rettighederne, er en særlig ekspertise og indsigt nødvendig. Ifølge FRA er en national menneskerettighedsinsti-tution den eneste garanti for, at den ekspertise er til stede.

Knudepunkt mellem aktørerI det optimale demokrati foregår der hele tiden en åben diskussion mellem politikere og befolkning om, hvordan menneskerettighederne skal fortolkes, og hvordan de spiller sammen med forvaltning, retssystem og arbejdsmar-ked. Som to tennisspillere har brug for et ordentligt underlag for at kunne spille en god kamp, har parterne brug for et solidt grundlag af viden for at kunne føre en god debat med kvalifice-rede argumenter. Og når det drejer sig om menneskerettigheder, er det en NHRI’s opgave at sørge for det fundament. At agere ”knudepunkt mellem de forskellige aktører”, som FRA kalder det i sin rapport. Og det sker bl.a. gennem den grundige forskning, udredning og undervisning, der finder sted på de nationale menneskerettig-hedsinstitutioner.

Selv det bedste demokrati kan have blinde vinkler. Derfor skal et samfund også have nogle kontrolmekanismer. I Danmark har vi det fx i form af Ombudsmanden og Rigsrevisionen. Og så selvfølgelig Institut for Menne-skerettigheder. l

Der er behov for et overordnet organ, der kan sikre, at der ikke er problemer, som ingen tager hånd om, at alle huller lukkes, og at de grundlæggende menneskerettigheder får tilstrækkelig opmærksomhed. EU’s Agentur for Fundamentale Rettigheder

”

8

ENGAGEMENT

En global aktør

fakta oM iMr’s internationale arbejde• Cirka 75 % af IMR’s arbejde er internationalt

• IMR arbejder primært i udviklingslande

• IMR arbejder altid med bæredygtige projekter gennem partnerskaber

• Ud over de netværkslande, der er nævnt her, er IMR engageret i netværk med NHRI’er i hele verden gennem ICC (International Coordinating Committee of NHRI’s).

Her har IMR projekter

i samarbejde med partner-

skabsorganisationer.

EuRoPaET fINMASkET NETvæRk

IMR er forbillede for mange europæiske lande og er med stor knowhow

med til at støtte udviklingen i de lande, der arbejder på at etablere en

NHRI. Herudover indgår IMR i en lang række netværk og samarbejder

med eksisterende NHRI’er og ngo’er. Fx er IMR aktiv i Equinet,

der arbejder for at styrke ligebehandlingsorganer i hele Europa,

og instituttet er i spidsen for et omfattende homofobiprojekt, hvor der

samarbejdes med lokale ngo’er og lærere i ni europæiske lande om

at udvikle læringsværktøjer.

Her er IMR engageret i

netværkssamarbejde.

institut for Menneskerettigheder

VESTaFRIKaEN lANGSIGTET INDSATS

IMR’s arbejde i Vestafrika rækker over 10 år tilbage i

tiden. I en fireårig strategi, der er fulgt siden 2007, er

der blevet arbejdet intenst med emner som familieret

og undervisning i menneskerettigheder i Burkina Faso,

Mali og Niger. Samtidig foregår der et konstant arbejde

med at kapacitetsopbygge institutioner og menneske-

rettighedsaktører i regionen. anden fase af indsatsen

søsættes i 2012.

MaLaWI MEDIATORER MæGlER I kONflIkTER

I et stort landsbyprojekt – Village

Mediation Project – har IMR sammen

med partnerskabsorganisationer haft

stor succes med at lade lokale

mediatorer løse tvister uden om de

traditionelle ledere.

9

ÅRSBERETNING 2010

aFGHaNISTaNkvINDER OG bøRN fåR flERE RETTIGhEDER

Kvinders og børns manglende rettigheder er et stort problem i afghanistan. IMR er med til

at skubbe tingene i den rigtige retning, bl.a. ved at styrke og rådgive et stærkt civilsamfunds-

netværk. Takket være dette netværk arbejdes der målrettet med at stoppe vold mod kvinder i

Herat-området, hvor mange kvinder begår selvmord. Netværket arbejder også med at udbrede

kendskabet til menneskerettigheder gennem radio, tv og lokale debatter.

CaMBoDJa DOMSTOlE DER vIRkER

Hvordan ser en optimal domstol ud,

og hvordan fungerer den? Den

cambodjanske stat lægger op til en

omfattende retsreform, og derfor har

man brug for at undersøge, hvordan

domstolene skal agere. IMR spiller en

vigtig rolle i dette arbejde og har

kunnet byde ind med erfaringer fra

mange andre steder i verden.

KINaREfORM Af STRAffERETTEN

IMR har været involveret i arbejdet med en omfattende reform af strafferetten i Kina. Vi kan

dermed tage en del af æren for en formodentlig betragtelig nedgang i brugen af dødsstraf.

IMR er desuden med til at skabe større bevidsthed om menneskerettigheder i Kina. Det sker

bl.a. gennem et stærkt samarbejde med universiteter og ngo’er. ud over det underviser vi fx

advokater, anklagere og dommere i menneskerettigheder.

10

Arabisk-Europæisk Menneskerettighedsdialog bygger bro ved at styrke de nationale menneskerettighedsinstitutioner i 14 lande. Samarbejdet har ført til konkrete forbedringer af menneskerettighederne i flere lande.

MANgE VIL MENE, at der er en verden til forskel på arabiske og europæiske lande. Men når det kommer til menneskerettigheder, står landene faktisk ofte over for nogle af de samme udfordringer. Derfor har Institut for Menneskerettigheder (IMR) sammen med 13 andre nationale menneskeret-tighedsinstitutioner i Europa og den arabiske verden etableret Arabisk-Euro-pæisk Menneskerettighedsdialog.

Migration, terrorbekæmpelse og kvinders rettigheder er nogle af de emner, der står øverst på dagsordenen for samarbejdet mellem de europæiske og arabiske lande. Et samarbejde, der for alvor har flyttet noget de seneste to år. Eksempelvis har gæstearbejdere i Jordan fået bedre vilkår. Det skete, efter at det Jordanske Menneskerettigheds-center var blevet inspireret til at gribe fat i netop det område i kølvandet på et af dialogmøderne. I Jordan er der også kommet fokus på kvinders rettigheder, ved at der under det Jordanske Menne-skerettighedscenter er blevet oprettet en enhed, som bl.a. arbejder for at udbrede kendskabet til kvinders

rettigheder og deres sammenhæng med menneskerettighederne.

I Marokko mærker man også effekten af at være med i dialognetværket. Her arbejder Det Marokkanske Rådgiv-ningspanel for Menneskerettigheder lige nu målrettet på at få ændret straffeloven og har i den forbindelse hentet masser af støtte og viden i netværket.

Kun en begyndelseMu’ayyad Mehyar, programansvarlig for Arabisk-Europæisk Menneskeret-tighedsdialog hos IMR, er glad for, at dialognetværket viser sig at have så stor effekt i virkelighedens verden:

”Vi kan nu for alvor se, at det gør en forskel. Det handler ikke bare om, at vi snakker, men om at vi helt konkret udnytter hinandens erfaringer og kompetencer. Det er utrolig vigtigt at styrke de nationale menneskerettig-hedsinstitutioner i både den arabiske verden og Europa, og måden vi bedst gør det på er gennem samarbejde,” siger han.

Netværk styrker både arabiske og europæiske lande

10

11

ÅRSBERETNING 2010

De indledende samtaler begyndte allerede i 2006, og i dag er dialogsam-arbejdet altså så langt, at det udmønter sig i konkrete resultater. Men ifølge Mu’ayyad Mehyar ser vi stadig kun toppen af isbjerget. For når netværket har vokset sig så stærkt som nu, og kommunikationskanalerne landene imellem er så meget på plads, vil de bilaterale samarbejder begynde at pible frem. De nationale menneskerettig-hedsinstitutioner i de enkelte lande vil begynde at finde specifikke områder, hvor de kan udnytte hinandens ekspertise. Mu’ayyad Mehyar ser også gode muligheder for, at IMR kan komme til at indgå i den slags samarbejde:

”Der kunne fx være nogle oplagte muligheder i Tunesien, hvor der sker en masse nye ting lige nu. Her vil der være et stort behov for en god dialog med den nye regering og for at styrke civilsam-fundet på alle tænkelige måder. Og det er nogle af de områder, hvor IMR virkelig har stor ekspertise og kan være med til at skabe forandring,” siger han. l

De er med i Arabisk-Europæisk Menneskerettighedsdialog:

• Marokko

• Jordan

• Algeriet

• Tunesien

• Mauretanien

• Qatar

• Palæstina

• Danmark

• Sverige

• Tyskland

• Frankrig

• Irland

• Grækenland

• Norge

12

tIL DAgLIg ER Mandana Zarrehparvar ekspert i lige-behandling og chefkonsulent hos Institut for Menneske-rettigheder. Men hun er også formand for Equinet – et netværk, der arbejder for at styrke nationale ligebehand-lingsorganers arbejde i hele Europa.

Og det er der, ifølge formanden selv, mere brug for end nogensinde før:

”Vi oplever, at ligebehandling har svære betingelser rundt omkring. Det skyldes flere ting, bl.a. den økonomiske krise og den politiske diskurs, vi ser i mange lande. Derfor er der netop i disse år et stort behov for at skabe en modvægt til den udvikling,” siger hun.

Forskellige forudsætningerEquinet udgør den modvægt. Netværket blev etableret i 2007 for at styrke de ligebehandlingsorganer, der findes rundt omkring i Europa. Det sker bl.a. ved at trække på hinandens erfaringer og ved at opbygge kompetencer og færdigheder hos ligebehandlingsorganernes medarbej-dere. Samtidig rådgiver man i, hvordan ligebehandling bedst muligt indarbejdes i både lov og praksis.

Det er ikke alle steder, at ligebehandlingsorganet som i Danmark er en del af en national menneskerettighedsin-stitution. Mange steder er det selvstændige enheder eller en del af andre organisationer. Så selvom ligebehand-lingsorganer står over for nogle af de samme udfordrin-ger, så har de ofte ret forskellige forudsætninger for at løse dem.

Fokus på romaer og transkønnede Equinet er stadig et ungt netværk, og de seneste år er i høj grad gået med at finde fælles fodslag. Men der er allerede nu konkrete indsatsområder på dagsordenen. I 2011 kommer netværket til at arbejde særligt meget med romaer og transkønnede:

”Romaernes situation er en stor udfordring i rigtig mange europæiske lande. Det er en af de grupper, vi kontinuer-ligt har brug for at arbejde rigtig meget med, når det drejer sig om ligebehandling. Og transkønnede lider under, at der i mange lande slet ikke har været nok fokus på deres forhold. Når et ligebehandlingsorgan også har et kønsmandat, så har man pligt til også at arbejde for transkønnedes rettigheder. Derfor har vi valgt at arbejde intenst med de to områder i det kommende år,” fortæller Mandana Zarrehparvar. l

Finanskrisen og den politiske diskurs sætter ligebehandlingsorganer under stort pres mange steder i Europa. Med en dansk formand fra Institut for Menneskerettigheder ved roret arbejder netværket Equinet på at styrke ligebehandlingen.

Ligebehandling under pres i hele Europa

oM equinetEquinet er et netværk for ligebehandlings-

organer i hele Europa. 33 organisationer

fra 28 forskellige lande er medlem af

netværket, der blev etableret i 2007.

