Nr. 5. 2006Nr. 5. 200610. årgang10. årgang

Ny serie:Ny serie: DANSK MAD DANSK MAD- besøg på Den Danske Kro - besøg på Den Danske Kro

læs side 12-13læs side 12-13

Alt om Årsmødet: TalerAlt om Årsmødet: Talerog stor festreportageog stor festreportage

�Rigtige socialdemokrater�Rigtige socialdemokraterstemmer på Dansk Folkeparti!�stemmer på Dansk Folkeparti!�Pia�s tale til Årsmødet 2006 bød på verbale lussinger til bl.a. de Pia�s tale til Årsmødet 2006 bød på verbale lussinger til bl.a. de socialdemokratiske paradepolitikere... Læs side 4-5socialdemokratiske paradepolitikere... Læs side 4-5

leder

2

Lad det være sagt med det samme: Denne ledende artikel kan virke stærkt krænkende.

Paven skal sige undskyld.Jyllands-Posten skal sige undskyld.Den danske regering skal også undskylde.Og dronning Margrethe.Og i det hele taget skal alle, der ikke

er rettroende muslimer, undskylde vores ringe eksistenser. Vi er dybest set i vejen, dhimmier på tålt ophold i det islamiske verdenssamfund.

Skal man tro ledende islamiske imamer, så er paven i Rom, Jyllands-Posten i Viby og George Bush i Washington D.C. tre ben i én stor, ædende ond sammensværgelse mod alverdens muslimer – utvivlsomt sammen med jøderne i Jerusalem.

Disse ordførere for kæmpestore muslimske befolkninger forsømmer aldrig en eneste lejlighed til at svøbe sig i offerrollens klæder og påtale enhver tilsnigelse til blot at hæve stemmen over for nogle af de uhyrligheder, der sker i Islams og den islamiske Fører Muhammeds navn.

Under Muhammed-krisen var det nogle sjove tegninger af den gamle, voldelige og, set med nutidsøjne, pædofi le karavanerøver Muhammed. Nu er det pavens citat fra en gammel bog, hvor forfatteren tidligt forudså truslen fra islamismen, som er skydeskive for muslimsk vrede.

Fred endda være med, at man i Islam ikke må afbilde profeten. Det må muslimer så bare lade være med – og så indbyrdes fi nde en grimasse, der kan passe, når de betragter de talrige tegninger og malerier, der alligevel er gjort af ham igennem tiden, også i den muslimske verden!

Men vi andre skal nok selv bestemme, hvem vi vil tegne, hvordan og hvornår. Synes vi, at det er relevant at tegne profeten udstyret med smækre jomfruer eller med en bombe på hovedet, så gør vi det. Og vi fremturer. Og jeg vil driste mig til at mene, at jo mere alverdens imamer og islamiske repræsentanter i øvrigt

Islamisternes forestilling om Muhammed og den førermyte, de bygger omkring ham, er nemlig ikke til diskussion – ikke blandt muslimer og da slet ikke blandt os vantro.

Efter Berliner Operaens nylige skandaløse afl ysning af genopførelsen af Mozart-operaen ”Idomeneo”, (hvor bl.a. Jesus og Muhammed i nyopsætningen fra 2003 får hovedet hugget af), fordi opera-ledelsen frygtede islamisters reaktion, sagde Islamisk Trossamfund i Danmarks talsmand, Kasem Said, i tv-programmet Dags Dato: Følger man ikke vores råd, er man selv ude om det, så må man tage konsekvenserne!

Magen til utilsløret trussel skal man da lede længe efter? Nej, mener Kasem Said, det var skam ikke en trussel, bare en advarsel… Vi lader lige dén stå et øjeblik.

Det er mere end betænkeligt, at alle mulige – fra statsminister Anders Fogh Rasmussen over kirkeminister Bertel Haarder til pave Benedict XVI i Rom - føler sig nødsaget til at beklage og undskylde nogle fanatikeres krænkede følelser.

Ingen tvivl om, at en betragtelig del af tyskerne, selv om de ikke var svorne tilhængere af Hitlers nazistyre, i 30’erne følte sig både krænkede og blev sure, når Churchill sagde noget grimt om deres Fører, eller når Chaplin gjorde grin med ham på fi lm.

Men hvem i alverden ville sige undskyld til nogle sure tyskere i dén sag?

Krænkede følelser er krænkede følelser, uanset om det er i krig eller kærlighed, politik eller religion. Og når det hele så som i Islam klaskes sammen i én pærevælling, er der krænkelses-jackpot hele vejen rundt!

Enhver Fører og Fører-myte er skadelig for mennesker og menneskeheden. Kan man ikke selv tænke sig til den indlysende konklusion, kan man læse lidt historie. Og så er det i øvrigt helt lige meget, om Føreren hedder Hitler, Stalin, Mao, Muhammed eller noget femte…

Sønd.

beder os om undskyldning og bodsgang, jo lystigere skal vi fatte pennen.

Så når Jyllands-Postens gæve tegner, Kurt Westergaard, siger, at han ville tegne Muhammed igen, så har han min fulde opbakning og sympati. Bemærkningen fi k i øvrigt Islamisk Trossamfunds talsmand til at udvandre fra et fi lmet møde mellem de to. Så meget for en islamists vilje til dialog…

Ingen ved sine fulde fem gjorde jo anskrig, da den irske komiker Dave Allen i 70’erne uge efter uge i tv gjorde tykt nar af Vatikanet og paven – komplet med tevarmer på hovedet. Og talrige troende kristne fi nder da Monty Pythons ”Life of Brian” (Et Herrens Liv) hylende morsom - og her kan man da tale om at spotte både den ene og den anden med det ene formål at latterliggøre og grine højt.

Lærer at skelne

Danske skolebørn lærer i kristendoms-undervisningen at skelne mellem de forskellige monoteistiske religioner - bl.a. ved at forholde sig til ”den lidende Jesus” og ”den sejrende Muhammed”. Dét er jo ramt på kornet som en grundlæggende forskel på dem og os: Muhammed var en erobrer, en hærfører, en jødeslagter, et totalitarismens fører-ikon.

Jesus prædikede fl ere århundreder, før Islam blev opfundet, fred, kærlighed og tolerance - og vendte som bekendt den anden kind til…

I kristendommens historie har der også været talrige diskussioner om billeder og ikke-billeder af Vorherre. I Vatikanets enestående samling af smuk kunst fi nder vi billeder af Raphael, der fremstiller Treenigheden som han så den: Jesus, Helligånden og Gud himself, bister og med hvidt skæg. I Det sixtinske Kapel i Rom ser vi noget lignende, malet med Michelangelos strøg.

Paven har i den aktuelle sag forsøgt sig med en beklagelse, men helt som det var til at forudse, så er det ikke nok. Slet ikke.

Pave Benedict i Rom kom galt af sted, da han i en tale om tro og fornuft citerede fra en middelalder-bog, der tillod sig at sætte kritiske spørgsmålstegn ved det glædelige og guddommelige ved Muhammeds førerskab…

- fra korporalen Adolf Hitler til karavanerøveren Muhammed

Førermyten�Førermyten�

3

Tirsdag den 3. oktober åbner Folketinget. Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil betræde landets fornemste talerstol og gøre rede for rigets tilstand – nøjagtig som han i sin regeringstid har gjort fi re gange før. Hvordan ser regeringen på fremtidens udfordringer? Hvilke områder vil den prioritere? I Dansk Folkeparti venter vi spændt. Vi kender ikke regeringens dagsorden, men ved hvordan vi ville holde en åbningstale.

Det store overskud på de offentlige fi nanser, kombineret med næsten fuld beskæftigelse, en snarlig komplet afvikling af udlandsgælden og et historisk forbrug, er af Socialdemokratiet blevet benyttet til et taktisk snedigt angreb på regeringens velfærdspolitik. Glemt er, at Socialdemokratiet stort set er udvandret fra alle aftaler. Glemt er ligeledes, at Socialdemokratiet konsekvent har forsøgt at lægge hindringer i vejen for regeringens politik ved at trække alle forhandlinger i langdrag og i sidste ende holde forhandlingspartnerne for nar.

Tilbage står indtrykket af et parti, der med fl ere længder vil kunne overgå VK på velfærdsområdet. Prisen tales der ikke længere om. Kedsommelige erindringer om den 2010-plan, som SR-regeringen under Nyrup i sin tid stod fadder til, og som i det mindste var udtryk for en forsvarlig økonomisk politik, er for længst gået i glemmebogen. Nej, nu er der ikke længere underskud. Nu kan vi bare stifte ny gæld og lade hånt om kommende generationers velfærd. Lad os feste her og nu, synes at være Socialdemokratiets nye mantra.

Ny generation af politikere

Socialdemokratiets uforsvarlige og ufi nansierede overbudspolitik vidner virkelig om, at en ny generation af politikere har overtaget styringen i det gamle arbejderparti plus – naturligvis – et par enkelte gamle, uforbederlige og forhærdede levn fra 1970´erne, der måske ser deres snit til at hævne den uret, der blev begået mod Anker Jørgensen-fl øjen, da Nyrup lancerede en økonomisk politik, som gjorde op med den berømte ”afgrund” op gennem 1990´erne. Hvis Socialdemokratiet får magt som de har agt, vil afgrunden snart kunne vise igen. I tilfælde af vendende konjunkturer vil der ganske enkelt ikke være noget at stå imod med. Som en anden Sisyfos fra den græske mytologi vil vi kunne begynde at rulle den store sten op ad skrænten igen.

Og så har jeg endda ikke nævnt udlændingeområdet. I tilfælde af et systemskifte vil De Radikale med usvigelig sikkerhed sætte så store fi ngeraftryk på et regeringssamarbejde, at der ikke er noget tilbage af de fornuftige tiltag og stramninger, hvis tilblivelse udelukkende kan tilskrives den nuværende regering med Dansk Folkeparti som parlamentarisk grundlag. Men lad os blive ved velfærden. Intet kan ændre ved det indtryk, at velfærden er blevet ringere under VK-regeringen, selv om tal og beregninger viser det modsatte. Hvem bærer skylden?

For Dansk Folkeparti at se skyldes en stor del af manglerne, at mange kommuner simpelthen ikke har været i stand til at forvalte deres ansvarsområder ordentligt. Penge er i mange tilfælde forsvundet ned i et sort hul. Derfor ser vi i nogle kommuner nedslidte plejehjem med dårlige forhold for de ældre

og daginstitutioner med for få pædagoger og manglende tilbud til børnene. Mens tingene i andre kommuner fungerer til de fl estes tilfredshed. Så store skævheder er på længere sigt ødelæggende for befolkningens tillid til det offentlige. Udfordringen består i at gøre det klart for kommunerne, at de naturligvis skal leve op til den budgetaftale, deres egen landsorganisation, KL, på samtlige kommuners vegne har indgået med staten.

Hvis KL ikke længere er i stand til på troværdig vis at repræsentere kommunernes ønsker, må staten i fremtiden overveje at forhandle med hver enkelt kommune i stedet. For så er aftalen med KL jo ikke det papir værd, den er skrevet på. Et sådant arrangement er bestemt en mulighed, når antallet af kommuner pr. 1. januar 2007 daler fra de nuværende 275 til 98. Skulle dette blive en realitet, er Dansk Folkeparti de første til at beklage det. Vi mener nu som før, at alle beslutninger, der vedrører borgernes dagligdag, har bedst af at blive truffet så tæt på borgeren som muligt. Danmark har tradition for decentral styring på en lang række området, og sådan skulle det gerne blive ved med at være.

Der er en grænse

Men også for Dansk Folkeparti er der en grænse. Den går, hvor hensynet til danskernes velfærd bliver tilsidesat, hvor ældre medborgere forsømmes og vanrøgtes, hvor der mangler tilbud om ældreboliger og ordentlige, værdige forhold. Vi vil ganske enkelt ikke fi ndes os i, at velfærden forsømmes - selvstyre eller ej. Disse krav vil vi tage med under armen, når vi om kort tid skal forhandle med regeringen om fi nansloven for 2007.

Mange gode år i VOK endnuMange gode år i VOK endnu

Ældreydelsen til de økonomisk svagtstillede ældre skal forbedres. Der skal iværksættes tiltag, som kan rette op på plejesektorens store personale- og rekrutteringsproblemer gennem bedre arbejdsforhold og tilbud om efteruddannelse. Samlet går vi til forhandlingerne med krav om bedre forhold til de, der virkelig trænger. De ældre, de socialt udstødte, misbrugerne og de hjemløse.

Og vi går til forhandlinger med stor selvtillid. Dansk Folkepartis netop overståede 11. årsmøde og de mange både nye og velkendte ansigter har overbevist mig om, at Dansk Folkeparti har en stor mission i dansk politik. Vi er nået et stort skridt på vejen, men der venter stadig meget store opgaver forude. Vores politik står lysende klar. Tilbage er der kun at håbe på, at regeringens politik gør det samme. Hvis missionen skal lykkes, må regeringen have styr på tropperne og tale med én stemme. Lad os glemme den ørkesløse debat om skattelettelser i en tid, hvor økonomisk overophedning truer samfundet. Lad os ignorere fristelsen til at føre overbudspolitik og stifte ny gæld til skade for vore børn og børnebørn. Lad os i stedet få genoplivet gejsten fra systemskiftets første år. Vi kan jo sagtens, hvis vi vil – der er mange gode år i VOK endnu!

