hvordan forstår vi udviklingen i samfundet? - policy.dk · hvordan forstår vi udviklingen i...
TRANSCRIPT
Hvordan forstår vi udviklingen i samfundet?
ved cand. scient. pol. KonsulentPeter Gorm LarsenIndehaver af firmaetwww.policy.dk
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Udviklingen i samfundet
Hvad er udvikling?Udvikling på hvilket område?Udvikling (ændring) i forhold til hvad?Hvorfor forstå udviklingen?Er der mange udviklinger - i hvilke retninger? Hvor sidder motoren – hvad er drivkræften?Er udviklingen god?
Arbejdsspørgsmål
Hvem bestemmer udviklingen?Gør I?Er udvikling godt?Skal vi blot følge med?Følger I med som siv der bøjer i vinden?Hvad med personlig udvikling?
Udviklingen i samfundet
Udviklingen filosofiskhistoriskøkonomiskpolitiskkultureltdemografisk
Hvem har indflydelse på udviklingen?
Folketal ved folketællingerne i Danmark
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Folketal ved folketællingerne i Danmark
Befolkningsudviklingen i Danmark
0
1000000
2000000
3000000
4000000
5000000
6000000
1769
1801
1850
1870
1890
1911
1921
1940
1960
1980
1990
2000
Danskere
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Folketal i byer og landdistrikter
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Den materialistiske historieopfattelse
Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime
Udviklingen i samfundet
Kilde: Jacob Gravers Sørensen (1982): Nyhedsformidling, Systime
Samfundsudviklingen
Landbrugs-, industri-, videns- og informationssamfund Globalisering og hård konkurrenceForandringer og kaosInformationsteknologiEksplosion af viden og støjInformation og viden forældes hurtigt
Globalisering - glokaliseringOplevelse af tilknytning til lokalområdet Pct.
0
10
20
30
40
50
60
Lokalområdet Egnen Mit land Europa Verden
Område
Proc
ent 1981
19901999
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Samfundsudviklingen
Vi står midt i en forandring, der er lige så omfattende, som daDanmark gik fra landbrugs- til industrisamfundet. Nu skerændringerne bare meget hurtigere.
Danmark har store chancer for at klare sig godt, hvis vi satser rigtigt. For det er mennesker, der tæller. Menneskers fantasi, kreativitet ogviden – dygtighed kort sagt.
Jeg vil gerne have et Danmark, der ganske enkelt er verdens bedsteIT-nation. Det er ikke en umulig drøm. Det betyder, at alle danskereskal have adgang til Internet og mulighed for en e-mailadresse.
Den offentlige sektor skal være med helt fremme med anvendelsen afcomputere og informationsteknik. Der er meget at tage fat på. Dethandler om uddannelse for alle, og det skal starte i Folkeskolen.
Samfundsudviklingen
Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.
Samfundsudviklingen
Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.
Sekularisering?Giver folkekirken svar på menneskets åndelige
behov? Pct.
0
10
20
30
40
50
60
Ja Ved ikke Nej
Proc
ent 1981
19901999
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Andel med en erhvervskompetencegivende uddannelse blandt de 30 til 69 årige 2000
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Samfundsudviklingen
Kilde:Lars Qvortrup(1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om informationssamfundet forlaget Gyldendal.
Fra Det Digitale Danmark
”Kreativitet og initiativ, evne til omstilling ogsamarbejde og til at overskue, sortere ogkoncentrere store mængder af information erstærkt på vej til at blive de mest efterspurgtekvalifikationer - ved siden af en stærk faglighed.Samtidig udfordrer netværkssamfundetborgernes evner til at forholde sig kritisk ogaktivt til de mange nye muligheder".
Kilde:http://www.videnskabsministeriet.dk/cgi-bin/doc-show.cgi?doc_id=19166&leftmenu=PUBLIKATIONER
Rokkans trekant
Kilde: Jørgen Elklit (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp. 21-38 i Valg og vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.
Rokkans modsætninger
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.
Kapitalistisk industrisamfunds hovedmodsætninger
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus.
Stemmeandele arbejderpartier (Socialdemokratiet, SF m.fl.), centrum og samlede højrefløj (V, K, Uafhængige, Fremskridtsparti, Dansk Folkeparti m.fl.)
Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm
Socialdemokratiets og Venstres stemmeandele ved folketingsvalg 1901-2001
Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm
Venstre og højre
Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm
Udviklingen i sammenhænge mellem værdier og baggrundsvariabler
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Det politiske system
Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.
Det traditionelle politiske system
Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.
Partimedlemskab - alder
Kilde: Kilde: For 1971 – 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.
Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.
0
5
10
15
20
25
30
1971 1979 1990 2000
20-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-69 år70+ år
Partimedlemskab – uddannelse og køn
Kilde: Kilde: For 1971 – 1990: Andersen et al 1993: Medborgerskab. Demokrati og deltagelse. Forlaget Systime, side 55 (kap 3). For 2000: Medborgerundersøgelsen 2000, Mette Tobiasen, AUC.
Variationer i partimedlemskab. Andel medlemmer i pct.
0
5
10
15
20
25
1971 1979 1990 2000
Mænd
Kvinder
Folkeskole 7-9 klasse
10 klasse/real eksamen
Studentereksamen, HFmv
Det korporative politiske system
Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.
Forhandlingsadministrationens politiske system
Kilde: Johannes Andersen (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og politik i Danmark, 2. udgave, forlaget Systime.
Den parlamentariske styringskæde
Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København
Det danske organisations- og medieinfluerede politiske system
Kilde: Morten Kelstrup (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København
Det danske politiske system og EU
Kilde: Morten Kelstrup(1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Arbejdsspørgsmål
Hvordan kan samfundsudviklingen få konsekvenser for jeres område?Hvad betyder samfund?Hvad betyder fællesskab?Hvad holder et samfund sammen?Er rockere og udenlandske gadebander en del af det danske samfund? Hvorfor?Beskriv de væsentligste træk i det samfund vi lever i.
Det danske samfundProduktionsmåde
Produktivkræfter og produktionsforholdBeskæftigelse – valutaindtjening
PrimærSekundærTertiær
SociologiskKultureltIdeologiskPolitisk DemografiskGlobalt – international arbejdsdeling
Beskæftigelse fordelt på brancher
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Omsætningen fordelt på brancher 1999
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Velstandsudviklingen i Danmark 1960-1995
Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 29.
Forbrugsgoder
Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder
01020304050607080
1990 1995 1997 2000 2001
År
Proc
ent Tørretumbler
VaskemaskineOpvaskemaskineMikrobølgeovn
Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.
ForbrugsgoderHusstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder
0102030405060708090
100
1990 1995 1997 2000 2001
År
Proc
ent
VideobåndoptagerVideokameraCd-afspillerDVD-afspillerMobiltelefonTelefonsvarer
Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.
Forbrugsgoder
Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder
01020304050607080
1990 1995 1997 2000 2001
År
Proc
ent
PCCd-romDVD-drevInternetAlm. modemISDNFast forbindelse (ADSL)
Kilde: Danmark i tal 2002, Danmarks Statistik.
Udviklingen i kvinders (16-59) deltagelse i arbejdsstyrken og personale i ældreomsorgen og daginstitutioner
Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad, p. 30.
Forudsat middellevetid
Kilde: Finansredegørelse 2002
Udviklingen i aldersgrupper
Kilde: Finansredegørelse 2002
Aldersfordelt individuelt offentligt forbrug i 1998 pr. person
Kilde: Finansredegørelse 2002
Stigning i off.udg. til ældre i forhold til 2003
Kilde: Finansredegørelse 2002
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Arbejdsspørgsmål
Hvordan kommer det danske samfund til at se ud i fremtiden?Hvilke udfordringer står det danske samfund overfor?Hvilke konsekvenser får det for jeres område?
Fremtidens danske samfund?
FritidssamfundetServicesamfundetOverflodssamfundetInformationssamfundetDrømmesamfundet
Karakteristik af fire forskellige slags senmoderne samfund
Kilde: Gregers Friisberg, Dansk politik og økonomi: http://www.samfundsfag.dk/Danskpol-ok/Index.htm
Udfordringer Globalisering
Konkurrence, ulighed, skatter, EU, andre kulturer, terrorisme.
Informations- og bioteknologiOphævelse af tid og rum, opbrud i hierarkier, eksplosion af viden, forandringer, læring, manipulation med liv.
