uddannelse

Læge Landmand Ejendomsmægler Fi-losof Pilot Bager Elektriker Diplomat Farmaceut Astronaut Iværksætter Køre-lærer Guldsmed Statistiker Børsmæg-ler Mediegrafiker Arkitekt Syerske Præst Jordemoder Translatør Folkesko-lelærer Soldat Designer Dyrlæge Inge-niør Meteorolog Skattefunktionær Ri-siko- og Katastrofemanager Scenograf Pædagog Skorstensfejer Økonom Syge-plejerske Politiker Pianostemmer Ma-ler Biolog Socialrådgiver Politibetjent Arkæolog Stylist Fysioterapeut Spedi-tør Butiksassistent Advokat Ciselør Sociolog Kunstformidler Datamatiker Murer Flyveleder Hundefrisør Diætist Bankfunktionær Skuespiller Bygnings-designer Assurandør Cykelmekaniker Bogbinder Sundhedsplejerske Dyrepas-ser Astronaut Erhvervsøkonom For-sker Webdesigner Stewardesse Kok Re-visor Elektriker Systemadministrator Brygmester Animator Mejerist Tone-mester Naturvejleder Levnedsmidde-lingeniør Mekaniker Tandlæge Plast-mager Offshorearbejder Psykolog Erhvervsdykker Buntmager Bibliote-kar Forsikringsmægler Rådhusbetjent Forstkandidat Havnefoged Vinkyper Lægemiddelkonsulent Skomager Coach Jobkonsulent Flyveinstruktør Be-demand Skibsofficer Væksthusgartner Autosadelmager Bygningskonstruktør

Hvad kan jeg (nu) blive?

Tillæg til Midtjyske Medier: Dagbladet Ringkøbing.Skjern, Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer, Folkebladet Lemvig, Randers Amtsavis, Århus Stiftstidende

lørdag 28. maj 2011

16 lørdag 28. maj 2011

Af Sesilie Christophersensech@berlingske.dk

I et klasselokale sidder syv elever klar til dagens sidste undervisnigstime.

Udenfor bager solen som var det midt i juli, selvom ka-lenderen kun viser 18. april. Og i den anledning falder val-get fra Højskolernes Sangbog på »Det er i dag et vejr«, in-den læreren ivrigt begynder at skrive gloser som »asyn-kront«, »instrumental« og »gensidig respekt« på tavlen. Ord, som for mange måske ville være en udfordring, ikke i sig selv, men i sammenhæng med hinanden.

Men eleverne er helt med på, hvad det drejer sig om, og de repeterer velkendt konflikttrappen.

Vi befinder os i en konflikthåndteringstime på Rønde Højskole cirka 30 kilometer fra Aarhus. Timens emne er den overlevelsestur, eleverne netop er vendt hjem fra, og de konflikter, der måtte opstå i en presset situation. Men konflikthåndteringstimen er kun én af mange timer på højskolen, som forbereder de unge til studielivet.

Sygepleje og socialt samværHøjskolen tilbyder også sygeplejetimer. Her går 24-årige Louise Naja Gedionsen.

Hun vil gerne være jordemoder og bruger højskoleop-holdet til at forbedre sine chancer for at blive optaget på kvote 2 på en af de tre jordemoderskoler i Danmark. Ud over sygeplejetimernes terpning af de latinske udtryk, som man bruger på de medicinske uddannelser, peger hun også på et andet fag som et essentielt input til sin ud-dannelse, nemlig etik.

»Vi har snakket både om abort, organdonation og tavs-hedspligt. Det er virkelig godt at få vendt de problemstil-linger inde i hovedet, for det er ikke noget, jeg har tænkt over før,« siger hun

Men det er ikke kun det faglige, der fylder på en høj-skole. Det sociale samvær har høj prioritet, og fylder iføl-

ge Louise Naja Gedionsen utroligt meget. »Vi er 42 mennesker, som er sammen hele tiden. Når

vi gør noget, gør vi det sammen,« siger hun. Ud over det stærke bånd hun har knyttet til de andre elever på høj-skolen, peger hun også på, at hun er blevet bedre til at møde nye mennesker.

»Jeg er blevet meget mere åben, og har meget lettere ved at starte en samtale. Det tror jeg også er en kæmpe for-del på et studie,« siger hun.

Forberedelse til en videregående uddannelseOvervejer du at bruge et højskoleophold til at forbedre dine chancer for at komme ind på netop din drømmeud-dannelse, står højskolerne på spring for at hjælpe dig på vej.

På Rønde Højskole har man for eksempel to studiefor-beredende linjer udover sygeplejelinjen, nemlig pædagog-linjen og journalistlinjen.

Men næsten lige meget, hvad du vil være, er der en højskole, som kan hjælpe dig på vej. Hvis du drømmer om at blive politibetjent, kan du for eksempel finde kur-ser på Gerlev Idrætshøjskole. På Krabbesholm Højskole kan du forberede dig til arkitektskolerne, og hvis valget falder på statskundskab, kan politiklinjen på Silkeborg Højskole hjælpe dig godt på vej.

SamarbejdeRigtig mange af højskolerne tilbyder linjer, som er rettet mod en optagelsesprøve på et studie eller mod at give dig en god ballast på studiet allerede fra første dag.

Men på Rønde Højskole har man taget skridtet videre og har oprettet et decideret samarbejde med Jydsk Pæ-dagogseminarium i Aarhus og med University College i Nordjylland (UCN), som er paraplyinstitutionen for en lang række uddannelser inden for det sundhedsfaglige område. Blandt andet jordemoderskolen i Aalborg hører ind under UCN.

Står jordemoder øverst på din ønskeliste? Eller vil du gerne prøve kræfter med journalistik, inden du vælger? Så er det måske værd at kigge på højskolernes uddannelsesforberedende linjer.

Højskoler forbereder unge til drømme-uddannelsen

Gå ind påmercantec.dk og sefilmene, hvor vi fortæller omvores erfaringer og oplevelser.

Min uddannelsekan blive din!

17lørdag 28. maj 2011

Skuespiller, musicalsanger, -skuespiller og -danser: Askov Højskole, Højskolen Snoghøj, Musik og Teaterhøjskolen, Nørgaards Højskole, Ry Højskole, Teaterhøjskolen Rødkilde.

