helse 20150417

Udgave 04 / april 2015

helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Nærvær er sundere end grøntsager

MOTIVATION:DU BLIVER DET, DU GØR!

5 FRISTENDE FORÅRS-RETTER

STORT TEMA:Sådan bli’r du sund hele livet 60HELSE fylder

1955 - 2015


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: motion mad familieliv konsultation forebyggelsenyheder sundhed

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse





60r

6019191 5959 5 - 2015151

2 helse / april 2015

Exuviance

THE DERMATOLOGYFOUNDATION

FØR EFTER

helse / april 2015 3

Slår dit barn ud, når det

klapper hunden, kæler med

katten eller holder kaninen?

Side 62

Stort jubilæum og

historisk tilbageblik

Side 46

nummerHELSE / Udgave 04 / april 2015

De økonomisk ressourcestærke lever længere, men de er også tit kedelige at være sammen med.Peter Geisling

Tema om

mænds

sundhed

Opskrift er

helse: indhold

Gammel og svag? Nej tak18

Børst dine tænder sunde78

Spis sundt og hold dig rask22

Med tiden bliver patienter til mennesker50

Sunde oaser36

10

Pas på dine sår

og undgå

problemer

Side 48

nummer

MOTIVATION!

Du bliver det, du gør!

Side 24

60HELSE fylder

1955 - 2015

/ Udgave 04 / april 2015

Pas på dine sår

og undgå

problemer

Side 48


Stort tema: Sådan bli”r du sund hele livet:

10 Peter Geisling: Nærvær er sundere end grøntsager

16 Gammel og svag? Nej tak!

22 Spis sundt og hold dig rask

24 Motivation: Du bliver det, du gør!

28 Puf dig selv i den rigtige retning

30 Lev sundt – også når du er syg!

60 års jubilæum:

44 Stor jubilæumskonkurrence

46 Med tiden bliver patienter til mennesker

50 Lægernes hjertesag

54 Medicin vækker kærlighed og had

Artikelserie om allergi:

60 Pollen gør livet surt for en million danskere

64 Giver Fido allergi?

Værd at vide:

68 Pas på dine sår

72 Diabetessår kræver ekstra opmærksomhed

Ny artikelserie: Sund mund

74 Din mund er fuld af bakterier!

78 Børst dine tænder sunde

Hver gang i helse Brevkasse 34 Opskrifter 36 Nyt fra Danske Regioner 40 Synspunkt 42 Konkurrence 44 Hjernegymnastik 59 Konsultation 66 Næste nummer 82


helseVIDEN OM SUNDHED

Helse: forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.



5 FRISTENDE FORÅRS- RETTER


1955 - 2015


helsehelseVIDEN OM SUNDHED

helse

Helse: forebyggelsenyheder

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.helseRegioner og en lang række patientforeninger.helse





60r

6019191 5959 5 - 2015151

helse Nr. 04 / 201561. årgangISSN 0018-0149

ForsidefotoLars H. Laursen

Design og produktionMediegruppen as 3748

TrykStibo Graphic

AnnoncesalgHelle Hviid, telefon 7670 [email protected]

DistributionHELSE distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal ifl g. Gallup: 406.000

AbonnementFå HELSE direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542

HELSE årsabonnementkoster 289,- for 10 numre.

Vaerd at vide om

SÅR

Hvis du gerne

vil leve lidt sundere, kan

vi anbefale, at du puff er lidt

til dig selv og dine vaner.

Side 38

nummerhelse: indhold

+


Sandoz

Mod allergi ● Lindrer gener i øjne og næse● Tabletter eller i flydende form

TIL

BØRN FRA 2 ÅR

VIRKER I

24 TIMER

Produktinformation for Alnok® 10 mg tabletter og 1mg/ml oral opløsningAnvendelsesområde: Til behandling af øjen- og næse symptomer ved allergisk snue og høfeber samt symptomer ved nældefeber. Dosering: Tabletter: Voksne og unge over 12 år: 1 tablet (10 mg) 1 gang daglig. Børn 6-12 år: ½ tablet (5 mg) 2 gange daglig. Bør ikke anvendes til børn under 6 år. Oral opløsning: Børn fra 2 til 6 år: 2,5 mg (2,5 ml) to gange daglig (en halv skefuld to gange daglig). Børn fra 6 til 12 år: 5 mg (5 ml) to gange daglig (en hel skefuld to gange daglig). Voksne og unge over 12 år:10 mg (10 ml) en gang daglig (2 hele skefulde). Nedsat nyrefunktion: Hos patienter med nedsat nyrefuktion anbefales 5 mg én gang daglig. Hvis virkningen af Alnok® er for stærk eller svag, kontakt lægen. Kontraindikationer: Patienter med alvorlig nedsat nyrefunktion med kreatinin clearance under 10 ml/min bør ikke anvende Alnok®. Anvend ikke Alnok® ved overfølsomhed over for cetirizin, for et eller flere af de øvrige indholdsstoffer eller over for hydroxyzin eller piperazin derivater. Særlige advarsler: Alnok® bør anvendes med forsigtighed ved nedsat nyrefunktion, epilepsi, eller ved risiko for krampeanfald. Alnok® tabletter: Indeholder lactose. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Alnok® oral opløsning: Bør ikke anvendes til børn under 2 år. Indeholder sorbitol. Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har fortalt dig, at du ikke tåler visse sukkerarter. Graviditet og amning: Spørg din læge til råds. Bivirkninger: Træthed, mundtørhed, kvalme, diarré, svimmelhed, hovedpine, søvnighed, halsbetændelse og forkølelse. Udlevering: Alnok® tabletter og oral opløsning kan købes på apoteket uden recept. Pakninger pr. 19.01.2015: Tabletter 10 stk., 30 stk., 60 stk. og 100 stk. Oral Opløsning 150 ml. Priser: Ikke fast pris. Spørg efter den dagsaktuelle pris på apoteket. Læs vejledningen i pakningen grundigt inden brug. Fulde produktresuméer kan rekvireres hos markedsføringstilladelsesindehaver: Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, tlf.: 63 95 10 00

NRx

xxxx

xxxx

xxxx

xxx


Tillykke!I dag er det HELSEs fødselsdag, hurra, hurra, hurra ... Og der er virkeligt noget at fejre. Danskerne lever længere og lever længere med god kvalitet. Der er virkeligt noget at fejre, når man sammenligner med forholdende for 60 år si-den. Ikke at det har været en lang lige vej uden bump og forhindringer, men det er stadig sådan, at vi overordnet set er kommet langt i den rigtige retning. Derfor får vi her på HELSE også lyst til at sige tillykke til dig, kære læser, for du er stadig det menneske, som har den største indfl ydelse på din sundhed – og statistisk set, så træff er du altså rigtig mange gode beslutninger. Vi håber, at denne udgave af HELSE vil give dig inspiration til endnu mere.

Udover at sige tillykke, vil jeg også gerne sige tak. Tak til trofaste og til nye læsere, tak for jeres ideer og kommentarer, tak for jeres engagement og inte-resse i det, vi laver. Og tak for denne gang. Jeg har været meget glad for at lave HELSE de seneste år, det har været en stor og spændende udfordring, og jeg har været både stolt og ydmyg over at få lov til at sætte mit præg på HELSE. Men det har også været nogle år, som har givet mig blod på tanden – jeg er derfor sprunget ud som selvstændig og har oprettet mit eget kommunika-tionsbureau, hvor kommunikation om sundhed vil få en helt særlig og varm plads. Det er derfor med lige dele sommerfugle i maven og vemod i hjertet, at jeg siger farvel til HELSE, farvel til skønne kolleger og farvel til alle I læsere, som har fulgt mig. Men også i denne sammenhæng er der god grund til at sige tillykke, for allerede fra den næste udgave af HELSE, vil I kunne møde Jette Warrer Knudsen, som bliver HELSEs nye redaktør. Jette Warrer Knudsen har været an-sat på fl ere landsdækkende medier og har som journalist og redaktør beskæftiget sig meget med sundhed, fødevarer og livsstil, senest på Dagbladet Børsen. Jeg er sikker på, at hun kom-mer til at bidrage med ny energi og nye interes-sante perspektiver på sundheden fremover.

For allersidste gang vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med HELSE – jeg håber, at vi mødes ude i verden.

Lene Jæger Klausen, redaktør

Du er stadig det menneske, som har den største indfl ydelse på din sundhedLene Jæger Klausen, redaktør

UdgiverForlaget MediegruppenPorschevej 127100 VejleTelefon: 7584 1200Email: [email protected]

LedelsePeter Larsen, direktør, ansvh. redaktør

Redaktion

Lene Jæger Klausen Redaktør

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Susanne LunnPsykolog og lektor vedKøbenhavns Universitet

Lene AgersnapPraktiserende læge

Vibeke PilmarkFysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt AndersenLektor ved institut for idræt og ernæring vedKøbenhavns Universitet

Lotte Stig NørgaardLektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet

[email protected]

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: leder

helse

plads. Det er derfor med lige dele sommerfugle i maven og vemod i hjertet, at jeg siger farvel til HELSE, farvel til skønne kolleger og farvel til alle I læsere, som har fulgt mig. Men også i denne sammenhæng er der god grund til at sige tillykke, for allerede fra den næste udgave af HELSE, vil I kunne møde Jette Warrer Knudsen, som bliver HELSEs nye redaktør. Jette Warrer Knudsen har været an-sat på fl ere landsdækkende medier og har som journalist og redaktør beskæftiget sig meget med sundhed, fødevarer og livsstil, senest på Dagbladet Børsen. Jeg er sikker på, at hun kom-mer til at bidrage med ny energi og nye interes-sante perspektiver på sundheden fremover.

For allersidste gang vil jeg ønske jer rigtig god fornøjelse med HELSE – jeg håber, at vi

[email protected]

HELSE arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

helse: xxxxxx


LimePharma

INGEF R - TO GO!

NYHED

GINJER DRÅBER FORTE med BIO-ingefær og vegetabilsk BIO-glycerin. Uden sukker eller alkohol. GINJER PASTILLER med BIO-ingefær og orangesmag. Sødet med rørsukker. Uden animalsk gelatine. GINJER TYGGEGUMMI med ingefær- og orangesmag. Sødet med Stevia og Xylitol.

NYD SMAGEN OG KRAFTEN FRA INGEFÆR – når som helst og hvor som helst

Kan købes i helsekostforretninger og bestilles i alle Matas butikker. Nærmeste forhandler anvises på tlf: 39 56 36 26

helse: nyt


10-ÅRS JUBILÆUMDet er ikke kun HELSE, som har fødselsdag. Cosborgs HælCreme, der forvandler sprukne hæle til bløde fødder på bare syv dage, kan i år fejre 10-års jubilæum. Cosborg HælCreme fj er-ner den hårde hud på hælene, fugter og blød-gør med bare en daglig indsmøring. Cosborg HælCreme kan købes i Matas, helsekostforret-ninger og på apoteket til en vejledende ud-salgspris på 129 kr. for 50 ml. Nærmeste for-handler oplyses på telefon 70 22 06 16 – se også www.cosborg.com.

Behold dine tænder hele livet

Tandtab er ikke en naturlig følge af at blive ældre. Med en god mund-hygiejne kan de fl este af os beholde vores egne tænder hele livet. Men det kræver en daglig indsats, hvor madrester og bakterier fj ernes grun-digt. De fl este har steder i tandsættet og tandmellemrum, der kan være svære at holde rene. På din tandkli-nik kan en tandplejer vise dig, hvor-dan du skal pleje dine tænder, så du undgår tandsygdomme, der svækker din tandsundhed og med tiden kan medføre tandtab.

Kilde: Dansk Tandplejerforening

KOM PLASTER PÅ SÅRETSorbact plastre binder bakterier og svampe til sig, så dit sår holdes rent, og risikoen for infektioner minimeres. Sorbact indeholder ikke antibiotika, antiseptiske midler eller andre toksiske midler, hvilket skåner miljøet og ikke bidrager til bakteriel resistens. Sorbact anvendes på hospitaler, kommuner og i lægepraksis i mere end 60 lande, men nu kan du også købe produktet som bandager og plastre til hjemmebrug. Sorbact produceres og distribueres af Abigo. Få yderligere information på www.abigo.dk – nærmeste forhandler oplyses på telefon 46 49 86 76.

God hjælp til god søvnLunamino er et nyt, naturligt og eff ektivt middel, som hjælper dig til at falde i søvn og få gode søvnmønstre. Lunamino indeholder blandt andet tryptofan, en aminosyre, som har en helt særlig rolle, når det drejer sig om søvnreguleringen. For at få den bedste virkning anbefaler producenten at tage Lunamino som en kur – i nogle uger. Lunamino kan købes hos Matas og helsekost-forretninger samt på udvalgte apoteker over hele landet. Fås i glas med 60 tabletter.

Ond kræft i hjernenNår ens nærmeste får diagnosen hjernekræft, står man som pårørende pludselig midt i en helt ny, kaotisk og skræmmende livssituation. Mange fø-ler sig overvældede og magtesløse og har svært ved at fi nde hoved og hale i sin pårørendes sygdom og den behandling, han eller hun skal i gang med. En ny håndbog udarbejdet af eksperter skal hjælpe de pårørende i den svære situation. Håndbogen ud-leveres til pårørende til glioblastom-patienter på de behandlende afdelin-ger, og den kan også rekvireres via HjernetumorForeningen. Den er ud-arbejdet med økonomisk støtte fra medicinalfi rmaet Roche a/s.

helsenyt

Håndbog for pårørende til patienter med glioblastom

Nyhed


Bo på elegant og atmosfæriskwellnesshotel ved Bükkösfloden og med udsigt til dengamle bydel i den charmerendeby Szentendre. Kultur ogromantik ved Donau floden

| Budapest

30 min. fra BudapestBükkös Hotel & Spa

3 overnatninger 3 x morgenbuffet3 x 3-retters menu/buffet1 x velkomstdrink1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

Risskov Bilferie• Prisen er pr. person i dob.vær.

• Gode børnerabatter• Mulighed for fl ere dage

• Minimum inkl. slutrengøring• Ekspeditionsgebyr fra kr. 69,-• Spar i fht. hotellets egen pris

• Forbehold for udsolgte datoer • Forbehold for trykfejl

• Rejsearrangør Risskov Autoferien AG• Prisstigninger kan forekomme

• Åbent hverdage 9-17• Åbent weekend 10-15

Rejs med Risskov Bilferie og få lidt ekstra

Tilmeld jer vores nyhedsbrev og modtag hver uge nogle af vores

mange vilde tilbud - først!

Tlf. 70 22 77 17 www.Risskov-Bilferie.dk

- et godt rejsetilbudSå billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme

Her kan I slappe helt af i smukke og rolige omgivelserI har ikke langt til Østrigs største naturfænomener

| Salzburgerland

Nyd en bjergrig og hyggelig ferieHotel EvianquelleEn helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jersyd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt medvandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

2 overnatninger m. morgenbuffet2 x aftensmad1 velkomstdrinkGratis transfer til skilifterGratis parkering og internet

SUPER PRIS

649,-Miljøtillæg 2 Eur / døgn

Ankomst: Indtil 01.11.14

Oplys bestillingskodenLIME

De brostensbelagte gader i den

gamle købsstad Ringkøbing

byder jer velkommen til en

hyggelig miniferie i

charmerende omgivelser. Hotel

Ringkøbing ligger i centrum af

byen på Torvet

| Jylland

Gammel dansk købstad

Hotel Ringkøbing

2 overnatninger

2 x morgenbuffet

2 x 2-retters menu/buffet

Adgang til svømmehal*

Adgang til fitness og bowling*

SPAR OPTIL 36%

699,-Miljøtillæg 45 DKK / døgn

Ankomst: Søndag - torsdag indtil 19.12.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1 03-06-2014 11:21:17

Nyt håb for kredsløbspatienter - uden smerter og bivirkninger!

Et nykonstrueret Elmedistrål-apparat til hjem-mebrug der giver øget livskvalitet og bedre velvære.

Her ud over udtaler dr. med. Ernst Chr. Hansen at metoden har en rensende virkning på blod-karrene, som øger blodgennemstrømningen i arme og ben og afl aster hjertet d.v.s. forhin-drer dannelsen af blodpropper (tromboser).

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medi-cin og uden bivirkninger. Apparatet er enkelt og nemt at betjene.

Elmedistrål-apparatet er en dansk opfi ndelse og produceres i Danmark.

Vil du vide mere eller ønsker at få en brochure tilsendt eller du ønsker at få afprøvet metoden gratis, så ring til os - så vil vi sende en medar-bejder hjem til dig for at instruere dig i brugen af apparatet.

Overlæge Dr. med. Ernst Chr. Hansen, Køben-havns Kommunehospital har afprøvet Elmedi-strål-apparatet gennem 8 år sammen med Liv. med. Percy Nordqvist, Vasa Sjukhus i Göte-borg samt Universitetsklinikken i Birmingham. Samtlige instanser kan dokumentere at appa-ratet har effekt på følgende lidelser:

• Prikken i fødder og tæer• Smerter og kramper• Hævede ben og fødder• Muskelspændinger• Forhøjet blodtryk• Sportsskader• Knoglebrud• Uro i benene• Forstuvninger• Tennisarm• Hovedpine• Hvilesmerter• Blodsamlinger• Skinnebenssår der ikke vil heles

Elmedistrål-metoden virker direkte ind på blodkarrene og har derved effekt på kreds-løbsproblemer og dermed forbedrer blodcir-kulationen der er forudsætningen for de fl este af kroppens funktioner.

Elmedistraal [email protected]. 28 92 84 04www.elmedistraal.com

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 06/10/10 08.27

Vil du have bedre livskvalitet og velvære- uden smerter og bivirkninger

elde.indd 1 8/7/14 11:04 AMnyhed

Arla Protino® er et friskt mejeriprodukt, der gør det let og lækkert at få ekstra næring i en nem lille mundfuld.

Få inspiration til lækre mellemmåltider med Arla Protino® på www.arla.dk/protino

Ekstra næring i en nem lille mundfuld

med valleprotein

Se om dit lokale apotek forhandler Arla Protino® på arla.dk/protino

Smager som koldskål og cremet yoghurt!


helse: interview


Et liv med drømme og nærvær fra andre mennesker er langt vigtigere for vores sundhed end seks stykker frugt eller grønt om dagen, fastslår Peter Geisling, der

selv forsøger at finde balancen mellem arbejdet og tiden med sin datter.

Af: Lotte Dalgaard / Foto: Lars H. Laursen

Peter Geisling synes, folk går for meget op i KRAM-faktorerne: Kost, rygning, alkohol og motion. Pri-

mært kost og motion.– Det klassiske udtryk ”du bliver hvad,

du spiser”, er ikke helt rigtigt. De fleste tror, kost og motion er de vigtigste sundhedsfaktorer. Det er forkert. Det er rygning og alkohol. Flere og flere bliver i øvrigt overdrevet fokuseret på den fysi-ske sundhed. Vi danskere er stort set dem i Europa, der dør først, og den vig-tigste årsag er rygning. På andenpladsen konkurrerer alkohol og for lidt motion. Så selvfølgelig skal vi være bevidste, og frem for alt skal vi ikke ryge og overdrive alkoholindtagelsen, men den mentale sundhed er allervigtigst, siger Peter Ge-isling, da HELSE møder ham til en snak om danskernes sundhed.

Peter Geisling er sikker på, rygning bliver forbudt på et tidspunkt, og han undrer sig over, at samfundet bruger millioner på at sætte fotovogne op på

vejene for at nedbringe antallet af tra-fikofre med måske 50 mennesker om året. Når 14.000 mennesker samtidig dør af rygning.

– Her i landet dør, hvad der svarer til ofrene for angrebet 11. september hvert kvartal, af rygning. Men politikerne har fuldstændig mistet overblikket og tør ikke at tage stilling. Hvis de havde væ-ret lidt visionære, havde de forbudt alle, som er født efter år 2000, at ryge.

Men sundhed er andet end KRAM-faktorerne. Ud over den fysiske sundhed, spiller den mentale, følelses-mæssige og spirituelle sundhed også ind, ifølge Peter Geisling.

– Hvis de faktorer ikke er til stede, har man faktisk ikke et godt liv. Hvis man har det skidt mentalt og slås med eksempelvis stress, er ens livskvalitet for det første enormt påvirket, og for det andet har man overhovedet ikke overskud til at ændre sine kost- og mo-tionsvaner. Derfor hjælper det ikke at

mase grøntsager ned i halsen på folk. Det er meget vigtigere at have menne-sker tæt på, der spørger: ”Hvad er dine drømme?” Det, der gør mennesker smukke, er, at de har drømme. Og man skal huske at udleve sine egne, og ikke mindst turde mærke efter, hvad der er ens egne drømme og ikke alle andres.

Ensomhed er en anden faktor, der spiller ind på vores mentale og følelses-mæssige sundhed. 750.000 danskere fø-ler, der ikke er brug for dem. Det at føle, nogen har brug for en, er langt vigtigere end broccoli ifølge Peter Geisling.

– Eller for at sige det på en anden måde: At have mennesker omkring dig, der giver dig mental næring er langt vigtigere end spelt og grøntsager.

Det siges, sex er sundt, men Peter Geisling tillægger ikke ubeskyttet sex den store sundhedsmæssige betydning.

– Danskerne er sexfikserede som aldrig før. For nogle er sex ekstremt vig-tigt, for andre ikke. I et sundhedsper-


helse: interview

Hvornår var det, danskerne skulle begynde at have dårlig samvittighed over at spise et rundstykke søndag morgen?Peter Geisling


helse: interview

spektiv er sex ikke vigtigt, hverken for samfundet eller for den enkelte, med mindre man prioriterer det højt, og at manglende sex går ud over ens livskvalitet. 110 danske kvin-der dør om året af livmoderhalskræft, så i forhold til rygning er sex ikke vigtigt for folkesundheden.

Skrumpelever er ikke kun for manden på bænkenSelv om han oplever, at mange gerne vil ændre på kost-, motions- og rygevaner, så er man ikke så tilbøjelig til at skære ned på alkoholen.

– Nogle tror, skrumpelever er en sygdom for manden på bænken, men det er lige så meget friværdidrankeren, den rammer. Der er rigtig mange, som har et overforbrug af alko-hol. Hvis man har vænnet sig til at drikke en flaske vin hver af-ten, ender man altså på omkring 50 genstande på en uge, og det er jo langt over de anbefalede maksimale 14 genstande for kvinder og 21 for mænd.

Den reelle alkoholisme er kendetegnet ved en ændret ad-færd hos den afhængige, og som er forfærdelig, fordi den går ud over så mange børn og pårørende, siger Peter og efterly-ser mere struktureret hjælp til de ramte.

– Alkoholisme er en sygdom, men alkoholbehandlingen sejler. For syv-otte år siden fik kommunerne ansvaret for alkoholbehandlingen, og den opgave har de ikke løst spe-cielt elegant. Der er stor forskel på, hvilken såkaldt behand-ling kommunerne har. Nogle tilbyder for eksempel aku-punktur mod afhængighed og andre udokumenterede behandlinger. Hvorfor har vi ikke en national handlings-plan, der forebygger og behandler alkoholmisbrug?, spør-ger Peter Geisling uden at få svar.

– Tænk hvis man drev en virksomhed som Mærsk på sam-me måde, som man driver sundhedsvæsenet med en hoved-bestyrelse, fem regionale bestyrelser og 98 kommunale be-styrelser. Det ville jo være det rene kaos, og det ville aldrig finde sted i en stor virksomhed, siger Peter Geisling.

– I Danmark er vi kendt for to ting: Antabus og korkbæltet, men ingen af delene har nogen virkning, hvis man ikke lærer at svømme selv.

Sundhed uden hysteriNår man spørger Peter Geisling, hvad sundhed er, vil han gerne op i helikop-terperspektiv, for så er svaret meget en-kelt.

– Hvis man lader være med at ryge, holder lidt igen med alkohol og fedt og dyrker moderat motion, så er resten hy-steri. Fra at sundhed har været en viden-skab, er det blevet til en metaværdi, lige som religion. Det er blevet til sådan no-get, man ikke må stille spørgsmålstegn ved. Tidsånden bærer præg af jagten på

+

Kort om Peter Qvortrup Geisling

• Født den 13. april 1962.

• Tillægsuddannelse ved Danmarks Journalisthøjskole, 1990.

• Uddannet læge i 1992.

• Var vært for omkring 400 udsendelser af ”Lægens bord” på DR1

1997 til 2005.

• Sundhedskorrespondent på DR Nyheder og har desuden ansvar

for www.dr.dk/sundhed.

• I 2003 modtog han en livsglædepris for sin positive

formidling i ”Lægens Bord”.

• I 2008 udgav han sammen med sin søster, Dorte Geisling, bogen

”Førstehjælp til dit arbejdsliv: På job uden stress” på forlaget

People’s Press.