Læs mere på www.equineteurope.org

Mandana Zarrehparvar er ekspert i ligebehandling og

chefkonsulent hos Institut for Menneskerettig heder. Hun

tiltrådte som formand for Equinet i slutningen af 2009.

Fo

to: S

tig S

tasig

13

ÅRSBERETNING 2010

DEt VAKtE international opsigt, da et ugandisk parlamentsmedlem i 2009 fremsatte et lovforslag, der blandt andet skulle åbne mulighed for dødsstraf til homoseksuelle. Det er dog en kendt sag, at menneskeret-tighedsforkæmpere må nærme sig den slags emner med stor forsigtig-hed. Homofobi er et udbredt problem de fleste steder i Afrika, ligesom mange andre steder i verden, og typisk er det et emne, der er vanskeligt at nærme sig, uden at det fører til verbal skyttegravskrig.

Derfor har Ugandas nationale menneskerettighedskommission (UHRC) haft meget svært ved at finde ud af, hvordan man skulle reagere på det vidtgående lovforslag. Da repræsentanter fra kommissionen besøgte Danmark og Institut for Menneskerettigheder i begyndelsen af 2010, var det således et af de emner, der fyldte meget.

En klar markeringI efteråret 2010 viste UHRC dog, at de i dén grad er klar til at løfte sit mandat på dette område og gøre sit for at beskytte homoseksuelles

rettigheder. I sin årsrapport tog kommissionen i skarpe vendinger afstand fra lovforslaget og gav udtryk for, at konsekvenserne af sådan en lov kan være en regulær heksejagt på folk på grund af deres seksualitet. Eksempelvis åbner lovforslaget for, at blot en berøring af et andet menneske vil være grund nok til retsforfølgelse.

Det ugandiske parlament har ikke vedtaget lovforslaget, men har heller ikke skudt det helt ned. Der er dømt tænkepause, og med markeringen fra UHRC markeres det klart og tydeligt over for de politikere, der skal tage stilling til lovforslaget, at det ikke er en farbar vej for Uganda at sætte sig uden for internationale konventioner for at forfølge en minoritet.

Det kræver stort mod at bekæmpe den hadske stemning mod homosek-suelle i Uganda og andre steder i Afrika. Det er afgørende, at de nationale menneskerettighedinsti-tutioner (NHRI’er) udviser det mod, og at de samtidig bakkes op af NHRI’er i andre lande. Steven Jensen

Homoseksuelles rettigheder er under massivt pres i Uganda, men vil man ændre på det, må man træde varsomt. Med opbakning fra menneskerettighedsorganisationer i andre lande – blandt andet Danmark – kom Ugandas menneskerettighedskommission i 2010 med en vigtig markering, da man skarpt tog afstand fra et nyt lov-forslag, der skulle begrænse homoseksuelles rettigheder.

Heksejagt på homoseksuelle møder modstand

fra Institut for Menneskerettighe-der ser udmeldingen fra UHRC som et skridt i den rigtige retning:

”Det er meget vigtigt, at afrikanske NHRI’er er deres ansvar bevidst og ikke svigter deres menneskeretlige forpligtelser på dette felt. Derfor er det meget positivt at se, at uganderne virkelig har løftet deres ansvar på en fornem måde,” siger han. l

uganda

TANZANIA

UGANDA

ETIOPIEN

KENYA

DEMOKRATISKEREPUBLIK CONGO

SUDAN

14

I EN AFRIKANSK LANDSBy er to mænd blevet uenige om et stykke jord. Det formelle justitssystem er dyrt, langt væk, overbebyrdet, og det vil tage lang tid at få afgjort, hvem der har ret. I mellemtiden kan de to familiers uenighed eskalere og udvikle sig til nye sammenstød. I sådan en situation kan et uformelt retssystem være en fordel for alle parter.

Mange ville nok tro, at en menneske-rettighedsorganisation for enhver pris vil have sager afgjort i det formelle retssystem. Der, hvor man bør kunne regne med en fair rettergang, og hvor internationale konventioner bør være en naturlig del af dagsordenen. Men sådan er det ikke nødvendigvis. De seneste år har Institut for Menneske-rettigheder (IMR) arbejdet mere og

mere med de såkaldte Informal Justice Systems – lokale retssystemer, der typisk er bygget op omkring sædvane-ret og ældgamle traditioner.

”Menneskerettighedsorganisationer har ikke tidligere været så meget fremme i skoene på det her område, fordi vi typisk er så fokuserede på statslige forpligtelser,” fortæller Fergus Kerrigan, programansvarlig hos IMR.

Her kan vi flytte nogetMen menneskerettighedsorganisatio-nernes rolle er under forandring. Da FN for halvandet år siden besluttede, at der skulle udarbejdes en omfattende rapport om Informal Justice-området, blev opgaven lagt i udbud. Og valget faldt på IMR. Derfor har Fergus Kerrigan og hans kolleger det seneste halvandet år været travlt optagede af at kortlægge informal justice-systemer og

Skal alle retssager afgøres i et statsligt system efter europæiske retsprincipper? Især i afrikanske lande har Institut for Menneske- rettigheder stor succes med at påvirke uformelle rets- systemer og understøtte lokale mediatorer, der mægler i sager.

Flere veje til retfærdighed

hvad er Informal Justice?

Begrebet Informal Justice dækker typisk over ikkestatslige retssystemer, der ikke er nedskrevet i en forfatning. Typisk bygger

systemerne på sædvaneret frem for de formelle retsprincipper, vi kender herhjemme.

De fleste forbinder begrebet med udviklingslande, men faktisk er der masser af eksempler på, at den slags systemer også

spiller en rolle i vores del af verden. Moskéerne i London håndterer fx tusindvis af familiesager hvert år. IMR arbejder mest med

Informal Justice i tidligere kolonilande, primært Afrika, hvor vestlige rets systemer er blevet gennemtvunget uden en tilpas

stærk forankring i befolkningen og landets kultur og traditioner.

15

ÅRSBERETNING 2010

nogle andre principper. Og i de uformelle systemer kan man lære noget om god og retfærdig retspraksis, Man kan fx blive bedre til at nedskrive og dokumentere sager og have respekt for, at der er sager, der skal henvises til det statslige system. Det er sådan noget, vi kan være med til at lære dem.

Fergus Kerrigan er overbevist om, at man i fremtiden vil se et øget fokus på at udbrede kendskabet til menne-skerettigheder i de uformelle retssystemer:

”Staten har ikke nødvendigvis monopol på justits. Man er nødt til at respektere, at der findes en anden virkelighed derude. Hvis vi kun går efter et slutmål, der hedder at fjerne de gamle systemer, får vi svært ved at skabe positiv forandring. Og det er nu engang det, vi er der for.” l

ger, så skal de være bæredygtige. Derfor kan det af og til godt ligne små skridt her og nu. Når vi fx tager en dialog med en landsbyhøvding om at give kvinder flere rettigheder – fx ved at give dem lov til at arve jord – så ændrer han sikkert ikke noget med det samme. Men på et eller andet tidspunkt kommer det til at have en effekt.”

Og det er vejen frem, ifølge Fergus Kerrigan. Stille og roligt at få udviklet og opgraderet de uformelle systemer og få inkorporeret menneskerettighe-derne. Og som han ser det, er det endelige mål ikke nødvendigvis at løfte sagerne over i de formelle systemer:

”Jeg tror mere, at man skal se det som en lang og gradvis sammensmeltning. At de to systemer langsomt kan nærme sig hinanden. I det formelle system kan man måske acceptere, at nogle sager klares bedst på lokalt niveau og efter

analysere den erfaring, der er opsamlet rundt omkring i verden.

”Vores største force er, at vi har en så stærk forankring i både viden og virkelighed. Og fordi vi nu har lavet rapporten for FN, er vi i besiddelse af en masse viden om good eller best practice i en lang række lande,” fortæller Fergus Kerrigan.

I flere udviklingslande afgøres op mod 9 ud af 10 sager uden for det formelle system. Perspektiverne med at udbygge de statslige systemer er lange, så hvis man vil udbrede menneskerettighe-derne, er man, ifølge Fergus Kerrigan, ganske enkelt nødt til at gå nye veje:

”Når det fx handler om kvinders rettigheder i Afrika, så viser virkelighe-den, at hvis vi kun fokuserer på de formelle retssystemer, så flytter vi ikke særlig meget. For kvinderne har typisk ikke adgang til de rigtige domstole. For de flestes vedkommende bliver deres sager stort set altid afgjort i de uformelle systemer ude i de små lokalsamfund.”

Systemer skal smelte sammenFergus Kerrigan understreger, at det kræver tålmodighed og vedholdenhed at arbejde med menneskerettigheder på denne måde:

”Vi skal selvfølgelig flytte noget her og nu, men vi er også nødt til at se det lange perspektiv. De eksisterende, uformelle systemer har måske været der i 500 år, så når vi skaber forandrin-

Vores største force er, at vi har en så stærk forankring i både viden og virkelighed. Specielt fordi vi har lavet rapporten for FN, er vi nu i besiddelse af en masse viden om best practice i en lang række lande. Fergus Kerrigan, programansvarlig hos IMR

landsbyprojekt knuser konflikter i MalawiVillage Mediation Project har det seneste to år vist sig at være en særdeles effektiv

konfliktknuser i landsbyer i Malawi. Målet har været at skabe et rum, hvor mindre

konflikter kan løses uden om både det formelle retssystem og de traditionelle

ledere. Det sker ved at bringe en mægler på banen og skabe et fortroligt rum, hvor

konflikterne kan løses, uden at alle i landsbyen skal involveres.

IMR har udviklet projektet sammen med internationale partnere i Kenya og Malawi.

Og statistikken vidner om en utvetydig succes. I perioden fra marts 2009 til februar

2010 blev 915 sager behandlet, og hele 663 af dem blev løst i fred og fordragelig-

hed. Hvis det ikke var for Village Mediation Project, ville mange af disse sager med

stor sand synlighed have udviklet sig til at blive langt mere alvorlige.

ZIMBABWE

MOZAMBIQUE

MALAWIZAMBIA

TANZANIA

BOTSWANA

”

16

HVIS DU ER BARN i Danmark, og din far sidder i fængsel, skal du ikke regne med at se ret meget til ham. En varetægts-fængslet har normalt adgang til en times besøgstid om ugen, og børns ret til at besøge deres forældre er ikke direkte formuleret i hverken retsplejeloven eller loven om straffuld-byrdelse.

Det begrænsede samvær er bare ét eksempel på, at danske børn af fængslede mangler at få tilgodeset deres behov. De rammes hårdt af forældrenes straf. Også for hårdt, vurderes det i bogen ”Når straffen rammer uskyldige”, som Institut for Menneskerettigheder (IMR) udgav i 2010. Bag bogen står seniorforsker Peter Scharff Smith. Sammen med projektleder Janne Jakobsen har han brugt tre år på at kortlægge alle de problemer, der er forbundet med at være barn af en fængslet.

”Vores forskning viser, at der virkelig er brug for en national indsats på det her område. Heldigvis har der de seneste år været øget fokus på problemet i Kriminalforsorgens regi, og det betyder fx, at der flere steder er gode initiativer i gang. Men der er lang vej endnu, og de børnevenlige tiltag er stadig meget afhængige af velviljen og ressourcerne i de enkelte fængsler,” siger Peter Scharff Smith.

