hillerød christian iv inner wheel klub holdt kræmmer marked · stafet for livet weekenden den...

15
NYHEDSBREV NR. 14 - 2015 NYHEDSBREV NR. 20 - 2016 Stemningsbilleder fra Hillerød Chri. IV’s kræmmer marked september 2016 Vi samler kræmmereffekter hele året, og det er ald spændende, når vores kræmmertelt er rejst, bordene l effekterne sllet op, de fine duge l bordene lagt på, og kræmmerngene skal pakkes ud og sæes op. Hvert år er det store spørgsmål, inden det hele løber af stablen: ”Har vi nok effekter i år igen?” Igen i år havde vi et lfredssllende resultat. Vi tjente kr. 5.203,50. Pengene bliver alle brugt l velgørende formål. Vores deltagelse i kræmmermarked giver os piger i Hil- lerød Chrisan IV en dejlig oplevelse. Vi lærer hinanden bedre at kende på en rigg god måde. Vi får talt og pjaet i teltet, alt imens kræmmerngene bliver solgt. Mange sensommer hilsener fra Hillerød Chrisan IV Inner Wheel Klub Hillerød Chrisan IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked I dagene 31. august 2016 l 4. september 2016 deltog klubben med en bod på Hillerød Kræmmer Marked, som bliver aoldt en gang om året på en mark lidt udenfor Hillerød. Klubben har igennem 28 år haſt en stand på markedet. En del af vore Inner Wheel piger mødtes igen i år den 31. august med højt humør l rejsning af vores kræmmertelt. Heldigvis får vi hjælp af nogle af pigernes dejlige mænd, som eſterhånden ved hvordan teltstængerne skal stå. Humøret er ald i top, og når teltet er rejst, er der fine sandwich og drikkelse, som en af vore Inner Wheel piger ald sørger for.

Upload: others

Post on 24-Aug-2020

2 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

NYHEDSBREV NR. 14 - 2015

NYHEDSBREV NR. 20 - 2016

Stemningsbilleder fra Hillerød Chri. IV’s kræmmer marked september 2016

Vi samler kræmmereffekter hele året, og det er altid spændende, når vores kræmmertelt er rejst, bordene til effekterne stillet op, de fine duge til bordene lagt på, og kræmmertingene skal pakkes ud og sættes op.Hvert år er det store spørgsmål, inden det hele løber af stablen: ”Har vi nok effekter i år igen?”Igen i år havde vi et tilfredsstillende resultat. Vi tjente kr. 5.203,50. Pengene bliver alle brugt til velgørende formål.Vores deltagelse i kræmmermarked giver os piger i Hil-lerød Christian IV en dejlig oplevelse. Vi lærer hinanden bedre at kende på en rigtig god måde.Vi får talt og pjattet i teltet, alt imens kræmmertingene bliver solgt.

Mange sensommer hilsener fraHillerød Christian IV Inner Wheel Klub

Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer MarkedI dagene 31. august 2016 til 4. september 2016 deltog klubben med en bod på Hillerød Kræmmer Marked, som bliver afholdt en gang om året på en mark lidt udenfor Hillerød. Klubben har igennem 28 år haft en stand på markedet.En del af vore Inner Wheel piger mødtes igen i år den 31. august med højt humør til rejsning af vores kræmmertelt. Heldigvis får vi hjælp af nogle af pigernes dejlige mænd, som efterhånden ved hvordan teltstængerne skal stå.Humøret er altid i top, og når teltet er rejst, er der fine sandwich og drikkelse, som en af vore Inner Wheel piger altid sørger for.

Page 2: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

I slutningen af oktober var jeg indkaldt til et spændende møde om nye tiltag i Frederiksberg have. Det skulle starte i gartnernes frokoststue, der ligger umiddelbart til højre ved indgangen til Frederiksberg Have. Som vanligt var jeg i god tid og sad og satte mig til rette og læste en avis inden mødet skulle starte et andet sted i dette herlige område, der er som at komme ud på landet. Så kom jeg lige til at kigge på et garderobestativ, der stod i stuen. Og blev mildest talt forundret. Der hang min jakke. Den lignede i hvert fald min. Jeg gik hen og så, at lommen var revet itu (som også min var og som jeg al-drig havde fået repareret), og ærmerne var også smøget op. Ganske som jeg plejer.Jeg gik ind til slotsgartneren og spurgte, hvorfor min jakke hang netop der. ”Jamen Eva”, sagde slotsgartne-ren, ”den glemte du, da du i august måned var på den kinesiske ø i Frederiksberg Have og slog med le – som du nu har gjort i flere år. Og da glemte du jakken. Vi tænkte nok, at det var din og tog den med på kontoret”.Jeg har tidligere skrevet om leslåning til Inner Wheel og kan da fortælle her til slut, at næste år i august vil det være 10. år, vi slår med le og river sammen på den ki-nesiske ø. Efter sigende bliver det en dag, der skal fejres med pomp og pragt – og jeg glæder mig.Jeg tror nok, at jeg tager den sorte – genfundne – jakke med. Den er ikke udslidt til næste år. Den holder evigt. Men jeg skal lige reparere lommerne og smøge ærmer-ne ned.Eva Ingeborg Holskov 31.10.16Frederiksberg Inner Wheel