Med venlig hilsen

årsmøde

4

Viljen og evnen til at stå sammen er en af hovedårsagerne til, at Dansk Folkeparti, kun knap 11 år efter stiftelsen i oktober 1995, har historisk stor politisk indfl ydelse. Dét slog partiformand Pia Kjærsgaard fast som noget af det allerførste i sin tre kvarter lange Årsmødetale i Odense Congress Center lørdag den 16. september 2006.

Pia Kjærsgaard sagde bl.a.:”Dansk Folkeparti kan – endnu engang,

fristes jeg til at sige – holde vores Årsmøde i lyset af øget vælger-tilslutning. Det kan vi være glade for. Og stolte af.

Men jeg vil også godt sige, at det kommer ikke af sig selv! Vi kan sætte fremgang og indfl ydelse til, lige så hurtigt, som vi har bygget det op – og hurtigere end det.

Derfor er det vigtigt, at vi alle sammen er årvågne. At vi alle sammen sætter vores fælles mål højere end vore egne. Kun ad dén vej øger vi vores styrke.

Med en let omskrivning af nogle berømte, lidt gamle men stadigt aktuelle ord:

Spørg ikke, hvad Dansk Folkeparti kan gøre for dig.

Spørg, hvad du kan gøre for Danmark og Dansk Folkeparti!

Sammen er vi umådeligt stærke - hver for sig er vi det ikke.

Det sammenhold, vi har haft i Dansk Folkeparti, siden vi for snart 11 år siden stiftede partiet, har været enestående i dansk

politisk historie.Ved at være stærke i troen, opbyde den

seje vilje, holde med - og ikke mindst af – hinanden, og støt, loyalt og målrettet arbejde frem mod fælles mål, har vi sammen skabt politisk historie.

Det gælder os alle – både jer, der arbejder løs lokalt, og mine kolleger på Christiansborg.

Jeg kan nemlig godt huske den overbærenhed, der mødte os, da vi i de hektiske oktoberdage for 11 år siden ved et pressemøde fortalte, at nu stiftede vi Dansk Folkeparti. Vorherrebevares. Vi var af den samlede danske verdenspresse og de politiske modstandere dømt ude, før vi havde rejst os fra pressemødet.

Og det var bestemt op ad bakke! Det skal jeg love for. Men netop i kraft af ubrydeligt sammenhold, ukuelig vilje og indiskutabel loyalitet overvandt vi den ene bakke efter den anden, det ene bjerg efter det andet. Vi har overvundet dem alle.

For 11 år siden satte Dansk Folkeparti den kurs for Danmark, som vi mente var rigtig. Vi havde mange politiske ønsker og tanker, men to, som stod mejslet i sten dengang i oktober 1995.

- Vi ville stoppe masseindvandringen til Danmark.

- Og vi ville hævde Danmarks nationale selvstændighed.

Det er kun knap 11 år siden! Vi har i et tempo, som vi nok end ikke selv turde

drømme om, fået indfl ydelse på dansk politik og Danmarks fremtid.

Det har vi fået, fordi vi har vidst, hvad vi ville, haft vores mål – og stået sammen om det.

Sammenhold, vilje og fokus på målet – dét er vejen til indfl ydelse.

Og indfl ydelse – dét er lige præcis, hvad vi er her for!”

Pia Kjærsgaard talte også om faren for, at terrorismen kommer til Danmark. Hun pegede på, at det ville være naivt at tro andet. I personlige vendinger fortalte hun de delegerede og gæsterne på Årsmødet, hvordan hun selv foretrak ro, harmoni og fredsommelig udvikling, men at hvis ikke vi passede på os selv og vores land, ville vold og terror bestemme udviklingen for os.

Hendes tale var på det punkt sørgeligt aktualiseret af, at politiet ugen forinden havde anholdt en række udlændinge og en dansker i netop Odense og sigtet dem for planer om et terror-angreb.

Socialdemokratiet fi k nogle hug med på vejen:

”For mig er fremtids-perspektivet afgørende.

Der er muligvis hurtige stemmer i Socialdemokratiets her-og-nu-løsninger og forbrugs-mentaliteten. Men for mig er det afgørende, ikke bare hvilket samfund, vi afl everer til vores børn og børnebørn, men

Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk FolkepartiRigtige socialdemokrater st

Dansk Folkepartis Årsmøde i Odense blev endnu en succes. Partiet står stærkt, vi har stor politisk indß ydelse, og vi har et godt sammenhold. Og netop sammenhold var et af omdrejningspunkterne i Pia Kjærsgaards tale, der også handlede om terror, Muhammed-krisen, Libanon-evakueringen og Socialdemokratiets overbudspolitik

Pias tale til Årsmødet

5

hvilket velfærds-samfund, vi afl everer til dem.

Sund økonomi og god velfærd hænger nemlig uløseligt sammen.

Vi glemmer det bare, når økonomien suser derudad.

Vi glemmer det, når en del mennesker i dette land får større huse, bedre biler, udekøkkener og designerhaver. Vi glemmer det, når aviserne skriver om fuld beskæftigelse, og når fi nansministeren overstadigt fortæller os, at nu er der styr på økonomien.

Os, der var med dengang for ikke så mange år siden, da udlandsgælden hvert år tyngede mere og mere, den stigende arbejdsløshed var et dagligt diskussionsemne og statens fi nanser mildest talt slet ikke hang sammen, føler os jo mentalt overført til Lykkeland.

Vi kan stadig huske, da der i satireprogrammerne på monopol-tv var tale om ”Lorteland”.

Vi kan huske, da Afgrunden ikke var et geografi sk fænomen, men udsigten for dansk økonomi.

Og vi kan huske, da trængte regeringer i 80’erne overraskede danskerne med hestekure og tvangs-pakker, der skulle bremse forbrug, straffe lånere og dæmpe glæden.

Og i dag er det blevet sådan, at det er Dansk Folkeparti, der sikrer, at der handles socialt ansvarligt i Danmark – samtidig med, at vi har en sikker hånd på den økonomiske side af sagen.”

Pia Kjærsgaard pegede, under ledeordene: Tryghed, pleje, omsorg på, at vi skal gøre endnu mere for vores ældre – og for de mennesker, der passer dem. Hun spurgte retorisk, om det i grunden er særlig sympatisk, at der er mere prestige i at sidde bag en computer dagen lang end i at passe vores ældre, syge, svage og udsatte om natten?

”Der er overhovedet ikke nogen grund til at tro, at de ældre vil få det bedre, hvis Helle Thorning-Schmidt bliver statsminister. Socialdemokratiets generalieblad i de otte år, partiet var ved magten, er bestemt ikke værd at prale med.

Ældre medicinske patienter lå hjælpeløse på gangene på de danske sygehuse, plejehjem blev lukket, folkepensionen blev ændret fra at være forudbetalt til at blive bagudbetalt, modregningen af indtægter i folkepensionen blev forhøjet og regeringen gennemførte den såkaldte dødepakke, hvor efterlevelsespensionen blev afskaffet og udbetalt pension skulle tilbagebetales fra det øjeblik, pensionisten afgik fra døden. Og fi nansminister Mogens Lykketoft opfandt udtrykket ”ældrebyrden”…

Hvor var det lige, Socialdemokratiets bekymring for de ældre var i de otte år? Socialdemokratiet bekymrede sig ikke en døjt om de ældre.

Det er faktisk sådan, som et af vores engagerede lokale medlemmer udtrykte på sin

t-shirt her for nylig: Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk Folkeparti!”

Dén salut udløste klapsalver fra Årsmødesalen. Det gjorde det også, da Pia Kjærsgaard sendte en varm hilsen til de danske soldater i udlandet. Hun sagde bl.a.:

”Jeg sender en hilsen fra Dansk Folkepartis Årsmøde i Odense 2006 til alle vores danske soldater i udlandet. Vi er stolte af jer.

Vi er stolte af, at I med fare for liv og helbred repræsenterer nationen, og at I med jeres indsats yder det danske bidrag til, at verden kan blive blot lidt mere fredelig, lidt mere sikker og lidt mere retfærdig.

Vi tænker dagligt på jer og den opgave, I løser dér, hvor I er.

Vi tænker også på jeres nærmeste - koner, mænd, forældre og børn – der er herhjemme og som fra tid til anden – på det seneste desværre jævnligt – venter ængsteligt på nyt fra jer. Vi ved, at også de yder et offer, som er større end man måske forestiller sig.

Fra vores Årsmøde skal der lyde et fuldtonet ønske om god vind med jeres arbejde, pas på jer selv og på hinanden.

Og fra Dansk Folkeparti skal der lyde en klokkeklar og utvetydig opbakning til jer alle sammen.”

Få dage senere blev også den del af Pias tale aktualiseret, da en dansk soldat blev dræbt i Irak af en vejsidebombe.

Sønd.

Rigtige socialdemokrater stemmer på Dansk Folkepartitemmer på Dansk Folkeparti

Pia Kjærsgaard: Vi har i et tempo,

som vi nok end ikke selv turde drømme

om, fået indfl ydelse på dansk politik og Danmarks fremtid.

årsmøde

Terrorsagen fra Vollsmose var et af to emner, Dansk Folkepartis Ungdoms landsformand Kenneth Kristensen berørte i sin årsmødehilsen. Odense Kongrescenter ligger kun lidt mere end 6 km fra Vollsmose, hvor arrestationerne blev foretaget. ”Danmark er ikke vaccineret mod terrorisme. Årsagen til, at Danmark er i farezonen for at blive ramt af et terrorangreb, er ikke Danmarks engagement i Irak eller Afghanistan. Tyskland er ikke engageret i hverken Irak eller Afghanistan – alligevel ville to unge muslimer bringe bomber til eksplosion i to tyske regionaltog. Frankrig er måske den argeste modstander af USA’s krig mod terror – alligevel har fransk politi ved fl ere lejligheder optrævlet islamistiske terrornetværk og derved forhindret terrorhandlinger i Frankrig.”

Louise Kingo Guldberg Hansen, Københavns Amt Det er mit første årsmøde, og jeg har især set frem til Martin Henriksens tale – det er nemlig min kæreste! Pias tale var også virkelig god – hun nåede rundt om rigtig mange

vigtige punkter, synes jeg. Det har været et spændende år for Dansk Folkeparti – det bedste og det værste har faktisk været det samme, nemlig Muhammed-krisen. Selve krisen var forfærdelig for Danmark, men det har åbnet folks øjne for, hvor farlige islamisterne er. Det er godt, at det nu er kommet på dagsordenen.

Dora Olsen, Roskilde AmtJeg har været til mange årsmøder, men det er mit første årsmøde som almindeligt medlem – jeg har nemlig arbejdet som bogholder for Dansk Folkeparti i mange år. Jeg savner arbejdet

på Borgen lidt, men her til årsmødet nyder jeg at have fri til at kunne opleve alle talerne. Pias tale er selvfølgelig den, jeg glæder mig mest til – der er altid sådan en fi n stemning i salen under hendes tale.

Maja Findinge Frederiksen, Frederiks-borg Amt Dette er mit andet årsmøde, og jeg synes, det hele er meget spændende og fl ot sat op. Jeg glæder mig mest til Pias tale, og så selvfølgelig

til festen lørdag aften. Jeg kan også godt lide det sammenhold, man oplever mellem DF’ere fra alle egne af landet. Det værste for Dansk Folkeparti i det forgangne år har været Muhammed-krisen.

I talen opfordrede Kenneth Kristensen til at søge forklaringen på de unge terroristers lyst til at begå terror - ikke i danskernes angiveligt manglende lyst til at indlemme dem i fællesskab, ringe økonomiske forhold eller sociale forhold - men i Koranen. DFUs

landsformand opfordrede til et opgør med muslimernes hellige bog og krævede, at Koranen i folkeskolen behandles på samme måde som Biblen, og at lærerne medvirker til at stille spørgsmålstegn ved Koranen.

”Mon ikke også tiden er inde til at lægge

Kenneth Kristensen holdt sin sidste tale til Årsmødet som formand for DFU. Og talen var en velformuleret og gevaldig opsang til lærere og naivister, islamister og terrorister�

Kenneth Kristensen er den i Danmarkshistorien, der har siddet længst som formand for en politisk

ungdomsorganisation. Ved næste årsmøde i DFU går han af, og holdt derfor sin sidste

tale til Dansk Folkepartis Årsmøde som formand for DFU.

Måske skulle I lige tage jer tid til at tjekke jeres børns skolebøger – de er ikke for sarte sjæle, opfordrede Kenneth Kristensen tilhørerne.

Fairness i skolenFairness i skolen

Dansk Folkepartis EU-ordfører og stifter af foreningen Kritiske Licensbetalere vendte i sin tale på Årsmødet blikket mod den politiske indoktrinering, der foregår i fl ere hjørner af samfundet, ikke mindst i medierne.