• Den 19. oktober 2010 blev han far til datteren, Merle Maria Geisling.


helse: interview

det perfekte, skubbet frem af dårlig samvittighed. Men det er forår derude, der er altså et liv, som skal spises!

Peter Qvortrup Geisling er 53 år, og arbejder som sund-hedskorrespondent på DR, forfatter, foredragsholder og er far med stort F til Merle på fi re år. Han deler stort set sin tid op i arbejde og samværet med Merle, som han har sammen med sin ekskæreste og gode veninde gennem mange år, Christina Maria Jensen.

– Christina og jeg var kærester et års tid for 12-13 år si-den. Nogle år efter sagde hun til mig, at hvis vi ikke havde kærester om fem år, syntes hun, vi skulle få et barn sam-men. Og jeg hørte heldigvis efter, siger Peter, der snart fl yt-ter fra sin lejlighed i indre København til samme opgang på Vesterbro, hvor Christina og Merle bor.

– Det er der, jeg vil være. Og det er jo et godt signal at sende til Merle, at man gør alt, hvad man kan for at være sammen med hende så meget som muligt. Der laves man-ge børn i lidenskab, men måske skulle der laves fl ere i ven-skab? Jeg missionerer ikke for, andre skal gøre det på vores måde, men det er sgu en fest. Vi har det så sjovt sammen.

Peter Geisling siger, det godt kan blive en udfordring, hvis der en dag kommer andre voksne ind i billedet.

– Men så fi nder vi ud af det, det er der så mange andre, der gør.

Han sørger for, at Merle rører sig, blandt andet tager de på fi sketur sammen, og hun er med ham i motionscentret ind i mellem, hvor hun leger med en stor bold eller sidder i romaskinen, fordi hun synes, det er sjovt. Men heller ikke på hendes vegne er han fanatisk.

– Hun spiste da to is i går, siger han og griner.– I forhold til børn er det allervigtigste, hvordan man

får hældt selvværd på dem. De fl este har selvtillid, som er det, de kan, færre har selvværd, som er den, de er. Hvis børn føler selvværd, er jeg fuldstændig sikker på, de selv kan styre deres egen sundhed.

Uligheden er det største problemAlt for meget sundhed i medierne drejer sig ifølge Peter Geisling om emner, som ikke er vigtige i det store billede.

– Medierne fl yder over med historier om usikker sex, cykelhjelme og speltmel. Hvornår sneg den sig ind? Hvor-når var det, danskerne skulle begynde at have dårlig samvit-tighed over at spise et rundstykke søndag morgen? Det er en promille, eliten af den danske befolkning, veluddannede, højtlønnede mennesker, der ”ved”, hvad andre har godt af. Måske skulle vi lige bede dem om at klappe hesten, foreslår Peter, og peger på, at der er andre emner, som er vigtigere i forhold til den generelle folkesundhed:

– Det største sundhedsmæssige problem i Danmark er uligheden i sundhed. For 25 år siden var forskellen i gen-nemsnitslevealderen for de 25 procent rigeste og de 25 procent fattigste fem år. I dag er den ti år. Det tyder på, at de stærke, dem med fl est ressourcer, har mere overskud

Det er nu 13 år siden, Helle begyndte til Mensendieck-træning. Og det hjalp. I dag laver Helle sine øvelser, når hun kan mærke, at kroppen brokker sig lidt, men ellers står hun op hver dag uden at have smerter.

Helles gode resultater har haft en afsmittende effekt på både hendes far, hendes kæreste og hendes yngste datter, som nu også går til Mensendieck-træning for at afhjælpe bl.a. skulderskader og smerter i knæet.

NU ER MIN KROP GLAD IGENEfter to børnefødsler havde Helle Schouboe mange smerter i lænden. Hun opsøgte derfor en kiropraktor, som anbefalede hende at prøve Mensendieck.

Mensendieck er en individuel træningsform, der tager udgangs-punkt i dit temperament, dine muskler og din holdning. På basis af dig udarbejder underviseren en træningsplan, der styrker, strækker og afspænder dine muskler og hjælper din krop med

at finde tilbage til en sund og velfun ge-re nde tilstand. Det hele foregår stille og roligt, og du lærer samtidig at koordinere dit åndedræt med de forskellige øvelser.

“Når jeg kommer til Mensendieck og fx. har lidt ondt i nakken eller lænden (en sjælden gang), går jeg derfra uden smerter, og det er jo helt fantastisk. Samtidig stram-mer det min krop op, nu hvor alderen sætter lidt ind

”

Helle Schouboe, 43 år.

HVEM HAR GLÆDE AF MENSENDIECK-TRÆNING? Mensendieck-træning er godt, hvis du har utrænede muskler, rygproblemer, museskader, hovedpine eller diskusprolaps – men også, hvis du bare ønsker større smidighed og velvære. Du kan bestille tid til en prøvetime hos en Mensendieck under-viser nær dig.

LÆS MERE OM MENSENDIECK-TRÆNING PÅ

MENSENDIECK.DK


helse: interview

til at implementere den fysiske sund-hed i deres liv, end de ressourcesvage har. Problemet er, at de ressourcestær-ke tror, at ved at pege på problemet, lø-ser de det. Nedenunder alt det her lig-ger rygning, rygning, rygning, alkohol, motion og kost.

Tilhænger af motionTil gengæld er Peter Geisling tilhænger af moderat motion, mest fordi vores adgang til kalorier er alt for nem, om-vendt mener han ikke, at halvmaraton og ironman er sundt.

– Motion er i bund og grund natur-stridigt. Jeg så en musvåge på en hegns-pæl tidligere i dag. Den fl ytter sig kun fra den hegnspæl, når den skal have noget at æde og formere sig. Vi burde bruge otte timer på at skaff e mad, otte timer i hængekøjen og otte timer på at sove, siger Peter og peger på endnu en ulig-hed i tilgangen til sundhed:

– De højtlønnede, veluddannedes næstvigtigste grund til at dyrke motion er, at de kan være alene den halve time, de løber i skoven. Det er et egotrip. De såkaldt ressourcesvages næstvigtigste grund er det sociale, der for eksempel er i holdsport. Og jeg er som sagt større til-hænger af nærvær, drømme og samvær frem for et egotrip, hvor man pisker af sted og ser åndssvag ud samtidig.

Den store folkesygdomPeter Geisling påpeger, at stress bliver det næste årtis store folkesygdom.

– Vi står i en situation, hvor hverken rød eller blå blok har lyst til at tale om stress. Vi skal bare knokle os ud af kri-

sen. Det hele handler om vækst. Men tid og nærvær er det vigtigste, også på bekostning af vækst.

Peter Geisling holder foredrag, blandt andet for virksomhedsledere, og for nylig skulle han holde foredrag om eff ektivitetsoptimering. Men det er en hel forkert præmis, mener han, så han endte med at sige til virksomhedsleder-ne, at de skulle slappe lidt mere af.

– Når lille Johannes bliver født, tror nogle, at meningen med hans liv er at blive mellemleder i en stor virksom-hed. Men det er jo noget vrøvl. De mest stressede i Danmark er forresten kvinder mellem 25 og 45 år. Det har noget med perfektionisme og stor an-svarsfølelse at gøre. Og den allerstør-ste faktor er økonomi. Kvinderne får stress af at tænke på, om det hele nu går med alle de kreditlån og materielle goder, de har sat sig i. Bankrådgiveren er faktisk vigtigere end diætisten for disse kvinder.

Peter Geisling beskriver symptomer på stress som søvnløshed, uforklarlig tristhed, koncentrations- og hukom-melsesproblemer samt fysisk træthed.

– Hvis vi har nogle af de symptomer, er vi nødt til at kigge indad og se, om det er kalenderen, der er syg. Men vi bryder os ikke om problemstillingen som samfund. Det er besværligt at have med at gøre og kan kun kureres, hvis vi tager det roligt og lever i over-ensstemmelse med vores drømme.

Sundhed er et fælles ansvarPeter Geislings program ”Lægens Bord” der blev sendt på DR1 gennem otte år, blev lavet i samarbejde med nærvæ-rende magasin. Både programmet og HELSE har gennem årene været med til at sætte danskernes sundhed på dags-ordenen, og som Peter Geisling siger:

– Alle kender HELSE. Først og frem-mest har HELSE givet danskerne en masse værktøjer, og jeg kan ikke huske, jeg nogensinde har hørt om en artikel, der er blevet trukket tilbage i HELSE. Det holder vand.

Men hvem har ansvaret for dansker-nes sundhed? Nogle mener den enkel-te, andre mener samfundet, hvad me-ner Peter Geisling?

– Hvis vi skal spise seks stykker frugt om dagen, er det vigtigt, det er let tilgængeligt, for eksempel som frugtskål på arbejdspladserne. Det, at der er cykelstier, har eff ekt på, om folk cykler. Svaret er, at ansvaret ligger begge steder. Tilgængelighed er vig-tigt for, at vi som befolkning kan træff e sunde valg.

Peter Geisling siger, at danskere er langt mindre autoritetstro end vores nordiske naboer, og vi har svært ved at tage imod råd fra myndigheder. Så hvis sundhedskommunikation skal virke, er der en hårfi n balance mellem at gøre fakta tilgængelig og lade folk træff e deres egne valg.

– Og det er jo faktisk HELSE i en nøddeskal.

Afslutningsvis spørger jeg Peter Geisling, om han har nogle laster?

– Jeg er for god til at sige ja til alt muligt. Det er en voksenlast! Det, jeg frygter allermest og kæmper med, er balancen mellem min datter og a r-bejdet.

+

Lykkelig?

”I gamle dage var amerikanerne det lykkeligste folkefærd, det er raslet ned siden.

Chris MacDonald har et godt billede på hvorfor: I 80’erne rullede en amerikansk tv-se-

rie over skærmene om morgenen. I den kunne man se, hvordan ekstremt velhavende

mennesker levede. De sad på deres lystyacht, der var nogle, som serverede morgen-

mad for dem, og de talte om, hvad de havde lyst til at fordrive tiden med den dag …

Og her havde de menige amerikanere gået og troet, de var lykkelige!”

Vores generation navigerer i kaos, og det er vigtigt at give sit liv et serviceeftersyn og turde mærke hvad, man drømmer om. Og hand-le på det selvfølgelig.Peter Geisling

helse: xxxxxx


Wellvita

Alderen sætter sine spor i kroppen. Men det er ikke en sygdom at blive ældre. Man kan selv gøre meget for at udskyde aldersbetingede

skavanker. Kig ind på Wellvita.dk – vi har mere end 50 forskellige produkter. Vi kan garanteret også hjælpe dig.

Alderen sætter sine spor. Det ved alle over 40 år. Og ældningspro-cessen i kroppen begynder langt tidligere, end man måske skulle tro. Faktisk topper mange af krop-pens funktioner allerede omkring 20-30-årsalderen, hvorefter det går ned ad bakke. Synlige tegn herpå er bl.a., at håret bliver gråt, hos nogle falder det simpelthen af, knoglerne svækkes, imunforsvaret bliver sva-gere og synet bliver dårligere. Og det er alt sammen helt naturligt.

KOST, MOTION OG LIVSSTILHvert enkelt menneske oplever naturligvis det at ældes på forskel-lige måder. Det er selvsagt også vidt forskelligt, hvornår i livet, forskel-lige mennesker oplever forskellige aldersbetingede skavanker.

GØR NOGET VED DIT KOLESTEROLCholemin er den naturlige løsning til dig, der gerne vil gøre noget ak-tivt for at bevare et normalt kole-steroltal. Baseret på rød gær-ris, der indeholder naturlig lovostatin.Fra kr. 99,- på www.wellvita.dk

REVADOL LINDRER SLIDGIGTEr du en af de over 700.000 dan-skere, som døjer med smerter i leddene, er der hjælp at hente. Revadol lindrer smerter ved let til moderat slidgigt. Fra kr. 124,- på www.wellvita.dk

SÆT GANG I BLODOMLØBETDårligt blomomløb giver sig bl.a. ud-slag i kolde hænder og fødder, dårlig hukommelse, træthed og svimmelhed. Wellvita Ginkgo Biloba sætter gang i blodomløbet.Fra kr. 89,- på www.wellvita.dk

LEDPROBLEMER ELLER KOLESTEROL?Det genetiske arvemateriale spil-ler en stor rolle. Og kost, motion og livsstil har en stor indvirken på, hvordan kroppen ældes. Men før el-ler siden oplever alle mennesker, at alderen og livet sætter sine spor på udfoldelsesmuligheder og kroppens automatiske reaktioner. F.eks. ople-ver de fleste, at kroppens forskellige led bliver mindre bevægelige med årene, eller at det bliver sværere at bevare et normalt kolesteroltal. Også selvom man spiser sundt og varieret og har et aktivt liv. Krop-pens optag af vitaminer og minera-ler fra kosten bliver også forringet med alderen, hvilket kan have ind-virken på alt fra træthed over imun-forsvar til vandladning.

PRØV NATUREN FØRSTHos Wellvita laver vi produkter, der bidrager til, at du kan bevare et ak-tivt og godt liv så længe som muligt. Vores produkter er baseret på na-turlige råstoffer og har dokumen-teret deres effekt gennem adskil-lige studier. Naturen er mildere end krasbørstig kemi. Det er altid et forsøg værd at komme skavanker i forkøbet på helt naturlig vis.

VI SES PÅ WELLVITA.DKKig ind på Wellvita.dk eller ring til kundeservice på tlf. 82303040. Vi har over 100.ooo kunder og mere end 50 forskellige produkter til et bedre liv og en større livskvalitet. Til fornuftige priser, hurtig ekspe-dition og personlig service. Vi kan garanteret også hjælpe dig.

IKKE ALLE SKAVANKER ER SYGDOMME

BESTIL PÅ TELE FON 82 30 30 40 ELLER PÅ WWW.WELLVITA.DK

Indikationer: Lægemiddel til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt. Bivirkninger: Hovedpine, døsighed, mavesmerter, forstoppelse, kvalme, sure opstød, smerter opadtil i maven, diarré, udslet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Tag ikke glucosamin, hvis du har overfølsomhed overfor skaldyr. Graviditet og amning: Kun efter aftale med lægen. Dosis (voksne): 1 tablet 3 gange dagligt. Læs vejledningen på indlægssedlen omhyggeligt. MT nr.35013

A N N O N C E


Tema Sund hele

livet

helse: tema

Vidste du, at din styrke og kondition bliver nedsat med alderen? Lær at teste dig selv og se, hvor god din fysiske form er og få samtidig viden om anerkendte træningsmetoder.

Af: Fysioterapeut Kasper Østerø, Gentofte Hospital / Foto: Caddi Exercise Planning – Caddi.com

I takt med at vi bliver ældre, begynder vores krop stille og roligt at blive svagere år for år – sådan er naturens

lov. Og sørger vi ikke for at holde os fy-sisk aktive, accelererer processen yder-ligere. Men videnskab har vist, at det faktisk er muligt at træne sig til en stærk krop langt op i årene, og med al-sidig fysisk aktivitet kan muskelstyrke, kondition, balance og funktionsevne forbedres – også hos mennesker, der har fejret deres 60 års fødselsdag for længe siden …

2 vigtige fakta om din krop

1. MuskelstyrkeMuskelstyrken er et udtryk for, hvor stærk du er, eksempelvis i dine lår-muskler. Træner du ikke din muskel-styrke, vil du med tiden blive svag og få problemer med at dyrke sport, tage på rejser eller måske bare bære indkøbsposerne hjem fra super-markedet.

Styrken i en muskel afhænger blandt andet af musklens masse, altså hvor mange og hvor store muskelfi bre den indeholder. Fra din 50 års fødselsdag kan du se frem til at miste omkring en procent af din muskelmasse hvert år. Det lyder måske ikke af så meget, men

hvis du har planer om at blive 80 år gammel, mister du altså mindst 30 procent undervejs, og er du særligt mageligt anlagt, kan du miste så meget som 50 procent!

I takt med at din muskelmasse langsomt svinder, vil du også miste noget af din styrke – faktisk mister du halvanden procent om året, fra du er 65 år gammel, hvilket betyder, at du vil have mistet mere end 20 procent af din styrke den dag, du fylder 80 år.

2. KonditionKondition beskriver din krops evne til at optage ilt via lunger og hjertekreds-løb og forbruge ilten i kroppens man-ge forskelligartede organer. I takt med at du bliver ældre, forringes din kondi-tion. Det skyldes en blanding af nedsat pumpefunktion i hjertet, forkalkning af blodårerne, tab af muskelmasse, og at du ikke længere danner nye blodårer i samme grad som tidligere. Typisk hal-veres konditionen i tiden, fra du er 20 år, til du er 80-90 år. Resultatet er mangel på energi til at udføre daglig-dagsaktiviteter som at gå, gå på trap-per, cykle, og i det hele taget at holde dig aktiv med det, du synes, er me-ningsfuldt i livet.

Giv den gas! Det positive er, at det er muligt at bremse disse aldersbetingede be-grænsninger væsentligt ved at dyrke regelmæssig motion. 30 minutters daglig fysisk aktivitet reducerer faktisk risikoen for hjertesygdom og samtlige dødsårsager med op til 30 procent, og træner du mere, bliver eff ekten større. Fysisk aktive mennesker har i øvrigt større muskelstyrke, knoglemasse, bed-re balance, falder sjældent og har min-dre risiko for at få knoglebrud.

Træn dig bedreVed at styrketræne dine muskler kan du opbygge en ”reserve”, og dermed begrænse det aldersbetingede svind af dine muskler. Mennesker, der er 60 år eller ældre, kan faktisk opnå en forøgel-se af muskelmasse på op til 45 procent, samt en forøgelse af muskelstyrke og udholdenhed på mellem 25 og 100 procent – og det kræver bare 8-12 ugers træning!

Ved at træne din kondition kan du få mere energi i hverdagen og overskud til at lave fl ere fysisk anstrengende akti-viteter uden at blive nær så træt. Selv-om du er fyldt 60 – eller måske oven i købet 80 år – kan du stadig forbedre din kondition med op til 30 procent.

Nej tak!

helse: xxxxxx


Naturdrogeriet

Vitaminer og mineralertil hele familien

BAMSE BOMSTÆRK Indeholder bl.a.

• D-vitamin og jod, som er nødvendig for børns vækst og udvikling.

• Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år.

• Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia.

• Med naturlig jordbærsmag.

• Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det.

• Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

LANDSKENDT FOR NATURMIDLER DER VIRKER

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler; helsekostforretninger, Matas og apoteker.

BAMSE BOMSTÆRKIndeholder bl.a.

•

• Velsmagende tyggetablet til børn fra 3-10 år.

• Helt uden kunstige sødestoffer, sødet med stevia.

• Med naturlig jordbærsmag.

• Nem at tygge, men er også synkevenlig, hvis barnet synkevenlig, hvis barnet skal trænes i det. skal trænes i det.

• Kun én tablet dagligt Børnesikret låg.

Blot én om dagen! – Som medvirker til at vedligeholde DIN sundhed

MAXIMUM EXTRA Indeholder bl.a.

• C-vitamin, som er med til at holde dit immunsystem i balance.

• B-vitamin, som anvendes ved træthed og svækket koncentration.

• E-vitamin, som modvirker oxidativt stress af cellerne.

• Magnesium, som medvirker til at sikre, at nervesystemet fungerer normalt.

• Jern, som er med til at trans-portere ilt rundt i kroppen.

• Blot én tablet om dagen, som er meget synkevenlig.

18 helse / april 2015/ april 2015

Du kan selv

tage tid og tælle

gentagelser, men

det kan være

en fordel, hvis du

har en hjælper

Styrketest:

30 sekunder rejse-sætte-sig testUdstyr: Stopur (fi ndes ofte i din mobiltelefon), en stol uden armlæn der er 43-44 cm høj. Kan du ikke rejse dig uden at støtte med armene, skal du bruge en stol med armlæn, der er mellem 44-47 cm høj. Du kan også bruge andre stole end de beskrevne, men sørg for at bruge samme stol hver gang, ellers er testen ikke pålidelig.

Placer stolen opad en væg

Sid midt på stolen med fødderne fl adt i gulvet med en skulderbreddes afstand imellem.

Test dig selvTest dig selv og se, hvor god din fysiske form er – og træn dig til mere styrke og energi med anerkendte træningsmetoder.

Du skal nu rejse dig op og sætte dig ned så mange gan-ge som muligt i løbet af 30 sekunder. Du skal huske at rejse dig helt op, så knæ og hofter er strakte, og ryggen er ret, og sætte dig helt ned, så enden er i sædet. Hvis du er på vej op, når tiden er gået tælles forsøget med i antal gentagelser.

Antal gentagelser noteres, og du kan nu kontrollere dit resultat i tabel 1 eller 2

helse: tema

1

3

4

2


helse: tema

Konditest: 2 minutter knæløft testUdstyr: Målebånd, stopur (fi ndes ofte i din mobiltelefon), tape (malertape eller almindelig tape). Forberedelse: Stå med siden til en væg. Sæt et stykke tape på væggen ud for dit knæ og ud for din hoftekam, og sæt nu et tredje stykke tape midt imellem de to – den skal tjene som den af-mærkning, du skal løfte knæet op til under testen.

Stå med siden til væggen. Sørg for, at du tydeligt kan se afmærknin-gen på væggen. Hvis du har balanceproblemer, kan du støtte til sto-leryg eller lignende.

Du skal nu skiftevis løfte højre og venstre knæ op til afmærkningen så mange gange som muligt i løbet af de næste 2 minutter. Sørg for at løfte knæet helt op til afmærkningen og at sætte foden fl adt i un-derlaget hver gang. Hvis du undervejs i testen ikke kan fortsætte, er det tilladt at holde pause. Tiden fortsætter dog imens, og så snart du er klar igen, genoptager du knæløftningerne, indtil tiden er gået.

Hver gang du har løftet både højre og venstre ben en gang, har du gennemført en cyklus/omgang.

Når de 2 minutter er gået er testen slut. Hvis du er på vej op med et af benene, tælles det ikke med i resultatet.

Antal gentagelser noteres, og du kan nu kontrollere dit resultat i tabel 3 eller 4

Tabel 1: 30 sek. Rejse-sætte-sig test – kvinder

Alder Antal Antal Antal Antal

60-64 >17 12-17 8-11 <8

65-69 >16 11-16 8-10 <8

70-74 >15 10-15 8-9 <8

75-79 >15 10-15 8-9 <8

80-84 >14 9-14 8 <8

85-89 >13 8-13 <8

90-94 >11 8-11 <8

Tabel 2: 30 sek. Rejse-sætte-sig test - mænd


60-64 >19 14-19 8-13 <8

65-69 >18 12-18 8-11 <8

70-74 >17 12-17 8-11 <8

75-79 >17 11-17 8-10 <8

80-84 >15 10-15 8-9 <8

85-89 >14 8-14 <8

90-94 >12 8-12 <8

Gentag testen efter 6 og 12 uger og se, om

du har forbedret dig og dermed, om du har

trænet nok! Du kan også gentage testen

hver eller hver anden uge.

+

Se dit resultat

Over gennemsnit: Tillykke du er i virkelig god form

Normal: Din form er god nok, men der er plads til forbedring

Under gennemsnit: Din form er for dårlig, og du bør snarest påbe-gynde træning, evt. hos en fysiote-rapeut – din læge kan henvise dig.

Risiko: Du er i fare for at miste funktions evne og skal straks i gang med at træne, evt. via. et genoptræ-ningscenter i din kommune – din læge kan henvise dig.

Tabel 3: 2 minutters knæløft test - kvinder


60-64 >107 75-107 65-74 <65

65-69 >107 73-107 65-72 <65

70-74 >101 68-101 65-67 <65

75-79 >100 68-100 65-67 <65

80-84 >90 60-90 <60

85-89 >85 55-85 <55

90-94 >72 44-72 <44

Tabel 4: 2 minutters knæløft test - mænd


60-64 >115 87-11 65-86 <65

65-69 >116 86-116 65-85 <65

70-74 >110 80-110 79-65 <65

75-79 >109 73-109 65-72 <65

80-84 >103 71-103 65-70 <65

85-89 >91 59-91 <59

90-94 >86 52-86 <52

1

2

3

4

5


Træn styrke- og kondition med høj intensitet tre gange ugentlig i en periode på 12 uger, så for-bedrer du din tilstand.Opvarmning – 2 min varighed - vælg én• Rask gåtur• Gå på trapper• Knæløftninger (som i step-testen)• Køre på cykel/motionscykel

helse: tema

Muskelstyrketræning:

Rejse-sætte-sig øvelse: Træner musklerne på lårets for - og bagside samt i balderegionen.

• Sid på en stol.

• Rejs dig fra stolen, stræk benene helt og ret ryggen, sæt dig herefter ned igen. Sørg for at knæ og fødder peger lige fremad, når du bevæger dig op og ned.