Jagten på den forsvundne jakke

Under et besøg i Hamburg for et godt stykke tid siden købte jeg en jakke. Min datter bor i Hamburg, og det er hyggeligt, når vi går ud og shopper sammen. Jeg købte en ikke særlig fin men meget praktisk jakke, af den slags som alle går med. Det er ikke fordi jeg mangler jakker. Jeg har mange både fine og mindre fine, men jeg ville gerne have en jakke, man kan stoppe ned i en bærepose og tage den op og allige-vel se pæn ud, hvis man har et flot tørklæde om halsen. Den blev købt og kom hjem til Danmark, hvor den blev brugt hver dag. Så skete det, at en fraktion i Inner Wheel organiserede et par dages ophold i London. Så skulle jeg da have lidt tøj med, selvom det kun var få dage, vi skulle opholde os i London.Jakken, den sorte vatterede fra Hamburg, skulle med. Men hvor er den henne?. Jeg ledte og ledte og var på loftet, hvor jeg har tøj hængende. Men nej. Der var den ikke. Jamen så havde jeg da en anden jakke, tænkte jeg. Af samme slags. Men jeg fandt ud af, at den havde jeg givet til Frelsens Hær. Så det var heller ingen god ide.I mellemtiden havde jeg været til en forestilling med musik og sang i PH caféen ovre på Halmtorvet. Den handlede om Bellman i ord og toner og det var en dejlig aften bortset fra at der var en voldsom udluftning i salen, så der var koldt og blæsende. Nå, tænkte jeg ved mig selv, så har du nok brugt din sorte jakke til at sidde på eller tage over skulderen, og så glemt den. Jeg ringede over til PH caféen. De havde godt nok en glemt jakke, men som de forklarede dens udseende, så var det ikke min.

Eva med sin sorte jakke

Broen ove til den kinesiske ø i Frederiksberg Have

2

Page 3: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

3

Modtagelse på Kildemosegård

Forstander Lene Schou og Alice Dalsgård

Karlslunde IW D48 på besøg på Julemærkehjemmet Kildemosegård

Vi mødtes alle på Julemærkehjemmet Kildemosegård i Ølsted. Her blev vi budt velkommen af forstander Lene Schou og alle børnene. De kom ud på gårdspladsen og gav os hånd alle sammen. Dejlig velkomst.Vi blev sat i små hold og børnene viste os rundt og for-talte om deres hverdag og aktiviteter på Julemærkehjemmet. Vi havde alle indtryk af, at de var meget glade for deres ophold. Børnene viste os også deres nye idrætshal, her er der både fitnessredskaber, hoppepude og meget andet.Efter rundvisningen blev vi budt på kaffe og æblekage. Dernæst fortale forstander Lene om Julemærkehjem-mene. Der findes 4 julemærkehjem, som hvert år hjælper ca. 750 børn i alderen fra 7-14 år videre i livet. På jule-mærkehjemmene får børnene hjælp til at komme ud af mobning og isolation. Samtidig lærer de om sund kost og motion, så de taber sig. De får selvtillid, så de igen kan smile til livet.Et ophold varer 10 uger og opholdet er gratis for bør-nene og forældrene. Tidligere kunne indtægterne fra salget af julemærker dække driften, men i dag dækker salget kun omkring en 1/3 af udgifterne. Det betyder, at de er afhængige af arv og donationer fra private og virksomheder.Når børnene starter, er de et team a 8 børn, der kom-mer på et for-besøg, hvor de bliver vejet lærer hinanden

lidt at kende. Efter 4 uger kommer de til en info-dag, hvor de har møde med lærerne og køkkenpersonalet. De bliver igen vejet. Efter 4 uger fra det sidste møde, er det så tid til at flytte ind. De er ca. hjemme 6 gange under et ophold. Når de er hjemme, skal de skrive dagbog, med hvad de har spist og lavet.De bliver vejet om mandagen, så man kan følge med i, om de taber sig eller tager på.Inden børnene skal hjem permanent, skriver de brev til deres forældre, hvordan de gerne vil have deres hver-dag, når de kommer hjem. I gennemsnit taber de sig 9,3 kg i forløbet. Kommunernes Landsforening har bedt om, at alle får en opfølgning på deres ophold, så alle elever har en kon-taktperson i kommunen. Ofte er det sundhedsplejersken på barnet skole.Efter hjemsendelsen – ca 4 uger - er der opfølgningsdag på julemærkehjemmet.I skolen, mens d e er på julemærkehjemmet, har de undervisning i 3 fag: matematik, dansk og et sprog.Når eleverne forlader julemærkehjemmet, får de alle et tæppe, som nøje er udvalgt til dem, så det passer til farver de matcher. Det er de vældig glade glad for.Alice Dalsgård har tidligere syet 2 tæpper til Julemærke-hjemmet og havde også et med denne gang. Ligeledes havde Alice syet små kosmetikpunge som hjemmet kan bruge til gaver til nogle af pigerne.