”Fra folkeskolerne, gymnasierne, universiteterne og i særdeleshed fra Danmarks Radio udgår der en lind strøm af politisk indoktrinering med det formål at skade borgerlige kræfter.

Vi ser skoleinspektører, der ved enhver lejlighed angriber regeringen. Lærere, der truer de studerende med fravær, hvis ikke

de vil demonstrere imod George Bush. Og professorer, der ikke kan åbne munden uden at skulle udtrykke sin mishag over Dansk Folkeparti,” sagde Morten Messerschmidt.

Morten Messerschmidt bad Årsmødet slutte op om kampen mod indoktrineringen.

”Lad os derfor sende et signal herfra dette Årsmøde om, at vi ikke længere vil fi nde os i et Danmarks Radio, der fortæller os, hvad vi skal mene.

Og vi vil ikke længere fi nde os i en folkeskole, styret af reaktionære venstreorienterede kræfter,” tordnede Morten Messerschmidt.

Henrik Soloy, Køben-havns Amt Dette års-møde virker lidt tamt i forhold til sidste år – men det var jo også det store jubilæum. Jeg synes

dog, at arrangementet er fl ot. Det bedste i det forløbne år har været Dansk Folkepartis funktion som støtteparti – jeg er meget stolt af den indfl ydelse, vi har. Vi bestemmer meget mere, end vores mandater egentlig giver os ret til, og det kan vi være yderst tilfredse med.

Anita Christensen, Sønderjyllands Amt Det bedste ved årsmøderne er den energi og inspiration, man tager herfra med. Sammenholdet er fantastisk og styrker ens lyst til at engagere sig. Det bedste

for Dansk Folkeparti i det forgangne år har været Muhammed-krisen – den har virkelig åbnet danskernes øjne og givet fremgang for vores politik. Vores største problem har uden tvivl været sagen om lokalformændene, der ville lukke nazister ind i partiet.

Henrik Rasmussen, Sønderjyllands Amt Det er første gang, jeg er med, og det er virkelig sjovt at se hele arrangementet live. Normalt ser man jo blot reportager på TV. Noget af det bedste ved

årsmødet er, at man kommer rundt og møder alle ens DF-kolleger. Det værste for Dansk Folkeparti i det forgangne år har været den negativitet, som medierne møder os med. Det bedste har vel været Muhammed-krisen – men i øvrigt synes jeg, at det er på tide at lade den sag ligge.

EU-ordfører Morten Messerschmidt var meget ligefrem og kontant i sin kritik af især Danmarks Radios og folkeskolelærernes tendentiøse formidling.

Opgør med indoktrineringenOpgør med indoktrineringenMorten Messerschmidt:

Koranen på hylden en gang for alle – og indstille sig på, at vi skriver år 2006 – ikke år 622, og at Koranen for længst har overskredet sidste salgsdato”, spurgte Kenneth Kristensen.

Kenneth Kristensen anvendte i øvrigt broderparten af sin årsmødetale til at gå i kødet på de lærere, der chikanerer, mobber og indoktrinerer folkeskole- og gymnasieelever og pegede bl.a. på, at 84 % henholdsvis 71,9 % af folkeskole- og gymnasielærerne stemmer på partier til venstre for midten inklusive Det Radikale Venstre. Flere DFUere har desværre haft problemer, der har haft vanskeligt med at forliges med deres elevers engagement i Dansk Folkepartis Ungdom. DFU-formanden fremdrog i øvrigt fl ere eksempler på skolebøger, der blandt andet såede tvivl om Osama Bin Ladens ansvar for 11. september og omtalte Dansk Folkeparti som ”et nyfascistisk parti”.”Man spørger sig selv, hvorfor en dansk skolebog skal være med til at så tvivl om, hvorvidt Osama Bin Laden og al-Qaedanetværket stod bag angrebet den 11. september. Vi har godt nok set videooptagelser, hvor Bin Laden sidder sammen med sin næstkommanderende Al-Zawahiri og forbereder angrebet – men selvfølgelig, månelandingen den 20. juli 1969 var naturligvis også optaget i et tv-studie i Hollywood! Så det kan vi naturligvis ikke stole på,” sagde landsformanden til moro for de delegerede.

Pinlig bog om fremmede

Ligeledes pegede Kenneth Kristensen på det problematiske i, at politikere skriver skolebøger. Marianne Jelved har f.eks. netop udgivet en skolebog om Folketingets arbejde, og Elisabeth Arnold huserer på danske folkeskoler med en bog om indvandrere: ”Elisabeth Arnold har skrevet bogen ”De fremmede i Danmark”, som tjener til at indføre sagesløse folkeskoleelever i problematikken omkring indvandringen til Danmark. Jeg kan betro jer, at det gør hun ikke på en specielt objektiv facon. Bogen er gennemsyret af multikulturelt tankegods, hvor spørgsmålet om det nu gør så meget, at indvandrerne ikke vil være ligesom danskerne, bliver stillet talrige gange”, sagde han.

Kenneth Kristensen sluttede med i optimistiske toner at opfordre årsmøde-deltagerne til at undersøge deres børn og børnebørns skolebøger.

”Hvis vi inden for disse 2160 kvm står sammen, så kan vi sætte en stopper for indoktrineringen, mobningen og chikanen”, fastslog Kenneth Kristensen.

Fairness i skolen

årsmøde

8

Det var ikke kun DF’ere, der kunne henrykke salens publikum på Årsmøde 2006. En af de mest berigende oplevelser stod plejehjemsforstander Thyra Frank for. Hun var udvalgt som årets modtager af overskuddet fra salget af Dansk Folkepartis julemærker, og hun havde hele salen i sin hule hånd med sine fortællinger fra plejehjemmet Lotte.

”Hos os må man gerne spise, drikke, ryge og elske sig ihjel”, lød parolen fra Thyra Frank. Pengene fra julemærkerne skal da også bruges til stjernestunder for de ældre, forsikrede Thyra Frank. Måske på kassevis af Bailey’s, for det drikkes der i rigelige mængder på Lotte. Til gengæld bruger plejehjemmet ingen

Erik Bech Hansen, Viborg Amt Jeg har været med i syv år, og hver gang er Pias tale det centrale, synes jeg. Noget af det bedste er dog debatten i salen. Det er altid interessant at få nye emner på dagsordenen. Det

bedste i det forgangne år har paradoksalt nok været Muhammed-krisen – det har virkelig synliggjort problemerne med islamister. Det værste var sagen om lokalformændene, der ville lukke folk med nazi-sympatier ind. Men jeg synes, at ledelsen håndterede sagen rigtig godt.

Hans Fisker Jensen, Århus AmtPå årsmødet glæder jeg mig altid mest til debatten. Jeg synes, det er sjovt og interessant at høre folks meninger. I det hele taget er det bedste ved årsmødet, at man kommer

rundt og møder andre DF’ere fra hele landet, som man kan udveksle erfaringer med. I det forgange år har det bedste helt klart været den store indfl ydelse, vi har tilkæmpet os i forhold til antal mandater. Det er fl ot.

Birthe Risager, Vejle AmtDet her er vist mit femte eller sjette årsmøde, og jeg glæder mig hver gang. Det bedste er talerne – Pias var igen rigtig god i år, hun kom meget bredt omkring. De vigtigste områder

i Dansk Folkepartis politik er for mig plejeområdet og indvandrerområdet. Jeg har selv boet i Saudi Arabien og kender derfor problemerne indefra. Derfor er jeg glad for at se, at Dansk Folkeparti gør noget ved det.

sovemedicin…”Vores ambition er at give mennesker

mulighed for at leve det liv, de havde, før de kom på plejehjem. Vi har faktisk kun ét problem: Vi kan ikke få de ældre til at kradse af”, sagde Thyra Frank til stor morskab for salen.

Beboerne på Lotte lever fl ere år længere end gennemsnittet af landets plejehjemsbeboere: ”så noget må vi gøre rigtigt”, smilede Thyra Frank fra talerstolen.

Hun styrer sit plejehjem ud fra den overbevisning, at vi skal være lige så forskellige og originale mennesker når vi skal herfra, som da vi kom til verden. Det handler

om respekten for det enkelte menneske, for det enkelte liv, understregede Thyra Frank igen og igen. Hun efterlyser en mere medmenneskelig og mindre bureaukratisk ældrepleje i det danske samfund. Uddannelse af personalet er godt, men i bund og grund handler det mere om indstillingen til jobbet, fastslog Thyra Frank.

”Jeg vil personligt hellere passes af en klejnsmed med hjertet på det rette sted end en sygeplejerske uden medmenneskelighed,” sagde Thyra Frank, og det meste af salen nikkede.

Thyra Franks mange pudsige og underfundige historier fra plejehjemmet Lotte

Plads til kærlighedPlads til kærlighed

Årsmødesalen kogte næsten over i begejstring, grin og klapsalver, da hjertevarme Thyra Frank talte om medmenneskelig ældrepleje

9

”Jeg har på fornemmelsen, at tiden nu er inde til, at vi igen sætter fokus på den urimelige behandling af en stor gruppe kvinder, som bor i dette land. Som ringeagtes, gemmes væk, holdes nede. Jeg taler selvfølgelig om kvinder klædt i tørklæder.

Vores parti har en kvindelig leder - utilsløret stærk kan man roligt sige. Vi er som parti beviset på, at der er ligestilling mellem kønnene. Og så skal man alligevel dagligt se teenagepiger indhyllet i tørklæder. Vi oplever burkaer i det danske bybillede. Forleden så jeg en sådan kvinde klædt i burka gå to skridt bag sin mand. Jeg blev ked af det. Og ved I hvad: Jeg blev også bange. Meget bange. Vi må råbe op. For ingen andre gør det. Når en kendt dansk forfatter og lyriker, som bestemt ikke kan kaldes DF-venlig, synes, at gadebilledet på Nørrebro ligner det, man så i

Tyrkiet for femten år siden - da Islam fi k tag i befolkningen igen - så må vi handle, ” sagde Louise Frevert.

Louise Frevert fastslog også, at venstrefl øjen har svigtet i forsvaret for de muslimske piger.

”Det gælder om at holde frihedens og lighedens fane højt - også selv om den gamle venstrefl øj ikke mener, disse idealer gælder for kvinder fra den tredje verden. Det er på høje tid, at der bliver gjort noget,” sagde Louise Frevert.

Louise Frevert gav en klar opfordring:”Til forælderen, der ikke vil tale med en

kvindelig lærer, til pigerne, der ikke må gå til svømning og til kvinderne, der bærer tørklæde: Vi vil ikke fi nde os i kvindeundertrykkelsen! Og til de muslimske kvinder skal vi fortælle igen og igen, at det faktisk er deres kamp, vi kæmper.”

Mia Falkenberg, Vestsjællands AmtJeg har jo været med fl ere gange før, men det mest interessante er hver gang at høre de delegeredes meninger. De tager som regel altid

nogle spændende og overraskende emner op. Det bedste i det forgangne år har været den fremgang, som Dansk Folkeparti har oplevet. Nu viser vi virkelig, hvad vi duer til. Det værste har været Ekstra Bladets historie om lokalformændene.

Ditte Bødiker, Århus AmtDette er mit andet årsmøde, og jeg har især glædet mig til at høre Pias og Kenneth Kristensens taler. De er altid velformulerede og fulde af godt, tankevækkende indhold. Det bedste i det

forgange år har været Muhammed-krisen – efter den har vi haft medierne i vores hule hånd, synes jeg. Dog er debatten om ”tonen” i retorikken ved at være rigtig irriterende at høre på, synes jeg. Ved at tale om ”tonen” hele tiden slipper folk for at tage stilling til det, vi rent faktisk siger.

Betina Kunckel, Vejle AmtDette er mit første årsmøde. Det, der har gjort mest indtryk på mig indtil nu, er hele stemningen blandt DF’erne. Man kan

mærke opbakningen over alt, det er virkelig dejligt. Vi er fælles om det her projekt, og folk er glade for at være her – det giver en rigtig god stemning. Jeg er her for at få inspiration og for at få udvidet min horisont.

Louise Frevert, Dansk Folkepartis ligestillings-ordfører, efterlyste i s it frontalangreb på ulighed mellem kønnene venstrefl øjen i kampen for ligestilling også blandt indvandrer-kvinder.

Louise Frevert

Ligestilling er mestLigestilling er mestet indvandrer-problem et indvandrer-problem

Thyra Frank tog Dansk Folkepartis politikere, delegerede, gæster – og de tilstedeværende journalister – med storm, da hun forklarede, hvordan man driver plejehjem med hjertet på rette sted. Foto: Birger Storm

fi k fl ere gange publikum til at bryde sammen af grin, men stemningen blev også meget rørt. ”Hvor har hun ret”, lød det med tyk stemme fra både publikum og journalister efter talen, og Thyra Frank selv blev også meget glad for den utrolige opbakning, hun fi k fra salen efter sin tale.

”Jeg blev helt rørt”, sagde en forbløffet Thyra Frank, da hun pakkede sammen efter talen.

