Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og UngdomsforbundHIMMEL&JORD

MAJ 2012 / 2 / 19. ÅRGANG

HIMMEL&JORD

HIMMEL&JORD udgives af Kurér Forlaget (Metodist-kirkens forlag)I samarbejde med MBUF, Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavendeCharlotte Thaarup, e-mail: charlotte.thaarup@metodistkirken.dktlf: 21380071

RedaktionssekretærBente Aalbæke-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

MissionKristine Pedersene-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejderSigne Juste-mail: signe.just@hotmail.com

MUngeSigne Daugaard Steensene-mail: steensen_signe@hotmail.com

MBørnLars Ulrik Jensene-mail: luj@luj.dk

MMusikMaria Thaarupe-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Ja til livetFinn Bræstrup Karlsene-mail: f.b.k.@mail.tele.dk

LayoutPeppermint Layout v. Lina Gaardee-mail: lina@linagaarde.dk

TrykOne Way Tryk, Industrivej 3A,8660 Skanderborgtlf: 86115000

AbonnementKurérforlaget v. Alf HansenRyslingeparken 74, 8270 Højbjergtlf: 86112049fax: 86110749giro: 904 9231kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2012Himmel&Jord nr 3 2012 er 1.6.

Materiale sendes til redaktør Charlotte Thaarup.Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indkomne indlæg.

2

D. 12. august er min farmors fødselsdag. Hun døde for snart 50 år siden, men jeg husker stadig datoen, for det er også min dåbsdag. Selve dåbsdagen husker jeg ikke, for jeg var bare 7 uger gammel, da jeg blev iklædt dåbskjolen, min mormor havde syet, og som også min mor havde på ved sin dåb. Holstebro metodistkirke var pyntet med lyng, og familien fra København var ankommet. Min mor bar mig til døbefonten, hvor min far tog mig i sine arme og døbte mig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Han døbte mig, sit eget barn og Guds barn, ind i Kirken, som har været siden Pinsedagen. Jeg blev indpodet i den gren af Kirken, som hedder Metodistkirken, og som har sin begyndelse i vækkelsesbevægelsen omkring John Wesley i England i det 18.århundrede. Jeg blev med-lem på den del af Kristi krop, som udgjorde den lille menighed i kirken med det pompøse navn Skt. Poul.Kirken er for længst revet ned – kun navnet eksisterer i Skt. Pouls plads. Den lille menighed i Holstebro lever stadig, men ingen af de medlemmer, som var med den gang. Både min mor og far er døde, og kun en enkelt af dåbsgæsterne lever.Dåben var ikke begyndelsen på mit liv, heller ikke på mit liv i Gud, for der er intet liv uden Gud. Men dåben er begyndelsen på mit liv i den kristne Kirke, som en del af Guds folk. Da jeg blev døbt, var der ingen, der forestillede sig, at jeg aldrig skulle komme til at gøre noget forkert – heldigvis vidste ingen af de tilstedeværende hvad og hvor meget! Men alle havde tro på, at Guds tilgivelse og nåde ville dække mig, og at Hans Søn Jesus ville være min Herre og ven, og Helligånden vejlede,

hjælpe og trøste mig. De ønskede mig det bedste og påtog sig at være fællesskab og menighed for og med mig. Og de havde tro på, at Gud ville være med mig alle dage, også når de ikke kunne.Den tilstedeværende menighed havde en tillidsfuld forventning om, at når de engang var døde, ville andre i deres sted være Kirke for og med mig. Og at vi alle engang skal samles i Guds evige rige.De havde ret i det hele! Præst, menighed og familie gjorde deres del med vand og liv. Og Gud gør sin del, som han har lovet – ”Døb og lær og jeg er med jer alle dage indtil verdens ende!” Dåben er, sammen med nadveren, kirkens sakramenter, handlinger vi mennesker udfører, fordi Jesus har sagt, vi skal. Vi tror om sakramenterne, at Gud er til stede i disse handlinger, vedkender sig dem, og handler. Dåben er ikke en magisk rite men fællesskab med den levende Gud, vor skaber og Herre. I hvilken sammenhæng er du døbt? For hvilke døbte er du menighed?

Dette nummer af Himmel&Jord indeholder et dåbshæfte, som er trykt i et ekstra oplag til brug bl.a. ved dåbssamtaler. Derfor er opsætningen lidt anderledes end vanligt. Du kan også læse om en 100års-fødselar, om Kirkens og Børne- og ungdomsforbundets Landsmøde i Pinsen og om Generalkonferencen, som er metodistkirkens verdenskonference, om spejderliv, efterskoleliv og missions projekter i Congo. Livet som døbt ind i Guds kirke er broget og mangfoldigt – men aldrig kedeligt!

Charlotte Thaarup

MAJ / 2012 / 2

3

Af Christian Alsted, Biskop.

Tanker på Vejen

Byens nye skole kommer til at have 450 elever. I næste uge indvier vi en bro over floden. Og det er lige så vigtigt, som at kirken har startet et nyt kor, og at der blev døbt 3 børn i søndags. For det er den samme virkelighed, vi alle lever i. Samfundets udvikling er også kirkens udvikling. Samfundets problemer er også kirkens problemer. Genopbygningen af et samfund efter 14 års borgerkrig er også et hovedanliggende for kirken. Så når distriktsforstanderne rapporterer på årskonferencen i Liberia, fortæller de både om menighedernes udvikling, om nye kirker, om nye skoler, klinikker, landbrugsprojekter og meget andet, som alt sammen bidrager til at opbygge Liberia og skabe en bedre hverdag for befolkningen. Det åndelige, sociale og politiske hænger sammen

Kirke made in EuropeMen i Europa, og ikke mindst i Nordeuropa, har vi lært at skille tingene ad. Måske er det den socialdemokratiske velfærdsmodel, der har overtaget og marginaliseret kirkens engagement til nogle småprojekter. Måske er det den særlige lutherske opdeling af det åndelige og det verdslige, som slår igennem. Måske er det vores egen mangel på opmærksomhed på de udfordringer, som findes i det danske samfund. Eller er det slet og ret vores behagelighed, som overdrager det sociale diakonale engagement til et plejehjem på Frederiksberg og til Metodistkirkens Sociale Arbejde? Vi må da kunne gøre mere end det?

Socialt og diakonalt engagement en selvfølgeHvad nu hvis nogle af vores menigheder begyndte at se sig om i deres lokale velfærdssamfund og opdagede, at der er væsentlige problemer og behov, som ikke bliver mødt. Misbrug af rusmidler blandt unge, kriminalitet på gaden fredag og lørdag nat, marginalisering af

indvandrere, overforbrug – for blot at nævne nogle få. Hvad nu hvis en lokal menighed besluttede sig for at tage initiativ til, at gøre deres by til et bedre sted at være? Og hvad hvis de bestemte sig for selv at rejse pengene til at gøre det? Enkelte initiativer er på vej – Acta i Aalborg uddeler julehjælp, det samme gør Solrød Frikirke. Også i Odense Metodistkirke er der et spirende engagement. Mere af det….

HelhedDa jeg besøgte Liberia i februar måned, så jeg en Metodistkirke præget en teologisk helhedstænkning. Forkyndelsen af de gode nyheder og kirkens udvikling var uløseligt forbundet et med et socialt diakonalt engagement – 2 sider af samme sag.

KENDER DU DIT ANSVAR?

Det var helt enkelt Metodisme, når det er bedst. Kirken og evangeliet tager ansvar for hele mennesket, omfatter hele samfundet og hele livet. Derfor er kirken involveret i at bygge en skole til 450 i Veteke. Derfor er der bygget en bro til en landsby udenfor Kakkata. Derfor driver Metodistkirken i Norge sammen med CODEVPRO (Community Development Program) mere end 40 projekter. Og derfor var hovedindsamlingen på Metodistkirkens årskonference til et 5 mio. US dollar nyt hospital som skal betjene 400.000 mennesker i Ganta området. Sådan gør metodister – de lever deres tro ud med passion, glæde og lovsang, og de tager ansvar for den verden, den by, det lokalsamfund, de er en del af.

HIMMEL&JORD

4

Jeg sidder i stuen hos Henry Minet i Risskov nord for Aarhus få dage før hans 100 års fødselsdag, som han fejrer den 21. marts i selskab med familie og venner. Noget af det første, der slår mig, er, hvor velorienteret og skarpt tænkende han er, trods den høje alder. Vi diskuterer samfundets udvikling og den danske indsats i Afghanistan, og vender langsomt tilbage til begyndelsen af Henry Minets liv. Minet levede sine første år på Nørrebro i København før familien flyttede til Aarhus i 1919. Jeg spørger til, hvad han synes han fik med sig fra sit bardomshjem. ”Jeg er vokset op i et kristent hjem, hvor jeg lærte trofasthed mod kirken og at være taknemmelig til Gud for det, jeg havde”, svarer Minet. Og trofast mod kirken har han været, en trofasthed der bl.a. har givet sig udtryk i et meget stort engagement i kirkens forskellige bestyrelser og udvalg både nationalt og internationalt. Minet har bl.a. siddet i det, der i dag hedder Landsledelsen, Överås´ bestyrelse, Lægårdens bestyrelse, Centralmissionens bestyrelse, MU´s landsledelse og Metodistkirkens Europaråd. Da jeg forundret spørger, hvordan han dog kunne overkomme alt det ved siden af sit arbejde som forstander på Betaniahjemmet i Aarhus, får jeg det kontante svar: ”Jeg har altid været hurtig til mit arbejde!”Henry Minet var gennem 21 år sammen med sin kone Edith forstanderpar på Betaniahjemmet i

Aarhus frem til deres pensionering i 1975. Perioden var præget af, at bygningerne skulle moderniseres, og at pengene var små. Men som tidligere bankmand lykkedes det Minet at få ordnet finansieringen, og kulminationen på moderniseringen blev tilbygningen, hvor der blev indrettet en stor spisestue eller festsal. Henry Minet blev således fornyelsens mand for Betaniahjemmet, og ganske konsekvent holdt han da også en tale om fornyelse, da Betanias

ARBEJDE OG FORNYELSE Af Ove S. Sørensen,

præst i Aarhus Metodistkirke

Ungdomsboliger blev indviet i det ombyggede Betaniahjem for et halvt år siden.Da jeg til slut spørger ham, hvad der er den største forskel på det samfund, han voksede op i og det samfund vi har nu, bliver der lidt stille. ”Det er svært”, siger han, ”for det er to fuldstændig forskellige samfund, men jeg tror, jeg alligevel vil forsøge at pege på to markante ting: Velfærdssamfundets fremvækst og udviklingen i teknologi og sygdomsbekæmpelse”.