Margit Christoffersen

Page 4: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

4

Marianne Pless, præsident Lone Lyk, ogMorten Larsen Rotary Nykøbing F.

Stafet for livetWeekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er et arrange-ment, som samler personer med og uden kræft til at indsamle penge til Kræftens Bekæmpelse.Inner Wheel Nykøbing F. deltog, og sammen med de to Rotary klubber i Nykøbing F. var alle klar til at kæmpe. Om fredagen blev der sat telte op hele vejen rundt på stadion. Lørdag startede arrangementet kl. 14 med taler og en fighterrunde, og derefter var det bare at gå eller løbe til næste dag kl. 11. Lørdag aften kl. 22 var der lysceremoni med lysposer. Poserne købes for 50 kr. Her kan man skrive et par ord til den/dem, man har mistet eller til den, der kæmper mod/med kræft. Alle poser sættes så ud på stadion og formes som et hjerte. Under hele arrangementet er der underholdning fra scenen, og der foregår mange ting for børn. Mad og drikke kan købes i teltene.En fighter er en person, som har haft kræft eller er under behandling.De 2 Rotary klubber og Inner Wheel Nykøbing F ind-samlede i alt ca 25.000 kr.

Med venlig hilsenLone Lyk, Præsident Inner Wheel Nykøbing F.

Ringsted Inner Wheel på sommertur til Sorø

Vi startede med rundvisning i Sorø Klosterkirke. Vi havde en engageret guide, Birthe Knudsen – hun var altså 84 år og konfirmeret i kirken i 1947.Sorø Klosterkirke er bygget som en gravkirke for Hvi-deslægten. Den berømteste af Hviderne, biskop Absa-lon, indkaldte cisterciensermunkene, fra Esrum Kloster i 1161 til at bygge kirken og klosteret. Den stod færdig i 1201, da Absalon døde i 1201. Han blev begravet foran højaltret. Der er flere hundrede grave i kirken. Tre konger: Oluf, Valdemar Atterdag, Christoffer d. II. Også Dronning Margrethe 1. blev begravet i kirken, men kort efter blev hendes sarkofag overført til Roskilde Dom-kirke. Også forfatter Ludvig Holberg er begravet her og digteren B. S Ingemann er begravet på kirkegården.Da vi kom ud af kirken blev vi vist rundt i Akademihaven af Anders Grube, der er skovfoged, kirkegårdsleder og akademigartner ved Sorø Akademis stiftelse. Vi så først Fraterbrønden, der er 9 m dyb. Martin Nyrop, som er arkitekt bag Københavns rådhus, har tegnet brøndhu-set. Derefter gik turen i Akademihaven, mens Anders fortalte om sit arbejde, om træerne og stiftelsen, han har været ansat i 21 år, så han kender enhver detalje. Turen sluttede i fuchsiahaven og en masse flotte Aga-panthus (Skærmliljer). Der er også agaver – den ene blomstrede. Når den har blomstret, dør den.Vi sluttede en spændende dag på Cafe Tre Konger i Sorø.

Ingrid Christiansen

Page 5: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

5

Besøg på det økologiske gods Knuthenlund

Mødet startede med at Susanne Hovmand, som ejer Knuthenlund, fortalte om fremtiden for den økologiske drift og afsætning. Efter gederne er kommet ud, idet de var urentable, var spørgsmålet: Hvad så? Økologien findes bredt på markedet rundt om i Danmark. Der var altså brug fornytænkning, for at konkurrere med de øvrige producen-ter.Fårene er stadig på Knuthenlund. Vi kender alle til oste - mælke - og kødprodukter, som sælges derfra. Da mælkekvo-terne blev givet fri i 2015 fra EU, rettede man blikket mod

Sortiment fra Knuthenlund

den røde danske malkeko. Samtidig ønskede man biodi-versitet, som betyder, at derbygges bro mellem økologi, og hvad marken tilbyder i den vilde natur af insekter, fugle etc.Der er altså tale om den dyrkede natur contra den uplejede. Nyttedyrene tager skadedyrene, så der ikke skal sprøjtes.Den røde malkeko giver ikke så meget mælk, men kvalite-ten er høj og har en god mælkesmag. Vallen fra den røde malkeko bliver både brugt som foder til grisene, og den bliver også solgt til restauranter. De sortbrogede grise går ude hele året, og føder også småsøer ude i naturen. Der er plantet urter i græsset, som giver dyrene et godt immunfor-svar. Kødet er godt med god smag. I den gamle have findes 25 æblesorter. De er ved at blive kategoriseret efter type og brugsevne. Økologien er i højsædet på Knuthenlund, som beskæftiger 30 faste medarbejdere. Der er netop indgået en stor aftale med Irma. Det næste skridt er at komme ind på markedet i USA. Efter denne indledning gik vi over til det nyopførte økologiske Mølleri. Møllerinde Thea Kaad fortalte om proceduren med at rense kornsorterne, og om opbyg-ningen af det nye mølleri. Det var en imponerende hånd-bygget stenkværn i kernetræ, som kommer fra Østrig. Melet kan købes både i poser og rør. De bliver vejet individuelt og hver pose bliver håndsyet i lukningen !Fyldt med indtryk startede mødet og vi sang: Nu falmer skoven trindt om land.Præsident Birthe Due Pedersen bød velkommen hvorefter vi nød en dejlig middag på 1. sal i gårdbutikken.