”Sådan at se en hel sal fuld af klappende mennesker, der tror på de ting, jeg gør. Jamen, jeg siger dig, jeg var lige ved at tude”, sagde Thyra Frank, inden turen gik tilbage til ”hendes gamle” på Lotte.

Plads til kærlighed

årsmøde

10

En veloplagt Kristian Thulesen Dahl fastslog i sin årsmødetale, at Socialdemokraternes overbudspolitik på velfærdsområdet vil være en overordentlig farlig kurs, og overbudspolitikken efterhånden har udviklet sig til en farce, hvor Socialdemokratiet automatisk lægger nogle milliarder oven i, hver gang regeringen eller Dansk Folkeparti kommer med tiltag til velfærdsforbedringer.

Han indledte til Årsmødesalens store moro sin tale med billedligt talt at lede efter de 80 milliarder kroner, som alle mulige, især Socialdemokratiet, mener at vi bare kan bruge løs af. Han fortalte, at fi nansministeren og han havde ledt højt og lavt, i kister og skuffer, men lige meget hjalp det: de kunne altså ikke fi nde 80 milliarder kroner, som vi kan bruge løs af.

Men væksten i det offentlige skal begrænses. For blot fordi gælden snart er afdraget, er dette ikke ensbetydende med, at der skal stiftes ny gæld. Det er ikke et DF-projekt at overdrage gæld til kommende generationer.

Kristian Thulesen Dahl erklærede endvidere, at han udmærket forstår kommunernes økonomiske problemer, men at der stadig skal være en styring med, hvordan kommunerne forvalter deres velfærdsopgaver. Hvis kommunerne ikke udviser den fornødne ansvarlighed i forhold til deres opgaver, er det selve det kommunale selvstyre, der står på spil, sagde Kristian Thulesen Dahl. Han lagde allerede før Årsmødet i sin fremlæggelse af DFs fi nanslovskrav op til en alvorlig diskussion af, hvordan samarbejdet mellem stat og kommuner fremover skal være. En kurs, som statsministeren i øvrigt ved Venstres jubilæumsfest for nylig selv var inde på.

Findeløn

Kristian Thulesen Dahl efterlyste som noget bærende i talen det socialdemokratiske projekt.

”Helle Thorning-Schmidt kom hjem fra Bruxelles for at blive statsminister. Ikke fordi hun havde et projekt. Jeg giver 100 kroner til den, der kan fi nde Socialdemokraternes projekt. Der er sikkert også nogle socialdemokrater, som ville blive glade, hvis vi kunne komme

Danni Olsen, Københavns Amt Dette er mit første årsmøde, og jeg synes, at det er et stort og fl ot arrangement med en dejlig afslappet stemning. Jeg glæder mig meget til festen i aften – og så selvfølgelig til at høre Pias

tale. Det bedste i det forgangne år har været vores evne til at fastholde fremgangen. Det værste er helt klart mediernes tilgang til os – de er næsten altid negativt stemt og prøver hele til at gøre DF til syndebuk.

Ole Mørck, Københavns AmtDet er mit første årsmøde, og jeg har glædet mig mest til at høre Pias og Kristians taler. De var begge gode, men Kristians var faktisk bedst – han har en fantastisk evne

til at være sjov og seriøs på samme tid. Det værste i det forgangne år har været medierne – de er altid efter os lige meget hvad vi siger. Alligevel har vi stor magt som støtteparti for regeringen – det er det bedste.

Flemming Jensen, København KommuneDet her er mit første års-møde, og jeg synes klart, at medlemsdebatten har været det bedste. Det er bare ærgerligt, at så mange mennesker ud-vandrer under de

forskellige programpunkter. Det bedste i det forgangne år har været Muhammed-krisen – den har synliggjort en masse problemer og giver os nye medlemmer. Det værste var helt klart sagen om Louise Freverts hjemmeside. Den har skadet os meget.

Det var en gruppeformand i både politisk og retorisk hopla, der holdt en både seriøs og sjov tale, der Þ k ros af både Årsmødedeltagerne og professionelle retorikere

at sige: Nu har vi fundet jeres projekt,” sagde Kristian Thulesen Dahl til tilhørernes udelte moro.

Han tilføjede, at det kunne være, at det var bedst for Danmark, hvis Helle Thorning-Schmidt var blevet i Bruxelles med sin Gucci-taske.

I forhold til forhandlingerne om den kommende fi nanslov for 2007 efterspurgte

Kristian Thulesen Dahl en forbedret ældreydelse – blandt andet ved eventuelt at gøre den skattefri eller forhøje beløbet. Samtidig fulgte han Pia Kjærsgaards tale op om, at Dansk Folkeparti kræver, at forholdene i ældreplejen skal forbedres, så både den enkelte ældre og de mange ansatte i ældresektoren kommer til at opleve mærkbare forbedringer.

Hvor er Socialdemokratiets projekt?Hvor er SocialdemokratieKristian Thulesen Dahl:

11

Kim Eskildsen, Københavns KommuneDet er første gang, jeg er med, og det er en stor oplevelse. Det er dejligt at møde så mange DF’ere, og her er en rigtig god stemning af sammenhold. Pias tale har været det

bedste indtil nu – den var godt skrevet og kom ind på mange interessante emner. I det hele taget synes jeg, at der er grund til at glæde sig på Dansk Folkepartis vegne. Vi har opnået mange og gode resultater siden valget i 2001. Tænk på, at for fem år siden var der ingen, der ville lege med os – nu er der ingen, der vil lege uden os.

Palle Riistofte, Vejle Amt Ja, jeg er her også for første gang. Det er især sjovt at se alle ”girafferne” – de kendte politikere. Jeg synes, at Dansk Folkeparti har markeret sig rigtig godt i

det forgangne år, men jeg synes nu, at partiet mangler en familiepolitik. Dér kunne vi godt forbedre os, men jeg hører, at partiet allerede har noget klar i skuffen på det område. Det vil jeg glæde mig til.

Dorthe Porsche, Fyns AmtDebatten mellem de delegerede og panelet af politikere er helt klart det bedste ved årsmødet. Det kunne man godt udvide, så fl ere kan komme til orde. I det

forgangne år har vores store indfl ydelse på regeringen helt klart været det bedste. Det negative er de fordomme, man mødes af i samfundet som DF’er. Vi sættes hele tiden i bås, og det er jeg træt af.

”Flere og fl ere unge piger mistrives og har det svært psykisk og dermed rammes de også i stigende tal af spiseforstyrrelser”, sagde Dansk Folkepartis medlem af Sundhedsudvalget, Karin Nødgaard i sin tale på Årsmødet.

Karin Nødgaard efterlyste en mere konsekvent indsats for at imødegå spiseforstyrrelserne.

”I dag er der ikke tilstrækkelig behandling. Og det er forkasteligt, at vi i dagens Danmark ikke har et tilbud, som kan redde de unge tidligt i sygdomsforløbet. Der var ellers enighed om, at der skulle afsættes et beløb, som amterne kunne søge og selv stå for en egenfi nansiering på 50 procent.

På denne måde ville der også blive mulighed for at drage nytte af de private behandlingstilbud,

som for fl eres vedkommende har haft succes med helbredelse af de unge piger. Desværre har amterne ikke søgt i tilstrækkelig grad, og pengene er ikke kommet godt nok i brug,” sagde Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard berørte også spørgsmålet om behandlingsgaranti for psykisk syge

”Det, som vi i Dansk Folkeparti vil kæmpe ihærdigt for i efterårets forhandlinger om en ny psykiatriaftale, er at få indført behandlingsgaranti på lige fod med andre lidelser.

Det kan ikke være rigtigt, at psykiske lidelser ikke er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg og dermed garanteret behandling inden for to måneder,” fastslog Karin Nødgaard.

Karin Nødgaard

talte varmt og passioneret

om det svigt, som

unge piger med spise-

forstyrrelser udsættes for.

Piger medPiger medspiseforstyrrelserspiseforstyrrelserlades i lades i stikken af stikken af amterneamterne

Karin Nødgaard:

Kristian Thulesen Dahl lovede fra årsmødets talerstol 100 kroner

til den, der kan fi nde Socialdemokratiets

projekt. Mon ikke projektet – danskernes velfærd – for længst er

blevet kapret af DF?

Hvor er Socialdemokratiets projekt?ets projekt?

dansk mad

12

Af Nina Lusty

I hjertet af København ligger Den Danske Kro. Det var hér, sømandsbossen Preben Møller Hansen for 10 år siden slog dørene op for en restauration, der udelukkende havde danske retter til lave priser på menukortet. Stedet blev hurtigt en succes, men årene går som bekendt, og Preben Møller Hansen valgte for nogle år siden at overdrage kroen til sin datter og svigersøn, Jannie og Frank Pedersen. De har dog ikke rørt meget ved sømandsbossens gamle koncept.

”Preben har jo lavet et knaldgodt koncept, der holder. Da så mig og Jannie skulle overtage, tænkte vi: ”Det er der sgu ingen grund til at røre ved”.

Hans koncept var snævert, og det holdt. Der var tre ting at vælge imellem, og én slags øl, fortæller Frank. Det enkle udvalg, den danske madtradition og de lave priser var noget, der især tiltrak pensionisterne.

”Der var simpelthen et akut behov for en restauration med dansk mad. På det tidspunkt myldrede shawarma-barerne og pizzariaerne frem, og ikke et ondt ord om det – men den danske madkultur manglede. Jeg tror, at Preben tænkte ”nej, fandme nej. Den ældre generation skal også have et sted at spise”, citerer Frank.

Nye kunder

Klientellet har dog forandret sig lidt i løbet af de sidste 10 år.

”Før i tiden var det jo allermest ældre mennesker. Det var Prebens generation og hans omgangskreds, der kom her. I takt med, at de falder væk, sker der jo en udskiftning. Nu kommer der også unge mennesker og virksomheder, ligesom vi får besøg af mange håndværkere, siger Jannie. Den skiftende kundesammensætning betyder også, at Jannie og Frank har udvidet menukortet betragteligt. I dag kan man vælge mellem mange danske retter, og man kan også få vin til. Men alle nyskabelser sker med Preben Møller Hansens koncept som udgangspunkt. Gode, solide måltider til lave priser. Dagens ret koster 69 kroner, og det er et regulært måltid, man bliver mæt af. Sådan er den danske madtradition nemlig.

”Dansk mad er sovs og kartofl er. Det er smørrebrød. Det er solidt. Det er jo ikke som at gå ind på en fransk restaurant, hvor maden er stablet op i mønstre og i øvrigt i næsten usynlige mængder. Her ved du, at hvis du lægger 100 kroner for en bøf eller noget andet, så er du sørme mæt, når du går herfra. Jeg tror ikke, du kan få noget hos os, der ikke fylder en hel tallerken”, ler Jannie. Frank er helt enig.

”Hvad er godt ved dansk mad? Det er, at du bliver mæt af det. Og så synes jeg, at behandlingen af råvarerne er meget bedre end på udenlandske restauranter. Det hænger simpelthen ikke sammen, når man på udenlandske restauranter tilbyder tre retter for 59 kroner. Så er det ikke kvalitet, du får, og det kan smages”, mener Frank, mens han banker i bordet med en pegefi nger. Han understreger dog, at dansk mad ikke nødvendigvis er tungt mad.

”Man må ikke glemme, at vi har mange lette, danske sommerretter. Vores ”dagens ret” om sommeren er for eksempel tit laks eller andre fi sk, med små, nye kartofl er. Det er der mange, der vælger”, pointerer Frank. Men retfærdigvis skal det siges, at dansk mad nok ikke er Vægtvogternes livret.

”Dér får vi nok ikke nogen anbefaling. Dansk mad skulle jo gøre de hårdtarbejdende bønder mætte, så det er jo med piskefl øde, smør og alt det dér”, siger Jannie.

Men selv om den gamle danske kogekunst har nogle år på bagen, er der ingen grund til at frygte for traditionens overlevelse. De unge strømmer også til den danske kro.

”De unge mennesker kan jo godt huske, hvordan den gode, gammeldags mad er. Om ikke andet har de fået den hos deres bedsteforældre, men de har ikke lært at lave den selv. De har aldrig selv lavet boller i karry eller gule ærter. Der er simpelthen en generation, der føler, at de mangler noget på det hér punkt. Når de så kommer her, siger de tit, at ”det smager ligesom hjemme hos mormor”, griner Jannie.

”Faktisk kan vi se, at når sådan et ungt festudvalg skal arrangere noget, så vælger de rigtigt tit dansk mad. De siger ”vi skal sgu have en skovtur, hvor vi ender på en dansk restaurant. Med øl, brændevin og det hele.” Det oplever vi tit”, fortæller Frank.

Alsidige madvaner

Alligevel er antallet af danske madsteder meget konstant.

”Der har faktisk ikke været nogen udvikling dér. Som jeg fornemmer det, så ligger der en seks-syv steder i København, hvor du kan få rigtig dansk mad. Det antal har været det samme i årevis. Men det er også mit indtryk, at de steder – ligesom os selv – er fyldt rigtig godt op. Vi mangler ikke kunder. Men alligevel

En tallerken fyldt med glædeEn tallerken fyldt med glædeDen Danske Kro emmer af hygge og menukortet af respekten for dansk madtradition. Dansk mad er sovs og kartoß er og noget, du bliver mæt af, fortæller ejerne

Restaurantens fortid fornægter sig ikke. På væggen i den lille, hyggelige gårdhave æres de danske sømænd, og mon ikke der har været en del af slagsen inde for at nyde et solidt måltid mad i årenes løb.

