husk haven 5-2014

GRATIS ONLINE MAGASIN MED GODE RÅD OG INSPIRATION TIL DIG

Dannebrogfra forbuD til folkeligt eje

TemaHØST HaVeNS GODeR

SOmmeR i kØkkeNHaVeN

M A G A S I N E T

5-2014

HUSKHAVEN

TEMAHØST HAVENS GODER

Leder - hårdt arbejde betaler sig

Indhold0406101416182023242628

Dannebrog: Fra forbud til folkeligt eje

Jordbær og drivhusplanter i begynderhaven

En dag i biernes tegn

Gang i drivhuset

Sommer i køkkenhaven

Planteprofil - Timian

Har du en anderledes have?

De finurlige høns og deres uransagelige veje

De næste tre måneder

Læsertilbud - Spar 300 kr.





M A G A S I N E T

5-2014

HUSKHAVENMagasinet Husk Haven 5-2014

Magasinet udkommer hvert kvartal med artikler om det gode haveliv. Har du en god historie, du vil have med, så kontakt os:

Redaktør: Rikke Baltzer [email protected].: 28 37 00 84

Spar 300 kr. på udvalgt produkt. Kun for abonnementer - se mere på bagsiden.

www.huskhaven.dk

lEdER - håRdt aRbEjdE bEtalER sIg

Der er brugt mange timer på at luge, klippe græs, fjerne ukrudt mellem

fliser og alt det andet, der følger med havelivet. I perioder kan det føles som et endeløst arbejde, men når jeg sidder på terrassen en varm sommerdag, så kommer belønningen. Mine roser er blevet gødet et par gange og står nu flot op ad husmuren. Græsset er nyklip-pet i den helt rigtige højde og giver en dejlig duftoplevelse og terrassen ser ”ren” ud. Jeg kan nu finde et magasin frem og nyde de dejlige omgivelser, som det hårde arbejde har resulteret i.

Samtidig kan jeg se frem til dejlige nye kartofler fra køkkenhaven, når solens varme begynder at aftage ved aftenstid. Krydderier og tomat, agurk, gulerødder mm. kommer også frisk fra køkkenhaven og sæt-ter sit tydelig præg på hele smags-oplevelsen. Belønningen for lang tids forberedelser afspejles derfor også i køkkenet.

Vi vil i dette nummer komme lidt ind på havens goder og bringe nog-le lækre opskrifter med afgrøder fra køkkenhaven. Vi runder også Danmark som en stolt flagnation og kigger lidt på den historiske bag-grund. Rikke har desuden været til ”Åbent Slyngedag” i Aarhus som opfølgning på vores artikel om bier i villehaven. Afslutningsvis får du oversigten over de næste tre måneder i haven.

Vi ønsker jer en god sommer og på gensyn i oktober 2014, hvor vi er tilbage med næste nummer af magasinet Husk Haven.

Med venlig hilsen

Michael StormAnsvarshavende redaktør

DET ER BLEVET SoMMER I DAnMARK, oG DET ER TID TIL AT nyDE HAVEn I FuLDE DRAG. MEn FøR MAn KAn nyDE, SKAL MAn yDE. DET KRæVER HÅRDT ARBEJDE AT HoLDE HAVEn I DEnnE PERIoDE, MEn yDER MAn DEn RETTE InDSATS, ER DET oFTE DET HELE VæRD. DET GæLDER BÅDE HVAD AnGÅR PLAnTERnE oG ”HAVEnS GoDER”.

4


Jesper har syv familier boende i sin villahave

TemaLiv i haven på godT og ondT

7 gode Råd TiL den gifTfRie have

M A G A S I N E T

4-2014

HUSKHAVEN

vil du gerne følge Husk Haven mere end hvert kvar-tal, hvor magasinet udkommer? Så bliv en del af

fællesskabet på vores Facebook side. Vi laver løbende opdateringer på vores Facebook side, og vi imødeser gerne indlæg og kommentarer fra vores læsere!

www.facebook.com/HuskHaven

Få del af fordelene ved at modtage vores nyhedsbrev. Som modtager får du en mail, når et nyt magasin er udgivet, og som noget helt eksklusivt får du som læser et unikt tilbud i hvert nummer. På bagsiden kan du læse mere om denne udgaves tilbud til vores læsere.

Du kan også vælge at modtage vores tilbud på mail.

www.huskhaven.dk/havemagasinet/

BLIV DEL AF FæLLESSKABET HuSK HAVEn PÅ FAcEBooK!

Og nyhedsbrev

MoDTAG VoRES nyHEDSBREV





M A G A S I N E T

5-2014

HUSKHAVEN

fRa foRbud tIl folkElIgt EjE

Der var engang en ung dansk mand, som blev gift med en smuk ameri-

kansk kvinde. En dag, da den unge danske mand havde fødselsdag, blev den smukke amerikanske kvinde forarget over de små papirsflag, som svigermoren dekorerede fødselsdagskagen med, for dette måtte da være misbrug af det højtidelige nationale symbol sådan at opføre det i papir og putte det i en kage.

Denne lille bid af et eventyr er ikke fuld-stændig opdigtet, men har faktisk tilnær-melsesvist udspillet sig i virkeligheden. når det kommer til det danske flag og de danske flagtraditioner, adskiller Danmark sig nemlig på en helt særlig måde fra andre

lande rundt om i Europa og i Amerika; hvad den smukke amerikanske kvinde i eventyret ikke forstod, var nemlig at det danske flag i modsætning til for eksempel det amerikanske ikke blot er et nationalt symbol, der symboliserer statsmagten, men også et privat festsymbol, der tolkes individuelt.

Men Dannebrog har langt fra altid været enhver mands eje.

Myten oM DannebrogDe fleste har hørt myten, om Dannebrog der faldt ned fra himlen i et slag ved Lynda-nisse i 1219. Myten går på, at Valdemar Sejr ved et korstog i Estland blev trængt stærkt

tilbage af esterne, men midt i det, der lig-nede et nederlag, skete der imidlertid et mirakel: Vorherre sendte Dannebrog ned i armene på den danske ærkebiskop, som længe havde bønfaldt Gud om hjælp. Med flaget i front genvandt danskerne styrken og vandt sejren, og siden da har Danne-brog været danskernes flag.

Historien er som sagt en myte, og eksi-stensen af Dannebrog kan først dokumen-teres langt senere nemlig i slutningen af 1300-tallet. og fra 1300-tallet og helt indtil 1854, var det danske flag forbeholdt kon-gen, statsmagten og senere militæret og flåden, for først i 1854 bliver det tilladt for den almindelige dansker at hejse flaget.

I LAGKAGER, TIL SPoRTSSTæVnER, PÅ JuLETRæET oG IKKE MInDST I VILLAHAVERnES FLAGSTænGER. næSTEn ALLE STEDER I DET DAnSKE LAnDSKAB ER DET MuLIGT AT SPoTTE DAnnEBRoGS RøD/HVIDE FARVER. HISToRISK SET HAR DET IKKE ALTID VæRET SÅDAn.

dannEbRog:

6

Folkelig FlagningForbuddet mod folkelig flagning indtil 1854 skal ses som en følge af enevælden; den ene-vældige konge følte sig truet af den national-følelse, som den folkelige brug af Dannebrog førte med sig, idet han så det som en folkelig stræben efter demokrati. Truslen fik da også Frederik d. 6. til i 1834 at udstede et udtryk-keligt forbud mod privat flagning. Kulturhistoriker og museumsinspektør på Sønderborg Slot Inge Adriansen har gennem mange år beskæftiget sig med nationalsym-boler, herunder Dannebrog. ”Ganske vist har der gennem mange år været et forbud mod folkelig flagning,

alMene retningslinjer For brugen aF Dannebrog I dag findes der ingen særlig lovgivning for brugen af Dannebrog, men der findes en række retningslinjer for brug og håndtering af flaget:

• Dannebrog hejses først ved solopgang, dog aldrig tidligere end klokken 8. Der bør udvises respekt ved flaghejsning: det hejses i stram snor i et roligt tempo, mens dem, der står i nærheden, vender front mod flaget.