27 bud på forbedringDet er ganske mange børn, det drejer sig om. Statistikkerne viser, at 3 % af danske børn har oplevet at have en forælder, der har fået en ubetinget frihedsstraf. Der går konstant omkring 4000 børn af fængslede rundt i Danmark, og det vurderes, at over halvdelen af dem har en nær kontakt til forælderen på fængslingstidspunktet.

I forskningsprojektet har IMR undersøgt alle de problemer, der knytter sig til at være barn af en fængslet. Alle faser fra anholdelsen og varetægtsfængslingen over domfældelsen og afsoningen til løsladelsen er blevet gransket nøje, og det hele har nu udmøntet sig i 27 konkrete bud på reformer og tiltag:

”Det er helt centralt, at børns rettigheder bliver skrevet ind i de relevante love. Det skylder vi simpelt hen børnene. Vi lever i et moderne samfund, hvor rettigheder, ikke mindst børnenes, bør være på dagsordenen. Vi har haft fængsler i 400 år, og det er bemærkelsesværdigt, at der ikke tidligere er gjort mere for børnene,” siger Peter Scharff Smith.

Og det lader til, at der er lydhørhed fra politisk hold. Da bogen udkom, udtrykte en række politikere vilje til at se nærmere på forholdene for børn af fængslede, og efterfølgende mødtes IMR med justitsministeren og socialministeren, der begge tog positivt imod IMR’s forslag til forbedringer.

Tre års forskning i vilkårene for børn af fængslede mundede i 2010 ud i en klar konklusion: Der er brug for en akut indsats. En række af de anbefalede tiltag er allerede sat i værk, og dermed er projektet et godt eksempel på, at Institut for Menneskerettigheders forskning flytter noget i virkeligheden – her og nu.

Børn af fængslede lades i stikken

Sådan forbedres vilkårene

IMR har samlet 27 forslag til forbedringer af vilkårene

for børn af fængslede. Her nogle få eksempler:

• Børn af fængslede skal have ret til mere end én

times besøgstid om ugen.

• Det anbefales, at der udarbejdes et materiale til

børn, som skal på besøg i et fængsel.

• Børn af fængslede bør sikres øget mulighed for

at benytte telefon, mobiltelefon og internet i

kontakten med deres fængslede forælder.

• Det anbefales at børn får mulighed for at se, hvor

deres forælder bor i fængslet.

• Der bør sikres bedre rådgivning og støtte til

fængselsramte familier.

17

ÅRSBERETNING 2010

Svensk forbilledeAt få ændret på lovgivningen er et langt, sejt træk. I mellemti-den er der blandt de 27 tiltag masser af ting, der kan sættes i værk med det samme. Og den bold har IMR ikke tænkt sig at lade ligge, indtil andre samler den op:

”Vi er allerede i arbejdstøjet. I samarbejde med Kriminalfor-sorgen er vi efter svensk forbillede ved at indføre børnean-svarlige ude i fængslerne. Det handler om, at der er en person, der skal være ansvarlig for at tage hånd om børnenes perspektiv. Fx ved at gøre besøgsfaciliteterne mere børne-venlige og ved at holde kurser for forældrene i, hvordan de håndterer situationen bedst muligt,” fortæller Peter Scharff Smith.

Flere af de andre forslag har også gode udsigter til at blive realiseret snart. Hos Kriminalforsorgen er der således blevet nedsat en arbejdsgruppe. Og i januar 2011 blev der udgivet en undervisningsbog, der kan bruges i fængslerne, på Politisko-len og andre steder, hvor man har kontakt med denne gruppe børn. Processen kører videre, og dermed er projektet om børn af fængslede et godt eksempel på, at IMR’s forskning ikke stopper, når det sidste punktum er sat. Det handler ikke om at sidde ved skrivebordet og fortabe sig i hypotetiske over- vejelser, men om at gøre en forskel:

”Forskningen skal flytte noget i virkeligheden. Det har været vores tilgang til det, fra det øjeblik vi gik i gang,” siger Peter Scharff Smith. l

forskningsprojekt blev til bogNår straffen rammer uskyldige er skrevet af seniorforsker Peter Scharff Smith og projektleder

Janne Jakobsen fra IMR. Bogen er et forskningsbaseret studie, der bl.a. bygger på samtaler med

børn af fængslede, repræsentanter fra politiet, Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder. Målet

var at forske i problemet for derefter at komme med konkrete forslag til ændringer og nye tiltag.

Forskningsarbejdet er støttet af Egmont Fonden, Ole Kirks Fond og EU, Directory for Justice, Freedom and

Security: Fundamentalt Rights and Citizenship. Bogen er udkommet på Gyldendal.

IMR’s projektarbejde, deltagelse i Kriminalforsorgens Børne- forum og konstruktive formidling af viden og erfaringer omkring børn af indsatte er et uvurderligt bidrag til det arbejde, vi de seneste år har gjort for at forbedre forholdene for indsattes børn.

Hannah Hagerup, Kriminalforsorgen

”

18

10 rigtige om Institut for Menneskerettigheders arbejde med undervisning

1. iMr sætter Menneske- rettigheder pÅ skoleskeMaet

undervisning i menneskerettigheder og medborgerskab

kommer ikke af sig selv. Den danske folkeskolelov har kun

ganske vage formuleringer om, hvordan emnerne skal indgå i

folkeskolens pensum. FN anbefaler til gengæld klart, at

medlemslandene skal fremme forståelsen af menneskerettig-

heder gennem undervisning. IMR er med til at sikre, at enhver

dansk skoleelev i løbet af sin skolegang får mulighed for en

grundig indføring i menneskerettighedernes verden.

2. iMr gør det let at gÅ til

Vi kommer meget på de danske skoler og har derfor meget tæt

berøring med lærernes pressede hverdag. Vi ved, at det kan

være en stor mundfuld at tage emner som menneskerettigheder,

ligebehandling og medborgerskab op i undervisningen. Derfor

gør vi meget ud af at skræddersy materialet, så det er operatio-

nelt for lærerne. Vi udvikler ikke bare materialer, men komplette

pakker, der er lige til at gå til – og som altid er præcist tilpasset

klassetrinnet og testet på målgruppen.

3. iMr er i øjenhøjde Med børn og unge

De dage er for længst forbi, hvor man bare skulle gøre

sætningerne lidt kortere og lidt sjovere for at få det til at glide

ned hos eleverne. I dag vil børn og unge have undervisning, der

udfordrer dem og taler til dem på flere niveauer, og de vil selv

spille en aktiv rolle. IMR er ofte ude på de danske skoler og

uddannelsesinstitutioner for konstant at have føling med

elevernes behov. IMR’s tilgang til undervisning handler ikke

kun om kedelige konventioner, men om det, der optager

eleverne her og nu. Først når menneskerettighederne sættes i

spil, fx gennem dilemmaøvelser, rollespil og diskussioner,

finder eleverne for alvor ud af, hvor de selv står, og hvordan de

kan bidrage til at skabe bedre rammer for alle.

4. iMr gør det sjovt

Man kunne selvfølgelig vælge at bede eleverne om at skrive en

opgave. Men ville det ikke være langt sjovere at producere en

avis, der sættes op som Ekstra Bladet og deles ud i byen, når

den er trykt? IMR introducerer hele tiden nye ideer og nye

formater, der gør undervisningen sjovere. Et eksempel på det

er kampagnen Demokrati Fordi, der har fået eleverne til at tage

fat i emner som demokrati og medborgerskab fra helt nye

vinkler. Fx ved at lave plakater, billedserier og film.

5. iMr sætter Menneske- rettigheder pÅ dagsordenen

Skoleledere, politikere og andre relevante aktører skal vide alt

om, hvor vigtige menneskerettighederne er. IMR arbejder

konstant for at fremme fokus på menneskerettigheder i hele

uddannelsessystemet. Det gør vi bl.a. ved at forsøge at påvirke

den lovgivning og de bekendtgørelser, der danner grund for

undervisningen. Vi sørger også for, at skoleledere kan udveksle

erfaringer gennem netværk, og vi påvirker fremtidens lærere

gennem en indsats på seminarierne.

6. iMr arbejder hele vejen rundt

Menneskerettigheder holder ikke frikvarter. Hvis man for alvor

skal få elever og lærere til at forholde sig til emnet, skal man

også tage fat i alt det, der udspiller sig i skolegården og på

lærerværelset, når timen er slut. IMR’s helhedsprincip handler

også om at få eleverne til at forholde sig til emner som

medbestemmelse og ligebehandling, når timen er forbi. De

værktøjskasser, IMR har udviklet til folkeskolens mellemtrin,

rummer bl.a. bud på, hvordan man gør menneskerettigheder

til en del af elevernes hverdag.

19

ÅRSBERETNING 2010

7. iMr gøder Mulden for ny inspiration

Ingen skole eller uddannelsesinstitution er en ø. Der er

stærkt brug for at udveksle gode og dårlige erfaringer med,

hvordan man kan bringe medborgerskab og menneskeret-

tigheder i spil i undervisningen. IMR sørger for at styrke

netværket undervisere imellem og opsamle og dokumentere

erfaringer rundt omkring i landet. De mange års erfaring og

det omfattende netværk gør, at IMR hele tiden kan byde ind

med best practice, når det handler om undervisning i

menneskerettigheder.

8. iMr sigter bredt og sMalt pÅ én gang

Det er ofte de store linjer, der diskuteres, når det handler om

menneskerettigheder. Værdier og principper for, hvordan vi

skal indrette vores samfund og behandle hinanden som

mennesker. Men lige så vigtige som de brede penselstrøg er

de målrettede forløb, der kan gøre børn og unge klogere på

specifikke områder. Derfor står IMR også for målrettede,

tematiske forløb, eksempelvis om antidiskrimination.

9. iMr’s indsats er uden udløbsdato

alt hvad IMR foretager sig, når det handler om undervisning,

tænkes ind som en del af en skoletjeneste, der både skal

tjene i dag og om 5, 10 eller 50 år. Vores projekter er ikke

båret af enkeltbevillinger, men af et permanent mandat til at

udbrede kendskabet til menneskerettigheder. Som nationalt

menneskerettighedsinstitut er det vores pligt at sikre, at der

konstant undervises i menneskerettigheder på den bedst

tænkelige måde på skoler, i uddannelsesinstitutioner – og

alle andre relevante steder i samfundet.

10. iMr stopper ikke ved grænsen

IMR har særligt mandat til at sikre undervisning i menneske-

rettigheder i Danmark, men det betyder ikke, at vores indsats

stopper her. Vi indgår i en lang række internationale netværk,

der skal sikre undervisning i menneskerettigheder i hele

verden. Et godt eksempel er et homofobiprojekt, hvor IMR i

samarbejde med lokale ngo’er og lærere i ni europæiske

lande udvikler læringsværktøjer.

Der ligger et stort udviklings- arbejde bag det her, og det mærker man, når man som lærer står med det mellem hænderne. Materialet er meget let at tage op, bl.a. fordi der er tænkt over, hvordan man skal bygge forløbet op, time for time.Christian Kolstrup, lærer på Hammergårdskolen i Herlev,

som har testet et nyt læringsværktøj for IMR

”

20

I BogEN ” ASIEN og MENNESKERETTIgHEDER – EN VEJVISER”, der blev udgivet af Institut for

Menneskerettigheder i 2010, tager forfatter, foredragsholder, journalist og asien-kender Mette

Holm læseren med på en guidet tur gennem 14 asiatiske landes historie og vej til demokrati og

menneskerettigheder.