13

er danskerne meget tilbageholdende med at åbne nye steder. Når der skyder nye madsteder op, så er det næsten altid indvandrere eller udlændinge”, pointerer Frank. Både han og Jannie understreger, at de også er meget glad for udenlandsk mad.

”Vi spiser selv en masse andet end dansk mad. Mexicansk, italiensk og så videre. Nu har vi selv to børn, og de elsker jo pastaretter. Så det får vi selvfølgelig også. Vi lever alsidigt, og det er også vigtigt”, mener Jannie.

Børnene er også meget glade for den gode danske mad, tilføjer Frank

”Den store dreng kommer engang imellem forbi på deres shoppe-ture med sine venner, og så skal de lige ind og have lidt ordentlig mad. Han beder ikke bare om 100 kroner til McDonald’s, men vil her ned og have dansk mad med sine venner. Det bliver jeg lidt stolt af”, siger en glad Frank.

Temaaftener

Og fremtiden for dansk madtradition? Ja, den er sikret med de unges interesse og med det fasttømrede koncept på Den Danske Kro. Her overvejer Jannie og Frank, at den næste fornyelse skal være temaaftener – eksempelvis en aften med snapsesmagning og tilhørende smørrebrød. Og mon ikke det er fornyelse helt i sømandsbossens ånd..

Trods sin pensionering sad Preben Møller Hansen på Den Danske Kro, da Dansk Folkeblads udsendte lagde vejen forbi. Med kaffekoppen i hånden og glimt i øjet fortalte Preben Møller Hansen glad om det sted, som han egenhændigt har bygget op. Og selv om kræfterne ikke længere rækker så langt, sætter han stadig en ære i at holde lidt øje med, hvordan de unge kører stedet. Det ser nu ud til at gå rigtig godt – der er stadig fulde huse, og Prebens koncept er der ikke rørt ved.

Bossen har stadig styr på kroen

Så fl ot er facaden på Den Danske Kro på en dansk sensommerdag. Jannie og Frank Pedersen nyder at arbejde samme sted – det får hverdagen til at glide meget lettere, når man nu også har to sønner at holde styr på.

Dansk madglædeTrods mange nye retter og råvarer fra hele verden lever den danske madtradition stadig i bedste velgående. Denne artikel er startskuddet til en artikelrække om dansk mad i Dansk Folkeblad, og vi begynder selvfølgelig på Den Danske Kro i København, som blev grundlagt af den farverige sømandsboss Preben Møller Hansen.

boganmeldelser

14

Af Ole Hyltoft

Det er en god ide, den tidligere tv-journalist Jens Winther har fået. Bringe en af vore mest beundrede – og underfundige – lyrikere, Henrik Nordbrandt, i samtale med en af vore mest beundrede – og forkætrede – politikere, Pia Kjærsgaard. Henrik Nordbrandt ved noget om islam og Tyrkiet i modsætning til så mange andre forfattere, der hyler i kor mod Dansk Folkeparti, fordi de tror det betaler sig for dem at stå sig godt med Tøger Silketråd og Politiken. Nordbrandt betoner fl ere steder i bogen, at han synes Dansk Folkeparti er for hård mod muslimerne. Men selv er han den, der bruger de hårdeste ord om islam. Han sidestiller islam med nazismen, nævner Tyrkiet som en trojansk hest i EU, ønsker at Saddam var blevet snigmyrdet, og siger, at ”Den islamiske ortodoksi er så rigid, at det er svært at se, hvad man kan gøre ved det.” Pia Kjærsgaard har ganske ret i at notere, at hvis hun sagde de ting, Nordbrandt siger, ville hun blive hængt ud i pressen som en afskyelig racist. Der er åbenbart ikke lige ret, når det gælder den danske dialog om islam. Hvorfor stikker Morten Kjærum, Niels-Erik Hansen og de andre statsansatte racehygiejnikere deres politianmeldelser i lommen, når det er Henrik Nordbrandt, der taler ligeud af posen?

Det må være en pine for Margrethe Vestager, Stig Dalager, Hanne Vibeke Holst og Tøger Silketråds andre korhylere at læse denne bog. For den viser, at den danske forfatter, der har mest forstand på islam og Mellemøsten, i det store og hele mener det samme om islam som Pia Kjærsgaard. Bogens to forfattere er i hvert fald langt mere enige end de er uenige. Ja, man skal faktisk lede godt efter uenighed. Men så på en gang er det, som om Nordbrandt kommer i tanker om, at mange af hans bogkøbere og medie-venner jo er af den opfattelse, at Pia Kjærsgaard er en rigtig ondskabsfuld en. Og så opdager han en uenighed, som er svær at få øje på for læseren. Han siger for eksempel at Pia ”taler hadsk” om FN, skønt hun såmænd bare siger, at der er korruption i FN, og at FN ikke sikrer freden. Hvilket turde være den skinbarlige sandhed. Selv om Nordbrandt således markerer en lille uenighed med Pia hist og her, er han ikke sluppet for at få de forventede skæld ud i Politiken af en af Tøger Silketråds lakajer for overhovedet at stille op til denne bogsamtale. Den kulturdebat, der har sit centrum omkring Politiken, er en gang indeklemt lyskebrok. Lyt bare til typer som Politikens Mette Winge ( forfatteren, som vil forbyde al kritik, der ikke en ”yndefuld” ) eller Stillehavets helte, Ib Michael og Troels Kløvedal. Nå, den slags folk vil såmænd ikke vove sig i nærheden af denne bog. Det er dumt af dem. For Jens Winther opnår faktisk det med sin bog, som han ville. Får lagt nye vinkler på indvandringsdebatten, og får afl yst en række fordomme, især om Pia. Pia Kjærsgaard fremstår i bogen som en vidende, nuanceret og medmenneskelig politiker. En politiker, der er mere følsom end de er fl est på Christiansborg. Hun er den mest påpasselige af de to. Mens han danser aved om med træskotramp, så man ind imellem får lyst til at råbe til ham: nej, hør nu her, Henrik! Når han for eksempel giver Vestens overforbrug af CO2 skylden for overbefolkningen og dermed indvandringen i Europa. Eller når han i den

ene sætning giver DF ret i, at indvandringen må stoppes, og i den næste sætning siger, at han har en positiv holdning til indvandring. Eller når han fremlægger en stribe synspunkter for, at Tyrkiet ikke skal i EU, og så alligevel synes, at Tyrkiet ”principielt bør være med i EU”. Ja, principielt kan man jo mene så meget. At Tyskland principielt ikke skulle have besat Danmark i 1940. Eller at islamisterne i Khartoum principielt ikke skulle jage og myrde de kristne i Darfur. Nordbrandt kan svare, at han ikke afgør politikken, men registrerer de stemmer der strides inde i ham. Og det har han da ret til.

Selv om sådan en holdning er lidt meget af en luksus. ”Digteren og partiformanden” er ikke en partidebat. Det er en bog, hvor en fremtrædende politiker og en fremtrædende forfatter viser deres personlighed frem ved at tage stilling til tidens mest brændende politiske spørgsmål. Det er rigtig godt gjort.

Jens Winther ( red. ): ”Digteren og partiformanden.

Samtaler mellem Henrik Nordbrandt og Pia Kjærsgaard.”

Gyldendal. 158 sider. Kr. 179.-

Pæne Pia og frække HenrikPæne Pia og frække HenrikDer er faktisk ingen meningsforskel mellem Nordbrandt og Kjærsgaard, når det kommer til Islam. Men Nordbrandt føler sig ind i mellem kaldet til at undsige Pia � bare sådan af princip � i Jens Winthers Þ ne bog �Digteren og partiformanden�.

15

Af Karsten Holt

Muhammed-krisen har skabt et kæmpe udbud af litteratur, der er blevet mødt med ligeså stor efterspørgsel. Hvad var det i grunden, der skete i de kolde februardage, da den muslimske verden rejste sig og rettede et angreb mod Danmark uden sidestykke i historien, blot fordi en avis havde tilladt sig at trykke 12 harmløse satiriske tegninger af en profet? Kan det ske igen? Hvad er det i grunden for mennesker, vi har med at gøre? Forfatterduoen Karen Jespersen og Ralf Pittelkow, der også danner par privat, giver i bogen ”Islamister og naivister” en meget letlæselig skildring af de kræfter, der i det skjulte opererede mod Danmarks interesser ved at fremkalde den mest alvorlige krise i den nyere tids danmarkshistorie. Nok så væsentligt beskæftiger bogen sig også med den naivisme og blindhed, som har præget toneangivende dele af det danske samfund i omgangen med radikal islam – heriblandt forskere, redaktører, og politikere. Af frygt for at bære ved til ”islamofobiens” og ”fremmedangstens” bål tav de. Ja, faktisk modvirkede de danske interesser med deres fejhed og eftergivenhed.

Islam og islamisme

Et irriterende lille ”men” ved bogen er, at læserne aldrig får noget fyldestgørende svar på, hvor grænsen mellem ”islam” og ”islamisme” skal trækkes. Forfatterne ymter noget om, at ”islamismen” eller ”fundamentalismen” tager over, når politik blandes ind i religionen. Men er denne sammenblanding af religion ikke selve islams væsen? Er det eneste demokratiske land i den muslimske verden, Tyrkiet, ikke netop kun en realitet, fordi styret hidtil med hård hånd har undertrykt politisk islam – en i øvrigt overfl ødig og selvindlysende betegnelse. Hvis der skal være mening i at sondre mellem islam og islamisme, må grænsen efter anmelderens opfattelse gå ved viljen til at anvende vold i bestræbelserne på at omdanne det europæiske ”Krigens Hus” til ”Fredens Hus”, hvor islam hersker. Ellers ser virkeligheden aldeles uhyggelig ud. Hvis grænsen mellem islam og islamisme således placeres ved sammenblanding af religion og politik, så vil en meget, meget stor del af verdens muslimer kunne betegnes som islamister. Forfatteren får på glimrende vis anskueliggjort, hvor taktisk snedigt, islamisterne opererer i den vestlige verden: Aldrig så snart en kritik bliver rettet mod dette eller hint muslimske krav om særbehandling i dagligdagen, farer muslimer op med en anklage om, at det er en krænkelse af deres ”religion” – selv om genstanden for kritikken er et for os ganske almindeligt verdsligt anliggende som for eksempel krav om særlige baderum, særligt bestik i hjemkundskabslokaler, retten til at bære tørklæde overalt eller noget helt fjerde. Og endnu vigtigere – og som noget ganske nyt: At ikke-muslimer skal underordne sig muslimske påbud og krav, som for en ikke-muslim er uden mening og rimelighed.

Pæne Pia og frække Henrik

Integration eller underkastelse?Integration eller underkastelse?Hvis man kun vil købe én bog om Muhammed-krisen og perspektiverne for Danmark med den fremadstormende islamisme, så er Jespersens og Pittelkows bog et godt bud.

Eksempelvis retten til at karikere eller afbilde lige præcis, hvem man har lyst til.

Parallelsamfund

Der drages i bogen talrige paralleller med situationen i udlandet, hvor udviklingen i retning af deciderede parallelsamfund er nået længere end i Danmark – eksempelvis i Storbritannien, og eksemplerne på knæfald fra den vestlige verdens side er talrige.Men det mest skræmmende er ikke islamisternes bestræbelser på at indføre islam i Europa. Det er derimod naivisternes villighed til at sælge ud af den ytringsfrihed, som mange er kommet til at tage lidt for givet. Men så snart ordet religion nævnes, smækker de hælene sammen. Især har det været sørgeligt at opleve tidligere venstrefl øjsaktivister på vild fl ugt fra den religionskritik, hvis tilstedeværelse en gang var en selvfølge, og som der netop havde været brug for under Muhammed-krisen. I dag må kunstnere vride og vende sig for at undgå enhver form for kritik af islam, og truslen er reel nok: For nyligt gik muslimer amok i gaderne, fordi Paven Benedikt 16 blot citerede en byzantinsk kejser for at have omtalt islam

som en ”voldelig” religion – for over 600 år siden. Over en nat måtte Vatikanet forvandles til en fæstning af frygt for terrorangreb. Som resumé af Muhammed-krisen er ”Islamister og naivister” faktisk den eneste bog, man behøver i samlingen, og på bogens sidste sider fi ndes en meget nyttig og opdateret litteraturliste over både danske og udenlandske bøger om islam. Afslutningsvis berører forfatterne integrationsproblematikken. Her er det forholdet til friheden, der er det helt centrale omdrejningspunkt i mødet mellem vestlig og muslimsk kultur, og forfatterne slår fast, at de vestlige samfund ikke skal vige en tomme. De muslimske er nødt til at vænne sig til kritik og selvkritik, hvilket betyder, at vestlige samfund ikke skal underlægge sig islamiske normer. Derfor afvises også ethvert forsøg på imødekommenhed gennem ”appeasement” – dvs. indrømmelser til islamisterne. En sådan politik vil kun opmuntre de fanatiske imamer til at stille endnu fl ere krav.

