heraldisk tidsskrift - skjaldfræđafélagiđ
TRANSCRIPT
S O C I E TA S H E R A L D I C A S C A N D I N AV I C AHeraldisk Selskab • Heraldinen Seura • Skjaldfræðafélagið
Heraldisk Selskap • Heraldiska Sällskapet
H E R A L D I S K T I D S S K R I F T
B I N D 2 • N R 11 • 19 6 5
Heraldica Varia
Heraldica Vari a
Heraldisk Poesibog
JEG er enhjflrningen i Englands vaben . Dets skjold er dflbt i sprflj t af alle h ave: Lflven og jeg har holdt det over dl'lben.
Ingen pa jord gflr lflven til sin slave; Dog jeg, enhj fl rningen, er mer end lflve: Et hornet ja:rtegn, del' tflr himlen aye.
Hfljt er mit horn, og h xrva:rk vii det flve -
Va:re et spa:r til spe for fjendens ra:kker! Dets od kan slid kun slibe, aId rig slflve.
Pa hvert et vand hver slup som hver treda:kker
Ved, at - uset - mit horn til alle tider Va:dder og bougspryd var for
Englands snekker.
Kaptajn af Englandl la:kker skibe ts sideI', Og tog forga:ves du !ivtag med tflrn ingen, Og de t mod dfld og undergang nu !ider,
Og Gud ej hjalp - da hja:lper jeg, enhjflrningen.
Dettc herlige digt Cl' skrcvet af Kai F1'iis M~ller og star i hans digtsamling . Indskrifter. fra 1920, savel som i .Gallionsfigurens sang. 1930.
Det aftrykkes her med vcnlig tilladelse fra Fru Else Friis-Mflller samt forla:ggeren, Gyldendal , hvem vi bringer vor bedste tak.
Digtets titel er simpelt hen .Heraldik., og i Hcraldisk Tidsskrift indleder det en serie dtatcr fra skflnlitteraturen, som skal have det tiIfa:lles, at de handIer om heraldik, og at de er va:rd at la:se. De behflver derimod ikkc besta af helc digte e ller overhovcdet af vel's. Prosa er lige sa velkommen. Ej heller m a citaterne n fldvendigvis udtrykke sympati med heraldikken. Alle synspunkter kan fa plads, lige til det ren t ud giftige, blot de er vel formuleret. Bidrag til Heral~ disk Poesibog viI gla:dc redak tflren , is<cr h vis de kommer fra Sverige, Norge cller Finland.
I1\ustrationen, taget fra Charles 2.s exlibris, viser dct britiske kongevaben under Stuarterne: 1. og 3. kvadreret af Frankrig og England, 2. Skotland, 3. 11'land. Sammenlign med iIlustra tionen side 42, det samme vaben som det ser ud dag.
S. T.A.
Vdpen for den r0111ersk-katolske
biskop i Oslo
Den 27. desember 1962 ble Trappistmunken John Willem Gran, ffldt i Bergen 5. april 1920, utnevt til titularbiskop av Rafia og utsett til a efterffllge den katolske biskop i Oslo, Mgr. dr. Jacques Mangers.
Biskop Gran tilhsarte inntiI sin utnevnelse det engeIske Trappist-kloster Caldey og var forva lter ved Trappist-ordenens generalat i Rom. Trappisterne er Cisterdenser av den strenge observans (Ordo Cisterciensittm Reformatorttm sett Strictioris Observantiae), en gren av Cister-
29
Heraldica Vari a
Heraldisk Poesibog
JEG er enhjØrningen i Englands våben . Dets skjold er døbt i sprøj t af alle h ave: Løven og jeg har holdt de t over dåben.
Ingen på jord gør løven til sin slave; Dog jeg, enhjørningen, er mel' end løve: Et hornet jærtegn, der tør himlen ave.
HØjt er mit horn, og h ærværk vil det Øve -
Være et spær til spe for fjendens rækker! Dets od kan slid kun slibe, aldrig slØve.