• Dannebrog tages senest ned ved solnedgang. Man siger, at flagning efter mørkets frembrud er en hyldest til fanden. I dag er det i orden at flage efter mørkets frem-brud, hvis flaget er direkte belyst.

• Dannebrog må aldrig røre jorden• når Dannebrog skal afskaffes, bør det brændes med respekt. Dette sikrer, at flaget

ikke ender med at blive brugt uhensigtsmæssigt – f.eks. som pudseklud. Desuden er det ikke tilladt at flage med andre nationalflag end det danske, medmindre man har fået en tilladelse fra politiet. Dette gælder dog ikke flagning med andre nordi-ske flag, det grønlandske flag, det færøske flag, Eu’s flag og Fn’s flag

7

men siden 1820’erne og specielt op mod slutningen af 1840’erne, var forbud-det dog mere formelt end reelt, for reelt set blev forbuddet ikke håndhævet af myndighederne”, siger Inge Adriansen. At forbuddet reelt set ikke blev håndhæ-vet, betød, at man på trods af forbuddet kunne se Dannebrog vaje på gader og ud fra private hjem ved særlige begivenheder. Efterhånden blev det en umulighed for myn-dighederne at hindre private borgere at bruge Dannebrog. Derfor blev det i 1854 tilladt for danske borgere at flage privat. Mange betyDningerophævelsen af flagloven betød, at det pri-vate såvel som den offentlige brug af det danske flag voksede. I dag ejer de fleste danskere deres egen udgave af dannebrog, som de tøver ikke med at hejse det til tops i havens flagstang som symbol på, at der er noget at fejre – hvad enten det er stort eller småt. Dannebrog er således blevet et symbol på danskernes nationale og demo-kratiske selvforståelse.

”Flaget er blevet noget, de fleste danskere holder meget af og føler sig meget fortrolige med; Vi sætter det i kagen til enhver festlig

lejlighed, vi pynter vores juletræ med det, og vi maler det i panden til diverse sportsbegi-venheder”, siger Inge Adriansen. og det er netop det, den smukke amerikanske kvinde fra eventyret ikke forstår, for i andre lande er flaget mere ophøjet og bruges kun ved mere højtidelige nationale og statslige begivenheder eller ved officielle flagdage. Man ville for eksempel aldrig lave det ameri-kanske flag i papir og sætte det i en kage. I Danmark har vi også en række officielle flagdage. Disse omfatter bl.a. historiske mærkedage som Grundlovsdag, fødsels-dage i kongefamilien og kirkelige hellig-dage som Langfredag. Men i Danmark er der ikke på samme måde som andre steder i Europa og uSA tradition for, at private flager på disse dage, og der er heller ingen lov, der påbyder det. Det er kun de statslige myndigheder, der på disse dage har pligt til at flage med splitflag på deres bygninger. ”Den måde, vi bruger flaget på i Danmark, er simpelthen et demokratisk udtryk for både det højtidelige og det uhøjtidelige. Det sym-boliserer en form for jævnhed og afdrama-tisering af høje følelser blandt danskerne,”

oFFicielle FlagDage • 1. januar: nytårsdag• 5. februar: Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Marys fødselsdag• 6. februar: Hendes Kongelig Højhed Prinsesse Maries fødselsdag• 9. april: Besættelsesdagen. Der flages på halv stang indtil klokken 12, herefter på

hel stang.• 16. april: Hendes Majestæt Dronning Magrethes II’s fødselsdag• 18. april: Langfredag. Der flages på halv stang hele dagen• 20. april: påskedag• 29. april: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benediktes fødselsdag• 5. maj: Befrielsesdagen• 26. maj: Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederiks fødselsdag• 29. maj: Kristi Himmelfartsdag• 5. juni: Grundlovsdag• 7. juni: Hans Kongelige Højhed Prins Joachims fødselsdag• 8. juni: Pinsedag• 11. juni: Hans Kongelige Højhed Prins Henriks fødselsdag• 15. juni: Valdemarsdag og genforeningsdag• 5. september: Danmarks udsendte• 25. december: Juledag

siger Inge Adriansen og fortsætter, ”Det er folkets og familiens flag, ligeså meget som det er statsmag-tens. omvendt kan dansker-nes personlige brug af flaget også ses som et udtryk for, at vi i mindre grad er optaget af det folkelige fællesskab, og i højere grad er optaget af vores egen lille verden.” Men til spørgsmålet om, hvad det så er, Dannebrog betyder for danskerne, er det ikke så let at nå frem til et endegyldigt svar.

8

Flagstangen

Materialer: typisk vælger du din flagstang i enten træ eller glasfiber. Træ er den charmerende løsning, som dog kræver vedligeholdelse i form af slibning og maling, hvor glasfiber er den vedligeholdelsesfri løsning, som aldrig skal slibes eller males men kun rengøres i ny og næ.

Knoppen er som resten af stangen enten af træ eller glasfiber.

Foden, som graves ned i jorden for at holde flagstangen på plads er typisk er af beton eller træ. nogle glasfiberflagstænger fås også med en indvendig, usynlig fod. Farve: Selve flagstangen skal enten være hvid eller stå i naturtræ. Den må ikke have andre farver eller mønstre.

Knoppen er normalt hvid eller rød, men den må godt have andre farver. nogen maler den f.eks. gylden.

størrelse: Der er ingen regler for, hvor høj din flagstang må være, dog bør man tage husets og grundens størrelse i betragtning, når man skal vælge sin flagstang: er flagstangen for lav eller for høj i forhold til huset, grunden og de øvrige omgivelser, kan det se fjol-let ud. Som tommelfingerregel bør flaget være synligt fra vejen. Dette betyder, at flagstangen bør være et godt stykke højere end husets tag og grundens beplantning.

Placering: Medmindre der foreligger en lokal-plan i det område, hvor du bor, er der ingen faste regler for flagstan-gens placering. når du placerer din

flagstang, bør du dog tænke prak-tisk; der skal helst være plads til at lægge stangen ned, så det er nemt, når den skal males eller rengøres. Flaget: type: I Danmark er det tilladt for almin-delige danskere at flage med det såkaldte stutflag. Stutflaget er det almindeligt kendte rektangulære flag.

Derudover er det tilladt for almin-delige danskere at flage med vimp-len, som er det aflange, trekantede flag. Vimplen bruges typisk som en slags ”hverdags-alternativ” til stut-flaget. Splitflaget ligner stutflaget, men med den forskel, at splitflaget ender i to spidser, der minder om en sva-lehale. Splitflaget er forbeholdt staten, offentlige myndigheder og militæret, og almindelige danskere har altså ikke lov til at hejse dette i deres flagstænger.

Farve: Dannebrog skal været rødt og hvidt, men som i andre lande, er der i Dan-mark ingen faste regler for, hvilke nuancer at disse farver, flaget skal være. størrelse: Som ved flagstangen, findes der ingen endegyldige regler for størrel-sen på flaget. En god tommelfinger-regel er dog, at stutflagets højde bør være omtrent en femtedel af stan-gens højde: har du en flagstang på 10 meter, bør stutflagets højde altså være 2 meter. ønsker man en vimpel, bør dennes længde være omkring halvdelen af stangens længde.

såDan skal Dit Flag og Din Flagstang se uD

”I modsætning til nationalsangene, der rummer en bestemt betydning og nogle bestemte værdier i form af ord og beskrivelser, er flaget jo i vir-keligheden kun et stykke stof. Et tomt symbol. og det indeholder kun det, som folk tillægger det. Det kan være meget forskelligt fra person til person og fra gruppe til gruppe og tolkninger-ne kan sagtens være modstridende,” siger Inge Adriansen og fortæller, at flaget under besættelsesårene f.eks. blev brugt i begge sider af krigen.