12. oktober 2016Maribo Inner Wheel

Hjarbæk Kro | Søndersiden 2 | Løgstrup | tlf. 8664 2024 | HJARBæKKRO.DK

HJARBÆK MENU2 RETTER: 269.�

Hver dag

1867 201620162016

ANNONCER

Page 6: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

6

To æresmedlemmer i Haslev Inner WheelPå Haslev Inner Wheel’s generalforsamling tilbage i juni 2016, har klubben udnævnt Tove Simonsen og Gyda True Nielsen til æresmedlemmer.De har begge siden klubbens spæde start i 1985 bidraget særligt til klubbens gode liv og levet op til Inner Wheel’s motto.Vi har her at gøre med to enormt seje kvinder, der begge har passeret de 90 år. Men de møder trofast op til alle møder og bidrager med fantastiske oplæg, nærmest uden manuskript. Vi er alle i klubben fulde af beundring for disse stærke piger og måske bare lidt misundelige, på den gode måde.Til lejligheden havde vi selv lavet et fornemt lamineret di-plom, bestilt nogle meget enkle, men smukke nåle og budt dem velkomne til endnu mange år i Inner Wheel, men nu uden kontingent.

Karen Klifoth

Tove Simonsen, Gyda True Nielsen og præsident Enna Ølgaard Buhl

Inner Wheel i Sakskøbing gjorde det igen! Et vellykket loppemarked den 20. august 2016 kommer foreninger under Guldborgsund Frivilligcenter til gode. Vores loppemarked blev denne gang afholdt hos M. Skotte A/S i Sakskøbing, og vi fik på kun fem timer solgt for lidt over kr. 13.000,00; en nem og hurtig måde at indsamle til velgørenhed, som vi bestemt kan anbefale andre klubber. Som en bonus giver det ydermere et skub til sammenholdet i klubben!Guldborgsund Frivilligcenter gør et stort stykke arbejde med at hjælpe andre, som har det svært, og det hænger fint sammen med vores motto i Inner Wheel. De har til formål at støtte, udvikle og forankre den frivillige sociale indsats i Guldborgsund, på en sådan måde, at frivillige og de frivillige sociale organisationer kan koncentrere sig om aktiviteternes kerneydelser tid og nærvær, med fokus på de medmenneskelige værdier. Målet er lokalt at udvikle et fæl-lesskab mellem frivillige, der har overskud, tid og ressourcer og borgere, der måtte have specielt behov for støtte og medmenneskelig omsorg. Fællesskabet skal være båret af gensidig lyst og engagement. Overskuddet vil ubeskåret gå til to foreninger, nemlig OCD-foreningen og foreningen for Seksuelt Krænkede.OCD-foreningen danner netværk for OCD-ramte. OCD står for ”Obsessive compulsive disorder” og er en lidelse inden for angst-spektret, der bevirker at man har tvangstanker. De består af repetitioner (f.eks. vaske hænder, tjekke om døre er låst, rengøring og lignende) og kan være alt fra kontrol-lerbare til invaliderende i svær grad. Formanden Carsten Stoemann holder netværksmøder for ramte en gang om måneden, holder samtaler med pårørende samt råder og vejleder. Der kommer cirka 13 til 20 personer til hvert møde, og det er som oftest en kæmpe udfordring for dem

bare at komme hjemmefra.Seksuelt Krænkede har været cirka 3 år om at komme i gang, da emnet stadig er meget tabubelagt. Nu er gruppen i gang, og der deltager både mænd og kvinder. Gruppen ledes af to gruppeledere, hvor den ene selv er krænket og den anden er professionel terapeut. Foruden netværks-møderne arbejder de også tæt sammen for at skabe opmærksomhed om arbejdet hos alle relevante faggrupper i Guldborgsund Kommune.

Sakskøbing Inner Wheel, Lene BernatKoordinator loppemarked

Page 7: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

7

Grenå-Djurs Inner Wheel’s 40 års jubilæumGrenå-Djurs Inner Wheel kunne den 12. juni 2016 fejre 40 års jubilæum.Vi mødtes, 20 sporty klædte Inner Wheel piger kl. 14.30, i et fantastisk flot sommervejr ved Grenå Sejlklub. Fire sejlskibe var klar i havnen til at modtage os, og kaptajnerne var Inner Wheel pigernes ægtefæller. Vi sejlede ud fra Grenå lystbå-dehavn i flot solskin og skyfri himmel. Sejlturen varede cirka 2 timer langs kysten. Undervejs fik vi serveret vin, kaffe og kage.Alle var trygge ved kaptajnerne, og der var rigtig god stemning på bådene. Kl. 17.30 var vi tilbage i sejlklubbens lokaler. Ægtefæller var inviteret med til middagen, og der var feststemning med sange og taler. Præsident Bente Andersen bød velkommen og specielt til distriktspræsident Gunvor Johnsen. Åse Bønløkke gik 40 år tilbage i arkiverne og berettede om klubbens opståen. Distriktspræsident Gunvor Johnsen ønskede tillykke til klubben og holdt en inspirerende og festlig tale.Vi havde en hyggelig og festlig dag.

