Hvad er uddannelses- og læringsforskning? Temaer og tilgange

Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesserSeptember 2009Palle Rasmussen

Indhold

1. Hvad er lærings- og uddannelsesforskning?

2. Eksempler 3. Teori, metode, data, anvendelse4. Hvor bevæger lærings- og

uddannelsesforskningen sig hen?

Definitioner Læring: de mange processer, hvorigennem

mennesker (og måske grupper) tilegner sig nye færdigheder, informationer, forståelser, identiteter

Uddannelse: organisering af læring inden for institutionaliserede rammer, med bestemte mål og midler, oftest varetaget af professionelle aktører

Lærings- og uddannelsesforskning: systematisk, kritisk og selvkritisk undersøgelse, som sigter mod at forbedre viden (om læring og uddannelse)

Epistemologi og ontologi Epistemologi: Læren om erkendelsens grundlag,

forudsætninger og kilder; sandhedskriterier Eksempler på epistemologiske retninger: Positivisme,

hermeneutik, fænomenologi Ontologi: Læren om det værende, virkelighedens

grundlæggende og dybeste natur Eksempler på ontologiske positioner: idealisme kontra

materialisme; biologisme kontra sociologisme; evolutionsteori kontra intelligent design

Epistemologi og ontologi i hverdagsliv og i forskning Opmærksomhed over for ontologiske antagelser

Lærings- og uddannelsesforskningens historiske udvikling i Danmark

Oplysningspædagogikken Den grundtvigske tradition Psykologien Den filosofisk inspirerede pædagogik Den empiriske samfundsvidenskab Videnskabelig didaktik Kritisk og tværfaglig uddannelses- og

læringsforskning Evidensbasering

EksemplerPeter Nielsen: Innovation, Employment and Competence

Development (2006)• Processer i virksomheder• Samspil mellem innovation, uddannelse, læring og

beskæftigelse• Kvantitativ analyse af surveydata

Erik Jørgen Hansen: En generation blev voksen (1995)• Uddannelse i det danske samfund• Forskellige befolkningsgruppers erhvervelse af

institutionaliseret uddannelse• Kvantitative analyser af surveydata• Kvalificering af velfærdspolitiske strategier

Flere eksemplerInger Bruun Hansen og Anne Breumlund: Sindslidendes

udvikling gennem læring og erindring (2001) Sindslidende personers læringsberedskab set på baggrund

af deres livshistorie Dybtgående interviews med mindre antal personer (to typer

sindslidende); kondenseret beskrivelse af enkeltpersoner; tværgående tematiske analyser

Per Fibæk Laursen: Den autentiske lærer (2004) Kvaliteterne hos gode lærere; autenticitet og

professionalitet som væsentlige værdier Kvalitative interviews med et antal folkeskolelærere Autencitet og professionalitet kan læres; støtte til læreres

arbejde med at udvikle deres undervisningskompetence

Sidste eksempelJanne Parsby og Anette B-F Petersen: Skjulte talenter tæller

ikke (2009) Formål med, tilrettelæggelse af og læring i

talentprogrammer i virksomheder Kvalitative interviews med ledere og med deltagere i

talentprogrammer i en række virksomheder Talentprogrammer præges ofte af en implicit forståelse

af, at de handler om ledertræning

Elementer i forskningsprocessen

Problemstilling, forskningsspørgsmål Teoretiske overvejelser Metoder og teknikker Udvælgelse, kodning, memoer Dataanalyse og teoretisering Fremstilling Formidling og anvendelse

Perspektiver og forskningsspørgsmål

Hvem og hvad definerer spørgsmålene? Forskningens perspektiv: Forfølge undren, søge

sandhed om noget Kritisk forskningsperspektiv: Søge sandhed,

selv om kræfter modarbejder den Interessentperspektiver: Skaffe viden om

bestemte afgrænsede fænomener; undersøge om noget virker eller ikke virker

Forskning, evaluering, udredning

Teori

Teoriens rolle Hvad er teori? Ikke love, men lovmæssigheder Teori som et redskab til at få øje på ting;

teoriladet iagttagelse Teori og empiri: Testning af hypoteser kontra

grounded theory Teori i hele forskningsprocessen

Bl.a. efter Layder: Sociological Practise

At vurdere andres forskning: Checkliste

titlen abstract litteratur review teoretisk ramme formål med forskning metodologi udvælgelse af informationskilder refleksivitet konklusioner og implikationer formidlingen

Forskellige empiriske metoderDokumentanalyse Sagorienteret DiskursorienteretObservation struktureret, ikke-struktureret redskaber (observatør; båndoptagelse; videooptagelse)Interviews Ekspert Sagorienteret Personorienteret Individ eller gruppeSurveyundersøgelser Nye oplysninger (selvudfyldt skema, interview) Registeranalyser

Pålidelighed, gyldighed Operationalisering: Omsætning af

problemformulering til målbare elementer Pålidelighed: Giver gentagne målinger af

samme fænomen samme resultat? Gyldighed: Måler man det, man ønsker at

måle? Begrebslig gyldighed over for ekstern

gyldighed Skabe gennemskuelighed i.f.t. pålidelighed og

gyldighed Generalisering

Videnskabelig metode som bremse for sand og relevant viden (Argyris) Defensive rutiner er udbredte i organisationer. Det er strategier og

handlinger, som forhindrer individer, grupper eller hele organisationer mod at opleve trusler eller forlegenhed, og som samtidig beskytter dem for at identificere og forholde sig til årsagerne de potentielle trusler

Hvad nu hvis man vil lave empirisk forskning om defensive organisatoriske rutiner?