MAJ / 2012 / 2

5

Hvis du har været spejder, har du sikkert prøvet at undlade at fortælle om din tid i den grønne uniform. Det kan være i din klasse, på dit fodboldhold eller på dit arbejde – for vil du blive fordømt på det? Det, at nogle betragter spejdere som noget, der skal fordømmes gør, at nogle af os måske ikke tør stå frem med denne ellers så brugbare og gunstige beskæftigelse. Sådan bør det ikke være, for hvorfor være flov over at være en del af en forening med ”børn leder børn” princippet som i sidste ende udvikler personer til at forstå og begå sig i verden? Det handler ganske enkelt om uvidenhed, og fordomsfuldhed. Hvis de, der dømmer, vidste, hvad det egentlig handler om, så ville de nok tage deres ord i sig igen. Jeg er både blevet udsat for fordomme og har valgt at holde for mig selv, at jeg bruger meget af min tid i min grønne spejderuniform. Kort sagt har jeg førhen ikke syntes, det var særligt fedt at være spejder.Hvis du har været spejder har du med garanti oplevet at blive spurgt ind til, hvad spejdere laver andet end at lave bål og binde knuder. Du er garanteret også blevet spurgt om, hvilken farve

spejder du var, blå, grøn, gul eller noget helt fjerde. Disse spørgsmål vil for de fleste af os være forholdsvist nemme at svare på. Nemlig at vi er grønne, at vi ikke laver knuder, men knob, og at vi laver mere end knob og bål. Eksempelvis synes vi, det er fedt at udfordre os selv med både mentale og fysiske udfordringer. Vi laver koder – og udfordrer dermed vores logiske tankegang. Vi lærer, hvordan vi finder rundt ved hjælp af enten kort og kompas eller ved at se på naturens egne signaler. Vi finder ud af, hvordan vi kan lave mad på primitive måder i pressede situationer – kort sagt lærer vi at klare og tage vare på os selv. Vi er altså ikke KUN nørder, som nogen altså betragter det at være spejder. Vi formår at udfordre os selv på punkter, som vi kan få gavn af i vores hverdag. Vi kan altså bruge vores oplevelser og erfaringer med vores fritidsinteresse til andet end at være en ”nørd”. Det er da værd at være stolt af. På vores hjemmeside står der, at Metodistkirkens spejdere er ”(…) et uniformeret spejderkorps, der lægger vægt på friluftsliv og fællesskab med Gud og hinanden. Igennem spejderarbejdet og engagerede ledere møder kirken børn og unge fra

METODISTSPEJDER, HVAD ER DET? Af Signe Just, MS Willerup,

København

nærmiljøet og giver dem værdier for livet og et pusterum fra hverdagen.”. For nogen måske store ord, men studerer man det nøje, er det jo reelt sådan, det forholder sig. Noget af det er specielt for vores spejderkorps, andet har vi til fælles med de andre korps. Men en ting har vi alle til fælles – princippet om, at spejder ikke er noget man går til, men noget man er. Jeg ER spejder, og jeg er stolt af det! Er du?

HIMMEL&JORD

6

Fyens stifttidende har været med Anders Flinck i Congo. Læserne forsøger at hjælpe til med at samle de 525.000 kr. der skal til for at Landsbyen Lukunki kan få rent drikkevand. Du kan også hjælpe til.Specifikt kontonummer til Lukunki projekt: 3574 11015522

I oktober 2010 blev Anders Flinck inviteret til et møde med de tre høvdinge for byen Lukunki. Han blev mødt af en stor forsamling af landsbyens beboere. Høvding Mepo og den kvindelige præst fra metodistkirken i landsbyen, var dem der førte ordet. ”Vi har set det vandsystem i har lavet i Mununu, vi kan se hvordan det giver kvinderne langt mindre arbejde i at hente vand, vi kan også se at de er meget mindre syge der, og det betyder jo, at de kan arbejde bedre i marken, og at børnene kan komme i skole- hvad skal der til for at vi kan blive de næste der får et sådan vandsystem!”Anders ved at han ingen penge har til at sætte et sådan projekt i gang igen, og for et vinde lidt tid siger han til dem: ”En af de ting i kan gøre er at skaffe de 5000 $ som det vil koste os at få lavet brøndboringen” Anders ved udmærket godt at dette beløb, er et meget stort beløb for landsbyen. Straks rejser Høvding Mepo sig op, ser ud over forsamlingen og siger, ”kan vi det?”. Forsamlingen tilkendegiver at det kan de, velvidende at det næsten er en umulighed for dem at skaffe så mange penge.

Sommeren 2011 bliver Anders kontaktet af Landsbyen, ”Vi har skaffet de første 3500$, men vi har for de penge fået boret en brønd der er 60 m dyb, så hvornår kommer i og laver resten!”

Dette er et udsnit af tredje artikel i artikelserien i Fyens Stifttidende om Vand i Lukunki. Læs hele artiklerne på www.fyens.dk eller kom på landsmødet hvor alle artiklerne vil være at finde på Missionsrådets stand.

”Alfred er det nærmeste, området omkring Lukunki kommer en rigtig læge. Han opererer, tager imod babyer, stiller foreløbige diagnoser - og udskriver medicin, efter at hans diagnoser har været igennem det primitive laboratorium. Livets barske

realiteter her har lært ham det, tre års sygeplejestudium ikke indeholdt. I dag sider den 71-årige Muzumbi fra Lukunki over for ham og stirrer frem for sig, som han allerede har opgivet. I næsten fem måneder har han haft ondt over det hele. Han har boet hos sine sønner små 15 km væk og forsøgte der at blive behandlet, men uden succes. Sønnerne sendte ham hjem igen, da deres økonomi ikke rakte til mere, og nu har høvding Mwepo fra Lukunki forbarmet sig over ham og betaler de små to dollar, det koster at blive indlagt på infirmeriet pr. dag. Alfred undersøger Muzumbi omhyggeligt og tager en blodprøve, men er ikke i tvivl - det her er endnu et sygdoms tilfælde, som skyldes inficeret vand: Muzumbi har tyfus. Den brønd, han normalt bruger, er ikke tildækket og derfor meget sårbar over for smittekilder udefra. De bakterier, som har smittet ham, kommer fra menneskelig afføring. Det mest sandsynlige er, at en mus har haft kontakt med afføringen og så siden har være i kontakt med vandet og dermed givet smitten videre, mener Alfred, efter at laboratorieresultaterne bekræfter hans første teori.

I Lukunki er stemningen omkring vandboringen helt anderledes let og på vej mod det euforiske. Flere og flere af landsbyens mange børn og unge står nu rundt omkring og kigger på, at pumpe og vandslange sænkes ned, mens generatoren endelig giver den ønskede strøm. Efter nogle lange sekunder kommer resultatet.”

Af Ulrik Sass, Foto: Birgitte Carol Heiberg

VAND I LUKUNKI

MAJ / 2012 / 2

7

Jeg sidder i familien Hjørnets hyggelige hus sammen med Charlotte og hendes døtre tvillingerne Claudia og Cecilie, der er hjemme på et kort besøg. Dagligdagen tilbringer pigerne dette år på kirkens Idrætsefterskole Lægården i Holstebro.Familien har bedt mig skrive om skolen, som både unge og voksne er glade for. ”Der er generelt styr på sagerne på Lægården”, som Charlotte siger.På Lægården er der plads til 165 elever fordelt på en 8.klasse, to 9. klasser og fire 10.klasser. Claudia og Cecilie går i 9. klasse. Det er for tidligt at komme på efterskole i 8. klasse er pigerne enige om. Det er en stor omvæltning at begynde på efterskole, specielt den første måned er hård, man kender ingen men skal selvfølgelig selv gøre en indsats og være social for at blive en del af fællesskabet. Lægården blev sidste år udvidet med nye bygninger og fået et stort torv i den nye bygning. Det fungerer rigtig godt som mødested for alle.

PrivatlivAlle deler værelse med mindst en, og man er en del af en kontaktgruppe på 8 – 12 elever med egen lærer tilknyttet. Lærerne, hvoraf de fleste er unge, er gode til at sætte sig ind i elevernes liv og være sammen med dem. Kontaktgrupperne tager på ture og spiser sammen.Eleverne er delt i drenge- og pigegange som kun kan besøge hinanden på værelserne en gang om ugen. ”Men det er nu meget rart”, som pigerne siger, ”det er lidt befriende bare at kunne være sig selv på pigegangen” – ellers er der ikke meget privatliv på en stor efterskole.

Idræts-efterskoleGymnastik har de 3 gange om ugen og en gang fælles for hele skolen. Deres unge lærere er selv elitegymnaster og

gode til at motivere eleverne. De finder god musik og vælger gode øvelser, der passer til niveauet. Hele skolen laver gymnastikopvisninger i alt 15 gange dette skoleår. De deltager i et par store turneringer, men også i mindre sammenhænge, hvor de er det store hold, der kaster glans over en mindre idrætsforenings opvisning. Og det er her overskriftens bemærkning er hørt. Cecilie fortæller at de mindre børn ser med forbløffelse og beundring, når efterskolegymnasterne laver deres springserier: ”Wow, det gør de bare i luften, det der!”

MorgenløbOgså håndbold fylder meget på skemaet for både Claudia og Cecilie 3 gange 1 ½ time om ugen. De deltager i efterskoleturneringer og klarer sig ok. ”Men drengenes fodboldhold deltog i både JM og DM” fortæller pigerne.Hver morgen begynder med løb! Kl. 6.45 stiller hele skolen til 1 ½ kilometers løb. Med mindre man er skadet selvfølgelig. Så foregår det på cykel. Er man meget skadet kan det tillades, at man går en tur i gården.