VærdifællesskabNationalstatens opløsning, intet fællesskab, intet folk, lille og stort demokrati, velfærdsstaten i opløsning
Demografiske ændringerMultikulturelt samfund, flere ældre, færre unge, større forsørgerbyrde.
MiljøVækst, forbrug og forurening.
Danmarks konkurrence- og sammenhængskraft
Kilde: Mandag Morgen, Strategisk forum, 1998
Arbejdsspørgsmål
Hvad er det særlige danske?Hvordan kommer disse udfordringer til at påvirke jeres område?Hvordan tilpasser I jer disse udfordringer indenfor jeres område?Hvilke kompetencer bliver vigtige i fremtiden?
Fremtidens arbejde
Kilde: Institut for fremtidsforskning
Fremtidens arbejde
Kilde: Jesper Bo Jensen, Fremtidens arbejdsbegreb, Institut for fremtidsforskning
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Organiseringen af velfærds-samfundet
VelfærdsstatsmodellerResidual modelUniversel modelSocialforsikringsmodel
Velfærdsstat/velfærdssamfundForsørgelsestrekanten
Det offentlige, marked, civilt samfundSystemverden og livsverden
Forskelle mellem de tre idealtyper af velfærdsstater
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Velfærdsmodeller og lande
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Sociale udgifter som andel af BNP 1998
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Ansatte i den sociale sektor
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Udgifter til sociale ydelser fordelt på formål 1999
Kilde: Statistisk Årbog 2001, Danmarks Statistik.
Organiseringen af velfærds-samfundet
Det offentligeInstitutionalisering, regelkultur, lighed for loven, kontrol, autoritet, myndighed, klienter servicemanagementprincippet.
MarkedEffektivitet, målekultur, servicemanagement, penge, profit, rationalitet, forbrugere.
Det civile samfundFrivilligt, familie, omsorg, hjælpeorienteret, solidaritet, samværs-omsorgsprincippet, husmoder, medmennesker.
Former for privatisering af velfærd
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Velfærdstrekanten
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Styringsmix mellem politisk styring, markedsstyring, og brugerstyring
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1998): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Samvær-omsorgsprincippet og Servicemanagementprincippet
Kilde: Bent Rold Andersen, Ældrepolitik på afveje, 1999, Fremad.
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.
Fald i udlicitering
Kilde: Morgenavisen Jyllands-Posten, lørdag den 16. November 2002.
Arbejdsspørgsmål
Hvilken velfærdsmodel foretrækker I?Er den danske model i krise?Har den danske velfærdsmodel nogen fremtid?Hvem skal tage sig af forsørgelsen?Hvilken ideologi er dominerende i Danmark?
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Arbejdsspørgsmål
Beskriv i grove træk de mennesker der bor i DanmarkHar vi fået et samfund fyldt med egoister og individualister?Hvordan kan udviklingen påvirke de mennesker i omgås med til dagligt?Hvordan tager I højde for personer med individualitet og selvrefleksion?Hvordan tilpasser i jeres område til det moderne menneske?
Individet
Individualisme/egoismeSelvrefleksion – vælge identitetTraditioner, hierarkier, autoriteter og valg skal forklare sig selvKulturel frisættelse Vælger selv fællesskabPostmodernisme – historierne står for fald
Autoritetstro?
Bør man følge givne arbejdsinstrukser selv om man er uenig i disse? Pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
1981 1990 1999
Man bør følgearbejdsinstruktionerne
Man må først væreoverbevist om, at disse errigtigeDet kommer an på
Ved ikke
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
BørneopdragelseBørneopdragelsesmål. Pct.
0102030405060708090
100
Kristen tro
Sparsommelig
hedLyd
ighedBeslu
tsomhed
Fantas
i
Gode man
erer
Tolerance
/resp
ekt
198119901999
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Dk`s placering ift. resten af Europa 100 = Europa gsn.
