Hvad sker der i hjernen når vi lærer at læse?

Seniorforsker dr. pæd. Bo Steffensen

Nationalt Videncenter for læsning

Revideret diasoplæg

• Dette oplæg svarer til en del af indholdet i kapitel 1 i

Bo Steffensen: Forståelse for læsning Hjernen og læsning. Akademisk forlag (2012) i hvilken der er en fyldig bibliografi

A bridge too far

Pædagogik Hjerneforskning

Adfærd

Fag Psykologi Biologi

•Observationer

•Undervisning

Brobygningens enheder

Willingham & Lloyd ( 2007)

Pædagogisk neurovidenskab

• Forener viden fra det humanistiske område: Psykologi, antropologi, pædagogik - med viden fra

• Det naturvidenskabelige område: Biologi, Neuroscience • Det har været svært at finde: Den 3. vej, for pædagoger er da

humanister?

Videnskabsteori

• Konstruktivisme: The Social Construction of Reality Viden er socialt konstrueret • Kognitionisme: • Viden er mentale repræsentationer, styret

af biologien

Kritik af biologisk tilgang til erkendelse

• Reduktionisme • Determinisme • Irrelevans

• Modargument: ’The Blank Slate’ (Steven Pinker)

Opløsning af dualismen

• Dualisme = Brain/Mind • De to kulturer og den 3. vej • Tanker kan påvirke hjernen • Beskrivelsen af det menneskelig genom

viser at der ikke findes en biologisk determinisme.

• Arv og miljø (Nature/Nurture) påvirker løbende (epigenetisk) gensidigt hinanden

Hjerne og læring Generelle spørgsmål

• Hvordan spiller arv og miljø sammen? • Hvordan udvikles hjernen og kulturen

sammen fylogenetisk og ontogenetisk? • Hvilken indflydelse har hjernens udvikling

på sprog- og læsetilegnelsen? • Hvordan ændrer læring ( af sprog og

læsning) hjernen?

Hjernens logik

• Hjernen er plastisk • Hjernen er accidential • Hjernen er konkret • Hjernen er adaptiv (præemption) • Principper for modning og læring • Hjernen er funktion. ’Use it or loose it’ • ’Fire together, wire together. Priming

c

c

c

c

c

c

Læsning: Hvad er læsning

Viden om læsning Forståelse for læsning

Biologi: Epigenetisk paradigme

Rammer for læsning Hjernens plasticitet

Kultur: Andre modersmål

Læsefremmede kulturer Education at a Glance 2011

Moderne subkulturer

X-factor

Social Baggrund: Boglig baggrund Ikke boglig baggrund

Sprog: Talesprog

Dansk som modersmål DSA

Undervisning: Viden om læsning

Læserundervisning (hvad) Læsemetodik (hvordan)

Læsetest

Neurovidenskabelige principper for læsning

• Plasticitet. Hjernen er ikke født til at kunne læse, men

læsning bygger på hjernens evne til recycling og plasticitet

• Automatisering. Ved træning kan processer gøres

automatiske og ubevidste • Specialisering. Dele af hjernen kan lære

nye specialfunktioner

Hjernens læsekredsløb

Hjernens læsekredsløb og læseprocessen.

• Hvad er et neuralt kredsløb? • Grupper af neuroner der fyrer samtidig og udløser aktivitet i efterfølgende grupper • Et kredsløb kan fordeles over store dele af

hjernen ( + hvid substans) • Hver gruppe af neuroner kan indgå i

forskellige kredsløb • Man kan tale om tidlig og sen aktivitet i et

kredsløb

Læsning og kredsløb

• Nye ’færdigheder’ læres bottom up hvis ikke de er medfødte • Når ’færdigheder’ er lært kan de genaktiveres

top-down ( fx forestille sig noget) fra LTM • Mange ’færdigheder’ består i en kombination af

bottom up – top down aktiviteter. Fx mønstergenkendelse. Tovejs aktivitet

• Der er forskel på begynder – ekspert- læser

Faser i læsekredsløbet • Opmærksomhed • Øjnene • Visuel Cortex • Det visuelle ordformsområde • Kobling til det auditive sprogkredsløb • Syntaktiske og prosodiske områder • Semantiske og pragmatiske områder • Artikulatoriske områder --------- • TALESPROG

