i jobcentrene

Forord

Den gode ungeindsats

Visitation af de unge på uddannelseshjælp

De åbenlyst uddannelsesparate

Uddannelsesparate

Aktivitetsparate unge

Progression & motivation

Monitorering af indsatsen i jobcenteret

3

4–6

7–11

12–14

15–19

20–25

26–29

30–35

Scan QR-koden for at se Youtubefilmen, som skal inspirere ogmotivere unge til at vælge en erhvervsuddannelse eller klik på:www.youtube.com/watch?v=uVFAH-Hcauc&feature=youtu.be

ForordVi står med en fælles udfordring. De mange unge mennesker i kontanthjælpssystemet skal hjælpes i gang med en uddannelse, der kan ruste dem til arbejdsmarkedet. Den rigtige hjælp kan være forskellen på at blive en del af arbejdsmarkedet frem for at være på offentlig forsørgelse i voksenlivet.

Det handler helt grundlæggende om to ting. Unge skal have den nødvendige og tilstrækkelige støtte fra landets jobcentre, og unge skal stilles over for et krav om at tage en uddannelse. Kontanthjælpsreformen, der ændrede ungeindsatsen markantfra 1. januar 2014, er netop bygget op omkring de to grundpiller.

Der er nu gået godt tre år, siden reformen trådte i kraft, og I har gjort jer en masse erfaringer med den nye måde at arbejde med de unge på. Det gælder både i jeres daglige arbejde og i en række forsøgsprojekter, der har givet os vigtig viden om, hvad der virker i ungeindsatsen.

Vi ved for eksempel nu, at unge, der har svært ved at se sig selv i uddannelse, kan have gavn af et brobygningsforløb på en erhvervsskole. Vi ved også, at nogle unge har brug for en arbejdsidentitet til at finde deres uddannelsesvej, og derfor kanet job på en almindelig arbejdsplads bane vejen til uddannelse.

Nu handler det om at få de seneste tre års erfaringer og vidensopbygning spredt ud til hele landet, så vi får hjulpet flere ungei gang med en uddannelse og væk fra offentlig forsørgelse.

Vi har derfor i denne pjece samlet en række gode råd til, hvordan ungeindsatsen kan tilrettelægges, som bygger på viden ogevidens om, hvad der virker.

Jeg håber, I kan blive inspireret og ser frem til at følge jeres fortsatte arbejde med at få unge i uddannelse og arbejde.

God arbejdslyst!

Venlig hilsenTroels Lund Poulsen

S. 3 Forord

DEN GODE UNGEINDSATS

<<

S. 4

To holdepunkter i ungeindsatsenI ungeindsatsen er der to helt centrale holdepunkter, der underbygges af aktuel viden på området:

1. Erhvervsskoler og virksomheder løfter Det er på erhvervsskoler og ordinære virksomheder, at unge løftes på deres vej mod uddannelse og arbejde. På erhvervsskoler og virksomheder kan udsatte unge spejle sig i andre unge med fodfæste på uddannelsesvejen og i voksne, der arbejder og indgår i kollegiale sammenhænge. Erhvervsskoler og virksomheder ser ud til at påvirke de unges oplevelse af mening og retning, de unges oplevelse af egne kompetencer, og de unges tro på at arbejde og uddannelse er en mulighed for dem.

2. Mindste indgrebEn lang række studier viser, at risikoen for at fastholde og klientgøre unge er betydelig. Lange perioder med offentlig forsørgelse og projekter, hvor de unge alene samles med andre udsatte unge, bør derfor undgås i videst mulig omfang. Det er vigtigt at styre unge helt uden om systemet, når det er muligt. For unge, der har brug for støtte, er det vigtigt, at støtten kan tilbydes parallelt og gerne integreret med, at den unge kan deltage på ordinære uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser.

Formål med ungeindsatsenFormålet med jobcentrenes ungeindsats er, at alle unge får en uddannelse. Uddannelse er den sikreste vej til en stabil og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, højere livsindkomst, færre sygedage, færre ledighedsperioder og senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Unge på uddannelseshjælp kommer med vidt forskellige forudsætninger. Mens nogle umiddelbart er parate til uddannelse, står andre over for større eller mindre barrierer på deres vej mod uddannelse.

Forskellene i forudsætninger betyder, at der er behov for forskellige typer af indsatser.

Hovedprincippet for “den gode ungeindsats” er, at jobcentrene tilrettelægger deres ungeindsats ud fra viden om, hvad der virker for hvem.

Det betyder grundlæggende, at unge uden barrierer for at gennemføre en uddannelse hurtigt skal over i det ordinære uddannelsessystem, mens de mere udsatte unge skal have en indsats, der hjælper dem til at overvinde de barrierer, de står overfor på vejen mod uddannelse.

S. 5 Den gode ungeindsats

Åbenlyst uddannelsesparateFørstevalg: Nyttejob eller anden tilsvarende straks-aktivering.

Uddannelsesparate Førstevalg: Brobygning, dvs. uddannelsesindsats i ordinært system, faglig opkvalificering, korte praktik-ker på eud eller virksomheder og fast uddannelses-mentor i hele forløbet.

AktivitetsparateFørstevalg: Virksomhedsrettet indsats, evt. med tilknyttet mentor. Ofte behov for sup-plerende social- og helbredsindsats mv.

- Tilknytning til ordinære arbejdspladser som trædesten til uddannelse.

- Netværk, tro på egne evner, meningsfuldhed.

- Uddannelsesafklaring i det ordinære uddannel-sessystem.

- Hjælp til at overvinde konkrete barrierer af faglig eller social karakter.

- Øge motivation til uddannelse og selvforsørgelse. - Undgå aktivering med fastholdelseseffekter.

7%

35%

57%

Indsats forankret i evidensÅbenlyst uddannelsesparate Knap hver tiende af de unge uddannelseshjælpsmodtagere er visiteret åbenlyst uddannelsesparate. De har ingen barrierer for at kunne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår, og skal derfor ikke fastholdes i jobcentret, men forsørge sig selv frem til uddannelsesstart.

Denne målgruppe bør som udgangspunkt vendes i døren. Alternativt bør nytteindsats eller anden straks-aktivering, hvor den unge arbejder for sin ydelse, være førstevalg. Dels fordi ydelsesmodtagere uden barrierer generelt forlader ledighedskøen hurtigere, når de har udsigt til at skulle deltage i aktivering. Dels fordi afgangen fra ledighed stiger markant både under og efter deltagelse i nytteindsats.

De uddannelsesparate ungeOmkring en tredjedel af de unge på uddannelseshjælp vurderes

uddannelsesparate, men har barrierer for at kunne gennemføre en uddannelse. De vurderes at kunne påbegynde uddannelse inden for ca. et år, hvis de får den rette hjælp og støtte. For de uddannelsesparate unge bør førstevalget være ”Brobygning”, da forløbet kan ruste de unge til at gennemføre en uddannelse. Brobygning er en korterevarende uddannelsesrettet indsats på en erhvervsskole, der består af fem grundelementer. Uddannelsesindsatsen foregår i det ordinære system med faglig opkvalificering, korte praktikker på eud eller virksomheder og fast uddannelsesmentor i hele forløbet.

De aktivitetsparate ungeLidt over halvdelen af de unge på uddannelseshjælp har problemer af faglig, social eller helbredsmæssig karakter i et omfang, der betyder, at de unge har behov for ekstra støtte og hjælp over en længere periode for at komme ind på uddannelsesvejen.

For denne gruppe er virksomhedsrettede indsatser, der inkluderer

de unge på ordinære arbejdspladser, førstevalget. Der kan være behov for at supplere den virksomhedsrettede indsats med mentorstøtte og/eller en tværfaglig indsats, som hjælper den unge med at overkomme eller mestre problemer af social eller helbredsmæssig karakter.

Virksomhedsrettede indsatser er de eneste aktive indsatser, der har dokumenteret effekt på tværs af forskellige grupper af udsatte og sygemeldte. Der findes flere eksempler på, at indsatser, som finder sted på ordinære arbejdspladser, er effektive trædesten for udsatte ledige. På virksomhederne får den unge styrket sit netværk, oplever at kunne udføre et stykke værdifuldt arbejde og opnår derigennem en større tro på, at det kan lykkes at komme i ordinært job eller ind på uddannelsesvejen.

Figuren opsummerer førstevalget af indsatser og deres kerneelementer for de tre grupper af unge på uddannelseshjælp.

Målgrupper og indsats Kerneelementer

S. 6 Den gode ungeindsats

VISITATION AF DE UNGE PÅ UDDANNELSES- HJÆLP <<

S. 7

Hvorfor?Når en ung henvender sig i jobcenteret, er det vigtigt hurtigt at afklare hvem, der er i stand til at klare sig selv og hvem, der har behov for støtte. Sigtet er at ”vende de stærkeste unge i døren” og få dem videre på den ordinære uddannelsesvej. Herved reduceres risikoen for klientgørelse og fastholdelse. Og sigtet er videre at give de udsatte unge den nødvendige og tilstrækkelige støtte på uddannelsesvejen.

Jobcentrets fokusDer er udarbejdet et statistisk profilafklaringsværktøj, der kan understøtte vejledere/sagsbehandlere i visitationen af den unge. Profilafklaringsværktøjet er baseret på en lang række data om alle unge og deres til- og afgang til offentlig forsørgelse.

Profilafklaringen af den unge igangsættes af et spørgeskema (forberedelsesskemaet), som findes på Jobnet.dk. Når den unge har udfyldt spørgeskemaet, får den unge et kvitteringsbrev og resultatet tilgår vejlederen/sagsbehandleren via Jobkon eller i eget fagsystem før første møde med den unge. Brug profilafklaringsværkstøjet når den unge henvender sig i jobcentret. Herved understøttes systematisk uddannelsesfokus i indsatsen.

Hvordan?

Klart fokus på uddannelse i modtagelsen• Frontmedarbejderne italesætter fra starten, at uddannelse er målet

for alle unge, der ikke allerede har en uddannelse.

• Anbefal nyledige unge at udfylde forberedelsesskemaet inden første visitationssamtale, så den unge inden samtalen gør sig tanker om sin uddannelsesvej.