Karen Jespersen og Ralf Pittelkow:”Islamister og naivister – et anklageskrift”,

People’s Press, 129,- kr.

sundhed

16

Af Christina Andersen

Antallet af fede mennesker stiger så meget, at WHO betegner fedme som en epidemi på verdensplan. Der tales om en verdensomspændende epidemi, som er en af de største trusler mod folkesundheden. Antallet af overvægtige mennesker på jorden er nu over en milliard. Det er et paradoks, at der samtidig er 800 millioner mennesker, der sulter. Også i Danmark er fedme et stort og stadigt stigende problem. Der er uden tvivl mange grunde til, at udbredelsen af overvægt er så stor. En af grundene er, at vi har fået en Kingsize-kultur. I takt med, at danskernes livrem er vokset, har producenterne ladet deres størrelser på diverse fødevarer vokse. Hvad der først begyndte at vokse, må stå lidt hen i det uvisse, men det kræver eftertanke, at den periode, hvor stigningen i fedme har været mest udtalt, er samme periode, som sodavands-fl asken er vokset. Alt er i dag ændret fra almindelige størrelser til Megasize og Kingsize.

Stor, større, størst

Som eksempel på de voksende størrelser kan sodavandsfl askens udvikling bruges. Da dagens forældre var børn, var en standard sodavandsfl aske på 250 ml. Nu er det normalt at købe en dobbeltstørrelse i form af en 500 ml plasticfl aske, der oven i købet er lettere at transportere. I samme periode er familiefl asken vokset med 50 % til 1,5 liters fl asker og 2 liters fl asker er stærkt på vej.

Når vi har købt vores store sodavand ind og åbner dem derhjemme, fristes vi nemmere til at drikke det hele, hvilket selvfølgelig betyder, at vores energiindtag stiger i takt med de ændrede størrelser. Det er ikke kun sodavandens størrelse, der er vokset. Det samme er sket for en pose vingummi fra Haribo, som er gået fra 60 gram til 95 gram for almindelige poser. Herudover laves der familieposer med over den dobbelte mængde. Og samme udvikling ses hos chokoladebarer som Mars, Snickers, Bounty, Twix osv., som i langt højere grad fi ndes i megasize. Alt dette er ændringer, der uden at vi er opmærksomme på det, medfører et højere energiindtag. Vi vænner os til større portioner af alt.

Også når vi går i biografen, bombarderes vi med slik i massevis under “vej-selv” kategorien. De fl este, der går i biografen, ender med kæmpe poser bland-selv slik sammen med popcorn og sodavand. Det er blevet en normal og fast del af biografturen, at man skal mæske sig i rigelige mængder slik, chokolade og popcorn. For man kan da ikke hygge sig uden at spise og drikke – kan man? ”Hygge på dansk er noget, man kan tygge”, sang ShuBiDua engang…

Masser af fritter

Og det er ikke kun, når vi skal hygge os med sodavand og guf, at de voksende portionsstørrelser kommer til syne. Også fastfood restauranter som McDonald’s og almindelige restauranter tilbyder store menuer og spis-alt-hvad-du-kan buffeter i håb om at tiltrække fl ere kunder og sælge mere. I 2001 indviede McDonald’s mega-menuen, som lagde 1.000 kilojoule oven i de i forvejen energiholdige og sukker- og fedtrige menuer. I 2004 fjernede McDonald’s mega-menuen igen efter en debat om de voksende portionsstørrelsers betydning for den stigende

fedmeudbredelse verden over. Samtidig blev Big Tasty dog introduceret på McDonald’s menukort. Big Tasty vejer 70% mere end en Big Mac, og bidrager med 70% ekstra kalorier.

Og typisk er det sådan, at går man en størrelse op i menu, er det sodavand og pommes frites – det mindst sunde ved måltidet – man får mere af, ikke bøf og salat.

Det er ikke kun slik, sodavand og fastfood, der har formeret sig i diverse megasize

størrelser. Den nye megasize kultur viser sig også i dagligevareindkøbene, hvor varer som f.eks. juice, Cornfl akes og kød sælges i markant større pakker. Mange danskere vælger at købe de store pakker, for der er typisk rabat og lavere kilo-priser. Det er problematisk, da vores portioner bliver større i takt med, at fødevarerne købes i større pakker. Vi vænner os simpelthen til større og mere.

Dagens børn vokser op i en kingsize kultur uden nogen sinde at have kendt til andet.

KingsizeKingsizeElvis � The King - Presley blev kæmpestor af alt for meget fed mad. Siden hans død i 1977 er antallet af fede mennesker steget og steget, også herhjemme. Vi er blevet kingsize af at spise mad og slik og drikke sodavand i kingsize-størrelser�

The King gik til i Kingsize-menu-er, Elvis Presley døde i 1977 som 42-årig - stor og mægtig og mæt...

17

Ud fra det aspekt kan det vel ikke undre, at vores børn bliver tykkere og tykkere. Os, der stadigvæk kan huske dengang, normalstørrelserne på både mad og mennesker ikke var kingsize, ved, at der fi ndes en anden mængde, som er både mere fornuftig og mere normal, men det har vores børn efterhånden ikke noget grundlag for at vide.

Det betyder, at børn i dag ikke har et sundt billede af, hvad der er rimelige størrelser og mængder. Almindelig for dem er megasize.

Med henblik på, hvor mange voksne mennesker, der i dag er overvægtige, selvom de er opvokset i en noget sundere madkultur, er det skræmmende at forestille sig, hvordan børn af kingsize kulturen kommer til at se ud!

Foreløbigt skønner WHO, at 60-70 % af alle europæere vil være overvægtige i 2030, hvis udviklingen fortsætter.

MF for Dansk Folkeparti Birthe Skaarup, er formand for Folketingets Sundhedsudvalg og sundhedsordfører for DF. Hun siger:

”Artiklen er et sandfærdigt billede af den madkultur, som hersker på verdensplan, at alt skal være Kings Size.

Når vi så samtidig taler varmt og inderligt om sundhedsfremme og forebyggelse, så kan man stille sig selv det spørgsmål, hvorfor handler vi mennesker dog så ofte i strid med den indsigt vi har om, hvad der er gavnlig for vores helbred og livskvalitet.

At justere vores egen adfærd og livsstil i den velfærd, som vi er en del af, hvor mulighederne og friheden er større end nogensinde tidligere, det er en løbende opgave, som vi aldrig bliver færdig med. Men alt skal prøves, så danskerne får et bedre liv. Derfor mener vi også i Dansk Folkeparti, at mantraet fremover hedder ”forebyggelse”. Vi skal gribe fat i alle de store folkesygdomme og risikofaktorer for vores helbred, og komme med nogle konkrete bud på, hvordan vi herhjemme kan løfte den helbredsfremmende og forebyggende indsat over en årrække. For den foruroligende fedme-epidemi som er affødt af bl.a. Kingssize kulturen og manglende motion skal der dæmmes op imod.”Kingsize

Fedmepidemisk udvikling går stærkt...

Birthe skaarup, formand for folketingets sundhedsudvalg, vil satse på forebyg-gelse.

En normal pose slik er vokset i størrelse. og velopdragne som vi er spiser vi jo op...Forebyggelse er sagen

ude i danmarkDF-HovedbestyrelseDahl, Kristian Thulesen,Ebbesen, CC org. nfmd,Eilersen, Susanne,Frifelt, Heidi,Hansen, Chr. H,Kjærsgaard, Pia, fmd.Kristensen, Kenneth,Nødgaard, Poul, Poulsen, Ib, Skaarup, Peter, pol. nfmdThomsen, Steen, Partisekretær:Nielsen, Poul Lindholm,

DF-AmterneBornholm: Bjarne Korsgård, Frederiksberg: Leif JensenFrederiksborg: Philip Heimbürger (konst.) Fyn: Birger Reslow, Hovedstaden: Arvin Storgaard, København: Bente Pedersen,Nordjylland: A.C. Winther Hansen, Ribe: Freddy Hyldgård, Ringkjøbing: Flemming Iversen, Roskilde: Dora Olsen, Storstrøm: Steen Petersen, Sønderjylland: Brian Jensen, Vejle: Dora Rossen, Vestsjælland: Jan Byrdal, Viborg: Vita Jensen, Århus: Inger K. Andersen,

DF-folketingsmedlemmerBrix, Colette, Bøgsted, Bent, Christiansen, Kim,Christophersen, Walter,Dahl, Kristian Th., Dencker, Mikkel, Dohrmann, Jørn, Espersen, Søren, Falkenberg, Mia,Frevert, Louise,Hansen, Chr. H., Henriksen, Martin, Kjærsgaard, Pia, Knakkergaard, Anita, Krarup, Søren, Kristensen, Pia, Langballe, Jesper, Messerschmidt, Morten, Nødgaard, Karin, Nødgaard, Poul, Petersen, Tina, Skibby, Hans Kristian, Skaarup, Birthe, Skaarup, Peter,

Dansk Folkeparti Christiansborg 1240 København K.Fax df@ft.dkwww.danskfolkeparti.dk

DF-Europa-ParlamentetMogens Camre, MEPBruxelles, (+32) 22845205Strasbourg, (+33) 388175205

Dansk Folkepartis UngdomPostbox 22971025 København K- tel: 33375174 eller 21930093

DANSK FOLKEBLADTidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti.10. årgang, nr. 5/ oktober 2006. ISSN: 1397-3975Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionssekretær: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen, Henrik Mogensen og Christina AndersenArtikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter.Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: 33-375199. Fax: 33-375191.www.danskfolkeparti.dk // df@ft.dkNæste nr. udkommer december 2006Deadline for kalender o.l. er den 20. november 2006Layout: Cre8 Tryk: Nyhavns Tryk & Kopi Center.Forsiden: Pia Kjærsgaard ved Dansk Folkepartis 11. årsmøde – foto: Birger Storm

Vi ved, et fjeld kan sprænges,og tvinges kan en elv,men aldrig kan et folk forgå,som ikke vil det selv.

33-37510233-37517223-30249026-39610233-37510533-37510721-93009333-37511040-72299033-37511375-602890

Partisekretær:33-375161

56-94927422-15644345-82090465-92117039-29523044-49199598-35160375-13106497-48523257-52232527-24843774-74349475-57141123-32987297-76467686-325068

dfcolb@ft.dk - 33-375103dfbenb@ft.dk - 33-375101dfkich@ft.dk - 33-375148

dfwach@ft.dk - 33-375126dfsokj@ft.dk - 33-375102

dfmikd@ft.dk - 33-375106dfjdoh@ft.dk - 33-375109dfsesp@ft.dk - 33-375124dfmifa@ft.dk - 33-375127dfl ofr@ft.dk - 33-375114

dfchhh@ft.dk - 33-375105dfmarh@ft.dk - 33-375129

dfkala@ft.dk -33-375107dfanka@ft.dk - 33-375116dfskra@ft.dk - 33-375117dfpikr@ft.dk - 33-375118dfjela@ft.dk - 33-375119

dfmome@ft.dk-33-375100dfkarn@ft.dk - 33-375125dfpoun@ft.dk - 33-375110dftipe@ft.dk - 33-375149

dfhaks@ft.dk - 33-375128dfbisk@ft.dk - 33-375112dfpesk@ft.dk - 33-375113

33-37519933-375191

(+32) 22845205(+33) 388175205

18

Af Nina Lusty

Da Dansk Folkeparti slog dørene op til årsmøde i Odense, gjorde Det Radikale Venstre det samme i Nyborg. Det havde givet avisen 24timer en lys idé: Hvad med at bytte et medlem i et par timer og få en anmeldelse af hinandens årsmøder? Den idé var Dansk Folkeparti med på, og DF’eren Ditte Bødiker drog af sted til Nyborg, hvor hun blandt andet lyttede til Marianne Jelveds tale. ”Hun har en god, tør humor – det skal hun have. Men hun har ingen karisma. Det hele ligger i håndtasken, men den har Helle Thorning ligesom overtaget”, bemærkede Ditte.I øvrigt kunne de Radikale ikke synge, mens Dansk Folkepartis medlemmer kan teksterne udenad og ”skråler igennem”, smilede Ditte. Hun havde ikke meget til overs for Marianne Jelveds prædiken om Den Anden Vej – ”de vil jo ikke samarbejde med nogen”, konstaterede Ditte efter talen.