Journalist: Askov Højskole, Grundtvigs Højskole, Ry Højskole, Rødding Højskole, Rønde Højskole, Silkeborg Højskole, Vallekilde Højskole.

Arkitekt, designer, kunstner: Den Skandinaviske Designhøjskole, Engelsholm Højskole, Krabbesholm Højskole, Kunsthøjskolen i Holbæk, Kunsthøjskolen på Ærø, Rødding Højskole, Skals – højskolen for design og håndarbejde.

Musiker, musiklærer: Den Rytmiske Højskole, Engelsholm Højskole, Musikhøjskolen Snoghøj, Musik og Teaterhøjskolen, Silkeborg Højskole.

Politimand: Aalborg Sportshøjskole, Gerlev Idrætshøjskole, Gymnastik og Idrætshøjskolen ved Viborg, Gymnastikhøjskolen ved Ollerup, Hadsten Højskole, Isterød Højskole, Nordjyllands Idrætshøjskole, Vejle Idrætshøjskole.

Socialpædagog, pædagog, lærer, Sosu-assistent: Hadsten Højskole, Nordfyns Folkehøjskole, Rønde Højskole, Silkeborg Højskole, Uldum Højskole.

Læge, sygeplejerske, jordemoder: Hadsten Højskole, Nordfyns Folkehøjskole, Rønde Højskole.

Økonomi, Statskundskab: Hadsten Højskole, Silkeborg Højskole.

Læs mere på Højskolernes Hus’ hjemmeside: www.hojskolerne.dk

{

{

{

{

{

{

{

{

{

Højskoler med forberedende Ole Kamp, forstander på Rønde Højskole, med nogle af højskolens elever: »De unge får ikke kun point for at have været på højskole. Uddannelsesinstitutionerne ved, at eleverne har beskæftiget sig med lige netop det område, man på studierne underviser i. Foto: Jeppe Bøje Nielsen / Dennis Lehmann /Scanpix.

Samarbejdet giver elever på Rønde Højskole gode muligheder for at blive optaget på et studie på UCN og Jydsk Pædagogseminarium.

»Når uddannelserne kan se i ansøgningen, at de har været hos os, får den unge ikke kun point for at have væ-ret på en højskole. Uddannelsesinstitutionen ved, at det er et ungt menneske, der har beskæftiget sig med lige netop det område, de underviser i,« siger Ole Kamp, for-stander på Rønde Højskole.

Samarbejdsaftalen er kommet i stand på grundlag af et ønske fra både højskolen og uddannelsesinstitutioner-ne om at give den unge både et fagligt og menneskeligt indblik i faget, inden de starter på selve uddannelsen.

Derudover får de unge mulighed for at prøve faget af, så de kan tage et kvalificeret uddannelsesvalg.

»Vi mener, at et højskoleophold giver nogle menne-skelige styrker, der er brug for på de videregående ud-dannelser. Vi får også at vide fra uddannelsesinstitutio-nerne, at de elever, der kommer fra en højskole, er bedre klædt på til uddannelsen,« siger Ole Kamp.

HOLSTEBRO GYMNASIUM OG HFDøesvej 64 · 7500 Holstebro · Tlf. 97 41 42 22

Læs mere på www.hogym.dk

HAR DU ET MÅL MED DIT LIV?Vælg uddannelser med fremtid i

STXBliv klogere på dig selv og din verden – og få den bedste forberedelse til allevideregående uddannelser med fag på højeste niveau.En studentereksamen er både studieforberedende og almendannende.

HFHf er den 2-årige ungdomsuddannelse for dig, der vil have et solidtfundament for f.eks. en mellemlang videregående uddannelse. Med de rettetilvalg forbereder hf også dig til længere videregående uddannelser.På hf er undervisningen anvendelsesorienteret – det du lærer skal kunnebruges med det samme.

***

www.herningsholm.dk

VÆLG DINUDDANNELSE!

DUKAN

NÅDET

ENDNU!

18 lørdag 28. maj 2011

Af Lena Masri og Line Dalllenm@berlingske.dk lida@berlingske.dk

Hans far er uddannet tømrer, hans mor er dagplejer. Selv ville han gerne være cykelmekaniker, da han forlod folke-skolen.

Men om et par måneder bliver 19-årige Andreas Breen-feldt Andersen student fra Faaborg Gymnasium, og han er dermed det, man kan kalde en mønsterbryder. Egentlig ta-ler han sjældent om det. Han tænker heller ikke over det. At han er mønsterbryder. Alligevel genkender han nogle af rollens karakteristika i sig selv. Det med at føle, at man ikke »passer helt ind« og ikke helt forstår, »hvad det går ud på«. Det oplevede han de første to år i gymnasiet, hvor han fandt ud af, at der nok var noget, han ikke havde fået med hjemmefra som de andre elever.

Efter 9. klasse gik Andreas Breenfeldt Andersen et år på Teknisk Skole i Nykøbing Falster, hvor han tog et grund-forløb som cykelmekaniker. En dag, da han var hjemme hos sine forældre i Faaborg, fortalte han dem, at han gerne ville uddanne sig til cykelmekaniker.

»Jeg kan huske, at jeg sagde, at det kunne jeg sagtens, så kunne jeg rejse rundt med Saxo Bank og lave cykler. Men min mor sagde, at det var da fint nok, og at det kun-ne jeg godt gøre, men jeg skulle lige have tre år i gymnasi-

et først. Jeg tror, mine forældre opfordrede mig til det, for-di de vidste, at jeg rent fagligt var stærk nok til det – må-ske set i forhold til, hvordan de selv har haft det,« siger Andreas Breenfeldt Andersen.

Danmark er det land i Norden, hvor den sociale arv be-tyder mest for folks valg eller fravalg af uddannelse.

Har forældrene en uddannelse, er sandsynligheden for, at børnene går i deres fodspor meget stor. I det modsatte tilfælde er sandsynligheden for, at børnene får en uddan-nelse væsentligt mindre.

Det hænger både sammen med, hvordan forældre præ-ger deres børn, og hvilke kammerater børnene får i sko-len, påpeger Niels Egelund, professor ved Danmarks Pæ-dagogiske Universitetsskole (DPU), Aarhus Universitet.