<

• Profilafklaringen er en statistisk baseret analyse af den unges risiko for at blive langtidsledig/komme hurtigt ud af offentlig forsørgelse ud fra en række objektive informationer om den unge

• Analysen genereres på baggrund af oplysninger om køn, alder, bopæl, herkomst, folkeskolekarakterer, uddannelse, overførselsindkomst, lønindkomst tidligere branche, forsørgerpligt, civilstand, helbred, m.m.

• Oplysninger hentes dels fra registre og dels fra forberedelsesskemaet, hvor den unge selv har indberettet oplysningerne

• Profilafklaringen kan give tre forskellige udfald derved forskellige kvitteringstekster, og som vises til de unge på Jobnet, når de har udfyldt forberedel-sesskemaet.

De tre udfaldsrum dækker over følgende:

A. Unge der formodes at afgå hurtigt B. Mellemgruppen for unge C. Unge der er i risiko for langtidsledighed

Udenfor risikogruppen for langtidsledighed

Umiddelbartuddannelsesparat

A

B

B

C

Ikke umiddelbartuddannelsesparat

I risikogruppen for langtidsledighed

Fakta om profilafklaringsværktøjet

S. 8 Visitation

• Når den unge tilmelder sig Jobnet og ansøger om uddan-nelseshjælp på Jobnet, bliver han eller hun bedt om at forberede sig til første samtale ved at svare på et forbe-redelsesskema.

• De svar, som den unge giver, har jobcentermedarbej-deren adgang til via Jobkon eller eget fagsystem, og det kan danne udgangspunkt for samtalen.

• Spørgsmålene handler om den unges egen vurdering af fx motivation, forventninger og potentielle udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Det drejer sig konkret om følgende spørgsmål:

• Hvad er den højeste uddannelse, du har gennemført? • Har du lyst til at starte på en uddannelse af mindst 1

års varighed? • Har du tidligere været glad for at gå i skole? • Hvor vigtigt tror du, at en uddannelse er for dine

fremtidige muligheder på arbejdsmarkedet? • Hvor ser du dig selv om seks måneder? • Synes du, at det er svært at vælge en uddannelse? • Hvem spørger du til råds om uddannelse og arbejde? • Er der noget, der gør det svært for dig at gennemføre

en uddannelse? (fx helbredsproblemer eller andet) • Har du tidligere startet på en uddannelses, som du

afbrød? Hvis ja, Hvad var den vigtigste grund til, at du afbrød uddannelsen?

• Hvad var dit karaktergennemsnit i folkeskolen?

• Når den unge har udfyldt forberedelsesskemaet, får den unge vist en kvitteringsskrivelse, som er forskellig alt efter hvilken målgruppe, den unge statistisk tilhører.

• Jobcentermedarbejderne kan tilgå både den unges svar

og kvitteringsskrivelsen i Jobkon eller i eget fagsystem.

• Se skærm-dumps fra Forberedelsesskemaet i vejledning på dfdg.dk

Fakta om forberedelsesskemaet

Udarbejd en logistikplan • Udarbejd en logistikplan for unge, der henvender sig i jobcentret,

således at den unges videre forløb afklares hurtigst muligt og uden ventetid.

Sørg for at alle unge udfylder forberedelsesskemaet, når de møder i jobcenteret• Frontmedarbejderne instruerer den unge i at udfylde

forberedelsesskemaet på Jobnet.dk i modtagelsen, mens den unge venter på første visitationssamtale.

• Sørg for en bemanding i modtagelsen, der sikrer, at unge, som har vanskeligt ved at udfylde forberedelsesskemaet, kan få hjælp.

Første samtale afklarer den unges vej til uddannelse• Den unge mødes af en vejleder/sagsbehandler med

uddannelsesfokus og viden om uddannelse. Det kan være en UU-vejleder og/eller en jobcentermedarbejder.

• Sørg for arbejdsgange, der sikrer, at vejlederen/sagsbehandleren inden visitationssamtalen har dannet sig et billede af den unge via profilafklaringsresultatet, den unges udfyldte forberedelsesskema, forsørgelseshistorik og hvis muligt UU´s data.

• Iværksæt og visitér til læse-, skrive- og regnetest, hvis den unge ikke har gennemført en ungdomsuddannelse.

S. 9 Visitation

Kvittering til den unge

• Iværksæt straks en indsats for alle unge på uddannelseshjælp. Vær opmærksom på, at fokus på de åbenlyst uddannelsesparate er, at de skal vendes i døren.

• Husk, at unge, der falder fra en ungdomsuddannelse, herunder en erhvervsuddannelse, eller som venter på en praktikplads, skal visiteres uddannelsesparate, medmindre kommunen klart vurderer, at den unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end ca. et år for at kunne påbegynde en uddannelse på almindelige vilkår.

Ledelsesfokus:• Brug aktivt Profilafklaringsværktøjet. Sørg for at den unge udfylder

forberedelsesskemaet og vejlederne/sagsbehandlerne har adgang til den unges besvarelse og profilafklaringsresultat inden visitationssamtalen med den unge.

• Brug Jobindsats.dk til at monitorere kommunens visitationspraksis. Her kan med fordel sættes fokus på:

• Jobcentrets fordeling på visitationsgrupper.• Gennemsnitlig varighed på ydelsen. • Sammenligning med andre kommuner.

VisitationS. 10

JAMMERBUGT KOMMUNEI Jobcenter Jammerbugt består Ungeenheden af jobcenterrådgivere, UU-vejledere, mentorer og en psykolog. Derudover er der fast tilknyttet virksomhedskonsulenter. Det fællesskab bruger jobcentret og UU til sammen at vurdere indsats og plan for hver enkelt ung efter første visitationssamtale. Ungeenheden har straks-visitation, så første visitationssamtale finder sted med det samme, når en ung henvender sig første gang i Ungeenheden.

UU-vejlederne og medarbejderne fra jobcentret har forskellige aktier i den unge, fordi vi har to forskellige fagsystemer og lovgivninger inden for uddannelse og beskæftigelse. Derfor er det en stor fordel, at vi taler sammen og har sparring om den unges uddannelsesvalg og behov for hjælp (afdelingsleder for Ungeenheden)

Det er en stor fordel at samle rådgivere, UU-vejledere og virksomhedskonsulenter, fordi vi dermed har begrænset risikoen for, at de unge falder mellem flere stole (afdelingsleder for Ungeenheden)

Det er også et kæmpe plus, at vi kender de unge helt fra grundskoleforløbet og allerede der kan iværksætte støtte til de udfordrede unge. Så forberedelsen til en ungdomsuddannelse sker så tidligt som muligt (UU-vejleder)

VisitationS. 11

DE ÅBENLYST UDDANNELSES- PARATE

<<

S. 12

Hvem er de?Åbenlyst uddannelsesparate er unge med et klart fodfæste på uddannelsesvejen. De er ofte kendetegnet ved at være:

• Unge, der som minimum har afgangseksamen fra grundskolen.

• Unge, der har realistiske forestillinger om uddannelsesmål og uddannelsesretning.

• Unge, der har en vis netværksstøtte i form af fx familie, kammerater og fritidsinteresser.

• Unge, der ikke har massive sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer.

• Unge, hvis historik i uddannelsessystemet og/eller forsørgelsessystemet ikke peger på betydelige risici.

”Profilafklaringsværktøjet” kan udpege den gruppe, der statistisk set er åbenlyst uddannelsesparate. Brug værktøjet og sørg for, at vejlederne/sagsbehandlerne har adgang til det statistiske profilafklaringsresultat inden første samtale med den unge.

Profilafklaringsresultatet kan støtte sagsbehandleren i at identificere de åbenlyst uddannelsesparate.

Jobcentrets fokus Jobcentrets fokus skal altid være at sikre, at unge åbenlyst uddannelsesparate sendes ud på den ordinære uddannelsesvej med de støttemuligheder, der findes i det ordinære uddannelsessystem: UU, studievejledning på uddannelsesinstitutioner, SU-systemet m.v.

Rådgivning og ydelser fra kommunens jobcenter skal reduceres til et minimum, fordi denne gruppe kan klare sig selv. Vær opmærksom på, at unødig støtte og omsorg for denne gruppe unge kan føre til klientgørelse.

Konkret skal jobcentret sikre:• Fokus på uddannelse – de unge skal mødes med

uddannelsesvejledning og uddannelsespålæg.

• Fokus på selvforsørgelse – de unge skal forsørge sig selv frem til uddannelsesstart. Hvis de ansøger om uddannelseshjælp, skal de arbejde for ydelsen fra første dag.

<Åbenlyst uddannelsesparateS. 13

Hvordan?Når vejleder/sagsbehandler ved første visitationssamtale konkluderer, at den unge er åbenlyst uddannelsesparat italesættes, at:

Den unge skal straks have et uddannelsespålæg • Unge, der er i tvivl om det præcise uddannelsesvalg, henvises til

Uddannelsesguiden www.ug.dk, Ungdommens Uddannelsesvejledning eller til vejledningsordningerne på uddannelsesinstitutionerne.

Den unge forventes at forsørge sig selv • Gør det klart for den unge, at den unge skal forsørge sig selv frem til

uddannelsesstart.

• Giv eventuelt konkrete eksempler på hvor lidt arbejde, der skal til, for at opnå en løn på mindst samme niveau som uddannelseshjælp.

• Henvis til Jobnet.dk og andre jobportaler og bed den unge om at bruge sit netværk.

• Fortæl den unge, at mange jobs besættes uden jobopslag.

Den unge skal arbejde for ydelsen • Gør klart for den unge, at der ikke er adgang til passive ydelser. For de

unge, som ansøger om uddannelseshjælp, skal der straks iværksættes nytteindsats, virksomhedspraktik eller anden form for straks-aktivering.

Ledelsesfokus• Følg op på de åbenlyst uddannelsesparate via Jobindsats.dk.

Sæt fokus på:

• Hvor mange visiteres åbenlyst uddannelsesparate? • Hvor længe er de unge på ydelsen?• Hvor hurtigt får de unge en samtale?• Hvor hurtigt får de unge et aktivt tilbud, hvis de ikke afgår fra ydelsen?• Sammenlign med andre jobcentre.

• Sørg for at etablere faste aftaler med UU, så den unge hurtigt kan få vejledning til uddannelsesvalg.