”WOW – DET GØR DE BARE I LUFTEN, DET DER” Af Charlotte Thaarup,

redaktør Himmel&Jord

”Det er da hårdt at skulle af sted hver morgen”, siger Claudia, ”men de enkelte dage, hvor det ikke har kunnet lade sige gøre pga. snestorm, der kan man mærke en sløvhed over hele skolen dagen igennem”.

Høj standardMor Charlotte glæder sig over idrætslinjen, som gør meget godt for pigerne, sammen med madmor Hennys gode mad. Men også i de øvrige fag er der høj standard, og det er vigtigt, for i folkeskolen bliver man nærmest båret frem og omvæltningen til gymnasiet, hvor man pludselig bare skal klare sig selv, kan godt være voldsom. På efterskolen er der stille tid til lektier hver dag og mulighed for lektiehjælp. Claudia og Cecilie er begyndt at gøre sig tanker om tiden efter Lægården. Claudia er blevet meget bedre til at sige, hvad hun ved, og de er begge blevet bedre til at sige både ja og nej. At de har fået venskaber der vil holde, er de ikke i tvivl om, og at de er blevet bedre til at træffe egne valg, er de heller ikke i tvivl om.

HIMMEL&JORD

8

Den del af verdens metodistkirker, som Metodistkirken i Danmark er en del af, holder generalkonference i maj 2012. Det internationale navn er General Conference of the United Methodist Church. I Danmark siger vi Metodistkirkens generalkonference.I rækken af konferencer, som indgår i Metodistkirkens ledelse, er generalkonferencen den øverste myndighed. Den består af lige mange præster og lægfolk, som ikke-præster også kaldes. I alt 998 delegater, hvoraf 2 kommer fra Metodistkirken i Danmark. Af resten kommer de fleste fra USA, hvor Metodistkirken (UMC) har flest medlemmer, men lidt under halvdelen kommer fra Metodistkirkens (UMCs) afdelinger i Afrika, Asien og Europa. Generalkonferencen fastsætter de store linier for kirken. Det gælder store projekter som f.eks. Africa University og kampen for udryddelse af malaria. Og det gælder kirkens retningslinier for etik og sociale forhold. Den kommende generalkonference skal tage stilling til missionsprojekter i hele verden, og kirkens arbejde blandt børn og unge i forskellige kulturer og under forskellige økonomiske vilkår. For Metodistkirken i de Nordiske lande skal generalkonferencen træffe de endelige beslutninger for, at Metodistkirken i Sverige kan indgå i en ny økumenisk frikirke, kaldet Gemansam Framtid. Den nye kirke vil være tilknyttet Metodistkirken (UMC) og være en såkaldt Affiliated United Church. Kirkens stillingtagen til homoseksualitet er også på dagsordenen, ligesom en række spørgsmål, der vedrører kirkens syns på mellemmenneskelige forhold. Fra Metodistkirken i Danmark deltager Emilie Just Pedersen og Jørgen Thaarup. Biskop Christian Alsted er også en del af konferencen.

Alle kirkens omkring 50 aktive biskopper har mange opgaver under generalkonferencen, blandt andet som dirigenter for de mange møder, og som ressourcepersoner med ekspertise på mange forskellige områder, men biskopperne kan ikke stemme om noget. De forvalter og fortolker alle bestemmelserne mellem generalkonferencerne, som holdes hvert 4. år, men på selve generalkonferencen kan de ikke stemme. Det er vigtig del af Metodistkirkens system, at der ved enhver magt og myndighed, der gives mennesker, er en balancering af denne magt i forhold til andre myndigheder. Det kaldes også et gensidigt tilsyn overfor enhver autoritet.

METODISTKIRKENS GENERALKONFERENCE 2012

Af Jørgen Thaarup, delegeret til Generalkonferencen

Metodistkirkens generalkonference er offentlig. Selvom konferencen holdes i Tampa i USA, sendes Metodistkirkens eget TV & kommunikationsselskab nyheder hele tiden. I Danmark kan vi følge konferencen før, under og efter. På hjemmesiden www.umc.org kan man læse alt om Generalkonferencen og dagligt følge forhandlingerne live.Efter generalkonferencen vil alle bestemmelser og programmer, som er gældende for Metodistkirken (UMC) i hele verden, blive trykt i 2 bøger. Den ene er The Book of Discipline 2012, som vi kalder Metodistkirkens Kirkeordning 2012, den anden er The Book of Resolutions 2012, som vi kalder Metodistkirkens Resolutioner 2012.

MAJ / 2012 / 2

9

Hvorfor står døbefonten inden for alterringen i metodistkirken?Det gør den heller ikke altid, men hvis man skal læse symbolik ind i placeringen, er det fordi, intet kan skille os fra Guds kærlighed. Dåbsbarnet hører til hos Gud og bæres direkte op til alteret.

Hvem er faddere til barnet?Det er hele menigheden – ikke kun de, der er til stede ved dåbshandlingen, men metodistkirken i bred forstand. Menigheden tager sin del af forpligtelsen på sig ved at have børnearbejde, såsom spejder, kor, børnekirke og legestue, ved at tilbyde undervisning og ved at indmelde barnet i kirkens Dåbsklub.

Hvorfor er det præsten, der holder barnet, mens det bliver døbt?Forældrene bærer barnet til døbefonten. Før selve dåbshandlingen

overgiver de barnet til præsten, som på vegne af kirkens fællesskab tager det i sine arme, siger barnets fulde navn og døber det med tre håndfulde vand i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Herefter går præsten ned i kirken og viser det nydøbte barn frem for den menighed, hvor det nu er medlem.

Kan man blive døbt som voksen i metodistkirken?Ja, alle der ikke er døbt i forvejen, og som bekender den kristne tro og ønsker at tilhøre metodistkirken, kan blive døbt.

Får barnet sit navn i dåben?Ikke nødvendigvis men navngivelse finder oftest sted i forbindelse med dåben.Man kan navngive sit barn, så snart det er født, ved at melde til folkeregistret, hvad barnet hedder.

Det skal have både et fornavn og et efternavn.

Hvorfor er en dåbskjole oftest hvid og lang?Den hvide farve symboliserer renhed og uskyld. Den alt for lange kjole til både drenge og piger skal lede tanken hen på Guds nåde, som altid omslutter os, og som vi aldrig vokser ud af.

Bliver man konfirmeret, hvis man er døbt i metodistkirken?I forbindelse med dåben lover forældre og menighed at opdrage barnet i den kristne tro og at lære det, hvad Bibel og kristendom er. I praksis indebærer det bl.a,. at de unge på 7. klassetrin går til undervisning, som afsluttes med en overhøring ved en festgudstjeneste. Her viser de unge, hvad de har lært. Her er altså ikke tale om konfirmation i betydningen ”bekræftelse af løfter aflagt i dåben på barnets vegne.”

DÅB I METODISTKIRKEN

temasekti n

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM DÅB I METODISTKIRKEN

HIMMEL&JORD

10

Jesus taler om ”Den nye pagt ved mit blod” Der er to sakramenter, dåb og nadver. Ordet pagt, betyder aftale eller overenskomst og har forbindelse med det at slutte fredsaftale. I Bibelen er pagten et udtryk for forholdet mellem Gud og mennesker. En pagt er et forpligtende og ubrydeligt samhørighedsforhold.

Før Jesu tid var de to pagtstegn knyttet til Guds udvælgelse af sit folk, jøderne – det kollektive tegn var offeret, som præsterne stod for, og det individuelle tegn var omskærelsen, som blev foretaget på hvert enkelt drengebarn. Med Jesus bliver det nye ubrydelige samhørighedsforhold mellem Gud og mennesker udvidet til at gælde alle. Det nye kollektive tegn er nadveren,

som alle deltager i og det individuelle tegn er dåben, som hvert enkelt menneske modtager.

I Metodistkirken døber vi børn.Dåben er et tegn og en nåde. Tegnet er til at tage og føle på, det er vandet som i tre håndfulde hældes over barnets hoved i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Nåden og dermed dåbens betydning er knyttet til tegnet, men som en tilregnet og givet gave, hvis virkning rækker udover tegnet.

Guds børn.Vi siger, at vi døber børnene, fordi de er Guds børn, ikke, som i den lutherske kirke, hvor ritualet indeholder formuleringen, at vi vil hjælpe børnene til Guds velsignelse

eller at Gud i den hellige dåb, ”gør os til sine børn.”

Synden er en realitet, som Gud ikke ønsker, men som alligevel må betegnes som en del af betingelserne for menneskelivet. Derfor siger vi, at mennesket på den ene side er skabt i Guds billede og på den anden side, at mennesket, uden Gud, ville være totalt fordærvet af arvesyndens skyld og arvesyndens fordærv. Bibelen lærer os imidlertid om Gud, at hans væsen er således, at han ikke tillader, at mennesket lades i stikken uden ham. Det betyder, at Guds nåde altid er først og altid er størst. På den baggrund siger metodisterne, at et menneske ved fødslen ikke kan være i en tilstand, hvor det er regnet som fortabt og henvist til evig straf, og hvor det er afhængig af at skulle være midtpunktet for en kirkelig handling for at opnå Guds nærvær og Guds gunst. Et menneskefoster eller barn behøver ikke at gennemgå en speciel ceremoni for at blive genstand for Guds begyndende og frelsende indgriben. ”Herrens ord kom til mig: ’Før jeg dannede dig i moders liv, kendte jeg dig, før du kom ud af moders skød, helligede jeg dig.’” (Jeremias 1:5) ”Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje.” (Salme 139:16) Guds nåde er nok og nærværende. Gud har allerede påbegyndt sin frelsende gerning i mennesket., som er berettiget til at modtage dåbens sakramente, som tegn på det, der allerede er begyndt. Metodisternes forståelse af Gud gør, at vi ikke kan tro, at han alene på grund af den del af arvesyndens kollektive skyld, der påhviler den enkelte, vil tillade, at mennesket fortabes. Sagt på en anden måde: Barnet har ikke selv lagt afstand til Gud. Dets egen status overfor Gud er ikke belastet af personlig skyld. Lidt populært har man sagt, at metodisterne ikke døber børn, fordi de skal blive Guds børn, men fordi de allerede er det.