»Hvis forældrene har en uddannelse, vil forældrene ty-pisk have tårnhøje forventninger til deres børn om, at de også skal tage en uddannelse. Desuden vil der være ting og sager i de hjem, hvor forældrene har en uddannelse, som inspirerer til uddannelse: Bøger på reolen og forskel-lige opslagsværker, man kan fordybe sig i. Man vil føre samtaler om uddannelse, som der typisk ikke vil være i et hjem, hvor forældrene ikke er uddannede. Desuden spil-ler den såkaldte »kammerateffekt« ind. Hvis du går i sko-le med børn, der kommer fra gode kår og har et højt ud-dannelsesniveau derhjemme, så påvirker det også dig selv

og motiverer dig til at tage en uddannelse,« siger han.

Passede ikke indI dag er Andreas Breenfeldt glad for, at han valgte at tage en gymnasial uddannelse, selv om hans forældre ikke har gjort det samme.

Men det har ikke altid været sådan. Især de første to år havde han en følelse af ikke at passe ind.

»I løbet af 1.- og 2.g var jeg ikke klar over, hvorfor jeg ikke fik særlig gode karakterer. Det var, som om der bare var et eller andet, der manglede. Jeg kunne ikke sætte ord på, hvad det var. Det føltes, som om der var en form for indforståethed mange gange.

Det var først, da han havde et forløb i psykologi, der handlede om, at vi påtager os forskellige roller i forskel-lige sociale sammenhænge, at han forstod de følelser, han havde haft. Han lånte bogen »Når gymnasiet er en fremmed verden«, som hans psykologilærer talte ud fra. Bogen handlede bl.a. om et forskningsprojekt, som hav-de påvist betydningen af social og kulturel kapital, og at man kan knække den kulturelle og sproglige kode i gymnasiet.

»Jeg havde en kæreste på det tidspunkt, som sammen-lignede det lidt med vores generation kontra vores foræl-dre, hvor vi er vokset op med computeren som en integre-

Mønsterbryderen cykler videre til universitetet 19-årige Andreas Breenfeldt Andersen bliver som den første i sin familie student til sommer. Egentlig gik han med drømme om at blive cykelmekaniker. Nu er han mønsterbryder med planer om at tage en akademisk uddannelse.

Er du i tvivl om dit uddannelsesvalg?

Højt fagligt niveau// d m m øSuper //Du bor på skolenSANSESTORMERNEta’ 10.klasse med stil å

Linjer:MaD& sport MoDe&Design//

Tilvælg evt.:basketball–hånDbolD–baDMintonStudietur til new york – Skitur til iDre fjäll

Pris: 900,- . + - mulighed for individuel støtte til betalingen.

Find os påsansestormerne.dkGrafisk design / Arkitektur & Produkt / Mode & Tekstil / 3. august 2011: 20 + 44 uger / www.designhojskolen.dk

Den Skandinaviske Designhøjskole Gårdkatten Randi

HIMMERLANDS CENTRETS IDRÆTSEFTERSKOLE Inviterer til motionsløb kl. 11.00 og åbent hus kl. 12.30 søndag d. 29. maj Åbent husSøndag den 29. maj kl. 12.30 – 14.30holder Himmerlandscentrets Idrætsefterskole åbent hus.Arrangementet er for dig som er bogligt og idrætsinteresseretog som lige nu går i 6-7 eller 8 klasse.Af hensyn til planlægningen vil vi gerne,at I tilmelder jer på telefon 98 65 43 30.

MotionsløbI er også meget velkomne til at deltage i vores årlige motionsløbpå 4,7 eller 9,5 km – Løbet starter kl. 11.For måske kommende elever og forældre er løbet gratis at deltage i.Tilmelding kan ske via hjemmesiden www.hci.dk eller på dagen. Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte forstander Jens Grønhøj på telefon 20 585 588 Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, Jyllandsgade 10, 9610 Nørager – www.hci.dk

DALGAS ALLÉ 207800 SKIVE

TLF.: 87 55 32 00

VIAUC.DK/LAERERISKIVE

INFORMATIONSMØDE

LÆRERUDDANNELSEN I SKIVELÆRE

D. 7. JUNI KL. 16.30

TÆT PÅ SKOLENS HVERDAG

19lørdag 28. maj 2011

Andreas Breenfeldt er mønsterbryder. Hans far er uddannet tømrer og hans mor er dagplejer og Andreas ville i sin folkeskoletid være cykelmekaniker. Men forældrene opforderede ham til at vælge gymnasiet, og om et par måneder bliver 19-årige Andreas student fra Faaborg Gymnasium. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/ Dennis Lehmann/Scanpix.

Gode tip til mønsterbrydere

Prøv at finde en person i dit studiemiljø, som du har det godt med og har tillid til, som kan støtte dig, og som du kan drøfte dine eventuelle problemer med. Det kan være en medstuderende, en vejleder eller lignende.

Det er vigtigt, at du finder ud af, hvordan du lærer bedst. Vær åben over for forskellige læringsstile og nye studieteknikker. Tænk på, at du skal læse og forstå en tekst, frem for at referere den uden at have forstået den. Stil spørgsmål til teksten, og vær parat til at tage imod hjælp og opsøge hjælp, når du føler, at noget er for svært.

Prøv at få hjælp til at planlægge, så du får tid til din læsning og til at lave lektier.

Tænk over, hvad du kan bruge fagene til senere i dit uddannelsesforløb og arbejdsliv. Det kan være svært at være motiveret, hvis man ikke forstår formålet med faget.

Er man en »omvendt mønsterbryder«, fordi man f.eks. tager en lavere uddannelse end forældrene, er det vigtigt på et tidligt tidspunkt at tage en samtale med forældrene om det, så forældrene ikke bliver ved med at have forventninger om, at man skal tage samme uddannelse som dem.

Har du ikke gennemsnittet til at komme ind på drømmeuddannelsen, så find ud af, hvilke alternative muligheder du har, sæt dig ind i kravene til uddannelsen og gå efter at leve op til dem.