• Sørg for at der er tilstrækkeligt med straks-tilbud til målgruppen, så de unge kan påbegynde med dags varsel.

• Opstil en klar logistikplan, så hele kontaktforløbet for de åbenlyst uddannelsesparate kan afvikles samme dag/straks ved den unges henvendelse.

En effektanalyse fra Beskæftigelsesministeriet viser, at afgangsraten fra uddannelseshjælp mere end fordobles både under og efter delta-gelse i nytteindsats (Beskæftigelsesministeriet 2015). Analysen finder tilsvarende positive effek-ter under og efter deltagelse i anden aktivering.

Det er sandsynligt, at den positive effekt under deltagelse i nytteindsats og anden aktivering bl.a. kan dække over en positiv motivationseffekt (Beskæftigelsesministeriet 2015). Dette kan bl.a. suppleres med erfaringerne fra forsøget ‘Hurtigt i gang 1’, der entydigt peger på en positiv mo-tivationseffekt af virksomhedsrettet aktivering (Kraka).

Viden om målgruppen

Åbenlyst uddannelsesparateS. 14

UDDANNELSES- PARATE

<<

S. 15

Hvem er de?Uddannelsesparate er unge med udfordringer, der med den rette indsats, vil være i stand til at starte uddannelse inden for et år. De er fx kendetegnet ved:

• Ikke at opfylde adgangskravene til erhvervsuddannelserne.• Være uafklarede i forhold til uddannelsesvalg.• At have visse sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer.• Tidligere afbrudte uddannelsesforløb.

Der er generelt tale om en bred målgruppe, der omfatter både forholdsvis ressourcestærke unge og unge med en række komplekse udfordringer.

Jobcentrets fokusDen brede målgruppe gør det nødvendigt at differentiere indsatsen for de uddannelsesparate:

• De ressourcestærke uddannelsesparate skal have hjælp og støtte til at træffe det rigtige uddannelsesvalg og til at kunne gennemføre uddannelsen. De kan udover uddannelsespålæg og -vejledning have gavn af mentorstøtte, herunder fastholdelsesmentor ved start på uddannelse.

• Uddannelsesparate med mere komplekse problemstillinger har behov for brobygningsforløb i et ordinært uddannelsesmiljø på en erhvervsskole.

Hvordan? For uddannelsesparate med behov for brobygningsforløb iværksættes:

Brobygningsforløb på en erhvervsskole• Indgå en aftale med en erhvervsskole om at etablere og tilbyde

brobygningsforløb.

• Samarbejd evt. flere jobcentre herom for at sikre volumen nok til løbende optag.

Hjælp den unge til en tryg start på brobygnings-forløbet• Mange af de unge har negative erfaringer fra deres tid i

folkeskolen, og det er vigtigt at sikre en tryg start på skolen.

Hold tæt kontakt med erhvervsskolen og de unge• Udpeg en medarbejder i jobcentret, der løbende, evt. fuldtids

er til stede på erhvervsskolen. Det giver den unge en direkte indgang til kommunen, der hurtigt kan hjælpe med spørgsmål, myndighedsafklaringer og evt. parallelle tilbud.

• Udpeg en medarbejder, der løbende har kontakt til erhvervsskolen, så der hurtigt kan afklares eventuelle udfordringer, fx om visitation og fravær.

Vær klar med parallelle tilbud• Vær hurtig til at iværksætte parallelle tilbud, når den unge har

brug for det for at blive i brobygningsforløbet.

• I brobygningsforløbet vil der ofte blive afdækket nogle udfordringer, der skygger for den unges uddannelsesfokus. Det kan være hjemløshed, helbredsudfordringer, gæld m.v.

<Kort om brobygningsforløb på næste side

UddannelsesparateS. 16

Brobygningsforløb henvender sig til en gruppe af unge, der ikke tidligere har haft succes med at begå sig i uddannelsessystemet. Mens den primære målgruppe er unge uddannelseshjælpsmodtagere, som har faglige eller sociale problemer, har forløbene også vist sig at være en af de indsatser, der virker på unge med diagnoser, unge med tidligere afbrudte uddannelsesforløb og unge med en historik på kontant- eller uddannelseshjælp.

Brobygningsforløb består af fem kerneelementer:• Brobygning foregår på en erhvervsskole, der er løbende

optag og et fast skema, som timemæssigt svarer til en ordinær erhvervsuddannelse.

• Brobygning indeholder opkvalificering i dansk og matematik.

• Brobygning indeholder snusepraktikker på uddannelsessteder og virksomheder.

• Den unge har en uddannelsesmentor, der udgør den røde tråd i forløbet.

• Den unge har en fastholdelsesmentor efter brobygningsforløbet og indtil ordinær praktikplads eller skolepraktikplads er opnået.

Læs mere om brobygningsforløb på www.brobygningtiluddannelse.dk

Kort om brobygningsforløb

Ledelsesfokus• Følg op på de uddannelsesparate via Jobindsats.dk.

Sæt fokus på:

• Hvor mange visiteres uddannelsesparate? • Hvor længe er de unge på ydelsen?• Hvor hurtigt får de unge en samtale?• Hvor hurtigt får de unge et aktivt tilbud?• Hvor mange deltager i brobygningsforløb?• Hvor høj er aktiveringsgraden?• Sammenlign med andre jobcentre.

• Der blev igennem 2013 og 2014 gennemført 12 brobygningsprojekter, som videns-piloter.

• Evalueringen viser, at 53 % af de unge, der har været i brobygningsprojekt går videre i ordinær uddannelse eller beskæftigelse.

• Evalueringen viser endvidere, at 34 % af de unge fra brobygningsprojekterne overgår til SU 25 uger efter forløbsstart. For unge, der ikke har været i brobygning, er det kun 19 %.

Evidens for gode effekter af brobygning

Uddannelsesparate

• Opstil en klar logistikplan, som sikrer en hurtig afklaring af, hvem der er i målgruppen for brobygningsforløb, og hvem der med uddannelsespålæg og -vejledning kan starte direkte i ordinær uddannelse, evt. med støtte fra en fastholdelsesmentor.

• Sørg for aftaler med erhvervsskoler, der sikrer et tilstrækkeligt antal brobygningsforløb med løbende optag.

S. 17

THISTEDKOMMUNESiden 2014 er Jobcenter Thisteds ungeindsats foregåetpå EUC Nordvest.

Vores sagsbehandlere sidder midt i Uddannelsessystemet sammen med UU, undervisere og virksomhedskonsulenterne. Det er en klar fordel at være i et uddannelsesmiljø fremfor et jobcentermiljø. Her kan de unge blive trygge og fortrolige med uddannelsesmiljøet og være sammen med andre unge, inden de selv starter på deres uddannelse” (sektionsleder fra jobcentret)

De unge skal faktisk holdes så langt væk fra jobcentret som muligt. Som sagsbehandler lærer du dem også bedre at kende og får et bedre indblik i, hvem de er. Vi bliver mere end slags sparringspartnere end den løftede pegefinger” (sagsbehandler fra jobcentret)

Ved at ligge på EUC kan sagsbehandler med det samme spørge en uddannelsesvejleder om relevante uddannelser. Det er bare at gå ned og hente en vejleder. På den måde kan vi sammen matche den unges interesser og evner med uddannelsesmuligheder og fremtidige jobmuligheder. Vi kan også gå hen og besøge en bestemt uddannelse, så den unge hurtigt kan få indtryk af, hvad uddannelsen går ud på” (sektionsleder fra jobcentret)

UddannelsesparateS. 18

VARDEKOMMUNESiden 2012 har Jobcenter Varde tilbudt brobygningsforløb til erhvervsuddannelse for deres uddannelsesparate unge. Ungeenhedens tovholder sidder fysisk på skolen en dag om ugen. Det gør, at tovholder, mentor og undervisere efter behov kan sparre med hinanden om de unge i brobygningsforløbet.

Vores målgruppe er bred, og de fleste har udover faglige udfordringer også nogle psykiske, sociale- og/eller personlige barrierer. Mange af de unge har negative erfaringer fra deres tid i folkeskolen, så det er vigtigt at sikre en tryg start på uddannelsesinstitutionen” (gruppekoordinator fra Ungeenheden)

Ofte ser vi, at det er på den personlige del, den unge er udfordret, og det kan få indflydelse på det faglige. Derfor er det vigtigt, at den unge har ”insisterende rollemodeller”, der fastholder dem i uddannelsesplanen og et stabilt fremmøde” (gruppekoordinator fra Ungeenheden)

Tidligere så vi mange flere unge, der ikke afsluttede deres uddannelse og derfor vendte tilbage til jobcentret. Brobygningsforløbet ruster den unge til at træffet et kvalificeret uddannelsesvalg, fordi de kender uddannelsesinstitutionen, har været i snusepraktik og holdes fast i et krav om stabilt fremmøde” (gruppekoordinator fra Ungeenheden)

UddannelsesparateS. 19

AKTIVITETS- PARATE UNGE

<<

S. 20

<

Hvem er de?Aktivitetsparate er unge med betydelige faglige, sociale og/eller helbredsmæssige barrierer på vejen mod uddannelse. Det kan være en kombination af kendetegn som fx:

• Generel mistrivsel og lavt selvværd.• Baggrund fra ikke-uddannelsesvante hjem.• Ingen eller begrænset netværksstøtte, fx manglende

forældreopbakning.• Massive sociale og/eller helbredsmæssige udfordringer, herunder

misbrug.• Mange afbrudte uddannelsesforløb i bagagen.

”Profilafklaringsværktøjet” kan udpege den gruppe, der statistisk set er i risiko for langtidsledighed, dvs. de mest udsatte unge. Profilafklaringsresultatet kan derfor støtte vejlederne/sagsbehandlerne i at identificere de aktivitetsparate unge. Brug værk-tøjet og sørg for, at vejlederne/sagsbehandlerne har adgang til det statistiske profilafklaringsresultat inden første samtale med den unge.

Jobcenterets fokusFor de aktivitetsparate unge er indsatser på ordinære arbejdspladser effektive trædesten på vejen mod uddannelse. De aktivitetsparate unge skal derfor hurtigt i gang med en indsats på en ordinær arbejdsplads i kombination med støtte og eventuelle sundhedstilbud. Timetal og arbejdsopgaver skal tilpasses den unges situation, og der bør gives mentorstøtte. Der skal i hele forløbet følges op på den unges progression og sikres, at den unge ikke går passiv i længere perioder, da det øger risikoen for fastholdelse på offentlig forsørgelse/klientgørelse.