Kilde: RISC: Social change in Denmark1997
Kilde: RISC: Social change
in Denmark1997
Danskerne er individuelle, udforskende og lokalt orienterede
Kilde: RISC: Social change in Denmark1997
Inddeling af danskere Generationer
Maslows behovspyramideMaterialistisk og postmaterialistisk
klasserProletarer og kapitalister
SocialgrupperLivsformer
LønarbejderlivsformenDen selvstændige livsformDen karrierebundne livsform
LivsstileØkonomisk kapitalKulturel kapital
Arbejdsspørgsmål
Findes der forskellige sociale klasser i dagens Danmark? Har det betydning for jeres område?Hvilke klasse kommer du fra?Tager I højde for at brugerne har en forskellig klassebaggrund – hvordan gør I det?Hvilken livsform har du?Tager I højde for at brugerne har forskellige livsformer?Giv et eksempel på etnocentrisme?Hvordan bliver fremtidens medarbejdere og brugere?
Maslows behovspyramide
Materialisme og postmaterialisme
Kilde: Jørgen Goul Andersen (1995): Politik og samfund i forandring, forlaget Columbus.
Er vi blevet postmaterialister?
Ingleharts mpm-indeks.Pct.
0
10
20
30
40
50
60
70
80
1981 1990 1999
MaterialisterBåde og Postmaterialister
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Den erhvervsaktive del af samfundet ifølge Wrightmodellen 1985
Kilde:Heine Andersen (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag.
Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal
Kilde: Peter Gundelach og Nils Mortensen (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal
Lønarbejder-livsformen
Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt
Den karrierebunde livsform
Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt
Familien har det godt
Andel der prioriterer familie højere end arbejde. Pct
0
10
20
30
40
50
60
70
1990 1999
KvinderMænd
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Hvad er det vigtigste område?
Meget vigtigt område i danskerens liv. Pct.
0102030405060708090
100
1990 1999
FamilieArbejdeVenner og bekendteFritidPolitikReligion
Kilde: Peter Gundelach (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag.
Den selvstændige livsform
Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt
Livsformernes syn på hinanden
Kilde:Lone Rahbek Christensen(1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt
Livsstile
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Livsstile
Kilde:Henrik Jochumsen, Casper Hvenegaard Rasmussen (2000): Gør biblioteket en forskel, Danmarks Biblioteksforenings forlag.
Verdensbilleder
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
De politiske partier
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Rejse- og ferieformer
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Sportsudøvelse
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Langvarige forbrugsgoder
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Foretrukken musik
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Politiske holdninger
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Politiske typer
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Foretrukne aviser
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Den kulturelle kræsenhed
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Kulturinstitutioner
Kilde:Henrik Dahl (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag.
Disposition
Samfundet – det abstrakteUdviklingenEn beskrivelse af det danske samfundFremtidens danske samfund - udfordringerOrganiseringen af det danske velfærdssamfund
Individet – det konkreteGenerationerKlasserLivsformerLivsstile
Anvendt litteraturAndersen, Bent Rold (1999): Ældrepolitik på afveje, Fremad. København. Andersen, Heine (1992): Sociologi - en grundbog til et fag, Hans Reitzels forlag. Andersen, Johannes (1995): Samfundet som oplevelse - en grundbog i sociale uligheder og
politik i Danmark, 2. udgave, Forlaget Systime. Andersen, Johannes (1997): Hverdagens centrifuge - Det daglige liv og den moderne livsform,
forlaget Hovedland. Andersen, Jørgen Goul (1995): Politik og samfund i forandring, 3.udgave, forlaget Columbus. Andersen, Jørgen Goul (1998): Politik og samfund i forandring, bind 1 og 2, forlaget Columbus. Brøndum, Tine Aurvig; Bødskov, Morten; Dyhr, Villy; Olsen, Lars; Thorning-Schmidt,
Helle(2002): Forsvar for fællesskabet, Fremad.Bukdahl, Jørgen (1976); Karl Marx, G.E.C. Gads forlag, København. Christensen, Lone Rahbek (1988): Livsformer i Danmark, Samfundsfagsnyt. Dahl, Henrik (1997): Hvis din nabo var en bil - en bog om livsstil, Akademisk forlag. Dahl, Henrik (1998): Den kronologiske uskyld, Gyldendal. Dalgaard, Esben et al. (1996): Velfærdsstatens fremtid, Handelshøjskolens forlag. Damberg, Erik (1994): "Det handler ikke bare om at lære...om udviklings-, indlærings- og
motivationspsykologi" pp. 76-95 i Erik Damberg (red.), Pædagogik og Perspektiv - en gymnasial didaktik, Munksgaard.