Amerikanske tilstande

De Radikale havde sendt medlem Lene Svanholm Rosenbeck til Dansk Folkeparti Årsmøde i Odense.Hun syntes, at det var mærkeligt, at bordene var sat op på langs af talerstolen.”Folk sidder jo ikke over for hinanden – alle kigger mod talerne”, undrer Lene sig. Hun mener, at de Radikales opstilling indbyder mere til diskussion. Men Pia Kjærsgaards tale var godt skruet sammen. ”Hun er dygtig – giver dem, hvad de vil have”, kommenterer hun efter talen. De taktfaste klapsalver skræmmer hende dog også lidt.”Det er helt amerikanske tilstande. Enten er du med os eller imod os”, siger Lene. Hun bemærker også, at Dansk Folkeparti nok er mere folkelige end de Radikale. ”Med storskærme og tombolaen i forhallen. Det drejer sig mere om at have en hyggelig fest end en politisk diskussionsklub”, mener Lene.Det kan der måske være noget om

– især, hvis man ser på den musikalske underholdning. Hos de Radikale underholdt 13 lærerstuderende under middagen, mens et diskotek spillede op til dans. Hos Dansk Folkeparti underholdt multikunstneren Kim Sjøgren under middagen, mens dansegulvet

�Det er nok mere folkeligt end hos os�De radikale og Dansk Folkeparti byttede medlem et par timer under vores Årsmøde og deres landsmøde

På Dansk Folkepartis årsmøde koncentrerer man sig om den debat, der foregår mellem salen og talerstolen.

kalenderenkalenderen

19

9/10 kl. 1740 (busafgang fra Frederiksværk) Rundvisning på Christiansborg v./ MF Walter Christophersen110/10 kl. 19 EU-debatmøde med MF Morten Messerschmidt. Kultur- og fritidscentret ”Værkerne”, Frederiksvej 27, 4180 Sorø10/10 kl. 17 Rundvisning på Christianborg v./ MF Louise Frevert. Arr.: DF-Gribskov12/10 kl. 19 EU-debatmøde med MF Morten Messerschmidt, Vordingborg Medborgerhus, Skovvej 2, Vordingborg13/10 kl. 19-24 DF på Christiansborg på Kulturnatten23/10 Rundvisning på Christiansborg v./ MF Louise Frevert. Busafgang Helsingør st. kl. 17.45, Fredensborg st. kl. 18.05, Hillerød st. kl. 18.20 24/10 kl. 19 EU-debatmøde med MF Morten Messerschmidt, Folkets Hus, Tegltorvet, Struer25/10 kl. 19 Rundvisning på Christiansborg v./ MF Louise Frevert. Arr.: DF-Hørsholm

30/10 kl. 19 MF Søren Krarup i Hundested, Gubben, Nørregade, Hundested. Alle er velkomne7/11 19.00 Offentligt møde om retspolitik med MF Peter Skaarup, Borgerrepræsentationens mødesal på Københavns Rådhus9/11 19.00 DF-Vejle Amt. Julefrokost/tag selv-bord. Søren Krarup taler. Bredal Kro, Horsensvej 581, Bredal, 7100 Vejle. Tilmelding hos Amtsformand Dora Rossen nødvendig27/11 kl.19 Politisk debatforum med Louise Frevert i Københavns Borgerrepræsentation30/11 kl. 18.30 Julemøde i DF-Hørsholm med Morten Messerschmidt9/12 kl. 17.30 Julefrokost DF-Storstrøms Amt, Vordingborg Medborgerhus, Skovvej, Vordingborg. 25/1 2007 18.30 Debatmøde med MF Kristian Thulesen Dahl og skatteminister Kristian Jensen, Hotel Eyde, Herning. Alle er velkomne

gyngede til det internationale partyband Trans Europa Express. Både Lene og Ditte konkluderede, at det havde været en interessant oplevelse – men at de glædede sig til at komme hjem til deres egne lejre.

Som led i DFUs kampagne mod indoktrinering i folkeskolen er landsformand Kenneth Kristensen i færd med at lægge sidste hånd på en bog med hårrejsende eksempler på det ene politiske påvirkningsforsøg efter det andet. Næsten altid rettet mod indvandringskritiske holdninger og Dansk Folkeparti, men også med en ensidig og urimelig kritik af det amerikanske demokrati og Israel, hvor muslimer systematisk fremhæves som ofre. Kampagnen blev lanceret i august og vakte voldsom interesse i medierne. På hjemmmesiden www.melddinlaerer.dk kan der opleves eksempler på visse læreres ondskabsfulde forfølgelse og mobning af anderledestænkende elever. En mobning, der for fl eres vedkommende har resulteret i dårlige karakterer og social udstødelse med deraf følgende psykiske problemer. De øvrige partiers u n g d o m s o rg a n i s a t i o n e r mener – ikke overraskende – at det er helt i orden at mobbe elever, som er medlem af DFU, eller som sympatiserer med Dansk Folkeparti. Bogen kommer til at hedde ”Løgnen i skolen – skolen i løgnen – om hvordan skolebøger hetzer og indoktrinerer” – og udkommer i slutningen af oktober. KH

Løgn på løgn! Kenneth Kristensen ved bjerget af

skolebøger. I jagten på eksempler har Kenneth

Kristensen gennemgået mere end 50 skolebøger, og stort

set hver gang har der været bid.

Dansk Folkepartis hovedbestyrelse efter partiets 11. årsmøde. Fra venstre mod højre: Ib Poulsen, Poul Lindholm Nielsen, Søren Espersen, Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup ,Kenneth Kristensen, Susanne Eilersen, Kristian Thulesen Dahl, Steen Thomsen, Heidi Frifeldt, Carl Christian Ebbesen og Poul Nødgaard. Søren Espersen er indtrådt i hovedbestyrelsen i stedet for MF Christian H. Hansen.

Kenneth Kristensen snart på trapperne med ny bog

På de Radikales landsmøde indbyder bordopstillingen til snakkeklub bordene

imellem.

20

Jeanie Nørhave ny personale- og Jeanie Nørhave ny personale- og sekretariatschef i Dansk Folkeparti sekretariatschef i Dansk Folkeparti

Folketingsmedlem Kim Christiansen fejrede i starten af september sin 50 års fødselsdag for mere end 100 humørfyldte gæster, der var mødt op i privaten i Mariager. Underholdningen? Ja, den stod kim Christiansen selv for som forsanger i bandet Party Patrol – der tidligere har stået for musikken ved Dansk Folkepartis årsmøder. Senest i 2004. KH

Fritz Neumann fylder 75 år den 28. oktober. Han startede Korsør lokalforening i 1998, blev valgt ind i Korsør Byråd i 1997 og genvalgt i 2001 hvor DF i Korsør fi k fl otte 20 pct. af stemmerne. Han er medlem af økonomiudvalget, Kultur-og Fritidsudvalget samt næstformand i Korsør Forsyning. I forbindelse med kommunalreformen, hvor Korsør kommune ophører pr 31/12 afslutter Fritz Neumann 9 spændende år for Dansk Folkeparti. I sommer blev Fritz Neumanns bopæl udsat for et fejt attentat med brandbomber. KH

Dansk Folkeparti sætter fokus på det gode liv på Kulturnatten på Christiansborg 13. oktober

På Kulturnatten gir’ Dansk Folkeparti på Christiansborg gæsterne mulighed for at tjekke det sunde liv. Lever man sundt, og spiser man varieret nok?

Dansk Folkeparti byder på friske æbler og sund slik, når gæsterne lægger vejen forbi på Kulturnatten, hvor de også kan møde en række af vores MF’ere.

Aftenens tema understreges, når latterkonsulent Anet Herle Hansen tre gange samler lattermilde gæster til en omgang fælles-latter. Der er så meget, der kan slippe løs, så hvorfor ikke prøve at slippe lattermusklerne

løs?Latter er en uundværlig del af det gode liv.

Latter giver nemlig sundhed og velvære.Latterkonsulent Anet Herle Hansen har

haft et godt grin med over 2.000 mennesker i sundhedssektoren. Hun har en gang om ugen latteraften på et plejehjem. Hendes mission er at sprede latter og livsglæde, og dét gør hun fabelagtigt.

Det hele skal jo ikke være det rene grin, så Dansk Folkeparti har besøg af en række andre sagkyndige.

Hjerteforeningen fortæller om passiv rygning, og udover en snak om den dårlige kombination mellem hjerte og røg

SATS Danmark kommer med en spinning-

cykel og andre trænings-redskaber, og gæsterne får mulighed for at vinde en uges gratis træning.

Derudover fortæller Bloddonorerne om deres arbejde, som vi bliver klogere på betydningen af.

Klinisk diætist Lene Riib Hecht lægger særlig vægt på forebyggelse. Hendes specialer er vejledning om overvægt og undervægt, og besøgende kan få en snak med Lene om mulige justeringer af livsførelsen. Endelig har Helsekompagniet en stand hos Dansk Folkeparti. De er eksperter i bl.a. massage og zoneterapi, og fi rmaet har en række virksomheder som kunder. sønd

Sundhed & VelværeSundhed & Velvære

Kim Christiansen 50 år

Fritz Neumann 75 år

Dansk Folkepartis nye personale- og sekretariatschef bliver den 47-årige Jeanie Nørhave fra Ringsted. Hun afl øser Steen Vejlgaard Svendsen, der er blevet HR-direktør i Nybolig.

Jeanie Nørhave kommer fra en stilling som leder af Kontorsektoren ved Roskilde Politi og har en solid baggrund fra politiet. Udover at være kontorleder har Jeanie Nørhave været en del af den strategiske ledelse sammen med politimesteren, vicepolitimesteren,

chefpolitiinspektøren og kriminalinspektøren. - Jeg glæder mig utrolig meget til jobbet.

Jeg er overbevist om, at Dansk Folkeparti og Christiansborg er en fantastisk arbejdsplads, der rummer mange spændende udfordringer.

Privat er Jeanie Nørhave gift og har tre voksne børn. Fritiden går med en nylig interesse for golf, almen motion, storbyferie samt familie og venner. Jeanie Nørhave tiltræder stillingen som Dansk Folkepartis personale- og sekretariatschef den 1. oktober 2006. KH

21

Det bugner af spændende varer i DF-BUTIKKEN og alt kan købes ved års-mødets butik - eller bestilles hos: Dansk Folkeparti · Christiansborg 1240 København K · E-mail: df@ft.dkTlf.: 33375199 · Fax: 33375191

Lille rygtaske. Skrå, smart rygtaske med et lille logo på forsiden. Kr. 50,-.

Udover DF-BUTIKKENS varer kan lokal- og amtsformænd gratis rekvirere følgende: DF-balloner med pinde, DF-brochurer, DF-Grundlovs-bøger, DF-principprogram, DF-arbejdsprogram, DF-nøgleringe til

indkøbsvogn samt DF-bolcher til brug ved markeder og torvedage.

✹ 40 stk. DF-Sang-bogen i special-syet taske.

Tibud! Nu kun Kr. 150,-.

DF-krus Kr. 45,-

pr. stk.

Balloner, pinde og holder.

Slikæsker med logo. Kr. 5,-.

Nøglering tilindkøbsvogn.

Habitnål.Kr. 10,-.

Lighterm/ logo. Kr. 5,-.

Pen.Kr. 5,-.

Stressboldene. Kr. 10,- pr. stk.

Dokumenttaske.Praktisk taske til arbejds-brug. Med skulder-rem. Kr. 75,-.

Tilbud! Bogen.»Danmarks fremtid - dit land, dit valg«.Kr. 10,-.Den fremragende og kon-troversielle bog, som på én gang ændrede diskussionen om dansk udlændinge-politik. For nu kom informationerne på bordet. Skrevet af Søren Espersen, Ulla Dahlerup og Anders Skjødt. Udgivet af DFs folketingsgruppe.

Herrer t-shirt:Kr. 50,-.

Str.: S - L - XL

Poloshirt: Kr. 75,-.Str.: S. M. L. XL.

Damet-shirt:Tilbud:Kr. 40,-. : Str. S + M

Kasket:Kr. 25,-. NYHED!

Sweat shirt med krave:

Kr.120,-. Str.

L + XL

Forårs Jakke: Kr. 250,-.

Str. M + L + XL + XXL

NYHED!Musemåtter:

Kr. 25,- pr. stk.

Mulepose: Kr. 20,-.

BUTIKKENBUTIKKEN

årsmøde

22

Hvem fester bedst? Dem fra DF�Hvem fester bedst? Dem fra DF�Tekst Karsten Holt Foto Birger Storm

Ovenpå sidste års 10 års jubilæumsfest kunne man nogen måske have været fristet til at tro, at Årsmødefesten 2006 ville komme til at blegne. Det var bestemt ikke tilfældet! Den ene DF- fest synes gang på gang at overgå den anden. Allerede da dørene blev slået op kl. 18.30, var der så stor trængsel, at fl ere

af de delegerede ikke en gang nåede at få udleveret bordplanen. Men alle fandt deres pladser, inden forretten blev serveret med dertil hørende hvidvin.

Hovedretten bestod af lækker oksehøjreb á la OCC, og desserten var en lækker isanretning, serveret af det venlige og kompetente personale på Odense Congress Center. Og så blev der ellers festet! Efter hovedretten underholdt musikeren og komikeren Kim Sjögren med et

forrygende oneman-show med violin, og han gjorde det så godt, at ikke et øje var tørt.

Sædvanen tro begyndte de mange feststemte DF´eres ben at røre uroligt på sig allerede under desserten, så da veloplagte Trans Europa Express spillede op til dans, strømmede næsten alle festdeltagere ud på dansegulvet, hvor der blev festet til langt ud på natten – næsten så taget lettede. Endnu et mindeværdigt vidnesbyrd om en fest, der bare bliver bedre for hvert år.