Gentag øvelsen op til 8 gange – 3 gange med en pause i mellem hvert sæt – cirka 15 sekunder.

Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, kan du ændre øvelsen, så du sænker dig, indtil du næsten rører sædet, men i stedet for at sætte dig, rejser du dig straks op igen og/eller du kan trække den ene fod lidt tilbage og skyde den anden fod lidt frem, så du belaster det ene ben mere end det andet, mens du udfører øvelsen. Skift her-efter til den modsatte fodstilling og gentag øvelsen.

Brug for endnu mere belastning? Fyld en rygsæk med bøger, og tag den på ryggen, mens du udfører øvelsen.

Når du dyrker styrketræning skal du lave øvelser, hvor du maksimalt kan klare 8 gentagelser i træk.

Sådan kan du forbedre din form!

Hæl-tå-løft: Træner musklerne på for - og bagsiden af underbenet.

• Stå ved et bord.

• Skub dig op på tå – så højt som muligt – og sænk dig herefter ned igen, og rul tilbage på hælene, så du løfter forfoden og tæerne fri af gulvet. Sørg for, at dine fødder peger lige fremad hele tiden.

• Gentag op til 8 gange – 3 gange. Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, skal du udføre øvelsen på et ben ad gangen.

helse / april 2015

efter til den modsatte fodstilling og gentag øvelsen.

Brug for endnu mere belastning? Fyld en rygsæk med bøger, og tag den på ryggen, mens du udfører øvelsen.

mere end det andet, mens du udfører øvelsen. Skift her-efter til den modsatte fodstilling og gentag øvelsen.

• Skub dig op på tå – så højt som muligt – og sænk

• Gentag op til 8 gange – 3 gange.

helse: tema


Bækkenløft: Træner musklerne på lårets bagside, i balderegionen og lænden.

• Lig på ryggen med bøjede ben og fødderne fl adt i underlaget.

• Løft bagdelen op – så højt som muligt – hold stillingen i 3 sekunder og sænk herefter bag-delen langsomt ned igen.

• Gentag op til 8 gange – 3 gange.

Hvis du kan klare mere end 8 gentagelser, kan du ændre øvelsen således: Stræk det ene ben ud og løft bagdelen alene ved hjælp af det andet ben, mens du udfører øvelsen. Skift herefter og gentag øvelsen med det andet ben.

Konditionstræning:

Høj intensitet i minimum 10 minutter, lige efter du har gennemført styrketræning. Når du dyrker konditions-træning, skal du blive så forpustet, at du har svært ved at føre en samtale.

Forslag• Rask gåtur – eventuelt op og ned ad bakker• Trappe- eller steptræning• Jogging/løb• Cykeltræning• Danse til musik med hurtig rytme – alene eller med

partner

Kan købes hos:

Chello Forte til kvinder i overgangsalderenOvergangsalderen er en fase alle kvinder skal igennem, og mange oplever dermed også de gener, overgangs-alderen medfører.

De mest generende er for de � este hede- og svedeture- både dag og nat. Mange oplever svedeturene om nat-ten som de mest generende. Vågner du mange gange � ere nætter i træk, fordi du er varm, påvirker det sikkert også din dag med øget træthed, øget irritabilitet og dårligt humør.

Naturlig hjælpChello Forte indeholder en sammensætning af de virk-somme planter, soja, rødkløver og salvie, der alle kendt for at

kunne hjælpe kvinder lidt let-tere gennem deres overgangs-alder.

Soja og rødkløver indeholder begge iso� avoner, der virker yderst effektivt mod hede -og svedeture. Salvie har lige fra gammel tid været anvendt som et svedhæmmende middel, og er derfor velkendt af mange for den gode effekt.

Chello Forte kan købes hos Matas og i helsekostforretnin-ger, samt på udvalgte apoteker.

Kan købes hos:

Matas og i helsekostforretnin-ger, samt på udvalgte apoteker.

Prøv det velkendte naturmiddel Chello Forte og kom lettere og gladere gennem din over-gangsalder.

22 helse / april 201522 helse / april 2015

helse: tema

Spis sundt

”Gør din mad til din medicin”, er der mange, der siger, men ifølge Agnes N. Pedersen seniorrådgiver ved Fødevareinstituttet på DTU, så skal vi hellere spise, så vi undgår sygdomme, som kræver medicin.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Scanpix/Iris


Tema Sund hele

livet


helse: tema

Kræft, hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og fedme er desværre ret almindelige sygdomme i Danmark. En del af de tilfælde, som i dag

bliver diagnosticeret, kunne være und-gået, hvis vi spiste anderledes. Men an-delen af meget overvægtige stiger sta-dig – ligesom vi stadig spiser for meget sukker og mættet fedt.

HELSE har talt med Agnes N. Peder-sen, seniorrådgiver ved DTU Fødevare-instituttet, som har været med at gen-nemføre en stor analyse af danskernes kostvaner.

– Grundlæggende skal du have nok mad til at få dækket dit behov for livs-vigtige næringsstoff er. Vi deler dem op i mikro-næringsstoff er og makro-næ-ringsstoff er. Makro-næringsstoff erne er kulhydrater, fedt og proteiner, og de nyeste anbefalinger siger, at vi ikke bare skal se på mængden, men også på kva-liteten, forklarer hun. Når hun og hen-des forskerkolleger taler om kvaliteten, så er det et udtryk for, vi ikke skal have vores kulhydrater fra sukker og vores fedt fra pomfritter.

– Vi får for meget fedt, som ikke er godt for os. Det er især smør, fede mælkeprodukter og fede oste, som er kilderne til det, men også kød er en vigtig kilde.

Vi mangler D-vitaminDet er ikke længe siden, at man kunne læse i nogle medier, at D-vitamin for-mentligt er farligt i store mængder, men det er nu ikke noget, vi danskere behøver at bekymre os ret meget om, for rapporten viser tydeligt, at langt de fl este af os får alt for lidt gennem ko-sten om vinteren.

– Vi har nogle smertens børn som jern og folat, men der, hvor vi ligger længst fra anbefalingerne, er i forhold til D-vitamin. Her opfylder store dele af befolkningen ikke anbefalingen, selv

om vi er begyndt at spise mere fi sk, end vi har gjort tidligere, siger hun og indrømmer, at det er svært at få nok D-vitamin gennem kosten.

– For mange vil det være en god idé at tage et tilskud med D-vitamin i vinterhalv-året for at få dækket behovet.

Kost er bedre end tilskudNår det er sagt, så kan HELSE ikke få Agnes N. Pedersen til at anbefale andre kosttilskud.

– Vi ser ikke de samme sundhedsgevin-ster af kosttilskud, som vi gør af en varieret sund kost. Et eksempel på det er betacaro-ten. På et tidspunkt viste befolkningsunder-søgelser, at de mennesker, som havde et højt indtag af betacaroten, havde nogle helbredsmæssige fordele. Dernæst blev der lavet et forsøg, hvor deltagerne fi k betaca-roten som kosttilskud, men man måtte af-bryde forsøget, fordi det resulterede i syge-lighed og overdødelighed. Vi ved ikke altid helt, hvad der sker, men vi ser ikke de sam-me tendenser, siger hun og påpeger, at der er to ting, der er interessante i forhold til at vurdere kosten: at undgå mangler og at optimere sundheden.

I den anden ende af spektret kan vi se, at der er nogle kostmønstre, der resulterer i mindre syglighed end andre.

Det er generelt, de kostmønstre, der er kædet sammen med mindre sygelighed, vi fi nder i den anbefalede kost.

Hvorfor er motion en del af kosten?Motion er med til at regulere vores appetit og opretholde vores muskelmasse, som du også kan læse om på side 18, men det kan alligevel virke sært, at det er en del af kostrådene, for man spiser jo ikke en cy-keltur. Så hvad er vigtigst – kost eller mo-tion?

– Det er ikke relevant at sige, at det ene er vigtigere end det andet. Du skal have dækket behovet for de livsnødvendige næ-ringsstoff er, men det er også nødvendigt at motionere for at holde din krop sund.

+

De off� icielle kostråd

• Spis varieret, ikke

for meget og vær

fysisk aktiv.

• Spis frugt og mange

grøntsager.

• Spis mere fisk.

• Vælg fuldkorn.

• Vælg magert kød og

kødpålæg.

• Spis mindre mættet fedt.

• Vælg magre

mejeriprodukter.

• Drik vand.

• Spis mindre sukker.

• Spis mindre salt.

Vi ser ikke de samme sundheds-gevinster af kost-tilskud, som vi gør af en varieret sund kost. Agnes N. Pedersen



helse: tema

Du bliver det, du gør!De fleste af os vil gerne leve sundt hele livet. Vi vil gerne være smukke, slanke og veltrænede. Men de fleste af os synes også, at det er svært. Her kan motivation gøre forskellen – hvis du bruger den rigtigt.


Der er skrevet rigtig mange bøger om, hvordan vi skal leve det sun-de liv, uden det betyder nogen

væsentlig ændring i befolkningens sundhed. Men når vi er villige til at læse bøgerne og betale til et fitness-abonne-ment, hvordan kan det så være, at vi ikke bruger det mere? Det kan være, vi mangler motivation. Sportspsykologisk konsulent Nicklas Pyrdol kan sagtens genkende til det billede. Han mener, at vi skal begynde et andet sted end i fitness centeret og kogebøgerne, hvis vi vil ændre vores liv:

– Mange af os siger, at vi gerne vil leve længe, men planen, og motivatio-nen til at følge planen, den har vi måske ikke klar. Allerførst bliver vi nødt til at fin-de ud af, hvorfor vi gerne vil være sun-de. Mange siger, at de gerne vil tabe sig, men hvorfor vil du det? Det er ikke nok at sætte et mål om, at du gerne vil være sund, når du bliver gammel. Du bliver nødt til at finde ud af, hvorfor du gerne vil være sund, når du bliver gammel. Hvorfor er det vigtigt for dig at kunne stå ud af sengen og tage dit tøj på selv, når du bliver 70 år? Hvorfor vil du gerne kunne bære dine indkøbsposer hjem? Når du ved, hvorfor det er vigtigt, så ved du også, hvordan du skal vægte det i din hverdag, forklarer han.

Det afgørende øjeblikNår du har fundet ud af, hvorfor du ger-ne vil ændre noget i dit liv, er næste skridt, at du faktisk skal gøre noget an-derledes i din hverdag. Det kan være, du skal begynde at løbe, at du skal sige nej tak til kage, eller at du skal blive bedre til at komme i seng om aftenen, så du får din nattesøvn. Uanset, hvad du gerne vil ændre, så er der et særligt tidspunkt, som er afgørende for, om du faktisk gør noget andet end det, du plejer. Det kan eksempelvis være lige det øjeblik, hvor fadet med morgenbasser bliver sendt rundt til mødet. Tager du en kage, eller sender du bare fadet videre?

– Jeg kalder det, for ”det afgørende øjeblik”. Det er lige det tidspunkt, hvor du skal gøre noget andet end det, du plejer. Hvor du enten drejer til højre og kører hjem eller til venstre og kører til fitnesscentret. Det øjeblik er værd at fo-kusere på, for det er her, du skal finde ud af, hvad der skal motivere dig til at gennemføre den nye handling. Hvad er afgørende for, om du drejer til højre el-ler venstre? Er det nok, at du har pakket tasken med tøj og lagt i bilen, eller skal du også have en aftale med en ven, for at du ikke bliver fristet af at køre hjem? Skal du have sat dig et stort mål, eller skal du have familiens opbakning? Ved

Tema Sund hele

livet

Motivation:


helse: tema

at finde ud af, hvad der er afgørende og forberede dig med den rette motivati-on til det øjeblik, kan du sikre dig, at du får succes med din ændring, siger Nicklas Pyrdol.

Det handler altså både om at have en overordnet mening, med det du gør, men også om at have noget konkret i

øjeblikket, som puffer dig i den rig-tige retning. Og husk, at succes avler succes. Jo flere gange du har gjort det, du gerne vil, jo nemme-

re bliver det at gøre det igen.

Vælg selv, hvem du vil væreMange af os har påtaget os en rolle i livet, som holder os fast i

vores vaner. Det kan være, at du altid har været ”klassens tykke dreng” eller den ”stille pige”. Hvis du aldrig har været den sporty

type, kan det føles fremmed og usikkert at skulle tage cyk-len i stedet for bilen, at hive

efter vejret og mærke sveden springe.

– Vores handlinger skaber os, vi bliver det, vi gør. Men vi har en fri vilje, og vi kan selv vælge, hvem vi vil være. Hvis vi gør no-get nyt, så har vi også mulighed for at blive en anden, forklarer Nicklas Pyrdol.

Ofte hører man om menne-sker, som har lagt deres liv om og derefter proklamerer, at de aldrig vil leve anderledes igen, men alli-gevel er der mange, som vender tilbage til deres gamle livsstil efter et stykke tid. Ifølge Nicklas Pyrdol er en af årsagerne, at de ikke er forberedte på at tage den dialog igen og igen.

– Mange gange i livet skal vi tage en dialog med os selv, om hvem vi vil være. Er du det men-neske, som prioriterer at træne, selv om du har lyst til at ligge på

trin til at finde din motivation

1. Find ud af hvorfor, du vil ændre noget.

Brug tid på at tænke over det og bliv

ved med at spørge dig selv, til der kom-

mer et meningsfuldt svar.

2. Find dine ”afgørende øjeblikke”, hvor du

enten kan gennemføre eller lade være.

3. Find frem til dine motivationsstrategier –

hvad får dig til at træffe det valg, du gerne

vil, når du er i dit afgørende øjeblik?

Husk, at motivation ændrer sig, så det kan

være, at du skal lave øvelsen igen med mel-

lemrum, så du ikke mister motivationen.

!

Læs mere på www.originalchia.dk eller følg os på Original Chia

Chiafrø er et 100 % naturligt produkt med stor koncentration afblandt andet omega-3, kostfibre og proteiner.

Chiafrø er unikke, fordi de har en usædvanlig høj koncentration afen række vigtige næringsstoffer. Et lille og kraftfuldt frø,som er et perfekt supplement i hverdagen.

LILLE, KRAFTFULD & 100% NATURILGT

Jordbær Smoothiemed chia frø

se opskriften i bogen“Mirakelfrøet Chia”

Foto: Jens Erik Ebbesen


helse: tema

sofaen? Er du et menneske, som også prioriterer at træne, når du har haft en travl uge, fordi du ved, at det er det bedste for dig på lang sigt, eller er du det menneske, som bliver hjemme ved familien? Hvad vil give dig mindst dår-lig samvittighed? Nogle gange er det rigtige at prioritere familien, mens det andre gange er det rigtige at træne. På sigt giver træning mere overskud og energi til familien, så nogle gange skal træningen også prioriteres for familiens skyld, siger Nicklas Pyrdol og minder os om, at tanker bare er tanker. Vi er ikke slaver af dem. Selv om vi tænker på, hvor dejligt det ville være at droppe træningen, spise en kage eller tænde en cigaret, så kan vi sagtens lade være. Vi har en fri vilje til at beslutte, hvad vi vil gøre. Men vi kan med fordel gøre det nemmere for os selv at holde fast i vores beslutninger.

– Vi kan alle stoppe op i situatio-nen og spørge os selv, ”Hvad er det for et valg, jeg er ved at træffe lige nu? Er det det, jeg vil?”

Dynamisk motivationJo længere tid, du har holdt fast i en ændret livsstil, jo nemmere bliver det. Men livet ændrer sig, og så kan de gode vaner blive udfordret. Hvis vi ikke bru-ger energi på at finde ud af, hvordan vi vil holde fast i vores nye livsstil, kan gamle vaner nemt dukke op igen. Det kan være en forfremmelse, en familie-forøgelse, en skilsmisse eller en forel-skelse, vores løbemakker der flytter el-ler en skade, som forhindrer, at vi kan holde fast i de rutiner, vi har opbygget.

– Motivation er dynamisk. Alt for mange tror, at hvis de mister en moti-vation, så er projektet mislykket. Det kan være en ny app, som er rigtig sjov i 14 dage, hvorefter du ikke længere gider at bruge den – er det så mislyk-ket? Nej, det virkede i 14 dage! Men nu kan du mærke, at motivationen har flyttet sig, og så skal du bruge noget nyt. Måske virker det igen på et senere tidspunkt, men lige nu, skal du lede efter no-get andet til at motivere dig. Det er ikke sikkert, at det er en ny gadget, det kan også være, at det er tid til at skifte træningsform.

Med mellemrum vil det også være nødven-digt at finde tilbage til selve årsagen til, at

du besluttede dig for at ændre ved noget i dit liv. Det kan være, at motivationen ikke længere kan findes i, at du gerne vil kunne klare dig selv som 70-årig, men i stedet at du gerne vil ses med nogle venner. Det kan også betyde, at du skal ændre ved din beslutning. I stedet for at løbe kan det være, at du skal finde en holdsport, eller det kan være, at ambitio-nerne skal ændres fra et maraton til fem kilometer tre gange om ugen, så du ale-ne holder fast i en grundform.

– Nogle gange kan det være, at du bliver motiveret af et langsigtet mål med stor betydning for hele dit liv, an-dre gange er det måske udsigten til en ny gadget eller at kunne vise dig frem i badetøj til sommer. Jeg synes ikke, at det er så vigtigt, om det er en indre el-ler ydre motivation. Bare du er motive-ret, slutter Nicklas Pyrdol.

Mange gange i livet skal vi tage en dialog med os selv, om hvem vi vil vaere.

+

Bag om Nicklas Pyrdol

Nicklas Pyrdol er uddannet sportspsy-

kologisk konsulent og arbejder med

motivation af atleter, erhvervsfolk og

har blandt andet arbejdet sammen med

Team Danmark. Sammen med profes-

sor Henning Langberg og fysioterapeut

Brian Overkær har han skrevet bogen

”Motivation – nå i mål med din træning”,

som fokuserer på at fastholde og udvik-

le sin motivation. Bogen er skrevet til

alle, som gerne vil i mål med deres træ-

ning, ligegyldig hvor store eller små dis-

se mål er. Teorierne kan uden videre

overføres til andre aspekter af livet.

Bogen er udkommet på FADL’s Forlag og koster 280 kroner i vejledende udsalg.


OMD - Louis Nielsen

GRØN STÆR OPDAGET I TIDE

THOMAS REDDEDE HENNINGS SYN

Henning Hansen, th, � k foretaget et komplet syns- og sundhedstjek hos Louis Nielsens chefoptiker Thomas Aarø.

Det afslørede symptomer, som gjorde, at Thomas Aarø sendte Henning Hansen direkte til øjenlægen

FAKTA• Louis Nielsens KompletSyn fås i alle Louis Nielsens 74 butikker.• KompletSyn syns- og sundhedstjek omfatter almindelig synsprøve og nethindefotos, ligesom kunder over 40 år bliver tilbudt måling af tryk i øjnene efter behov.• Nethindefotos og trykmåling kan bidrage til at afsløre sygdomme som grøn stær, AMD (øjenforkalkning), diabetes og forhøjet blodtryk. • KomletSyn koster ikke ekstra, men indgår fremtidigt i Louis Nielsens almindelige synstest, som koster 149 ,-• Book et komplet syns- og sundhedstjek nu på: http://www.louisnielsen.dk/book-synsproeve

Henning Hansen havde ingen anelse om, at noget var galt, da han tilfældigt en dag var hos Louis Nielsen med sin kone og spontant besluttede sig for at få tjekket synet, når han alligevel var der. Chefoptiker Thomas Aarø gav ham Louis Nielsens nye KompletSyn tjek. Ud-over den almindelige synsprøve omfatter det, at der bliver taget foto af nethinden og måling af trykket i øjnene, hvilket kan være med til at afsløre alvorlige øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning) samt folkesyg-domme som diabetes og forhøjet blodtryk.

Målingen af trykket i Henning Hansens øjne var så alarmerende højt, at Thomas Aarø op-fordrede ham til straks at søge øjenlæge. Det gjorde han, og mindre end to timer senere kom han i behandling for grøn stær.

- Det kom fuldstændig bag på mig, at noget var galt. Faktisk havde jeg ligefrem ignoreret et par henvendelser fra Louis Nielsen om, at det var tid til et rutinemæssigt tjek af synet, for jeg følte jo selv, at alt var i orden, fortæller Hen-ning Hansen, der er taknemmelig for, at hans øjensygdom blev opdaget i tide.

- Det seneste tjek hos min øjenlæge viser, at sygdommen har kostet mig en del af mit syns-felt, men det kunne være gået langt værre. I mit job er jeg a� ængig af mit erhvervs-køre-kort, og det kunne i værste fald have kostet mig fornyelsen af dette, hvis ikke sygdommen var blevet opdaget og bremset i tide, siger Henning Hansen.

Thomas Aarø er glad for at have hjulpet Hen-ning Hansen.

- Det lumske ved alvorlige øjensygdomme som grøn stær og AMD (øjenforkalkning) er, at de kommer snigende. Symptomerne skal i mange tilfælde være ret voldsomme, før folk selv læg-ger mærke til det og søger hjælp. Samtidig er det sygdomme, hvor det er afgørende, at be-handlingen kommer i gang hurtigst muligt for at minimere varigt synstab. Derfor er det godt med et regelmæssigt tjek, forklarer Thomas Aarø.

Louis Nielsens optikere stiller ikke diagnoser i forbindelse med det nye syns- og sundheds-tjek. Dette er udelukkende øjenlægers arbej-de, men ved undersøgelsen af nethindefotos og trykmåling af øjnene vurderer optikeren, om fotos og målinger ud fra en samlet vurde-ring ser normale eller unormale ud. Ud fra det vejleder optikeren kunden i forhold til, om der er behov for at søge øjenlæge eller ej.

Louis Nielsen anbefaler regelmæssige tjek af synet minimum hvert andet år livet igennem.


helse: tema

Puf digselv i den

rigtigeretningI hverdagens trummerum er det nemt at gøre, det man plejer – dag efter dag, år efter år. Men små ting kan have stor betydning for det, du gør. Så hvis du gerne vil leve lidt sundere, kan vi anbefale, at du puffer lidt til dig selv og dine vaner.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Colourbox

I de senere år er der flere, som er be-gyndt at interessere sig for, hvad man kan med ”nudging”. Et ”nudge” er et

lille puf i retningen af at træffe et valg, som gør dig sundere, lykkeligere eller stiller dig bedre økonomisk. Udfordrin-gen er, at det skal gøres uden at fjerne mulighederne for at gøre det ”forkerte”. Du skal altså blive inspireret til at vælge at spise salat, uden at fjerne muligheden for kage.

Katrine Lund Skov er uddannet in-denfor adfærdspsykologi og sundheds-strategi, hun arbejder som manager for the Danish Nudging Network, et net-værk af forskere, institutioner, organisa-tioner og virksomheder med fælles in-teresse for at skabe og udvikle anvendelsen af adfærdsvidenskab.

– Det klassiske eksempel er fra en hollandsk lufthavn, hvor man satte et

billede af en flue i bunden af urinalen. Det begrænsede urinen uden for urina-len med 80 procent.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker digDesignet af de ting, vi omgiver os med, påvirker vores adfærd.

– Nudging har vist, at hvis man gør tallerkner mindre, så spiser folk mindre. Hvis der er en stor ske i salaten og en lille i saucen, så påvirker det mængden på tallerkenen tilsvarende. Det kan overføres til utallige ting i hverdagen – drik eksempelvis vand af store glas og sodavand af små, siger Katrine Lund Skov, som fortæller, at det samme gør sig gældende med portionsstørrelser.

– Vi kan se, at mange spiser et styk-ke kage. Hvis kagen er stor, så spiser vi altså mere kage, end hvis kagen er lille,

Hvad er et ”nudge”?

Et ”nudge” er et forsøg på at

påvirke menneskers valg og

adfærd i en forudsigelig

retning uden

1) at begrænse deres

valgmulig heder.

2) ændre afgørende ved

handlingsalternativernes

omkostninger (herunder

økonomi, tid, besvær, sociale

sanktioner og lignende).

Tema Sund hele

livet

?


helse: tema

fordi vi oplever det som ”en kage”, uan-set om den er stor eller lille.

Det forklarer også, at mange i dag drikker en halv liter sodavand, selv om vi ”i gamle dage” kun drak 25 cl. Når fl a-sken er blevet større, opleves det stadig bare som om, vi bare har drukket ”en sodavand”.

Skab succeserFordi nudging ikke giver begrænsnin-ger, er metoden afhængig af, at man oplever succes med de valg, man træf-fer, så man har lyst til at træff e dem igen. Derfor kan en af metoderne også være, at gøre det nemt at træff e det ”rette” valg.

– I et supermarked i USA indførte man mærkning af alle fødevarer med et rødt, gult eller grønt trafi klys afhæn-gigt af, hvor sund varen var. Det førte til, at salget af de sunde varer steg og salget af usunde varer faldt.