{

{

{

{

{

{

ret del af vores hverdag og har fuldstændig styr på den, og det har vores forældre måske ikke helt på samme må-de. Sådan havde jeg det også med gymnasiet. Det tager li-gesom noget tid at lære. Jeg var ikke helt klar over, hvad det var, jeg skulle, og havde heller ikke helt styr på nog-le abstrakte og bestemte begreber, som det blev taget for givet, at man havde styr på. Da jeg læste bogen, tænkte jeg, at det var lige sådan, jeg havde haft det. Jeg følte lidt, at jeg ikke passede ind.«

Ikke kun Andreas Breenfeldt Andersen går med en fø-lelse af ikke at høre til i gymnasiet. Følelsen er kende-tegnende for mønsterbrydere, der vælger at tage en høje-re uddannelse end deres forældre.

Det vurderer Niels Egelund, som bakkes op af Karen Margrethe Fink. Hun sidder i bestyrelsen hos Studievej-lederforeningen og møder ofte mønsterbrydere som An-dreas Breenfeldt Andersen.

»Man kan føle sig anderledes eller udenfor, når man taler med medstuderende, fordi omgangsformen og sti-len i det hele taget ligger langt væk fra det miljø, man plejer at bevæge sig i. Samtidig møder mange mønster-brydere faglige udfordringer, fordi de har utrolig svært ved at knække den sproglige og akademiske kode. Det kan være svært at forstå, hvad læreren siger, og hvad man egentlig bliver bedt om,« siger Karen Margrethe Fink.

For Andreas Breenfeldt Andersens vedkommende forsvandt følelsen af ikke at passe ind dog i 3.g. Her be-gyndte han at få karaktererne 10 og 12, hvor han i 1.g havde fået 4 og 7. Efter at have læst bogen, »Når gymna-siet er en fremmed verden«, fik han sat ord på sin ople-velse af at være udenfor.

I dag har han allerede lagt planer for fremtiden. Når han til sommer bliver student, tager han et sabbatår, der bl.a. står på en rejse til Letland og værnepligt. Der-efter tager han endnu et akademisk skridt.

»Så vil jeg gerne læse på universitet. Jeg tror, det bli-ver noget med humanbiologi. Jeg har ikke helt besluttet mig for, om det bliver medicin, biologi eller idræt, men det bliver noget biologisk i en eller anden grad. Det er

jeg sikker på,« siger han.Selv om han har brudt med familiens uddannelsesmøn-

ster, er det ikke noget, han tænker over til hverdag.»Når folk siger det, så har det jo en positiv klang. Jeg

tænker så, at jeg jo egentlig er mønsterbryder, for jeg har ikke en håndværker- eller dagplejeuddannelse, som mine forældre har. Faktisk er min lillebror også lige begyndt i 1.g på samme gymnasium som mig. Så han er også møn-sterbryder.«

Husk kvote 1

ansøgningsfrist

5. juli

BLIV PÆDAGOG ELLERSYGEPLEJERSKE PÅPP‘CAMPUS VIBOELLER I THIST

CAMPUS VIBORG 8755 0025 PRINSENS ALLÉ 2 · 8800 VIBORG

THY UDDANNELSESCENTER 9619 2500 LERPYTTERVEJ 43 · 7700 THISTED

VIAUC.DK

Åbent Hus i Thisted 14. junikl. 19-21

20 lørdag 28. maj 2011

Find en nært beslægtet uddannelse

»Med det store ansøgerfelt in mente er chancen for at komme ind på en af landets mest populære uddannelser i år temmelig lille. Derfor kan det være en god ide at søge ind på uddannelser, der er knap så svære at komme ind på, men som har nogle faglige ligheder med drømmeuddannelsen.« (Signe Vestergaard Riis, souschef Uddannelsesservice KU)

Jeg har fået afslag på journalistik, men jeg kunne i stedet søge ind på TV- og medietilrettelæggelse

Jeg har fået afslag på psykologi, men jeg kunne i stedet søge ind på erhvervsøkonomi-psykologi

Jeg har fået afslag på medicin, men jeg kunne i stedet søge ind på folkesundhedsvidenskab

Jeg har fået afslag på statskundskab, men jeg kunne i stedet søge ind på sociologi eller samfundsfag

Jeg har fået afslag på jura, men jeg kunne i stedet søge ind på erhvervsøkonomi-erhvervsret

Få en professionsuddannelse i stedet for en lang videregående

»Med en af mange mulige professionsuddannelser får du både mulighed for en videregående uddannelse med klare jobprofiler og gode beskæftigelsesmuligheder på arbejdsmarkedet – og du får gode muligheder for at videreuddanne dig på mange forskellige måder, f.eks. gennem diplom- og masteruddannelser.« (Laust Joen Jakobsen, rektor Professionshøjskolen UCC)

Professionsuddannelserne er ikke kun et alternativ, men åbner også for mange flere muligheder, end de fleste tror – både for beskæftigelse, videreuddannelse og karriere. Og så er det desuden ofte nemmere at blive optaget her end på universiteterne.

De største professionsuddannelser er uddannelserne til lærer, pædagog og sygeplejerske. Her kan man vælge at videreuddanne sig med sigte på at blive eksempelvis leder, pædagogisk konsulent eller sundhedsspecialist.

{

{

{

{

{

{

{

{

{

Optimer dine chancer på kvote 2

»Selv om konkurrencen er større end nogensinde på kvote 2, er kvote 2 netop for ansøgere, der ikke har tilstrækkeligt højt gennemsnit. I kvote 2-ansøgningen skal man kunne bevise, at man har studiepotentiale og relevante kvalifikationer. Har man dårlige karakterer i sin studentereksamen kan man for eksempel vise, at man er blevet mere målrettet og er studieegnet ved at supplere et fag op med gode karakterer.« (Signe Vestergaard Riis, souschef Uddannelsesservice KU) Det lægger universiteterne vægt på hos kvote 2-ansøgere:

Studiepotentiale, bevist for eksempel via supplering eller anden uddannelse

Relevant erhvervsarbejde for eksempel via udlandsophold

God motiveret ansøgning, der viser kendskab til uddannelsen og evne til refleksion

Anden erfaring med generel relevans for universitetsuddannelse

Se om der er ledige pladser

»Flere af uddannelsesstederne har ikke fået det antal ansøgere, de har plads til, og har derfor ledige pladser. Så hvis du ikke er blevet optaget på drømmestudiet, kunne der være en åbning på andre spændende uddannelser.« (Jan Svendsen, souschef Studievalg København)

I 2010 var der blandt andet ledige pladser på:

Økonomi (Københavns Universitet)

IT og sundhed (Københavns Universitet)

Farmaceut (Syddansk Universitet)

Folkesundhedsvidenskab (Syddansk Universitet)

Medicin med industriel specialisering (Aalborg Universitet)

Sociologi (Aalborg Universitet)

{

{

{

{

{

{

{

{

{

{

{

{

{

Af Claes Lautrupclla@berlingske.dk

fortvivl ikke. Her er nogle tip til jer, der i år ikke kommer ind på drømmeuddannelsen.