Tidligere pressechef og nuværende

udenrigsordfører Søren Espersen

var ikke sen til at invitere sin søde

hustru Yvette ud på dansegulvet

Så gik den vilde dans. Pia Kjærsgaard fi k sin sag for med forsangeren Leroy fra

Trans Europa Express.

Her er der vist lagt op til narrestreger! Byrådsmedlem og tidligere MF Per Dalgaard fra Syddjurs har aldrig været til at drive væk fra dansegulvet. Den lune østjydes første ”offer” var denne gang energiordfører Tina Petersen.

23

Hvem fester bedst? Dem fra DF�

Pia Kjærsgaard på dansegulvet med Dansk Folkepartis partisekretær Poul Lindholm Nielsen. Var det ikke for Lindholms personlige og omhyggelige indsats med planlægning og koordinering af begivenhederne, ville årsmøderne i Dansk Folkeparti ikke være de samme.

Oooouuuuuuuuughhh! Organisatorisk næstformand Carl Christian Ebbesen fi k

givet DFU-hovedbestyrelsesmedlemmet Bente Kronborg Holst en turbulent og

hektisk danselektion, hun sent vil glemme.

Uddannelsesordfører Martin Henriksen lod læreplaner være læreplaner, og bød kæresten Louise op til dans.

Dansk Folkepartis fungerende personalechef og mangeårige

medarbejder i partiets politisk-økonomiske afdeling, Anders

Skjødt, er både blandt de første og mest udholdende på

dansegulvet. Her sammen med Kristian Thulesen Dahls

trofaste sekretær Solvej Kjeldgaard.

årsmøde

24

Steen Thomsen fra hovedbestyrelsen i sit rette element – som midtpunkt, konferencier og toastmaster ved Dansk Folkepartis årsmødefest.

Også blomsten af Danmarks ungdom, de mange

DFU´ere, nød den gode underholdning ved deres eget bord. Forrest er det

DFUs organisatoriske næstformand Allan Steen

Hansen og Bente Kronborg Holst.

DFU´s landformand Kenneth Kristensen bød galant sin smukke Carina op til dans. Næste sommer ringer bryllupsklokkerne for de to, samtidig med at Kenneth Kristensen runder de otte år som landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom.

Festsalen rungede af latter over entertaineren Kim Sjøgrens geniale indfald med violin og god solid humor.

En statelig herre med frue. Dansk Folkepartis nestor og medlem af Folketingets præsidium Poul Nødgaard og fru Hanne lod sig ikke sådan bringe fra koncepterne – heller ikke selv om de dunkende rockrytmer næsten væltede kongrescentret.

Gruppeformand Kristian Thulesen Dahl og

hovedbestyrelsesmedlem Susanne Eilersen fra Vejle Amt fi k en god

svingom til musikken fra velspillende Trans

Europa Express.

Hovedbestyrelsesmedlem Steen Thomsens aldrig svigtende og fabelagtige evne til alskens klovnerier og akrobatiske kunster henrykkede festdeltagerne – ikke mindst så Pia Kjærsgaard ud til at more sig kosteligt over Thomsens mange skægge spilopper og indfald.

historie

26

Af Thomas Suenson

”Billigheden selv vil, at Landets Børn skal nyde Landets Brød,” står der i Indfødsretsloven, som fyldte 230 år den 15. januar. Med dette citat af Matthæus-evangeliet kap. 15, v. 26 ville enevælden at vise, at danskerne med rette kunne kalde Danmark deres fædreland. Grundlovsfædrene fastslog princippet, og i vore dage er det Dansk Folkeparti, som står vagt om denne nationale arv

På kong Christian den 7.’s fødselsdag 29. januar 1776 fi k det danske folk at vide, at majestæten 14 dage før, den 15. januar, havde underskrevet en lov om indfødsret: For fremtiden skulle embeder i staten først og fremmest gå til landets egne indbyggere. Det var en fødselsdagsgave, der blev sat pris på. Der var glædesfester i hovedstaden og alle købsteder, og takkedigte fra borgerne oversvømmede hoffet og aviserne i de følgende måneder.

Det var da også en enestående begivenhed. Og den vakte international opsigt. Den danske konges enevælde var den mest ubegrænsede i datidens vestlige verden; men med loven om indfødsretten, som højtideligt blev anbragt ved siden af enevældens hoveddokument Kongeloven, fraskrev kongen sig sin eneret til at træffe beslutninger på dette vigtige område og gav borgerne egentlige rettigheder – noget, der ikke havde været tænkeligt siden arvehyldningen i 1660. Det var starten på den proces, som endte med folkestyrets indførelse 71 år senere.

Tyskeriet: Enevælden var blevet indført i 1660 som reaktion på den katastrofale økonomiske og politiske situation, som dobbeltmonarkiet Danmark-Norge befandt sig i efter svenskekrigene med tabet af de rige områder øst for Øresund og dele af Norge. Den hidtidige politiske ledelse, rigsrådet – altså adelen – havde ikke kunnet løse landets problemer og blev sat fra bestillingen ved det statskup, som arvehyldningen i 1660 i realiteten var.

En moderne stat på vej

Kongen gik energisk i gang med at opbygge en efter tidens forhold moderne stat med en centraladministration bestående af professionelle. Hvor Frederik den 3. slap, fortsatte hans søn Christian den 5. Begge konger var danske af opdragelse og sprog, men i deres iver for at skaffe de rigtige folk til de vigtige poster fi k de startet en proces, som under deres efterfølgere i 1700-tallet, Frederik den 4., Christian den 6. og Frederik den 5. efterhånden satte udlændinge ind på alle vigtige poster. Det er karakteristisk, at et område, hvor Danmark allerede havde stor viden og dygtighed, nemlig krigsførelse til søs, aldrig blev tysksproget. Marinen talte dansk. Men hæren blev kommanderet på tysk, og det samme kom til at gælde alle dele af centraladministrationen, hvor man importerede ekspertise.

Dansk selvbevidsthed: I Danmark var der, og havde længe været, en selvbevidsthed om at være dansk. De lærde skændes om, hvornår man kan begynde at tale om en egentlig nationalfølelse eller danskhed. Vist er det

ind for datidens udgave af globaliseringen, og Tyge Rothe var en af dem. Han gjorde sig til talsmand for det synspunkt, at man har sit fædreland dér, hvor man vælger at gøre sig nyttig. Og så er det jo lige meget, hvor man er født. Men det synspunkt var på kant med stærke danske holdninger, som havde dannet sig op gennem århundredet. Universitetets historieprofessor Ludvig Holberg havde valgt at skrive sin store Dannemarks Riges Historie på dansk, ikke på latin, netop for at fremme det danske sprog, og i 1748 formulerede han udtrykket: ”Kierlighed til Fædernelandet er en stor Dyd”.

På det kongelige teater spilledes samme år et stykke, som endte med følgende vers: ”Naar Fremmede til Danmark komme, / man med Forundring høre kan, / hvor pralende og frække somme (visse) / tør prise deres eget Land; og her har ingen Ting den Ære / at være dennem (dem) til behag. / Men – hvorfor de da her vil være? / Ja, dette er en anden Sag.” I opposition til Tyge Rothe formulerede Eiler

i hvert fald, at der så tidligt som i midten af 1200-tallet optræder sange, som giver udtryk for en udpræget vi-følelse blandt danskere. Den første bog trykt på dansk var ”Den danske Rimkrønike”, trykt i Odense i 1495, en samling vers om danske helte fra fortiden. Den blev solgt i store oplag igennem 150 år. Hvorom alting er, så er det sikkert og vist, at i midten af 1700-tallet var ingen blandt bybefolkningen i tvivl om, hvem der var danske og hvem der var udlændinge – og at der var alt, alt for mange af de sidstnævnte.

I 1746 blev Frederik den 5. konge. Under hans regeringstid var topledelsen i landets styre udlændingene J.H.E. Bernstorff, A.G. Moltke og senere Heinrich Schimmelmann. De var selvbevidste og gjorde ingen forsøg på at tækkes de danske. Deres troskab gjaldt kongen, ikke danskerne eller Danmark.

Kærlighed til Fædrelandet

Der var også danskere, som gik fuldkommen

Indfødsretten � grundlovens forløber Indfødsretten � grundl

Allerede i 1776 underskrev kong Christian den 7. en lov om indfødsret, der bl.a. sikrede, at embeder i staten først og fremmest gik til danskere.

27

Hagerup sammenhængen mellem fødested og fædrelandskærlighed. Heri blev han støttet af professor Ove Guldberg fra Sorø Akademi.

Kongen kendte til modviljen mod udlændinge og måtte trods alt i nogle tilfælde undlade at ansætte folk, som hans rådgivere anbefalede – og den tyske læge, Georg Oeder, måtte rejse hjem igen, fordi modstanden mod ham som universitetets medicinske professor blev for stærk.

Struensee�s magt

Frederik den 5.’s søn blev konge i 1766. Christian den 7 var da 16 år. Han var syg i hovedet; den, der stod ham nærmest, lægen Johann Friedrich Struensee, vidste det, og i 1770 havde han skaffet sig nærmest uindskrænket magt over kongen og dermed staten. Han hverken kunne eller ville kunne dansk, og i hans korte tid som regeringschef var dansk ikke forvaltningssprog. Forargelsen over, at han åbenlyst havde frataget kongen

al indfl ydelse og over, at han havde en affære med dronningen, fl ød sammen med forargelsen over tyskeriet, og hans fald i januar 1772 blev starten på en periode, hvor dansk sprog og dansk administration blev sat i højsædet. For bordenden sad Ove Høegh-Guldberg. Og kronen på værket blev Indfødsretsloven fi re år senere.

Indfødsretten, reformerne i landbruget og den mere aggressive tyske nationalisme, som gjorde Sønderjylland til en folkelig slagmark i tiden efter Napoleonskrigene, var faktorer, som var med til at danne den danske identitet op til det tidspunkt, hvor tiden viste sig moden til folkestyre. Uden et folk, som var parat til at tage ansvar, ville det have været svært for Frederik den 7. at realisere overgangen til folkestyre i martsdagene 1847.

Stadig aktuel: Med Grundtvig som fortaler blev indfødsretten en vigtig del af Junigrundloven i 1849, og det er Dansk Folkepartis fortjeneste, at den oprindelige mening med grundlovens formulering om at

opnå dansk indfødsret igen er blevet et emne, som hele det politiske spektrum er nødt til at tage alvorligt. I folketingsdebatten ved tredjebehandlingen af efterårssamlingens indfødsretslov, hvor knapt 5000 udlændinge fi k tildelt landets højeste udmærkelse, sagde DF’s ordfører Søren Krarup: ”- Indfødsret har vi, for at der skal blive ved med at være noget, som hedder landets børn, og for at landets lovgivere må være sig det ansvar bevidst, som de har, nemlig at tage vare på det danske folks arveret og indfødsret til sit fædreland. Det er i dag i visse kredse blevet almindeligt at tale med forargelse om opdelingen af folk i os og i dem. Må jeg sige, at hvis der ikke er noget, der hedder vi og dermed også noget, der hedder dem, så er der naturligvis heller ikke noget, der hedder indfødsret, fordi der så ikke er noget, der hedder et dansk folk.

Dansk indfødsret forholder sig til det danske folks identitet, og til identitet hører selvsagt forskellen på dem og os.”

”Johan Friedrich Struensee – manden bag indfødsretsloven i 1789.” Indfødsretten � grundlovens forløber lovens forløber

”Grundstenen til Frihedsstøtten i København blev lagt den 31. august 1792 af kronprins Frederik (senere Frederik den 6.). Støtten blev rejst som et monumentet over Stavnsbåndets ophævelse 1788. Stavnsbåndets ophævelse betød, landbobefolkningens mænd og drenge i alderen 4-40 år ikke længere var forpligtet til at blive på deres hjemegn.”

”Nikolaj Frederik Severin Grundtvig – en af Danmarkshistoriens store

mænd og en af Grundlovens fædre.”

MagasinpostID-nr. 12785

Dansk FolkepartiChristiansborg1240 København K

Kim Sjøgren er en entertainer i verdensklasseKim Sjøgren er nok bedst kendt som en fremragende klassisk violinist, men at Sjøgren også er showmand og entertainer i international klasse blev festdeltagerne på DFs årsmøde vidne til lørdag aften.

Her leverede violinvirtuosen en skøn blanding af stand-up comedy og musikalske lækkerier og tog salen med storm. DF’erne ville slet ikke slippe Sjøgren, der var tydeligt rørt over den hjertevarme modtagelse. Undervejs i forløbet nåede DFs medlemmer at høre alt fra Eine Kleine Nachtmusik i en meget speciel udgave til Hønsefødder og gulerødder. Klapsalverne ville ingen ende tage. Så kom ikke og sig, at medlemmer af Dansk Folkeparti ikke sætter pris på klassisk musik. Og som det fremgår af billederne morede publikum sig også gevaldigt.

En showmand kom forbiEn showmand kom forbi