På hvert et vand hver slup som hver tredækker
Ved, at - uset - mit horn til alle tider Vædder og bougspryd var for
Englands snekker.
Kaptajn af Englandl lækker skibe ts sider, Og tog forgæves du livtag med tørningen, Og de t mod død og undergang nu lider,
Og Gud ej hjalp - da hjælper jeg, enhjØrningen.
Dette herlige digt er skrevet af Kai F1'iis Møller og står i hans digtsamling . Indskrifter. fra 1920, såvel som i .Gallionsfigurens sang. 1930.
Det aftrykkes her med venlig tilladelse fra Fru Else Friis-Møller samt forlæggeren, Gyldendal , hvem vi bringer vor bedste tak.
Digtets titel er simpelt hen .Heraldik., og i Heraldisk Tidsskrift indleder det en serie citater fra skønlitteraturen, som skal have det tilfælles, at de handler om heraldik, og at de er værd at læse. De behøver derimod ikke bestå af hele digte e ller overhovedet af vers. Prosa er lige så velkommen. Ej heller m å citaterne n Ødvendigvis udtrykke sympati med heraldikken. Alle synspunkter kan få plads, lige til det ren t ud giftige, blot de er vel formuleret. Bidrag til Heral~ disk Poesibog vil glæde redak tøren , især h vis de kommer fra Sverige, Norge eller Finland.
Illustrationen, taget fra Charles 2.s exlibris, viser det britiske kongevåben under Stuarterne: 1. og 3. kvadreret af Frankrig og England, 2. Skotland, 3. Irland. Sammenlign med illustra tionen side 42, det samme våben som det ser ud dag.
S. T.A.
Våpen for den romersk-katolske
biskop i Oslo
Den 27. desember 1962 ble Trappistmunken John Willem Gran, fØdt i Bergen 5. april 1920, utnevt til titularbiskop av Rafia og utsett til å efterfølge den katolske biskop i Oslo, Mgr. dr. Jacques Mangel's.
Biskop Gran tilhørte inntil sin utnevnelse det engelske Trappist-kloster Caldey og var forva lter ved Trappist-ordenens generalat i Rom. Trappisterne er Cistercienser av den strenge observans (Ordo Cisterciensium Re/ormatorum seu Strictioris Observantiae), en gren av Cister-
29
Varia
cienseme som har hatt en betydelig fortid i Norden.
Slekten Gran er en gammel slekt fra Bergen som i lengere tid har fflrt et eget vapen, dette pa forskjellig mate variert. Biskoppens far, skibsmegler J. Gran i Bergen, sendte meg en del segl og avbildninger av vapenet, men farvene fremgikk her ikke. Vi bestemte da som fSilIger: i bIdtt en s~lv gran ledsaget av to s~lv sljerner. Det dreier seg altsa om et talende vapen.
Det katolske bispedSilmme i Oslo har hittil ikke fSilrt noe eget vapen. Ved den forestaende endring i bispedSilmmets ledelse ville vi delior ogsa bringe vapenspSilrsmalet i orden.
Det bSild seg en meget velkommen leilighet til sammen med biskop Gran a diskutere spSilrsmalet med den kjente heraldiker Hallvard Tnetteberg, fSilrstearkivar ved Riksarkivet i Oslo.
I det gamle norske kirkelige merke, som fremdeles er i bruk, i r~dt to s~lv ~kser og over det hele et gull kl~ver
bladkors, star Silksene som et symbol for den norske helgenkonge Olav Haralds· son, som faIt i kamp den 29. juli 1030, bare 35 ar gammel. Den nuva:rende katolske domkirke i Oslo er dedisert til ham. Fra 1280 er Silksen ogsa a se i det norske riksvapen. LSilven holder den i sine poter.
