1

HORMONFORSTYRRENDE STOFFER ”Hvad nu hvis I skulle reducere mængden af hormonforstyrrende stoffer som unge udsættes for?”

Biologi/kemiforløb med innovation, udviklet i forbindelse med DASG-kurset Innovation i Naturvidenskab 2015-16

af Gitte Berg-Jensen m.fl., Holstebro Gymnasium I skal arbejde med innovation i fagene biologi og kemi. Det overordnede emne er ’hormonforstyrrende stoffer’. Opgaven I skal arbejde med lyder ’hvad nu hvis….. I skulle reducere mænden af hormonforstyrrende stoffer som unge udsættes for?’ I dette materiale kan I se planen for innovationsforløbet, lektier, hvilke grupper I skal arbejde i, hvad vi forventer I leverer som en del af produktet samt en gennemgang af forskellige øvelser til brug i den innovative arbejdsproces.

Tidsplan Titel, indhold Lærer

25/1, 3. modul Indledende undersøgelse, Bi Klassen ser udsendelsen ’Reproduktion i Fare’ (50 min) fra DR2 om reproduktionsproblemer og hormonforstyrrende stoffer hos mennesker og dyr. Eleverne noterer fra udsendelsen:

Hvilke undersøgelser omtales i filmen (hvilke eksperiment/mål, hvilke dyr, hvilke resultater)

Hvilke konsekvenser/misdannelser hos mennesket forbindes til at vi i stigende grad udsættes for hormonforstyrrende stoffer

Hvor findes de hormonforstyrrende stoffer. Herefter arbejder klassen med at forklare figurer omkring hormonforstyrrende stoffers effekter på hhv. kønsdifferentieringen i fostertilstanden samt sædcelleproduktionen hos den voksne mand. Hjemmeopgave: brug kemiluppen til at undersøge de kosmetik- og plejeprodukter i bruger hjemme.

LH

27/1, 2. modul Indledende undersøgelse, Ke Klassen undersøger, hvor de hormonforstyrrende stoffer kommer fra, og hvilke stoffer vi taler om.. Klassen ser udsendelsen ”Kontant” fra torsdag d. 29.10.2015 (30 min.)

http://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/daasemad-kan-vaere-skadelig-isaer-

smaaboern-og-gravide

https://www.dr.dk/tv/se/kontant/kontant-2015-10-29

Klassen opdeles i 3 grupper før filmen vises. Hver gruppe får et fokusspørgsmål

Hvilke hormonforstyrrende stoffer omtales i udsendelsen?

Hvilke eksempler på kilder til de hormonforstyrrende stoffer omtales?

Hvilke løsningsforslag nævnes i udsendelsen? Dernæst vises uddrag fra Madmagasinet. Her vises klip fra Glud&Marstrand, der viser fremstilling af dåser. Der omtales to typer lak: Polyesterlak uden BPA og epoxylak med BFA (bruges til sure madvarer) Madmagasinet Bitz &Frisk (10.9 2013) ”Fisk på dåse” https://www.youtube.com/watch?v=6S-gSeZCwhk minuttal: 8.24-15.20 Klassen lave en strukturundersøgelse af Østrogen, BFA, BFS, BFF og undersøger: Funktionelle grupper, log P, Syre-base-egenskaber www.chemicalize.org

GJ

2

Undersøg problet og find løsningsforslag 28/1, 2. modul I de kommende moduler arbjeder eleverne i innovatonsgrupper. Grupperne

arbejder selvstændigt og er selv ansvarlige for at få gennemført alle øvelserne. Hver gruppe skal udvælge en tidsholder og en metode’styrer’ (skal sikre at metoden bruges rigtigt f.eks. at der ikke er ’nej’-hatte i brainstormingerne) og en referent (der skal opsummere og skrive i det fælles doc). Rollerne skifter imellem gruppemedlemmerne når der skiftes øvelse. Innovationsgrupper: Hvert gruppemedlem har hjemme læst afsnit om en gruppe af hormonforstyrrende stoffer i ”Kemikalier i politik og hverdag” fra Det Økologiske Råd

1. Parabener 2. Ftalater 3. Bisphenol A 4. Fluorerede stoffer 5. Bromerede flammehæmmere

Øvelser

1. Brainstorm, metode 1 (15 min): Kilder til hormonforstyrrende stoffer. Skriv en liste (A3-ark)

2. Negativ brainstorm, del 1 (10 min): Hvad kan gøre problemet værre? Dvs. hvad kan øge optagelsen af hormonforstyrrende stoffer?