Hvad gør jeg, hvis jeg får afslag?Det er sværere end nogensinde at komme ind på drømmestudiet. Men

LEDERKARRIERE?Tag en VIA Diplomuddannelse i ledelse i Aarhus, Horsens, Viborg, Randers,Silkeborg, Skanderborg eller Holstebro.

Deltid eller på fuld tid med SVU - du vælger.

NYHED: Nu også fuld diplom i ledelse i Holstebro

Læs mere på www.viauc.dk/ledelse

Ordrenr.02954

•JOKI•05.11

Få en erhvervsrettet studentereksamen som åbner dørene til en videregående uddannelse eller et spændende job.Klik ind på mercantec.dk og hør hvorfor vi har valgt hhv. Viborg Tekniske Gymnasium og Viborg Handelsgymnasium.

Få en studentereksamen du kan bruge til noget!

Rejs ud som frivilligmed AFS

og gør en forskel for dig selv og andre.Med Community Service programmet kan du rejse til Asien,Afrika, Latinamerika og Australien i 3 eller 6 måneder.Du arbejder som frivillig i et lokalsamfund - f.eks. på et børne-hjem, en skole eller med natur og dyr.Du bor typisk hos en lokal værtsfamilie eller på projektet.Læs mere på www.afs.dk eller ring på 38 34 33 00

AFS er en verdensomspændende non-profit organisation, som uafhængigt af politiskeog religiøse interesser arbejder for større kulturforståelse.

Af Niels Schack Nørgaardnsn@berlingske.dk

Et væld af uddannelser bliver hvert år fø-jet til det store udbud af karriereveje, og selv om det kan virke uoverskueligt, kan det betale sig at kigge lidt ud over de sæd-vanlige uddannelser.

Selv om det måske ligger lige til høj-rebenet at læse jura, medicin, statskund-skab eller psykologi, kan man med en spritny uddannelse stå i en unik position på arbejdsmarkedet efter endt uddannel-sesførløb.

»Udfordringen for de unge i dag er, at det kan være svært at orientere sig i jung-len af nye uddannelser,« siger Kirstine Juhl Kjems, der er studievejleder på Syd-dansk Universitet i Odense.

Hun ser de nye uddannelser som en ge-vinst for de unge studenter: »Det passer tidsånden godt at søge nye uddannelser, for de dækker ofte meget bredt. Det er en mulighed for at skabe sin egen identitet. Der er nogen, der ser en stor tryghed i at læse til læge eller psykolog, for der ved de, hvad de bliver. Men andre kan godt lide at prøve noget helt nyt og selv forme sit liv,« siger Kirstine Juhl Kjems.

Positiv og nødvendig tendensJan Svendsen er souschef på Studievalg i København. Han er bl.a. med til at råd-give kommende studerende i, hvad deres muligheder er, hvis snittet ikke rækker til drømmeuddannelsen.

»Hvis man gerne vil læse psykologi, og man kan se, at deres snit ikke er højt nok, ser vi på, hvilken motivation de har for at læse psykologi. Det er typisk, at de gerne vil hjælpe mennesker bl.a. ved at tale med

dem. Det kan man også gøre ved at læse til sygeplejerske, skolelærer eller pæda-gog for at nævne nogle eksempler,« siger Jan Svendsen.

Han mener, at det generelt er en både positiv og nødvendig tendens at kigge i lidt andre retninger.

»Det er vigtigt for os at få åbnet op for realismen blandt de studerende, så vi gør også meget ud af at oplyse om nye ud-dannelser. De unge er meget opmærk-somme på at komme ind på en uddannel-se, hvor det er til at få et job bagefter, så der er også en vis fokus på krisen,« siger Jan Svendsen. For at få et overblik over de nye, de knapt så gængse og de meget almindelige uddannelser er Studievælge-ren, som du finder på www.studievaelge-ren.dk, et rigtig godt værktøj.

Tænk ud af boksen!

Nye bacheloruddannel-ser

Husdyrvidenskab (Københavns Universitet)

Teknoantropologi (Aalborg Universitet og Aalborg Universitet København)

Bygningsdesign (Danmarks Tekniske Universitet)

Interkulturel pædagogik og arabisk (Syddansk Universitet Odense)

Energiteknologi (Syddansk Universitet Odense)

Professionsbacheloruddannelse i kommunikation (Danmarks Medie- og Journalisthøjskole)

Se flere på www.ug.dk

{

{

{

{

{

{

{

Region Midtjylland er en af Jyllands største arbejdspladser. De fleste medarbejdereudfolder deres faglighed på hospitalerne, men der er også en stor del, derarbejder inden for psykiatrien, på sociale tilbud – eller med regional udvikling ogadministration.

Vores mange forskellige uddannelsestilbud giver dig en unik mulighed for atfordybe dig i dit eget fag og samtidig få værdifulde erfaringer med tværfagligtsamarbejde. Vi lægger stor vægt på at give dig den bedste vejledning, ogdu kan se frem til et forløb, hvor du trygt kan regne med at lære alt det, din uddannelsesinstitution kræver.

Der er næsten lige så mange uddannelsespladser, som der er uddannelsesretninger.Du kan fx finde en læreplads på en af vores mange institutioner, tage den kliniske del af din uddannelse på et af vores hospitaler – eller udforske mulighederne forprojektarbejde, hvis du er akademiker. Læs meget mere om Region Midtjylland på midtjob.dk

Eksempler på faggrupper

AudiologerBibliotekarerBioanalytikereCand.comm’ereDatamatikereErgoterapeuterErnæringsassistenterFarmaceuterFotograferFarmakologerFysioterapeuter

GeologerInformationsassistenterIngeniørerJordemødreJournalisterJuristerLægerLægesekretærerLærereMagistreMaskinmestre

NeurofysiologiassistenterPsykologerPædagogerRadiograferSOSU-assistenterServiceassistenterSocialrådgivereSygeplejerskerTandlægerØkonomer

Midt mellemuddannelse og indlevelse

midtjob.dk

Region Midtjylland arbejder for at fremme muligheden for sundhed, trivsel og velstand hos mere end 1,2 mio. borgere. Det er vores bidrag til velfærd.

et arbejde med hjerne og hjerte

På Grenaa Tekniske Skole kan du uddanne dig til Web-integrator på under 2 år.