Af Rikke Baltzer Knudsen

9

jordbærrene var noget trætte i år og gav kun små bær. Jeg tror også jeg har

en ide om, hvordan det kan være. Driv-huset står nu i solen det meste af dagen, hvilket betyder, at det kan blive op til 65 grader celsius. Havelivet bliver nemmere og nemmere, men jeg gør stadig mine fejltagelser og lærer en masse.

jorDbær og ærgerlige erFaringerI Juni måned var jeg en tur forbi Fug-lebjerggård, camilla Plums gård i det nordlige Sjælland. Havens Dag bød på foredrag og spændende oplevelser, og jeg lærte ved samme lejlighed en masse nye ting. Især hæftede jeg mig ved de ting, som gartneren fortalte. nemlig at jordbær ikke bare lige er til at have stående på det samme sted år efter år. når man har haft en jordbærplante i tre år, så er det tid at skifte den ud. Den bliver træt og giver et knap så stort udbytte. Ja ja, det er vel til at leve med, når nu jordbærplanterne hvert eneste år laver en masse udløbere, som bliver til nye, flotte planter på ingen tid. Så der er ingen grund til at investere i nye planter. Faktisk er det nærmest en god indtjening, da hver plante laver tre til seks nye planter, som kan bruges til at udvide jordbærmarken med, eller give til venner og naboer.

Gartneren fortalte dog også en lidt kedelig ting; når jordbær har stået på et stykke jord i fire år, så skal de flyttes til et andet sted. Hvorfor? lød spørgs-målene fra alle. Det er sådan at jorden bliver ”jordbær-træt”. Det er faktisk lidt svært at forklare, men i bund og grund bliver bærrene bare mindre og udbyttet ligeledes. Allerede i år kan jeg mærke til præcis dette; mine jordbær har kun stå-et her i tre år, og i år er de allerede små, og der har generelt ikke været det store

udbytte, og dét er uanset hvor meget jeg synes, jeg har vandet flittigt. Jamen hvor længe skal der så gå, før man kan sætte jordbær på det oprindelige stykke jord igen? 12 år lød svaret fra gartneren, hvilket fik mange til at stejle og komme med overraskede udbrud. De 12 år er for at sikre en fuldstændig eliminering af eventuelle sygdomme i jorden, som knytter sig til dyrkning af jordbær. En kvinde bemærkede, at det var da ikke til at have med at gøre, når man nu kun har en lille have, til hvilket den gode gartner foreslog, at man til nød kunne lade jord-stykket stå med en anden afgrøde i tre til fire år, inden der kom jordbær igen.

Så til foråret vil jeg gøre præcis det; jeg flytter mine jordbærplanter til et helt nyt sted i haven, og håber på det bedste.

toMater, cHili oganDre DrivHusPlanterJeg fik i år sat mine tomatplanter lidt for sent ud i drivhuset. Selvom det har været varmt og lækkert siden marts måned, kan det godt snyde. Jeg har ikke ville ødelægge mine tomatplanter med for meget kulde, så jeg fik først sat mine tomater ud i midten af juni måned. Selvom tomatplanterne var små, så kom de hurtigt efter det i størrelse og vækst så snart der var mulighed for at strække rødderne og optage en masse næring. Her har jeg erfaret, at jord fra hønse-gården er så propfuld af næring, at tomaterne, agurkerne og chiliplanterne fryder sig. Tomater er et kapitel for sig selv, for hvordan gør man med sådan nogle planter?

Første år jeg havde tomater nåede de at brede sig så meget, at mit drivhus var som en vild og uigennemtrængelig jungle. Det kan måske virke hårdt, men

JuLI MÅnED ER GoDT I GAnG, oG DET ER ALT AnDET oGSÅ. nu VoKSER ALT I HAVEn SÅ HuRTIGT, AT JEG KnAP KAn FøLGE MED. HVIS JEG IKKE PASSER PÅ, GÅR SALATEn I SToK oG KRyDDERuRTERnE I FRø.

joRdbæR og dRIvhusplantER I bEgyndERhavEn

Husk Haven vil over en periode følge Stella nielsen og hendes begynderhave. Stella vil skrive om sine erfaringer som ”ny i haven” og vi håber, at de kan være med til at inspirere andre, der endnu ikke er blevet eksperter på området.

stella nielsenMin have kan bedst beskrives som lille, skæv og billig. Ikke just en flatterende og sælgende beskrivelse, men jeg elsker den.

Mit navn er Stella, jeg er 31 år og jeg bor med min familie i en lille landsby i Horns-herred, i et lille hus med ca. 60 kvm. have. Jeg studerer til lærer og min mand stude-rer ligeledes, hvilket betyder, at vi er to Su modtagere og desuden forsørgere.

Jeg skriver om de mange spørgsmål til ”Havens univers”. Simple ting som ”hvad er en staude?”, ”Hvad kendetegner en sommerblomst?”, ”Hvorfor bliver tomat-bladene helt brune?” osv. Jeg henvender mig til begynderen, som knap har haft jord under neglene før, for det var dér, jeg startede for ikke så mange år siden. Jeg skriver om den research og de erfaringer jeg har gjort mig, og om de fejl man unægtelig begår som nybegynder.

Af Stella Nielsen www.begynderhaven.blogspot.com

10

fast Indslag: stEllas bEgyndERhavE

du må styre dine tomatplanter med hård hånd. Selvfølgelig skal der også være plads til lidt vildskab og naturlighed, men ikke for meget. Jeg lærte, at jeg konsekvent skal tage de stængler, som vokser ud mellem grundstammen og et skud ud fra denne, ligesom en ”tredje arm”. På denne måde kontrollerer jeg væksten, og planten bruger derfor mere krudt på at danne blomster frem for blade. En anden fordel ved denne kontrollerede vækst er luftcirkulationen i drivhuset, da tomatplanter nemt kan blive ramt af svamp. Det kan ses på bladene, som giver brune og grå plamager. Det lærte jeg på den hårde måde. På et tidspunkt bliver tomatplanten også så ”høj” (Da den er bun-det op), at den skal have kappet de øverste 30 cm. Det gør eksperterne, når de mener, at sæsonen for tomater er ved at være slut, og det er tid til at lade de sidste tomater få fred til at modne.

På denne tid af året, når solen bager, kan der blive virkelig varmt i drivhuset. Jeg har registreret op imellem 60 og 65 grader celsius. Hvis tomater og agurker er blevet vandet grundigt, kan de til nød holde til den ekstreme varme, men jeg har ikke haft særligt gode erfaringer med chiliplanterne

og varmen. Jeg sørger i disse sommeruger for at have drivhusdøren stående en smule åben hele tiden, hvilket virker ganske fint. Snegleproblemet kan afhjælpes med lidt ferramol eller den populære ”øl-fælde” mel-lem planterne.

Jeg elsker mine chiliplanter, og derfor går jeg og nusser og pusler om dem, for jeg vil meget gerne have en masse fine og lækre chilifrugter. Selvom det lyder hårdt, så gør dig selv den tjeneste at knibe de første 6-8 blomster af planterne. For hver blomst du tager af, dannes der to, måske tre nye. For-rige år overlevede mine chiliplanter ikke mere end et år, men det kan de sagtens, for chilien er en flerårig plante. Til vinter skal jeg huske, at jeg ikke skal bekymre mig, når de begynder at se ranglede og kedelige ud, når de kommer ind og stå i en kølig vindu-eskarm. Jeg skal blot huske at vande den et par gange om måneden, og vente til marts, hvor der kommer en masse nye skud. Andet år vil chiliplanterne se endnu flottere ud og hurtigere bære frugt.