På http://www.metodistkirken.dk/ kan du under ”Metodistkirken kommer på nettet” læse meget mere i hæftet ”Metodistisk dåbssyn”.

Fra pagt til sakramente

Hvad er forskellen på at være ”døbt medlem” og ”bekendende medlem” af metodistkirken?Et barn, der døbt i metodistkirken, er døbt medlem. En voksen, der er døbt i et andet kirkesamfund, og som ønsker at tilslutte sig metodistkirken kan indskrives som døbt medlem.Det er tanken at alle døbte medlemmer på et tidspunkt efter undervisning og overvejelser skal komme frem til at optages i kirken ved at aflægge bekendelse af den kristne og tro og give løfte om at være tro mod metodistkirken. Det foregår i en festgudstjeneste. Som bekendende medlem er man stemmeberettiget i kirken demokrati.

FEBRUAR / 2012 / 1

11

dåbsritualet er? Kan jeg huske det udenad? Men en tanke overskyggede alle de andre, for kan jeg det? Kan jeg døbe et lille barn?Ja, rent juridisk er det ok. Det er faktisk sådan, at hvis barnet er alvorligt sygt eller i livsfare, så kan enhver som er til stede varetage nøddåben. Forældrene kan så efter følgende vælge at fremstille barnet i kirken.Men det var nu ikke det juridiske spørgsmål, som fyldte mest i mit hoved den dag. Jeg er efterfølgende blevet spurgt, hvordan jeg som metodist kunne sige ja til nøddåb. Jeg så det nu ikke som en konflikt rent trosmæssigt. Det var jo ikke mig, der som forældre skulle tage stilling til nødvendigheden af dåb. Min opgave som sygeplejerske

er at tage hånd om de problemstillinger eller behov patienten, eller her familien har. Så det var helt naturligt for mig, at der skulle foretages dåb.

Nej, det, der fyldte mest hos mig, var om min tro på Gud,

altså mit personlige trosforhold var stærkt nok til, at jeg kunne tillade mig at træde i præstens sted og døbe det lille barn. Jeg fik lov til at være alene få minutter, så jeg kunne forberede mig både tankemæssigt og følelsesmæssigt på den opgave, jeg skulle i gang med.Der var mange mennesker på og omkring den lille stue. På gangen stod to falck-reddere og trippede utålmodigt, klar med transportkuvøsen og ventende på, at barnet blev transportklar. På kuvøsestuen stod to narkosesygeplejersker, narkoselæge, to medicinske læger, to børnesygeplejersker, som alle var travlt optaget af hver deres gøremål. Og så naturligvis det nybagte forældrepar, som midt i glæden over deres lille vidunderlige barn var fyldt

I 90érne var jeg børnesygeplejerske på Frederikhavns Sygehus gennem 10 år. Det var et lille børneafsnit, uden døgndækning af børnelæge. Derfor var vi ikke kvalificeret til at varetage pleje og behandling af alvorligt syge børn. Disse børn blev hurtigst muligt overflyttet til et større sygehus. I min tid som børnesygeplejerske oplevede jeg nøddåb to gange.Jeg husker især den første gang, fordi afdelingssygeplejersken trak mig til side og bad mig varetage nøddåb af et lille nyfødt barn på kuvøsestuen.Egentligt skulle sygehuspræsten tilkaldes, men hun tog ikke sin telefon. Hvis forældrene havde haft et særligt ønske om en bestemt præst, ville man nok have undersøgt, om det var muligt, men lægerne vurderede, at barnet hurtigt skulle sendes videre, så der blev ikke givet tid til at forsøge at skaffe en anden præst.Jeg var ikke det mest naturlige valg til den opgave. Jeg blev derfor meget forundret, havde ikke lige set det komme. Jeg var nyuddannet, og havde kun været på afdelingen få måneder. Jeg havde mange dygtige og fagligt kompetente kollegaer, hvoraf flere var på arbejde den dag. Jeg var ikke tilknyttet som kontaktsygeplejerske for den lille familie, havde faktisk ikke hilst på forældrene.Det var ingen hemmelighed, at jeg var spejderleder i Metodistkirken. Vi havde da også i kaffestuen talt om forskellen mellem Folkekirken og Metodistkirken. Men at jeg oplevede mig selv som personligt troende, og lige havde afsluttet lægprædikantkursus var aldrig italesat. Mange tanker strøg gennem hovedet på mig. Hvordan er det nu lige

af bekymring, frustration og angst for det, der skete. Dette virvar af hektisk aktivitet og trykket stemning trådte jeg ind i. Sammen med mig kom afdelingssygeplejersken trillende med et rullebord.Det var tydeligt, at en kollega havde haft travlt med at pudse, polere og stille an.Det lille rullebord var dækket med en fin hvid dug. Der stod to flotte messing lysestager med hvide stearinlys og et lille dåbsfad af messing med lunt vand. Det nye testamente og folkekirkens salmebog var lagt frem. Man må på sygehuset ikke tænde stearinlys i et lille rum, hvor der er åben adgang til ilt, men det betød ingenting, for her var en lille del af kirken, et lille alter, flyttet ind på kuvøsestuen.Da jeg rakte ud efter salmebogen, hvori ritualet for nøddåb findes, løftede jeg blikket og fik øjenkontakt med forældrene Samtidig blev der helt stille på den lille stue. Alle aktiviteter standsede, og kun den rytmiske hvæsende lyd fra masken, som sikrede barnet tilstrækkelig ilt hørtes.Lige der midt i det absolut sværeste, mærkede jeg på forunderlig vis, at vi ikke var alene. Mærkede at Gud var til stede, at Han favnede barnet, forældrene og de mange professionelle, som alle havde blikket rette mod barnet.Barnet blev døbt liggende i kuvøsen, med den ene hånd knugende om mors pegefinger, mens far blidt holdt om en lille fod.På trods af situationens alvor, blev det en meget smuk, rørende og højtidelig dåb.

NØDDÅBAf Helle Thaarup Christiansen, Strandby Metodistkirke.

Hvis der er fare for barnets liv, skal man så lade det døbe, det man kalder ”nød-dåb”?”Nøddåb” kan ses som et udtryk for tanken, at et udøbt barn er fortabt fra Gud. Den tro deler metodisterne ikke, hvorfor vi almindeligvis ikke praktiserer ”nøddåb.” Hvis mennesker med en anden opfattelse ønsker, at en metodist skal ”nøddøbe” deres barn, vil vi gøre det – ikke for barnets, men for de pårørendes skyld.

en stærk beretning m dåbsoplevelsen

”Jeg er efterfølgende blevet spurgt,

hvordan jeg som metodist kunne

sige ja til nøddåb. Jeg så det nu ikke

som en konflikt rent trosmæssigt”

HIMMEL&JORD

12

Gudstjenesten indledes med Den Apostolske Trosbekendelse.Dåbsfamilien kaldes frem til alteret.Præsten siger til menigheden:

Præst: Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader,og Herren Jesus Kristus!

Præsten henvender sig til forældrene:

Præst: Kære forældre. (Eventuelt nævnes forældrenes navne.)Barnet er en gave fra skabelsens og frelsens Gud. I er kommet for at takke Gud for barnet og for at lade det døbe.Hvad er barnets navn?

En af forældrene nævner barnets fulde navn

Herefter anvender præsten kun barnets fornavn (NN) undtagen ved selve dåbshandlingen, hvor hele navnet benyttes.

Præst: Kære menighed!Guds kærlighed er åbenbaret i Jesus Kristus og omfatter alle mennesker. I dåben stadfæstes Guds store frelsesgerninger. Jesus siger, at Guds Rige er børnenes. NN modtager i dåben tegnet på den nye pagt og indlemmes i Guds hellige kirke. Menigheden betros derved den ansvarsfulde tjeneste at omslutte ham/hende med trofast forbøn og

DÅB AF BØRNDÅB AF PERSONER,

omsorg og at vise vejen til Kristus. Påkald derfor Gud vor Fader og bed ham om, at han, som har genløst alle mennesker ved sin elskede søns blod, vil give NN, som nu skal døbes med vand, at han/hun også må blive døbt med Helligånden og blive et værdigt medlem af Kristi kirke.

Præst: Lad os bede:Almægtige Gud, vi takker dig for NN og for, at du fra begyndelsen har omsluttet ham/hende med din kærlighed. Vi beder dig, se til ham/hende i barmhjertighed, og skænk ham/hende nåde til at blive fast i troen, glad i håbet og rodfæstet i kærligheden. Giv, at han/hun må leve sejrrigt her på jorden og indgå i livet, som kommer, ved vor Herre Jesus Kristus. Amen!

Lad os rejse os og høre evangeliets ord:

Jesus siger: „Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.“ (Matt. 28:18 - 20.)

Endvidere siger Jesus: „Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres. Sandelig siger jeg jer: Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille

barn, kommer slet ikke ind i det.“ Og han tog dem i favn og lagde hænderne på dem og velsignede dem.“ (Mark. 10:14 - 16.)

Præsten spørger barnets forældre:

Præst: Kære forældre!Vil I, med Guds hjælp, påtage jer ansvaret for, at NN, så snart han/hun er i stand til at lære, bliver undervist i, hvad dåben betyder, får anledning til at lære Bibelen at kende og bliver oplært i den kristne tro, og vil I ved jeres eksempel søge at lede ham/hende ind i menighedens fællesskab?

Forældrene svarer: Ja!

Præsten tager barnet, døber det med tre håndfulde vand og siger:

Præst: NN (hele navnet udtales!) Jeg døber dig i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

Derefter synges verset: „O, du som os velsigned...“ nr. 475 v. 5 eller andet passende vers.