3. Negativ brainstorm, del 2 (10 min): Sæt omvendt fortegn. Hvad kan mindske problemet? Dvs. hvad kan mindske optagelsen af hormonforstyrrende stoffer?

4. Brainwriting pool – løsningsforslag (15 min). Skriv idéer på sedler (i poolen skrives videre på løsningsforslag – gode ideer til hvordan løsningen kan være).

5. Strukturer/grupper ideer, der er ens (5 min) 6. Vurder idéerne (20 min). Opstil selv 3 vurderingskriterier, f.eks.

a. hvor mange af de hormonforstyrrende stoffer, idéen tager hensyn til? b. hvor stor en reduktion af hormonforstyrrende stoffer, idéen vil

medføre? c. hvor godt rammes målgruppen?

I skal desuden bruge følgende vurderingskriterie ’hvor let er ideen at implementere’

GJ

28/1, 4- modul 7. Udvælg de tre bedste ideer 8. De Bonos tænkehatte skal bruges til at undersøge de bedste ideers potentiale

og problemer (20 min) 9. Kill your darlings 10. Arbejd videre med de to næstbedst idéer (20 min). Brug igen De Bonos

tænkehatte 11. Vurder igen – hvilken af de oprindelig tre ideer skal bruges (10 min). Har

gennemtænkningen ændret noget ved den score ideerne fik da I sidst vurderede?

12. Finpuds løsningsforslaget (resten af tiden) 13.

LH

Præsentation 29/1, 1. modul Arbejde på præsentationen GJ 9/2, ½ modul Grupperne præsenterer deres arbejde for grupper fra 1u BI og 2h Bi.

1u og 2h Bi har i samme periode arbejdet med et tilsvarende innovationsforløb (enkeltfagligt). 1u og 2h Bi præsenterer deres arbejde for brobygningselever (uge 8).

LH

Materialer

3

EKSEMPLER på løsninger, som du kan udvikle i AT og innovation En kampagne

Et produkt

Nye undervisningsformer

En app

Et konkret produkt

Nye offentlige tilbud

Nye regler

Nye koncepter

Nye processer

Innovations opgaven

Økotoksikologi: pesticider og østrogenlignende stoffer / Carsten Bagge Jensen og Paul Paludan-

Müller ; 1. udgave, 1. oplag, 1997.Nucleus - 72 sider. Side xx-xx Det økologiske råd. Kemikalier i hverdag og politik

file:///C:/Users/gj/Downloads/130822_kemikalier%20(1).pdf

Grupper Opgaven skal udarbejdes og præsenteres i nedenstående grupper.

Gruppe

1 Gry, Ida, Thakshana, Rikke

2 Agsana, Emma, Sarah, Rasmus, Yasser

3 Nilagshana, Helle, Lucas, Kasper

4 Johanne, Aya, Sille, Stine

5 Simen, Nicoline, Diana, Jerusheny

Innovationsopgaven ’hvordan sikrer vi os at unge udsættes mindre for hormonforstyrrenede stoffer’ I denne opgave skal I:

Udarbejde et innovativt løsningsforslag, der præsenteres for en gruppe elever fra en anden klasse

o I skal også argumentatere for de valg der er foretaget i forløbet. Desuden skal præsentationen indeholde en kort forklaring af den teoretisk baggrund (Bi og Ke)

o Præsentationen skal vare mellem 10 og 15 minutter.

Undervejs i forløbet skal der afleveres/vises dokumentation for den innovative process. Hver gruppe opretter et google docs dokument (der gives adgang til LH og GJ). Heri skriver grupperne (referenten) dagbog. Hvordan gik øvelserne – hvad var resultatet – hvilke beslutninger blev der taget (hvilke argumenter lå til grund for disse beslutninger).

Bedømmelseskriterier:

Demonstration af brugen af innovative metoder (dagbog)

Præsentationen o Faglighed (bi, ke) o Løsningsforslag (inkl. argumentation for valg af

løsningsforslag, evaluering af løsningsforslag).