I mit drivhus har jeg også nogle smukke agurkeplanter, som får lov at sno og slynge sig op af en gammel syrenstamme. ofte har

jeg hørt, at tomater og agurker ikke kan stå i samme drivhus, og i så fald de gør, bør man dele drivhuset op i to rum, således der laves temperaturforskel og større luftfugtighed ved agurkerne. Så, nu vil jeg gerne have lov til at aflive den historie - tak! Tomater og agurker kan sagtens stå sammen. Måske kan der være noget om snakken, hvis vi tænker på produktion og salg, men i min erfaring så kan det på selvforsyningsplanet sagtens lade sig gøre, uden at hoppe og springe for at få det til at lykkes. Men det er blot min personlige erfaring.

nu vil jeg byde jer alle en skønherlig og hef-tig have-sommer! Indtil næste gang.

11

en håndfuld frivillige foreningsmedlem-mer fra Aarhus- og omegns Biavler-

forening er samlet i det, man kan kalde skolebigårdens allerhelligste; det rum, hvori belønningen for årets biavl udvindes. Det er nemlig blevet d. 22. juni – dagen for det årlige arrangement ”Åbent Slynged-ag” - hvor honningen fra skolebigården skal høstes til skue for enhver interesseret. ”Den er godt nok mørk, den her, hva?” ud-bryder et af foreningsmedlemmerne, idet han løfter en ramme fra bistaden op. ”Ja, og tung. Der må være meget honning i den”, siger et andet medlem, idet han overtager rammen.

”Hvor meget honning kan der egentlig være i én ramme,” spørger hustruen til et af foreningsmedlemmerne. ”Det lyder utroligt, men der kan faktisk være op til 2,5 kilo i én ramme,” lyder svaret.

Snakken går ivrigt til lyden af den store honningslynge, der som høstens alter er placeret i midten af lokalet. Den summer lystigt, mens den snurrer rundt i en fart, der er tilpas høj til, at honningen kan presses ud af hver enkelt celle i rammerne og derefter løbe ud gennem en hane og ned i en stor spand som et gyldent vandfald.

Det er til bagende sol, en skyfri himmel og den søde duft af nyslynget honning, at de første besøgende kommer cyklende ind ad indkørslen til skolebigården, hvis areal er udlånt af Jordbrugets uddannelsescenter, der ligger i Risskov nord for Aarhus.

Den bi-venlige HaveDe først ankomne gæster sætter straks kurs mod slyngerummet, men mødes på halv-vejen af formanden for Aarhus- og omegns Biavlerforening Jesper Duwe nielsen. Han byder dem velkommen og opfordrer dem til først at opleve selve haven og bierne.”Hele processen starter i haven. Det er her de små producenter summer rundt

”ÅBEnT SLynGEDAG” ER ET TRADITIonSRIGT ARRAnGEMEnT, SoM AFHoLDES HVERT ÅR AF AARHuS- oG oMEGnS BIAVLERFoREnInG. FoRMÅLET MED ARRAnGEMEnTET ER AT DEMonSTRERE FoR ALLE InTERESSEREDE, HVAD BIAVL oG HonnInGSLynGnInG GÅR uD PÅ.

En dag I bIERnEs tEgn

12

og arbejder i blomsterne og i bistaderne. netop nu er det tid til at høste honningen, som det hedder, og når vi høster, foregår det simpelthen ved, at vi tager rammerne, som indeholder honningen, op af bista-derne. Derefter tager dem med ind, så vi kan slynge honningen ud af dem,” forklarer Jesper Duwe nielsen familien og låner dem hver en hvid beskyttelsesdragt, så de kan komme helt tæt på bierne uden at blive stukket.. Haven, som gæsterne vises rundt i, er Aarhus- og omegns Biavlerforenings sko-lebigård. Her afholdes der hvert år begyn-derkurser, for alle der kunne tænke sig at prøve kræfter med biavl. De spirende biavlere sættes på kurserne grundigt ind i teorien bag det praktiske og derefter er de i samarbejde med en erfaren biavler med til at passe en bifamilie en hel sæson.

FoTo

: RIKKE BALTzER Kn

uD

SEn

13

Foruden de årlige begynderkurser afholder Aarhus- og omegns Biavlerforening med-lemsmøde hver mandag i skolebigården. Ved møderne passes bierne og der udveks-les gode råd og erfaringer medlemmerne imellem.

Skolebigården danner ikke kun rammer for diverse biavlerarrangementer. Tværti-mod går biavlerne også meget op i havens udformning. For eksempel bliver der lagt stor vægt på, hvilke blomster, træer og buske haven indeholder. ”Man kan vel godt kalde skolebigården for en slags bi-venlig have. Vi prioriterer planter med meget pollen og nektar. Det kan for eksempel være lavendel, kløver og timian”, siger Jesper Duwe nielsen, og påpeger, at haven i sig selv ikke gør den store forskel, men at det ville gøre en stor forskel for bierne, hvis flere indrettede sin have med de samme nektar- og pollenrige planter som i skolebigården. ”Hvis jeg nu fortæller, at en bi flyver 30.000 kilometer for at lave en enkelt liter honning, er det klart, at vores skolebigård slet ikke er tilstrækkelig. Haven i sig selv giver ikke bier-ne bedre forhold, men den er ment som en slags inspiration og demonstration af, hvad man kan gøre, for at give bierne optimale forhold,” siger Jesper Duwe nielsen.

Honningens tilblivelseEfter at familien har besøgt haven og bierne, sætter de kurs mod bygningen, hvor selve slyngningen foregår, og hvor der i dagens anledning er mulighed for at smage det nyslyngende honning direkte fra sien. Jesper Duwe nielsen og de øvrige frivillige står parate til at demonstrere og fortælle om hele processen bag honningens tilblivelse. ”Først høstes honningen. Som I så i haven, betyder det, at rammerne, der indeholder honningen, tages op af bistaderne. når hon-ningen i rammerne er klar, dækker bierne de små celler i rammerne til med voks. næste skridt i processen er derfor at skrælle voksen af, således at honningen kan rende ud af cellerne i tredje skridt, som er selve slyng-ningen, ” fortæller Jesper Duwe nielsen og peger på den store honningslynge i midten af lokalet. ”Sidste skridt i processen er at finsi hon-ningen, så de sidste rester af pollen og voks fjernes fra slutproduktet,” siger Jesper Duwe nielsen. Han dypper en plastikske i den gyldne masse og rækker den til fami-

liens yngste, som tøvende putter skeen i munden. Dommen er dog klar: det smager dejligt!

En traditionsrig dag med potentiale ”Åbent Slyngedag” er et arrangement med otte år på bagen. ”Det er blevet en tradition, at når vi alligevel skal slynge, inviterer vi folk til at komme og se, hvordan det foregår. Vi vil gerne vise vores bier og vores honningprodukter frem. og så er det jo en god reklame for os selv, hvor vi også har mulighed for at sælge lidt honning”, siger Jesper Duwe nielsen om arrangementet, der tiltrækker alt fra både nye biavlere til børnefamilier.

”Vi mødte op i dag, fordi vores søn Emil er helt vild med honning, og han har tit spurgt, hvordan man laver honning,” siger claus, der har taget sin kone og sine to børn med til dagens arrangement. Familien har taget plads i på en bænk i solen, hvor de vender dagens oplevelser med nogle bekendte, der også er mødt op til ”Åbent Slyngedag”.

”En af de bedste ting i dag var også at åbne ned til bistaderne og komme helt tæt på bierne. når man bor i byen, kan det godt være svært at få børnene ud, så jeg tror, at et arrangement som det her, er sundt for børn. Det er godt for dem at se, hvordan naturen fungerer i virkeligheden,” siger Johan, der også har taget sin familie med til dagens arrangement. ”Der er et stort fokus på rene naturproduk-ter i tiden, og honning er jo et rent natur-produkt. Det er lidt det samme som, at det er blevet populært at se køerne komme på græs om foråret. Jeg mener helt sikkert, at der er et stort potentiale i arrangemen-tet, og det kunne godt slås større op. For eksempel kunne man sende foldere ud til diverse daginstitutioner. Børnene er jo begejstrede,” siger Johan, der helt får lyst til selv at have bier i haven. Til spørgsmålet om, hvad der har været dagens bedste oplevelse, er børneflokken ikke i tvivl: det var at smage honningen!