Bogen er ikke en teknisk gennemgang, hvor hver enkelt menneskerettighedskonvention holdes op

imod et lands forpligtelser og overholdelsen eller overtrædelsen af dem. Den er mere tænkt som

supplement til den nysgerrige rejsende, der ikke kan nøjes med gængs rejselitteratur. Bogen kan

– ligesom IMR’s øvrige publikationer – bestilles på menneskeret.dk

Menneskerettigheder i Asien under lup

JoURNALIST

Gert Holmegaard

Nielsen høstede

i 2010 flotte

anmelderroser

for sin bog

Balancegang.

Bogen bygger

på interviews

med tolv

kinesere, der

kommer med

hvert deres

bud på,

hvordan man

skal fremme menneskerettighederne i Kina. Vi

møder bl.a. officielt sanktionerede græsrodsfolk,

advokater og professorer, der alle de giver deres

bud på et mere menneskeligt Kina. Fælles for de

tolv er, at de svarer ærligt og ligefremt og ofte

overraskende skarpt.

De interviewede fortæller om den hårfine

balancegang mellem at sikre og fremme

menneskerettighederne og samtidig undgå

myndighedernes mistro og den medfølgende

risiko for repressalier.

Bogen er blevet til med støtte fra Institut for

Menneskerettigheder (IMR), der bl.a. har hjulpet

journalisten med at finde frem til interview-

personerne.

prominent gæsteforsker hos IMRMANFRED NowAK, en af verdens førende forskere på menneskeret-

tighedsområdet, er blevet tilknyttet Institut for Menneskerettigheder

(IMR) som gæsteforsker.

Den østrigske professor er til daglig direktør for Ludwig Boltzmann

Instituttet for Menneskerettigheder i Wien. Han har desuden besiddet

talrige nationale og internationale hverv, bl.a. da han indtil efteråret

2010 var FN’s særlige rapportør på torturspørgsmål.

Manfred Nowak anses for at være en af de mest betydningsfulde

akademikere og eksperter i den internationale menneskeretsverden.

Som gæsteprofessor kommer han til at samarbejde med IMR om en

række forskningsprojekter og andre aktiviteter, bl.a. omkring FN’s

2015-mål.

”IMR er et af de ældste og mest prestigefulde menneskerettigheds-

centre i verden. Jeg er meget beæret over at skulle optræde i rollen

som gæsteprofessor, og jeg ser i det hele taget frem til et tæt

samarbejde mellem vores to institutter,” udtaler Manfred Nowak.

anMelderrost forfatter fik hjælp af iMr

Hjælper virksomheder med menneskerettighederneDET VAR EN REgULæR VERDENSNyHED, IMR stod bag i begyndelsen

af 2010, da en ny hjemmeside blev søsat med det formål gratis at

hjælpe virksomheder med at drive forretning i udviklingslande uden at

komme på kant med menneskerettighederne.

Hjemmesiden fungerer som en portal, hvor virksomheder kan hente

gratis analyser og beskrivelser af menneskerettighedssituationen i en

lang række lande verden over.

”I de seneste år har vi set en stigende anerkendelse fra virksomheder,

myndigheder og det civile samfund af, at en forståelse for de

menneskeretlige risici i de lokalområder, man opererer i, er det første

og vigtigste skridt i retning mod at sikre efterlevelse af menneskeret-

tigheder, god praksis og positiv påvirkning,” siger Margaret Jungk, der

leder IMR’s erhvervsafdeling og Human Rights & Business Projekt.

Læs mere på humanrightsbusiness.org

21

ÅRSBERETNING 2010

skoleelever stod bag barsk plakat

Chevalier de l’Ordre National. Sådan hedder den æresbevisning, Menneskerettig-hedsministeriet i Burkina Faso uddeler til forkæmpere for menneskerettigheder. I efteråret 2010 tilfaldt æren IMR på grund af instituttets langvarige arbejde med menneskerettigheder i Burkina Faso.

Departementschef fra Menneskerettighedsministeriet i Burkina Faso, André Démbéle, udtalte som begrundelse:

”Det er et samarbejde, der er karakteriseret ved, at IMR ikke laver arbejdet for ministeriet, men i stedet coacher os til selv at udføre det. Selvom det er en metode, der gør, at det tager længere tid førend der er synlige, håndgribelige resultater, er det måden at gøre det på, hvis man vil sikre sig, at viden forankres i institutionen, og at personalet kapacitetsopbygges.”

IMR får pris for arbejde i Burkina Faso

EN gRUPPE ELEVER fra Friskolen Østerlars på Bornholm løb af med sejren i en plakatkonkurrence arrangeret af IMR og Europakommissionen. ”Vi har lært meget om, hvordan man laver en plakat. Men vi har også lært rigtig meget om børns rettigheder. Det har været rørende at læse om, hvor svært nogle børn har det,” fortæller Iris Nielsen og Frederik overgaard fra Friskolen Østerlars.

Konkurrencen blev skudt i gang i november 2009 i anledning af 50-året for FN’s børnekonvention.

Vi har lært meget om, hvordan man laver en plakat. Men vi har også lært rigtig meget om børns rettigheder. Det har været rørende at læse om, hvor svært nogle børn har det.Iris Nielsen og Frederik overgaard

fra Friskolen Østerlars

”

burkina faso

22

FoREStIL DIg, at du er en kvinde fanget i et voldeligt ægteskab i Afghanistan. Hvis du anmelder overgre-bet på den lokale politistation, er der en stor risiko for, at din mand blot vil bestikke betjentene og slæbe dig med hjem, hvor du kan se frem til endnu mere vold.

Sådan er virkeligheden mange steder i Afghanistan, og det har tragiske konsekvenser. Mange kvinder giver simpelthen op og tager deres eget liv –

en begivenhed, som traumatiserer både de efterladte børn og den øvrige familie. Men i Herat-provinsen i den vestlige del af Afghanistan arbejder et netværk af lokale, civile samfundsorganisationer, med IMR i ryggen, på en kampagne, som bringer håb til tusindvis af lidende familier.

Et af kampagnens mest overraskende aspekter er, at det – i et land, hvor undertrykkelsen ofte sættes i sammenhæng med fundamental religiøsitet – er lokale mullaher, eller muslimske religiøse ledere, som har ydet afgørende støtte til kampagnen.

“Vi inkluderede mullaherne i debatten om vold i hjemmet lige fra starten,” forklarer Malek Sitez, senior program-rådgiver ved Institut for Menneskeret-tigheder. – ”Da vi for to år siden åbnede vores kontor i den vestlige del af Afghanistan, inviterede vi dem

indenfor for at diskutere menneskeret-tighedsproblemer. Vi fik flere nyttige svar fra dem end fra mange afghanske akademikere, og de kom med en masse konkrete eksempler og mulige løsninger. I modsætning til Taliban, så repræsenterer de en meget moderat form for islam, som nemt kan rumme menneskerettigheder. I Herat diskuterer man endda menneskerettig-heder ved fredagsbønnen i de større moskeer.”

Støtte fra mange siderMen det mest unikke aspekt ved kampagnen er det høje antal af involverede statslige og civile samfundsorganisationer samt den omfattende mediedækning, kampag-nen har modtaget. IMR’s hovedpartner i landet, The Civil Society Human Rights Network (CSHRN), har modtaget betydelig støtte ikke bare fra lokale civile samfundsgrupper, men også fra politiet, justitsministeriet og andre statsinstitutioner, samtidig med at budskabet om at kvinder kan søge hjælp, er blevet udsendt på både afghansk radio og tv.

Kampagnen består af mediedebatter, møder mellem civilsamfundets

Vold i familien er et stort problem i Afghanistan. Men i Herat-provinsen viser et IMR-projekt, at udsatte kvinder og børn kan beskyttes bedre. Vejen går gennem aktørerne i civil- samfundet. Overraskende nok er de lokale mullaher blandt de vigtigste samarbejdspartnere.

Kvinder og børn beskyttes mod vold

afghanistan

civilsaMfund sætter dagsordenenIMR arbejder mange steder i verden med at styrke civilsamfundets aktører. Civilsamfundet refererer til de aktiviteter, der

udføres af organisationer med fælles interesser, formål og værdier som adskiller sig fra statens, familiens og markedets,

selvom grænserne mellem disse i praksis ofte er mudrede. Civilsamfund omfatter organisationer såsom frivilliggrupper,

velgørenhed, kvindeorganisationer, ngo’er, samfunds- og selvhjælpsgrupper, trosbaserede organisationer, professionelle

og forretningsbaserede foreninger, fagforeninger, sociale bevægelser, koalitioner og støttegrupper. Et sundt civilsamfund

betragtes som en forudsætning for et åbent og fungerende demokrati, og det beskytter almindelige borgere mod overgreb

fra regeringen og magtfulde interessegrupper i staten.

AFGHANISTANIRAN

TURKMENISTAN

PAKISTAN

INDIEN

KINA

23

ÅRSBERETNING 2010

aktører – primært mellem medlemmer af CSHRN og ofre og familier – debatter med statsaktører samt en igangvæ-rende dialog med religiøse ledere for at opnå deres støtte. Foldere og plancher sikrer desuden, at budskabet om, at kvinder ikke behøver at finde sig i vold i hjemmet, når ud til så mange menne-sker som muligt.

Kvinder er ikke aleneOg kampagnen er effektiv. Udsatte kvinder og børn besøger de civile samfundsorganisationer og statsinsti-tutioner i Herat for at bede om juridisk bistand. ”Vi har endda i visse tilfælde måttet finde opholdssteder til dem,” tilføjer Malek Sitez. – ”Så det er tydeligt, at kampagnen har en direkte indvirkning på folks liv i regionen.”

Projektet er et resultat af en lang planlægningsperiode, hvor medlemmer af CSHRN har interviewet lokale ngo’er og statsmænd og gennemført en grundig kortlægning af problemet. Dette arbejde fortsætter, og Malek Sitez, som har koordineret kampagnen, arbejder nu på at videreudvikle og måske udvide den til andre regioner i Afghanistan.

”Under min sidste mission i Herat sammen med min kollega fra Kabul diskuterede vi en ny analyse af problemet og opdagede, at det er altafgørende at etablere et organ, som kan monitorere vold i hjemmet i Herat-provinsen,” tilføjer han. – ”Denne ide møder stor opbakning fra Herat-provinsens nyvalgte guvernør, Dr Daoud Saba, som er en dedikeret tilhænger af menneskerettigheder.” l

I Herat diskuterer man endda menneske-rettigheder ved fredagsbønnen i de større moskeer. Malek Sitez, seniorprogramrådgiver ved Institut for Menneskerettigheder

”

24

DER ER FoR ALVoR ved at vise sig resultater af den proces, Institut for Menneskerettigheder satte i gang, da instituttet i 2009 var med til at etablere en arbejdsgruppe under International Coordinating Committee (ICC), sammenslutningen af nationale menneskerettighedsinstitutioner fra hele verden. Sammen med en række andre lande har IMR sat sig for at styrke fokus på menneskerettigheder og erhverv.

I første omgang lykkedes det at få gjort netop menneskerettigheder og erhverv til omdrejningspunktet på ICC’s 2010-konference i Edinburgh. Konferencen udmøntede sig i Edinburgh-deklarationen, hvor samtlige ICC’s medlemmer forpligtede sig til at gøre en indsats for at sætte menneskerettigheder og erhverv på dagsordenen.