Innovation, definition og forståelse

4

Hvordan finder man problemer, der skal løses – og løsninger, der kan

løse problemerne ?

Joseph Schumpeter definerede innovation som ”AT skabe nye ting eller at gøre ting som allerede er gjort på en ny måde”. For at der kan være tale om innovation er det dog et krav, at der er andre end ophavsmanden, der får nytte af det nye. En ny videnskabelig opdagelse inden for f.eks. bioteknologien kan være nok så fantasktisk, men vil først være at forstå som en innovation, når opdagelse er sat i anvendelse, og når der er andre end opdageren, der har nytte af den. På den anden side behøver innovation ikke at indeholde store ”nyopdagelser”. Man taler også om at innovation er at kombinere eksisterende ressourcer på en ny måde og at føre ideen ud i livet. Eksempler herpå kan f.eks. være kombinationen af kamera og telefon i mobiltelefoner, eller sygehuse, der forbedrer arbejdsgange ved at hente inspiration fra lufthavnens håndtering af bagage. Innovation kan altså være alt fra nye måder at gøre tingene på til nye produkter og nye koncepter.

Følgende øvelser skal bruges i udarbejdelsen af den innovative opgave Brainstorming: Brainstorm bruges særligt, når der skal skabes mange ideer til at løse identificerede udfordringer, men kan også bruges, hvis der er brug for inspiration generelt. I en brainstorm gælder: alle ideer er gode, byg videre på de andres ideer, kritiser ikke under en brainstorm og skriv alle forslag ned. Målet er at få et stort antal ideer på kort tid – kvantitet tæller, ikke kvalitet. Tilskynd til overdrevne, vilde og skøre ideer. Alle involverede og alle ideer har lige stor værdi Brainstorming, metode 1:

Vælg en “sekretær” som noterer alle bidrag.

Gruppens medlemmmer (inklusive sekretæren) bidrager efter tur.

Kun én ide pr. gruppemedlem pr. runde

Et gruppemedlem kan melde pas i en runde, men vil blive spurgt om nyt bidrag i næste runde.

Deltagerne skal ikke forklare deres bidrag under brainstormingen. Dette vil både forhale processen og give muligheder for utidig evaluering af ideer.

Negativ brainstorming: En metode der bruger brainstorming til at generere dårlige løsninger på problemer og derefter undersøger hvordan disse kan forandres til gode løsninger. Nogle gange er det nemmere at generere negative ideer - der modarbejder det mål man vil frem til – end positive ideer. Metoden er en to-trins proces, hvor man først finder på de dårligste løsninger til ens problem/behov (del 1). Herefter vender man dem 180 grader så de bliver løsninger på behovene/problemerne (del 2).

5

Brainwriting pool:

1. Deltagerne anbringes omkring et bord. Hver har papir og blyant. 2. Den valgte gruppeleder præsenterer problemstillingen. Gruppen sikrer sig, at der er konsensus om

forståelsen af problemstillingen. 3. ”Poolen” fyldes med ideer (hver deltager nedskriver 3 ideer på 3 forskellige sedler, som anbringes

med tekstsiden mod bordfladen). 4. Deltagerne fisker en seddel ud af poolen og tilføjer ideer og/eller kommentarer.

5. Deltagerne kan – når som helst - lægge en seddel tilbage i poolen og fiske en ny.

6. Deltagerne kan også – når som helst - nedfælde en ide på et nyt ark papir og lægge det i poolen. 7. Efter 15-30 minutter stopper lederen processen og sedlerne indsamles til evaluering.

Strukturér ideerne:

Gennemgå alle ideer så det sikres at alle forstår hver enkelt ide.

Prøv at kombinere og gruppere ideerne

På nuværende tidspunkt kan gruppen også eliminere overlappende ideer. Vurdér ideerne: Når I har udviklet et stort antal ideer til løsning det valgte problem/behov, skal de sorteres og den/de bedste ideer skal udvælges. Det gør man ved at holde ideer op i forhold til nogle parametre. For hver parameter tildeles løsningsforslaget points fra 1-5, hvor 5 står for den mest positive vurdering. Herefter lægges pointene for hver ide sammen, for at finde frem til den bedste ide.

Løsning 1 Løsning 2 Løsning 3

Hvor let er ideen at implementere?