Forskning peger på, at virksomhedspraktikker løfter de unges motivation og kompetencer ved at:

• Skabe mening og retning i indsatsen. • Konsolidere den unges relation til kollegaer.• Påvirke den unges selvvurderede helbred.• Styrke den unges tro på egne evner.

Vær opmærksom på, at der er evidens for, at når vejlederen/sags-behandleren tror på, at den unge kan komme i job/uddannelse, er effekten af den samlede indsats størst.

AktivitetsparateS. 21

Hvordan? Brug virksomhedsrettet indsats til at skabe motivation og uddannelsesfokus• Brug virksomhedspraktik tidligt i forløbet til at skabe motivation og

give den unge et billede af fremtidige jobmuligheder, der kan pege i retning af uddannelsesvalget.

• Følg løbende op på den unges læring, fremskridt og ”små successer”. Understøt den unge i troen på egne evner. Når man kan fungere på en arbejdsplads er der gode chancer for, at man også kan tage en uddannelse.

• Juster løbende opgaver og arbejdstimer, så det passer til den enkelte unge. Sørg for, at der kan skrues op og ned på mængden og sværhedsgraden i opgaverne.

Koordinerende sagsbehandler sikrer helhedsorienteret indsats• Sørg for at den koordinerende sagsbehandler sikrer, at den unge får

den rette støtte og hjælp til at håndtere de eventuelle barrierer, den unge oplever mod uddannelse, herunder koordinere indsatser fra andre forvaltninger. Der kan være behov for støtte i form af:

• Samtaler med sundhedskoordinator med henblik på helbredsafklaring.

• Psykologhjælp.

• Gældsrådgivning. • Familietilbud til unge forsørgere, fx støtte fra

sundhedsplejerske. • Motionstilbud, træning og kostvejledning.

Brug mentor - det gavner den unge• Tilknyt en mentor, der kan vejlede, støtte og rådgive den unge.

Mentoren kan være med til at skabe ejerskab og aktiv deltagelse på vejen mod uddannelse og sikre, at den unge får reel adgang til egen plan.

• Brug den tætte relation mellem mentor og den unge til at sikre, at der hurtigt sættes ind, hvis der er behov for yderligere støtte/behandling.

Sørg for opkvalificering i dansk og matematik

• Tilrettelæg den unges virksomhedspraktik, så den unge samtidig har mulighed for at deltage i undervisning i dansk og matematik, hvis der er behov for det. Den unges faglige kompetencer skal løftes svarende til adgangskravene for at komme ind på en uddannelse.

AktivitetsparateS. 22

Ledelsesfokus• Følg op på de aktivitetsparate via Jobindsats.dk.

Sæt fokus på:

• Hvor mange visiteres aktivitetsparate? • Hvor længe er de unge på ydelsen?• Hvor hurtigt får de unge en samtale?• Hvor hurtigt får de unge et virksomhedsrettet tilbud?• Hvor mange er i virksomhedspraktik?• Hvor mange får mentorstøtte?• Sammenlign med andre jobcentre.

• Opstil en klar logistikplan, der sikrer at den unge hurtigt får et virksomhedsrettet tilbud med klare mål mod uddannelse, får den nødvendige støtte og ikke er uden tilbud på noget tidspunkt.

• Sørg for kompetencer og ressourcer i jobcentret til at skabe det rette match mellem den unge og virksomhed/arbejdsopgaver.

• Sørg for aftaler med øvrige forvaltninger/leverandører om tværfaglige indsatser og behandlingstilbud, så der hurtigt kan iværksættes den nødvendige indsats.

• Overvej at oprette en styregruppe for kommunens tværfaglige indsats med ledelsesrepræsentanter for relevante forvaltninger, der jævnligt drøfter snitflader og indgår klare aftaler om tværfaglige tilbud.

En virksomhedsrettet indsats, ofte i kombination med andre tilbud, er det eneste redskab i beskæftigelsessystemet, der generelt har en positiv beskæftigelseseffekt på tværs af forskellige grupper af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet (CK2, 2015).

Evidens for virksomhedsindsats

Et dansk kontrolleret forsøg (RCT) fra 2012 - 2013 viser, at mentorstøtte bidrager til, at flere udsatte unge kommer i gang med uddannelse eller i job (Rambøll). Mentorstøtte er især gavnlig for de unge, der fuldfører folkeskolen med begrænsede faglige færdigheder, eller som kommer fra hjem, hvor forældrene ikke har en uddannelse. Forsøget viser desuden en positiv sammenhæng mellem intensiteten i mentorindsatsen i de enkelte deltagerkommuner og den unges deltagelse i uddannelse.

Evidens for mentorindsats

Der findes stærk evidens for, at en tilgang, hvor en virksomhedsrettet indsats kombineres med behandling og mentorstøtte, er den mest effektive måde at skabe ansættelse på det ordinære arbejdsmarked for psykisk syge (Christensen og Nordentoft, 2011, Korsbek og Eplov, 2012).

Evidens for indsats for psykisk syge• Giv tid – indsatsen kræver god relation og løbende tilpasning.

• Find den rette mentor til borgeren.

• Hav et tæt samarbejde – med klar rollefordeling – mellem sagsbehandler og mentor.

• Sæt tydelige progressionsmål for mentorforløbet og hav uddannelsesfokus i dialogen med den unge.

Anbefalinger tilmentorindsatsen

AktivitetsparateS. 23

HALSNÆSKOMMUNESiden 2014 har Jobcenter Halsnæs’ ungeenhed, ”Uddannelsesvejledningen”, samarbejdet med kommunens virksomheder om en virksomhedsrettet indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere. Der arbejdes med fleksible virksomhedspraktikker, der tager hensyn til den unge og virksomheden, og praktikken kan dermed vare fra få timer og op til 37 timer om ugen. Jobcentrets tilgang er, at den unge skal være i gang kontinuerligt, så de ikke overlades til sig selv i for lang tid af gangen. Det betyder, at der tages hensyn til, at den unge kan gå til misbrugsbehandling, psykiatriske forløb m.m. i praktikforløbet, og at praktikken venter på den unge, hvis de bliver indlagt. Den unge har som oftest en mentor tilknyttet.

Vi samler alle relevante parter omkring den unge og får lagt en plan. Hvad enten planen har afsæt i beskæftigelse eller uddannelse, så indgår der altid en virksomhedspraktik for at kunne arbejde med den unges sociale og personlige mål” (teamleder i Uddannelsesvejledningen)

Mange virksomheder er glade for at være med til at rykke unge mennesker. Nogle virksomheder bruger det også aktivt som en del af deres branding: ”Vi gør noget for lokalsamfundet” (teamleder i Uddannelsesvejledningen)

Vi har taget mange praktikanter. Vi har flest gode erfaringer, men et par enkelte smuttere har der også været. Et tæt samarbejde med jobcentret er det vigtigste, hvis det skal lykkes” (driftsleder på lokal virksomhed)

Vi oplever, at en virksomhedsrettet indsats giver rigtig god mening. Her får de unge mulighed for at prøve de værktøjer af, som de har fået gennem vores mestrings-kurser eller øvrige forløb tilpasset de unges udfordringer” (teamleder i Uddannelsesvejledningen)

Vi forsøger så vidt muligt at efterleve de unges ønsker om praktiksteder, for så er det nemmere at få dem i gang. Men det er også vigtigt at forklare dem, hvad det er, de skal lære lige nu for at nå frem til ønskejobbet eller uddannelsen” (virksomhedskonsulent i Uddannelsesvejledningen)

AktivitetsparateS. 24

ROSKILDEKOMMUNEI Jobcenter Roskildes ungeenhed, ”UngeGuiden”, er medarbejdere fra UU og jobcentret samlet for at hjælpe kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere under 30 år med uddannelse eller job.

UngeGuiden har gode erfaringer med den tværfaglige indsats for de aktivitetsparate unge. En indsats, der bygger på strukturerede aftaler, ressourcefokus og involvering af de unge.

Vores tværfaglige samarbejde foregår via møder og over telefon og mail. Vi arbejder meget med service og det at tage imod de unge. Alle, der arbejder med borgerne, tilstræber at svare hinanden inden for 1-2 arbejdsdage. Så sikrer man, at besvarelsen ikke bliver glemt og et rimeligt serviceniveau over for samarbejdspartnere i den tværfaglige indsats. Vi arbejder også med, hvad skal vi vide NU, og hvad kan vente til næste gang” (leder af UngeGuiden)

De enkelte aftaler for samarbejdet fungerer, og den tværfaglige indsats omkring den unge gavner helt sikkert og forbedrer mulighederne for at få den unge videre i uddannelse” (leder af UngeGuiden)

En af de helt vigtige erfaringer vi har gjort os er, at jo mere du involverer de unge i forløbet – især de aktivitetsparate – jo større chance er der for succes - og for at de møder op” (projektkoordinator i UngeGuiden)

Vi arbejder rigtigt meget med ung-til-ung-delen, og at de får ansvar for hinanden. Hvis der er nogen, de unge ikke brænder af, så er det hinanden. Hvis man får indkørt, at de henter hinanden, ringer til hinanden og bliver vejleder for hinanden, så er chancen for succes meget større” (projektkoordinator i UngeGuiden)

Vi tager udgangspunkt i, at aktivitetsparates muligheder er lige så store som alle andres. Derfor har vi et kæmpe fokus på det, de kan” (projektkoordinator i UngeGuiden)

Udgangspunktet er, at vores unge jo bare gerne vil være som alle de andre unge. Den motivation skal vi arbejde med” (leder af UngeGuiden)

AktivitetsparateS. 25

PROGRESSION & MOTIVATIONSAMTALER MED DE UNGE

<<

S. 26

I samtalerne med de unge - særligt de aktivitetsparate – er det nødvendigt at have fokus på de faktorer, der skaber fremdrift og motivation for den unge på vejen mod uddannelse/job.