Det kan både skyldes, at det inspirerede folk til at tæn-ke over deres indkøb på en ny måde, eller det kan være for-di, nogle af dem, der købte de usunde varer, simpelthen ikke vidste, at de var usunde.

– Lige nu er en af udfor-dringerne ved nudges, at vi ikke ved så meget om, hvor-dan eff ekten er over tid. Men forsøget med supermarkedet blev fulgt op efter to år, og det viste, at tendensen til at sælge fl ere sunde varer holdt. Om det så var på grund af mærkerne, eller om folk bare havde fået nye vaner, ved vi ikke, men det mest interes-sante er alligevel, at det er muligt at inspirere folk til at leve sundere.

3 små nudges til din hverdag

1. Spis et æble eller en müslibar, inden du handler

ind om eftermiddagen efter arbejde – forskning

viser, at vi så køber 23 procent mindre junk food.

2. Server søde sager i små stykker.

3. Kig efter Nøglehuls-mærket, når du køber ind.

Husk, du bestemmer selv, om du vil købe det

sunde eller usunde, men nu finder du i hvert

fald ud af, hvad der er sundt.

?

Nærmeste Arcopedico forhandler anvises påtlf.: 47 98 15 33 e-mail: [email protected]

se mere på www.arcopedico.dk

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt.

en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben,lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

?

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

Kender du

Slut med ømme fødder

NYHED

SOMMERKURSER PÅ 1 UGE

Kalenderuge: 27 - Mindfulness og meditation28 - Den indre pilgrimsvandring28 - Sang som stressdæmper29 - Sund og glad30 - Malekursus, Acryl30 - Bliv dus med din iPad31 - Harmonikakursus32 - Livsstil på kryds og tværs32 - Bliv dus med din iPad

Vi har også succes med livsstilskurser på 6 til 25 uger, se info påwww.livsstilshojskolen.dk

med et ophold på Livsstilshøjskolen Gudum

Få nye VENNER og ny ENERGI..

Eneværelser alle med Wi-fi

Tlf.: 97 88 83 00 • 7620 Lemvig


helse: tema

– også når du er syg!Flere og fl ere danskere lever med en eller fl ere langvarige eller uhelbredelige sygdomme og li-delser. Smerter, depression, kræft eller sklerose. Kan man leve et sundt og godt liv på trods?


Omtrent hver tredje dansker kommer til at opleve det slag, det er, at få konstateret en alvorlig og måske uhel-bredelig sygdom. Man kan blive udfordret på sin livsstil

– både hvad angår aktiviteter i hverdagen og vaner i forhold til kost, motion, hvile og samvær med andre. Selv om det kan være svært, behøver det heldigvis ikke at betyde et liv uden mening og indhold. Lea Hegaard er uddannet i psykologi og kommuni-kation og er i dag chefkonsulent i Komiteen for Sundhedsoplys-

ning, hvor hun arbejder med kurser for mennesker med lang-varig sygdom. Hendes erfaring er, at selv om man har fået

konstateret alvorlig sygdom, så er der stadig mulighed for at have et godt liv, hvis man investerer energi og

kræfter i det.– Noget af det, der er helt afgørende i forhold

til at leve et godt liv med en kronisk eller lang-varig sygdom, er, at man forstår, hvor stor en

rolle, man selv spiller. Ens tid med lægen el-ler en anden behandler er jo meget be-grænset. Det meste af tiden er man på egen hånd. Det er i hverdagen, vi gør de

ting, der for alvor har indfl ydelse på, hvordan vi har det med vores syg-dom. Derfor er det helt afgørende, at du har nogle redskaber til at leve bedst muligt. Det er der ingen an-dre, der kan gøre på dine vegne, siger Lea Hegaard.

Lev sundt

At møde andre i samme situ ati on kan inspirere og moti vere en ti l at gribe livet – selv med en alvorlig sygdom .

Tema

Sund hele

livet


helse: tema

Små skridt tæller ogsåNogle gange kan det være svært at se, hvad man selv kan gøre, for at hjælpe sig selv. Tilbagevendende de-pressioner, overvældende træthed (fatigue) eller andre fysiske begrænsninger kan gøre det svært at fi nde ener-gien og troen på, at det nyt-ter, men selv små skridt har en betydning.

– Hvis man eksempelvis har en depression, kan syg-dommen påvirke en til at være passiv og isolere sig. Men symptomerne skyldes ikke altid kun sygdommen. De kan også blive kraftigere eller lindres, alt efter hvor-dan man gebærder sig i hverdagen. Symptomerne kan ind i mellem forstærke hinanden og blive til onde cirkler. For eksempel kan

man blive mere træt af at isolere sig. Og mere træthed kan gøre, at man isolerer sig endnu mere. Hvis man omvendt gør noget for at bryde isolationen, for eksempel ved at ringe til en ven og fortælle hvordan det står til, kan det måske bry-de den onde cirkel. Eller gå en tur ud af hjemmet hver dag. Små ting kan gøre en forskel for at bryde de onde cirkler. Det betyder ikke, at sygdommen går væk, eller at det altid hjæl-per. Men det kan være en stor hjælp at opdage, at man selv kan gøre noget for at få det bedre.

Hvad er et godt liv?Der bliver talt og skrevet meget om ”det gode liv”, men det er meget forskelligt, hvad man oplever som et godt liv. For nogle er det tid med børn og børnebørn, for andre er det fø-lelsen af at være nyttig på en arbejdsplads, og for atter andre er det arbejdet i haven, som giver energi og overskud. For de fl este er det en blanding af fl ere elementer, men med en kronisk sygdom er det ikke givet, at man har overskud til at holde fast i det hele.

– Man ved, at det, der er vigtigt, når man lever et liv med sygdom, er, at man, i det omfang man kan, fortsætter med at gøre de ting i hverdagen, man er glad for. Det er ikke sikkert, at man kan gøre det på samme måde som tidligere, men at man så prøver at gøre det på nye måder. Det kan være, at man ikke længere kan have sine børnebørn til at overnatte, men måske

kun have besøg af dem et par timer. Det kan være, man skal have nedsat sin arbejdstid el-ler have en stol med i haven, så man stadig kan lave have-arbejde, bare mens man sid-der ned.

Det kan være en kunst at fi nde den rette balance mel-lem sine vanlige aktiviteter og den begrænsning, som syg-dommen giver, og Lea He-gaard opfordrer til, at man prøver sig frem og taler med sin læge eller andre sund-hedsprofessionelle om, hvad man kan forvente af udfor-dringer. Det er heller ikke sik-kert, at man kan klare lige mange udfordringer hver dag.

– Det er en fordel at for-holde sig nysgerrigt og un-dersøgende til sin sygdom og sin situation. Selv om man har indgående viden

Se mere på www.yogaprosess.com Produceret af YOGAPROSESS AS, Norge Tlf +47 90 51 55 58

STOPPET NÆSE? BIHULEBETÆNDELSE?

POLLENALLERGI?

Salt og kropstempereret vand

• Næseskylning er et sundt og naturligtalternativ til næsespray produkter

• Næseskylning skader ikke dine slimhinder

• Miljøvenligt plastprodukt (PEHD)

• Vejl. pris 70 kr.

Skyl næsen og tør efter

Næseskylning anbefales af øre-, næse- og halsspecialister.Køb dit Næsehorn på nærmeste apotek.

Brugsanvisning og måleske til salt medfølger.

Kend os på logoet

Danske Fodplejere

•

•

Problemer med fødderneSå er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dkHer kan du finde klinikker i dit lokale område.Udekørende fodplejere til hjemme behandling, plejehjem eller anden institution.

Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende

regler om udvidet helbredstillæg.


helse: tema

om mange sygdommes mekanismer, så er det meget forskelligt, hvordan det op-leves for den enkelte. Derfor er det ikke sikkert, at det, der virker for én, også vir-ker for en anden.

Når Lea Hegaard og hendes kolleger underviser i, hvordan man kan tackle li-vet med en langvarige eller uhelbredelig diagnose, så er det med udgangspunkt i det såkaldte ”Stanford Program”, som er blevet udviklet og undersøgt gennem de seneste 30 år for at sikre, at de værk-tøjer, som deltagerne får, også har en reel eff ekt.

– En af de ting, som vi kan se, er meget hjælpsomt, er at møde andre mennesker i samme situation, der kan inspirere en til at blive en bedre selv-hjælper. På de ”Lær at tackle …” kurser, som vi arbejder med, er der altid mindst en underviser, som selv har en kronisk eller langvarig sygdom. Det giver deltagerne mulighed for at spejle sig og få et billede af, hvad de selv kan gøre – og ikke gøre – med deres sygdom. Når de er sammen med mennesker i samme si-tuation, får deltagerne også mulighed for at udveksle ideer og erfaringer til at leve bedst muligt med deres sygdom. Det kan både være ideer til, hvordan man løser konkrete udfordringer i hverdagen, og det kan mindske den følelse af at være alene, som mange med kroniske sygdomme el-lers oplever.

Magtesløshed er ofte den største byrdeVejen til en kronisk diagnose er sjældent en lige vej. Mange har oplevet at være ved læge mange gange med forskellige symptomer, blive sendt til forskellige spe-cialister og undersøgelser og har gen-nemgået forskellige behandlinger. Mange kan heller ikke få en sikker prognose for, hvordan sygdommen vil udvikle sig på sigt, og ofte er der en øget risiko for, at andre sygdomme kan støde til, og det kan give et liv med stor usikkerhed og en følelse af magtesløshed.

– Det er vigtigt at tage vare på sine fø-lelser, når man får konstateret en kronisk eller langvarig sygdom. Ved mange diag-noser kan det fysiske nogle gange kom-me til at overskygge det følelsesmæssige.

• Tag vare på dit helbred – for eksempel

ved at tage medicin, bevæge dig, gå til

lægen, spise sundt og tag del i plan-

lægningen af dit behandlingsforløb

ved eksempelvis at informere sund-

hedspersonale om, hvordan din syg-

dom udvikler sig.

• Fortsæt med dine daglige aktiviteter i

det omfang, det er muligt. For eksem-

pel huslige pligter, samvær med andre

samt bevar de ting i livet, der er vigtige

for dig.

• Find nye måder at gøre tingene på, så

du kan gøre så meget som muligt af

det, du gjorde før. Det kan være, at du

skal have nogle hjælpemidler, eller det

kan være, at du på anden måde skal

ændre på dine rutiner.

• Vær opmærksom på og tag hensyn til

dine følelser. Du kan opleve følelses-

mæssige forandringer, der skyldes din

sygdom, for eksempel vrede, tristhed

eller usikkerhed om fremtiden. Der kan

også ske ændringer i dit forhold til fa-

milie og venner. Vær bevidst om, at der

vil komme følelsesmæssige op- og

nedture, og at det er en naturlig del af

det at have en kronisk sygdom.

• Søg hjælp. Lad være med at gå alene

med dine tanker og problemer. Ofte er

der nogle, der kan hjælpe. Din læge, fa-

milie, venner, kommunen og patient-

foreninger er gode steder at begynde.

• Sørg for at være sammen med andre.

Det kan både være familie, venner, an-

dre i samme situation og fora på net-

tet. Isolation og ensomhed er ikke godt

for nogen – heller ikke dig, som har en

kronisk eller langvarig sygdom.

Læs mere på

www.patientuddannelse.info

Der er behandlinger, fysiske symptomer og måske nye krav til, hvordan man spi-ser og motionerer. I den proces er det nemt at komme til at overse den følelses-mæssige reaktion, der ofte er ved at få en diagnose og i tiden bagefter. Det er lige så vigtigt at tage vare på sit mentale helbred som sin fysik, siger Lea Hegaard.

Nogle gange kan det være svært for både pårørende og behandlere at vide, hvordan sygdommen påvirker den en-kelte – og der kan også være meget store forskelle, selv om man har den samme diagnose. Mangel på forståelse – ikke mindst fra ens læge – kan blive til frustrationer og mistillid til lægen, men en af de ting, der nogle gange kan hjælpe, er, at blive bedre til at fortælle, hvordan man har det.

– Det kan være hjælpsomt at fortælle sin læge og andre sundhedsfaglige, hvordan man har haft det siden sidst. Det kan være svært at huske nøjagtigt, men det kan hjælpe at føre en slags dag-bog. For eksempel kan det hjælpe at no-tere, om man har fulgt sin behandling, hvordan man har levet, hvordan ens symptomer har været, om man har op-levet nogle større begivenheder, der kan have påvirket en, hvordan humøret har været og så videre, siger Lea Hegaard.

Udover selv at fortælle om sine symptomer, kan det ind i mellem også være en udfordring at forstå de infor-mationer, man får af sine behandlere.

– Det kan ofte hjælpe at tage en på-rørende med, skrive sine spørgsmål ned hjemmefra og under lægebesøget gentage de informationer, man har fået. På den måde bliver det tydeligt, hvis der er noget, man ikke har forstået, og lægen kan korrigere. Når man har en kronisk eller langvarig sygdom, får man et anderledes forhold til sin læge, end hvis man har en akut sygdom som for eksempel et brækket ben. Man bli-ver i højere grad en samarbejdspartner, og det er vigtigt at få det samarbejde til at fungere bedst muligt, selv om lægen ikke kommer til at helbrede sygdom-men, slutter Lea Hegaard.

gode råd til dig, der skal leve med

en kronisk sygdom

helse: xxxxxx


happy days

Åbent hverdage kl. 8-17.Teknisk arrangør:

Bestil på www.happydays.nu

70 20 34 48

Rejs med Rabat Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen.

Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-. Børnerabatter ved 2 voksne.Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

Pris. pr. person i dobbeltværelse

2.349,-Pris uden rejsekode 2.649,-

• 5overnatninger• 5xmorgenbuffet• 2x3-rettersmiddag• 1velkomstdrink• 1xprøvesmagning hos destilleriet Calvados Boulard• 1xentretilmuseum og prøvesmagning hos destilleri Calvados Père Magloire

Seminaris Hotel Lüneburg HHHHLüneburg er en flot og hyggelig by med bindingsværkshuse, små vand-løb og gode muligheder for shopping. Byens rige fortid spores i særdeleshed i den indre by, og historien er veldo-kumenteret i de mange museer med forskellige temaer som øl og salt. For det er netop saltet, der har bragt rig-dommen med sig og den dag i dag danner grundlag for de mange kur-bade, hvor man kan få sig et helse-bringende saltbad. Kun 30 meter fra hotellets indgang ligger wellnesspa-radiset Salztherme Lüneburg.

Hotel Lærkely Skumfødt ligger Læsø smukt i Kattegats bløde bølger, når man ankommer med færgen fra Frederikshavn. Fra Vesterø Havn strækker øen sig sindigt i hele sine 22 kilometers længde med vari-eret natur, små hyggelige bysamfund og fredede områder. Her finder man det ægte øliv, som byder på masser af variationer afhængigt af vejr, vind og ikke mindst, hvornår på sæsonen man kommer. Et kvarters kørsel gennem plantagerne fra Vesterø Havn finder I Hotel Lærkely – idyllisk placeret midt i en stor, dejlig have på naturgrunden.

4 dage på 4-stjernet slotshotel i Tyskland 3dagepåhyggeligthotelvedØsterby

Fantastiske Normandiet6 dage på 4-stjernet hotel ved Rouen, Frankrig

Miniferie i Lüneburg Læsø – himmel og hav

Rejsekode:HeLse

Ankomst: Fredage frem til 18.12.2015.

• 3overnatninger• 3xmorgenbuffet• 2x3-rettersbuffet• 1xvelkomstdrink• 3xentretilsaltbad og badeland Salztherme Lüneburg



• 2 overnatninger• 2xmorgenbuffet• 1x2-rettersmiddag• 1x3-rettersmiddag/buffet• 1 flaske vin på værelset ved ankomst• Rabat på entre til Læsø Kur



Rejsekode:HeLse

Ankomst: Onsdage og fredage i perioden 1.5.-26.6., onsdage i perioden 5.8.-30.9. samt 8.6., 21.6., 29.6., 3.7., 6.7., 13.7. og 15.7.2015.

Børnerabat1barn0-5årgratis.

1 barn 6-11 år ½ pris.

Børnerabat1 barn 0-4 år gratis.

2børn5-11år½pris.

QUALYS Hotel La Berteliére HHHHRouen ligger i Normandiet, som for mange er ensbetydende med det tidligere danske vikin-geherredømme og ikke mindst minderne fra D-dagen. Hotellet ligger i Saint Martin du Vivier 10 minutters kørsel uden for Rouen, hvor man talte dansk under de normanniske hertuger i en periode på omkring 150 år. Byen er meget smuk med mange klokketårne, historiske byg-ninger, den imponerende gotiske domkirke og floden Seinen, der løber gennem byen. Oplev for eksempel Rue du Gros Horloge med toppede brosten – en af verdens ældste shoppinggader. Byen er også kendt, fordi den store, franske hel-geninde Jeanne d’Arc endte sine dage på bålet på pladsen Place du Vieux-Marché. Ankomst: Søndage frem til 27.9.2015.Turistskat EUR 1,50 pr. person pr. døgn.

Turistskat EUR 3,21 pr. voksen pr. døgn

QUALYS Hotel La Berteliére

Hotel Lærkely


helse: xxxxxx


helse: xxxxxxhelse: brevkasse

brev kassen

Kære TageJeg kan godt forstå, du ikke synes, det er særlig rart at skulle tage så meget medi-cin. Man vil jo helst være fri for den slags. Når det så er sagt, så husk dog på, at det for en stor dels vedkommende netop er medicinen, der gør, at dit blodtryk ikke bliver for højt, at din diabetes er velreguleret, og at dit kolesteroltal ikke bliver for højt. Medicinen hjælper dig. Du skal dog være tryg ved at tage din medicin, og det kan du blive på fl ere måder. Dels kan du selv fi nde ud af, hvordan din medicin virker ved at slå den op på hjemmesiden www.min.medicin.dk. På den hjemme-side kan du for eksempel se, hvilken medicin der virker sammen med anden medicin og læse, hvad medicinen virker imod. Du kan også tage en snak med din læge om din medicin og din uro ved at tage denne. Lægen vil kunne gøre dig tryg ved at tage medicinen og forklare dig, hvorfor du skal have så mange forskellige slags. Endelig kan du også få dig en snak med personalet på dit lokale apotek. På apoteket er der far-maceuter, som er specielt trænede i at lave det, der hedder en medicingennemgang. Ved en medicingennemgang bliver al din medicin (både det du har købt på recept, og det du har købt i håndkøb) gennemgået, og farmaceuten laver en oversigt over medicinen. I taler om proble-mer med medicinen og om, hvordan du bruger din medicin i praksis – og farmaceuten kommer med gode råd til, hvordan du kan løse dine problemer. Lige meget, hvad du vælger, er et par ting dog vigtige: Du må aldrig selv stoppe en igangværende behandling uden lige at have talt med din læge herom, ligesom det også er en dårlig ide, at du selv ”forsøger dig lidt frem” uden at have snakket enten med læge eller farmaceut om det. Medicin er ikke bolsjer, og noget medicin skal doseres meget nøjagtigt for at virke rigtigt. Jeg håber, ovenstående har givet dig lidt ideer til, hvordan du kommer videre i forhold til alt det her med medicinen – så du igen kan blive i godt humør.

Mange hilsnerLotte Stig Nørgaard

Spørg HELSE

virker ved at slå den op på hjemmesiden www.min.medicin.dk. På den hjemme-side kan du for eksempel se, hvilken medicin der virker sammen med anden medicin og læse, hvad medicinen virker imod. Du kan også tage en snak med din læge om din medicin og din uro ved at tage denne. Lægen vil kunne gøre dig tryg ved at tage medicinen og forklare dig, hvorfor du skal have så mange forskellige slags. Endelig kan du også få dig en snak med personalet på dit lokale apotek. På apoteket er der far-maceuter, som er specielt trænede i at lave det, der hedder en medicingennemgang. Ved en medicingennemgang bliver al din medicin (både det du har købt på recept, og det du har købt i håndkøb) gennemgået, og farmaceuten laver en oversigt over medicinen. I taler om proble-mer med medicinen og om, hvordan du bruger din medicin i praksis – og farmaceuten kommer med gode råd til, hvordan du kan løse dine problemer. Lige meget, hvad du vælger, er et par ting dog vigtige: Du må aldrig selv stoppe en igangværende behandling uden lige at have talt med din læge herom, ligesom det også er en dårlig ide, at du selv ”forsøger dig lidt frem” uden at have snakket enten med læge eller farmaceut om det. Medicin er ikke bolsjer, og noget medicin skal doseres meget nøjagtigt for at virke rigtigt. Jeg håber, ovenstående har givet dig lidt ideer til, hvordan du kommer videre i forhold til alt det her med medicinen – så du igen kan blive i godt humør.

Til HELSEJeg har nået den alder, hvor man fejler snart det

og snart det andet. Diabetes, forhøjet kolesterol og blodtryk, astma, dårligt hjerte, problemer med fordøjelsen. En lang elendighed er det – specielt når jeg ser ind i medicinskabet. Otte forskellige præparater får jeg dagligt. Flere steder – også her i HELSE – har jeg læst, at når man tager så meget forskelligt medicin, så ved man slet ikke, hvordan medicinen virker, og at det muligvis modvirker hinanden. Hvordan fi nder jeg ud af, om der er noget af det, jeg kan holde op med at tage? Kan jeg forsøge mig frem? Jeg bliver i dårligt humør af alt det medicin.

Venligst Tage

Lotte Stig NørgaardFarmaceut og lektor ved Institut for Farmaci

Susanne LunnPsykolog og lektor

Vibeke PilmarkFysioterapeut

Lene AgersnapPraktiserende læge

Jens Rikardt AndersenOverlæge og lektor ved institut for idræt og ernæring

Morten GrønbækProfessor i folkesundhed

Lotte Stig Nørgaard er uddannet farmakonom og farmaceut – og

er nu ansat som underviser og forsker på Københavns Universitet,

hvor hun i mere end 20 år har forsket i blandt andet ”lægemid-

del-compliance”, som er den faglige term for, om patienter tager

deres medicin som foreskrevet.

Hvad vil du gerne vide?

Hvad vil du gerne vide om sundhed,

forebyggelse, behandling og syg-

domme? I HELSEs redaktionsgruppe

sidder sundhedsfaglige eksperter,

som gerne deler ud af deres viden.

Har du et spørgsmål, så send det til

[email protected], så kan det være,

at det bliver dit spørgsmål, som vi

besvarer i næste udgave af HELSE.

?

helse: xxxxxx


Humanitas

Energi-terapi/magnet-terapi fjernede min sukkersyge og min leddegigt

Af journalist Martin Poul Trykaflastende madrasser med indbyggede magneter kan afhjælpe en lang række lidelser og har gennem tiden hjulpet mange. Med alderen øges risikoen for en lang række problemer med helbreddet. Men mange gener kan faktisk undgås blot ved at få sig en god nattesøvn – i hvert fald, hvis det foregår på den rigtige madras.

Magnetfeltbehandling og energiterapi er fremtidens medicin. Resultaterne er nok til at overraske os alle! Fremtidens medicin bliver magnetfelt-behandling, energi-medicin - og nutidens medicin og kirurgi vil om få år blive opfattet som sort middelalder.

Magneter virker smerte-stillende, bedrer blodkredsløbet og sænker blodtrykket. Patienter, der har astma bronkitis, gigt, psoriasis m.m. Magnetbehandling modvirker blodpropper og der er ingen tvivl om, at magnetisk sengetøj gennem tiden har hjulpet mange.

KURERET FOR LEDDEGIGT Svend er født i 1935, i 1988 fik han konstateret leddegigt. Efter et års tid kunne jeg ikke mere bruge mine fingre. Jeg kunne ikke rede mit hår eller åbne en vandhane. Siger han. I hele perioden fik han forskelligt medicin, som Methotrexat, Atamir, Salazopryrin, Arava, Prednisolon (binyrebark), Fosamax m.m. Efterhånden som behandlingen skred

frem, fik jeg knogleskørhed samt grå stær. Brusken forsvandt hurtigt i mine led, navnlig i mine knæled. Og samtidigt fik jeg diabetes 2. Til sidst blev han indstillet til 2 nye knæ og fik indkaldelse til den første knæoperation, men i mellemtiden, havde han fået kendskab til magnetbehandling, og have købt en magnetmadras. Og så skete der noget.