Præsten afleverer barnet og beder en frit formuleret bøn eller med følgende ord:

Præst: Nådige Gud, alle menneskers Fader! Beskyt og bevar NN som dit barn gennem hele livet. Led ham/hende ad dine veje, fri af fristelser og farer,

MAJ / 2012 / 2

13

”Hvem vil fordømme? Kristus Jesus er død, ja endnu mere, han er opstået og sidder ved Guds højre hånd og går i forbøn for os. Hvem kan skille os fra Kristi kærlighed? ... For jeg er vis på, at hverken død eller liv eller engle eller magter eller noget nuværende eller noget kommende eller kræfter eller noget i det høje eller i det dybe eller nogen anden skabning kan skille os fra Guds kærlighed i Kristus Jesus, vor Herre.” (Romerbrevet. 8:34-35, 38-39)

”Ved I ikke, at alle vi, som er blevet døbt til Kristus Jesus, er døbt til hans død? Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner hans.” (Romerbrevet. 6:3-5)

”De, som tog imod hans ord, blev døbt, og den dag blev der føjet næsten tre tusind mennesker til.” (Beskrivelsen af Pinsedagen i Apostlenes gerninger. 2:41) ”Han befalede, at vognen skulle standse, og de gik begge ned i vandet, både Filip og hofmanden, og Filip døbte ham.” (Jesu discipel Filip døber den første afrikaner: Apostlenes gerninger. 8:38) ”Så gik Ananias, og da han kom ind i huset, lagde han hænderne på ham og sagde: ’Broder Saul, Herren har sendt mig, Jesus, som viste sig for dig på vejen hertil, for at du igen skal kunne se og blive fyldt af Helligånden.’ Og straks var det, som faldt der skæl fra hans øjne, han kunne se igen, og han rejste sig og blev døbt.” (Paulus, der før har forfulgt de kristne og ønsket deres død, døbes: Apostlenes gerninger. 9:17) ”’Mon nogen kan hindre disse mennesker i at blive døbt med vand, når de har fået Helligånden ligesom vi?’ Han befalede da, at de skulle døbes i Jesu Kristi navn.” (Jesu discipel Peter døber ikke-jøder, der har modtaget Helligånden: Apostlenes gerninger. 10:48)

DER IKKE SELV KAN SVARE

og gør ham/hende til medskaber på sit eget liv. Giv, at NN, når han/hun vokser op, også må vokse i Jesu Kristi kundskab, og led ham/hende ved Helligånden frem til personlig tro på Jesus Kristus som sin Frelser og Herre. Almægtige Gud! Velsign denne familie og lad Helligånden hellige deres sind og lede deres tanker, ord og handlinger, så de må være forenede med dig ved troens, kærlighedens og lydighedens bånd.

Alle: Vor Fader, du som er i himlene!Helliget blive dit navn,komme dit rige,ske din viljesom i himlen således også på jorden;giv os i dag vort daglige brød,og forlad os vor skyld,som også vi forlader vore skyldnere,

og led os ikke ind i fristelse,men fri os fra det onde.For dit er Riget og magten og æreni evighed! Amen.

Præsten lægger hånden på barnets hoved.

Præst: Herren velsigne dig og bevare dig,Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig,Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred!I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen!

Præsten lykønsker forældrene, overrækker dåbsattest og nævner, at barnet er optaget i dåbsklubben. Dåbslys, Bibel eller anden gave overrækkes.

HIMMEL&JORD

14

HIMMEL&JORD

Det var større, end jeg havde forventet, at stå ved døbefonten med mit og Duncans barn.Jeg blev dybt rørt over at se, hvordan præsten tog mit barn og døbte ham “i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn” - en handling jeg som mor havde ført ham frem til, men som skete mellem ham, præsten og Vorherre. Der var noget ydmygt over at overlade ham til Gud i bønnen om at gøre ham til medskaber i sit eget liv. At stå ved døbefonten var entrosbekendelse for mig af, at mit barn er sin egen, og han skal sammen med Gud selv finde en vej i livet.Det har ellers ikke været en selvfølge for mig, at dåben var noget, jeg bestemte på mine børns vegne. Jeg er ikke selv barnedøbt, og min mand, som blev døbt som spæd, ønskede sig som teenager selv at kunne have taget beslutningen.Mine forældre valgte dåben fra, fordi den præst, de i sin tid spurgte til råds i folkekirken, talte om min fortabelse, med mindre jeg fik vand i hovedet. Det krydsforhør, mine forældre følte sig udsat for, gjorde, at jeg i stedet blev navngivet. Både min bror og jeg havde børnebibler, blev taget til familiegudstjenester og sendt til minikonfirmand, for at gøre os i stand til selv at tage en beslutning om vores tilhørsforhold til Gud og kirken. Da jeg var omkring 12 år ønskede jeg at blive døbt i den lokale metodistkirke, fordi jeg i børneklubben havde fået sat ord på “det med Gud”.Senere har mine forældre sagt, at de sandsynligvis ville have døbt min bror og mig, hvis de havde mødt metodistkirkens forståelse af dåben, da de gik til præsten med deres spørgsmål - bl.a. fordi man som forælder ved dåben i metodistkirken ikke tager stilling på barnets vegne til troen. Derimod er det ens hensigt med at vise barnet hen til Gud, man siger højt.Ikke at være døbt har i og for sig ikke været noget, jeg som barn tænkte en helt masse over til daglig Alligevel har det altid fulgt med. F.eks. kan jeg stadig huske, hvordan læreren til mini-konfirmand i folkekirken fortalte, at man først bliver Guds barn gennem dåben.

Et kvikt hoved fra min klasse spurgte: “Er Anne så ikke Guds barn?” Læreren så helt forkert ud i hovedet, og jeg fik ondt i maven. Forståeligt nok er pointen lige præcis, at dåben ikke ændrer ved Guds syn på mig som menneske, noget af det, jeg holder allermest af ved den metodistiske dåbsforståelse. Duncan ville gerne have en handling, der kunne symbolisere hans egen beslutning om at følge Jesus. Derfor var hans indstilling også, at vores børn ikke skulle døbes - de skulle selv kunne tage beslutningen.

Duncan uddyber: “Egentlig ville jeg gerne, at vi kunne have en mere åben holdning til dåben - så det ikke var givet, at helt små børn absolut skal døbes. Jeg synes, det giver mening, at vi har døbt vores barn, fordi vi er praktiserende kristne - jeg håber, det betyder, at vi opdrager ham i den kristne tro.” svarer Duncan, da jeg

spørger, hvad han tænker om, at vi døbte Samuel. “Hvad nu hvis Samuel også senere har brug for en handling, der viser hans valg om at høre Gud til - hvad vil du så give ham?” Duncan svarer: “Så har vi medlemsoptagelsen, hvor man erklærer sin tro. Det var stort for mig selv, og opfyldte noget af behovet for at handle på min tro.”Anne: “Du er jo også præst, og jeg ved fra mig selv, at det har været en speciel oplevelse at døbe små børn - når jeg har fået barnet fra forældrene, og jeg bukker mig over døbefonten med barnet, sker det noget særligt mellem barnet, Gud og mig som præst. Har du også oplevet det?” Duncan: “Der sker noget særligt. Min erfaring er, at alle de børn jeg har døbt bryder ud i et smil på et tidspunkt under dåben. F.eks. døbte jeg en pige, som bagefter ikke ville tilbage til sine forældre. Jeg er sikker på, at det ikke var mig, hun ville blive hos, men Gud, der virkede gennem mig. Det var Ham, hun ikke havde lyst til at skulle væk fra.”

DER SKER NOGET SÆRLIGT Af Anne Thompson,

Præst i Vejle

MAJ / 2012 / 2

15

Hvis man som forælder kender til en hverdag, hvor gulve er fyldt med legetøj, vasketøjskurven bugner og nogle nætter ikke giver anledning til så meget søvn, så kan det være befriende at læse Lena Bergströms

En bog, som jeg vil anbefale til alle børn og barnlige sjæle. Det er 24 historier fra Bibelen, genfortalt på en ”uhøjtidelig og humoristisk måde og med respekt for den teologiske substans”. Det sidste er forfatterens egne ord fra bogens forord, og det holder hele vejen igennem, synes jeg. Der er 12 historier fra det gamle og 12 fra det nye testamente. En af bogens styrker er, at sproget er ligefremt og fyldt med masser af humor både i tekst og tegninger. Fortælleren tager udgangspunkt i et barns måde at tænke på, dets nysgerrighed og logik. Et andet plus er, at læseren ikke nødvendigvis forventes at kende

bog: At give plads til en anden. Den handler om forældreroller, hverdagsliv og trosliv.

Forfatteren udøser befriende ærligt af sin egen erfaring som mor. Hun viser samtidig, hvordan børnene kan være en ressource i det åndelige liv, og at forældreskabet giver en særlig mulighed for at vokse i troen og at udvikle sig menneskeligt.

Lena Bergström skriver om vrede, oprydning og opgør med uopnåelige idealer. Hun viser, hvordan relationen til barnet kan åbne op for en ny indsigt i relationen til Gud. Og så kender hun til de mange gange, hvor intentionen var at bede, men søvnen i stedet overmander. Hun har endda et helt kapitel om træthed. Forfatteren gør op med den dårlige samvittighed, som plager mange forældre, og viser på forskellige måder, hvordan bønnen kan integreres i dagens praktiske gøremål. Blandt andet skriver hun

om, hvordan man med lidt øvelse kan se opvasken som en anledning til bøn, i stedet for en sur pligt.

Hverdagen i en småbørnsfamilie levner ikke altid megen tid til overs. Derfor er en lille gruppe af mødre fra metodistkirken i Odense ved at starte en smågruppe med fokus på, hvordan trosliv, arbejdsliv og familieliv kan være i spil på samme tid. Kapitler fra Lena Bergstrøms bog bliver brugt som oplæg til dialog og refleksion – og indtil videre tegner det meget godt...

noget til kristendommen, og at der samtidig er meget at hente for den, der kender historierne godt i forvejen. Udover bogen, som har et indbydende design, findes der en CD med iørefaldende rytmiske sange (som også står efter hvert afsnit i bogen) og en DVD, hvor Sigurd og tøjdyret Snapper formidler musik og de 24 historier. Der findes også sangbog, korhæfte og koralbog. Det er en bog, jeg får lyst til at give til nogen. Bogen formidler det vigtigste i kristendommen på en dejlig livsbekræftende måde. Aldersgruppen er fra 2-100 år, så få bare fat i den!