Positive forventninger løfterBåde den unge selv og de fagprofessionelle omkring den unge skal have en tro på, at uddannelse kan lade sig gøre og er inden for rækkevidde. Det er helt afgørende for den unges succes mod uddannelse, at alle omkring den unge er af samme opfattelse, tror på det og arbejder i samme retning. Positiv forventning hos sagsbehandlere og hos den unge selv bidrager til at løfte den unges motivation. De fleste unge ønsker sig en uddannelse og vil gerne være en del af et almindeligt ungdomsmiljø.

Fokus på en positiv udviklingFor udsatte unge, hvor der kan være lang vej til ordinær uddannelse og job, er det relevant at holde fokus på de små skridt i en positiv retning. Synliggørelse af de små successer vil bidrage til at løfte den unges motivation.

Den aktuelle viden om progressionsfaktorer mod job eller uddannelse peger på, at særligt fem faktorer har veldokumenteret statistisk sammenhæng med job eller uddannelse:

• Tro på egne evner• Selvvurderet helbred• Netværk • Mening og retning• Sagsbehandlervurdering af borgeres

job-/uddannelsesparathed

Motivation er dynamisk og relationelDen unges motivation er en relationel og dynamisk størrelse, der er foranderlig over tid. Motivation skabes i mødet mellem den unge og de sammenhænge, den unge indgår i på uddannelsesinstitutionen, på virksomheden, i ungenetværk osv. Motivation kan skabes hos

alle unge, også de mest udsatte med betydelige udfordringer på uddannelsesvejen. Motivation er konkret, kontekstafhængig og dynamisk og vil derfor afspejle den unges konkrete forløb og progression.

Det betyder, at sagsbehandleren i dialogen og arbejdet med den unge kan være med til at påvirke den unges motivation. Det vil som oftest

være relevant at inddrage forskellige typer af motivationsformer, der i varierende grad kan spille en rolle for den enkelte unge. Jo flere motivationsformer, der bringes i spil på samme tid, jo stærkere virker motivationen.

MotivationsformerForskning har afdækket fem motivationsformer1 for de unge:

<Motivation

for uddannelse

Mestringsmotivationmestring, progression,

feedback

Retningsmotivationvalg, afklaring,

identitet

Praksismotivationrelevans, læringstilgang

Relationsmotivationanerkendelse, fællesskaber

Nødvendighedsmotivationkrav, pålæg, forudsætninger

1 Noemi Katznelson og Anne Görlich har i 2016 lavet en pjece om ”Hvordan man skaber motivation for uddannelse hos unge?”.

Progression & motivationS. 27

Nødvendigheds- motivation Nødvendighedsmotivationen fremmes af et gennemgående ønske hos stort set alle unge om at få en uddannelse og et job. De unge motiveres til at få en uddannelse, fordi de oplever det som adgangsbilletten til et arbejde, til at blive samfundsmæssigt integreret og kunne få en værdig fremtid. Nødvendighedsmotivationen har i høj grad karakter af at være bundet op på et ydre pligtbetonet krav – et pålæg – som langt de fleste ønsker at imødekomme, men som de samtidigt har vanskeligt ved at forbinde sig følelsesmæssigt til. Samlet set fylder nødvendighedsmotivationen hos mange unge, som en motivation for at komme med på den ’vogn’, der handler om samfundsmæssig inklusion og accept.

Relations- motivation I forhold til unge på kanten af uddannelsessystemet er betydningen af relationer helt centralt. Man kan i forhold til det relationelle skelne mellem den individuelle relationsmotivation, som skabes gennem en en-til-en kontakt med for eksempel en mentor, og en kollektiv relationsmotivation, som opstår i kontakten og i fællesskabet med andre unge i en given sammenhæng. Samlet set spiller begge disse former for relationsmotivation en helt central rolle i arbejdet med at skabe motivation, idet det bidrager til de unges oplevelse af betydning, anerkendelse, tillid, tilhør, ligeværd m.m.

Mestrings- motivationMange unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, bærer historier med sig, der i høj grad er præget af negative mestringserfaringer. For mange er der endog tale om en uhyre stor mangel på oplevelser af at kunne mestre faglige såvel som fysiske, personlige og sociale kompetenceområder. Stadig mere forskning peger på vigtigheden af den unges egen tro på og forventning om at kunne komme til at mestre det, som den unge har brug for at kunne og oplever at fejle i forhold til. Unge, der har en stærk forventning om, at de kan lære det, som de står overfor, vil være mere motiveret for at engagere sig og yde en indsats end unge, der har en ringe forventning om mestring.

Retnings- motivationRetningsmotivation skal ses i sammenhæng med den identitetsfase og livssituation, de unge befinder sig i, og som handler om de valg, de står overfor, og den retning som deres liv skal tage. Altså at kunne se målet og meningen med at skulle ’flytte’ sig. Motivation i relation til retning og livsvalg handler for de unge om at finde en afklaring på, hvad de skal, og hvad der giver mening for dem i relation til hvilke muligheder og ikke-muligheder, der tegner sig for dem. Valg og forestillinger, om hvilke mulighedshorisonter der tegner sig, kan virke motiverende.

Praksis- motivationenPraksismotivation er en form for motivation, som er helt central for mange af de unge, der har haft svært ved at gennemføre uddannelse, og som har dårlige erfaringer med traditionelt boglige fag. Det er motiverende for disse unge at få mulighed for at afprøve ting eller arbejde med læringsstoffet på varierede måder, herunder også at få ’hands on’.

DE FEM MOTIVATIONSSFAKTORER

Progression & motivationS. 28

DE FEM PROGRESSIONSFAKTORER

Tro på egne evnerProgressionsfaktoren ’Tro på egne evner’ handler om troen på egne evner til at finde et job eller en uddannelse. Begrebet måles på lidt forskellige måder, både om den enkeltes tro på egne evner generelt, og mere specifikt i forhold til arbejdsmarkedet, fx i forhold til den enkeltes selvvurderede kompetencer indenfor jobsøgning og i jobsammenhæng.

Selvvurderet helbredFlere studier finder en positiv statistisk sammenhæng mellem ’selvvurderet helbred’ og sandsynligheden for at komme i job eller uddannelse. ’Selvvurderet helbred’ handler ikke om borgerens objektive helbredstilstand, men derimod om borgerens egen vurdering af sit helbred. To personer med ens diagnose kan opleve eget helbred vidt forskelligt på grund af forskelle i deres evne til at mestre sygdommen. Derfor inkluderes der også i progressionsfaktoren ’selvvurderet helbred’ en grad af mestring af sygdom.

Netværk

Progressionsfaktoren ’netværk’ omhandler flere temaer, herunder om borgeren oplever støtte fra omverdenen, omfanget af borgerens sociale kontakt og sociale kompetencer samt om borgerne kan og vil anvende deres sociale netværk. De konkrete spørgsmål, der afdækker progressionsfaktoren, vil ofte være en blanding af de forskellige temaer, fx hvor stort borgerens netværk er. ’Netværk’ kan også være relationen til sagsbehandler og mentor. I brobygningsforsøget for udsatte unge, hvor unge fik fodfæste i det ordinære uddannelsessystem, blev succesfulde forløb blandt andet kædet sammen med den unges oplevelse af at have fået et bedre netværk.

Mening og retningDet er vigtigt for borgerens progression mod job eller uddannelse, at borgeren oplever ’mening og retning’ i indsatsen. Borgeren skal opleve at have et klart og meningsfyldt mål og en grund til at bevæge sig i den retning. For de unge uddannelsesparate i brobygningsforløb hænger oplevelsen af at få en meningsfuld plan sammen med en succesfuld overgang til job eller uddannelse. For de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsmodtagere findes en positiv sammenhæng mellem det at have en klar jobplan og sandsynligheden for at komme i beskæftigelse.

Sagsbehandler- vurdering af borgeres job-/ uddannelses- parathed I tillæg til de ovennævnte fire progressionsfaktorer peger det aktuelle vidensbillede på, at sagsbehandlerens samlede vurdering af borgerens jobparathed er en god indikator for, om en borger kommer i job eller uddannelse. Borgerens egen vurdering af arbejdsparathed har stor betydning, men sagsbehandlerens vurdering af borgerens arbejdsmarkedsparathed styrker vurderingen yderligere.

Flere af studierne om progressionsfaktorer inkluderer alle aldersgrupper. Den aktuelle viden stammer primært fra tre kilder, hvorunder den ene kilde opsummerer den samlede internationale litteratur om progression: En endnu ikke offentliggjort litteraturoversigt over progressionsfaktorer udarbejdet af KORA, en endnu ikke udgivet analyse af KORA på Væksthusets data fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet (BIP), samt STARs videnspilot: Brobygning til uddannelse, der er blevet evalueret af CeFU og Metrica.

1. KORA litteraturoversigt, udgives 2017KORAs litteraturoversigt beskriver og klassificerer den internationale litteratur om progressionsfaktorer for aktivitetsparate ledige. I oversigten finder forskerne 24 studier, hvor der findes en statistisk sammenhæng mellem progressionsfaktorer og job/uddannelse (KORA, offentliggøres 2017).

2. KORA analyse, udgives 2017BeskæftigelsesIndikator Projektet (BIP) er iværksat af Væksthuset. KORAs BIP-analyse udført for STAR bygger på målgruppen: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og borgere i ressourceforløb. Over en to-årig periode har borgerne og deres sagsbehandlere løbende udfyldt spørgeskemaer om borgernes progression mod job.

3. CeFU og Metrica, 2016I videnspiloten ‘Brobygning til uddannelse’ er der foretaget målinger på potentielle progressionsfaktorer mhp. at belyse hvilke faktorer, der har betydning for udsatte unges afgang til uddannelse og job. Målgruppen for forsøget er uddannelsesparate unge, der enten har faglige eller sociale problemer. Resultaterne gælder således for en mellemtung gruppe af unge, men det er muligt, at konklusionerne også vil være relevante for en del af de aktivitetsparate unge.

Progression & motivationS. 29

MONITORERING AF INDSATSEN I JOBCENTERET

<<

S. 30

Hvorfor? På Jobindsats.dk ligger en række data, som kan bruges til at følge effekterne af kommunens ungeindsats. Jobcentret kan både sammenligne indsats og resultater på tværs af jobcentre i hele landet og følge udviklingen i effekten for en specifik målgruppe. Data giver grundlag for strategiske drøftelser og eventuelle justeringer i jeres indsats.