Etter a ha rl'tdfSilrt oss med Hallvard Tra::tteberg, ble vi saledes enige om fra
30
det gamle merke a oppta de to utadvendte Silkser. Biskop Gran Silnsket dem rykket sa na:r sammen, at de likesom dannet et kors. Farvene, rSildt og gull, har vi beholdt. Oslo katolske bispedSilmmevapen er altsa fastsatt som: i r~dt to utadvendte nalr hverandre stilende gull ~kser.
I bispedSilmmets segl blir dette vapen fSilrt alene, timbrert med mitra, bispestav og kors (figur I). I biskopens firdel te skjold star det i 1. og 4. felt, familievapenet i 2. og 3. felt (figur 2).
De katolske biskoper fSilrer over skjoldet en grSilnn ha tt, fra hvilken det henger to grSilnne snorer, hver med seks grSilnne kvaster. Bak skjoldet star en gyllen korsstay.
Som sitt motto valgte biskop Gran Ipse faciet, som er fra Davids sal mer og betyr -Han skal gjSilre det •. Biskopen ble hentet fra det stille munkeliv, som han for alltid hadde tenkt a fSilre, og uventet kallet til bispeembedet. Han har overtatt embedet fast besluttet pa a gjSilre sitt beste, men med tanken: Herren skal gjSilre det!
E1"kebiskop Heim.
Varia
cienseme som har hatt en betydelig fortid i Norden.
Slekten Gran er en gammel slekt fra Bergen som i lengere tid har ført et eget våpen, dette på forskjellig måte variert. Biskoppens far, skibsmegler J. Gran i Bergen, sendte meg en del segl og avbildninger av våpenet, men farven e fremgikk her ikke. Vi bestemte da som fØlger: i blått en sølv gran ledsaget av to sølv stjerner. Det dreier seg altså om et talende våpen.
Det katolske bispedømme i Oslo har hitti! ikke ført noe eget våpen. Ved den forestående endring i bispedØmmets ledelse ville vi delior også bringe våpenspørsmålet i orden.
Det bØd seg en meget velkommen Idlighet til sammen med biskop Gran å diskutere spørsmålet med den kjente heraldiker Hallval-d Trætteberg, fØrstearkivar ved Riksarkivet i Oslo.
I det gamle norske kirkelige merke, som fremdeles er i bruk, i rødt to sølv økser og over det hele et gull kløverbladkors, står øksen e som et symbol for den norske helgenkonge Olav Haraldsson, som faIt i kamp den 29. juli 1030, bare 35 år gammel. Den nuværende katolske domkirke i Oslo er dedisert til ham. Fra 1280 er øksen også å se i det norske riksvåpen. Løven holder den i sine poter.
Etter å ha råd fØrt oss med Hallvard Trætteberg, ble vi således enige om fra
30
det gamle merke å oppta de to utadvendte økser. Biskop Gran ønsket dem rykket så nær sammen, at de likesom dannet et kors. Farvene, rødt og gull, har vi beholdt. Oslo katolske bispedØmmevåpen er altså fastsatt som: i rødt to utadvendte nær hverandre stående gull økser.
I bispedØmmets segl blir dette våpen ført alene, timbrert med mitra, bispestav og kors (figur l). Ibiskopens firdel te skjold står det i 1. og 4. felt, familievåpenet i 2. og 3. felt (figur 2).
De katolske biskoper fØrer over skjoldet en grønn hatt, fra hvilken det henger to grønne snorer, hver med seks grønne kvaster. Bak skjoldet står en gyllen korsstav.
Som sitt motto valgte biskop Gran lpse faciet, som er fra Davids salmer og betyr -Han skal gjøre det •. Biskopen ble hentet fra det stille munkeliv, som han for alltid hadde tenkt å føre, og uventet kaliet til bispeembedet. Han har overtatt embedet fast besluttet på å gjøre sitt beste, men med tanken: Herren skal gjøre det!
E,-kebiskop Heim.