GUD FINDES OGSÅ MIDT I OPVASKEN... Af Karina Schrøder,

Odense Metodistkirke

Titel: At give plads til en andenUndertitel: Om kristentro, forældreroller og hverdagslivForfatter: Lena BergströmForlag: Boedal i samarbejde med Credo 2005Antal sider: 191

”SIGURD FORTÆLLER BIBELHISTORIER” Af Lone Havskov Jensen, Solrød Frikirke

Titel: Sigurd fortæller bibelhistorier Forfatter: Sigurd Barrett Politikens Forlag 2011 Antal sider: 277

HIMMEL&JORD

16

JATIL LIVET

En helt almindelig torsdag midt i april tændte mere end en million af os for fjernsynet midt i arbejdstiden. På kontorer, plejehjem og i stuer fulgte vi med i dåben af de kongelige tvillinger. Interessen for gæsternes tøj, pynten i kirken - og navnene, ikke mindst - var stor, men øjeblikket, hvor præsten øste vand på de to små hoveder, var alligevel højdepunktet. Det har jeg i hvert fald hørt. Jeg så nemlig ikke selv dåben, mens den foregik. Præcis på det tidspunkt sad jeg i sofaen hos en 19-årig enlig mor, som bestemt ikke skulle se noget kongelig barnedåb - den slags sagde hende overhovedet ikke noget, forklarede hun, og trak samtidig sin lille datter i en fin arvet dåbskjole - for nok var der mange usikre faktorer i hendes liv, men døbes skulle hendes barn i hvert fald. Det var helt sikkert.

Derfor havde den purunge mor sparet op, arrangeret fest, lavet aftale med kirken - og i forståelse med barnets far valgt de fire navne, som den lille pige skulle have. Og om et par dage ville præsten komme, så de kunne snakke om det hele, fortalte hun med lys i øjnene. Omstændighederne var ikke ligefrem kongelige, men jeg tror på, at det blev en dejlig dåbsdag - og på, at den unge mor og hendes gæster husker øjeblikket, hvor deres lille prinsesse fik øst vand på hovedet, som noget ganske særligt. For sådan er det altid. Hvorfor føles dåben så vigtig for så mange af os?Selvfølgelig vil enhver forælder gerne vise sit lille barn frem for familie og venner - men det er jo ikke, fordi guldklumpen ikke er blevet vist frem før. Vist er de små yndige i dåbstøj, men det er de også i H&M’s babytøj. Vel er det spændende, hvad barnet skal hedde - men det ved vi nu næsten altid i forvejen.

Se, Gud!Af Anne Hedegaard

Men i selve dåbsøjeblikket rækker vi alligevel hals - vi skal lige se - lige mærke højtiden. Lige dér er barnedåben helt anderledes end noget andet.I dette nummer af Himmel&Jord kan du læse om Metodistkirkens syn på dåb. Det er glad og lys teologi - og alligevel er der i dåben noget uforklarligt, noget mystisk og storslået, som er svært at sætte ord på. Vi føler det, når vi samles ved en dåb. Barnet er allerede blevet præsenteret for venner og familie; nu bærer vi det lille mirakel frem for Gud i taknemmelighed og med et dybt ønske om at give barnet det allerbedste med på vejen.Og måske er det slet ikke så indviklet. Dér ved døbefonten tror vi på, at Gud tager de små i favn – og måske banker vort hjerte et helt enkelt budskab op mod himlen i dåbsøjeblikket: Se, Gud!Tak!

Som metodister tror vi, at en lille nyfødt er Guds barn lige fra undfangelsen, og at fællesskabet med Gud allerede fra da af er en realitet. Ved dåben har menighed og forældre bekræftet dette forhold og taget Jesus på ordet. Jesus siger nemlig, at vi ikke må hindre børn i at have det fællesskab med ham, som allerede består.Dåbsklubben er et initiativ med afsæt i Metodistkirken og børne- og ungdomsforbundet MBUF. Den er et af de synlige tegn på kirkens forpligtelse overfor de børn, der bliver døbt i metodistmenigheder rundt omkring i landet. Metodistkirken ønsker at støtte sine dåbsfamilier i at være forældre og i opgaven at fortælle børnene om Gud, og om hvad det betyder at være døbt.

I dåbsklubben modtager børnefamilier en gang om året et brev og en pakke frem til skolealderen. I pakken ligger noget, der passer til barnets alder, og brevet henvender sig til forældrene med ideer til, hvordan man kan støtte op om barnets udvikling og spiritualitet. Vi arbejder hele tiden på at forbedre dåbsklubben. Hvis du har spørgsmål, kommentarer eller inspiration hører vi gerne fra dig. Du kan kontakte os på daabsklub@metodistkirken.dk

En gave på dåbsdagen - Bibel og bønner for tumlinge En ny bibel og en ny bønnebog til tumlinge. Den fine kassette indeholder både en smukt illustreret bibel for de aller mindste og en bog med tanker, vers og bønner

En hilsen fra Dåbsklubben Af Louise Aaen, præst i

Strandby Metodistkirke

til både barnet og forældrene. ”Tumlingebibel” genfortæller de bibelske fortællinger i små, helt forenklede historier, der på forskellige måder fortæller, at Gud passer på os. Mange hilsner fra Dåbsklubben

MAJ / 2012 / 2

17

Bønnerne er alle fra Metodistkirkens amerikanske ritualbog Book of WorshipBønner mellem Påske og Pinse

Almægtige GudVed din Søn overvandt du dødenOg åbnede porten for os til evigt liv.Giv at vi, som fejrer vor Herres opstandelse,ved din Ånds fornyende kraft må opstå fra syndens dødtil Livet i retfærdighed. Amen

Herre – din underfulde fødsel betyder ingenting hvis ikke vi fødes på ny -din død er meningsløs, hvis ikke vi dør fra synden -din opstandelse betyder intet, hvis ikke vi opstår med dig.Oprejs og ophøj os, HerreHelliggør os nu og herliggør os siden – hvor du, med din Fader og Helligånden lever og regerer – Gud i evighed. Amen

Gud, vor Frelsermed din mægtige styrke reddede du engang dit udvalgte folk Israel gennem havets vand.Red nu, på samme måde, din Kirke og alle jordens folkeslagfra slaveri og undertrykkelseså vi kan glædes og tjene dig i frihed. Amen

Gud – du er hellighed og lysKristus døde og opstod - i det mysterium er fællesskab og forsoning igen mulig.Rens vore hjerter og blæs en ny Ånd i dit folkså din nåde, der vil alles frelse må blive kendt i hele verden,Ved Jesus Kristus vor Herre. Amen

Evige Gud, du rejste vor Herre Jesus fra dødenog ved din Helligånd gav du liv til din Kirke.Blæs din Helligånd på os igen og giv nyt liv til dit folk,ved den samme Herre Jesus Kristus, vor Frelser. Amen

BoW

Du, som er over os,Du, som er en af osDu, som er:Giv mig et rent hjerte, så jeg må se dig,Et ydmygt hjerte, så jeg kan tjene digEt hjerte, der i tro hviler i dig. Amen Dag Hammerskjöld

HIMMEL&JORD

18

Dette er ikke kun en skrøne eller en smart overskrift.Birte og jeg har været med på Ældrelejre på Solborgen sidenengang i 7o-er’ne. Først som medhjælpere på MSA’s lejre for ældre, da Solveig og Fletcher Nyberg sammen med Ahlmann Rasmussen var ledere. Senere da Metodistkirkens Sommerhøjskole begyndte i året 2000.

Ide’en til en Højskole opstod hos Lisbeth Karlsen, Karen Margrethe Morsbøl og Henning Bjerno.Birte blev spurgt om hun ville tage sig af køkkenet og dermed

SOMMERHØJSKOLE 2012 ”Musik & kunst i kirken”

Man kan leve længe på en uge i godt selskab Vær med på Solborgen i det skønne Odsherred

fra lørdag d.28. juli til lørdag d. 4 aug.

Yderligere oplysninger og tilmeldingsskema på www.metodistkirken.dk/senior eller telefon 75 13 07 55

Mange har allerede tilmeldt sig, men der kan også blive plads til dig. Tilmelding til Ditte Marqversen 86 27 20 73 eller sommerhojskole@metodistkirken.dk

Mudderbad og rynkecreme kan ikke forhindre, at vi bliver ældre. Men der findes rent faktisk ét middel, som kan:

Højsommer og smukke omgivelser. Festligt samvær med gode mennesker. Inspiration fra kloge mennesker. Og rigtig veltillavet mad.

Vi har mange års erfaring for, at det virker.

Der er desværre en fejl i oplysningen om netbank overførsel på bagsiden af Brochuren. Det rigtige er: Reg. nr. 3201 000 543 9086 det sidste tal er 6 ligesom i gironummeret!

Har du ikke fået brochuren kan den bestilles hos Ditte Marqversen

forplejningen. Jeg fulgte med som det tynde øl, men blev hurtig grebet af tanken om en rigtig HØJSKOLE, for os, der var kommet op i alderen. En højskole hvor man kunne tilegne sig noget nyt og spændende og ikke kun en ferielejr for ældre.Her kommer overskriften, ind i billedet.Flere af deltagerne på ældrelejrene og senere på Højskolen kom til lejren med stokke og rollatorer at støtte sig til, men når de tog hjem igen en uge senere, måtte vi sikre os, at de fik deres hjælpermidler med sig. Solveig Nyberg sagde dengang:

”De kommer til en ældrelejr og rejser hjem fra en ungdomslejr ”Vi tror der er mange, som læser dette, der vil nikke genkende til situationen. Man kan blive ti år yngre på kun én uge!Læs annoncen andetsteds her i bladet og tilmeld dig dette års Sommerhøjskole hurtigt, der bliver rift om pladserne og selv om vi hvert år lejer ekstra Sommerhuse, for at få plads til alle, så er der begrænsning på hvor mange vi kan være i salen til møder og spisning!Lad os mødes på dette års SOMMERHØJSKOLE!

