FLENSBORG AVIS — Lørdag 8. november 2008 — 19KULTUR

Henrik Gunde Pedersen havde grundtil at være glad. Han gjorde det godt.

Katrine Madsen - uden forceringer eller dramatiske overdrivelser.

Her er så ham, KatrineMadsen deler ægteseng

med. Jesper Bodilsenkender hendes rytme.

Sådan ser en rigtig trommeslager ud: Jonas Johansen i en solo.(Fotos: Lars Salomonsen)

Anmeldelse. KatrineMadsen er vokaljazz udentilsætningsstoffer. Hendeskoncert i Flensborghusbød på smukke balladerog numre med melodisksubstans.

FLENSBORG. Hvad er det, Ka-trine Madsen kan, som de andreikke kan?

En hel del åbenbart, for tors-dag aften blev der bare ved medat komme folk ind i salen iFlensborghus. Og sørme om ikkeKatrine Madsen med sin karak-teristiske mørke og sprøde stem-me lagde ud med »Come a LittleCloser«. Denne gang - for hun

har været her før med det sven-ske Bohuslän Big Band - komhun i selskab med sin bedrehalvdel, bassisten Jesper Bodil-sen, pianisten Henrik Gunde Pe-dersen og trommeslageren JonasJohansen. Og afleverede en af debedste koncerter, der længe erhørt i Flensborghus.

Katrine Madsens stemme, fra-sering og formidable rytmiskefornemmelse er der aldrig nogen,der har sat spørgsmålstegn ved.Hun er en fremragende fortolkerog går ikke af vejen for improvi-sation helt ude på det dybe vand.

Hun har altid gerne villet syngeegne sange, der nogle gange harværet lidt for kedelige - til minsmag.

Det var der ingenting af veddenne koncert i Flensborghus.Katrine Madsen er en ægte jazz-sangerinde og kommer rigtig tilsin ret i en kvartet. Bliv ved meddet.

Vanskelige tempiAf alle de originale soloer, vi fikat høre, var pianisten HenrikGunde Pedersen aftenens storeoplevelse. Og Jesper Bodilsen er -hvis nogen havde været i tvivl -en ganske suveræn akkompagna-tør.

Der var flere numre, der varsærdeles vanskelige at spille idet tempo, de blev spillet i - lados bare tage ekstranummeret

med det samme: »My Funny Va-lentine« nærmest krøb ud af dø-ren.

Melodisk substansEn positiv overraskelse ved kon-certen var de mange numre, derogså havde en melodisk substans- noget af det, der har været sav-net tidligere.

I første sæt varierede det fraKatrine Madsens egen smukkeballade »Under a Great DustyMorning Sun« til det interessan-te arrangement af Beatles-num-meret »Can’t Buy My Love«.

Andet sæt bød på endnu flereballader med blødt pianospil ogsuverænt solo-akkompagnementaf ægtefællen Bodilsen og en an-den version af »All My Tomor-rows«, som Katrine Madsen harindspillet med bigband. »This Is

What You Get« blev det sidste,der skulle synges - før ekstra-nummeret.

Publikum kunne sagtens havefordøjet er par ekstranumre mere- men Madsen lod klogeligt væreved at spare stemmen. Det bleven intim aften med en tæt atmos-fære - vokaljazz uden nogen for-mer for tilsætningsstoffer, rent,når det er allerbedst.

Men Katrine Madsen havde såsandelig også tre musikere, derrykkede.

Koncert med Katrine MadsenKvartet i Flensborghus tors-dag aften. Arrangører: Syd-slesvigsk Forening og Sydsles-vigs danske Ungdomsforenin-ger.

Hans Christian Davidsen

Hun var heltoppe at ringe

Anmeldelse. Iris Garnov fårikke rigtig hul på sine Grøn-lands-digtes blanke overfla-de.

KØBENHAVN. Der er vel kun en op-levelse, der kan konkurrere med forel-skelsen, når det drejer sig om at kaldedigteren frem i en person, og det ernaturen. Og det er den, der først ogfremmest har inspireret Iris Garnovtil hendes seneste digtsamling »Grøn-land«, som netop er udkommet. Nuskal der jo ikke kaldes så meget frem,når det drejer sig om netop denne for-fatter. Hun debuterede i 1978 med»Skuffebarn«, som var en stærk be-skrivelse i lyrisk form af en barsk op-vækst i husvildebarakkerne på Vigers-levvej i Valby.

I »Grønland« er tonen helt anderle-

des. Mild og åbent oplevende. Flere afdigtene er rimede, og der er heldigvislangt mellem nødrimene i Garnovsbog. I et stort vue over det storslåedelandskab rimer forfatteren således:»her er så stille skønt det larmerslemt/ når indlandsisen brøler i sinkælven/ er dette kredsløb mon forud-bestemt/ er fødselsbrølet selve livetsskælven«. (»Dette kredsløb«)

Brunst og frydDe store syner veksler med mereanekdotiske oplevelser som i det vel-lykkede digt »Rensdyrflokken«, hvoren skrækslagen forfatter oplever flok-ken nærme sig, men skånes for nogenform for angreb eller krænkelse ogkan opleve renernes kurtiseren om-kring en parring: »et blandingsbrøl afbrunst og fryd og vrede/ signal tilhunnen det skal være nu/ hun vendtesig stod stille hun var rede/ og hannengjorde det han netop sku«.

Iris Garnov har haft stærke oplevel-ser i Grønland, forstår man, men derer noget problematisk ved transfor-meringen til digte. Formsproget er såvelkendt, brugt af mange i ældre digt-ning. Der er ikke det, måske bare lille,skridt frem, som man fornemmer i denkunst, der rigtig bevæger. Der vil lige-som ikke gå hul på digtenes blankeoverflade.

Det er oplagt, at mange, der har op-levelser af lignende art som Garnov,vil kunne elske denne bog.

Nogle har måske selv boet på Ra-diofjeldet og handlet i Brugsen iNuuk. Og for grønlændere er bogentilgængelig, da den kan vendes og læ-ses i en grønlandsk version. Det er enfin idé.

Iris Garnov: Grønland, digte, 88 s.125 kr. (Fofo, Forfatternes Forlag)

Ole Møller

Lovsange til Grønland

Iris Garnov har haft stærke oplevelser i Grønland.(Foto: FlA)