Af Rikke Baltzer Knudsen

Skolebigården i Vejlby kan besøges hver mandag efter aftale med formanden for Aarhus- og omegns Biavlerforening Jesper Duwe nielsen.

Jesper kan kontaktes via www.aarhusbiavl.dk

14

http://www.aarhusbiavl.dk

jeg har nu høstet de første mange grøn-sager fra drivhuset. Det blev agurkerne,

som først kom over målstregen. Jeg har to slags agurker i drivhuset i år. Der er både den almene lange, og så har jeg små runde citronagurker.

cHilier i DrivHusetMine chiliplanter er også rigtig godt i gang med at sætte frugter. De største frugter har den rigtige længde, men de er stadig umodne. Jeg har virkelig lyst til at plukke chilierne og spise dem allerede nu, og det gør jeg også. Men andre frugter lader jeg sidde, så de kan blive modne. Jeg forventer, at de er klar til at spise i løbet af juli.

cHiliPlanter og blaDlus chiliplanterne skal man passe på i år. Årsa-gen skal findes i, at det virker til at blive et bladluse-år. Jeg har allerede set mange bladlus på frugttræer og utrolig mange mariehøns. Mariehøns elsker bladlus, så

er der mange mariehøns, er der mange bladlus. Bladlusene har ikke bevæget sig ind i drivhuset endnu, men man skal være opmærksom. Bladlus elsker chiliplanter, og de kan tage livet af en chiliplante. Hvis chilierne får bladlus, skal de flyttes ud af drivhuset - det er derfor de skal vokse i kruk-ker. udenfor drivhuset sprøjtes de med en blanding af vand, sulfo og sprit. Lad blandin-gen sidde på i 15-20 minutter og skyl det så af med en vandslange. Dette er en effektiv måde, at bekæmpe bladlus på ligegyldig hvilken en plante de bor på.

toMaterne vokserI slutningen af juni var de første tomater klar til at blive høstet. Mine tomatplanter har sat tomater, men de er langt fra klar endnu. De er små og grønne, så der er stadig ventetid. Men lige pludselig eksplodere drivhuset, og så kan man høste kilovis af tomater og spise alle de chilier ens tunge kan tåle. Tomaterne skal den næste tid have rigeligt vand og i slutningen af juli regner jeg med, at skulle

nippe siddeskud af. Tomaterplanter er ellers ret nemme planter, at have i drivhuset.

DrivHuset eksotiskeinDslag: PæreMelonerHvert år vil jeg prøve noget nyt i min have og mit drivhus. I år er det en pæremelon. Den har sat frugt og indtil videre ligner frugterne små auberginer i formen - dog er de gule i farven. Det er ikke så mærkeligt, at de ligner auberginer, for pæremeloner er i natskygge familien ligesom f.eks. aubergi-ner og tomater.

Jeg har endnu ikke smagt de nye eksotiske frugter, men det varer nok ikke længe nu. Jeg glæder mig til at smage en frugt, jeg aldrig har smagt før, og som jeg endda selv har dyrket. Det er en fed fornemmelse.

God fornøjelse med sommerens drivhus.

Af Eva-Andrea

-nu GÅR DET LøS

gang I dRIvhusEt

16

fast Indslag: Mad og havE

eva-andrea v. erichsenMit fokus er på køkkenhaven og mad-lavning, og for mig hænger mad og have uomtvisteligt sammen. Da jeg blev 18 år, fik jeg madskribentens Eli-zabeth Davids kogebøger. Hun er en meget dygtig, afdød madskribent. Hun mente, at hjemmedyrkede krydderurter smagte bedst, og derfor begyndte jeg at dyrke krydderurter. Det har så udvik-let sig derfra, og nu har jeg nyttehave, låne-bede og drivhus.

For mig er en god dag at gå i min have og kunne høste en masse spæn-dende grønsager, urter og frugter, som derefter tilberedes i mit lille køkken i Vangede.

Hvis du har spørgsmål til køkkenhaven eller drivhuset, vil jeg gøre mit bedste, for at trylle et svar frem. Du kan læse mere om, hvad jeg går og foretager mig i min have og mit køkken på hjem-mesiden www.madoghave.blogspot.dk

Eva-Andrea V. Erichsenmad- og haveblogger på madoghave.blogspot.dk

Husk Haven vil i en periode følge Eva-Andrea, der skriver om mad fra haven. Det bliver derfor et fast indslag i maga-sinet, og vi glæder os til at bringe en række spændende opskrifter til vores læsere.

17

soMMER I køkkEnhavEn

liDt oM kartoFlerVi er i højsæsonen nu, og der er rigeligt at høste i nyttehaven hver eneste dag.

Kartofler har man kunne høste længe. Men kartofler er ikke bare kartofler! For det første er nyhøstede kartofler smags-mæssig en helt andet oplevelse, end kar-tofler som har ligget på køl i flere dage eller uger. Kartofler indeholder sukker-stoffer, som omdannes kort tid efter de er blevet hivet op ad jorden. Kartofler skal af smagsmæssige årsager helst spises indenfor en time, efter de er kommet op af jorden.

For det andet afhænger kartofler meget af sort, da der er mange forskellige former og farver. Der findes store, små, runde og aflange kartofler. Derudover er der gule,

hvide, lyserøde og lilla kartofler. Kartofler er et helt univers for sig selv. Jeg har fire forskellige sorter og nyder mine kartofler i adskillige lækre kartoffelsalater.

Hvornår skal Man Høste sine kartoFler?når man har egne kartofler i haven, skal man vide, hvornår de er klar til at blive høstet. Kartoffeltoppene skal gerne have blomstret af. Derefter burde kartoflerne under jorden være klar til at blive høstet. Men man kan også lige prikke i jorden omkring toppen med en finger. Hvis man støder på store kartofler under jorden, kan man forsigtigt grave dem op, men lade planten stå, så den kan vokse videre og give flere kartofler. Det er en løsning, som jeg har benyttet mig af flere gange.

kartoFlernes FjenDe nuMMer etKartoflernes fjende nummer et er kartoffel-skimmel. Hvis man har en nyttehave, som jeg har i Lyngby, får man let kartoffelskimmel, for det smitter utrolig let. Hvis først en have har det, smitter det til den næste og den næste osv. Man kan kun forebygge kartoffelskim-mel på én måde - man skal tage toppene af. når man hører, at nogen i nyttehaven har kar-toffelskimmel, så er det bare at skære kartof-feltoppene af. Kartoflerne kan sagtens blive i jorden uden deres toppe, men de vokser ikke. Juli er højsæson for kartoffelskimmel, så skal du ferie, så få en ven til at holde øje med skimlen.

HvaD kan Høstes nu?Lige nu kan man høste ærter, bladkål, gule-rødder, løg, små squash, hestebønner og

nu ER SoMMEREn oVER oS, oG DER ER HELE TIDEn noGET AT GøRE I HAVEn. DE næSTE MÅnEDER SKAL DER LuGES, VAnDES, GøDES, HøSTES oG SÅS I HAVEn. DET ER En VIDunDERLIG FoRnEMMELSE, AT DER HELE TIDEn SKER noGET nyT I KøKKEnHAVEn.

18

salater. I frugtafdelingen er det hindbær, jordbær, stikkelsbær, ribs og skovjordbær.

gulerøDDer og løgGulerødderne er stadig små, og nu er det højsæson for gulerodsfluen. Derfor kan det hjælpe væksten af gulerødder på vej, hvis man ligger fiberdug over nogle uger. Så hol-der de små planter på varmen - også om nat-ten. Fiberdug er utrolig praktisk, for det kan holde på varmen og holde insekter væk, men det er desværre også utrolig grimt.