På uddannelsen arbejder du med programmering, grafik, webservere og projekter samt innovation og iværksætteri.

Som Web-integrator vil du typisk kunne søge ansættelse i private og offentlige virksomheder, på reklame- og webbureauer, eller du kan starte dit eget firma.

Uddannelsen er skolebaseret, men med tæt kontakt til erhvervslivet. Du kan starte allerede den 15. august.

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejleder Marianne Skovpå tlf. 87582227 / 29729943 for yderligere informationer om uddannelsen.

Grenaa Tekniske Skole, Århusvej 49-51, 8500 Grenaa, Tlf. 8758 2200, www.gts.dk

Drømmer du om at arbejde professionelt med webdesign?

Grenaa Tekniske Skole udgør sammen med Grenaa Handelsskole den organisatoriske enhed Viden Djurs. Du kan se mere om Grenaa Tekniske Skole på www.gts.dk

ANNONCE

Vi bliver flere og flere mennesker på kloden.Det er en udfordring, der kommer til at berøre os alle.Når antallet af mennesker stiger med to milliarder i løbet af de

kommende 40 år, er det nødvendigt at producere flere fødevarer. Vi skal sam-tidig reducere belastningen af miljøet og anvende vedvarende bioenergi somerstatning for olie og kul, som der bliver mindre af.Hvordan bliver jordbruget fremtidens leverandør af vedvarende energi sam-tidig med, at vi sikrer fødevarer til alle - uanset hvor på jorden man bor?Hvilken kvalitet skal fremtidens fødevarer have, og hvilke teknologier skal an-vendes og udvikles for at producere dem? Hvordan får vi en fødevareproduk-tion, som er bæredygtig i forhold til producenternes økonomi, miljøet, klimaetog dyrenes velfærd?Som studerende på uddannelsen ”Jordbrug, fødevarer og miljø” får du red-skaber til at se sammenhængen mellem produktionen af fødevarer baseret påhusdyr og planter, fødevarernes kvalitet og produktionens samspil med naturog miljø. Du får en naturvidenskabelig uddannelse, som giver dig kompeten-cer til at løfte de udfordringer, fremtiden giver, når vi skal producere fødevarertil verdens befolkning.

En udfordring for os alle

Du kan nå det endnuDen 5. juli 2011 er sidste frist for at søge ind på ”Jordbrug, fødevarer og miljø” på Aarhus Universitet

Bacheloruddannelsen ”Jordbrug, fødevarer og miljø”giver dig gode muligheder for at specialisere dig indenfor de emner, som interesserer dig mest.I løbet af første halvdel af uddannelsen har du enrække obligatoriske fag, som giver dig den nødvendigenaturvidenskabelige grundviden inden for især biologi.I løbet af den sidste halvdel af uddannelsen skal duspecialisere dig inden for en af fire linjer:

FØDEVAREKVALITETPLANTEPRODUKTIONHUSDYRBIOLOGI OG – PRODUKTIONJORDBRUG OG MILJØ

““Jeg vil ud at redde verden

Udvikling af flere og sundere fødevarer er et de arbejdsområder, som 21-årige CamillaRotvel gerne vil beskæftige sig med efter sin uddannelse.Lige nu står et semester i Australien for døren.Camilla Rotvel er en ambitiøs studerende med en klar uddannelsesplan for sin fremtid.Når hendes studiekammerater logger ud af studiet i juni og går på sommerferie, så erCamilla i færd med at pakke kufferten og drage til Australien for at suge mere viden til sigfra et universitet i Melbourne.- Jeg skal læse fra juli til november på La Trobe University og have fag som ernæringsfysio-logi, vandkvalitet og fødevarekvalitet i et globalt perspektiv. Bagefter holder jeg ferie i lan-det, siger Camilla, der på de hjemlige breddegrader endnu mangler en uges undervisningpå jordbrug, fødevarer og miljø-uddannelsen i Aarhus inden eksamen på fjerde semesterstår for døren.

Sommerferien i 2010 blev brugt på en lignende måde, da hun som en af blot to danskeuniversitetsstuderende modtog det prestigefyldte Fullbright-legat og tog fem uger til USA forat lære om det nyeste inden for klima og bæredygtighed.To år henne i den tre-årige bacheloruddannelse er hun begejstret for den viden og indsigt,hun har fået fra uddannelsen.- Det er en helt fantastisk uddannelse, hvor underviserne er engagerede og samtidig eraktive forskere, der arbejder med det, som de underviser i. Jeg er rigtig glad for de ting,jeg foreløbig har lært. Uddannelsens indhold om fødevarer og jordbrug er mere aktueltend nogensinde med øget fokus på kvaliteten af fødevarer og manglen på fødevarer, sigerCamilla.Hun forventer, at hun efter opholdet i Australien og endnu et semester i Danmark fortsættermed at læse kandidatuddannelsen Molekylær ernæring og fødevareteknologi, der ligger inaturlig forlængelse af hendes nuværende bacheloruddannelse.Derefter er mulighederne åbne.- Jeg kunne helt sikkert godt tænke mig at få en ph.d. inden for fødevarer. Jeg vil gerne væremed til at redde verden. Være med til at sikre bedre fødevarer og at vi får nok fødevarer tilalle, fastslår Camilla.

Mulighed for specialisering

OM 40 ÅR ER VI 2 MILLIARDER FLERE PÅ JORDEN.ER DER MAD NOK TIL OS ALLE?

VI ER NOGLE, DER IKKE BARE LUKKER ØJNENEFOR FREMTIDENS UDFORDRINGER. ER DU EN AF OS?Der er brug for nye tanker, så vi kan producere fødevarerog energi til en planet, der allerede er udpint.

Du kan tænke dem som bachelor i jordbrug, fødevarer ogmiljø på Århus Universitet.