Hvordan? Anvend løbende data til at følge indsatsen• Drøft løbende indsats og resultater på ledelsesmøder.• Drøft løbende data med medarbejderne på fx teammøder. • Lav faste opgørelser, som I løbende følger.• Lav også faste opgørelser til brug for det politiske niveau i

kommunen.

<

Data fra STAR?På jobindsats.dk er det både muligt at trække færdige rapporter med udvalgte målinger samt selv at udvælge data og målinger, så de skræddersys et specifikt behov.

Færdige rapporter på jobindsats.dk (Word)Kommunale benchmarkingrapporter: ”Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen”, som af relevans for ungeindsatsen indeholder data til måling af:

• Kontanthjælpsreformens sigtelinje; Antallet af personer, der modtager kontant- og uddannelseshjælp, skal reduceres.

• Implementeringsindikatorer; Flere unge skal i brobygningsforløb og den virksomhedsrettede indsats for aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere skal styrkes (herunder personer der opnår ordinære timer i en måned).

• Ministerens beskæftigelsespolitiske mål om, at flere unge skal have en uddannelse; Andel personer under 30 år på ydelse, som har påbegyndt en uddannelse.

• www.jobindsats.dk

• Vælg fanen ”Benchmark”

• Vælg ”Nøgletal for beskæftigelsesindsatsen

• Vælg den ønskede periode

• Vælg kommune

Sådan henter du Benchmark-rapporten:

MonitoreringS. 31

Eksempler på figurer om ungeindsats i benchmark-rapporten:

Andel af personer på kontant- og uddannelseshjælp ud af befolkningen (16-66 år).

Andel af personer under 30 år på a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsmarkedsydelse og særlig uddannelsesydelse, som har påbegyndt uddannelse (inkl. lærlingeforløb, SU og uddannelsesaktivering).

Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælps-modtagere, der deltager i virksomhedspraktik,privat løntilskud eller offentligt løntilskud.

MonitoreringS. 32

Monitorering

Selvvalgte målinger på Jobindsats.dk til ledelsesinformation

På Jobindsats.dk findes data for uddannelseshjælpsmodtagere inden for emnerne:

• Antal personer og forløb• Aktivering – antal personer og forløb• Aktivering – aktiveringsgrad• Mentor• Kontaktforløb• Udgifter til forsørgelse• Rådighedssanktioner

Hver overskrift indeholder flere målinger, og alle målinger kan underopdeles på en eller flere af følgende: Ledighedstype, køn, alder, herkomst, visitationskategori, aktiveringstilbud, mentortype. Det er ligeledes for alle målinger muligt at sammenligne på tværs af jobcentre, kommuner og RAR-områder.

En god ledelsesinformation indeholder fx:1. Overblik over jeres resultater af ungeindsatsen

• Overvej hvilke målinger, der giver mest mening for jer som ledelse at følge for at få et billede af, om resultaterne af jeres ungeindsats er tilfredsstillende.

• Det er fx relevant at følge andelen af uddannelseshjælpsmodtagere, der påbegynder ordinær uddannelse.

• Og udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp.

Andel, der har påbegyndt uddannelse

Ministerens mål. Unge på ydelse som begynder på uddannelse. Uddannelseshjælp

Jan-jul 16

Visitationskategori i alt Aktivitetsparat Åbenlys uddannelsesparat Uddannelsesparat

Antal personer Antal personer, som begynder på uddannelse Antal personer Antal personer, som begynder på uddannelse Antal personer Antal personer, som begynder på uddannelse Antal personer Antal personer, som begynder på uddannelseRingsted 378 112 137 26 12 6 215 76Albertslund 402 88 161 29 24 4 183 49Billund 215 39 69 9 32 7 99 22Faxe 343 93 149 25 26 11 137 42Frederikssund 370 82 169 24 29 10 168 46Herlev 266 76 113 29 49 15 82 27Herning 886 139 438 42 121 30 292 65Hvidovre 561 141 258 54 31 9 210 66Ikast-Brande 372 69 121 11 39 9 199 48Kolding 928 160 337 23 158 39 398 91Køge 614 109 222 29 62 9 320 69Middelfart 194 28 94 7 2 0 83 17Ringkøbing-Skjern 481 68 211 22 56 9 202 36Silkeborg 917 184 385 43 129 34 373 99Sorø 275 49 138 10 29 7 72 23Stevns 215 44 66 6 21 5 101 23Syddjurs 316 63 143 22 10 1 148 40Tårnby/Dragør 410 105 144 34 17 7 204 49Vallensbæk/Ishøj 347 80 178 29 10 2 140 44Vejle 1.118 251 523 91 64 16 444 127Viborg 1.007 220 436 57 85 31 377 111Aarhus 4.050 742 2.159 306 591 141 1.186 278

Kilde: AMANDA, Arbejdsmarkedsportalen, RAM, Resultatdata, AMFORA, kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Eindkomst, SU-data og Uni-C Anm.: Målingen viser antal unikke personer under 30 år, der har modtaget a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, særlig uddannelsesydelse, kontantydelse, uddannelseshjælp, integrationsydelse og kontanthjælp (inklusiv supplerende dagpenge/kontanthjælp) inden for den valgte periode. For denne gruppe udregnes desuden start på uddannelse (ordinær, su-berettiget og øvrig registreret uddannelse samt lærlingeforløb) og i beskæftigelse. Hvis en person starter i både uddannelse og beskæftigelse, tælles kun tilgangen til uddannelse.

Uddannelseshjælps- modtagere Åbentlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate

Ringsted 30 % 50 % 35 % 19 %Klyngen 20 % 25 % 25 % 14 %

0 %

13 %

25 %

38 %

50 %

Uddannelseshjælps- modtagere

Åbentlyst uddannelsesparate

Uddannelsesparate Aktivitetsparate

RingstedKlyngen

1

Udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp

Uddannelseshjælp. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed)

SvendborgAntal fuldtidspersoner

Jan 2016 530Feb 2016 531Mar 2016 529Apr 2016 546Maj 2016 550Jun 2016 557Jul 2016 465Aug 2016 460Sep 2016 462Okt 2016 484Nov 2016 505Dec 2016 470

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. sept. 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for <u>nytilkomne</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Fra 1. juli 2016 gælder dette for <u>alle</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. I maj 2016 modtog ca. 7.000 fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept. 2015 skal tolkes med varsomhed. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode.

0

140

280

420

560

Jan 2016 Mar 2016 Maj 2016 Jul 2016 Sep 2016 Nov 2016

1

S. 33

2. Overblik over jeres ungemålgruppe

• Overvej hvilke målinger, der kan give jer et billede af, om jeres ungemålgruppe har en væsentlig anden sammensætning end gennemsnittet af sammenlignelige kommuner og/eller landsgennemsnittet. Det kan give jer en pejling, og evt. anledning til drøftelse af, om jeres fokus i indsatsen skal justeres.

• Følge med i om jeres fordeling af unge på visitationskategorier adskiller sig væsentligt fra andre jobcentre.

• Hold øje med om de unge i jeres kommune er kortere eller længere tid på ydelsen end andre jobcentre.

3. Overblik over jeres kontaktforløb

• Det er nyttig information at følge i hvor høj grad, den første samtale med uddannelseshjælpsmodtagere holdes inden for en uge, som loven angiver.

• Overblikket over jeres niveau for indfrielse af kontaktforløbet kan samtidig være et værdifuldt input til jeres drøftelse og vurdering af udviklingen i antallet af uddannelseshjælpsmodtagere og deres varighed på ydelsen. Er vores ungemålgruppe længere tid på ydelsen, fordi vi er længere tid om at holde første visitationssamtale? Data giver grundlag for strategiske drøftelser i ledelsen.

Uddannelsesparate fordelt på varighed

Uddannelseshjælpsmodtagere fordelt på visitationsgrupper Første samtale for nye uddannelseshjælpsmodtagere

Monitorering

Uddannelseshjælp. Antal fuldtidspersoner. Ledighed og aktivering (bruttoledighed)

Jan-nov 16Alle uddannelsesparate Aktivitetsparat

Uddannelsesparat Åbenlys uddannelsesparat Aktivitetsparat Åbenlyst uddannel

Uddannelses-

Aktivitets- Hele landet 14.662 2.443 22.617 6 % 37 % 57 %

Nordfyns 76 2 109 1 % 41 % 58 %

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. sept. 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for <u>nytilkomne</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Fra 1. juli 2016 gælder dette for <u>alle</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. I maj 2016 modtog ca. 7.000 fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept. 2015 skal tolkes med varsomhed. Antal fuldtidspersoner er antal personer omregnet til fuldtidspersoner ved hjælp af den gennemsnitlige varighed på den valgte ydelse inden for den viste periode.