Bliv ti år yngre på kun én uge! Af Erik Depner,

sommerhøjskoleveteran

MAJ / 2012 / 2

19

Så er der børnelejr igen! Det er for børn i alle aldre! Børn under 8 år skal komme i følge med en voksen. Det kunne for eksempel være bedstemor og bedstefar. Børn over 13 år er med som hjælpere for de små, men om aftenen er der et særligt program for teenagere. På børnelejr er der et dagsprogram med sport og værksteder, strandtur og kiosk, masser af plads til at lege og gå på opdagelse. På lejren sover vi på sovesale, hvor der er madrasser, så du skal have lagen og sovepose med. Der er 2-personers værelser for voksne, og det er også muligt at tage campingvogn eller telt med og sove udendørs. Husk! Badetøj, håndklæde, solhat, lommepenge, regntøj, sovepose, lagen, lommelygte, skiftetøj, tandbørste, sygesikringsbevis Sted: Høve Hjemmeværnsgård, Veddingevej 1, 4550 AsnæsLejren ligger i læ af Esterhøj, midt i smuk natur og tæt på badestrand

Eventyr og virkelighedArrangeret af Metodistkirkens Børne-og Ungdomsforbund MBUFBørnelejr 2012

mandag 2. juli - fredag 6. juli

ved Sejerø-bugten. Esterhøjstenen, som er en af Danmarks største runestene og smukt placeret med panoramaudsigt over havet, grænser op til lejren. Stedet er omgærdet af

eventyr med trolde og vikinger. Du kan tydeligt høre ekko fra fortidens mægtige kampe, hvor det gode sejrede over det onde, når du står på Estershøj og bruger din fantasi. Pris: 600 kr. pr. person - max 2000 kr. pr. familie. Rejseudgifter med DSB standard over 200 kr. pr person bliver refunderet, hvis man er medlem af MBUF. Det bliver modregnet i deltagergebyret, som betales på lejren. Tilmelding: Inden 10. juni til lejrchefen Anette Steinvig fra Solrød Frikirke. Tlf: 46 15 20 55 Mail: anettesteinvig@hotmail. com

HIMMEL&JORD

20

FrederikshavnDødsfaldPeter Thomsen, 77 år, døde 19. februar, begravet 27. februar. Æret være hans minde!

StrandbyPåsken 2012Onsdag før palmesøndag afholdtes for 20. gang minikonfirmandernes Før-Påske-gudstjeneste med æsel, palmegrene, brød, saft, kors og den tomme grav. Vi får påskeliljer og påskeæg, tegner og skriver bønner. Bagefter var der mad til alle ca. 80 børn og voksne.

Palmesøndag, havde vi overhøring af årets 12 konfirmander. Vi havde over 350 mennesker i kirke - og en rigtig dejlig dag. Skærtorsdag 19.30 var vi indbudt til nadverandagt med bibellæsninger, Taizé-sange, salmer og nadverfejring. Traditionen tro møder nogle af årets konfirmander op med deres forældre, og de indbydes til den første fejring. Lysene slukkes og der er klar til Langfredag kl. 10.00 , hvor der var gudstjeneste med korset i centrum. Louise holdt en dejlig prædiken om den betingelsesløse kærlighed som vi alle er omfattet af. Wesley Chapel Singers medvirkede, og de er altid så gode. Påskelørdag var der mulighed for at medvirke i en gospelworkshop eller at gå til koncert om aftenen. Påskedag begyndte usædvanligt tidligt. Kl. 5.04 var jeg i kirken, hvor 4 mennesker allerede var ankommet i mørket. Kirken var gjort klar med lidt tekster, man kunne læse, eller billeder at se i stearinlysets skær. Der var Bachs Johannes passion ganske stille på anlægget, ind imellem læste Charlotte korte tekster fra Davids salmer og ellers stilhed. Da klokken var 6 gik vi 8, der efterhånden var samlet, til stranden. Og 6.26 så vi solen stå op - den næsten hoppede op til os - så

Løkken Årsmødet 23. marts besluttede at menigheden lukker. En svær beslutning for de 3 bekendende medlemmer og nogle få trofaste venner. Gudstjenestedeltagelsen var de sidste 2 år dalet med 50% til 7 og de personlige ressourcer blev færre og færre. Selv om Metodistkirken lukker efter 127½ års, i perioder med et stærkt vidnesbyrd i byen, er vi overbevidst om, at Guds mission i Løkken og omegn vil fortsætte! Afslutningsgudstjenesten holdes søndag 6. maj kl. 19.00.

meget fart havde den på. Vi læste opstandelsesbudskabet og sang ”Som forårssolen morgenrød” - og så gik vi til kirken, hvor vi pyntede til gudstjenesten senere på formiddagen - og spiste morgenmad sammen. Kl. 10 fejrede vi opstandelsesgudstjeneste. Charlotte prædikede om at leve det nye opstandelsesliv den 8. dag. Da Guds havde skabt verden på 6 dage og sagt at alt var såre godt, hvilede han d. 7. som er sabbatsdagen, vores lørdag. Da Jesus døde på 6. dagen konstaterede han på korset, at alt er fuldbragt. Så lå han død i graven på 7. dagen og opstod på den 8. dag - som er en helt ny dag og tid - den, vi lever i. Alt er forandret, men ikke alle har opdaget det. Dét er Kirkens opgave og udfordring. 1000FRYD, som er kirkens lejlighedskor sang, så det var en fryd.Som en klog kvinde siger: nogle holder påskeferie, andre lever i påsken. Jeg har virkelig gjort det sidste.

Optaget som bekendende medlemmerConny Larsen 26/2 2012

Optaget som døbte medlemmerTove Stensborg Jakobsen 26/2 2012

DødsfaldElsebeth Hansen, født d. 18. marts 1946, død d. 12. marts 2012 blev begravet fra Strandby metodistkirke d. 16. marts 2012Æret være hendes minde!

Årets Konfirmander Cecilie Legaard Nielsen, Røllikevej 2 Kristoffer Bærentz Holst, Rugengen 5Mathilde Moltsen Oddershede, Valmuevej 24 Kristian Schram, Skramgårdsvej 1 Fie Goberg, Nørgårdsvej 51 Marie Rosenberg Kofod, Nørgårdsvej 11 Benjamin Beck, Søndervej 20A Andreas Thybo Christensen, Niels Tvillings Vej 7 Anton Wunderov Larsen, Valmuevej 10 Karoline Thaarup Madsen, Hegnsvej 19

MENIGHEDSNYT

MAJ / 2012 / 2

21

OdenseOptaget som bekendende medlemmerRuni Hammer 22/1Per Rasmussen 5/2Betina Pontoppidan 25/3Julian Felix Levin 1/4Charlotte Levin ¼

Optaget som døbte medlemmerSimone Vilsbøll 1/1Kristian Evert Dolberg 5/1Tine Evert 5/1Jonna Ellegaard 8/2Jerusalemskirken

Dødsfald 4. februar afgik Preben Lengfeldt ved døden kort tid før hans 80 års fødselsdag. Preben har i mange år stået for den praktiske drift af MSA´s

AarhusMedlemsoptagelseSøndag den 4. marts blev Birgitte Laugesen optaget i menigheden.

DødsfaldTirsdag den 20. marts døde Alfred Peter Pedersen (kaldet Peter Post) 101 år gammel. Han blev bisat den 24. marts fra kapellet på Vestre kirkegård.Æret være hans minde!

Metodistkirkens Råd for Folkesundhed har netop udgivet et særdeles informativt informationshæfte, ”Holdninger til Rusmidler – Hvad skal vi formidle og hvordan?” (40 sider).Hæftet er tilgængeligt i alle landets Metodistkirker.I alt ti meget kompetente og indsigtsfulde personer indenfor alkoholområdet og det teologiske område har bidraget med oplysende og nyttige artikler for enhver. Hæftet er velegnet som udgangspunkt for dialog i en smågruppe, en temaaften i kirken, ved konfirmationsforberedelsen, en dialog med sin mentor, ægtefælle, gode ven eller blot som et selvstudium.Teksterne er således nyttige at tage afsæt i i forbindelse med oplysning og vejledning af børn, unge og ældre, uanset om det er i forebyggende øjemed, i forbindelse med kirkens forkyndelse eller for personer, som måtte have et erkendt alkoholproblem. Metodistkirken har historisk i hele verden haft holdninger til alkohol,

hvilket blandt andet fremgår af Metodistkirkens Sociale Principper – og derfor engageret sig i det forebyggende og oplysende arbejde. Og den indsats er der god grund til at fortsætte:Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY, 2005) oplyser at antallet af storforbrugere af alkohol i Danmark ligger på ca. 860.000, at antallet af personer med et skadeligt alkoholforbrug ligger på ca. 585.000, og antallet af alkoholafhængige ligger på ca. 140.000 (kilde: Sundhedsstyrelsen).

Rådet for Folkesundhed ønsker derfor også at så mange som muligt må få glæde at det netop udgivne materiale. Flere eksemplarer af hæftet kan rekvireres hos formanden, pastor MD Knut Bjarne Jørgensen, der også ligger inde med eksemplarer af en PowerPoint, ”Alkohol ka’ skade” - en række provokerende og udfordrende tegninger, som også er nyttige at kickstarte en alkoholdebat med. Udgivelsen af ”Holdninger til

Rusmidler” er økonomisk støttet af A-Forsikringsfonden. Mere materiale på vej: Metodistkirkens Råd for Folkesundhed kan desuden oplyse, at det har fået økonomisk mulighed for i 2012 at påbegynde arbejdet med en egentlig filmproduktion om alkohols skadelige virkninger. Produktionen vil i særlig grad være målrettet børn og unge.Knut Bjarne Jørgensen kontaktes på mail: knutb@stofanet.dkPå vegne af Metodistkirkens Råd for FolkesundhedAndreas Kjeldsen, næstformand.