Og du kan stadig nå at ansøge – fristen er den 5. juli.

Meget mere info om uddannelsen på agrsci.au.dk

Af Kasper Frandsen kafr@berlingske.dk

Sidste sommer fik 7.687 unge danskere afslag om optag på universitetet. Det fik mange til at stille sig selv spørgsmå-

let: Hvad så nu?26-årige Amalie Marie Sell er en af de unge danskere,

der fik afslag fra »drømmestudiet« – »men det tvang mig heldigvis til at mærke efter,« som hun siger.

Lige fra Amalie voksede op på sine forældres gård, drømte hun om at blive dyrlæge, og kun dyrlæge, for hun ville nemlig arbejde med dyr:

»Da jeg voksede op, var det altid dyrlægerne, der kom forbi gården, når dyrene skulle tjekkes. Og da jeg altid har villet arbejde med dyr, var dyrlægestudiet min første og eneste prioritet,« siger hun.

Da hun afsluttede gymnasiet i 2003, var det derfor na-turligt at søge ind på dyrlægestudiet. Men drømmen brast i første omgang, da hendes karaktergennemsnit var en tand for lavt til, at hun kunne komme ind.

»Det er noget af det værste, jeg nogensinde har prøvet. Jeg var i krise over, at der var risiko for, jeg ikke kunne opfylde min drøm. For hvem var jeg så?« siger Amalie.

Det rigtige valgMen efter endnu et afslag foreslog en af morens veninder, at Amalie skulle søge ind på agronomstudiet på Life, Det Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Univer-sitet, og ad den vej blive optaget på dyrlægestudiet. Hun slog til med det samme. Hvis det var det, der skulle til for

at blive dyrlæge, tænkte hun.Agronomstudiet (nu naturressourcer, red.) var kun et

»springbræt« til at blive dyrlæge. Men uddannelsens mu-ligheder tog fusen på Amalie: »Jeg kendte næsten ikke uddannelsen på forhånd. Men efterhånden som jeg lærte den at kende, blev det klart for mig, at studiet gav mig go-de muligheder for at arbejde med dyr,« siger hun.

Faktisk blev hun så begejstret for sit nye studie, at hun lagde dyrlægeplanerne på hylden. Især blev hun glad for sin kandidatuddannelse i husdyrvidenskab, der blandt andet giver mulighed for at lære om dyrevelfærd og -er-næring på et praktisk plan, så man for eksempel senere hen kan rådgive landmænd om at optimere deres produk-tion.

»Jeg havde skyklapper på. Men nu ved jeg, det var det rigtige valg. For eksempel giver min uddannelse mig bed-re mulighed for at arbejde med raske dyr – i stedet for sy-ge dyr, som dyrlæger jo ofte gør,« siger hun og tilføjer:

»Mit råd til alle studiesøgende er at undersøge alle ud-dannelsesmuligheder først. For der er masser af mindre kendte, men gode uddannelser, der kan være adgangsbil-letten til drømmearbejdet.«

I dag skriver Amalie speciale om kvæg og drømmer om at skrive en ph.d.-afhandling.

Når drømmen tager en drejning

Amalie drømte om at blive dyrlæge, men fik afslag. Hun startede i stedet på et andet studie, som skulle være springbræt, og her endte hun med at blive.

Amalie Marie Sell har siden hun var barn haft en drøm om at blive dyrlæge. Hun fik afslag fra uddannelsen og endte i stedet på agronomstudiet, som hun blev så glad for, at hun droppede dyrlægeplanerne. Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Dennis Lehmann/Scanpix.

MarkedsføringsøkonomAutoteknologIT Technology

Marketing ManagementAdministrationsøkonom

Se mere på mercantec.dk under Erhvervsakademi Dania. Du kanogså høre mere om vore uddannelser hos uddannelsessekretær

Lis Hyldgaard på tlf. 89 50 39 42, mail: lihy@mercantec.dk

2- årige uddannelser påErhvervsakademi Dania, Mercantec Viborg

Erhvervsakademi Dania, Mercantec ViborgCampus Viborg • Prinsens Allé 2 • Viborg

www.mercantec.dk • Tlf. 89 50 33 00

Vælg os fordi vi er de bedste, - og vi gør en forskel...

Uddannelsesstart til august

Aarhus V

INFORMATIONSMØDERORDINÆRE STUDERENDE:Pædagoguddannelsen JYDSK i Randers den 9. juni kl. 16-18

Pædagoguddannelsen Peter Sabroe den 9. juni kl. 19-21

Pædagoguddannelsen JYDSK den 8. juni kl. 19-21

MERITSTUDERENDE:Pædagoguddannelsen Peter Sabroe den 9. juni kl. 19-21

FIND OS PÅ WWW.VIAUC.DK

Af Morten Bang Jørgensenmojr@berlingske.dk

Man kan sagtens vælge drømmestudiet, selvom det ikke på forhånd er givet, hvil-ket job det fører til.

Det mener to professionelle vejledere, og råder de studiesøgende, der er i tvivl på grund af risikoen for arbejdsløshed, til at følge deres drømme.

De klassiske humaniorafag som ek-sempelvis filosofi, religion og historie har i manges øjne et blakket ry. Beskyld-ninger om at de studerende uddannes til arbejdsløshed eller ender som veluddan-nede kassedamer behøver ikke at holde stik, mener Rune Lauridsen fra Vejled-ningsCenteret på Syddansk Universitet.

»Det er ikke alene uddannelsen, der fø-rer til et job. Overvejer man at læse ek-sempelvis filosofi og samtidig er bekym-ret for, om man skal få et job bagefter, så er man allerede godt på vej. Dem, der tænker karriere undervejs, er sjældent dem, der ender med at stå uden job,« si-ger han.

Skal tænke karriere undervejsHan påpeger, at humaniora på universi-teterne efterhånden er skruet sådan sam-men, at det tvinger studerende til at tæn-ke karriere med tilvalg og fravalg under-vejs. Efter to år skal alle filosofistuderen-de eksempelvis vælge et tilvalgsfag, som de skal gennemføre i det tredje studieår.

Derudover er der også masser af an-dre muligheder for at skabe sig gode kar-rieremuligheder for de studerende, der

evner at gribe dem, fortæller centerleder Torben Theilgaard fra StudieValg Køben-havn. Centeret vejleder hvert år 39.000 uddannelsessøgende fra eksempelvis gymnasier og handelsskoler.

