Hvad er det for et dyr?

?

Joakim fra 3.a har fundet et dyrekranium i en skov i Sverige

Kraniet er 13 cm langt

Kraniet har kraftige hjørnetænder

• Rovdyr er karakteristiske ved at være hurtige, have kraftige kløer (til fastholdelse af byttet) og have rovdyrtandsæt. Som regel har rovdyr små fortænder, kraftige hjørnetænder (til fastholdelse og aflivning af byttet) og kindtænder med skærende kanter.

Kindtænder med skærende kanter, og bagerst flade tænder.

• Hos rent kødædende rovdyr findes kun det skærende element, idet kød ikke behøver at blive tygget, men bare skal skæres eller rives i stykker, der kan sluges. Hos rovdyr med en mere blandet kost, findes det skærende element sammen med flade og knudrede tænder, der kan bruges til tygning.

Nu skal i gætte hvilket dyr det er

• På tænderne kunne vi se at det var et rovdyr som også spiser planter.

– Rovdyr er dyr, der tilhører ordenen Carnivora. De er pattedyr og er specialiserede i at jage og æde andre dyr.

– Det er altså et pattedyrs rovdyr.Pattedyr føder levende unger og giver deres unger mælk

Jeg ved godt hvilket dyr det er, men nu får I mere at vide.

• Udbredelse

– Dyret er udbredt i Europa, Asien, Jordan, Korea, Iran og Israel. I Danmark almindelig i det meste af landet, med undtagelse af mindre øer samt store øer som Bornholm, Samsø og Anholt, Læsø og Rømø.

Dyret findes også i skovene omkring Hillerød

– At dyret findes på Fyn, Sjælland, Lolland og Falster skyldes udsætninger i 1800-tallet, da arten uddøde på disse øer for mere end 5.000 år siden.

Nu får i lidt mere at vide

• Dyret hører til mårfamilien ligesom husmår, skovmår, ilder, lækat, brud og odder.

>>Billedet til højre viser en mår

Hvad spiser den?

• Dyret æder både planteføde og dyriske føde. De æder især regnorme, biller, mus samt korn, men tager bl.a. også pindsvin og muldvarp, fugle og fugleæg, frøer, bær og frugter. Indimellem spiser dyret også ådsler (døde dyr den finder). 

Levevis

• Dyret lever i familiegrupper, kaldet klaner, som oftest tæller mellem tre og ti dyr, men som i nogle tilfælde kan rumme mere end 30 dyr. Klanen holder til i et territorium som dyrene forsvarer mod andre artsfæller. Territoriet bliver markeret ved duftmarkeringer med sekret fra nogle kirtler, der munder ud ved endetarmsåbningen, samt med urin og ekskrementer.

Levevis

• Boet er en underjordisk hule, graven, der indeholder et eller flere redekamre, og som har en eller flere indgangshuller. Oftest er graven beliggende på skråninger i løv- og blandingsskove, krat eller levende hegn. I nærheden er der lysninger, marker, overdrev og enge, og det er her, at dyrene finder størstedelen af føden.

Levevis

• Dyret er overvejende nataktive. Mens dyrenes aktive periode i sommerhalvåret starter omkring solnedgang og slutter omkring solopgang, så bliver dyrene i vinterhalvåret som regel først aktive et par timer efter solnedgang, og vender tilbage til graven et par timer før solopgang.

Levevis

• Hunnen er kønsmoden i treårsalderen, mens hannen allerede er kønsmoden som etårig. Fra tidspunktet hvor hunnens æg er blevet befrugtede, går der mellem to og otte måneder før æggene sætter sig fast i livmoderen for at udvikles. Det kaldes forlænget drægtighed. Når æggene har sat sig fast, går der ca. to måneder før ungerne fødes. Ungerne fødes normalt i januar-marts i kuld på to-tre unger.

Trusler og bevaring

• Dyret kan være inficeret af sygdomsfremkaldende bakterier, men langt de fleste dyr dør fordi de bliver kørt ned i trafikken. Hvis der etableres faunapassager under stærkt trafikerede veje, på steder hvor dyrene normalt færdes, vil dyrene bruge disse og derved kan mange tilfælde af trafikdræbte dyr forhindres.

Trusler og bevaring

• Det har vist sig, at store veje fungerer som markante barrierer for den naturlige udveksling af gener hos dyrene. Faunapassager vil altså også kunne medvirke til, at den naturlige udveksling af gener bestandene imellem opretholdes.

Udseende

• Det voksne dyr måler 80-110 cm fra snudespids til halespids. Hannen vejer som regel mellem 9 og 17 kg, mens hunnen er lidt mindre. Dyrenes vægt varierer dog meget over året, og om efteråret når de vejer mest, kan vægten være mere end 20 kg.

Udseende

• Hovedet er kileformet og hvidt med en meget karakteristisk sort længdestribe på hver side. Øjnene er små og de korte ører er sorte og markeret med en hvid kant.

Udseende

• På ryggen og siderne er pelsen grånistret, fordi de lyse underuldshår skinner igennem de stride dækhår, som er lyse med en bred mørk ring nær spidsen. Bugen og benene er mørkere da dækhårene er sorte, og der er mindre underuld. Halens hår er lange og grå.

Udseende

• Både for- og bagfødder har fem tæer med kraftige gravekløer. Kløerne kan blive op til tre centimeter på forfødderne, mens de er lidt kortere på bagfødderne.

Har du gættet det?

• Hvilket dyr tror du det kranium Joakim fandt stammer fra

?

Sidste oplysningSådan ser den ud, men hvad hedder den?

Det er en grævling