Metodistkirkens Råd for Folkesundhed udgiver nyt og nyttigt materiale for alle!

tøjdepot og Café. Pastor Finn Uth forestod bisættelsen.Æret være hans minde!

29. februar afgik menighedens ældste medlem, Kirstine Kristiansen, Holbæk, ved døden i en alder af 96 år.Ole Birch foretog bisættelsen, der fandt sted fra Margrethe-Kapellet i Holbæk den 4. marts.Æret være Kirstine Kristiansens minde.

DåbSøndag 4. marts blev Victoria Dam Matthiesen døbt.Forældrene er Maria og Kim Dam Matthiesen, Carlsgade 2, 2300 Køvbenhavn S..

HIMMEL&JORD

22

Når folk, der ikke har været på Framnäs, spørger mig, hvad det egentlig er ”det der Framnäs”, bliver jeg altid tavs et øjeblik. For hvad er Framnäs egentlig? Objektivt set er det den Svenske Metodistkirkes feriehjem beliggende ca. 30 km nord for Jönköping, tæt på den charmerende by Gränna og den enorme sø Vättern. En samling huse, der ligger ned til søen Ören, Hvor man kan leje sig ind for en uge eller mere og holde sommerferie. Men Framnäs er også en sindsstemning, som breder sig i hele kroppen, så snart man er ankommet til området og har indlogeret sig.

På Framnäs får familien sit eget værelse med toilet og vask, brusebad findes på gangen. Maden bliver serveret op til 5 gange om dagen, så man kan læne sig tilbage, nyde udsigten over skov og

sø, glemme alt om dagligdagens pligter og bare nyde at være sammen med sin familie, venner og andre skønne mennesker fra Metodistkirken. Masser af familier er kommet der år efter år, men hvert år er der debutanter, som får en uforglemmelig oplevelse. Man må også gerne invitere gode venner med; det er ikke et krav, at man er medlem af kirken. Framnäs er for små børn, store børn, unge, familier og ældre, dog ikke for gangbesværede.

Og hvad kan man så lave på Framnäs? Framnäs er først og fremmest afslapning i storslået natur med skov og sø. Det er unplugged samvær med andre mennesker og mulighed for fordybelse og nærvær med Gud. Når man sidder i en kano midt ude på søen i aftenskumringen, viser skaberværket sig helt tydeligt.

FRAMNÄS – KAN IKKE BESKRIVES MED ORD, MEN SKAL OPLEVESAf Kirsten Hastrup, Jerusalemskirken

Men Framnäs er også til action med løbeture i skoven eller rundt om søen, vandrutchebane, kapsejlads i kano, svømmekonkurrence tværs over søen, duathlon, fiskeri, lejrbål, overnatning i shelter – eller, hvis man ikke kan undvære civilisationen, findes der et efter sigende kæmpestort og glimrende shoppingcenter i Jönköping.

Prisen for alle disse herligheder er ca. SEK 3000 pr. voksen (2011-priser), halv pris for børn mellem 7 og 15. Børn under 7 er gratis. Rabat for unge og studerende. Ledige pladser i uge 27, 28 og 30. Uge 29 er fuldt booket.

Tilmelding til kirsten.hastrup@skolekom.dk eller 26 17 88 83

Framnäs på nettet: www. framnäs.dinstudio.se eller facebookgruppen framnäs

MAJ / 2012 / 2

23

Konferencelægleder ??? Hovedkasserer: Landsledelsen arbejder på forslagStatistisk sekretær: Bjørn Thomsen genopstillerÅrskonferencens sekretær: ???Landsledelsen: Hanne Engbjerg og Bettina Pedersen genopstillerJan Thaarup Missionsrådet: Jeanette HolmRådet for folkesundhed: Andreas Kjeldsen genopstillerLillian LarsenBetaniaforeningen: Ove Sørensen og Anders Kyst genopstillerMetodistkirkens Sociale Arbejde: Bjarne Tønnesen genopstiller

Inspirationen til Landsmødets tema er hentet fra Metodistkirkens Generalkonference 24. april til 4. maj i Florida under temaet: ”Make Disciples of Jesus Christ to Transform the World”. Det er samtidig Metodistkirkens forståelse af den mission / opgave, kirken findes for. Det er vores erfaring, at troen på Jesus forandrer vores liv; gir det en ny dimension. Men målet er ikke blot, at vi som Jesus-troende skal opleve et rigt liv for os selv. Hensigten med vores liv sammen med Jesus er lige så meget, at mennesker omkring os også må få muligheden til at møde ham og få del i det fællesskab, troen på ham handler om. Og derved vil verden forandres til at blive et bedre sted at være …

Hvorfor skal jeg deltage i Landsmødet 2012?Fordi du har mulighed for at gøre din indflydelse gældende. I et demokrati står alt til diskussion og intet er givet på forhånd – med mindre man holder sig væk…Fordi du har mulighed for at møde andre mennesker, der tror på Gud, selv om de måske gør det på en anden måde, end du selv er vant til eller foretrækker, og som har andre måder tale om troen på.Fordi du kan sørge for, at det bliver sjovt og ikke kedeligt, udfordrende og ikke ligegyldigt, socialt og ikke ensomt, fromt og ikke falsk, igangsættende og ikke søvndyssende.

Marcus OlssonGadepræst i Metodistkirken i Sverige. Bor med sin familie i Göteborg. Marcus blev overbevist metodist som følge af sine teologistudier på præsteseminariet Överås. Han præsenterer troen på Jesus i et frisk billedsprog, som unge forstår. Han har et stort hjerte for mennesker uden for kirken.”Din tro på Jesus forandrer ...” er hans tema på morgensamlingerne lørdag

og mandag. Pinsedags aften er han på scenen igen med et udfordrende budskab. Marcus er ansat i et hjælpeprojekt for socialt udsatte børn og unge i Göteborg. Han er en efterspurgt og afholdt taler ved økumeniske ungdomskonferencer. Hans undervisning på menighedsudviklingsskolen i Göteborg om «Kyrkan och de unga» står i frisk erindring hos flere.

Retro-festaftenLørdag aften på Landsmødet bliver Retro.Vi vil prøve at lave en aften med indslag fra festaftner som de forløb i 1900-tallet. Vi vil genopleve nogle at de elementer, som vi dengang ikke kunne undvære i en rigtig festaften.Vi skal synge nogle af de ”gamle” sange, som vi altid sang dengang før Gospel blev moderne.

Tøjmæssigt, skal vi alle i gemmerne, for vi har været gode til at lave bl. a. T-shirts.

”Din tro på Jesus forandrer …”Landsmøde 25. – 28. maj 2012Metodistkirken i Danmark og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

Forslag til valg på Metodist-kirkens Landsmøde

Forårsblomsten: Steffen Tvilling og Jimmy Steenberg Petersen genopstillerIdrætsefterskolen Lægården: Helge Munk (2 år) og Erik Brogaard genopstillerCentralkonferencens Råd og Biskops-komite: Ole Birch genopstillerFinn Bræstrup KarlsenMetodistkirkens Europaråd: Jørgen Thaarup

Forslag tilstilles forslagskomiteens formand: Bente Skov, Rughaven 9, 9970 Strandby – rughaven@email.dk

Find din ”gamle” lejr T-shirt frem og tag den på, din ”gamle” lysegrønne spejderuniform, din kor T-shirt eller hvad du finder i skufferne. Er du ikke så heldig, at have noget liggende,så tænk dig tilbage til 1900-tallet og mød frem som da du var ung og lad os få en festlig aften sammen.

Besøg Missionsrådets udstilling, som formidler inspiration og aktuel viden om alle de spændende og vigtige projekter, vi har i gang ude i verden. ”Sats” dine penge på de gode formål og deltag i missionskonkurrencen og bliv udfordret på opgaver, som er hverdagskost i ex. Congo og Indien. Mød nogle af de engagerede projektmedarbejdere og slut af med et besøg i Verdenscafeen, hvor alle sanser berøres.

ID 47778 Afsender: Kurér-forlaget, Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

24

Vi mere end fordoblede deltagertallet i forhold til sidste gang, da MBUFs Tro, Udvikling og Fællesskab mødtes på Idrætsefterskolen Lægården d. 16. – 18. marts for at afholde forårets TUF. Temaet var ”Identitet”, og det dannede en rød tråd gennem weekendens program. Der var både nye, og velkendte ansigter, og humøret var højt, allerede fra deltagernes ankomst. Fredag aften gik med icebreakers, ”Den Varme Stol”, leg, kage og kaffebøn samt filmen ”Across The Universe”. Lørdag brugte vi på at lære hinanden og os selv bedre at kende. Denne dag bød bl.a. på boomerang-workshop. Her skulle der slibes og arbejdes hårdt inden allerførste kast - nogen havde mere held end andre. Om eftermiddagen fik vi besøg af fire amerikanske drenge fra rockbandet The New Divide. De fortalte os om dem selv, deres drømme og konceptet ”The American Dream”.

Om aftenen spillede de koncert for os og eleverne fra Lægården. Deltagerne var vilde med dem og udgjorde et godt, varmt og vildt publikum - en enkelt crowdsurfede. Drengene blev og sprang trapolin med os ovre i hallen, hvor folk prøvede flere personlige grænser af. Vi sluttede dagen af med måneskinstur i støvregn, hvor der var plads til at snakke og tænke i mørket. Søndag var det tid til oprydning og rengøring, før vi var til gudstjeneste med lovsang og til sidst sagde farvel og på gensyn. Jeg bliver utroligt glad over at snakke med de nye deltagere og mærke deres taknemmelighed. De minder mig om mig selv, da jeg - for efterhånden mange år siden - selv mærkede fællesskabet i MBUF for første gang. Der er mange nøgleord, der kan beskrive TUF; et af de vigtigste, er - efter min mening - tryghed. Trygheden danner ramme om et frirum, hvor man kan være sig selv - og finde sig selv.

TUF er et trygt frirumAf Emma Hedegaard Haldan