»Hvis man senest et til to år, inden man er færdiguddannet, begynder at tænke over karrieremulighederne, så er der gode chancer for at præge dem gen-nem eksempelvis virksomhedspraktik, el-ler man kan knytte sig til en bestemt type job gennem sit speciale,« siger han.

Når Torben Theilgaard vejleder de ud-dannelsessøgende, så er hans råd, at det altid gælder om at vælge et studie, man er motiveret for at starte på. Også selvom det ikke knytter sig til et bestemt slutre-sultat som læge, advokat eller ingeniør. Man skal bare være opmærksom på, at man skal sørge for at præge humanisti-ske fag mere undervejs.

I statistikkerne giver humanioraud-dannelserne dog stadig flere arbejdsløse end andre universitetsfag.

En del af forklaringen er ifølge Rune Lauridsen fra SDU, at fagene ofte tiltræk-ker en anden type studerende, der måske ellers ikke ville være startet på en uddan-nelse.

»Det er tit unge mennesker, der netop er trætte af al snakken om karriere. Hen ad vejen opdager mange så, hvad de ger-ne vil arbejde med efter studiet. Heldig-vis er universitetet i dag indrettet sådan, at man ikke kan læse det samme snævre fagområde i fem år, og derfor har de mas-ser af muligheder for at præge studiet undervejs,« siger han.

Valg undervejs afgør dine jobchancerKarriere. Selvom nogle studier giver ringe

UDVIKLING MED TURBOOverhalingsbanen hedder uddannelse

Fra kaos og hovsa! -løsninger.....- til struktureret og styret kompetenceudviklingDer er mange gode grunde til at give medarbejderne mulighed for at efteruddannesig:� ��� �������������� ������ ������ ��� ������ �� �� ������� �� ������� � �� ���������� �� ����� ���� ���� ��������������

Lad os hjælpe - Få besøg af en konsulent��� ���� ����������� ��� � �������������� ��������� ���� ��� �� �� ���� ������� � ������ ��������������� �� �� ��������� ��� ����� �� ����� ������ � ��� �� ������� �� ��� ������

Vi hjælper meget gerne med:� ��������� �� � �������������� ����������� �� � ��������������� � ������� �� �� ����� ��� �� ���� ­����� ����������������� � ������� �� �� ����� ��� � �� ���� ����� ������ ���� � ������� �� �� ����� ��� �� �� ��� ����� ������ � � ���������� ������ ��� ������ � ������� ������� ����� ��������������

�� ����� �� ���� �� ��������� �������� �� �� �������� ��������� �� ��������� ������ �� �� �� ����������� ���� ������ �������� �� ��� ��� ������ �� � �������� ����� �������� ���� ������� �� ������ �� ��� ��������� �� �­���������

GRATIS

UDDANNEL

SES-

PLANLÆGN

ING

Kontakt en af vores konsulenterTelefon: 99 122 277eMail: kursus@ucholstebro.dk

������������� � ������� �� � ���� ��������� � �� ��� ���

KURSUSCENTRET

MIDTVESTEN DEL AF:

Undervisningen begyndermandag den 1. augustog slutter fredag den 19. august

Mange af fagene afslutter med prøve mandag den 29. august

FVU (Forberedende voksenundervisning)Dansk

HF fag

Engelsk CFilosofi CPsykologi CKemi CMatematik B

OBU (ordblindeundervisning)

Dansk

(Særlig tilrettelagt)

Holstebro-Lemvig-Struer

AVU fag(Almen Voksenundervising)

(Højere Forberedelseseksamen)

Dansk som 2. sprogTysk FNaturvidenskab GIT basis Tlf.:9627 5800

www.holstebro-vuc.dk

Underviisningen begynder

3 uger i august

Studentereksamen ogsvendebrev... på én gang

www.f-s.dk

Kombination af studentereksamenog erhvervsrettet uddannelse indenfor ét af områderne:

Bygningsstruktør•Anlægsstruktør•Tømrer•Industritekniker - maskin•Klejnsmed•Elektronikfagtekniker•Automatiktekniker•Datatekniker med speciale i infrastruktur•Datatekniker med speciale•i programmering

EUX giver dig:

• både en håndværksmæssig og gymnasial uddannelse på 4 - 4½ år• kompetencer til at læse videre• mulighed for at søge direkte ud i erhvervslivet• løn under uddannelsen• gode fremtidsmuligheder

Se mere på www.mercantec.dk under EUX.

Velkommen til FARMA

Lægemidler er omdrejningspunktet for al undervisning påDet Farmaceutiske Fakultet, hvor landets førende forskere stårklar til at ruste dig til en fremtid som stærkt eftertragtet farmaceut.

Lige uden for Københavns Universitet ligger Nordeuropas størstekoncentration af biotek- og lægemiddelindustri, som gør hoved-staden til Danmarks vigtigste hot spot for fremtidens medicin.

Tæt kontakt til lægemiddelindustrien, prisbelønnetstudiemiljø og lavt frafald er den virkelighed der hvertår møder 230 nye, begejstrede studerende.

Skræddersy din egenfaglige profil. Se merepå farmaceut.ku.dk

Infomøde15. juni kl. 17Kom og hør mere om uddannelserne og få

personlig rådgivning på Sønderhøj 30 i Viby

Sønderhøj 30 · 8260 Viby J · Tlf. 7228 6000

Vi tilbyder fag påfølgende linjer:• Retail• HR• Ledelse• Finansiel rådgivning• Informationsteknologi• Økonomi og ressourcestyring• Kommunikation og formidling• Innovation, produkt og produktion• International transport og logistik• International handel og markedsføring• Int. handel og markedsføring med profil i salg

Der er studiestart i september.Læs mere om uddannelserne på eaaa.dk

Merkonom og akademi- uddannelser på deltid

Med fag fra en merkonom eller en akademiuddannelse på deltid får du viden, du kan anvende i dit dag-lige arbejde her og nu.

Ta’ en hel uddannelse eller en-kelte fag. Du kan læse både om dagen og om aftenen.

Dagundervisningen er tilrettelagt med 2-3 dage om ugen i 6 uger, og aftenundervisningen er tilrettelagt med 1 aften om ugen i 15 uger.