Åbenlyst uddannelses-

parat

Uddannelses- parat

Aktivitets- parat

Nordfyns Hele landet

1

Uddannelseshjælp. Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen. Alle uddannelsesparate. Uddannelsesparat. Ledighed og aktivering (bruttoledighed)

Antal forløb fordelt på varighed på ydelsen0-4 uger 5-8 uger 9-13 uger 14-26 uger 27-39 uger 40-52 uger 1-2 år 2-3 år Over 3 år 0-4 uger 5-13 uger 14-26 uger 27-52 uger Over 1 år 0-4 uger 5-13 uger 14-26 uger27-52 uger Over 1 år

Hedensted 27 9 12 18 10 8 10 . . 27 21 18 18 10 29 % 22 % 19 % 19 % 11 %

Hele landet 2.050 1.527 1.343 2.307 1.559 1.121 2.079 872 . 2.050 2.870 2.307 2.680 2.951 16 % 22 % 18 % 21 % 23 %

Gribskov 12 13 15 14 12 8 9 . . 12 28 14 20 9 14 % 34 % 17 % 24 % 11 %Albertslund 15 11 10 12 6 8 8 . . 15 21 12 14 8 21 % 30 % 17 % 20 % 11 %Guldborgsund 66 33 19 41 25 17 20 6 . 66 52 41 42 26 29 % 23 % 18 % 19 % 11 %

Thisted 11 10 6 8 7 3 6 . . 11 16 8 10 6 22 % 31 % 16 % 20 % 12 %København 208 154 117 141 76 64 73 31 . 208 271 141 140 104 24 % 31 % 16 % 16 % 12 %Syddjurs 5 5 8 24 12 3 8 . . 5 13 24 15 8 8 % 20 % 37 % 23 % 12 %Hvidovre 36 15 26 19 9 6 14 3 . 36 41 19 15 17 28 % 32 % 15 % 12 % 13 %Rudersdal 5 7 7 6 3 4 5 . . 5 14 6 7 5 14 % 38 % 16 % 19 % 14 %

Brønderslev 11 4 11 16 6 6 9 . . 11 15 16 12 9 17 % 24 % 25 % 19 % 14 %Svendborg 35 25 17 29 22 20 22 3 . 35 42 29 42 25 20 % 24 % 17 % 24 % 14 %Lolland 33 18 15 33 21 15 24 . . 33 33 33 36 24 21 % 21 % 21 % 23 % 15 %Hillerød 16 22 13 25 14 10 14 4 . 16 35 25 24 18 14 % 30 % 21 % 20 % 15 %Slagelse 31 23 22 28 17 20 21 5 . 31 45 28 37 26 19 % 27 % 17 % 22 % 16 %

Frederikssund 16 9 10 17 7 6 12 . . 16 19 17 13 12 21 % 25 % 22 % 17 % 16 %Lejre 3 3 . 8 7 . 4 . . 3 3 8 7 4 12 % 12 % 32 % 28 % 16 %Favrskov 14 6 6 10 5 10 6 4 . 14 12 10 15 10 23 % 20 % 16 % 25 % 16 %Varde 31 21 21 24 16 9 24 . . 31 42 24 25 24 21 % 29 % 16 % 17 % 16 %Norddjurs 7 5 4 13 10 6 9 . . 7 9 13 16 9 13 % 17 % 24 % 30 % 17 %

Gladsaxe 28 15 12 28 20 11 14 9 . 28 27 28 31 23 20 % 20 % 20 % 23 % 17 %Ringsted 23 16 14 15 8 8 13 4 . 23 30 15 16 17 23 % 30 % 15 % 16 % 17 %Morsø 5 4 4 9 9 3 7 . . 5 8 9 12 7 12 % 20 % 22 % 29 % 17 %Rødovre 17 12 5 15 8 5 8 5 . 17 17 15 13 13 23 % 23 % 20 % 17 % 17 %Hjørring 21 18 14 23 17 12 24 . . 21 32 23 29 24 16 % 25 % 18 % 22 % 19 %

Tårnby/Dragør 23 10 10 13 13 4 10 7 . 23 20 13 17 17 26 % 22 % 14 % 19 % 19 %Sorø 11 . 3 7 9 . 7 . . 11 3 7 9 7 30 % 8 % 19 % 24 % 19 %Esbjerg/Fanø 72 60 52 84 53 31 63 22 . 72 112 84 84 85 16 % 26 % 19 % 19 % 19 %Ikast-Brande 14 12 7 15 12 10 14 3 . 14 19 15 22 17 16 % 22 % 17 % 25 % 20 %Sønderborg 36 16 16 30 27 13 20 14 . 36 32 30 40 34 21 % 19 % 17 % 23 % 20 %

Hørsholm . 4 4 4 . . 3 . . . 8 4 0 3 53 % 27 % 0 % 20 %Kalundborg 25 16 18 29 17 19 25 6 . 25 34 29 36 31 16 % 22 % 19 % 23 % 20 %Vallensbæk/Ishøj 15 9 9 14 7 5 10 5 . 15 18 14 12 15 20 % 24 % 19 % 16 % 20 %Holbæk 37 20 24 35 27 14 32 8 . 37 44 35 41 40 19 % 22 % 18 % 21 % 20 %Ballerup 12 10 13 20 7 8 14 4 . 12 23 20 15 18 14 % 26 % 23 % 17 % 20 %

Nordfyns 20 5 11 16 7 3 16 . . 20 16 16 10 16 26 % 21 % 21 % 13 % 21 %Faaborg-Midtfyn 7 12 15 17 26 11 20 3 . 7 27 17 37 23 6 % 24 % 15 % 33 % 21 %Herning 29 22 19 34 21 16 23 14 . 29 41 34 37 37 16 % 23 % 19 % 21 % 21 %Halsnæs 22 16 20 24 16 11 20 9 . 22 36 24 27 29 16 % 26 % 17 % 20 % 21 %Vejle 43 27 24 36 38 13 30 19 . 43 51 36 51 49 19 % 22 % 16 % 22 % 21 %

Glostrup 10 9 12 16 8 7 12 5 . 10 21 16 15 17 13 % 27 % 20 % 19 % 22 %Greve 13 12 9 13 11 4 10 7 . 13 21 13 15 17 16 % 27 % 16 % 19 % 22 %Kolding 35 15 19 33 28 14 28 12 . 35 34 33 42 40 19 % 18 % 18 % 23 % 22 %Vesthimmerland 17 11 15 22 13 12 17 8 . 17 26 22 25 25 15 % 23 % 19 % 22 % 22 %Brøndby 13 14 5 15 7 6 9 8 . 13 19 15 13 17 17 % 25 % 19 % 17 % 22 %

Holstebro 15 9 5 16 10 5 10 7 . 15 14 16 15 17 19 % 18 % 21 % 19 % 22 %Næstved 32 21 23 38 22 19 30 14 . 32 44 38 41 44 16 % 22 % 19 % 21 % 22 %Aabenraa 17 14 9 26 10 11 15 10 . 17 23 26 21 25 15 % 21 % 23 % 19 % 22 %Rebild 5 3 4 7 6 5 6 3 . 5 7 7 11 9 13 % 18 % 18 % 28 % 23 %Viborg 24 32 30 67 29 27 51 12 . 24 62 67 56 63 9 % 23 % 25 % 21 % 23 %

Frederiksberg 19 13 13 13 4 7 17 4 . 19 26 13 11 21 21 % 29 % 14 % 12 % 23 %Jammerbugt 13 6 14 14 14 9 16 6 . 13 20 14 23 22 14 % 22 % 15 % 25 % 24 %Køge 29 15 15 23 19 13 23 13 . 29 30 23 32 36 19 % 20 % 15 % 21 % 24 %Aarhus 101 92 67 102 98 51 106 56 . 101 159 102 149 162 15 % 24 % 15 % 22 % 24 %Billund 7 10 6 11 7 9 11 5 . 7 16 11 16 16 11 % 24 % 17 % 24 % 24 %

Ringkøbing-Skjern 16 17 11 15 12 7 18 7 . 16 28 15 19 25 16 % 27 % 15 % 18 % 24 %Randers 39 26 17 51 36 20 43 19 . 39 43 51 56 62 16 % 17 % 20 % 22 % 25 %Egedal 3 3 . 5 4 3 6 . . 3 3 5 7 6 13 % 13 % 21 % 29 % 25 %Fredensborg 9 4 5 5 7 . 7 3 . 9 9 5 7 10 23 % 23 % 13 % 18 % 25 %Faxe 11 13 9 13 11 10 18 5 . 11 22 13 21 23 12 % 24 % 14 % 23 % 26 %

Bornholm 15 9 4 15 13 10 18 5 . 15 13 15 23 23 17 % 15 % 17 % 26 % 26 %Vejen 20 26 17 42 20 12 33 15 . 20 43 42 32 48 11 % 23 % 23 % 17 % 26 %Furesø 6 5 5 9 8 6 8 6 . 6 10 9 14 14 11 % 19 % 17 % 26 % 26 %Nyborg 4 11 12 23 7 7 23 . . 4 23 23 14 23 5 % 26 % 26 % 16 % 26 %Silkeborg 24 15 16 36 27 23 33 18 . 24 31 36 50 51 13 % 16 % 19 % 26 % 27 %

Stevns 4 10 10 13 8 10 20 . . 4 20 13 18 20 5 % 27 % 17 % 24 % 27 %Frederikshavn/Læsø 15 27 17 31 30 29 45 10 . 15 44 31 59 55 7 % 22 % 15 % 29 % 27 %Tønder 9 12 9 20 14 7 16 11 . 9 21 20 21 27 9 % 21 % 20 % 21 % 28 %Haderslev 25 14 11 36 19 23 37 13 . 25 25 36 42 50 14 % 14 % 20 % 24 % 28 %Fredericia 32 34 18 45 29 20 45 25 . 32 52 45 49 70 13 % 21 % 18 % 20 % 28 %

Høje-Tåstrup 13 11 14 20 14 10 22 11 . 13 25 20 24 33 11 % 22 % 17 % 21 % 29 %Skanderborg 12 5 13 13 9 9 15 10 . 12 18 13 18 25 14 % 21 % 15 % 21 % 29 %Horsens 31 27 29 50 28 31 66 16 . 31 56 50 59 82 11 % 20 % 18 % 21 % 29 %Roskilde 31 30 21 45 26 22 46 28 . 31 51 45 48 74 12 % 20 % 18 % 19 % 30 %Odense 111 56 54 124 87 71 129 89 . 111 110 124 158 218 15 % 15 % 17 % 22 % 30 %

Vordingborg 14 10 5 20 17 7 24 8 . 14 15 20 24 32 13 % 14 % 19 % 23 % 30 %Skive 17 17 15 31 27 11 28 25 . 17 32 31 38 53 10 % 19 % 18 % 22 % 31 %Assens 14 12 6 20 11 9 24 9 . 14 18 20 20 33 13 % 17 % 19 % 19 % 31 %Mariagerfjord 12 6 5 19 11 10 18 11 . 12 11 19 21 29 13 % 12 % 21 % 23 % 32 %Middelfart 10 6 13 8 3 6 13 9 . 10 19 8 9 22 15 % 28 % 12 % 13 % 32 %

Herlev 6 4 3 8 8 4 13 3 . 6 7 8 12 16 12 % 14 % 16 % 24 % 33 %Helsingør 21 10 17 25 21 11 30 21 . 21 27 25 32 51 13 % 17 % 16 % 21 % 33 %Aalborg 73 79 55 132 86 67 160 83 . 73 134 132 153 243 10 % 18 % 18 % 21 % 33 %Odder 4 4 10 6 . 3 14 . . 4 14 6 3 14 10 % 34 % 15 % 7 % 34 %Struer 8 . 6 8 10 8 18 3 . 8 6 8 18 21 13 % 10 % 13 % 30 % 34 %