Lisbeth Jellesen ISO, Grenå-Djurs Inner Wheel

Grenå-Djurs 40 årsjubilæum. Jytte Quist ved roret ,Gunvor Johnsen, Lotte Horneman,Lea Pedersen og

Rikke Holm Larsen Grenå Djurs IW

En ny og anderledes præsidentkæde i Rebild Inner WheelBjælkerne på vores kæde havde forskellige bredder, forskellige længder, forskellige farver og forskellig skrift. Jeg tog den med til guldsmeden Den Sorte Diamant i Støvring for at høre, om han i det mindste ikke kunne lave længden ens på bjælkerne. Det kunne ikke lade sig gøre, da de knækkede, hver gang han prøvede at rette dem ud eller bøje dem.Vi stod og skulle have lavet 4 nye bjælker, men vi syntes også, at kæden var grim, som den var. Guldsmeden Ingo kom så med et forslag om, at man gik væk fra den meget dyre gammeldags gravering og lavede en helt ny kæde med lasergravering på stålpla-der. Dette ville ikke koste mere end de 4 bjælker, vi manglede.Og her er resultatet, en moderne ny kæde, klar til vores 40 års jubilæum. Fremadrettet er der plads til yderligere 34 navne, og prisen på lasergravering er kun 10 kr. pr. bogstav her i 2016Winnie Thomsen, pastpræsident, Rebild Inner Wheel

Rebild IW’s gamle kæde er kommet i glas og ramme. Rebild Inner Wheel Den nye moderne kæde, Rebild IW

Page 8: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

8

Bridge på Convention i 2015Jeg har lyst til at dele en livsbekræftende oplevelse med jer alle, som jeg fik i København til Convention. Det var en meget overvældende oplevelse at være en af de ca. 2.500 kvinder fra over 100 forskellige lande. Da Inner Wheel’s of-ficielle sprog er engelsk, var der nok af udfordringer for mig, når vi skulle mødes og snakke sammen på tværs af lande og sprog. Når der var mulighed for det, var det rigtigt hyggeligt at snakke med nogle af de andre deltagere. En af mine store fritidsinteresser er at spille bridge, så jeg kunne ikke lade være med at stille spørgsmålet, ”spiller du i øvrigt bridge?”, til de kvinder, jeg snakkede med. Bridge er et kortspil, hvor det ikke er nødvendigt at tale, hverken med makker eller modstander for at kunne spille. Der spil-les efter på forhånd aftalte conventioner. En amerikansk og en fransk kvinde syntes, det kunne være sjovt at spille bridge (at bygge bro). Hjemmefra var jeg udstyret med kort og meldebokse og Bodil Hauge, der udover at være med i Brønderslev Inner Wheel, også er medlem af vores lokale bridgeturneringsklub, indvilgede i at være fjerde makker. Vi fandt et lidt diskret sted med fred og ro og havde nogle uforglemmelige timer sammen alle fire, og snakken gik på mere end et sprog. Efter Convention har jeg mailet flere gange med amerikaneren, der har oplevelsen som en af Mariane fra Brønderslev IW ved det grønne bridge bord

Distrikt 45’s årlige golfmatchDen årlige golfmatch i distrikt 45 fandt sted i år i Herning golfklub. Herning golfbane er en flot parkbane midt i Her-ning by.Af hensyn til de arbejdsramte, mødtes vi først kl. 12.30, hvor undertegnede informerede om matchen og bød velkom-men.Matchen startede kl. 13.30. Vi var i alt 23 damer, som mød-te op til dysten: tre fra henholdsvis Horsens, Give og Lemvig, to fra Brande og en fra henholdsvis Trehøje, Holstebro, Aar-hus Ådalen og Holsted. Herning Inner Wheel stillede med i alt otte spillere. Hvert hold havde en lokal spiller med.Vi spillede en stableford i to rækker: A og B. Der var i alt seks hold. En tre-bold og fem fire-bold. Hold A gik fra 18 til 35 og B række fra 36 til 54. Der var fire præmier i hver række. På et par tre-hullerne var det nærmest flaget i første slag og længste drive på hul otte. Det var lykkedes Susanne Chri-stensen at indsamle en del sponsorpræmier.Spillerne fik udleveret en ”Klemme”, en vand samt lidt sødt til at tage med på banen. Vejret var fint i starten med, men sluttede desværre med en del regn inden alle var inde.A-rækken blev vundet med 33 point af Jette Burmøller fra Trehøje, og B-rækken blev vundet med 30 point af Susanne Christensen fra Herning Inner Wheel.Det var en god dag til at få talt med andre Inner Wheel’ere. Så nu håber jeg, der er andre til at tage over næste år.Tove Lyhne, Herning Inner Wheel

sine favoriterindringer fra Convention 2015, når hun mødes med sin søster, der også deltog i København. Så måske Australia, here we come i 2018.Mariane Ottilie Jacobsen, ISO Brønderslev Inner Wheel

Mad skal der til....