Gulerodsfluer lægger æg i gulerødderne. Man mener, at fluen finder gulerødderne ved deres kraftige duft. Derfor er det en god idé at sætte løg mellem gulerødderne, for de har en helt anden duft. Løgtoppene kan man allerede nu klippe lidt af og anvende i salater, dressinger og marinader, hvor de giver en mild løgsmag.

squasHSmå nyhøstede squash er en delikatesse, som man kun kan få ved at dyrke squash selv. Squash er mest optimale at spise, når de er en finger lange. De skal halveres, ste-ges på panden og saltes.

Men der kan være rift om squashplanterne i haven, for sneglene er også rigtig glade for squashplanterne. Det kan forebygges, ved at strø Feramol i en cirkel om planten. Derudover er squashplanter grådige. De skal have rigeligt med vand og gødning i løbet af sommeren. De må ikke tørste, når det er tørt.

ærterærter kan man høste nu eller stadig nå at så, både fra frø eller som små udplantnings-planter. Hjemmedyrkede ærter har en vid-

underlig intens smag, som man sjældent kan købe sig til.

Man kan næsten ikke få for mange ærter, så man kan roligt så en række eller to. De skal nok blive spist. Dog skal man være opmærksom på, at hvis man ligger dem direkte i jorden, skal man beskytte jorden med fiberdug eller lignede. For fuglene er virkelig gode til at spotte, at der ligger ærter eller f.eks. bønner i jorden.

kartoFFelsalat MeD alt goDt Fra HavenKartoffelsalat opskriften på denne side anvender alle de gode råvarer, som man kan høste i haven lige nu.

Af Eva-Andrea

fast Indslag: Mad og havE

oPskriFt På kartoFFelsalat MeD alt goDt Fra HavenKog kartoflerne omkring 10 minut-ter, hvis de er små og nye. Imens de koger blandes en dressing af 2/3 del olivenolie og 1/3 citron-saft, salt, peber(eller chili fra driv-huset, hvis man har sådan et) og sukker(smag til hvor meget, du synes der skal til).

Vask en god blanding af forskellige salater fra haven, purløg, løgtoppe, hvidløgstoppe, rosmarin, timian eller hvad man nu kan lide og har i haven. Lige nu er der også masser af krydderurteblomster og de er meget kønne i en salat.

urterne skal hakkes meget småt. Bland urter og salaten. når kartof-lerne er kogte hældes vandet fra. Mens kartoflerne stadig er helt var-me, blandes de med dressingen. når de er varme, tager de bedst imod dressingen, så dette er vigtigt. når kartoflerne har stået lidt og kølet af. De blandes med salat og urter.

Dette er en let kartoffelsalat og kan være et dejligt modstykke til en mayonnaise tung kartoffelsalat.

Dette var alt fra køkkenhaven denne gang.

19

Fakta: ordet ”timian” menes af nogle at kom-me fra det græske ord tymon, eller det mere latiniserede thumus, som betyder mod eller kraft. Andre mener at ordet kommer fra det oldægyptiske ord tham efter en timianlignende plante med den samme antiseptiske virkning som timian. Timian er en ca. 40 cm. høj flerårig middelhavsplante, og om som-meren får planten en masse små hvide, lyserøde eller violette blomster, som til-trækker bier. Dyrkning: Timian foretrækker sandet, veldrænet jord og masser af sol og varme, og trives fint i tørre perioder. Planten formeres ved stiklinger og udløbere om sommeren og

efteråret. Planten er nem at passe og kræ-ver ikke meget pleje.

Historie: Sumererne omtalte allerede planten 5.000 år før vores tidsregning.

Grækerne brugte timian som en rensende røgelse i deres hjem og i templerne. Romer-ne mente at et bad med timian ville styrke deres mod inden de drog i kamp, og egyp-terne brugte timianolie til deres balsame-ringer på grund af de bakteriehæmmende virkning.

Det menes at være romerne, som bragte timian til England i sin tid. I 1500 tallet var urten meget populær, da man troede, at den kunne hjælpe mod alle bid fra giftige dyr.

aktive stoFFer:Thymol - et farveløst og krystallisk stof, som findes i bl.a. timian og oregano, og som bruges til at lave mentol. Thymol virker antiseptisk. Antiseptisk er af græsk og betyder mod (anti) forrådnelse (sepsis) og i mere moderne ord; betændelsesfore-byggende.

Tanniner – garvesyre; et bittert, bakterie-hæmmende og sammentrækkende stof, som også findes i bl.a. bark og kogler. Det er derfor godt at bruge på huden for at forebygge mod infektion (for eksempel rundt om et sår el. lign.)

Flavonoider – et stof som findes i bl.a. frugt, grønt, vin, nødder og rødder. Visse flavonoider virker som antioxidanter for

plantEpRofIl - tIMIanHVIS Du ER HAVEEJER, SÅ ER Du MÅSKE En AF DE HELDIGE, SoM HAR TIMIAn I HAVEn. Du VED MÅSKE ALLEREDE nu, AT FRISK HAKKET TIMIAn PÅ DE RÅSTEGTE KARToFLER SMAGER HIMMELSK, oG cITRon-TIMIAn I DIPPEn TIL cHIPS ELLER GuLERoDSSTænGERnE ER HELT FAnTASTISK. MEn TIMIAn HAR oGSÅ En EnoRM SPænDEnDE HISToRIE oG ET oMFAnGSRIGT MEDIcInSK BRuG, SoM Du KAn LæSE MERE oM I DEnnE ARTIKEL.

Krybende timian med hvide blomster

20

kroppen, andre virker betændelseshæm-mende. Visse mener at disse stoffer kan forebygge og forsinke kræft. Så der er god grund til at spise en masse timian i din mad.

Antioxidanter - kort forklaret stoffer som c og E vitamin, og betacaroten, der går ind og stabiliserer en unødvendig og øde-læggende iltning, som foregår i vores væv. Denne iltning kommer bl.a. fra ciga-retrygning, radioaktiv bestråling, kemi i vores mad og forurenet luft.

Saponiner – er antiseptiske sæbestoffer (skummende), som findes naturligt i en del planter. Især findes de i sæberod, som man i gamle dage brugte til at vaske sig selv og sit tøj i.

Info - Desværre står det sådan til, at mange af timians aktive og virkningsfulde stoffer bliver ødelagt ved tørring.

De duftende og virkningsfulde olier, som sidder som mikroskopiske dråber på overfla-den af planter, urter og blomster, fordamper ved tørring og det er derfor en fordel at have de gode urter og planter i sin have eller i en krukke på altanen.

MeDicinsk brugTimian er slimløsende, antibakteriel, muskelsti-mulerende og sammentrækkende og er derfor godt at bruge i behandling mod ondt i halsen, hoste, forkølelse, hæshed og stakåndethed.

En kop te af friske eller tørrede timian-blade og lidt honning er en virkningsfuld

medicin mod netop disse lidelser. En god idé er at lade vandet køle nogle grader ned efter kogning, inden det hældes over de friske timianblade, så olierne ikke øde-lægges.

Gravide kvinder bør dog ikke bruge timian medicinsk, da timian er muskelstimule-rende.

Hvis der er tale om betændelsestilstand, eller muskellidelser (inflammerede musk-ler), kan du lave et olieudtræk eller tinktur af timian, som kan kommes på huden. olie skal selvfølgelig ikke i et åbent sår, men i dette tilfælde masseres ind i betændte og ømme muskler.

Desuden er massageolie med timianolie i godt mod ømme muskler generelt.

Visse urtemedicinere anbefaler frisk timi-an eller timianolie i et karbad, så huden kan stimuleres af den sammentrækkende virkning, da visse stoffer i timian modvir-ker aldring.

Har du bygkorn i øjet, kan du med fordel lave en te af frisk timian, og med et stykke vat duppe den nedkølede væske på øjet to til tre gange om dagen.