Gængse regler for empirisk forskning Beskriv universet som det er Begræns trusler mod gyldigheden Vær neutral

Hvis man beskriver organisationens hverdag ”som den er” får man ikke øje på de vilkår, som de defensive rutiner er svar på. Det kræver en alternativ model af organisationens univers

derfor må forskningen i organisatoriske rutiner udvikle, men også efterprøve, normative modeller

Læring i uddannelsesinstitutioner og på arbejdspladser

Uddannelsesinstitutioner Læring er

hovedformålet Læring reguleret via

generelle fælles mål indholdskrav og evalueringer

Læring sker via aktiviteter og i institutionelle rum, som er relativt standardiserede

Arbejdspladser Produktion er

hovedformålet Læring tilrettelagt ud

fra behov og muligheder på den enkelte arbejdsplads

Læring sker i mange forskelligartede miljøer og rum, og via varierende aktiviteter

Undersøgelser af organisatorisk læring

Organisatorisk læring: Omfatter skabelse, tilegnelse og integration af viden Sigter mod ressourcer og kompetencer, som kan forbedre

organisationens præstationer og resultater Er ofte specifik og kompleks

Et par pointer: Undersøgelse af medarbejderkompetencer bør rette sig mod

både praksisudøvelse (performance) og evne til praksisudøvelse (capability)

Undersøgelse af arbejdspladslæring og organisatorisk læring kræver metoder, der kan indfange aktørernes viden om og tolkninger af læreprocesserne.

Undersøgelse af organisatorisk læring kræver teoretisk begrundede modeller

Efter Rasmussen: Evaluering af organisatorisk læring

Om analyse

Analyse er ikke den sidste fase i forskningsprocessen; den er samtidig med dataindsamlingen eller cyklisk

Analyseprocessen er systematisk og omfattende, men ikke styret af faste regler

Arbejde med data omfatter en refleksiv aktivitet, som frembringer en række analysenoter, der leder processen

Data ”segmenteres”, d.v.s. de deles op i relevante og meningsfulde enheder

Dataenhederne kategoriseres ud fra en systematik, som overvejende hentes fra dataene selv.

Det centrale erkendelsesredskab er sammenligning De kategorier, som bruges til at sortere dataenhederne, er fra

starten tentative og foreløbige, og de bliver ved med at være fleksible

Kilde: Tersch, via Wellington

FremstillingFire krav til det skriftlige (Leif Becker Jensen): Tilgængelighed (læsbarhed, f.eks. lix) Anskuelighed (abstrakt/konkret) Begribelighed (kan informationer tolkes meningsfuldt) Relevans (i.f.t. modtagerens behov)

Retningslinier (Wellington): Fjern unødvendige ord Tænk over, hvornår du bruger aktiv- og

passivformuleringer Skriv sætninger af forskellig længde Brug også øret, når du redigerer

Samspil mellem forskning (i læring og uddannelse) og offentlig politik

Oplysningsmodellen Ingeniørmodellen Policylæring-modellen Problemløsningsmodellen (forskningsbaseret

viden er ét af mange input til problemløsning) Modstandermodellen (ammunition i konflikter) Osmosemodellen (gradvis, umærkelig

nedsivning)

Aktuelle tendenser 1:Fokus på subjektiviteten

Formulering af en nyorientering hos Kampmann m.fl: De mange lærende subjekter i egen ret (ikke set via

bestemte institutioner eller roller) Det er kernen i de nye lærings- og

uddannelsesbehov, at både børn, unge og voksne skal regulere deres læring selv

De vigtige sociale praksisfelter og deres læringsmiljøer

Brug for et helhedsperspektiv på alle de kontekster, der faktisk eller potentielt er læringsmiljøer

Skoler og uddannelsesinstitutioner som livsverdenssammenhænge

Aktuelle tendenser 2:Fokus på subjektiviteten fortsat De nye læringsbehov er indebærer på den ene side en

hidtil uset frihed og mulighed, på den anden side er de reale betingelser for at indfri kravene vanskelige

Valg og fravalg af uddannelse er en vigtig problemstilling, ikke mindst i forhold til etniske minoritetsgrupper

Forholdet mellem på den ene side det kognitive og kulturelle indhold i fag, på den anden side erfaringsmønstrene og subjektiviteten hos de lærende

En forskning i IKT som sådan rammer ved siden af sit formål; IKT bør eksponeres som en dimension i studiet af læreprocesser

Discipliner og paradigmer skabes ikke blot af nye erkendelser, de skabes også via kampe mellem ideologier og magtgrupper, både inden for og omkring forskningsverdenen

Aktuelle tendenser 2: Evidensbaseret praksisDavid Hargreaves m.fl. om evidensbasering i

uddannelsesforskningen Psykologisk og sociologisk forskning har ikke kunnet

give en systematisk vidensbase for lærerarbejdet (for) mange uddannelsesforskere har en ”oplysnings”-

opfattelse af forskningens rolle Alternativet: inspiration fra evidensbaseret medicin;

systematisk viden med relevans for lærere og beslutningstagere

Kontrollerede eksperimentelle designs Systematiske litteraturreviews, dokumentation af

eksisterende forskning i ”clearning houses” Flere lærere må deltage i pædagogisk forskning