Danmarks statistik, Statistisk årbog 2001 og Danmark i tal 2002.Det digitale Samfund - Omstilling til netværkssamfundet, + bilag (1999), Forskningsministeriet,
København. http://www.detdigitaledanmark.dk
Anvendt litteraturElklit, Jørgen (1984): "Det klassiske danske partisystem bliver til", pp. 21-38 i Valg og
vælgeradfærd - studier i dansk politik, redigeret af Jørgen Elklit og Ole Tonsgaard, forlaget Politica.
Finansministeriet (2000): Hvad sagde de? -Høringer og borgerundersøgelse 2000. Findes pånettet http://www.fm.dk/udgivelser/publikationer/hvadsagdede/aeldreomraadet.html
Finansministeriet (2000): Borgernes tilfredshed med den offentlige sektor - baggrundsrapport. Findes på nettet:
Finansministeriet (2002): Finansredegørelsen 2002. Findes på nettet. Giddens, Anthony (1994): Modernitetens konsekvenser, Hans Reitzels forlag. Giddens, Anthony (1998): The Third Way - The Renewal of Social Democracy, Polity Press. Gundelach, Peter; Mortensen, Nils (1990): Ind i sociologien - en grundbog, forlaget Gyldendal. Gundelach, Peter (red.)(2002): Danskernes værdier 1981-1999, Hans Reitzels Forlag. Hesseldahl, Peter (1998): Den ny natur, Høst og Søn, København. Jensen, Jesper Bo (2001): Midt i en Mellemtid - i overgangen fra det gamle til det nye samfund,
Jyllands-Postens Erhvervsbogklub. Jensen, Rolf (1999): "The Story of the Future", Institut for
fremtidsforskning (http://www.cifs.dk/). Artiklen findes her http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=35&lng=da
Jensen, Rolf (1996): "The Dream Society", Institut for fremtidsforskning. (http://www.cifs.dk/). Artiklen findes her http://www.cifs.dk/scripts/artikel.asp?id=3&lng=da
Jochumsen, Henrik; Rasmussen, Casper Hvenegaard (2000): Gør biblioteket en forskel?, Danmarks Biblioteksforening.
Jørgensen, Kresten Schultz (1997): Det sidste menneske - da danskerne opgav demokratiet, forlaget Fremad.
Kelstrup; Morten (1995): Om det danske demokrati og den europæiske integration, CORE arbejdspapir, Institut for Statskundskab, København.
Anvendt litteratur
Kirk, Henning (2001): "Det grå guld - ældrebilledet efter år 2000", Tandlægebladet nr. 1, 2001. Kompetencerådets rapport 1998, Mandag Morgen, strategisk forum, 1999.Larsen, Peter Gorm (1998): Det danske uddannelsessystem ved årtusindskiftet - udfordringer,
kompetencer, myter og ideer. Findes kun på nettet: www.policy.dkLarsen, Peter Gorm (2000): Format c:amfund - refleksioner over videns- og
informationssamfundet. Findes på nettet: www.policy.dkLevevilkår i Danmark, Statistisk oversigt 1997, Danmarks Statistik og
Socialforskningsinstituttet, 1997. Leeson, George W. (2001): "Ældregruppen - Definitioner og demografiske aspekter",
Tandlægebladet nr. 1, 2001. Olesen, Kjeld (1997): Det robotiserede menneske - pejlinger i et politisk opbrud, forlaget
Fremad. Qvortrup, Lars (1998): Det hyperkomplekse samfund - 14 fortællinger om
informationssamfundet forlaget Gyldendal.Qvortrup, Lars (2001): "Det lærende samfund", Samvirke, januar nr. 1, 2001. Rasmussen, Terje (1995): Moderne maskiner – Teknologi og samfund, Pax Forlag, Oslo. Skovgaard, Gunhild, Lange; Blædel, Michael (red),(2001): Ældre i Danmark - hvis ansvar?,
Gyldendal.Socialministeriet (2001): Det gode liv er skrøbeligt - 1344 danskere har skrevet dagbog og
sendt den til socialministeren, Statens Information. Witt-Hansen, Johannes (2000): Karl Marx - De store tænkere, Rosinante.