Hvis du lider af nakkespændinger og spændingshovedpiner, kan du lave et kompres af timian og lægge omkring nakken. Ved hovedpine hjælper det også med en timian-te, eventuelt i selskab af pilebark som indeholder salicylsyre; det samme stof som også findes i panodiler.

Kold timian-te kan bruges som et mund-skyllemiddel hvis du har tandkødsbetæn-delse, eller anden form for betændelsestil-stand i mundhulen.

Timian-te er også effektivt mod mavebe-svær og diarré.

og skulle du lide af søvnbesvær, er timian-te med honning en god idé inden senge-tid.

Se tre lækre opskrifter med timian på næste side.

21

utraditionel kartoffelsalat med timian (3. pers.)500 gram kartofler1 bundt forårsløg1 skefuld sennep (styrke efter eget temperament)½ dl. smagsneutral olie (som rapsolie)1 citron1 håndfuld frisk timian3 fed hvidløg1 æggeblommeSalt og peber

Kartoflerne skrældes, skæ-res i passende stykker og koges. Forårsløg og timian hakkes. æggeblomme og sennep blandes i en skål og olien røres i. Hvidløg pres-ses i blandingen og sma-ges til med salt, peber og citronsaft. Rør kartofler og dressing sammen i en skål og drys godt med timian ovenpå.

timianstegte tomater med brødcroutoner og frisk mozzarella (2 pers.)3-4 store tomater2-3 skiver brød (f.eks. land-brød)ca.150 gr. svampe (f.eks. portobello el. champignon)ca. 150 gr. mozzarella 1 håndfuld frisk basilikum1 håndfuld frisk timianolie

Del tomaterne i skiver eller både. Skær brødet og svam-pe i tern og mozzarellaen i skiver. Steg tomaterne i olien ved høj varme. når tomaterne har fået farve, saltes de, panden tages af

varmen og den friskhak-kede timian drysses på for lidt eftervarme. Tomaterne lægges på tallerkner og brødtern og svampe svitses i lidt olie og salt og peber. Brødtern og svampe forde-les på tallerknerne sammen med den friske mozzarella og hakket basilikum.

urtefrikadeller500 gr. Hakket kød (f.eks. kylling, kalkun eller kalv og flæsk)3 æg1-2 dl. havregryn (alt efter hvor meget farsen ”suger”)½ dl. mælk eller vand1-2 skefulde olie1 stort revet løgSalt og peberHåndfulde forskellige friske urter f.eks:-timian-rosmarin-persille-dild-basilikum-hvidløg-mexicansk estragon

Hakket kød røres sammen med æg, olie, mælk (el.vand), revet løg og havre-gryn, til farsen er jævn. De friske urter hakkes grundigt og røres i farsen. Smag til med salt og peber.

Frikadellerne steges i lidt olie, og kan eventuelt ser-veres med en lækker utra-ditionel kartoffelsalat med timian.

Af Stella Nielsenbegynderhaven.blogspot.dk

3 lækre soMMeroPskriFter MeD tiMian

22

3 lækre soMMeroPskriFter MeD tiMian

haR du En andERlEdEs havE?HAR Du En SPænDEnDE oG AnDERLEDES HAVE? I SÅ FALD VIL VI GERnE HøRE FRA DIG, SÅ VI KAn InSPIRERE AnDRE MED SKæVE IDEER TIL AnLæG-nInG AF HAVEn. KunnE Du TænKE DIG, AT VI VISER DIn ”SKæVE” HAVE FREM I MAGASInET, SÅ SEnD oS GERnE En MAIL PÅ [email protected].

i de kommende udgaver af magasi-net Husk Haven vil vi gerne bringe

nogle spændende artikler om ”den anderledes have”. Vi er mange, der har en traditionel have med den grønne græsplæne, grøn hæk, rosenbed og Rhododendron. Men fascinationen af fx japanske haver er stor, men har du anlagt dine egen japanske have? Eller har du en god nyttehave? Det kunne også være den moderne have eller en have domineret af sten og fliser.

Der er mange muligheder for at designe en spændende og ander-ledes have, men alligevel springer få mennesker ud i projektet. Vi vil gerne i kontakt med dig, der er sprunget ud i den store udfordring, det kan være.

Vil du bare gerne fremvise billeder af din anderledes have, så send dem på mail til [email protected]. Hvis du vil være med til et lille interview, så vil vi meget gerne høre mere om motivationen bag haven, glæderne og udfordrin-gerne ved en anderledes have og hvilken investering det har krævet af både tid og penge. Vi hører også gerne, hvordan omgivelserne har reageret på dit projekt, og det resultat, du har opnået.

23

HønS ER EGEnTLIG noGLE MæRKELIGE oG SKønnE SKABnIn-GER. DA JEG FoRTALTE MIn Søn AT HønS FAKTISK BARE ER SMÅ DInoSAuRER MED FJER, SAD HAn MED SToRE STIRREnDE øJnE oG FIK PLuDSELIG ET HELT AnDET Syn PÅ DE æGLæGGEnDE DAMER, MED DERES FJER-MAMELuKKER oG KAGLE LyDE. DET ER SKønT AT HAVE HønS, oG HER KAn Du LæSE oM noGLE AF DE TInG MAn KoMMER TIL AT oPLEVE SoM Høn-SEHoLDER. BÅDE AF FInuRLIG oG PRAKTISK ART.

dE fInuRlIgE høns og dEREs uRansagElIgE vEjE

Hønseæg soM ikkekan købes i nettoStor var min forbløffelse og fryd da jeg erfarede den store diversitet der var at finde, når det for eksempel kommer til æg. nye høns, som kun lige er begyndt at lægge æg, kommer med mange sjove bud på hvad hønseæg er. ud over at man kan få høns som lægger hvide æg, lysebrune æg, chokoladebrune æg, grønne æg og blå æg, kan man også risikere at få kæmpe gigant æg, og bit-tesmå æg. Det er ikke noget man kan købe i netto, det er helt sikkert. Det er altid sjovt og spændende at slå et kæmpe hønseæg ud, og se at det inde-holder to blommer og dobbelt så meget æggehvide, som i et almindeligt æg.

unge høns lægger ofte også helt små æg, nærmest på størrelse med vagtelæg eller dueæg. Både med og uden blom-me i, og her taler vi altså om en lille gul blomme i ærtestørrelse. Det bliver altså et sjovt spejlæg.

Vindæg er en anden sjov og finurlig ting man kan opleve når man har høns. Et

vindæg er i bund og grund et æg uden den karakteristiske skal. ægget bliver kun holdt sammen af en blød hinde, som dog ikke holder på væskeindholdet særligt længe. Disse vindæg forekom-mer når ægget kommer til at passere for hurtigt igennem æggelederen i hønen, og tabes et eller andet sted i hønse-gården.

generelt oM FjerDaMerneHøns er generelt rigtig gode til at passe sig selv, og de kræver ikke meget pas-ning. Jeg skifter halm i hønsehuset efter behov, hvilket er en til fire gange om måneden. Det tager 10 minutter at tage det gamle halm op og lægge i halmbun-ken til nedbrydning, og deref-ter lægge noget nyt i huset. om sommeren er det en god ide at sætte en stor, lav balje m e d

24

vand i hønsegården, da hønsene drik-ker rigtig meget. og det bedste er at de spiser så godt som alle madrester, kartof-felskræller, græsafklip, ukrudt og andet i den dur, hvilket hurtigt kan få hele hønseforetagenet til at betale sig. Men selvfølgelig er der til tider problemer, som heldigvis er til at håndtere.