Claire Methven O’Brien, rådgiver i Human Rights & Business hos IMR, var med til at få arbejdsgruppen etableret, og hun er godt tilfreds med, at der allerede nu er synlige resultater:

”Det er en lang proces, og på mange områder er vi stadig ved de indledende øvelser. Men samtidig kan vi allerede

nu se nogle meget håndgribelige resultater. Der er en meget stor interesse for det her emne hos mange lande, fordi det er gået op for de fleste, at menneskerettigheder og erhverv ikke er et luksusproblem, der kun vedrører rige lande,” forklarer hun.

opbygger kapacitet i hele verdenDet nyetablerede netværk har indtil videre repræsentanter fra ti lande En af de vigtigste opgaver er at opbygge kapacitet hos nationale menneskeret-tighedsinstitutioner i hele verden. Og den udfordring er der allerede taget hul på. IMR udvikler på en række kurser og seminarer, der skal være med til at øge bevidstheden om, hvordan man som menneskerettig-hedsorganisation kan være med til at promovere og sikre rettighederne, der knytter sig til erhvervslivets aktiviteter.

”Det er vigtigt at få en større bevidst-hed om, hvordan man rundt omkring i verden kan løfte mandatet på det her område. Det, vi ofte hører, er at det er uhåndgribeligt og svært at gå til. Men her kan vi – og flere af de andre NHRI’er, der er med i netværket – byde på en masse med vores store eksper-tise”, siger Claire Methven O’Brien.

Et nyt internationalt netværk med Institut for Menneske-rettigheder i spidsen er med til at sætte øget fokus på koblingen mellem erhverv og menneskerettigheder. Målet er at kapacitetsopbygge menneskerettighedsinstitutioner og virksomheder i hele verden og samtidig påvirke politiske aktører på højeste niveau.

Menneske- rettigheder i høj kurs

25

ÅRSBERETNING 2010

Arbejdsgruppen under ICC har eksempelvis spillet en aktiv rolle i forhold til OECD: ”Der har været et arbejde i gang med at formulere nye retningslinjer inden for det her område, og det har vi også være engageret i ved at fodre OECD-landene med input. Vi kan også hjælpe dem med, hvordan de skal implementere disse guidelines,” forklarer Claire Methven O’Brien.

Det er ambitionen, at netværket skal blive ved med at påvirke organisationer samt politiske og kommercielle aktører, så menneskerettigheder kommer til at fylde endnu mere på erhvervslivets dagsorden i hele verden. Og forhåbent-lig gøre det med endnu større kraft, når det har vokset sig stærkere. l

fn freMhæver nhri’ernes rolleFN’s særlige rapportør på Human Rights and Business John Ruggie afleverede i marts

2011 sin endelige rapport om menneskerettigheder og erhverv, og den vidnede om et

markant skifte i FN’s syn på NHRI’ernes rolle.

FN’s tilgang til Human Rights and Business bygger på tre grundprincipper:

• Protect (beskytte)

• Respect (respektere)

• Remedy (udøve/udbedre)

Hidtil har FN kun koblet NHRI’erne til det sidstnævnte princip. Men det har ændret sig i

de opdaterede guiding principles, John Ruggie præsenterer i den nye rapport. Her

fremhæves NHRI’erne som en vigtig del af alle tre principper.

Claire Methven O’Brien ser det som et meget vigtigt skridt fremad, og hun understreger,

at det kun er blevet til virkelighed i kraft af det styrkede netværk:

”Dette fremskridt er et resultat af NHRI’ernes kollektive indsats gennem ICC-samarbej-

det. Fordi vi står sammen og arbejder målrettet, er der allerede kommet en hel anden

forståelse for vores rolle og funktion, når det drejer sig om menneskerettigheder og

erhverv. Det viser, at vi virkelig kan flytte noget,” siger hun.

Ud over at styrke kapaciteten gennem kurser og seminarer er det også hensigten, at netværket skal inspirere til, at landene kan indgå bilaterale samarbejder på alle tænkelige niveauer. Ved at synliggøre arbejds-metoderne kan menneskerettigheds-institutionerne i de forskellige lande forhåbentlig finde stor inspiration hos hinanden.

Påvirker FN og oECD-landeMindst lige så vigtigt er det at få trukket emnet helt frem på den internationale dagsorden. I flere år har der været for lidt fokus på de kompetencer, der ligger hos de nationale menneskerettighedsinstitu-tioner, men det er heldigvis ved at ændre sig.

Nationale menneskerettighedsinstitutioner spiller en vigtig rolle i at hjælpe med at finde ud af, om relevante love harmonerer med de menneskeretlige forpligtelser, om de bliver implementeret på rette vis, og i at yde rådgivning om menneskerettigheder til virk-somheder og andre ikke-statslige aktører.

John Ruggie, FN’s særlige rapportør på Human Rights and Business

i sin afsluttende rapport

”

26

UANSEt, oM DEt HANDLER oM mangfoldighedsarbejde i Danmark, ligebehandling i Europa eller udviklingsprojekter i den tredje verden, er IMR’s tilgang den samme: HRBA (Human Rights Based Approach) er en metode til at sikre, at menneskerettigheder ikke bare bliver varm luft, kompliceret jura eller højtravende principper i støvede konventioner.

”Menneskerettigheder er ikke blot et fjernt mål, som vi skal nå hen til engang i fremtiden. Det er levende principper, der spiller ind på stort set alt, hvad vi foretager os her og nu. Derfor skal de også aktiveres med det samme i alt, hvad vi foretager os,” forklarer Maria Løkke Rasmussen, der som projektleder har været tilknyttet IMR i en årrække og derfor selv har mærket, hvordan HRBA de seneste år er blevet implementeret hele vejen rundt i instituttets arbejde. Hun kalder det en øjenåbner og et stort gennembrud.

Rettigheder bliver håndgribelige Et af grundprincipperne i HRBA er, at processen er lige så vigtig som selve udfaldet af ethvert stykke udviklingsar-bejde. Forandringer er ikke bare noget, man arbejder hen imod, men noget man skaber her og nu.

Det sker på den måde, at man først klarlægger, hvem der er right-holder (den part, hvis rettigheder i den givne situation er i spil), og hvem der er duty-bearer (den, der i den givne situation er forpligtet til at respektere andre parters rettigheder). Systematisk gennemgås en række principper som eksempelvis deltagelse, ikke-diskrimination og ligebehandling, og derigennem får man klarlagt, hvordan menneskerettighederne kan flettes ind i alle led i den proces, der ligger foran.

Når det fx handler om et udviklingsprojekt i Afrika, er det altså ikke først i det øjeblik, projektet finder sted, at menne-skerettighederne kommer i spil, men allerede i det øjeblik programmeringen bliver lavet. Den metodiske tilgang sikrer, at principperne bliver håndgribelige og operationelle for alle parter i hele processen.

En helt ny måde at tænke påIMR’s ekspertise inden for HRBA er stærkt efterspurgt. Både herhjemme og i resten af verden nyder organisationer og andre godt af IMR’s store erfaring med HRBA. Civilsamfunds-organisationer i Ukraine, Komiteen for Etniske Minoriteter i Vietnam og en lang række lokale Danida-partnere fra både civilsamfundet og statsinstitutioner flere steder i Afrika og Asien er blot nogle få af de aktører, der er blevet klædt på til at arbejde med udvikling med afsæt i menneskerettighederne.

For nylig deltog Zambian Law Development Commission i et HRBA-kursus i København, og ved den lejlighed kunne en af repræsentanterne, Diana Sichalwe, konstatere, at hun fik et stort udbytte med hjem:

”HRBA var en helt ny måde at tænke og planlægge på,” sagde hun efter kurset. Hun understregede, at hun var overbevist om, at deltagelsen i kurset ville resultere i bedre udviklings-

Alle projekter, Institut for Menneskerettig- heder engagerer sig i, skal være bæredyg-tige og langtidsholdbare. Derfor arbejdes der konsekvent med Human Rights Based Approach (HRBA). En tilgang, der sikrer, at menneskerettighederne bliver operationelle og tænkes ind i alle dele af processen.

Holdbare forandringer med Human Rights Based Approach

hvad er hRbA?

HRBA er en konceptuel ramme for udviklingspro-

cesser, som bygger på internationale menneske-

rettighedsstandarder og -principper.

hvad gør hRbA?

HRBA identificerer right-holders og duty-bearers og

styrker og kapacitetsopbygger begge parter, så de

bedre kan imødekomme forpligtelser og gøre krav

på rettigheder.

27

ÅRSBERETNING 2010

Holdbare forandringer med Human Rights Based Approach

projekter fremadrettet. Særligt, fordi hun havde lært noget om inddragelse:

”Du er nødt til at involvere alle interessenter, særligt dem på græsrodsniveau. Hvis du kun taler til folk på højere niveauer, er der meget større risiko for, at projektet ikke vil lykkes.”

Samarbejde med DanidaIMR har i de seneste år arbejdet målrettet med at styrke HRBA-tænkningen i IMR’s og Danidas partnerorganisationer. Og den opsamlede erfaring omsættes konstant til nyttig viden, som deles med andre på de mange HRBA-kurser, IMR står for.

En del af de kurser arrangeres i samarbejde med Danida Fellowship Centre og er målrettet Danida-partnere fra både civilsamfundet og statslige institutioner i udviklingslande over hele verden. En lang række lande – bl.a. Bangladesh, Benin, Bhutan, Cambodja, Ghana, Kenya, Mozambique, Nepal, Sierra Leone, Tanzania, Uganda og Zambia – har trukket på IMR’s erfaring og ekspertise.

HRBA er et gennemprøvet koncept, som dog er under konstant udvikling. Både i teori og praksis arbejder IMR hele tiden med at udvikle og raffinere metoderne, så de bliver operationelle for dem, der skal bruge dem i praksis. IMR arbejder hele tiden med at udbrede kendskabet til HRBA og kapacitetsopbygge hos de aktører, der kan bruge konceptet. l

iMr lavede seMinar for verdensbankenIMR’s ekspertise inden for HRBA er anerkendt i hele verden. Derfor var det ikke tilfældigt, at en af de helt store aktører inden

for udvikling – Verdensbanken, som hvert år donerer 13 mia. dollars til verdens fattige lande – i 2010 bad IMR om at stå for et

seminar. Her deltog 30 af Verdensbankens førende udviklingseksperter. IMR forsynede deltagerne med rådgivning og

konkrete værktøjer om, hvordan de bedre kan inkorporere HRBA i deres arbejde for at skabe fattigdomsbekæmpelse med en

rettighedsbaseret tilgang.

”Det er en stor anerkendelse, at vi kan være med til at styrke og forbedre Verdensbankens arbejde. Det vidner om, at vi kan

levere viden og værktøjer på et meget højt niveau, fordi vi arbejder så målrettet med HRBA og har så stor erfaring med det,”

siger afdelingsleder Mie Roesdahl fra Institut for Menneskerettigheder.

HRBA var en helt ny måde at tænke og planlægge på.Diana Sichalwe, Zambian Law Development Commission,

deltager på HRBA-kursus hos IMR i København

”

28

I EFtERåREt 2010 holdt FN fattigdoms-topmøde i New York. På dagsordenen var de såkaldte 2015-mål. Landene diskuterede, hvilken strategi der skal føre til indfrielsen af de globale mål, der eksempelvis skal eliminere fattigdom og analfabetisme.