Hygge og livlig samtale omkring bordet

Page 9: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

9

Super lørdagstræf i Sønderjylland!På en enestående smuk sensommerlørdag i september mødtes otte Inner Wheel’ere fra Brørup-Holsted med repræsentanter fra vores nye venskabsklub Niederelbe, syd-vest for Hamborg. De var også otte piger plus deres chauffør og en af ægtemændene. De havde lejet en minibus, som præcis kunne rumme ni personer.Kl. 11.15 ankom vore gæster til p-pladsen ved Gråsten slot og blev modtaget med boblevand, sandwichs, kaffe og småkager.Første besøg var i Slotskapellet, en meget smuk barokbyg-ning fra 1699, som overlevede branden i 1757.Spadsereturen gennem parken viste os den pragt og skøn-hed, som dronning Ingrid har æren af. Efter giftermålet med kronprins Frederik i 1935 planlagde hun sin nye have efter inspiration fra sin engelske mor.Slottet, oprindeligt fra 1604-16, blev bygget som et jagtslot til ejeren af slottet. Siden 1920 er det statens ejendom, men den kongelige familie har brugsretten over det.Så blev det tid for frokost, og fiskebuffeten på restaurant Propperiet i Sønderborg blev nydt rigtig meget af alle. Nu lå Sønderborg slot som det næste besøg. Her blev vi introdu-ceret i en del af det gamle kongeslots historie af en vidende og engageret guide - på det tyske sprog til ære for vore gæster forstås!Gennem det bakkede landskab og i fint solskin nåede vi næ-ste stop: Dybbøl Mølle, hvor vi fik mulighed for at komme ind i selve møllen. Her kunne vi orientere os om møllens historie, og efter en kort kaffepause gik vi ud til den nærme-ste skanse. I forvejen havde vi fået møllens vigtigste historiske betydning ridset op.Omsider nåede vi dagens sidste punkt: middagen på Hotel Benniksgård, Rin-kenæs. Her måtte vi alle trække et kort/foto, som havde med dagens besøg at gøre. Sådan fik hver dansker en tysk gæst ved sin side. Hele dagen var præget af det vigtigste: at stifte nye venskaber på tværs af grænsen. Jeg tror, alle

fik talt/gesprochen med alle. Både vi og -allerbedst- vore gæster oplevede besøget som rigtig vellykket.De og vi drog hjem med smil om munden og med ønsket om at ses igen.

Sofie MunkISO Brørup-Holsted

Dybbøl Mølle

På billedet ved Dybbøl Mølle ses:Rosemarie Hauenschild, Andrea Kruse, Ilse Molsen, Gaby Nissen, Liesel Scholl, Anke Schult,

Tina Türk, Karen Schollemann, Gerd Nissen, Sofie Munk, Dine Nielsen, Lisbeth Johansen, Anne Sofie Kjær, Ruth Gerken, Hanne Petersen, Kirsten Neergaard, Anne-Mette Graubæk

Page 10: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

10

Flot samarbejde i RingkøbingRingkøbing IW holdt i marts måned forårsmarked i Vester-havshallen sammen med Ringkøbing Soroptimister. I vinter-halvåret havde 2 – 3 små grupper været aktive og hygget sig med diverse kreative tiltag, såsom at lave smykker, tasker, strik, marmelade, kryddersnaps osv. Vi fik ca 6000,- i over-skud. Indtægten kom fra salg af stadepladser, kaffe, mad samt salg af de hjemmelavede ting. Vi havde en god dag og påtænker at gentage markedet næste år.

Helen Wørmer, Ringkøbing, ISO

“ “

FJORDLYSTVEJ 21 | NÆSBY | 9681 RANUM | GLENHOLM.DKBESTILLING PÅ TLF. 98 67 69 66

Siden 1993 har vores familie skabt de skønne omgivelser, vinene og et stykke dansk vinhistorie.

Gæster siger Fantastisk atmosfæreSpændende forklaring om vineneHygge, god mad og fremragende vin

Vi glæder os til at se dig på vingårdenVenlig hilsen familien Madsen

RUNDVISNING · FROKOST · GÅRDBUTIK

ANNONCER

Page 11: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

11

Ejby Inner Wheels jubilæum blev fejret med grin og gavmildhedEn lørdag eftermiddagstime i solskinsvejr kunne præsident Lilli Fischer byde velkommen til medlemmer og gæster. Det var nemlig blevet tid til at fejre Ejby Inner Wheel’s 25 års jubilæum.”Vi synes, vi ville fejre det på en anden måde end en tradi-tionel reception, så vi har lagt festen her på Skovpavillionen i Assens, hvor vi vil hygge os sammen med vores gæster”, fortæller Lilli Fischer. Underholdningen denne aften var i top, da Assens Syngepiger skulle på scenen senere. Men først skulle alt det formelle afvikles.