HavregrøD til syge Hønsnogle gange bliver høns også forkølede. Så skal de små pus passes og plejes. Da en af mine høns blev forkølede i foråret, sørgede jeg først og fremmest for at for-syne hønsehuset med lidt ekstra halm, for varmens skyld. Den forkølede putte-

høne fik varm havregrød med lidt sukker på, og det røg hurtigt ned. om det var den varme havregrød der virkede eller ej, så var forkølel-sen væk en halvanden dag sene-re. Man kan også komme presset hvidløg i hønsenes vand, eller sammen med foderet. udover at være godt mod forkølelse, er hvidløg også et rigtig godt vitamintilskud. nogle af de

garvede hønsehol-dere lader helt være

med at behandle deres høns for en almindelig

forkølelse, så det kom-mer i bund og grund an på

hvordan du selv har det med dine høns.

en skrukHøne er goD at Have”En skrukhøne får man kun hvis hun selv er blevet opdraget af en hønemor”. Sådan hører jeg tit de garvede hønse-holdere fortælle. Jeg har nemlig ofte overvejet at købe en rugemaskine, så chancerne for at få kyllinger er større. Men det er samtidig også en stor hjælp at have en høne som rigtig gerne vil ligge på æg. For at undgå at skulle investere i både varmelampe, speciel indretning til

kyllingerne i et indendørsområde, ekstra kyllingegård, så de ikke bliver hakket på af hønsene osv, er det en rigtig god ide at kunne give de udklækkede kyllinger til en høne, som selv har ligget og ruget på æg. Hvis æggene udklækkes nogenlunde samtidig, kan kyllingerne sammenføres. Hønemor kan jo ikke tælle, så om hun ligger på fire æg, og der så pludselig er 13 kyllinger, betyder ingenting. Det er bedre at lade kyllingerne vokse op sam-men med en god hønemor, i det tilfælde at man bestemmer sig for at beholde et par kyllinger, som ikke skal ende som kød i fryseren.

Fra FøDsel til FryserEn høne har cirka fem gode år i sig, som æglæggende høne. Efter det er der egentlig kun karrieren som suppehøne, da kødet er for sejt til at kunne spises som almindelig lørdagskylling. For at kødet skal være værd at spise, bør kyllingerne slagtes, når de er omkring seks måne-der gamle. Slagtningen er en ting, som selvfølgelig kan være rigtig svær for alle, som ejer høns, og som ønsker noget kød i fryseren. Det er dog ganske enkelt, og har man først set Bonderøven udøve slagtningen, ved man hvor hurtigt og nemt det kan overstås. Et godt tag i fød-derne, et gok over baghovedet på hønen, med den stumpe ende af øksehovedet og et hurtigt hak – af med hovedet. Det tager fem sekunder. Et godt tip er at holde den baskende høne ind mod hug-geblokken hvor den kan dryppe af, så man undgår for meget griseri. når hønen så skal plukkes, er langt det nemmeste at have en meget stor gryde med varmt vand stående. Hvis vandet er for varmt, omkring kogepunkt, går skindet i styk-ker - og hvis vandet ikke er varmt nok, løsnes fjerene ikke, og så er de ikke til at trække af. Eksperterne siger, at 70 grader varmt vand er passende. nu kommer den lidt mere interessante procedure med at åbne for kyllingen og trække indmaden ud, hvorefter kyllingen skal klippes ud

i passende stykker, eller fryses ned hel. Med lidt øvelse kommer rutinen hurtigt.

Høns i haven er en fantastisk ting at have, for det er en oplevelse, der kun giver og giver og giver. æg, kød, underholdning, hygge og god samvittighed frem for madspild. Det er skønt at se hvor maden kommer fra, og at man ved med sig selv, at det man spiser har levet godt.

Set i et endnu større perspektiv handler dette måske også om bæredygtighed og bevidstheden om at vores madkultur står ved en skillevej; vi kan blive ved med at konsummere og smide ud, eller vi kan trække denne madkultur tættere på hjemmet og lokalområdet.

Skrevet af Stella Nielsenbegynderhaven.blogspot.dk

25

dE næstE tRE MånEdERSoM ET FAST InDSLAG VIL MAGASInET HuSK HAVEn GIVE DIG ET HuRTIGT oVERBLIK oVER DE KoMMEnDE TRE MÅnEDER I HAVEn. SÅ KAn Du HuRTIGT DAnnE DIG ET oVERBLIK oG SæTTE KRyDS I KALEnDEREn.

stauder og blomster• nye stauder kan plantes• Tidlige stauder kan deles• Vand blomsterne jævnligt

træer og buske• Rhododendron, Pieris, lauerbærkirse-

bær og aucuba plantes• nåletræer plantes• Klatreplanter plantes

køkkenhaven• Kål, porrer, selleri mm. kan gødes

græsplænen• nye frø kan strøs• nye græsplaner kan anlægges• Græsset klippes ca. en gang om ugen

Frugttræer og frugtbuske• Kirsebær og valnød beskæres let

efter høst• Sprøjt evt. med insektmiddel

Hækken• Stedsegrønne hække kan plantes• Stedsegrønne hække klippes sidst i

august

Drivhuset• Melonplanter bestøves• Blomkål. radiser og spinat kan sås

stauder og blomster• nye stauder kan plantes• Tidlige stauder kan deles• Løg, der blomstrer i foråret, lægges.

Jo større løg, jo dybere i jorden skal du lægge løgene. ca. løgets højde gange tre er en god regel

• Fjern visne blomster i bedene

træer og buske• Stedsegrønne træer og buske plan-

tes. Gerne mens der er fugtigt.• Bambus kan plantes• Store blomster kan deles og plantes

køkkenhaven• Blomkål og spidskål sås til

overvintring• Gulerødder tages op sidst på

måneden

græsplænen• nye frø kan strøs• nye græsplaner kan anlægges• Græsset klippes knap så ofte

Frugttræer og frugtbuske• De tidligste æbler kan plukkes• Tynd evt. ud i frugterne

Hækken• Stedsegrønne hække kan plantes

Drivhuset• Topskud på tomatplanter fjernes• Dæk planterne hvis der er udsigt til

nattefrost• Grav løg fra haven op, der ikke kan

tåle frost

stauder• Sidste chance for at plante bestemte

stauder

træer og buske• Løvfældende træer og buske plantes

inden frosten sætter ind• nyplantede stedsegrønne hække og

buske vandes hvis der er tørt

køkkenhaven• Jorden gøres klar til foråret, når

høsten er i hus. Grav det hele godt igennem

græsplænen• Græses gror nu langsomt, så de sid-

ste klipninger finder sted• Klip med stor klippehøjde

Frugttræer og frugtbuske• Pluk de modne frugter af træerne• Plant nye frugttræer

Hækken• Løvfældende hækplanter plantes

Drivhuset• Tøm huset for agurk, tomat og

melon• chrysanthenum, salat og kinakøl

flyttes ind

Kilde: Politikens havebog

august sePteMber oktober2014 2014 2014

26

SMUK HAVEPEJS

Som modtager af vores nyhedsbrev og dermed dette magasin får du i hvert nummeren eksklusiv rabat. Du modtager i nyhedsbrevet en rabatkode, der gælder på éneller flere varer. I denne udgave kan du spare 300 kr. på Havepejs Nexø NX10P

Europa grå, som du kan nyde på terrassen hele sommeren!

* TILBUD TIL ABONNENTER

www.huskhaven.dk

SPAR HELE 300 KR.Gælder til 1. oktober 2014

Moderne grå havepejs i høj kvalitet. NX10P er designet i stramme og elegante linier og med en flot antracit-grå overflade, som smukt matcher enhver moderne

terrasse og have. NX10P er konstrueret i vulkansk pimpsten, hvilket gør den holdbar og giver en uovertruffen evne til at holde på varmen.

Højde: 185 cm. - Bredde: 77 cm. - Dybde: 62 cm.Vægt: ca. 320 kg.

www.huskhaven.dk/butik/havepejs-nexo-nx10p/

Normalpris DKK:

6.290Abonnent pris DKK:

5.990

NExø Nx10P EUROPA

husk haven 5-2014

Documents