Det har man diskuteret ofte. Men aldrig har menneskerettighederne stået så højt på dagsordenen, som de gjorde i New York. Institut for Menneskerettig-heders (IMR) vicedirektør Charlotte Flindt Pedersen deltog i mødet, og hun rejste derfra med en god følelse. En

følelse af, at menneskerettighederne for alvor var blevet anerkendt som en af de vigtige nøgler til at løse verdens fattigdomsproblemer:

”Når de fattigste i verden ofte har svært ved at realisere deres vej ud af fattig-dom, hænger det ofte sammen med, at de samtidig står over for store menne-skeretlige problemer. Tidligere har man undgået at tale direkte om menneskers grundlæggende rettigheder og staters direkte ansvar, når det handlede om fattigdomsbekæmpelse. Især lande med et demokratisk underskud har

foretrukket ikke at inddrage demokrati og menneskerettigheder i deres udviklingsarbejde,” fortæller hun.

Men det er ved at ændre sig. Topmødet i New York mundede ud i et slutdoku-ment, der fremhæver menneskets ret til at nyde retfærdige og gunstige arbejdsvilkår samt ret til social tryghed og beskyttelse.

Seminar skal føre til handlingIMR har i lang tid arbejdet målrettet på at få menneskerettighederne længere op på FN’s dagsorden, og derfor hilses

2010 blev året, hvor FN for alvor satte menneskerettigheder på dagsordenen i debatten om fattigdomsbekæmpelse. Institut for Menneskerettigheder arbejder nu på at gøre indsatsen forpligtende, målrettet og operationel.

Styrkede rettigheder kan begrænse fattigdom

Styrkede rettigheder kan begrænse fattigdom

29

ÅRSBERETNING 2010

udviklingen velkommen. Men ord gør det ikke alene - der skal handling til. Derfor stod IMR allerede to måneder efter topmødet i New York for et internationalt seminar under overskriften ”Getting The Millenium Goals Right”. Målet var at skabe bedre rammer for, at menneskerettigheder og kendskabet til dem kan udbredes i udviklingslandene. Særligt fokus var der på sundhed og uddannelse og retten til mad og vand.

”I første omgang handler det om at etablere rammerne for et samarbejde.

Vi har brug for at tænke mere langsigtet, og det gør vi ved at skabe nogle samfund, hvor der er fokus på rettigheder.Manfred Nowak, FN’s tidligere torturrapportør og en af verdens

mest anerkendte menneskerettighedsforskere

”

sÅdan lyder 2015-MÅlene1. Fattigdom og sult i verden skal halveres

2. Der skal være grundskoleuddannelse til alle

3. Ligestillingen mellem kvinder og mænd skal øges

4. Børnedødeligheden skal mindskes med to tredjedele

5. Mødredødeligheden skal mindskes med tre fjerdedele

6. HIV/Aids, malaria og andre sygdomme skal bekæmpes

7. Udviklingen af et bæredygtigt miljø skal sikres

8. Samarbejdet om bistand, handel og gældseftergivelse skal øges

Vores første seminar handlede meget om at brainstorme. I løbet af 2012 er det målet at få et mere bindende samar-bejde på plads,” fortæller Mads Holst Jensen fra IMR, der var med til at arrangere seminaret.

Han fortæller samtidig, at det langsig-tede mål stikker i to retninger: Dels at få implementeret den menneskerettig-hedsbaserede tilgang i udviklingsarbej-det, så folk i udviklingslandene kan mærke det her og nu, dels at påvirke de strategier for udvikling, der bliver truffet på forskellige politiske niveauer.

Fokus på rettighederI seminaret deltog menneskerettig-hedsaktører og -eksperter fra hele verden. Blandt andre FN’s tidligere tortur-rapportør, Manfred Nowak. Han understregede under sit besøg i

København, at det er afgørende, at menneskerettigheder tænkes mere ind i 2015-målene:

”Vi har brug for en helt ny tilgang. Udvikling er ikke et mål i sig selv, det er bare et lille skridt på vejen derhen. Vi har brug for at tænke mere langsigtet, og det gør vi ved at skabe nogle samfund, hvor der er fokus på rettigheder. Hvis vi forsømmer det, vil der altid være for mange forhindringer i vejen, når vi forsøger at hjælpe lande med deres problemer,” udtalte han.

Manfred Nowak er siden blevet tilknyttet Institut for Menneskerettig-heder i en rolle som gæsteforsker. Et af hans primære arbejdsområder bliver netop koblingen mellem 2015-målene og menneskerettighederne. l

30

EN oMFAttENDE LoVREFoRM, der sikrer, at alle dødsdomme skal stadfæstes i Højesteret. Det er blot en af de forandringer, Institut for Menneske-rettigheder (IMR) har været med til at skabe i verdens folkerigeste land.

I perioden 2001-2005 bidrog instituttet og dets kinesiske samarbejdspartnere til en proces, der resulterede i en lovreform, der selv efter de mest konservative skøn har reduceret antallet af eksekverede dødsdomme i Kina. Og arbejdet stopper ikke her. Instituttet og samarbejdspartnerne vurderer, at tiden nu er ved at være moden til yderligere reformer på området. Et nyt treårigt program skal sikre en reduktion i antallet af

lovovertrædelser der kan straffes med døden i den kinesiske straffelov, hvilket vil reducere brugen af dødsstraf yderligere.

Senest har instituttet og samarbejds-partnerne arbejdet for en revision af den kinesiske strafferetsplejelov, som af iagttagere regnes for en af de største forhindringer for Kinas ratificering af FN’s konvention om borgerlige og politiske rettigheder. Loven er stadig ikke revideret, men dele af de konkrete anbefalinger, som instituttet og samarbejdspartnerne har udarbejdet, har derimod haft direkte indflydelse på ny, underordnet lovgivning fra 2010, der bl.a. skal forhindre brugen af beviser fremskaffet under tortur.

Arbejdet fortsætter under det nye program, hvor der arbejdes for begrænsninger af politiets vidtræk-kende beføjelser under efterforsknin-gen, bl.a. for at begrænse brugen af tortur yderligere.

Migrantarbejderes rettigheder skal sikresEt særligt fokusområde er de mange migrantarbejdere i Kina: ”Der er omkring 200 millioner interne migrantarbejdere i Kina”, forklarer Bjarne Andreasen, programansvarlig hos IMR. – ”Vi har haft succes med at etablere seks retshjælpsstationer i det midtvestlige Kina. Der er også sat en række oplysnings- og uddannelsesakti-viteter i gang målrettet migrantarbej-dere, som vil blive udvidet i det nye program, så vi kan nå ud til endnu flere migrantarbejdere.”

IMR’s projektleder beretter om børn af migrantarbejdere, der ikke er registre-ret som borgere, og derfor heller ikke kan få lægehjælp eller uddannelse. Instituttet og dets kinesiske samar-bejdspartnere har de seneste tre år leveret retshjælp til 2.600 migrantar-bejdere og nået yderligere 1.400 migrantarbejdere gennem diverse uddannelsesaktiviteter. Dette arbejde bygger instituttet og dets kinesiske samarbejdspartnere videre på i det nye program, hvor 400 migrantarbejdere vil blive uddannet som social- og retshjælpsarbejdere i et model-kursus, som skal bidrage til en styrkelse af migrantarbejderes rettigheder i migrantarbejdersamfund rundt om i Kina. l

Når menneskerettighederne er under pres, er løsningen ikke altid at stå på sidelinjen og råbe op. Institut for Menneskerettigheders arbejde i Kina er et godt eksempel på, at tålmodighed og vedholdenhed er mindst lige så vigtigt. Som resultat af en mangeårig indsats dømmes færre til døden, og flere får en fair rettergang.

Små skridt mod store forandringer

4 fokusoMrÅder i kina IMR’s nye treårige program i Kina har fokus på fire områder:

• Styrkelse af mistænkte og tilbageholdtes rettigheder

• Styrkelse af migrantarbejderes rettigheder

• Støtte til forsvarsadvokater, der opsøger og tager sager af

principiel interesse

• Understøttelse af miljøorganisationers kapacitet

kina

31

ÅRSBERETNING 2010

Cirklen blev sluttet i GuangzhouLoNE LINDHoLDT, som er ansvarlig for IMR’s akademiske

samarbejde uden for Europa og for universitetsprogrammer i

asien og afrika, har arbejdet med menneskerettigheder i Kina i

mange år. For nylig havde hun en pudsig oplevelse, der

understreger, hvordan en vedholdende indsats kan betyde noget

mange år efter – både for et samfund og for en enkelt persons

livsbane.

For 10 år siden startede IMR et kursusprogram i Kina, og Lone

Lindholdt var med til at igangsætte ”åbne universitetskurser i

menneskerettigheder” i Hunan-provinsen i det sydlige Kina.

På det tidspunkt fandt menneskerettighedsundervisning kun

sted i begrænset omfang i større byer, så det var skelsættende,

at studerende og lokale aktører, som fx advokater og politifolk,

kunne deltage i kurser om forfatningsret og basale menneske-

rettighedsprincipper.

Kurserne blev afholdt i flere år, og der blev diskuteret frihed til at

vælge bopæl, homoseksualitet, ytrings- og organisationsfrihed.

Få studerende kunne engelsk, og sprogbarrieren blev løst via

tolkebistand fra en studerende. Tolken blev Stella, der er datter

af en af fakultetets professorer. Hun blev så interesseret i emnet,

at hun et par år senere søgte ind på det regionale masterpro-

gram i menneskerettigheder ved Hongkong universitet, et

Eu-finansieret program, som IMR også støttede.

Lone Lindholt fortæller:

”Jeg mistede kontakten til Stella, men i september 2010 deltog

jeg i det årlige, nordisk finansierede netværksmøde for

menneskerettighedsundervisere, som dette år havde Guangz-

hou universitets menneskerettighedscenter og IMR som værter.”

Mere end 60 universitetslærere i menneskerettigheder var

samlet for at diskutere metode og de seneste udviklinger inden

for menneskerettighedsområdet, og ikke mindst for at blive

inspireret til at udføre deres arbejde på ofte fjerntliggende

universiteter over hele Kina.

”og pludselig stod Stella der” fortæller Lone Lindholt. ”Hun

havde afsluttet sin mastergrad i Hongkong og underviste nu på

Hunan universitet i menneskerettigheder på kandidatniveau.

Herudover var hun blevet udvalgt som en af hovedtalerne ved

workshoppen som repræsentant for den ”nye generation”. l

Små skridt mod store forandringer

32

I DANMARK ER DER mange tilfælde af, at folk bliver overfaldet eller udsat for kriminalitet, fordi de har en bestemt etnisk baggrund, religion eller seksuel overbevisning. Men desværre bliver forbrydelserne alt for sjældent registreret som hadforbrydelser. Det fortæller projektleder Lisbeth Garly Andersen fra Institut for Menneskerettigheder (IMR):

”Hadforbrydelser er en af de mest alvorlige former for diskrimination. Desværre er problemet ret omfattende i Danmark, og vi kan se, at mange sager ikke bliver registreret som hadforbrydelser. Både fordi politiet ikke får spurgt grundigt nok ind til motivet, og fordi ofrene ikke er bevidste om at anmelde sagen som en hadforbrydelse.”

Hendes udsagn understøttes af en udredning, IMR blev færdig med i begyndelsen af 2011. Heri har instituttet bl.a. set på nogle af de forhold der gør, at sager der

Voldelige overfald på grund af eksempelvis seksualitet eller etnisk oprindelse er almindelige i Danmark. Men det er meget få af overfaldene, der registreres som hadforbrydelser. Institut for Menneskerettigheder arbejder målrettet på at ændre på den virkelighed. Bl.a. ved at uddanne politiet bedre og oplyse minoriteter om deres rettigheder.