Arvid Berghmans Bogsamling
.Det finns inte en end a broschyr om hur
man gor skjortor, strumpor, skor, brod;
Encyclopedin ar det forsta ocb enda verk,
som beskriver dessa fOr manskligheten sa
nyttiga konster, medan bokmarknaden
oversvammas av bocker i den enfaldiga
och lojliga vetenskapen heraldik».
Med dette .eggende, n~jagtigt 200-arige
citat fra den Store Franske Encyklop.edi
indleder bibliotekar, fil. lic. Adam Hey
mowski en redeg~relse for indholdet og
ordningen af Arvid Berghmans herald i
ske samling, som i 1961 ved testamenta
risk gave sk.enkedes til Kungl. Biblioteket
i Stockholm (se HT 1:4/181). Indordnin
gen af den berghmanske samling i de
nye omgivelser er foretaget af Heymow
ski, som selv er en kyndig heraldiker (og
medlem af SHS). Hans artikel herom er
publiceret i .Biblisc, Arsbok (1963-64)
utg. av Foreningen for bokhantverk och
Kungl. bibliotekets vanner (SkI. 40).
Kernen i Berghmans donation var na
turligvis selve bogsamlingen, opimod
1500 titler. Disse er opdelt i 30 grupper
(Heraldisk teori, Vapenratt, Heraldiska
nycklar, osv.), som Heymowski gennem
gar en for en. Herudover omfattede do
nation en .en mangd vardefulla anteck
ningar och manuskript, Arvid Berghmans
imponerande brevvaxling med heraldi
kerkolleger i manga lander, en exempla
riskt ordnad kollektion av bilder med
heraldiska motiv .... och sist men inte
minst av ett kapital pa omkring 175000
kronor, vars avkastning skall anvandas
fOr komplettering och yard av boksam
lingen samt for publicering av heraldi
ska arbeten •.
I forvejen ejede Kungl. Biblioteket .en
fornamlig samling heraldisk litteratur, i
synnerhet fran aIdre tider •. Den bergh
manske samling bestar fortrinsvis av v.er
ker fra de seneste to hundrede ar. De to
samlinger supplel'er derfor hverandre, og
forfatteren konkluderer, at Kungl. Biblio
teket gennem Arvid Berghmans gave nu
besidder Nordeuropas st~rste samling af
heraldisk litteratur. S.T.A.
Varia
~ '''A~.A"",. --'
~
Ett av Skandias fonste1': Heraldiska sek
tionens vapen for Loderup i Skane, med
inspirationskiilla, de tvii trappade kyrk-t01·nen.
Heraldisk skyltning i Stockholm Kontakten mellan praktiserad heraldik
och svensk allmanhet har, utover vad som
fOrekommer i dagspress, under 1964 och
.borjan av 1965 tagit sig uttryck bI. a.
1 tva uppmarksammade skyltfOnstcrut
stallningar i Stockholms centrum. De ha
bada sammanstallts av riksarkivets heral
diska s~ktion, den modema motsvarig
heten ull det gamla Riksheraldikeram
betet. Utstallningen 1964 pagick 16 april -
19 maj och agde rum i de valbeHigna
skyltfonster som tillhor fOrsiikringsbolag
et Skandias huvudkontor yid Mynttorget,
snett emot KungI. Maj:ts kansli. Utstall
n!ngen 1965 oppnades pa nyaret och pa
glCk en manad; platsen var Skandinavis
ka Bankens huvudkontor yid Gustav
Adolfs torg. Skandias utstaIlning omfattade deIs he
r~Idis~a antikviteter av olika slag (pors
Iln, Sliver, bokband, IivredetaIjer m. m.)
deIs exempel pa kommunala vapen av
modern skapnad, darvid man pa det in
trcssan ta satt som praktiserades av Ar
memuseum 1960 under heraIdikkongres
sen samtidigt visade emblemens reelIa
forebilder i form av antikvariskt intres
santa fOremal. Utstallningen finnes nar
mare beskriven i tidskriften FORM (nr
10:1964).