Leddegigten forsvandt efter 5-6 måneder. Det samme gjorde sukkersygen. Efter kort tid annulerede jeg skriftligt knæ-operationen. Ifølge de sidste mange blodprøver, er min sukkersyge nu helt væk, og de sidste røntgenbilleder viser, at brusken er genetableret. I må ringe til mig på 21 62 34 13

Laust Peter fortæller.Jeg nærmer mig de 60 år og er igen en glad mand.For en 5-6 år siden begyndte en lang række af skavanker at melde

sig. Højt blodtryk, hjertebanken og begyndende forkalkning. Fik stærke smerter i benene, mistede følelsen i nogle af mine tæer, nogen gange også i benene. Kunne til sidst knapt nok køre bil, hvilket var vigtigt i mit job. Det værste var vel nok de evige smerter.Jeg blev undersøgt på kryds og tværs. Og der var bl. a. en mindre diskus-prolaps i hoften. Det var den der ødelagde mine ben og gav de store smerter. Jeg var medicineret med mange forskellige piller. Både hjertepiller og stærke smertestillende. Dagligt var jeg oppe på 12-15 piller. Samt noget medicin der skulle forhindre mig i at blive syg af de mange piller.Det blev mig efterhånden lidt for meget. Havde hørt om magnet-terapi. Tænkte at det måske var et alternativ til de mange piller. Så jeg fik anskaffet en trykaflastende magnet-madras i en god kvalitet.

Efter kort tid med magnet-madrassen var der en forandring i kroppen. Jeg skulle ikke mere op 3-4 gange hver nat, for at falde til ro. Smerterne var mindre. Min hjertebanken forsvandt og blotrykket blev mere stabilt. Der gik ikke lang tid før jeg smed de forhadte piller væk.I dag er jeg smertefri. Kan sove igennem om natten. Det er min kone også glad for. Sidst mit hjerte blev kontrolscannet, var det bare 100 % OK. Nul forkalkning og jeg mærker ikke mere noget til min diskusprolaps. Jeg er overbevist om at det er magnet-madrassen der har hjulpet mig. Mine varmeste anbefalinger.Jo, jeg er igen en glad mand. Med fuldappetit på fremtiden. Mit telefon nr. 21 63 24 78

Min fod bløder ikke mere !!Jeg er tidligere bogholder fra Sundeved og Lundtoft kommuner. 2005 fik jeg

pludselig psoriasis - og store åbne kødsår. Nu er psoriasisen væk og såret er helt igen. Min kone Annelise syntes, at jeg skulle prøve et nyt special produkt fra Humanitas i Løgumkloster. Dette nye produkt havde hjulpet mange psoriasispatienter til et bedre liv. Annelise bestilte en special magnetmadras til mig sidst i november 2007.Der gik lang tid før jeg kunne mærke en bedring, men i september 2010 var psoriasisen forsvundet totalt. og det åbne sår havde lukket sig igen.

Vind en magnetisk

energimadras

Værdi kr. 7.449,00 Udfyld Skemaet på

www.humanitas-world.eu

Madrassen er en NASA opfindelse

og fremstillet i Tyskland

Ring for nærmere oplysninger

70 20 55 22Slotsgade 18 6240 Løgumkloster

KØB 2 MADRASSER KØB 2 MADRASSER

BETAL KUN FOR 1 BETAL KUN FOR 1

(så længe lager haves)

Annonce


helse: opskrifter

Ofte er vores hverdag sødere og federe, end godt er. Franskbrød, fredagskage og fødselsdage kan hurtigt komme i overtal, og så står de dårlige vaner i kø. Men i stedet for at lade dig rive med, kan du give din krop nogle sunde pauser. Her er

inspiration til sunde og hurtige forårsretter, som passer til to personer.

Hindbær og melon

Tilberedning: 4 minutter

Det skal du bruge:

12 hindbær

1/8 vandmelon

2 spsk hakket mynte

Sådan gør du:

Skær skralden af vandmelonen og skær

den i rustikke stykker. Anret med hind-

bær og drys med mynte.

Ti p Retten kan varieres med andre bær, og du kan bruge den melon, du bedst kan lide.


helse: opskrifter

Tip Du kan udskifte tun med stegt kylling eller svinemørbrad.

Tip En sprød og lækker salat, der er fyldt med proteiner og derfor perfekt til de dage, hvor du træner.

Tun med spicy dip


Komfurtid: 6 minutter

Det skal du bruge:

1 stykke tun, ca. 200 g

1 spsk rapsolie

SPICY DIP

1/4 grøn chili

2 spsk hakket koriander

2 spsk sesamolie

1 spsk fiskesauce

Saft af ¼ lime

PYNT

Tangsalat (købes hos din

lokale fiskehandler)

TILBEHØR

200 g babyspinat

½ agurk

1 avokado

Lidt citronsaft

1 spsk olivenolie

Havsalt og friskkværnet peber

2 spsk sorte sesamfrø

Sådan gør du:

Skær tunen over i to bøffer og steg dem i lidt olie på en almindelig pande eller en grill-

pande. De må endelig ikke blive gennemstegte. 1-3 minutter på hver side, alt efter hvor

tyk bøffen er. Rør ingredienserne til den spicy dip sammen. Hæld dippen på bøffen,

lige før du serverer den, og pynt med tangsalat. Fyld en skål med koldt vand. Skyl spi-

naten grundigt, tag den op, dryp af i en sigte, skift vandet og kom spinaten i igen. Gen-

tag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten tør med et rent viskestyk-

ke, nip stilkene af. Del agurken midt igennem på langs, fjern kernerne med en teske og

skær den i halvmånestykker. Del avokadoen og fjern stenen. Skær den i skiver og dryp

med citronsaft. Vend spinat, agurkestykker og avokadostykker sammen, dryp med

olie, krydr med havsalt og peber. Drys med sesamfrø.

Spinat med tørret skinke, æg og ærter



Det skal du bruge:

200 g babyspinat

4 radiser

6 grønne asparges

200 g ærter

2 æg

2 skiver serranoskinke

DRESSING

1 tsk grov sennep

1 tsk æbleeddike

1 spsk olivenolie

1 skalotteløg

Havsalt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Fyld en skål med koldt vand. Skyl spinaten grundigt,

tag den op, dryp af i en sigte, skift vandet og kom

spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bun-

den af skålen. Dup spinaten tør med et rent viske-

stykke, nip stilkene af. Skær radiserne i lange tynde

skiver, brug gerne et mandolinjern. Knæk de grenende

ender af aspargesene, skær dem i tynde skrå skiver.

Bælg ærterne, kog æggene i 6 minutter, så de er

smilende. Varm en pande og steg skinken sprød.

Rør sennep, æbleeddike og olivenolie sammen. Pil

og hak løget fint og rør i dressingen, smag til med

salt og peber. Vend spinat, radiser, asparges og

ærter i dressingen, del æggene i halve. Anret salaten

med et æg og en skive skinke til hver portion.


helse: opskrifter

Grønne pandekager og lækker dip



Det skal du bruge:

1 håndfuld spinat

1 lille moden banan

2 æg

1 tsk kanel

1 tsk kardemomme

¼ citron

1 tsk rapsolie

Smoothie med blåbær


Det skal du bruge:

75 g frosne blåbær (frys dem dagen før

eller køb dem frosne)

2½ dl Cheasy yoghurt

1/4 stang vanilje

1/4 moden banan

Sådan gør du:

Kom de frosne bær og banan i en blender sam-

men med yoghurt. Flæk vaniljestangen og skrab

kornene ud med en kniv. Kom dem i blende-

ren. Blend til en ensartet masse,

hæld på glas og server straks.

DIP

100 g hytteost

1 tsk kanel

1 spsk fintrevet citronskal

1 tsk vaniljepulver

6 hindbær

DRYS

1 spsk fintrevet citronskal

1 tsk kanel

Sådan gør du:

Fyld en skål med koldt vand, skyl spinaten grundigt og tag den op. Skift vandet og

kom spinaten i igen. Gentag til der ikke er mere jord i bunden af skålen. Dup spinaten

tør med et rent viskestykke. Hak spinaten fint, skræl bananen og mos den med en

gaff el. Bland de to ting sammen. Rør æg sammen med en gaff el, krydr med kanel og

kardemomme og bland det sammen med spinatblandingen. Riv den 1/4 citron fint

og kom skallen i spinatblandingen. Varm en pande (20 cm i diameter) med lidt olie,

kom ½ dl dej på, steg i 2 minutter, vend og steg på modsatte side til pandekagen er

lækker sprød og gylden. Rør hytteost med kanel, citronskal og vaniljekorn. Drys med

lidt citronskal og kanel. Server pandekagerne med friske hindbær og den lækre dip.

Ti p Skønne grønne pande-kager, der mætter godt. De kan også bruges som frokostret dagen efter. Ti p Kan også bruges som mellemmåltid eller des-sert, og du kan variere smagen ved at bruge hindbær eller solbær.

Boost din sundhed

I disse dage kommer en ny og spændende sundhedsbog på gaden, hvor disse opskrifter er fra kommer. I stedet

for at lægge op til, at du ALDRIG mere skal nyde en læskende is eller en stor bøf fra grillen, så opfordrer bogen til,

at du giver din krop nogle sunde pauser fra det liv, som belaster sundheden. Med fire årlige sundhedsboosts på

fire uger kan du få en sundere og stærkere krop – uden at leve ekstremt. Bogen, der er skrevet af Camilla Zarah

Lawes og Christina Dam Rekstad, udkommer på Politikens Forlag og koster 250 kroner i vejledende udsalg.

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som fi ndes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoff er.

Når maven er god, er alting godt

Se alle laktosefri produkter på arla.dk/laktosefriSe alle laktosefri produkter på arla.dk/laktosefri

NYHED4 pak Frugtyoghurt, madlavningsfløde

og drikkeyoghurt

18017918 Arla laktosefri 210x275.indd 1 24/02/15 12:07

helse: xxxxxx


Arla (Carat)

Oplever du indimellem ubehag og irritation i maven? Det kan skyldes laktose, som fi ndes i mejeriprodukter. Lyt til din mave – og prøv Arla® Laktosefri. Så kan du stadig nyde den gode smag af mejeriprodukter og få gavn af mælkens sunde næringsstoff er.

Når maven er god, er alting godt

Se alle laktosefri produkter på arla.dk/laktosefriSe alle laktosefri produkter på arla.dk/laktosefri

NYHED4 pak Frugtyoghurt, madlavningsfløde

og drikkeyoghurt

18017918 Arla laktosefri 210x275.indd 1 24/02/15 12:07

helse: nyt fra Danske Regioner

Nyheder og information fra Danske Regioner

DanskeRegioner

Nordens første trådløse pacemakerI fremtiden vil hjertepatienter med pacemaker kunne opleve færre komplikationer. Nordens første trådløse pacemaker er blevet indsat på en patient på Rigshospita-lets Hjertemedicinske Klinik. Trådløse pacemakere er et helt nyt og enestående koncept, som betyder, at patien-ten slipper for nogle af de komplikationer, som en traditi-onel pacemaker kan have til følge – ofte på grund af led-ninger og elektroder. Pacemakere bruges til patienter med langsom hjerterytme, som sættes i gang ved hjælp af pacemakerens strømimpulser. Allerede i år forventes 10-20 patienter at kunne få en trådløs pacemaker som et led i et internationalt forskningsprojekt.

Kilde: Rigshospitalet

Udvikling af banebrydende kræftvaccine igangsatEn ny metode til at bekæmpe kræft er under udvikling. Forskere fra Herlev Hospital er ved at udvikle en vaccine, som skal styrke immunforsvaret til selv at bekæmpe kræft. Det er en helt ny måde at tænke en kræftvaccine på. En af de store udfordringer i kræftbehandlingen er, at im-munforsvaret svækkes. Derfor skal vaccinen aktivere im-munforsvarets dræberceller, så de kan genkende og gå til angreb på kræftcellerne. Vaccinen, som er afprøvet på patienter med lungekræft, viser så gode resultater, at selskabet IO Biotech ApS er blevet søsat til at fortsætte udviklingen af vaccinen.

Kilde: Region Hovedstaden

PSYKOLOGBEHANDLING GAVNER KOL-PATIENTERMennesker, der lider af lungesygdommen KOL, døjer ofte med en lang række belastende, fysiske symptomer. Men mange oplever også psykiske problemer i hverda-gen, eksempelvis angst og depression, som opstår i et komplekst samspil med de fysiske problemer. En ny un-dersøgelse fra Aarhus Universitetshospital viser, at psyko-logisk behandling kan hjælpe KOL-patienter til bedre at håndtere både de psykiske og fysiske problemer relateret til sygdommen. Undersøgelsen viser, at psykologbehand-ling, meditation og yoga med fordel kan supplere den medicinske behandling og være til gavn for store grupper af KOL-patienter.

Kilde: Region Midtjylland

Fremtidens sygehuse vil have langt fl ere enestuer

Enestuer vil være reglen frem for undtagelsen på de nye sygehuse, som bliver bygget rundt om i landet de næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for patienten, da det reducerer smittefare og giver plads

og ro til bedre at inddrage patient og pårørende i behandlingen, hvilket er væsentligt for at opnå det

bedste resultat for den enkelte. Derfor vil langt fl ere sengepladser på regionernes kommende sygehuse være placeret på enestuer. Der vil dog fortsat blive prioriteret fl ersengsstuer og op-

holdsstuer, der sikrer mulighed for samvær mellem patienterne.

Kilde: Danske Regioner

pacemakerens strømimpulser. Allerede i år forventes 10-pacemakerens strømimpulser. Allerede i år forventes 10-20 patienter at kunne få en trådløs pacemaker som et 20 patienter at kunne få en trådløs pacemaker som et led i et internationalt led i et internationalt forskningsprojekt.forskningsprojekt.

Kilde: Rigshospitalet

nye sygehuse, som bliver bygget rundt om i landet de næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for næste 10 år. Enestuer kan give en række fordele for patienten, da det reducerer smittefare og giver plads patienten, da det reducerer smittefare og giver plads

og ro til bedre at inddrage patient og pårørende i behandlingen, hvilket er væsentligt for at opnå det

bedste resultat for den enkelte. Derfor vil langt fl ere sengepladser på regionernes kommende sygehuse være placeret på enestuer. Der vil dog fortsat blive prioriteret fl ersengsstuer og op-

holdsstuer, der sikrer mulighed for samvær mellem patienterne.

Kilde: Danske Regioner


helse: xxxxxx


Pharma Nord

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord:

• Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

• Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk.• Kapslen er synkevenlig.• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres

ud i f.eks. juice eller yoghurt.

DK_

Glu

cosa

mi_

AD

_Hel

se_2

10x2

75_0

215

NEM-AT-ÅBNE

SLIDGIGT?Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Indeholder

glucosamin-sulfat

uden tablethjælpestoffer

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk


helse: klumme

SynspunktHoldningerne inden for sundhed er mangfoldige, og alt kan ikke bevises i store undersøgelser. Derfor har HELSE inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundheden anno 2015. I denne måned er det Henning Langberg, human fysiolog, fysioterapeutuddannet og professor ved Institut for Folkesund-hedsvidenskab ved Københavns Universitet, hvor han leder en stor forskergruppe omkring træning som behandling af livsstilsrelaterede sygdomme.

Professor

Henning

Langberg

Et langt liv med god trivsel og godt hel-bred er det, vi alle drømmer om. At kun-ne bevæge os frit uden smerter, at leve

til vi bliver 100, klare i hjernen og med et smil på læben.

Vi ved godt, hvad der skal til; at vand er sundere end sodavand, at vi skal spise groft, gå mere end vi sidder, og reducere druk og rygning.

Alligevel så kniber det med at ændre på vores vaner, og vi ender ofte med dårlig samvittighed frem for en plan for, hvordan vi kommer i gang. Det er nemlig ikke bare et spørgsmål om at tage sig sammen. Ifølge min gode ven Chris MacDonald er der i ste-det tre spørgsmål, man må stille sig selv: Vil jeg? Burde jeg? Kan jeg?

Vil jeg?De fl este af os har planer om at spise sundere, være mere fysisk aktive og generelt lægge de dårlige vaner på hylden. Så viljen er der ikke noget i vejen med. Den dukker op hver gang, vi hører om nogen, der har tabt sig, er kommet i gang med at løbe, eller har lagt deres liv om efter sygdom eller andre store omvæltninger.

Burde jeg?Ja, desværre burde de fl este af os lægge livet lidt om. Ikke meget, men lidt. De små æn-dringer hober sig op over tid. Tager du 50 gram på om ugen, så bliver det til 2.5 kg om året! Og selv en lille, men konstant ændring i fysisk aktivitet har stor betydning for helbre-

Jeg vil, men …!!! Drop den dårlig samvittighed

Først og fr emmest skal du saett e et mål, der er vigti gt for dig. Glem alle de andre.

det. En times hård træning om ugen reducerer risikoen for mange livsstilssygdomme med 20 procent. Så der er meget vundet allerede ved mindre justeringer af vores levevis.

Kan jeg?Her er udfordringerne mange og undskyldningerne står i kø. Jeg har ikke tid, det går aldrig godt, jeg har prøvet!!

Derfor er det alt afgørende, at du gør dig klart, hvad der skal til. Først og fremmest skal du sætte et mål, der er vigtigt for dig. Glem alle de andre. Hvad betyder noget for dig og hvorfor? Og skriv det ned. Det at se dit mål på papir betyder uendeligt me-get og er langt vigtigere, end de fl este af os tror.

Vurder også, hvad der er realistisk. Del målet op i noget, du er sikker på at lykkes med. Det er bedre at få små medaljer end dårlig samvittighed. Målet kan være at være aktiv en gang om ugen. At cykle en længere tur på vej hjem fra arbejde en gang om ugen. Det er allerede meget bedre end ikke at være aktiv. Det er også bedre at spise sundt et par gange om ugen end ikke at gøre det.

En andet vigtigt skridt er at lægge dig fast på, hvornår du skal træne eller spise sundt. Vælg hvilke dage og på hvilket tidspunkt. Skriv det ind i din kalender eller hæng en seddel op på køleskabet.

Find dit motivations teamDet er vigtigt at fi nde dit team, der skal støtte dig i processen frem mod et sundere liv. Vennerne og familien er alt afgørende. Fortæl dem om dit mål og hold dem opdateret. Husk at fejre dine små sejre med dem. Der er helt sikkert også nogle i din omgangskreds, der har lyst til at hoppe med på vognen og blive sundere. Og det er langt sjovere (og nemmere) at gøre det i fl ok.

Hvis du har læst hertil, så er du kommet det første vigtige skridt i retning af et sundere liv. Nu gælder det ”blot” om at vælge, hvad DU har lyst til at lave om og så holde fast.


helse: nyt

Er ingefær roden til alt godt?Ingefær siges at være en af de sundeste fødevarer i verden. I mere end 3.000 år har man benyttet dens kraft og egen-skaber i kinesisk medicin, i dag er den også et afholdt og populært husråd i Europa. Blandt andet siges den at have en stimu-lerende eff ekt på mavesaft, spyt, galdedannelse og tarmfunktionen. Vil du ikke selv bøvle med den knoldede rod, kan du i stedet fi nde den i pastiller, dråber eller tygge-gummi fra Ginjer. Købes i helsekost-butikker, Matas eller på apoteket.

PAS PÅ BRYSTETMange kvinder oplever, at det gør ondt at amme, fordi de får sår, revner og tynd hud på brystvorterne. Hvis amningen gør ondt, kan Mepilex Transfer lindre smerten og behandle sår og revner. Produktet kan klippes til, så det passer til det enkelte bryst. Sæt Mepilex Trans-fer direkte på brystet, hvorefter du placerer dit almindelige ammeindlæg uden på. Mepilex Transfer indeholder ikke stoff er, der er skadeli-ge for hverken mor eller barn. Mepilex Transfer kan købes på apoteket i en pakke med 2 styk til en vejledende pris på 95 kroner.

Gør modstand dig stærkere?Et langt og lykkeligt liv indeholder ikke kun sejre og glæder. Det indehol-der også nederlag, sorger og skuff elser. Men der er stor forskel på, hvor-

dan vi håndterer de svære dele af livet. Mens nogle står stærkere efter en storm, er der andre, der bliver skrøbe-lige og angste. Resiliens er et udtryk for evnen til at bruge modstand til at blive stærkere. Nogle har evnen na-turligt, andre kan lære det. Steen Lykke tilbyder kurser i resiliens – se, hvor-når der er et hold næste gang på www.steenlykke.dk.

Alt for meget sved?En til to procent af danskerne lider af ud-talte svedproblemer kaldet hyperhidrose. Hyperhidrose er en arvelig sygdom eller et handicap. Problemet fi ndes sommetider på ét sted, for eksempel hyperhidros fra armhulerne, men i princippet kan man svede fra hele kroppen. Svedklinikken er bemandet med specialister, som især ret-ter deres hjælp mod dem, som ikke bliver hjulpet tilstrækkeligt af standardbehandlin-gen. Kontakt Svedklinikken for yderligere information mandag til torsdag fra klokken 8.00 til 16.00 på telefon 70 14 54 11 eller læs mere på www.svedklinikken.dk.

helsenytFrygter du sommerens is?Isninger i tænderne kan give smertefulde jag og fj erne glæden ved is og smoothies i sommervar-men. Sensodyne er en tandpasta specielt udviklet til at lindre generne fra følsomme tandhalse. Sensodyne har en behagelig smag af pebermynte og indeholder fl uor, så den erstatter din almindelige tandpasta. Det tager cirka to uger, inden følsom-heden begynder at aftage. Sensodyne kan købes på apoteket, i Matas og i mange supermarkeder. Læs mere på www.sensodyne.dk.


helse: xxxxxxhelse: konkurrence

Vind Deltag og vind en af de mange fl otte fødselsdagspræmierDenne gang er der ikke bare en præmie, men hele 50 præmier i vores store fødselsdagskonkurrence. Vi trækker lod blandt alle de rigtige besvarelser, og hver vinder får en af de fl otte præmier, så skynd dig at deltage allerede i dag, så kan det være, at du bliver en af de heldige.

Denne gang er der ikke bare en præmie, men hele 50 præmier i vores store fødselsdagskonkurrence. Vi trækker lod blandt alle de rigtige besvarelser, og hver vinder får en af de fl otte præmier, så skynd dig at deltage allerede i dag, så kan det være, at du bliver en af de heldige.

3 x Gavepakker med vitaminer fra

Natur Drogeriet. Hver pakke

indeholder Maximum, Urtepensil

og Bamse Bomstærk.

Samlet værdi 1.725 kr.

1 x En måneds undervisning i Mensendieck til en

værdi på 830 kr hos en valgfri underviser fra

www.mensendieck.dk

1 x Gavekort på 5.000 kr.

til en valgfri kør-selv-ferie

fra Happydays. Vælg selv

mellem rejser til store

dele af Europa.

10 x Exuviance Hydrafirm - en meget plejende

natcreme, der genopbygger huden og mind-

sker forekomsten af fine linjer og rynker. Cre-

men er velegnet til alle hudtyper.


3 x Gavepakker med vitaminer fra

Natur Drogeriet. Hver pakke

der Maximum, Urtepensil

og Bamse Bomstærk.


4 x Gavekort til en

professionel forbehandling

hos et valgfri medlem af

Danske Fodplejere.

10 x Et sæt lugt- og fugtfjerner til

sko til en samlet værdi på 1.790 kr.

60HELSE fylder

1955 - 2015

Samlet vaerdi 23.219,-


helse: xxxxxx


Spørgsmål:

KAN ALLE BRUGE EN DYNAMOSTOL:

JA ❍ NEJ ❍

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Telefon:

Evt. e-mail:

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 8. maj 2015.

Helse, Porschevej 12, 7100 VejleMærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

Spørgsmål:

HVOR MANGE ÅR HAR HELSE EKSISTERET?

10 år

30 år

60 år

ER HELSE DANMARKS MEST LÆSTE MAGASIN OM SUNDHED?

Ja

Nej

HVOR OFTE UDKOMMER HELSE?

3 gange årligt

6 gange årligt

10 gange årligt

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.

Sådan deltager du:

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 8. maj 2015:

Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE”

Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os:

HELSE, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

3 x Gavesæt fra Mezina

henholdsvis et Enaxin-sæt, et

Floradix-sæt og et Super + sæt

til en samlet værdi på 1.519 kr.

10 x En pakke med 180

Eye Q kapsler til en samlet

værdi på 3.290 kr.

5 x Gavepakker fra Apotekernes Amba med Apotekets Sårskyl,

Apotekets Klorhexidin 0,2 %, A-Derma Dermalibour

Reparationsserie (sår) samt Apotekets Visyn Øjendråber

og Avène Soothing Eye Contour.

Pakkerne har en samlet værdi på 2.700 kr.

3 x 250 g SylliFlor i de populære smags-

varianter Vanilje, Malt samt Æble og kanel

til en samlet værdi på 375 kr.



helse: jubilæum

Medicin vækker kærlighed og hadDa HELSE kom på gaden første gang, var det i kølvandet på store medicinske lande-vindinger. Tidligere havde døden været nærværende i livet på mange måder – ikke mindst med det seneste store polio epidemi, som blussede op igen i 1955, men vacciner og antibiotika sænkede dødstallet betragteligt.