…

…

…

…

De Bonos 6 Tænkehatte er en stimulerende, kreativ metode, der kan medvirke til, at I kommer ud i alle hjørnerne i Jeres idé generering. Ideen bag metoden er, at vellykket ideudvikling kræver, at deltagerne gør brug af alle de 6 forskellige tankeprocesser. Metoden medvirker til dynamik og fremdrift i en opgaves tidlige faser, fordi den ”tvinger” deltagerne til at se flere potentielle løsninger og siden medvirker til at få udvalgt de mest optimale løsninger. Metoden kan således også bruges til at ”kvalitetssikre” resultaterne af andre kreative metoder, og når en gruppe vil diskutere og gennemtænke en ide. Deltagerne fordeler 6 forskellige farvede hatte imellem sig (farvebrikker el. lign. kan gøre det) Hver hat har nogle særlige egenskaber og ”ejeren” må kun udtale sig om de aspekter af et problem som hatten dækker. Man bør naturligvis bytte hat med passende intervaller.

6

Før I begynder skal gruppen vælge om alle bærer samme hat på samme tidspunkt – eller om hvert medlem bærer en dedikeret hat. Foredele ved den første tilgang er, at man ikke er afhængig af antallet af gruppemedlemmer og at gruppen har et fælles mindset, der skifter 6 +1 gange undervejs: Alle starter med blå hat – og efter eksempelvis 5-10 min i de andre hattetilstande – slutter alle med blå hat. Den anden tilgang giver mere dynamik: – Blå hat styrer runderne og konkluderer. Hvis gruppen er på under 6 medlemmer repræsenterer udvalgte gruppemedlemmer flere hatte.

7

Kill your darlings er en metode, der sikrer, at man fjerner fokus fra ’den vanlige måde’ at tænke/løse et problem, fordi det kan låse udviklingsprocessen. Nogle gange kan det give bedre løsninger/ideer, hvis man træder et skridt tilbage. Metoden kan også medvirke til at man bevarer sin ’laterale tænkning’. Dvs. sørger for at holde holde flere løsningsforslag i spil. Meget simpelt går det ud på at man smider sin/sine yndlingsideer væk, og arbejder videre med nogle af de andre ideer. Andre øvelser der kan bruge i innovative processer: Mindmapping: Mindmapping er en teknik til at få overblik over en masse informationer, men den bruges også ofte til idegenerering. Det er en metode, hvor man på en ikke-linær måde kan tage noter og samtidig få et overblik over et kompliceret emne. Her i fase 1 kan du i første omgang bruge mindmapping til at skabe overblik over den viden, du har. Man kan både bruge mindmapping til at undersøge emne og hvem der er berørt eller involveret i problemstillingen. Ud fra dine mindmaps kan du danne dig et indledende overblik, der kan hjælpe dig med at identificere de problemer og behov du senere vil løse.

8

Problemets omfang: Når du har studeret sagen og din målgruppe g har fundet frem til, hvilke behov/problemer der er væsentlige, er det relevant at se på, hvor relevant behovene/problemerne er. Du kan få et overblik over hvor relevant behovet/problemet er ved at indplacere den i nedenstående figur. Placeringen afhænger af dine analyser, men også af den generelle viden, du har om området. Og det vigtigt, at du kan argumentere for placeringen. Tvungen associationsteknik: Duften af friskbagte boller får dig måske til at tænke på din familie eller dit hjem. Og lyden af en klokke minder dig måske om Hjem Is-bilen. Synet eller oplevelsen af en ting sætter ofte tankestrenge i gang, hvor vi kommer til at tænke på noget helt bestemt. Det kaldes associationer. Associationer kan bringe tankerne i nye og ukendte retninger og dermed bane vejen for divergent tænkning eller tænkning ud af boksen. Tvungen association gennem roller: deltagerne spørger sig selv, hvordan en bestemt person/rolle ville løse en opgave, f.eks.: ”Hvordan ville en læge løse denne opgave? ”. ”Hvordan ville en cykelmekaniker løse denne opgave? ”. Ved at sætte sig i en bestemt gruppes sted vil deltagerne få associationer, der ligger uden for deres egne erfaringer og måde at takle problemer på. Vælg en af følgende roller: læge, husmor, børnehavebarn, plejehjemsbeboer, præst, politiker, fitness-træner, skolelærer, fodboldtræner eller andre relevante.