31
Arvid Berghmans Bogsamling
-Det finns inte en end a broschyr om hur
man gor skjortor, strumpor, skor, brod;
Encyclopedin ar det forsta ocb enda verk,
som beskriver dessa fOr manskligheten så
nyttiga konster, medan bokmarknaden
oversvammas av bocker i den enfaldiga
och lojliga vetenskapen heraldik».
Med dette æggende, nøjagtigt 200-årige
citat fra den Store Franske Encyklopædi
indleder bibliotekar, fi!. lic. Adam Hey
mowski en redegørelse for indholdet og
mdningen af Arvid Berghmans heraldi
ske samling, som i 1961 ved testamenta
risk gave skænkedes til Kung!. Biblioteket
i Stockholm (se HT 1:4/181). Inclmdnin
gen af den berghmanske samling i de
nye omgivelser er foretaget af Heymow
ski, som selv er en kyndig heraldiker (og
medlem af SHS). Hans artikel herom er
publiceret i .Biblisc, Arsbok (1963-64)
utg. av Foreningen for bokhantverk och
Kung!. bibliotekets vanner (SkI. 40).
Kernen i Berghmans donation var na
turligvis selve bogsamlingen, opimod
1500 titler. Disse er opdelt i 30 grupper
(Heraldisk teori, Vapenratt, Heraldiska
nycklar, osv.), som Heymowski gennem
går en for en. Herudover omfattede do
nationen -en mangd vardefulla anteck
ningar och manuskript, Arvid Berghmans
irnponerande brevvaxling med heraldi
kerkolleger i många lander, en exempla
riskt ordnad kollektion av bilder med
heraldiska motiv .... och sist men inte
minst av ett kapital på omkring 175000
kronor, vars avkastning skall anvandas
fOr komplettering och vård av boksam
lingen samt for publicering av heraldi
ska arbeten •.
I forvejen ejede Kung!. Biblioteket .en
fornamlig samling heraldisk litteratur, i
synnerhet från aldre tider •. Den bergh
manske samling består fortrinsvis av vær
ker fra de seneste to hundrede år. De to
samlinger supplerer derfor hverandre, og
forfatteren konkluderer, at Kung!. Biblio
teket gennem Arvid Berghmans gave nu
besidder Nordeuropas største samling af
heraldisk litteratur. S.T.A.
Varia
~ '''A~.A"",. --'
~
Ett av Skandias fonste1': Heraldis/w sek
tionens vapen for Loderup i Skåne, med
inspirationskiilla, de två trappade kyrk-tm·nen.
Heraldisk skylUting i Stockholm
Kontakten mellan praktiserad heraldik
och svensk allmanhet har, utover vad som
fOrekommer i dagspress, under 1964 och
.borjan av 1965 tagit sig uttryck bl. a.
l två uppmarksammade skyltfOnstcrut
stallningar i Stockholms centrum. De ha
båda sammanstallts av riksarkivets heral
diska s~ktion, den modema motsvarig
heten tIll det gamla Riksheraldikeram
betet. Utstallningen 1964 pågick 16 april -
19 maj och agde rum i de valbeHigna
skyltfonster som till hor fOrsåkringsbolag
et Skandias huvudkontor vid Mynttorget,
snett emot Kungl. Maj:ts kansli. Utstall
n!ngen 1965 oppnades på nyåret och på
glck en månad; platsen var Skandinavis
ka Bankens huvudkontor vid Gustav
Adolfs torg. Skandias utstallning omfattade dels he
r~ldis~a antikviteter av olika slag (pors-
1m, sllver, bokband, livredetaljer m. m.)
dels exempel på kommunal a vapen av
modem skapnad, darvid man på det in
tressan ta satt som praktiserades av Ar
memuseum 1960 under heraldikkongres
sen samtidigt visade emblemens reella
forebilder i form av antikvariskt in tres
santa fOremå!. UtstalJningen finnes nar
mare beskriven i tidskriften FORM (nr
10:1964).