Af: Lene Jæger Klausen

Da HELSE kom på gaden for første gang, var det blandt andet med en leder af medicinaldirektør dr.

med. Johannes Frandsen, hvor han skri-ver, ” Forebyggelse og foranstaltninger til sundhedens fremme kan sammen med sygdomsbehandling dele æren for de sundhedsmæssige fremskridt” med en re-ference til den generelle forbedring, der har været i tiden op til den første udgivel-se af HELSE. Dengang dækkede titlen ”medicinaldirektør” over en embedsstil-ling, som nogenlunde svarer til Sund-hedsstyrelsens direktør i dag. I 1955 var ikke bare titlerne men også tiden på man-ge måder en anden. Antibiotika syntes at være et vidundermiddel, som betød, at lungebetændelser og andre infektions-sygdomme, der tidligere kunne være fata-le, pludselig kunne behandles så eff ektivt, at mange i dag opfatter det som næsten banale sygdomme, der kun er livstruende i meget særlige tilfælde. Få år inden i 1952 havde en polioepidemi hærget landet og i 1955 kom et nyt udbrud af den frygtede sygdom, men et omfattende vaccinati-onsprogram, som var blevet gennemført i mellemtiden, betød, at antallet af ramte var reduceret til en brøkdel.

Produktionen af medicin bliver industriDen gang i 1955 var Hans-Otto Loldrup bare en lille dreng. Siden blev han som studerende ansat i Dansk Farmaceutfor-

ening, hvor han blandt andet blev sat til at rydde op på loftet. Det viste sig at være en historisk skatkiste med gamle bøger, fotos og receptkuverter, som før-te til, at Hans-Otto Loldrup har skrevet ikke mindre end seks store og en lang række mindre værker om udviklingen i de danske apoteker og medicinfabrikker.

– I begyndelsen af 1900-tallet var det apotekerne, der havde monopol på at fremstille medicin, og faget var i hø-jere grad et håndværk end et akade-misk fag. Man stod i mesterlære, og de

apoteksansatte farmaceuter var som tyende, der boede på apoteket uden mulighed for at gifte sig eller ret til at stemme. Men i begyndelsen af 1900- tallet var deres arbejdsvilkår under op-brud. Lige som inden for mange andre fag blev der kæmpet for de ansattes rettigheder, så de eksempelvis fi k mu-lighed for at bosætte sig uden for apo-teket og stifte familie, og de fi k stem-meret. Det var også i begyndelsen af 1900-tallet, at de første egentlige medi-cinalfabrikker så dagens lys. Selv om de

Apotek i 1950’erne, hvor der er lagt vægt på, at kunderne skulle føle sig godt tilpas, med

udsmykning og en ”Taskehylde til Fralægning af Pakker og Tasker”, som det lød i beskrivelsen

af, hvordan man burde indrette et apotek.

60HELSE fylder

1955 - 2015


helse: jubilæum

blev grundlagt af apotekere, så mødte fabrikkerne snart modstand fra de øvrige apotekere, som gerne ville bevare deres monopol.

I 1950’erne var fl ere af de medicinalvirksomheder, som vi kender i dag, dog grundlagt. Blandt andet Lundbeck, Løvens kemiske Fabrik (i dag: Leo Phar-ma), Ferrosan og Novo Nordisk. Medicinalvirksom-hederne havde fordelen af, at de kunne lave meget større mængder af de enkelte præparater, hvilket blandt andet betød, at tabletterne blev pænere og opskrifterne forfi net.

– Apotekerne fortsatte dog i stor stil med at produ-cere deres egne præparater helt op til 1985, hvor den nye apotekerlov satte en stopper for de almindelige apotekers fremstilling af lægemidler. I dag er det meget få præparater, som laves på apotekerne og kun ganske få apoteker, der er godkendt til at have produktion. Det drejer som om såkaldte ”magistrelle” lægemidler, hvor efterspørgslen er så lille, at fabrikkerne ikke kan hånd-tere produktionen, fortæller Hans-Otto Loldrup.

Tillid bliver til mistroDe mange store landevindinger for medicin betød, at man generelt havde stor tillid og store forventninger til det, som lægemidlerne kunne udføre. Men en dag er

Hvad er polio?

Polio, eller børnelammel-

se, som sygdommen også

kaldes, er en infektion i

nervesystemet, som kan

føre til lammelser i for-

skellige dele af kroppen.

Selv om sygdommen ofte

har et relativt mildt forløb,

så døde mere end 3.000

af de 7.267 registrerede

tilfælde under epidemien

i 1952. I dag er der stadig

ingen specifik behandling

mod polio, men på grund

af det omfattende vacci-

nationsprogram, har man

siden 2002 erklæret syg-

dommen for udryddet i

Danmark. Den findes dog

stadig andre steder.

Restenil gir dajlig hvil, skrev medicinal-

virksomheden GEA jovialt i deres annonce,

men det viste sig, at produktet havde

alvorlige bivirkninger og gjorde brugerne

afhængige.

?

• Vibesøgerdigiprivaten,på plejecenteretellerivirksomheden medetudvalgaf500brillestel

• Synsprøvenforetagesiegethjem elleribrillebussen

• Brillepriserfrakr.748,00(stel/glas)

• Læselamperoglupper

HomeOptik’sBrillebus

Dinoptikerligetildøren..!

Ringogbestiltidpå

70 111 444 www.homeoptik.dk

(stel/glas)

KørerpåheleSjælland,Lolland/FalsterogMøn!

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?

Løs dine snorkeproblemer med SNORBAN®

Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

STOP SNORKENGaranteret effekt eller pengene tilbage!

Snorker du?Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?Har du søvn Apnøe?


Få en god nattesøvn og vågn udhvilet!Stop din partners snorken!

SNORBAN - en effektiv løsning på din snorken – klinisk testet.Køb den i dag på

www.snorban.dkVi giver garanteret effekt eller pengene retur!

www.snorban.dk

Er du træt og uoplagt?Snorker din partner?


miraklernes tid forbi. Et af de produkter, som var med til at svække tilliden til me-dicinens mirakler, var Restenil, der var datidens ”lykkepiller”.


helse: jubilæum

– Den gang var der ikke de samme krav til, at medicinalindustrien skulle dokumentere hverken virkninger eller bivirkninger. Da Restenil fra medicinfa-brikken Gea kom på markedet i 1956, blev det markedsført som problemfrit, fortæller Hans-Otto Loldrup.

De første erfaringer fra Sct. Hans Ho-spital og Sindssygehospitalet i Vording-borg var også positive, men allerede her noterede man, at der var ”ubehag ved pludseligt ophør”. Det viste sig i de føl-gende år, at selv om Restenil umiddel-bart gav brugeren et ”dajlig hvil”, som der stod i reklamen, så skabte præpara-tet også afhængighed og nye problemer for brugerne. I pressen begyndte ad-varslerne mod Restenil at tage til, og man så eksempler på, at ”patienter flak-ker fra læge til læge for at skaffe sig det eftertragtede stof, hvis deres egen læge siger nej til nye recepter”. Politiken skrev ”Populær tablet skaber selvmord og nar-komani” og Ugeskrift for Læger notere-de, at Restenil ikke skulle udskrives til daglig brug. Først i 1991 blev præparatet taget af markedet.

En anden medicinsk katastrofe kom på markedet omtrent samtidig med Re-stenil. Det var ligeledes et psykofamaka, thalidomid, som var et mildt sovemid-del, der kunne købes i håndkøb. Hurtigt viste det sig, at thalidomid også kunne lindre den kvalme, som mange gravide oplever, og produktet blev populært blandt de svangre kvinder.

Thalidomid blev i første omgang markedsført i Vesttyskland i 1956-1957. Her var antallet af nyfødte med defor-miteter på grund af den sjældne lidelse fokomeli 17 i 1959, mens der i 1961 blev født 477 med den sjældne lidelse.

Vesttyske læger undrede sig over stigningen i antallet af børn, der blev født med misdannelser, men medici-nalvirksomheden afviste alle beskyld-ninger og fortsatte med at markedsføre produktet, ind til det i 1962 blev tvun-get til at tage det af markedet. Virksom-heden markedsførte endda produktet under andre navne, da skandalen be-gyndte at rulle, hvilket betød, at gravide fortsat indtog stoffet i god tro. Alene i Vesttyskland førte brugen af thalidomid til mere end 10.000 børn med misdan-nelser. I 1962 blev thalidomid forbudt overalt. I dag bliver thalidomid brugt igen – nu til blandt andet visse kræft-behandlinger og særlige hudlidelser og altid under overvågning af en læge.

Naturlige metoder60’erne og 70’erne var præget af oprør mod autoriteterne, og mange steder i samfundet oplevede institutioner at blive udfordret af tidsånden. Dette gik på in-gen måde medicinalindustrien forbi. Befolkningen var blevet bevidst om, at medicinske præparater kan have bivirk-ninger, der er større end gevinsten ved at tage dem. Samtidig blev der sat spørgs-målstegn ved hele fundamentet for at

+

Fremtidens medicin?

I disse år er der meget tale om biologi-

ske lægemidler som en ny generation

af lægemidler. Hvor de fleste traditio-

nelle lægemidler består af syntetiske

stoffer produceret ved kemiske pro-

cesser i et laboratorium, er biologiske

lægemidler baseret på naturligt frem-

kommende stoffer fra mennesker, dyr

eller planter. Perspektiverne for biolo-

giske lægemidler er blandt andet, at

de i højere grad end traditionelle læge-

midler kan målrettes sygdomsceller

og derved have større effekt og mini-

mere bivirkninger. Ulemperne er, at de

er meget komplicerede at udvikle og

meget dyrere at producere.

Forskningen har indtil videre ført til

behandlinger inden for komplicerede

områder såsom gigt, psoriasis, sklero-

se, nyresygdomme med flere. Forsker-

ne kender stadig ikke til det fulde po-

tentiale i de nye lægemidler, men der

er enighed om, at mulighederne er

mange. Biologiske lægemidler udgør

nu omkring en tredjedel af lægemidler

i klinisk udvikling. De forventes at ud-

gøre en stigende andel af lægemidler

på markedet i fremtiden.

Kilde: LIF

tage medicin – kunne der være andre mere naturlige behandlinger, som kunne afhjælpe diverse lidelser? ”Spis brune ris og skab en revolution” lød en overskrift. Biodynamisk kost, østens tankegange og naturmedicin blev svaret for nogle men-nesker. I dag bliver det stadig diskuteret, om alternative behandlinger kan have en plads i sundhedsvæsnets behandlinger, og selv om man i mange tilfælde ikke kan af- eller påvise effekterne med de naturvidenskabelige metoder, så er dø-ren alligevel kommet lidt på klem i det etablerede sundhedsvæsen. Eksempelvis er det flere steder i sundhedsvæsnet mu-ligt at få akupunktur som en del af sin behandling.

Når apotekerne producerede medicinen i baglokalets laboratorium var det ikke med høje

krav til sikkerheden og mange vil kunne fortælle, hvordan de blev påvirket af dampene under

fremstillingen af forskellige præparater.

590 028

.AVIVIR.DK · TLF. 3969 0814

AVIVIR Aloe Vera - hjælper hele familien!AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray

Køler, giver lindring og virker reparerende på huden ved solskoldet hud, soleksem, insektbid, små skrammer og andre hudirritationer. Anvendes af børn og voksne.

Til pusletasken, strandtasken, sportstasken, handske-rummet i bilen, i køkkenet eller bare i lommen.

AVIVIR Aloe Vera Gel og Gel Spray er førstehjælp til hele familien.

Købes hos Matas, Helsekost og Apoteket eller på internettet.

Rødenumser

Sprukne læber

Spruknebrystvorter

Små-skrammer

Insektbid

Rødmeog knopper

efter barbering

Solskoldning

Sol-eksem

www.navamedic.com

ellen® tampon indeholder mælkesyre- bakterier, som forbedrer, genopbygger og vedligeholder den vaginale bakterieflora.

En afbalanceret vaginalflora er kroppens naturlige forsvar. Vagina har sin egen bakterieflora som fremfor alt består af mælkesyrebakterier.

Probiotiske tamponer - Genopretter den vaginale balance under menstruation

tampon indeholder mælkesyre- tampon indeholder mælkesyre-bakterier, som forbedrer, genopbygger og bakterier, som forbedrer, genopbygger og vedligeholder den vaginale bakterieflora.

En afbalanceret vaginalflora er kroppens naturlige forsvar. Vagina har sin egen bakterieflora som

- Genopretter den vaginale balance- Genopretter den vaginale balance

Forhandles på udvalgte apoteker, på www.webapoteket.dk og på www.navamedic.com


helse: jubilæum

Lægernes

Et hurtigt blik på debatterne i sundhedsvæsnet kan næsten give indtryk af, at intet har ændret sig de seneste 60 år. Manglende økonomi til at tilbyde den optimale behandling og byggerier af nye sygehuse, kan synes at være en universel problemstilling, men kigger vi lidt grundigere efter, så er det imponerende, hvad der faktisk er sket.


Tilbage i 1955 var der et opbrud i gang i lægeverdenen. Den gang som i dag var det især opførelsen

af de nye sygehuse, som satte dagsor-denen – og lige som i dag pressede de nye muligheder for behandling politi-kerne på økonomien. De nye amtssyge-huse var under opbygning, og man gik fra at have to specialer – kirurgi og me-dicin – til også at have anæstesi og røntgen som lægefaglige specialer, men stadig var det mest almindelige at være den næsten altfavnende familielæge. I dag er der utallige lægefaglige specialer, og der kommer hele tiden nye til i takt med, at lægerne får mere viden om de enkelte sygdomme, diagnosticerings-muligheder og behandlinger.

Overlæge og tidligere formand for Etisk Råd, Ole Hartling, fi k sin læge-autorisation i 1972, og han har et fi nt billede på den udvikling, der har fundet sted:

– Min mor er også læge, og da hun blev færdig med sin uddannelse i 1940, havde hun 25 duplikerede sider om vira og virussygdomme. Det var om-trent alt, hvad man vidste på det tids-

punkt. Da jeg blev færdig i 1972, havde vi en bog på fl ere hund-rede sider. Og, mens vi i 1972 havde ret korte tekstafsnit om for ek-sempel immunologi og hæmatologi, er der i dag en kolossal viden i bredde og dybde.

Den udvikling har fundet sted inden for mange dele af lægegerningen, og det er ikke kun ny viden, som fylder, men også de mange muligheder som teknologien giver i dag.

Klaus Larsen er journalist på Uge-

skrift for Læger og forfatter til fl ere histo-

riske bøger om lægeger-ningen blandt andet bøgerne Ve og Velfærd, Smitstof og Dødens Teater. Han har også lagt mærke til den ud-vikling:

– I de seneste 60 år er lægefaget kun blevet mere kompliceret og spe-cialiseret, og i dag kan en læge i man-ge tilfælde slet ikke rumme den kom-pleksitet, som påvirker patienter og deres sygdomme, så i stedet for at bli-ve behandlet af én læge bliver man i dag behandlet af et team af speciali-ster, som også kan bestå af fysiotera-peuter og andre faggrupper.

Man skal se altSkannere, måleapparater, teknikker til at analysere blodprøver er bare nogle af de teknologier, som er blevet forfi net gennem de seneste 60 år, og det har gjort lægerne i stand til at identifi cere sygdomme mere præcist, men det har også betydet, at nogle taler om, at pa-tienter i dag bliver reduceret til deres

Lægernes

Et hurtigt blik på debatterne i sundhedsvæsnet kan næsten give indtryk af, at intet har ændret sig de seneste 60 år. Manglende økonomi til at tilbyde den optimale behandling og byggerier af nye sygehuse, kan synes at være en universel problemstilling,

punkt. Da jeg blev færdig i 1972, havde vi en bog på fl ere hund-rede sider. Og, mens vi i 1972 havde ret korte tekstafsnit om for ek-

Klaus Larsen er journalist på Uge-

skrift for Læger og forfatter til fl ere histo-

riske bøger om lægeger-ningen blandt andet bøgerne Ve og

I 1955 kom man til lægen, hvis der var noget galt, i dag kom-mer sundhedsvæsnet i stigende grad til patienterne og spørger, om de ikke skal screenes for at se, om der mon er noget galt.Ole Hartling

60HELSE fylder

1955 - 2015


helse: jubilæum

sygdomme, symptomer eller organer i stedet for at være hele mennesker.

– Nogle mener, at det er derfor, så mange søger de alternative behandlinger, men det har jeg nu svært ved at se. Her bliver man også ofte reduceret til sine symptomer og alt bliver set som en ubalance eller resultatet af ens kost. Jeg tror, at det handler om, at vi som læger skal se alt. Selv om en patient bliver indlagt på grund af nyresten, så skal vi også opdage hans lungeproblem og forstå, hvordan syg-dommene påvirker hans hverdag, forklarer Ole Hart-ling.

Han taler om, at lægerne i dag skal have Argos’ øje med henvisning til den græske mytologi med uhyret med de hundrede øjne, som så alt. Det bety-der også, at lægerne skal være dygtige til at priorite-re mellem de forskellige problemstillinger, for hvad er det, som generer patienten mest, og hvad er det, der truer sundheden mest?

– Tidligere så lægen på patienten med det, vi kal-der ”det kliniske blik”. I dag ser vi på en hel populati-on, som det hedder, med en fordelingskurve over data. Vi undersøger og behandler patienter ud fra en sandsynlighed for, at de er syge. Hvis man har et for-højet kolesteroltal eller blodtryk, bliver man sat i be-handling for at forhindre, at man udvikler blodprop-per. Et forhøjet kolesteroltal er ikke noget, patienterne kan mærke, de føler sig ikke syge, men vi kan fortæl-le dem, at det er de, og vi kan også behandle det

+

Vidste du …

I 1955 lykkedes det for første gang at operere i et

levende hjerte. Man satte hjertet i stå og lod en

hjertelunge-maskine overtage funktionen, mens

operationen stod på, hvorefter hjertet blev sat i

gang igen. Hermed var et af kirurgiens urørlige

grænser pludselig væk, og det satte spørgsmåls-

tegn ved, hvornår døden indtræff er. I 1956 blev den

første operation udført på Rigshospitalet, og det

gjorde op med hjertedøden som det eneste kriteri-

um for, hvornår døden indtraf.

PROBLEMER I MUNDEN?

Yderligere oplysninger kan fås på telefon 47 10 01 64 og på

www.danasan.dk

Forhandles af Matas, helsekostbutikker og på apoteker.

Propolis Mundlotion er effektiv mod blister i munden, mundtørhed og gener som svien, hævelse, brænden og generel irritation af slimhinden.

• BLISTER

• PROTESEGENER

• MUNDTØRHED

• IRRITERET SLIMHINDE

Danasan Mundlotion_87,5x115mm.indd 1 16-02-2014 14:48:05

Fås i helsekostforretninger. Novasel EU, tlf. 6323 0002, [email protected], www.novasel.dk

Kend smittekilderne!Nova TTO Sæbefri Vask – antiseptisk uden at udtørre

Novasel EU, tlf. 6323 0002,

Mild og opfriskende vask som effektivt fjerner overskydende fedt, snavs og overførte bakterier. En god håndhygiejne er en vigtig faktor, når vi skal forebygge.


medicinsk. Sygdom og lidelse er ble-vet adskilt, siger Ole Hartling, som heller ikke er udelt begejstret for mange de screeningsprogrammer for voksne, som bliver gennemført i dis-se år. Han mener simpelthen ikke, at de har nogen væsentlig berettigelse. En beskeden gevinst ved screenin-gerne må sammenholdes med, at de sygeliggør og udsætter raske menne-sker for overdiagnostik og overbe-handling.

– I 1955 kom man til lægen, hvis der var noget galt, i dag kommer

sundhedsvæsnet i stigende grad til patienterne og spørger, om de ikke skal screenes for at se, om der mon er noget galt. I dag bliver man oftere og oftere undersøgt ud

fra sandsynligheden for, at man kan være syg og

ikke på baggrund af de symptomer, patienterne op-

lever, siger Ole Hartling.

Sejren og nederlagetAntibiotika, omfattende vaccinati-onsprogrammer, MR-skannere, la-ser-operationer. Der er sket meget med sundheden, men hvad er højde-punktet?

– Det er svært at fremhæve et højdepunkt fra de seneste 60 år, for der er så uendeligt mange af skelne mellem. Udviklingen af behandlingen af hjertepatienter er næsten ikke til at komme uden om, men også dialyse-apparater til behandling af nyrepa-tienter, udviklingen af medicin, neu-

helse: jubilæum

Vaccinens regnestykke

I Danmark har der de seneste årtier

kun været 20-30 tilfælde af mæslin-

ger om året. Det er en kæmpe sejr for

MFR-vaccinen, men med sejren føl-

ger et paradoks: Vaccinen kan kom-

me til at virke farligere end sygdom-

men. Et enkelt regneeksempel: 1 ud

af 2.500 syge med mæslinger får

hjernebetændelse, og med blot cirka

25 tilfælde af mæslinger om året, vil

der statistisk set gå 100 år, før vi ser

et barn med hjernebetændelse i Dan-

mark. For MFR-vaccinen er regne-

stykket også enkelt: Groft skønnet gi-

ves 100.000 MFR-vacciner om året,

og med en risiko for hjernebetændel-

se på ca. 1 ud af 1.000.000 vil der

være et tilfælde hvert 10. år. På over-

fladen virker MFR-vaccinen altså 10

gange farligere end mæslinger, selv-

om risikoen for at få hjernebetændel-

se af MFR-vaccinen faktisk er 400

gange mindre.

Kilde: Videnskab.dk

rologien, onkologien … der er masser af milepæle.

Heller ikke Klaus Larsen kan udvæl-ge sig ét højdepunkt. Han er enig med Ole Hartling i, at behandlingen af hjer-tepatienterne er revolutioneret, og byg-ger videre på hans liste:

– Det er meget imponerende, hvad der er sket med billeddiagnosticeringen med de nye 3-D skanninger og robot-kirurgi, som betyder, at man ikke behø-ver at åbne hele thorax (brystkassen, red.) for at operere i hjerte og lunger.

Men fremgangen er ikke uden pro-blemer. Et af problemerne er priorite-ring af ressourcerne – jo fl ere tilstande, man kan behandle, jo fl ere patienter.

– Sygdomme er blevet noget, man lige går hen og får fi kset. I dag kan man behandle sig ud af det meste, og så kan man glemme, at nogle sygdomme er alvorlige. Som nu hvor vi ser udbrud af mæslinger i Tyskland. Der er i dag for-ældre, som ikke lader deres børn vacci-nere, fordi de ikke ved, hvor farlige syg-dommene er. Selv i dag kan vi ikke behandle mæslinger, man kan bare håbe det bedste for de smittede, siger Klaus Larsen.

Ole Hartling er enig. Han er kritisk over for dele af sundhedsvæsnets ud-vikling, men han har ikke løsningen på problemet.

– Det er fantastisk, alt det vi kan i dag, men sejren har nederlaget i sig. Det bliver i den grad en falliterklæring, når vi ikke kan hjælpe. Magtesløsheden bliver sat i relief – den bliver mere tydelig. Og magtesløsheden er næsten ikke til at bære mere for hverken læger eller pa-tienter, som i stigende grad handler i frygt for at fejle. I dag er patienterne bange for at leve ”forkert”, for så er de selv skyld i deres sygdomme, og læger-ne er bange for at overse noget, som på sigt kan udvikle sig, så de behandler fl e-re og fl ere uden vi helt ved, om det har den ønskede eff ekt.

Det er fantastisk, alt det vi kan i dag, men sejren har nederlaget i sig. Det bliver i den grad en falliterklæring, når vi ikke kan hjælpe.Ole Hartling


Førstehjælp som gir effektiv lindring af blister og smerter i munden

Aftamed® – dokumenteret effekt med hyaluronsyreAftamed® er den revolutionerende smerte behandling af blister og smerter i munden. Aftamed® er det første og eneste produkt med klinisk dokumenteret virkning.

Smertelindring Aftamed® giver umiddelbar smertelindring. Den hurtige smertelindring skyldes at polycarbophilen lægger sig som et plaster over de udsatte nerveenheder, og hæfter til den våde slimhinde, hvorved hyaluronsyren forbliver hvor effekten ønskes.

HelingHyaluronsyren i Aftamed® fremmer helingen, nedsætter ødemdannelse og gendanner vævet.

ForebyggelseHyaluronsyren i Aftamed® virker forebyggende da slim-hinden forstærkes og gøres mere modstandsdygtig, hvor-ved antallet af nye sår reduceres Aftamed® kan anvendes 2-3 gange daglig eller efter behov.

Aftamed® fås nu også i en junior variant – gel med mild smag af tyggegummi

Aftamed® gel, spray og mundskyl kan alle bruges fra 6 år. De kan købes gennem apoteket eller på www.navamedic.dk

HIKE

SPORT

sportspharma.dk tel. 7584 0533

Vi hjælper folk - med at være i bevægelse!Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg.