Tilegnelse af talesprog

• Læring ved imitation • Læring ved tilknytningspersoner • Motherese • Læring ved elektroniske medier • Læring ved dansk artikulation • Tosproget sprogtilegnelse

Hjernens plasticitet og talesprog • Plasticitet betyder at hjernen påvirkes af

omgivelserne og af undervisning • Sensitive perioder for hørelse, syn og sprog • Universel sprogudvikling ift. plasticitet: • 1 – 3 måneder: Skelner lydforskelle i sprog • 6 måned: Vokaler i modersmål • 10 måned: Sprogspecifik produktion af lyde • 11 måned: Konsonanter i modersmål (op), i

andre sprog (fald) • 12 måned. Første ord produceres

Fonologi

• Frem til 7 måneder skelner børn mellem alle universelt forekommende fonologiske kontraster ( fx /p/ vs. /k/) i alle sprog,

• Sproglig verdensborger • Derefter stiger følsomheden for

fonologiske kontraster der optræder i modersmålet og falder for andre sprog

• Korreleres med fx senere ordforråd

Anatomiske forskelle

Temporallapperne er præget af en udtalt strukturel asymmetri der kan udgøre det anatomiske grundlag for specialiseringen af venstre og højre temporallap for henholdsvis sproglige og musiske funktioner (Disse anatomiske forskelle ses også hos døve).

Kritiske perioder for hørelse og syn

• Kritiske eller sensitive perioder, eller.. Lyd: • Prosodisk processering inden fødslen • Frederieci: 4m. + Kühl 6m. Græder på

modersmålet • Implantant inden 6 – 7 år: Kritisk periode Syn: • Ej før fødslen • Blindhed: Kritisk periode ca. 6 år. Operation for skelen

Forholdet mellem senso- og motorik

• Reception før produktion • Hvis ikke læring er medfødt • Sensorisk- motoriske kredsløb • Læsning er bottom op da det ikke er

medfødt • Fx er bogstav - kendskab ikke medfødt • Man kan ikke skrive før man kan læse,

hvis man opfatter begreberne symmetriske

Myelinisering af sprogområder

• Wernickes område modnes tidligere end Brocas område • Sprogreceptionen er på plads tidligere end sprogproduktionen • Foster kan fx høre prosodiske træk fra

modersmålet uden at kunne give lyd fra sig

Kühls undersøgelser

• Se Kuhls forelæsning om børns tilegnelse af vokallyde som ex på statistisk læring

• Skema for sprogudvikling det første år

Dansk talesprog: Artikulation

• Tværlingvistiske undersøgelser • Antal vokaler /vokallyde • Antal tryksvage lyde i stavelser/ord • Talehastighed • Artikulation • Dansk talehastighed • Tid for ordtilegnelse

Fonetiske egenskaber ved dansk

• Ekstremt mange vokallyde (22) • Høj talehastighed • Dårlig artikulation

• Lav segmentabilitet • Meget langsom tilegnelse af ordforråd Center for børnsprog/SDU

Syn og hørelse

• Forståelsen af den præcise kobling af de to sansemodaliteter er vanskelig: For:

• Når man lærer talesprog, bruger man synet

• Når man lærer at læse, bruger man hørelsen

• Læseundervisningens historie fremviser mange (delvist misvisende) teorier og metoder om dette forhold

Hjernens læsekredsløb

Konklusion • Den normale læseudvikling kan beskrives ved

det neurale læsekredsløb • Denne beskrivelse kan bruges til at vurdere

kvaliteten af forskellige læsemetoder og læsetest

• Årsager til en unormal læseudvikling forårsages af en lang række vanskeligheder forskellige steder i det neurale læsekredsløb. Tidlige vanskeligheder kompromitterer resten af kredsløbet.