31
Varia
Skandinavbankens utstallning agnades uteslutande lilla riksvapet. som nu anses vara jamnt sexhundra ar gammalt. Aven en ungdomlig publik hade anledning visa intresse. i varje fall for den visade munderingen for det svenska ishockeylandslaget. med tre kronor (i omvanda tinkturer) pa brostet.
Vid pressvisningen av den sistnamnda utstallningen erinrade Gunnar Scheffer om den pagaende utredning om Svel'iges vapen och flagga som regeringen uppdragit at f. d. hovrattspresidenten Mauritz Wijnbladh och som bl. a. avser fasta regler for vapnets anvandande.
H.S-,'
Sydafrikanskt Biskopsvapen onskvardheten av att en mer inhemsk afrikansk heraldik skulle vaxa fram . framfordes i S. T. Achens presentation (HT 1:7/321) av de n ya statsvapnen for Tanganyika och Uganda. i vilka fOr forsta gangen en afrikansk skoldform inforts. Varfor skulle inte denna anpassning
32
Vapen for biskopen Helge Fosseus, tecknat av B. o. Kalde 1963.
till lokala fiirbilder ocksa galla den ecklesiala heraldiken - i all synnerhet som den spetsovala skolden sluter sig till den vastkyrkliga sigillformen?
Aven om man ej heller i detta fall kan tala om ett helt afrikanskt formspr1l.k. har lItminstone den spetsovala skolden upptagits i det vapen. som Ministerialr1I.det for det syd-ostra stiftet av .The Evangelical Lutheran Church in Southern Africa. antagit i maj 1964 och som blasoneras: i blii.tt fait ett korsat kors over e tt tre berg, btlda av guld.
Kyrkan formades 1960 vid ett kyrkomote i KwaMondi i Zululand genom att fyra missioner slog sig samman - The American Lutheran Mission, Norwegian Mission Society. Berlin Mission Society och Church of Sweden Mission. Ar 1963 slot sig aven Herrmannsburg Mission till den evangelisk-lutherska enhetskyrkan. Det korsade korset vill symbolisera denna · fOrening, Treberget syftar pa Kristus som Klippan (1 Kor. 10:4) och Golgata kulle. men aven pa Oscarsberg. SOIll var sate fOr den lutherska Zulukyr. kans (Svenska Kyrkans Mission) biskop och vilken 1960 blev den nya kyrkans fiirste biskop. Emellertid hade mission en i Zululand startats red an 1844 av den norske biskopen Schreuder. som eftertraddes av biskop Astrup. Men biskopsnamnet kOIll sedan att overges for det mer kontinental-protestantiskt klingande . superintendent. (vilket inom parantes sagt aven det ar en oversattning av gre· kiskans episkopos). Den forste biskopen av svensk succession var den 1948 vigde Erik Sundgren.
Den nuvarande biskopen. Helge Fosseus, har skolden kluven mellan kyrkans vapen och sitt personliga: i fait av silver stjarnbilden Sodra Korset, bildat av fem sexuddiga, . roda stjarnor. Aven biskop Sundgren bar Sodra Korset jamte kmmstaven i sin spetsovala stampel. Skolden timbreras med mitra och krakla med som valsprak IMP! yeNKOSI neSIHLANGU seNKOLO, vilket betyder . Herrens har med trons skold •.
Bengt Olof Kalde
Varia
Skandinav bankens utstallning agna des uteslutande lilla riksvapet, som nu anses vara jamnt sexhundra år gammaIt. Aven en ungdomlig publik hade anledning visa in tresse, i varje fall for den visade munderingen for det svenska ishockeylandslaget, med tre kronor (i omvanda tinkturer) på brostet.
Vid pressvisningen av den sistnamnda utstallningen erinrade Gunnar Scheffer om den pågående utredning om Svel'iges vapen och flagga som regeringen uppdragit åt f. d. hovrauspresidenten Mauritz Wijnbladh och som bl. a. avser fasta regler for vapnets anvandande.