Når had bliver til vold

hvad er en hadforbrydelse?

Hadforbrydelser kan være alt fra skade på

ejendom, trusler, chikane, fysiske overfald,

voldtægt til seksuel mishandling og mord. De

er karakteriserede ved at have et bestemt

motiv – fx fordomme eller fjendtlighed mod

offeret på grund af offerets tilhørsforhold til

en bestemt gruppe, fx personer med en

bestemt seksuel orientering, trosretning eller

etnisk baggrund. Hadforbrydelser afviger fra

andre typer af forbrydelser, fordi der samtidig

sendes en besked til en hel gruppe og deres

støtter om, at de er uvelkomne og ikke kan vide

sig sikre.

33

ÅRSBERETNING 2010

anmeldes, ikke bliver registreret som hadforbrydelser, men måske burde have været det. Det sker fx, fordi politiet enten ikke er opmærksomme på, at der skal lægges særligt mærke til racistiske eller religiøse motiver, når der optages rapport, eller fordi det er svært at bevise. Derfor registreres mange af sagerne som helt almindelig kriminalitet, fx som vold. Herudover er det et generelt problem, at en række sager aldrig anmeldes og dermed ikke kommer til politiets kendskab.

Hadforbrydelser straffes hårdereMen er det nu også et problem? Er et overfald ikke et overfald, uanset hvem der udsættes for det? Nej, bestemt ikke. Lisbeth Garly Andersen forklarer:

”Politiet har pligt til at undersøge et eventuelt hadmotiv. Hvis der er tale om en hadforbrydelse, er det mere alvorligt og en strafskærpende omstændighed. Derfor er det meget vigtigt, at der allerede under afhøringen er blevet stillet alle de rigtige spørgsmål, så man kan få et reelt billede af, om der virkelig er tale om en hadforbrydelse.”

Ud over det er der behov for, at der kommer mere dokumenta-tion på området. PET kan i sin seneste opgørelse fra 2009 berette om 173 sager, men det er et tal, der langt fra er dækkende. Eksempelvis viste en anden undersøgelse fra Justitsministeriet i 2008, at der var 8000 tilfælde af vold, hvor offeret oplevede, at forbrydelsen kunne hænge sammen med et hadmotiv.

Først når både borgere og politi bliver bedre til at anmelde og optage sager om hadforbrydelser, kan man komme tættere på at kortlægge problemets omfang. Skal man se på, hvordan det kan gøres anderledes, kan man eksempelvis skele til vores svenske naboer. Her har en simpel funktion på computeren gjort, at langt flere hadforbrydelser registreres. Når en betjent optager en rapport, reagerer systemet på nogle bestemte nøgelord, som får et nyt vindue til at åbne sig med en række opfølgende spørgsmål, der kan være med til at klarlægge, hvorvidt der er tale om en hadforbrydelse.

Det kan være en del af vejen frem. Men allervigtigst er det måske at undervise politiet i, hvad hadforbrydelser er for noget, og hvad man skal stille op med det. I IMR’s redegørelse fortæller flere politifolk, at de har modtaget meget lidt undervisning om hadforbrydelser, og flere giver udtryk for, at de ikke er opmærksomme på, at racistisk og religiøst motiveret vold skærper straffen.

Politiet viser stor interesseI 2010 stod Institut for Menneskerettigheder i samarbejde med Københavns Politi og kommunerne København og Frederiksberg bag en storstilet kampagne, der skulle sætte mere fokus på problemerne med hadforbrydelser. En række ubehagelige posters (et eksempel kan ses på siden overfor) blev hængt op rundt omkring i København og var med til at sætte gang i debatten.

Politiet har generelt vist stor interesse i at arbejde for, at bevidstheden om hadforbrydelser skal blive større og en stor vilje til at blive bedre til at håndtere sagerne. Og ifølge Lisbeth Garly Andersen vil IMR blive ved med at påvirke ad den vej:

”Vi laver kurser for politiet og designer redskaber, som kan bruges i deres arbejde. Vi er jo helt med på, at politiet ofte er under stort tidspres, når de optager anmeldelser, og at der er reelle problemer på dette område. Derfor er det meget vigtigt, at vi gør det operationelt for dem.” l

hadforbrydelser – det gør iMr:• Underviser politiet i hadforbrydelser og hvordan deres håndtering af hadforbrydelser kan styrkes.

• Informerer via foldere politiet om typer af hadforbrydelser og hvad politiet kan gøre.

• Udvikler foldere, der skal uddeles til bl.a. organisationer, hvor vi informerer om, hvad en hadforbrydelse er,

og om vigtigheden af at anmelde hadforbrydelser.

• Står for en database til registrering af hadforbrydelser www.stophatecrimes.eu. Her registreres hadforbrydelser

i Danmark og syv andre EU-lande.

Vi laver kurser for politiet og designer redskaber, som kan bruges i deres arbejde.

Lisbeth Garly Andersen, projektleder hos IMR

”

34

EN INtERN oMBUDSMAND, der kan tage sig af klager om forskelsbehandling. Og et specielt forløb for nydanske lederaspiranter, der kan komme i ’mesterlære’ hos en erfaren leder og få undervisning, der forbereder dem på en lederstil-ling. Det er blot et par af de initiativer, servicevirksomheden ISS har igangsat de seneste år for at sikre mangfoldighed på arbejdspladser.

ISS har valgt at tage udfordringerne med forskellighed på arbejdspladsen alvorligt, og derfor var det heller ikke nogen stor overraskelse, at virksomheden løb med den eftertragtede MIAPRIS i 2010. Prisen er siden 2004 blevet uddelt af Institut for Menneskerettigheder (IMR) til danske virksomheder, der tør gå forrest, når det gælder at sikre lige muligheder og fremme og anvende mangfoldighed.

gode eksempler inspirererDer er mere end nogensinde før brug for at sætte forskellig-hed på dagsordenen hos danske virksomheder. Det blev endnu engang understreget, da HK i slutningen af 2010 foretog en omfattende undersøgelse blandt sine medlemmer, der viste, at hver anden nydansker følte sig diskrimineret på arbejdspladsen.

Men det handler ikke kun om etnicitet, også om eksempelvis køn og alder. En af grundene til, at det blev ISS, der løb med prisen i 2010, er at det er en virksomhed, der sætter ind på flere fronter. Her har man fx også gjort en særlig indsats for at ændre kønssammensætningen på lederniveau, med det resultat at kønsfordelingen i dag er stort set lige mellem virksomhedens 1100 ledere. Ydermere har man oprettet et center for mangfoldighed, som nu er en integreret del af virksomhedens HR-afdeling.

”Alt sammen tiltag, der hænger fint sammen med de principper, IMR arbejder med, når det gælder ligebehandling og mangfoldighed på arbejdspladsen. Prisuddelingen har til formål at bringe de gode historier frem i lyset. At få danske virksomheder til at inspireres af hinandens måde at gribe tingene an på,” siger afdelingsleder og initiativtager til prisen, Susanne Nour.

Ud over at være et klap på skulderen til virksomheder, der har set udfordringer og barrierer for lige muligheder og mangfol-dighed i øjnene, håndteret problemerne og opnået spæn-dende resultater, er det således et inspirationskatalog for andre virksomheder, der viser mod til at gå samme vej.

gavner på bundlinjenDet siger sig selv, at vi skal værne om mangfoldigheden for at behandle hinanden rimeligt. At der er nogle helt grundlæg-gende menneskelige hensyn at tage. Men det handler ikke kun om, at danske arbejdspladser skal være rare at være på. Det handler mindst ligeså meget om, at danske virksomheder skal være konkurrencedygtige. Og de fleste bliver overra-skede over at opleve, hvor meget det løfter virksomheden at arbejde med mangfoldighed. Pludselig bliver virksomheden bedre til at tiltrække talenter udefra, den bliver mere innovativ, man får et lavere sygefravær og holder på de gode medarbejdere, og måske åbner der sig helt nye markeder som følge af mangfoldighedsarbejdet.

Der er kontant bonus til de danske virksomheder, der går forrest, når det gælder mang-foldighed. Respekt for forskellighed handler nemlig ikke kun om medmenneskelighed og anstændig opførsel – det er også en god forretning.

Mangfoldighed skaber vindervirksomheder

Om MIAPRISEN

Bag prisen, der er initieret af IMR, står et dommer-

panel med repræsentanter fra Kommunernes

Landsforening, Dansk Erhverv, DI, Personale-

styrelsen, LO, Ligebehandlingsudvalget samt

Beskæftigelsesministeriet. MIAPRISEN er tidligere

gået til kendte virksomheder som Novo Nordisk,

IBM Danmark A/S, McDonald’s Danmark og Nykredit.

Men også offentlige arbejdspladser og små

virksomheder får hvert år chancen for at vinde prisen.

MIAPRISEN er støttet af EU og Beskæftigelses-

ministeriet og bygger på europæisk og dansk

lovgivning om lige muligheder for alle på arbejds-

markedet – uanset køn, alder, etnisk oprindelse,

religion, handicap eller seksuel orientering.

Læs mere på miapris.dk

35

ÅRSBERETNING 2010

modtaget prisen, men understreger også, at det ikke betyder, at arbejdet er overstået:

”Vi ser det at vinde MIAPRISEN som noget forpligtende, fordi det er en frontrunner-pris. Vi bliver belønnet for at gå foran, og det forpligter os til at blive ved med at fortsætte det gode arbejde.” l

MIAPRISEN bygger på en filosofi om, at mennesker er virksomhedens vigtigste grundstof – og at menneskelige forskelle er en kilde til kreativitet og nytænkning. Hvis vi diskriminerer mennesker, der ikke er som flertallet, mister vi adgang til den kilde. Derfor er forudsætningen for, at mangfoldighed bliver til en succes, og at virksomhe-den kan drage nytte af de potentielle ressourcer, en mangfoldigt sammensat medarbejderstab udgør, at man sikrer lige muligheder for alle.

Også hos ISS er man helt bevidst om, at det giver resultater på flere fronter at arbejde med mangfoldighed:

”Vi tror på, at mangfoldighedsledelse betaler sig og gavner vores forretning på bundlinjen,” fortæller Maria Bøge, teamleder hos ISS. Hun sætter stor pris på at have

de 3 r’er IMR’s tilgang til arbejdet med mangfoldighed på danske arbejdspladser bygger på:

ressourceprincippetMangfoldighed handler om at se og drage

nytte af forskelle som en ressource og et

aktiv for virksomheden. Den danske

arbejdsstyrke bliver mere mangfoldig,

ligesom verden bliver stadig mere

globaliseret. Mangfoldighedsledelse vil

sige at kunne ansætte og lede en

mangfoldigt sammensat medarbejder-

gruppe, der besidder en bred vifte af

forskellige kompetencer, perspektiver og

personligheder. Forskelle, der kan sættes

i spil til virksomhedens fordel.

resultatprincippetDet er afgørende, at politik og tiltag

omsættes til konkrete resultater, som kan

mærkes og dokumenteres. Mangfoldig-

hedsledelse er en langsigtet, strategisk

proces, hvor der arbejdes resultatoriente-

ret. Det vil sige, at man bør opstille mål

for, hvor langt man vil nå, og hvordan,

samtidig med at man udvikler arbejds-

pladskulturen og de organisatoriske

rammer, så de også understøtter

mangfoldighed og lige muligheder

for alle.

Vi tror på, at mangfoldigheds- ledelse betaler sig og gavner vores forretning på bundlinjen.