Roser og donationer skiftede hænderEfter præsidentens tale blev to af de fem medlemmer, der har været med i alle årene, overrakt en rose til udplantning. Det er en rose, der er drevet frem specielt til Inner Wheel. Den hedder Inner Wheel Forever og er navngivet af Prin-sesse Benedikte på den internationale Convention, der blev afholdt i Købehavn i 2015. Klubben modtog donationer fra Ejby Rotary og søsterklubben Middelfart Inner Wheel. Beløb, der vil blive givet videre til nogle af de projekter, som klubben støtter. Lilli Fischer fortæller: ”Vi støtter hvert år en række projekter, hvor vi synes, det giver mening. Det kan være kvinders uddannelse i ulande, børn på Julemærke-hjem, kvinder tilknyttet Reden, demensramte ældre eller unge med kontaktudfordringer. Internationale og lokale formål, hvor også mindre beløb gør en forskel”. ”Vi fejrer i dag vores jubilæum i bevidstheden om, at vi selv må have mentalt overskud for at kunne hjælpe andre. Og derfor skal resten af aftenen være skæg og uhøjtidelig”, slut-

Hanne Poulsen, Lilli Fischer og Mai-Britt Madsen

Strikkeklubbens medlemmer

Så strikkes der igen!Den 22. september 2016 startede Skærbæk Inner Wheel Klub igen op med en strikkeeftermiddag om måneden. Klubben har haft pause med strikkeeftermiddage i nogle år, da der var for få, der havde tid.Vi var ni Inner Wheel medlemmer, der startede op, og klubben strikker til hjemløse.En rigtig god eftermiddag, hvor der var gang i strikkepindene og snakken.

Skærbæk Inner Wheel Klub

ter præsident Lilli Fischer med et smil. Efter tre hurraer og en skål, er hele forsamlingen da også klar til at feste videre inde i Skovpavillionen.

Page 12: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

12

Haderslev Inner Wheel - Stafet for Livet 2016Søndag den 11. september kl. 13.00. Hjemme igen efter endnu en fantastisk Stafet for Livet i Damparken i Haderslev, Danmarks smukkeste stafet. En time efter afslutning er telt og trailere og alt ryddet fra vores plads, imponerende. Det summer stadig i hovedet af glade stemmer, familier, klubber, firmaer, som deltog med store og små hold. Fantasi mangler der ikke, det var sågar et hold, som kaldte sig Team Appelsinhud. 8037 stafet-deltagere gik, løb, humpede, listede. Hver person sin gangart, men alt til fordel for forskning for Kræftens Bekæmpelse. Det er en folkefest med et særdeles seriøst tema. Hvor har vi hygget og grint og også fået nogle gode samtaler, alt imens en konstant strøm af mennesker går/løber forbi. Fighterne, kaldes de kræftramte, og dem genkender vi derved, at de har solsikke-gule t-shirts. Et fantastisk mod udviser de ved at gøre sig synlige og tør vise, at de glæder sig over, at så mange følges med dem i den svære tid.

På fjerde år deltog vores hold Inner Wheel og Rotary for Sta-fet for Livet. 266 personer meldte sig på vores hold, og en herlig sidegevinst er, at nu kender vi hinanden på en anden måde. Vi har fået en sludder, mens vi traskede rundt om dammen igen og igen. 8027 deltagere fordelt på 158 hold løb/gik 88.912 km i alt i 24 timer. Vi arrangerer forskellige aktiviteter ved vores telt, kaffesalg med kage og pandekager, tøjsalg, salg af smykker, lopper, knæklys, karklude, og din sidemand viser sig pludselig, som den mest forhærdede markedssælger…. det går jo til et godt formål. Før stafetten er der også lavet en del benarbejde. Vi er over-vældet over alle de donationer, som er med til at give os det flotte resultat. I skrivende stund har vores hold indsamlet kr. 76.194, og tro gerne, vi er da ikke så lidt stolte. Det handler om midler, men det handler ikke mindst om glæde, omsorg, fællesskab, håb, sammenhold og om figh-terne. Hvert skridt tæller.

Margit Christoffersen

Inner Wheel og Rotary - Fællesbod

Godt vejr - god stemning

Page 13: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

13

Inner Wheel Danmark donerer 191.100 kr. til Børns VilkårInner Wheel Danmark afholdt landsmøde på Hotel Nyborg Strand. I den forbindelse uddeles den fæl-les årsindsamling, som alle Inner Wheel klubber i Danmark gennem et helt år har indsamlet. Med-lemmerne har ved afstemning besluttet, hvem der skal have donationen. Fra næste år vil beslutningen blive truffet på skift i distrikterne.I år kunne Fundraisingansvarlig Sine Gadebjerg og Vicedirektør Helle Tilburg Johnsen fra Børns Vilkår modtage en stor check på 191.100 kr. Der var stor taknemlighed at spore da de modtog donationen - de havde ikke på forhånd haft kend-skab til det store beløb Inner Wheels medlemmer havde indsamlet.