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig person-lig og individuel anatomisk støtte til dine fødder.

Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-evne og er med til at forebygge skader.EVERYDAY

Se alle forhandlere i hele Danmark

sportspharma.dk


DRILLER MAVEN?SylliFlor® er et sprødt fi berdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis.

Prøv forskellen, bestil gratis vareprøver på: www.syl l i f lor.dk · Tlf . : 75 555 777Syl l iFlor® forhandles på apoteket, i helsekost og på www.biodanepharma.com

Sådan virker SylliFlor®: Ved indtagelse med væske svulmer fibrene i SylliFlor® op og giver fylde i mave og tarm. De gavnlige fibre stimulerer og smører tarmen, og hjælper til en blød og regelmæssig afføring.

Tasty fibres from Psyllium husks

helse: jubilæum

Med tiden bliver patienter til menneskerFascinationen af både den teknologiske, medicinske og læge-faglige viden har gennem tiden efterladt meget lidt plads til de mennesker, som var bærer af sygdommene. Men tiderne skifter som bekendt, og i dag er der kommet meget mere fokus på hele mennesket – ikke bare sygdommen.

Af: Lene Jæger Klausen / Foto: Dansk Sygeplejehistorisk Museum

I 1955 var der omkring 110 sygehuse i Danmark, et antal der i dag er redu-ceret til det halve, så der var ikke

langt til det nærmeste hospital. Til gen-gæld var der meget stor forskel på, i hvilke dele af landet man kunne få hjælp af en hjemmesygeplejerske. Ude på landet var der 236 sognekommuner, der slet ikke havde en hjemmesygeple-jerske, og i mange andre kommuner skulle man være medlem af en sygekas-se eller en menighedssygeplejeordning for at kunne få hjælp. Først i 1957 kom der en lov om, at alle kommuner skulle sørge for gratis hjemmesygepleje til alle borgere uanset økonomiske forhold.

ben opdraget til lydighed og sammen med tidens tro på autoriter, så blev der ikke stillet spørgsmål ved, om lægen gjorde det rigtige, siger Gunilla Svens-mark og henviser blandt andet til de mange operationer, som man udførte på børn med spastiske lammelser. Man opererede børnene talrige gange, men man havde ikke øje for, hvad de be-handlinger gjorde ved børnene, derfor kan vi i dag høre beretninger om børn,

På sygehusene var de gamle om-gangsformer længe om at ændre sig. Pa-tienterne satte ikke spørgsmålstegn ved lægernes prioriteringer og beslutninger, og sygeplejerskerne var opdraget til at adlyde lægens og deres overordnedes ordrer. Sygeplejerskerne, som havde den tætteste kontakt til patienterne, havde ikke ret til at informere patienterne om sygdomme og prognoser. Gunilla Svens-mark er selv uddannet sygeplejerske og arbejder som faglig leder på Dansk Syge-plejehistorisk Museum og dels special-konsulent i Dansk Sygeplejeråd.

– Sygeplejerskerne kom typisk fra det bedre borgerskab. De var fra barns-

60HELSE fylder

1955 - 2015

Hjemmesygepleje er meget udbredt i

dag, men i 1955 var det ikke et tilbud til

alle. Først i 1957 kom der lov om, at det

skulle være et gratis tilbud fra kommu-

nerne. Billedet her er fra den kommunale

hjemmesygepleje i København 1971.


helse: jubilæum

der fi k traumer af mange smerter, ope-rationer og adskillelse fra forældrene.

På parade for lægerneNår Gunilla Svensmark ser tilbage på den tid, er hospitalernes orden iøjenfaldende. I dag er sygeplejerskerne ofte aktive medspillere, når lægerne tilser og vurde-rer patienters symptomer og eff ekten af behandlinger, ligesom de ofte hjælper patienter med at få viderebragt væsentli-ge informationer til lægen. I 50’erne spil-lede sygeplejerskerne en ganske anden rolle. Patienterne skulle ”opdrages” til at være gode patienter, og lægens fore-skrevne behandling skulle følges.

– Lidt karikeret kan man sige, at læ-gerne var patriarkerne, der bestemte, mens sygeplejerskerne var ”moren”, og patienterne var ”børnene”.

Selv om hun i mange år har beskæf-tiget sig med historisk materiale, er hun ikke stødt på mange beretninger om pa-tienter, der har sat spørgsmålstegn ved den opfattelse. I bogen ”Patientologi – at være patient”, der er en lærebog for nu-tidens sygeplejersker, kan man læse gamle beretninger fra patienter, som be-kræfter, at tiden var en anden. En Fru Signe Møller var indlagt fra sensomme-ren til få dage før jul i 1952. Hun beskri-ver, hvordan hun oplever operationerne som smertefulde, nedværdigende og ydmygende, men hun affi nder sig med ydmygelserne og tilgiver hurtigt utilsig-

tede hændelser og urimelig behand-ling fra personalets side. En enkelt gang syntes hun dog, at det bliver for meget og taler med en af sine med-patienter om at klage, men den an-den patient fortæller hende:

”En patient syntes, at hun havde været udsat for en uretfærdig be-handling og skrev til lægen om det. Næste gang, han gik stuegang, stand-sede han ved hendes seng, og i tavs-hed tog han hendes brev op af kittel-lommen, han rev det i små stykker, strøede dem ud over hendes seng og sagde: ”Når de ikke er tilfreds med mine sygeplejerskers pleje, kan de ikke være her. Giv Fru Larsen hendes tøj. De kan rejse med det samme.””

Patienterne var den gang reduce-ret til deres sygdom, og sygeplejer-skerne var opdraget til, at lægernes ord var lov. Mange sygeplejersker del-te lægernes opfattelse af, at det ikke var sikkert, at patienten kunne forstå eller overskue sygdommen eller be-handlingen, og at det skulle de heller ikke nødvendigvis ”belemres” med.

Generelt skulle patienterne – børn som voksne – ligge i deres senge, og sygeplejerskerne skulle sørge for den ro, renlighed og regelmæssighed, som plejen i høj grad bestod af.

– Den gang var stuegang dagens højdepunkt. Vi sygeplejersker stillede sengene på snorlige rækker med pa-

Bukserne er egnet til let dag-inkontinens og kan suge et uheld eller to. De kan vaskes på 60 grader.

Smarteinkontinensunderbukser

www.dryandcool.dk

Nu også

til mænd

+

Vidste du …

… at den gennemsnitlige indlæggelses-

tid for patienter i 1947 var cirka 23

dage, i 1977 var den cirka 15 dage og i

dag er den cirka 4 dage?

En af de væsentlige årsager til denne

udvikling er, at man har fundet ud af,

at der er en væsentlig risiko ved at

være indlagt på et hospital – ikke

mindst det det at ligge i sengen i læn-

gere tid kan give mange komplikatio-

ner. Derfor bliver patienter i dag sendt

hjem så snart, de er færdigbehandlede

af sygehusets specialister. Genoptræ-

ning og pleje foregår derfor primært,

efter patienterne er udskrevet.

I 1955 var stuegang en alvorlig aff ære. Læger og sygeplejersker kom rundt til patienterne,

som lå på parade i deres senge. Den gang skulle patienterne ikke sige noget, medmindre

de blev spurgt. Lægen vidste alligevel bedst.


helse: jubilæum

www.cosborg.com

Har du kløe, irritation eller svie fra endetarmsåbningen, så prøv Cosborg Rect. Specieludviklet plejecreme med aktive plantestoffer fra Troldnød og Kæmpenatlysolie, som sammentrækker og styrker samt modvirker irriteret følsom hud.

Naturlig hjælp mod endetarmsirritation

Forhandles på apoteket, hos Matas samt i helsekostforretninger.

CosborgBIOHEALTHCARE

KløeIrritation

Svie

tienterne pænt liggende i det glatte hvide sengetøj, og så kom ”den hvide hær” og tilså patienterne, som ikke skulle sige noget, medmindre de blev spurgt. Man forventede ikke, at patienterne havde noget væsentligt at bidrage med.

Patienter får rettighederMed ungdomsoprøret i 1970’erne ændrede det sig. Man be-gyndte at se patienterne, som mere end patienter og talte om en ”holistisk” forståelse af de mennesker, som blev ind-lagt, og hjemmesygeplejen blev udbygget, så man ikke skul-le ligge på hospitalet i længere tid. Der var stadig en hold-ning til, at alvorlige diagnoser som eksempelvis kræft ville være for svære for patienterne at håndtere, og man inddrog heller ikke patienternes oplevelser i behandlingerne.

– Jeg kan huske den måde, vi behandlede smerter på. Det kunne være, at der var udskrevet en behandling, som måtte gives hver fj erde time, og det blev der ikke ændret på, næ-sten uanset hvor ondt patienterne havde det mellem be-handlingerne.

Man begyndte at fortælle patienterne både om deres syg-domme og behandlinger. Men patienterne fi k stadig ikke fuld indsigt i deres sygdom eller behandling, og det var hel-ler ikke noget, patienterne forventede, de skulle have. En fru Ricard som var indlagt i 1972, beskriver selv, hvordan hun undlader at spørge lægen, om hendes sygdom kan være kræft, for svarede han nej, ville hun ikke tro ham, og svarede han ja, ville hun miste livsmodet. Hun forventede ikke selv, at hun havde ressourcerne til at håndtere sandheden, men hun havde utrygheden.

Inden for den faglige litteratur blev der generelt ikke skre-vet om patienternes oplevelser og indtryk af behandlingerne fra sundhedsvæsnet. Selv om man allerede i 1970’erne be-gyndte at interessere sig mere for patienterne som hele mennesker, så var det først i 1998, at patienterne fi k en lov-fæstet ret til at få information om sin egen helbredstilstand og behandlingsmuligheder og retten til at blive medinddraget i behandlingen.

Interessen for patientperspektivet er ret ny. Først i 1978 blev der sat spørgsmålstegn ved, at patienternes perspektiv ikke blev behandlet, og i 1991 bliver begrebet ”patientologi” introduceret dog uden større eff ekt. Først i 2008 bliver læren om patienter offi cielt en del af sygeplejerskeuddannelsen. Derfor er det primært enkelte menneskers oplevelser, som tegner billedet af, hvordan det oplevedes at være patient tid-ligere, mens man i dag i vid udstrækning gennemfører pa-tient-tilfredshedsundersøgelser.

I dag er situationen næsten vendt på hovedet. Nutidens pa-tienter stiller krav og spørgsmål til lægerne og alle andre i sund-hedsvæsnet, og man kan i dag høre, at læger oplever, at de skal forhandle med patienterne om både diagnoser og behandlinger.

– Det er på mange måder godt, men det har også sine omkostninger. I dag skal patienterne give det, vi kalder ”in-formeret samtykke”. Hvis man har været indlagt på hospita-let, skal vi bede patienterne om lov til at sende udskrivnings-papirerne til den praktiserende læge, og det virker lidt kunstigt på mange, siger Gunilla Svensmark, som dog ikke ønsker sig tilbage til tidligere tiders autoritære facon.

I 1970’erne blev stuegang mindre formel, og lægerne talte med

patienterne om deres sygdomme, symptomer og behandlinger. Pa-

tienterne fi k også selv lejlighed til at fortælle, hvordan de havde det.


Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr.

Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne.

Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til:

❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på

[email protected]. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på [email protected]

180x115_Arveannonce_2015.indd 1 13/01/15 12.26

Ønsker du større tryghed i din familie?

Sådan fungerer det

Erik har brug for hjælp, og trykker på sin lille alarmsender.

Tryghedscentralen modtager alarmen og ringer til Eriks datter.

Datteren modtager opkaldet og får kontakt til sin far.

Bor du eller et ældre familiemedlem alene?

Er svimmelhed og fare for fald en del af dagligdagen?

En tryghedsløsning giver forbindelse til en bemandet tryghedscentral 24 timer i døgnet.

Få mere information: Tlf. 87 93 50 07 www.tryghedscentralen.dk


helse: nyt

Blød varme på spændte muskler

For mange timer foran computeren eller andre fastlåste arbejdsstillinger kan give myoser i nakken, spændte hårde muskler og smerter. Mange ønsker at afhjælpe smerter og spændinger i nakken ved at bru-ge det gamle husråd med varme korn. Sipa-care har lavet en varmekrave. Kraven er per-fekt tilpasset nakken. Den behagelige varme, som kornet afgiver, løsner og lindrer. Den kan også bruges for hyggens skyld. Kraven kan købes på apoteket og i Matas til en vejledende udsalgspris på 250 kr.

Gravide takker nej til alkohol

Gravide i Danmark er blevet meget bedre til at takke nej til alkohol, når først de er klar over, at de er gravide. I 2013 oplyste 83 procent af gravide, når de blev spurgt omkring 12. graviditetsuge, at de undlod at drikke alkohol. Det er en stor stigning siden 1998, hvor kun en tredjedel af de gravide gjorde det samme.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

ALOE VERA PÅ 25 MÅDERMange kender husrådet med at komme aloe vera på solskoldet og skadet hud. Avivir, som in-troducerede deres første aloe vera produkt for 25 år siden, har i dag intet mindre end 25 produkter, som alle indeholder aloe vera. Et af de populære produkter er Avivir Aloe Vera Gel og Gel Spray, som køler, lindrer og reparerer huden ved eksem-pelvis solskoldning, insektbid og barbering. Avivirs produkter forhandles på apoteket, i Matas og i helsekostbutikker. Se mere på www.aloevera.dk.

Grøn kost mangler A-vitamin

A-vitaminer forekommer i en lang række madvarer, men findes især i animalske produkter som kød, fisk og æg. Vitami-net findes også i mørkegrønne grøntsa-ger som spinat og grønkål, men hvis du lever helt eller delvist vegansk, er det en god idé at være opmærksom på dit A-vitamin niveau. A-vitaminet bidrager blandt andet til vedligeholdelsen af nor-mal hud, slimhinder og syn. Total A fra Biorto er vegan-mærket og indeholder in-gen hjælpestoffer, men kun de rene aktive stoffer og lidt rismel. Forhandles i helse-kostbutikker og på www.avogel.dk og koster 149 kr. i vejledende udsalg.

helsenyt

ProlacSan er et nyt probiotikum til mundhulen, bestående af to stammer nyfundne mælkesyre-bakterier. Disse bakterier er fundet hos børn, der fra naturens side har særlig god tandsund-hed, og er siden testet i laboratoriet i forhold til en række kriterier, der er vigtige for at udkon-kurrere de bakterier, der giver karies, tandkøds-betændelse, dårlig ånde med mere. Hver suge-tablet indeholder levende mælkesyrebakterier svarende til over 100 liter yoghurt.Læs mere på www.prolacsan.dk

Sunde bakterier til munden

helse: xxxxxx


Hjerne-

Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtræknin-

gen om Gibidyl Classic Shampoo og Gibidyl Balsam til en værdi af 258 kroner. Hårproduk-

terne er kendt for at bremse hårtab og øge væksten. Send svaret til HELSE, Porschevej 12,

7100 Vejle eller udfyld formularen på www.helse.dk/krydsord.

Mærk din henvendelse ”april”. Vinderen trækkes den 8. maj. Vinderen får direkte besked og

off entliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende

præmien til dig, hvis du er den heldige.

gymnastik

helse: udfordring

Kryds

Den svære

Vind

Sudoku












/ april 2015 59






helse: allergi

Pollen gør livet surt for op mod en million danskerePollensæsonen nærmer sig, og op mod en million danskere kan se frem til at rende rundt med en næse, der løber, øjne der kløer, nysen og vejrtrækningsproblemer. Er du en af dem, så er du sikkert allergisk over for pollen.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Scanpix/Iris og Colourbox

Pollenallergikere udgør over halvdelen af alle allergier og på lige fod med andre al-lergier, er antallet af folk, der reagerer på

pollen, kraftigt stigende:– Det er muligt, at kurven er fladet ud de sid-

ste 10 år, men hvis vi ser tilbage på de foregåen-de 60 år, så er allergiske sygdomme som astma og høfeber – herunder pollenallergi – steget fra meget få, til at ramme mindst 25 procent af be-folkningen, siger Lars K. Poulsen dr.med., profes-sor og laboratoriechef på Laboratoriet for Medi-cinsk Allergologi, Gentofte Hospital.

Årsagen til stigningen kendes reelt ikke, og det er et kæmpe problem, mener Lars K. Poulsen:

– I modsætning til andre folkesygdomme, som hjertesygdomme og kræft, kan vi ikke give nogle veri-ficerede, gode råd til befolkningen om, hvordan man undgår at blive allergisk.

En ting er dog sikkert; der er et samspil mellem mil-jøet og genetiske faktorer, men sidstnævnte kan ikke alene forklare stigningen, da menneskets genom ikke har ændret sig markant over de sidste to til tre ge-nerationer, hvor allergiepidemien er eksploderet.

– En anden ting, der burde bekymre os, er, at ikke nok med at luftvejsallergierne i sig selv er al-vorligt nedsættende for livskvaliteten, så kan man frygte, at de er en slags markør for andre og mere alvorlige sygdomme, som også er rela-

Artikelserie Allergi



helse: allergi

teret til immunologi og betændelse, herunder diabetes og metabolisk syn-drom, som fedme. Det er dog stadig for tidligt at tale om en fælles mekanisme, men stigningerne synes at være paral-lelle, fortæller Lars K. Poulsen.

Forårsforkølelse eller pollenallergi?Pollen er blomsterstøv, der spredes som et led i planternes bestøvning, som ho-vedsageligt sker fra foråret til sensom-meren. Det er bittesmå proteiner, eller planternes “sædceller”, som dannes på planternes støvdragere. Pollen kan hol-de sig svævende i luften i lang tid, og kan trænge ind i næsen og videre til de nedre luftveje, og derved skabe en aller-gisk reaktion hos nogle mennesker.

De første symptomer på, at man har allergi over for pollen, er nyseture, dryp-pende næse, generende kløe og øjne, der løber i vand. Andre vil være så til-stoppede, at luftvejene lukker til, så det kan være svært at trække vejret. I værste tilfælde kan pollenallergi give sympto-

mer fra lungerne. Symptomerne kommer i den periode, hvor de pollen, man er allergisk over for, findes i luften. Kroppens udslag sker, fordi immunsystem har en ”fejl” i reaktionsmønsteret sammenlignet med ikke-allergikere. Denne ”fejl” gør, at der dannes specielle allergi-antistoffer (IgE) overfor stoffer, som eksempelvis proteiner i pollen, der ellers normalt er uskadelige.

– På kort sigt kan det være svært at skelne mellem en forårsforkølelse og pollenallergi, men varigheden og sammenhængen med pollental-let, er det, man skal lægge mærke til. Og er man i tvivl, kan man gå til egen læge og få foretaget en priktest og blodprøve for at be- eller afkræfte, om man har pollenallergi, siger Lars K. Poulsen.

Pollenallergi debuterer ofte i barne- og skole alderen. Mange vokser fra allergien i pu-berteten, men den vil hyppigst vende tilbage i 20-årsalderen, og nogle voksne, som har væ-ret raske i barndommen, vil også pludselig kunne udvikle pollenallergi.

Tag symptomerne alvorligt At der er så mange, der efterhånden udvikler luftvejsallergier, herunder pollenallergi, bekym-

Hvad er høfeber?

Hvis du udvikler en allergisk

reaktion over for pollen, støv,

pels fra dyr eller lignende,

er det fordi din krops immun-

system har et anderledes

reaktionsmønster end ikke-

allergikere. Denne ”fejl” gør, at

du danner antistoffer over for

stoffer, der ellers er uskadelige.

Høfeber er arveligt, og knytter

sig ofte til andre typer af allergi,

astma og børneeksem. Risiko-

en for at udvikle høfeber er

større, hvis andre i familien

har allergi.

?

www.blomdahl.dk

Blomdahl er medicinsk ørepiercing og hudvenlige smykker udviklet i samråd med hudlæger.

ER DU GLAD FOR FLOTTE SMYKKER?Det er vi også. Vi synes tilmed, at det er vigtig, at du kan bære dine fl otte smykker uden at være

urolig for nikkel, cadmium, bly og andre uhensigtsmæssige stoffer. Samtidig synes vi, at dine børn eller børnebørn skal have samme mulighed. Derfor fi ndes Blomdahl ørepiercing og smykker.

Det er en kunst at lave fl otte smykker. Det er endnu sværere at lave fl otte smykker, som samtidig tager hensyn til helbredet. Det kræver ambitiøs produktudvikling,

nøjagtighed og uafhængige kvalitetskontroller, hvilket alle ikke formår at klare uden at gå på kompromis med hudvenligheden.

Vi går aldrig på kompromis. Vores smykker skal både være fl otte og uskadelige at gå med.

Har du børn som ønsker at få hul i ørene? Ligegyldigt hvor meget børnene ønsker det, så sker det ofte

at de tøver med at få lavet et nyt hul efter det første hul.Derfor har vi udviklet medicinsk dobbeltpiercing. Dette indebærer

at piercingen laves i begge ører samtidigt. Det går hurtigere, føles tryggere og er mere skånsomt for barnet.

Blomdahl er en tryg måde at være fl ot på hver dag.


helse: allergi

rer Lars K. Poulsen. Det er både omkostningsfuldt for den enkelte, men også for samfundet på grund af sygedage, børns sygedage, og fordi man præsterer dårligere, når man har allergiske symptomer.

– Jeg tror, de fleste med alvorlig pollen-allergi vil kunne skrive under på, at man har en kraftig nedsat livskvalitet, mens det står på. Der er for eksempel vist en sammenhæng mellem pollenal-lergi og dårligere karakterer for dem, som rammes i eksamensperioden, siger allergi-professoren.

Den største risiko ved høfeber er, at den senere kan udvikle sig til astma, som kan være en alvorlig sygdom. Årsagen er, at det langt hen ad vejen er de samme immunologiske mekanismer, der ud-spiller sig i de øvre (øjne og næse) og nedre (lun-ger) luftveje, og er man disponeret for allergiud-vikling, så gælder det alle organer.

– Udvikler man først astma betragtes det som en alvorlig sygdom. Men undersøgelser viser faktisk, at livskvaliteten er mere nedsat hos folk med høfeber. Uanset, så skal man ikke ignorere symptomerne, men tage dem alvorligt og få dem behandlet, un-derstreger Lars K. Poulsen, som oplever rigtig man-ge patienter, der er enormt hæmmet af at have hø-feber – herunder pollenallergi.

Antihistaminer, vaccine eller næsefilter Der findes forskellige former for behandling af-hængigt af, hvor voldsomme ens symptomer er. Nogle kan nøjes med næsespray og øjendråber, andre skal tage antihistaminer i form af piller, og så

er der dem, hvor symptomer-ne er så invaliderende, at de ville have stor gavn af en forebyggende vaccinations-behandling. Behandlingen begynder med cirka 10 ugers intensiv ”opdosering”, hvor man skal have et stik hver uge. Herefter skal man have en injektion cirka hver an-den måned over tre til fem år. Behandlingen kan redu-cere symptomerne væsent-ligt, men det er ikke noget, der kan nås, når først sæso-nen er begyndt. Alternativt kan man for græspollens vedkommende få sin vacci-nation som en lille tablet, der lægges under tungen og hurtig opløses. Den skal til gengæld tages dagligt året rundt i tre år.

I takt med at flere og flere udvikler allergi, kommer der flere behandlingsformer på markedet.

– Der er vist lovende re-sultater for et såkaldt ”næse-filter”, men det er endnu på forsøgsplan.

På Allergiklinikken på Gentofte Hospital har de foretaget den indtil videre største placebo-kontrollerede undersøgelse i verden, på en allergikur, hvor patienten får en sprøjte i lysken, der holder i tre år.

– Vi har desværre ikke kunnet vise en effekt af denne type behandling. Der er behov for yderligere forskning, og behandlingen er ikke parat til at blive anvendt på almindelige patienter, fordi der mangler dokumentation for dens kliniske effekt, siger Lars K. Poulsen.

Forbered dig på pollensæsonen og lær at lev med allergien Det svære ved pollenallergi er, at det ikke er muligt at undgå kontakt med pollen. Men alligevel findes der mange gode råd, som for eksempel at undgå at lufte ud i dagtimerne samt vaske sit tøj og hår, når man har været uden for i ”pollenluften”. Disse råd er dog ikke rigtig dokumente-rede pointerer Lars K. Poulsen og tilføjer, at man selvfølgelig skal gøre det, man selv fornemmer virker. Men trods speku-lationerne er der meget, man selv kan gøre for at forberede sig på den kom-mende pollensæson, som gør det muligt at leve et godt liv trods høfeberen.

– Helt grundlæggende er det vigtigt at vide, hvad man er allergisk over for, så man kan tage sine forholdsregler. Vær opmærksom på pollenvarslerne, hav den nødvendige medicin parat og tag eventuelt lidt mere medicin, hvis der er varsel om mange pollen. Man kan også blive inden døre, eller rejse til et sted, hvor der ikke er pollensæson, råder Lars K. Poulsen.

