Hvor fanden er Herning?- eller hvor meget kan man

tåle at centralisere kulturlivet i lille Danmark

DANMARKS TEATERFORENINGER TEATERSEMINAR 12.-14. NOVEMBER2010 I HERNING KONGRESCENTER,

Michel Steen-Hansen Direktør Danmarks Biblioteksforeningmsh@dbf.dkwww.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Den gang da jeg var lille

….så verden meget anderledes ud

Centralskolen

Alting var meget bedre i gamle dage….

-eller var det?

Hvem er jeg?

Michel Steen-Hansen– Direktør i Danmarks Biblioteksforening– Tidligere bibliotekschef i Slagelse og Ringsted– Historiker fra RUC

Michel Steen-Hansen msh@dbf.dkwww.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Altså - en politisk og faglig interesseorganisation.

Hvem er biblioteket? borgernes indgang til samfundet

et identitetshus

er andet end bare bøger

mødestedet, der udvikles sammen med brugerne

medvirker til vidensamfundet

skaber samfundsnytte og sociale kapital

E-bog og hva så? se mere på biblioteksdebat.blogspot.com/

1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007

Bogbusser

68 66 64 64 59 59 56 50 57 56 53 52 52 52 51 48 44 42 40 31

Fil-ialer

788 738 717 675 651 653 651 651 593 586 545 529 503 501 484 467 428 422 420 422

Hoved-bib-li-oteker

250 250 250 250 253 250 249 249 250 250 251 252 245 244 229 227 224 222 221 97

100

300

500

700

900

1100

Folkebibliotekernes betjeningssteder 1988-2007

Hovedbiblioteker

Filialer

Bogbusser

Der bliver færre og færre biblioteker………bliver de så større og bedre?

Vi låner mere og besøger oftere de færre og færre biblioteker

Der er nu 499 betjeningssteder (en halvering siden 1980)

I alt 36 millioner besøgte bibliotekerne i 2009 (En stigning på 5% fra 2008 til 2009 og den kulturinstitution, som bruges hyppigst og af flest mennesker.)

I 2009 udlånte bibliotekerne 77 mio. materialer (Bøgerne er fortsat bibliotekernes vigtigste medie med et udlån på 52 mio. bøger. Siden nedtursåret 2007 er udlånet i alt steget med godt 7%)

Digitale udlån 7.294.916 (Der blev i 2008 downloadet 3.481.464 filer og i 2009 steget til 7.294.916 i alt. En stigning på over100 % fra 2008 til 2009.) 

Biblioteket i landdistrikterne

• Hvad siger brugerne om bogbussen?• Hvad siger brugerne om filialerne?• Hvilken biblioteksservice fungerer for

hvem i landdistrikterne?• Fremtidsperspektiver for

biblioteksservicen i landdistrikterne

En undersøgelse af den lokale biblioteksserviceDorthe Salling Kromann, Center for Landdistriktsforskning, SDU Esbjerg

Når vi tænker bibliotek, tænker vi først og mest på bøger, men vi er forskellige..

"Det er meget rart lige og få sagt hej. Det er tit her at man møder nogle andre børn, der går herom med deres forældre, så får man lige sludret ”.

"Her er ikke så meget at lave, sådan, når vi har fri fra skolen, så kører vi tit herned, når der er åbent. Det er et hyggeligt sted at komme, så spiller vi computer"

"Jamen det synes jeg da er utroligt dejligt, fordi ind imellem så møder man jo nogen, som man kender og dem man ikke kender, dem kan man da også sådan lige bare kaste et blik på. Så det synes jeg da bare, at det er dejligt".

Bogbus-udtalelserFilial-

udtalelser

”Men nu har jeg altså så stort set kun brugt det til at låne bøger på. Det der klassiske bibliotek. Hvis man ved, hvad man skal have, så går det jo automatisk nu. Du behøves næsten ikke snakke med nogen, man går bare hen og låner med selvbetjening jo.

Ja man møder mange forskellige. Jeg kommer også i snak med dem jo, og så diskuterer vi jo gerne, hvad det er for nogle bøger, at vi skal have og sådan noget.

"Bogbussen det er helt klart til afhentning af bøger der er bestilt over nettet, hvor biblioteket det er lidt mere, hvis man vil ind og søge lidt mere inspiration. Det er der, hvor man kan gå ind og finde lidt flere bøger, for det er der, hvor udvalget er større end i bogbussen".

Biblioteket skal være hjemligt og/ eller funktionelt

Udtalelserne viser:

Biblioteket er hygge og

snak

Biblioteket er viden og

fordybelse

Biblioteket er stedet man henter

og afleverer

Biblioteket er aktiviteter

Biblioteket er bøger, computer/internet, spil, film,

musik, legesager, borgerservice

Biblioteket skal være tilgængeligt

• Der blev foretaget 74 interviews. ¾ boede inden for 2 km.

• Afstanden har indflydelse på, hvor tit man kommer på biblioteket.

• Er der over 2 kilometer til biblioteket eller bogbussen, får det betydning, at der findes indkøbsmuligheder eller andre fritidstilbud i nærheden.

• Ændres afstanden til mellem 2 og 5 kilometer, vælger nogle brugere et andet bibliotek og nogle vil foretage færre besøg.

Brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet

"Der er ikke andet end en ½ km. Det er meget vigtigt. Jeg kan sende mine egne børn

herhen. De kan cykle herhen" og "hvis det lå

længere væk, så ville det være lidt afhængig af,

hvordan ens hverdag lige var indrettet. Nu er vi bare så heldige, at vi bor så tæt på, så vi kan altid nå det".

"Så tror jeg, at jeg havde søgt til en af de løsninger med at købe en billigbogsudgave i

Føtex til en halvtredser og se efter om børnene

kunne finde lidt mere på skolebiblioteket".

"Så kunne det godt være, at man bare var kørt til Varde,

så havde det været nemmere ikke også. Jamen

hvis jeg skulle i bilen alligevel, så kunne man lige

så godt køre indtil Varde, hvor det hele er ikke også".

"Så blev det nok for meget, for jeg skal jo gå derhen. Det kom an på, om jeg havde nogen at køre med".

Det er nemt at komme til. Jeg kan kigge hen til mit hus. Så det er ikke så langt. Om det så er her eller i Skive, men vi er mest her, fordi det er

tættest på. Men jeg kører derind hver dag

alligevel, så".

Det kan konkluderes, at brugen af biblioteket øges, når det er placeret i nærmiljøet.

Hvis den nuværende løsning forsvandt, ville det få betydning.

En del af brugerne falder fra. Det gælder især:

- Børn

- Voksne med mindre børn

- Ældre med gangbesvær

13 kilometer grænsen

Folkebibliotekets ydelser og placering Det tyder på, at biblioteket vil blive besøgt oftere, hvis det ligger tæt på indkøbssteder,

andre steder man kommer jævnligt og er nemt tilgængeligt. Offentlig transport og gode parkeringsmuligheder inden for rækkevidde har betydning

Folkebibliotek og borgerservice Brugerne af bogbusser med borgerservice udtrykker stor tilfredshed. Centraliseringen

har for flere betydet, at de har fået længere til disse ydelser. De ser det derfor som en fordel at denne løsning findes

Folkebiblioteker placeret i storcentreBiblioteket i storcentre har den fordel, at de trækker folk til fra lidt større områder. Biblioteksbesøget bliver en del af indkøbsturen

Folkebiblioteker og idrætsanlæg

Hvis det alligevel er her folk mødes, hvorfor så ikke placere biblioteket her også. Børnene kan dyrke sport og mor og far gå på biblioteket

Folke- og skolebiblioteker Det giver nogle fordele, men skolebibliotekarerne har en anden rolle end

folkebibliotekarerne. De kender børnene på en anden måde og kan bedre vejlede dem

Der skal være åbent, når brugerne har behovet• De fleste brugere har behov for, at der er åbent sidst på eftermiddagen og om aftenen.

Som udtalelsen herunder også viser, er den ubetjente åbningstid her et godt supplement.

• Der skal dog gøres opmærksom på, at mange samtidig giver udtryk for, at de nødig vil undvære bibliotekarerne og den vejledning de giver.

"Det er rigtigt dejligt, at det er blevet sådan, at man selv kan gå ind, ellers synes jeg godt, at det kunne være lidt presset. Det er jo altid om mandagen, der kunne jeg ikke nå hjem. Så var der kun onsdag, så det er rigtig dejligt, at det er blevet sådan, at man bare kan gå ind". "Jamen det er helt perfekt for jeg er næsten lige kommet hjem fra arbejde og så har jeg hentet børn

. "Altså nu er jeg på efterløn, så det kan jeg da indrette mig efter, og hvis jeg ville så kunne jeg da også få en kode og gå ind".

”Det vil give en lidte mere ensom følelse at gå på biblioteket. Det er rart, at der er nogen som man også kan spørge, hvis det er, at man ikke lige kan finde sine ting"

Karakteristiske udtalelser fra brugerne om fremtidens biblioteksservice

”Jeg havde forestillet mig sådan et mellemstort bibliotek ligesom her med støtte af personale og så også lidt af de her automater, og nogen biblioteker har de her områder, hvor de små de kan være.”.

”Jeg tror det skal være sådan et oplevelseshus, hvor man også som forældre kommer ind. Det er det jeg godt kan lide ved hovedbiblioteket. Der kan man sætte ungerne til at lege, og så kan man selv sidde og kigge i nogle af de blade, man ikke må låne med hjem, eller hvor det er meget kortvarige lån, som man næsten ikke vil ulejlige dem med, for det er for en uge, og så skal jeg døje med at aflevere dem igen”.

”nyere materialer og mulighed for sådan touchdown arbejdsplads, hvor man kunne sidde og arbejde”.

”måske en eller anden kantine, hvor man lige kunne tage en snack ”

Kultur til alle

En rapport

Og hva’ så?

Anbefalinger

1. Åbne biblioteker

2. Inspiration og læring 

 

3. Danskernes digitale bibliotek

 

4. Partnerskaber

 

5. Professionel udvikling

Hvilken rolle skal biblioteket spille i udformningen af fremtidens samfund?

Gratisavisen Urban 18.09.09

Indsatsområder 2010-1124 / 7 – det altid tilgængelige bibliotek

Danmarks Biblioteksforening vil• udvidet åbningstid, men differentieret betjening

• sammenhængen i det digitale og fysiske bibliotekstilbud  

• tage udgangspunkt i borgernes behov

I kan se mit oplæg på

http://biblioteksdebat.blogspot.com/

Michel Steen-Hansen msh@dbf.dkwww.dbf.dk http://biblioteksdebat.blogspot.com/