Lemvig 4 4 6 5 . . 7 3 . 4 10 5 0 10 14 % 34 % 17 % 0 % 34 %Odsherred 9 20 11 20 15 8 32 12 . 9 31 20 23 44 7 % 24 % 16 % 18 % 35 %Solrød . . . . . 3 3 . . . 0 . 3 3 0 % 50 % 50 %Allerød . . . . . . 4 . . . 0 . 0 4 0 % 0 % 100 %Samsø . . . . . . . . . . 0 . 0 0

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Fra 1. sept. 2015 er indført en integrationsydelse, der træder i stedet for uddannelses- eller kontanthjælp for <u>nytilkomne</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Fra 1. juli 2016 gælder dette for <u>alle</u> flygtninge og familiesammenførte udlændinge samt personer, der ikke har opholdt sig lovligt i riget i sammenlagt mindst 7 år ud af de seneste 8 år. Antallet af personer på integrationsydelse er voksende, men der er betydelig kommunal variation. I maj 2016 modtog ca. 7.000 fuldtidspersoner integrationsydelse. Indførelsen af integrationsydelse betyder, at udviklingen i uddannelses- og kontanthjælp efter 1. sept. 2015 skal tolkes med varsomhed. Varighed på ydelsen: Antal forløb på ydelsen er opgjort den sidste udbetalingsdag i perioden. Varigheden af perioden på ydelsen er opgjort som antallet af uger/år, som personerne ubrudt har været på den pågældende ydelse.

0 %

25 %

50 %

75 %

100 %

Hedensted Hele landet

0-4 uger5-8 uger9-13 uger14-26 uger27-39 uger40-52 uger1-2 år2-3 årOver 3 år0-4 uger5-13 uger14-26 uger27-52 ugerOver 1 år

1

Tidspunkt for første samtale for nye ydelsesmodtagere. Andel. Uddannelseshjælpja-aug 2016

Forløb med første samtale. AndelSamme dag som nyledig

Inden for én uge

Inden for 1 måned

Samme dag som nyledig Inden for én uge Inden for 1 måned Inden for 2 måneder Inden for 3 månederBornholm 62 % 73 % 88 % 61,5 72,8 88,2 . .Jc a (klynge) 2 % 19 % 81 % 2,4 18,9 80,6 . .Jc b (klynge) 12 % 48 % 85 % 12,3 48,4 84,5 . .Jc c (klynge) 12 % 30 % 62 % 12,1 30,0 62,2 . .Jc d (klynge) 4 % 42 % 86 % 4,2 42,1 85,7 . .

Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Registeret for arbejdsmarkedsstatistik (RAM), Arbejdsmarkedsportalen Anm.: Pga. efterregistreringer vil specielt den seneste måned, der findes data for, blive øget ved næste opdatering. Målingen viser, inden for tidsintervaller, hvor hurtigt efter påbegyndelsen af et nyt ydelsesforløb, første samtale afholdes. Et nyt ydelsesforløb påbegyndes den første dag, hvor borgeren modtager ydelsen: (1) for første gang, (2) igen efter ikke at have modtaget ydelse i mindst én kalendermåned eller (3) efter et kommuneskift. Andel forløb med første samtale opgøres ved at dividere antal forløb, hvor første samtale er afholdt, med de forløb som er påbegyndt i den valgte periode og som stadigvæk er i gang ved udgangen af de angivne tidsintervaller.

0 %

23 %

45 %

68 %

90 %

Samme dag som nyledig

Inden for én uge

Inden for 1 måned

BornholmJc a (klynge)Jc b (klynge)Jc c (klynge)Jc d (klynge)

1

6%

37%

57%

S. 34

4. Overblik over jeres aktiveringsindsats

• Overvej hvilke målinger, der giver jer relevant viden om flowet og indholdet i jeres aktiveringsindsats. Det kan være med til at kvalificere jeres vurdering af, om I har tilfredsstillende resultater af jeres ungeindsats.

• Evidens peger på, at mentor til udsatte unge kan hjælpe flere til at blive klar til – og gennemføre – en ordinær uddannelse. Så følg fx jeres andel af unge med mentor sammenlignet med andre jobcentre.

• Evidens peger også på, at aktivitetsparate kan finde retning i deres fremtidige uddannelse og job via et virksomhedsrettet tilbud. Så følg med i jeres andel af aktivitetsparate unge, der er i virksomhedsrettet tilbud.

• Jeres aktiveringsgrad og passivandel – sammenlignet med andre jobcentre giver værdifuldt input til at vurdere resultaterne af jeres ungeindsats. Er vores ungegruppe længere tid på ydelsen, fordi de unge hos os aktiveres i mindre grad end i andre kommuner? Hvordan ser det ud for de enkelte visitationsgrupper hos os?

Monitorering

Andel uddannelseshjælpsmodtagere med mentor

0%  

10%  

20%  

30%  

40%  

50%  

60%  

Allerød   Klynge,  jc  a  

Klynge,  jc  b  

Klynge,  jc  c  

Klynge,  jc  d  

Klynge,  jc  e  

Klynge,  jc  f  

Klynge,  jc  g  

Hele  landet  

Aktivitetsparate i virksomhedsrettede tilbud (fuldtid)

Uddannelseshjælp.  Antal  fuldtidspersoner.  Aktivitetsparat.  Ledighed  og  aktivering  (bruttoledighed)

Halsnæs 23%Klynge 6%Bornholm 4%Fredensborg 11%Frederiksberg 8%Frederikshavn/Læsø 4%Hjørring 6%Kolding 6%Køge 7%Mariagerfjord 8%Morsø 7%Nyborg 5%Næstved 4%Odsherred 5%Randers 6%Sønderborg 5%Thisted 6%Vejle 6%Vesthimmerland 20%Aalborg 5%

Kilde:  Kommunale  sagsbehandlings-­‐  og  økonomisystemer  Anm.:  Pga.  efterregistreringer  vil  specielt  den  seneste  måned,  der  findes  data  for,  blive  øget  ved  næste  opdatering.  Fra  1.  sept.  2015  er  indført  en  integrationsydelse,  der  træder  i  stedet  for  uddannelses-­‐  eller  kontanthjælp  for  <u>nytilkomne</u>  flygtninge  og  familiesammenførte  udlændinge  samt  personer,  der  ikke  har  opholdt  sig  lovligt  i  riget  i  sammenlagt  mindst  7  år

0%  

5%  

10%  

15%  

20%  

25%  

Halsnæs   Klynge  

Aktiveringsgrad fordelt på visitationsgrupper

Uddannelseshjælp.  Aktiveringsgrad

UddannelsesparatÅbenlys  uddannelsesparat

Aktivitetsparat Aktivitetsparat

Alle  uddannelsesparate

.00  

10.00  

20.00  

30.00  

40.00  

50.00  

60.00  

70.00  

Uddannelsesparat   Åbenlys  uddannelsesparat   Ak=vitetsparat  

Aktiveringsgrad for uddannelseshjælpsmodtagere

Uddannelseshjælp.  Aktiveringsgrad

Dec  2016Aktiveringsgrad

Vesthimmerland 35,0Hele  landet 27,9

Kilde:  Kommunale  sagsbehandlings-­‐  og  økonomisystemer,  AMFORA  Anm.:  Pga.  efterregistreringer  vil  specielt  den  seneste  måned,  der  findes  data  for,  blive  øget  ved  næste  opdatering.  Fra  1.  sept.  2015  er  indført  en  integrationsydelse,  der  træder  i  stedet  for  uddannelses-­‐  eller  kontanthjælp  for  <u>nytilkomne</u>  flygtninge  og  familiesammenførte  udlændinge  samt  personer,  der  ikke  har  opholdt  sig  lovligt  i  riget  i  sammenlagt  mindst  7  år

.00  

5.00  

10.00  

15.00  

20.00  

25.00  

30.00  

35.00  

40.00  

Vesthimmerland   Hele  landet  

Passivandel fordelt på visitationsgrupper

19.00  

20.00  

21.00  

22.00  

23.00  

24.00  

25.00  

26.00  

27.00  

Uddannelsesparat   Åbenlys  uddannelsesparat   AkEvitetsparat  

Passivandel for uddannelseshjælpsmodtagerePersoner uden aktivt tilbud i pct. af personer på ydelse

Uddannelseshjælp.  Passivandel  fordelt  på  varighed  på  ydelsen

AarhusNov  2016

Passivandel  i  pctAlle  på  udd.hjælp 27,8Ydelse  0-­‐1  måned 32,2Ydelse  1-­‐2  måneder 34,3Ydelse  2-­‐3  måneder 35,0Ydelse  3-­‐6  måneder 28,3Ydelse  6-­‐9  måneder 25,6Ydelse  9-­‐12  måneder 14,7Ydelse  1-­‐2  år 23,5Ydelse  2-­‐3  år 29,3Personer  med  ydelsesforløb  på  3-­‐5  år .Personer  med  ydelsesforløb  på  5+  år .

Kilde:  Kommunale  sagsbehandlings-­‐  og  økonomisystemer,  AMFORA,  Plandata  og  TASS    Anm.:  Pga.  efterregistreringer  vil  specielt  den  seneste  måned,  der  findes  data  for,  blive  øget  ved  næste  opdatering.  Fra  1.  sept.  2015  er  indført  en  integrationsydelse,  der  træder  i  stedet  for  uddannelses-­‐  eller  kontanthjælp  for  <u>nytilkomne</u>  flygtninge  og  familiesammenførte  udlændinge  samt  personer,  der  ikke  har  opholdt  sig  lovligt  i  riget  i  sammenlagt  mindst  7  år

.00  5.00  10.00  15.00  20.00  25.00  30.00  35.00  40.00  

S. 35

Kontakt kan ske til de tre arbejdsmarkedskontorer:

AMK Østtlf. 7222 3400e-mail amkoest@star.dk

AMK Midt-Nordtlf. 7222 3600e-mail amkmidt-nord@star.dk

AMK Sydtlf. 7222 3800e-mail amksyd@star.dk

Udarbejdet af: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Design og layout: Wanek & MyrnerApril 2017

Wan

ek &

Myr

ner

i jobcentrene