Maria Bøge, teamleder hos ISS

”

rettighedsprincippet I Danmark og EU har vi lovgivning, der

skal sikre mennesker mod diskrimination

i arbejdslivet. Lovgivningen sikrer

ligebehandling for alle, uanset køn,

alder, handicap, etnisk oprindelse,

religion og seksuel orientering. Det er

afgørende for at opnå og drage nytte af

mangfoldighed på arbejdspladsen, at

man er bevidst om og aktivt søger at

sikre den enkelte medarbejders ret til

ligebehandling i alle faser af ansættel-

sesforholdet.

36

fremover skal benytte eller støtte såkaldte modtagelsescentre i de lande, hvor uledsagede mindreårige flygtnin-gebørn kommer fra – og sendes hjem til. I sit høringssvar bad IMR regeringen gøre det mere klart, hvordan Danmark skal sikre sine internationale forpligtel-ser over for børnene.

”Det er IMR’s opfattelse, at forslaget om etablering af danske modtagelsescentre for uledsagede mindreårige udlændinge i andre lande rejser en række princi-pielle retlige og folkeretlige spørgsmål, som ikke er tilstrækkeligt belyst i lovudkastet,” skrev IMR blandt andet i sit høringssvar, der også rummede følgende passage:

”Uledsagede mindreårige udlændinge, der sendes tilbage til et dansk kontrol-leret og drevet modtagecenter

Når nye love skal vedtages, er det Institut for Menneskerettigheders ansvar at vurdere, om noget er på kant med menneskerettighederne. I 2010 kom instituttet med hele 81 høringssvar. hER ER TRE EkSEMPlER.

Næ, hør nu lige …

iMr og høringssvareneInstitut for Menneskerettigheders udarbejder høringssvar til offentlige

myndigheder. Disse høringssvar vedrører både fortolkningsspørgsmål

og andre juridiske grundspørgsmål, der berører overholdelse af de menneske-

retlige konventioner og udredninger om ligebehandling.

I 2010 modtog IMR 81 lovforslag m.m. til høring. IMR havde 12 medarbejdere

til at behandle disse henvendelser fra Folketing og ministerier.

udlændingepakken 2010 BLEV åREt, hvor Udlændinge-pakken faldt på plads. I en omfattende analyse af de tre store lovkomplekser, der tilsammen fik tilnavnet Udlændin-gepakken, kom Institut for Menneske-rettigheder (IMR) med flere kritik-punkter. Vurderingen lød, at pakken risikerede at skade integrationen og underminere retssikkerheden for mange udlændinge, og at den betød indføring af en historisk restriktiv adgang til humanitært ophold.

I notatet hed det bl.a.: ”Det centrale i pakken er de nye regler om tidsubegrænset ophold, der skal virke med tilbagevirkende kraft. Vedtages reglerne, skal de nemlig gælde fra den 26. marts 2010, hvor lovforslaget blev fremsat. Dette vil selvsagt være et hårdt slag mod de

udlændinge, der allerede har lagt sig i selen for at opfylde de eksisterende krav. Pludseligt står de over for et nyt pointsystem, som de ikke har haft en jordisk chance for at forudse. Hvor man tidligere havde overgangsordninger, gælder de nye krav for alle uden undtagelse og uden forudsigelighed. Det er ikke fair.”

IMR fandt dog også, at der er gode toner i udlændingepakken. Det er fx positivt, at man tilbyder alle udlændinge kurser og uddannelse, uanset om de er kommet som EU-arbejdstagere, højtuddannede, familiesammenførte eller flygtninge.

uledsagede Mindre-Årige flygtningeEt LoVFoRSLAg FRA REgERINgEN lagde i efteråret 2010 op til, at Danmark

37

ÅRSBERETNING 2010

kritik af kortere høringsfrister

Flere gange i løbet af 2010 var IMR ude at kritisere de korte høringsfaser. Da udlændingepakken i foråret blev sendt i høring, fik

instituttet kun 15 dage til at komme med en grundig og saglig vurdering af den mest indgribende reform af udlændingeloven siden

2002. Sammen med en række andre høringsparter protesterede IMR mod denne korte høringsfase.

– Instituttet ikke vil anvende de fornødne og betydelige ressourcer på at udarbejde høringssvar, hvis den videre behandling af

lovforslagene ikke levner plads til en passende behandling af dem og de indkomne høringssvar, lød det fra IMR’s direktør, dr.jur.

Jonas Christoffersen.

Kritikken af Integrationsministeriets utilstrækkelige høringsfrist blev en mediebegivenhed, og integrationsminister Birthe Rønn

Hornbech skrev til IMR, at selv om instituttet ikke kunne levere et svar før i maj måned, ville hun og ministeriet ”nøje” studere IMR’s

høringssvar.

– Det er klart, at når ministeren forsikrer os, at vores høringssvar bliver nøje studeret, vil vi også sætte alle sejl ind på at leve op til

vores del af ansvaret. Udlændingeaftalen indeholder meget væsentlige ændringer med betydelige menneskeretlige konsekven-

ser, og det vil vi selvfølgelig gerne belyse, sagde instituttets direktør, Jonas Christoffersen som svar på ministerens henvendelse.

ninger vedrørende børn. Da lovforsla-get også indeholdt reguleringer vedrørende regelsæt om forældreegnet-hed, måtte IMR bl.a. henvise til Den Europæiske Menneskerettighedskon-vention angående respekt for privatli-vet. Instituttet fandt det positivt, at den ansvarlige læge for behandlingen med kunstig befrugtning i tilfælde, hvor lægen finder begrundet tvivl om forældreegnetheden, fremover også skal inddrage en anden relevant læge i vurderingen. Dette styrker grundlaget for vurderingen af forældreegnetheden.

Derimod havde IMR den skeptiske pen fremme i vurderingen om egenbetaling i forbindelse med behandling mod barn-løshed. Med lovforslaget indføres egenbetaling for behandling med kunstig befrugtning, refertilisationer og sterilisationer i det offentlige

Så mange gange

optrådte IMR i

medierne i 2010

sundhedsvæsen samt øget egenbetaling for lægemidler, som anvendes til behandling mod barnløshed.

IMR gjorde opmærksom på, at menneskeretten bygger på et grund-læggende princip om ikkediskrimina-tion. Dette begreb er i praksis og regulering fra både Europarådet og Den Europæiske Menneskerettighedsdom-stol samt EU og EU-domstolen udviklet således, at det omfatter en forpligtelse for staterne til ligebehandling og til at sikre lige muligheder for alle.

Instituttet bemærkede på denne baggrund, at de foreslåede ændringer om egenbetaling i forbindelse med behandling mod barnløshed risikerer at ramme skævt, idet mindrebemidlede stilles ringere i forhold til at modtage behandling. l

0

50

100

150

200

250

300

350

400

Antal omtaler

jan feb mar apr maj juni juli aug sep okt nov dec

Omtaler, i alt 2.319

Kilde: INFOMEDIA

beliggende i et andet land, må efter IMR’s opfattelse antages fortsat at befinde sig under dansk jurisdiktion både i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (...) og i forhold til en række øvrige internatio-nale menneskeretlige konventioner, som Danmark har ratificeret”.

kunstig befrugtningINDENRIgS- og SUNDHEDSMINI-StERIEt anmodede i 2010 Institut for Menneskerettigheder om bemærknin-ger til ændring af lov om kunstig befrugtning. En lovændring, der bl.a. ville vedrøre egenbetaling i forbindelse med behandling.

I sin analyse tog instituttet bl.a. udgangspunkt i FN’s børnekonvention om, at hensynet til barnets tarv skal komme i første række i alle foranstalt-

38

Nu er svarene kun få klik vækalt oM Menneskerettigheder pÅ Menneskeret.dk

Vi har taget temperaturen på vores målgrupper. Og nu får folket, hvad folket vil have. Vores nye hjemmeside har en række indgange, der alle sammen er skræddersyet præcist efter brugernes behov.

http://menneskeret.dk/

IMR i hele verden

IMR’s arbejde gør en stor forskel for menne-

sker på hele kloden. På hjemmesiden kan du

få et overblik over, hvor i verden vi arbejder,

og hvilke projekter vi er engagerede i.

find straks hvad du søger

Vores undersøgelser viser, at langt de fleste brugere af vores hjem-

meside ved præcist, hvad de kommer efter. Ved hjælp af Kvik Guidens

direkte links, tager det kun få sekunder at finde, hvad du søger.

hvem ved hvad om hvad?

IMR’s stab rummer nogle af landets mest anerkendte og efterspurgte

eksperter. Men hvem er det nu lige, du skal tale med? under punktet

Find Eksperten kan du hurtigt finde frem til den ekspert, der ved mest

om et specifikt emne inden for menneskerettigheder.

Gå på opdagelse på

den nye hjemmeside

på menneskeret.dk

her flytter vi noget

okay, indrømmet: Vi praler. Men det har vi også en

grund til. Der er nemlig masser af succeshistorier

at fortælle om IMR’s arbejde både nationalt og in-

ternationalt. På den nye hjemmeside har vi samlet

nogle af dem, så alle kan se, hvorfor vi er her.

39

ÅRSBERETNING 2010

klar koMMunikation til flere MÅlgrupper

Institut for Menneskerettigheder har berøring med folk på alle niveauer i det danske samfund.

En meget stor del af vores brugere er professionelle – eksempelvis politikere, ansatte i ngo’er og undervisere, som arbejder med menneskerettig-hedsområdet.

Men vi er også til for den almindelige borger. Hvis en dansker oplever at blive krænket, eller hvis man blot bliver nysgerrig efter at vide mere om et hjørne af menneskerettighederne, er det hos IMR, man skal kunne finde det.

Det stiller store krav til IMR’s kommunikation. Vores nye hjemmeside er et godt eksempel på, hvordan vi opererer på flere niveauer. Vi forsøger hele tiden at gøre vejen så kort som mulig fra problem til løsning.

På hjemmesiden kan enhver bruger med få klik finde frem til den relevante information. Uanset om det handler om at blive klogere på et specifik emne, finde den rette ekspert, hente dokumenter og værktøjer eller deltage i eksempelvis skole- kampagner.

Vi har brugt lang tid på at analysere vore målgrup-pers behov. Det er blandt andet sket gennem stakeholder-interviews med alle fra den politiske ordfører til manden på gaden. Derfor er al kommu-nikation – ikke kun på nettet, men også i trykt form og den direkte kommunikation – målrettet præcist mod dem, det har relevans for.

Nu er svarene kun få klik væk

Årsberetning 2010

© Institut for Menneskerettigheder

Skribenter:

Klaus Slavensky

Brendan Sweeney

Signe Riisager Raskmark

Lone Lindholdt

Tommy Heisz

Foto:

Colourbox: Forsiden, s. 5, s. 6-7, s. 17 (begge),

s. 19, s. 24-25, s. 28-29, s. 31, s. 36

sxc.hu: s. 10-11

Stig Stasig: s. 12

Mie Roesdahl: s. 14

Malek Sitez: s. 23 (alle)

ISS: s. 35

Redaktør:

Tommy Heisz

Grafisk design:

Louise M. Jeppesen, keepyourdarlings.com

Tryk:

Handy-Print a/S

1. udgave, 1. oplag

Institut for Menneskerettigheder

Strandgade 56

1401 København K

+45 32698888

www.menneskeret.dk

Institut for Menneskerettigheder

Strandgade 56

1401 København K

+45 32698888

www.menneskeret.dk