Lørdag eftermiddag på landsmøde weekenden var der afsat ca. 1 time til at høre om Børns Vilkårs arbejde, og hvor stor en forskel de gør for rigtigt mange børn.Børns Vilkår er til for at sikre, at alle børn i Danmark får den trygge barndom, som de fortjener. Det er en privat, humanitær og politisk uafhængig organisation, der taler og kæmper børnenes sag.

De fokusområder de yder en særlig indsats inden for er:• Når børn skal håndtere forældrenes skilsmisse • Når børn er udsat for omsorgssvigt• Når barnet er udsat for mobning i skole eller i fritiden• Når børn oplever kritisk sygdom i familien

Børnetelefonen er omdrejningspunktet for deres arbejde og den er kun til for børn, der kan opbygge et tillidsforhold til en vok-sen.Det er gratis at ringe, og barnet får en professionel rådgivning der behandles anonymt. Der er ialt 430 frivillige rådgivere der har gennemgået en uddannelse.Telefonerne er åbne hver dag hele året rundt, og der er desværre sket en stigning det sidste år på opkald om hjælp.Børn får en fortrolig, de kan tale med om ting, de aldrig har sat ord på før. Det kan være egne problemer men det kan også være bekymring for en bedste ven eller veninde. Blot det at turde sige tingene højt, er et vigtigt skridt til at ændre på en kritisk situa-tion.Der skal skabes konkrete løsninger, der sikre, at ingen børn i Danmark bliver svigtet.Vi er stolte af at kunne hjælpe Børns Vilkår - sammen stopper vi svigt.....Inner Wheel klubberne i Danmark donerer hvert år til rigtig mange projekter, hvor vi kan gøre en forskel. Som et fælles projekt har vi årsindsamlingen hvor alle klubber er med. I år ved vi, at der nu er mange flere børn der får hjælp til en bedre tilværelse.Det nytter at støtte.

Lene Krüger SchadePastnationalrepræsentant Inner Wheel Danmark

LANDSDÆKKENDE PRESSEMEDDELELSE

Fra venstre - Fundraisingsansvarlig Sine Gadebjerg, National Repræsentant Lena Pedersen og Vicedirektør Helle Johnsen

::: Der kommer et nyt IWI inden jul, med flere artikler fra medlemmerne :::

Page 14: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

14

Benedikte Ehlers · Fløjelshøj · Vorretvej 5 · Katrinedal · 8654 Bryrup · tlf. 75751810 · [email protected]

ANNONCER

TROLLE`S URE GULD SØLV

Taastrup Hovedgade 81 43990220

[email protected]

www.trolle-ureguld.dk

LIVET SKAL LEVES......IKKE OVERSTÅS

Hvad er et godt liv?• Hvad er meningen med livet? • Forhold til vore børn og børnebørn• Hvem er vi og hvad bliver vi til?• Hvad er et harmonisk menneske?•

Foredrag med lysbilleder og sang om hvad livet gør ved os

Forhold til vor partner og familie og venner• Hvordan får vi ting til at gro i vort liv?• Hvordan møder jeg livet i modgang • og glæde? Hvordan bliver vi velfungerende glade • og positive mennesker?

Benedikte Ehlers · Vorretvej 5, Katrinedal · 8654 Bryrup · Tlf. 20273699 · Mail: [email protected]

Jeg nyder at være:Vinbonde og den arbejdsglæde der følger med. Jeg er stolt af at være anpartsha-• ver i en af Skandinavien’s måske mest spændende vingårde, Glemholm Vingård. Der skabes oplevelser og den gode stemning i fællesskab. Foredragsholder og Tour koordinator.•

ANNONCE.indd 1 19-09-2016 13:33:39

Page 15: Hillerød Christian IV Inner Wheel klub holdt Kræmmer Marked · Stafet for livet Weekenden den 20.-21. august 2016 var rammen for ”Stafet for livet” her i Nykøbing F. Det er

14

Dit syn- vores

faglighed

Service med et

smil

Vi bringer højteknologien ned i øjenhøjde

LINDBERG ambassadør

med eget værksted

BrilleHuset

Medbring annoncen og få en ekstra overraskelse

med i handlen↓

Trods mange år indenfor optikerbranchen har Vibeke Juncker Høeg og Erling Grønbæk på ingen måde lænet sig tilbage. Man kan godt sige, at de er moderne og gammeldags på samme tid. BrilleHuset har en god gammeldags holdning til ordentlig kundeservice med kundens behov i centrum. Fagligt er Vibeke og Erling klar til at rykke sig hele tiden og der er de moderne tænkende. Det er en kombination, der passer de to fagfolk godt.

Nørregade 12 · 7800 Skive · Tlf. 97 52 00 05

www.brillehuset.dk

Mandag, tirsdag, onsdag og fredag

9.30 - 17.30Torsdag

9.30 - 20.00Lukket lørdag

og søndag