H.S-,'
Sydafrikanskt Biskopsvapen onskvardheten av aU en mer inhemsk afrikansk heraldik skulle vaxa fram , framfordes i S. T. Achens presentation (HT 1:7/321) av de n ya statsvapnen for Tanganyika och Uganda, i vilka fOr forsta gången en afrikansk skoldform inforts. Varfor skulle inte denna anpassning
32
Vapen for biskopen Helge Fosseus, tecknat av B. O. Kii/de 1963.
till lokaIa fiirbilder också galla den ecklesiala heraldiken - i all synnerhet som den spetsovala skolden sluter sig till den vastkyrkliga sigillformen?
Aven om man ej heller i detta fall kan taIa om ett helt afrikanskt formspråk, har åtminstone den spetsovala skolden upptagits i det vapen, som Ministerialrådet for det syd-ostra stiftet av .The Evangelical Lutheran Church in Southem Africa. antagit i maj 1964 och som blasoneras: i blått falt ett korsat kors over e tt tre berg, båda av guld.
Kyrkan formades 1960 vid eu kyrkomote i KwaMondi i Zululand genom att fyra missioner slog sig sam man - The American Lutheran Mission, Norwegian Mission Society, Berlin Mission Society och Church of Sweden Mission. Ar 1963 slot sig aven Herrmannsburg Mission till den evangelisk-lutherska enhetskyrkan. Det korsade korset vill symbolisera denna · fOrening, Treberget syftar på Kristus som Klippan (1 Kor. 10:4) och Golgata kulle, men aven på Oscarsberg, som var sate fOr den lutherska Zulukyr. kans (Svenska Kyrkans Mission) biskop och vilken 1960 blev den nya kyrkans fiirste biskop. Emeli er tid hade missionen i Zululand startats red an 1844 av den norske biskop en Schreuder, som ef tertraddes av biskop Astrup. Men biskopsnamnet kom sedan au overges for det mer kontinental-protestantiskt klingande . superintendent. (vilket inom parantes sagt aven det ar en oversattning av gre· kiskans episkopos). Den fors te biskopen av svensk succession var den 1948 vigde Erik Sundgren.
Den nuvarande biskopen, Helge Fosseus, har skolden kluven mellan kyrkans vapen och sitt personliga: i fait av silver stjarnbilden Sodra Korset, bi/dat av fem sexuddiga, . roda stjarnor. Aven biskop Sundgren bar Sodra Korset jamte kmmstaven i sin spetsovala stampel. Skolden timbreras med mitra och krakla med som valspråk IMPI yeNKOSI neSIHLANGU seNKOLO, vilket betyder . Herrens har med tron s skold •.
Bengt Olof Kalde
[da] Dette materiale er beskyttet af ophavsret. Det kan downloades, lagres og udskrives til personlig brug og til ikke- kommerciel brug i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbejdning, tilgængeliggørelse samt fremstilling af kopier er ellers kun tilladt i det omfang, der følger af lov eller aftale.
[no] Dette materialet er beskyttet av opphavsrett. Det kan lastes ned, lagres og skrives ut for personlig bruk og for ikke-kommersiell bruk i forbindelse med undervisning og forskning. Bearbeidning, tilgjengeliggjøring og fremstilling av kopier er ellers bare tillatt i den grad som følger av lov eller avtale.
[sv] Detta material är skyddat av upphovsrätt. Det får laddas ned, sparas och skrivas ut för enskilt bruk samt för icke- kommersiellt bruk i samband med undervisning och forskning. Bearbetning, tillgängliggörande samt fram-ställning av kopior är i övrigt bara tillåtet i den utsträckning som följer av lag eller avtal.
[en] This material is protected by copyright. It may be downloaded, saved and printed for personal use and for non- commercial use in connection with teaching and research. Altering, making it available or producing copies is otherwise only permitted to the extent that follows from law or contract.