Hvorfor giver æbler birkepollen-allergi?

Birkepollen-allergikerne rammes ofte af symptomer tidligere end birkepollen-sæsonen på

grund af pollen fra blandt andet el og hassel. Desuden rammes birkepollen-allergikere

ofte af symptomer, når de spiser hasselnødder, friske æbler, kiwi og for de særligt udsatte

en lang række andre frugter og grøntsager. Det sker, fordi disse planter har allergene stof-

fer, der er meget ens, og kroppen kan derfor ikke adskille stofferne fra hinanden – der sker

en krydsreaktion. De fødevare-relaterede reaktioner, som birkepollen-allergikere oplever,

kan i sjældne tilfælde blive alvorlige, men ofte ”advares” man af symptomer fra mundhu-

len i form af kløe og fornemmelsen af opsvulmede slimhinder, og det får som regel folk til

at stoppe med at spise det, de reagerer på.

+

+

De 3 storeFlest er allergiske over for:

1. Græs – højsæson fra Skt. Hans

til august

2. Birk – højsæson i marts og april

3 . Bynke – højsæson i august

og september

Tjek din inhalationsteknik med AstmAppDin inhalationsteknik er vigtig for effekten af din behandling. Derfor er Teva’s inhalator lavet, så enhver uden videre kan bruge den rigtigt. Med vores app, AstmApp, kan du nu optage din inhalationsteknik på video og sende den til din læge. Dermed kan du få en dialog med din læge om, hvorvidt du inhalerer din medicin rigtigt.

Hent AstmApp i App Store eller Google Play.

Teva Denmark A/SParallelvej 12, DK-2800 Kgs. LyngbyTlf.: +45 4498 5511, www.tevapharm.dkMarts 2015

• Intuitiv at bruge

• Tjek din inhalationsteknik

• Til både astma og KOL

AstmApp, intuitivt design

Jeg vidste med det samme, hvad jeg skulle gøre


helse: allergi

Giver Fido Slår dit barn ud, når det klapper hunden, kæler med katten eller holder kaninen? Allergi for pelsdyr giver udslag året rundt.

Af: Siff Malue Nielsen / Foto: Colourbox

Alle dyr med pels kan give allergi. Endda også hunde fremavlet uden pels. Rygter om allergiven-

lige dyr findes i stor stil, men det må desværre forblive en myte, for allergi- sikre pelsdyr eksisterer ikke, understre-

ger Betina Hjorth, råd-givningschef hos Astma og Allergi Danmark.

– Nogle vil godt kunne leve med en hund, selvom de har allergi over for katte, men det er vigtigt at vide, at har du først allergi over for én slags pelsdyr, har du større risiko for at udvikle allergi over for andre dyr med pels, siger Beti-na Hjorth.

AdvarselssignalerDe første tegn på en allergisk reaktion kan være nyseanfald, en næse der lø-ber, øjne der rinder i vand, og kløe fra huden, der hvor hunden eller katten har slikket, eller hvor man har rørt pel-sen. Udvikler sygdommen sig, kan man få vejrtrækningsbesvær, som kan være begyndende tegn på astma.

– Symptomerne skal tages alvorligt, og det er en god idé at konsul-tere en læge for rådgivning om, hvilken medicinsk behandling, der passer bedst til dig eller ens barn, råder Betina Hjorth.

Spekulationerne om fore-byggelse af pelsdyrallergi er mange. Sundhedsstyrelsen har tidli-gere anbefalet, at hvis ens børn er al-lergidisponerede, det vil sige at enten moren eller faren har pelsdyrallergi el-ler anden form for allergi, så skulle bar-net undgå daglig kontakt med pelsdyr det første leveår for at forebygge aller-giudviklingen. Men nyere forskning har

ikke kunnet underbygge disse anbefa-linger. Samtidig har andre an-befalinger lydt, at man kan forebygge allergi ved at vokse op med en masse dyr. Dette er også fortsat kun en teori.

Undgåelse er den bedste behandlingMildere former for reaktioner mod pelsdyr, kan

Ar

tikelserie

Allergi



helse: allergi

dulmes ved hjælp af næsespray, øjen-dråber og antihistaminer i form af piller. Men allergimedicin er kun symptom-dæmpende. På længere sigt kan det betyde, at man bliver nødt til at tage mere eller flere slags medicin. – Bedste og eneste behandling mod pelsdyrallergi er meget simpel, nemlig at undgå dét, der udløser reaktionen, siger Betina Hjorth.

Men Astma-Allergi Danmark vil ikke være dommer over for, om man som pelsdyrallergiker skal skaffe sig af med dyret eller ej, men synes, man skal træffe beslutningen på et informeret grundlag.

– I bund og grund handler det om livskvalitet, og kæledyr kan jo for man-ge betyde øget livskvalitet. Nogle fami-lier vil kunne opleve at stå en i situati-on, hvor et kæledyr betyder rigtig meget for et af børnenes trivsel, mens et andet barn er allergisk. En beslut-

ning, om man skal beholde kæledyret eller ej, er i sådan en situation ikke let, siger Betina Hjorth.

Når man bliver udsat for det, man ikke kan tåle, risikerer man, at allergi-symptomerne bliver værre. Hele 40-50 procent af pelsdyrallergikerne en-der med at udvikle astma-lignende symptomer, og her er der helt andre forholdsregler og medicinering, man skal være opmærksom på.

Hyppigere rengøring, udluftning og for eksempel kun at have dyr i bryg-gerset, kan være en løsning for dem, der ikke er så påvirkede, men det er ikke nok til at fjerne allergenerne fra pelsdyret i hjemmet.

– For nogle kan selv små mængder i omgivelserne gøre, at immunsyste-met alarmeres og giver udslag i enormt voldsomme symptomer. Der er eksempler på børn, der ikke kan sidde ved siden af en klassekamme-

+

Hvad er pelsdyrs-allergi?

Pelsdyrs-allergi er en luftvejsallergi,

også kaldet høfeber. Der sker en over-

følsomhedsreaktion, når man udsæt-

tes for det, man ikke kan tåle. Krop-

pen danner allergi-antistoffer (såkaldt

IgE) rettet mod pelsdyrets allergener,

der består af proteiner i dyrets, hår,

skæl, sved, spyt og urin.

rat, der har kæledyr. Eller skolelærere og hjemmehjælpere der kan have svært ved at gå på arbejde. I sådanne situationer kan man overveje en vaccinationsbehandling, fortæller Betina Hjorth.

Deres tredje tænder: I dag sidder de endnu...– men hvad med i morgen?

Læs "Ti vigtige råd om brug af tandprotese" på www.maxipharma.dk

holder fast...

Ekstra stærkFastholdelses CremeKlæber på våd protese. Virker omgående og i lang tid. Klinisk testet. Nem at bruge og uundværlig hvis man vil være sikker...

– gode ved ømme gummer. ekstra stærk i 20 og 50g æsker.

Creme vejl. udsalgspris fra kr. 63,50

Fås på apotek og hos matas

47 gram


helse: konsultation

Hun kommer gående målrettet og hurtigt ind i konsultationen og sætter sig på stolen. Hun ser på

mig og siger: ”Jeg skal fortælle dig en god historie – altså hvis du har tid?”. Jeg samler på gode historier og bliver nysgerrig.

”Jeg har haft det skidt i fl ere år og hav-de faktisk opgivet håbet om at få det bed-re, indtil jeg for tre måneder siden fortalte dig, hvordan jeg havde det, hvor du hen-viste mig til sygehuset. Jeg var svimmel hver dag og blev hurtigt forpustet. Flere gange oplevede jeg, at jeg var lige ved at besvime. Nu har jeg fået en pacemaker, og den seneste måned har jeg haft det bedre, end jeg har haft det i fl ere år. Jeg kan gå lange ture og cykle en tur i skoven, og jeg er ikke længere bange for at blive dårlig, når jeg er på besøg hos venner og familie. Det er fantastisk!”

Hjertet har sin egen naturlige pace-maker, der hedder sinusknuden. Den sid-der i hjertets højre forkammer og er an-svarlig for at sende elektriske impulser gennem hjertets ledningssystem ud til hjertemuskulaturen, hvormed den be-stemmer hjerterytmen og pulshastighe-den. Arvævsdannelse i hjertets lednings-system er den hyppigste årsag til langsom hjerterytme, og netop det var min pa-tients problem. Det betød, at hun blandt andet oplevede svimmelhed, åndenød og nærbesvimelsestilfælde. Hun har derfor fået indopereret en pacemaker, der er et lille batteri, som kan stimulere hjertet til at

Jeg skal fortælle dig en god historie

KonsultationHenrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Henrik Prinds

Rasmussen

Jeg bliver glad på hendes vegne og må samti dig indrømme, at jeg ikke husker, hvad hun taler om.

slå med en passende rytme, når hjertets egen rytme er for langsom.

Jeg bliver glad på hendes vegne og må samtidig indrømme, at jeg ikke husker, hvad hun taler om. Jeg bladrer lidt tilbage i journalen og kan se, at hun for tre måneder siden henvendte sig med symptomer på hjerterytmeforstyrrelse. Vi fi k lavet et EKG og nogle blodprøver, der understøttede mistanken, hvorefter hun blev henvist til hjertemedicinsk afdeling. Siden har jeg ikke tænkt på, hvordan det er gået før nu.

Hun holder en pose op foran sig og siger, at den er til mig. ”Jeg har selv syet stofposen – den er også til dig. Du skal ikke sige, at du ikke vil have den, for det skal du”. Jeg bliver lidt forlegen. Hun skylder mig ikke noget, og jeg synes i udgangs-punktet ikke, at der skal være gaver mellem mig og mine patienter. Den-ne situation er dog spe-ciel. Det er ikke fordi, jeg skal gøre noget for hende eller kommer til at stå i gæld. Det er fordi, hun er oprigtigt glad for at have fået det så meget bedre og gerne vil udtrykke sin glæde over forløbet, selv om jeg jo bare har henvist hende til sygehuset, som det kan forventes, at den praktiserende læge vil gøre.

Jeg åbner posen og fi nder en lille stenkanin – sådan en, der er beregnet til at stå i en have. Ikke en jeg selv ville have anskaf-fet mig, men bestemt en gave der er valgt med hjertet.

”Nu skal jeg nok komme til de årlige kontroller, som du plejer at sige, at jeg skal komme til. Så snakker vi ikke mere om det”. Hun rejser sig og går, inden jeg når at samle mig om situationen. Tilbage sidder kaninen og jeg og ser på hinanden.

Det er tre år siden i dag, og kaninen har for længst fundet sig tilrette hos mig. Den sidder trofast på min altan og kigger ind på mig gennem ruden. Den minder mig om, at det både er en gave og en opgave at få lov til at være praktiserende læge, og at man sagtens kan blive glad for en ting, man ikke selv ville have valgt.


Avancerede plastre med Safetac® teknologi som: • lindrer smerten

• heler såret hurtigere

• ikke gør ondt at tage af

• passer til alle typer sår, uanset størrelse eller form

NYHED

Læs mere på: www.molnlycke.dk/patient Mölnlycke Health Care ApS, Gydevang 33, 3450 Allerød, Danmark. Tlf 48168268.

Sunde og stærke led En trillebør skal smøres engang imellem for at køre gnidningsløst. Det samme gælder for din krops led.

Den elastiske del af dine led består af brusk. Bruskvævet sørger for, at leddenes bevægelser glider, som de skal. Efter mange års brug bliver bruskvævet dog mere og mere slidt, hvilket kan begrænse dine fysiske udfoldelsesmuligheder. Det er ikke så let at være aktiv og rørig, når der er grus i maskineriet.

NutriLenk Gold er et naturprodukt, der inde-holder et specielt udtræk af � skebrusk, samt en unik kombination af vig-tige næringsstoffer*, der virker som byggesten for brusken i dine led.Når du vedligeholder dine led med NutriLenk Gold, øger du smidigheden og bevægeligheden, så du fortsat kan være fysisk aktiv uden at have knas med leddene.

Læs mere om NutriLenk Gold på www.mezina.dk

Kan købes hos:*NutriLenk Gold indeholder bl.a. vitamin C der bidrager til normal dannelse af kollagen, der har betydning for normalt fungerende brusk.


helse: værd at vide

Pas på dine sår og undgå problemerNår et uheld resulterer i et sår, kan du selv gøre meget for at minimere risikoen for infektion og langvarige gener.

Af: Britt Nørbak / Foto: Scanpix

Det er næsten ikke til at undgå, at vi mange gange i livet får sår

forskellige steder på kroppen. Som barn falder man og får hudafskrabninger, som vok-sen kan der for eksempel ske ulykker i hjemmet og på ar-bejdspladsen, og som ældre stiger risikoen for at få sår på for eksempel skinnebenet. Hvad kan vi selv gøre for at minimere risikoen for infekti-oner, og hvornår skal vi søge hjælp, hvis vi har brændt os, skåret os eller slået os? Det ved ledende overlæge Henrik Friis fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus rigtig meget om.

– Der fi ndes både akutte sår og kroniske sår. De akutte

Vaerd at vide om sår

sår, hvor du for eksempel falder og slår dig eller skærer dig, kan du ofte klare selv. I første omgang skal du stoppe blødningen ved at trykke på såret. Når blødnin-gen er stoppet, skal du vaske med vand og eventuelt parfumefri sæbe, så du fj erner de fl este af de bakterier, du altid har på huden. Hvis såret er meget bredt, skal det syes, og så bør du kontakte skadestuen. Men hvis det virker til, at såret hverken er særligt bredt eller dybt, og blødningen standser relativt hurtigt, behøver du ge-nerelt ikke at søge hjælp, forklarer han.

For både kroniske og akutte sår handler det efter-følgende om at undgå, at der går infektion i såret. Det gøres ifølge Henrik Friis ved at holde øje med følgen-de faresignaler:

– Infektion i såret viser sig ved rødme, varme, hævelse, smerte og nedsat bevægelighed, hvis såret er over et led. I disse tilfælde kan du over-veje at søge læge. Til gengæld er det normalt ikke et tegn på infektion, hvis såret væsker. Det betyder bare, at såret er koloniseret med bak-terier, men det er ikke fl ere bakterier, end krop-pens eget immunforsvar kan håndtere.

For både kroniske og akutt e sår handler det om at undgå, at der går infekti on i såret.




Plaster eller ej?Når børn har fået en hud-afskrabning, kan et plaster med Mickey Mouse i mange til-fælde stoppe gråden, men hvor-når gavner plaster, bandage el-ler ingenting mest?

– Brug af plaster er lidt et tveægget sværd. Når børn får et fl ot og farvestrålende plaster på, kan de ikke længere se blodet, og så stopper de typisk med at græde. Plasteret kan beskytte såret mod snavs, stød og bump, men der vil komme bakterier under plasteret efter to dage, så hvis du vil benytte pla-ster i fl ere dage, er det vigtigt, at du skifter jævnligt. Akutte sår får typisk en sårskorpe i løbet af et døgns tid, og sårskorpen beskytter såret, så du ikke behøver at bruge plaster, da plaster in-gen sårbehandlende eff ekt har, siger Henrik Friis. Han tilføjer, at hvis du har

et større, kronisk sår, der skyldes dårligt tilba-geløb i venerne, så er benet ofte hævet og kræver en bandage.

– Her er det en fordel at få en sårsygeple-jerske til at lægge en komprimerende banda-ge, da den hverken må være for stram eller for slap.

Undgå at pilleI infl uenzatider er der ofte meget fokus på de-sinfi cerende midler, men hvis du skulle få lyst

En folkesygdom

At have et sår kan

betragtes som en folke-

sygdom, idet beregninger

tyder på at mellem 30.

og 40.000 mennesker

i Danmark til stadighed

skønnes at have et

større sår.

Hyppigheden stiger

fire gange, når man bliver

ældre end 65 år.

Kilde: apoteket.dk

Når børn har fået en hud-afskrabning, kan et plaster med Mickey Mouse i mange til-fælde stoppe gråden, men hvor-når gavner plaster, bandage el-

– Brug af plaster er lidt et tveægget sværd. Når børn får et fl ot og farvestrålende plaster på, kan de ikke længere se blodet, og så stopper de typisk

Brug af plast er er lidt et tve-aegget svaerd

!

Økologisk hudpleje

Mellisa Arnicasalve er en uundværlig UNIVERSAL-SALVE– renser, nærer, heler og desinficerer

Forhandles i Matas, Helsekost og Salling´s magasiner.

Mellisa Arnicasalve er uparfumeret og 100% fri for alle kendte allergifremkaldende

eller hormonforstyrrende stoffer. Vejl. kr. 79,-



til at rense et sår med desinfi ce-rende midler, bør du tænke dig om en ekstra gang.

– Overordnet set skal du kun rense såret med vand og even-tuelt parfumefri sæbe. Desinfi ce-rende midler som for eksempel klorhexidin virker faktisk hæm-mende på sårhelingen, fortæller Henrik Friis. Til gengæld skal du ikke være nervøs for, at såret bli-ver vådt.

– Jeg fi k selv et sår på hånden for cirka ti dage siden. Der er sårskorpe på nu, såret er ikke in-fi ceret, så der vil ikke være nogle problemer ved, at jeg går i et længere karbad, selv om såret på den måde vil være længe i vand, siger overlæge Henrik Friis, der er specialist i mikrobiologi. Vand virker på ingen måde hæmmen-de på sårhelingen. Men det er der noget andet, der gør:

– Du må ikke pille i sår, heller ikke selv om det klør. Sårpillere er – ikke sjæl-dent – også næsepillere, og der bor stafylo-kokker i næsen. Hvis du først har pillet dig i næsen og der-efter piller i et sår, poder du faktisk såret med bakterier. Så skal sårhe-lingen begynde forfra, og det kan øge arvævsdannelsen. Hvis såret for eksempel sidder på kin-den, ønsker de fl este, at såret he-ler pænt uden ar, og du kan eventuelt søge skadestue, hvis

du er nervøs for, at du har et sår, der vil medføre et grimt ar.

Ældre heler langsommereAlder har både en indfl ydelse på ar-vævsdannelsen og risikoen for at få sår i det hele taget.

– Jo ældre du er, jo mere vil du også lide af åreforkalkning, hvor blodtilførs-len til eksempelvis benene vil være be-grænset. Det går langsommere med at

pumpe blodet op til næste veneklap, og dermed er det sværere at få blodet væk fra hævelsen. Hvis en 85-årig støder be-net ind i dør-karmen og får et sår, kan det være meget længe om at hele op. Det

kan tage uger og endda fl ere måneder, hvorimod et barn i samme situation ty-pisk vil hele op i løbet af et par dage, udtaler Henrik Friis. Noget andet, der kan medføre mindre blodtilførsel til især større sår, er rygning. Rygning be-virker, at blodkarrene trækker sig sam-men og giver iltmangel til såret. Derfor får du som patient også altid at vide, at du skal stoppe med at ryge før en plan-lagt operation.

+

Sårbehandling koster milliarder

Man skønner, at de samlede udgifter

fra samfundet til sårbehandling årligt

beløber sig til 2 milliarder kroner. Her-

til skal lægges tabt arbejdsfortjeneste,

lidelser og forringet livskvalitet.

Kilde: apoteket.dk

Overordnet set skal du kun rense såret med vand og eventuelt parfumefri sæbe. Desinfi cerende midler som for eksempel klorhexidin virker faktisk hæmmende på sårhelingen.Henrik Friis

Rygning bevirker, at blodkarrene traekker sig sammen og giver iltmangel ti l såret.

M a r i ne a

l ge

r er den direkte v

ej

til

OM

ega - 3

BÆREDYGTIG

PRODUKTION

dansk farmaceutisk industri a-s

Tlf. 4486 0550www.dkpharma.dk

vedligeholder normal hjerte- og hjernefunktion samt syn. den gavnlige effekt opnås ved en daglig dosis på 250 mg dHa og ePa. daglig dosis på 2 kapsler indeholder 250 mg dHa og 125 mg ePa.

• Bæredygtigealgermedhøjt naturligt indhold af de essentielle fedtsyrer dHa og ePa

• Maksimaleffektmed kun 2 små synkevenlige kapsler daglig

• Ingenbismagogmiljøgifte

• Dokumenteretvirkning

Fås hos Matas, i helse kost butikker, førende apoteker og netshops.

Godt for hjerte, hjerne og synIdeelt plantebaseret alternativ til fiskeolie

med marine alger...

NYHED

helse: xxxxxx


CMS dental

- Derfindesover700forskelligetyperbakterierimundhulen. Langtdeflesteerharmløse,nogleerdecideretskadelige. Flerehjælperdeskadeligemedatfåovertaget–ogsåer derdem,derudkonkurrererdeskadeligebakterier.

- Kortfortalt,erdetbalancenimellemalledissetyper bakterier,derbestemmerrisikoenforsygdomme ogsymptomer,såsomkaries(hulleritænderne), tandkødsbetændelseogparodontosesamthalitose (kroniskdårligånde).

- Dererca.25%afbefolkningen,derliderafkroniskdårlig ånde.Årsageneroftestsvovlgasser,derafgivesafbakterier vednedbrydningaffødeemner.Dissebakterierlever beskyttetitungensdybefurer.Lidermanafhalitose kommermandetkuntillivsvedatkommeafmedde svovlproducerendebakterier.Selvengrundigtandhygiejne hjælperaltsåikkepåatfjernebakterierne.

- Tandbørstningermegetvigtigt,fordidetfjernerbelægninger påtænderne,somgørdetnemmereforbakterierneat fæstnesigpåoverfladen.MENdetændrersomsådanintet veddinbakteriebalanceimundhulen.

Vidste du det om

mundhulens BAKTERIER?

Hvad påvirker bakterie-balancen NEGATIVT?- Sukker- Tilsætningsstofferimadenog antibakteriellekemikalier (inklusivmundskyllevæsker)- Antibiotikaogalmedicin,der givermundtørhed

Hvad kan så påvirke bakterie-balancen POSITIVT?- Kostfibreifrugtoggrønt- Naturligtforekommendebakterieri maden(fermenterede produkter,somkanværelavetpå grøntsagerogudvalgtemejeriprodukter)- Probiotikatilskud

IhverProlacSan®sugetableterderflerepositivemælkesyrebakterierendi100Lyoghurt.Tagénomdagen.Derer30tabletterienæske.SpørgefterProlacSanhosdintandlægeellerpåapoteket,ellerkøbpåwww.prolacsan.dk.Vejledendeudsalgspriskr187,50,rabatvedkøbafflereæsker.

Kosttilskud

CMS Dental A/Swww.prolacsan.dk

+-Probiotika er af WHO defineret som levende mikroorganismer der indtaget i tilstrækkeligt omfang er sundhedsfremmende. Læsmegetmereommundhulensbakteriebalancepåwww.prolacsan.dk


helse: Værd at vide

Diabetessår kræver ekstra opmærksomhedHvis du som diabetiker har fodsår eller bensår, bør behandlingen altid foregå i samarbejde med en læge. Diabetessår kan nemlig udvikle sig langt hurtigere end andre typer af sår.

Af: Britt Nørbak / Foto: Colourbox

Diabetikere har større risiko end resten af befolkningen for at ud-vikle sår på tæer, fødder og un-

derben. Sårene tager også længere tid om at hele hos diabetikere end hos ik-ke-diabetikere. At diabetikere har en højere risiko for sår på ben og fødder skyldes primært, at et for højt blodsukker med tiden kan medvirke til, at nervesy-stemet og blodomløbet bliver ødelagt.

Det giver sig først udslag i de små forgreninger, som

ligger længst væk fra rygmarv og

hjerte, nemlig fødderne. Forkalkning af blodkarrene til benene kan føre til nedsat blodforsyning til tæer og fødder, og det kan så føre til nedsat levedygtighed af huden og vævene i foden. Det giver stor risiko for at udvikle fodsår samt en dårlig og langsom heling af sårene.

En af følgesydommene ved diabetes er nervebetændelse, der kan medføre helt eller delvist tab af følesansen. Hvis du har nedsat følesans, lægger du des-værre ikke så nemt mærke til, hvis skoe-ne klemmer, hvis der er en sten i skoen, eller hvis du træder på noget. Opda-

ger en diabetiker ikke såret, kan det blive betændt. Opdages og behandles betæn-delsen heller ikke, kan den brede sig, og der er risiko for, at der opstår koldbrand med amputation til følge. Ledende over-læge Henrik Friis fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Slagelse Sygehus fortæller, at et bestemt billede af netop diabetessår gjorde et stort indtryk på ham.

– Billedet var af en patient, der havde diabetes med komplikationer, hvor en af følgesygdommene var nedsat følelse i

ben og fødder. Vedkommende havde gået rundt derhjem-

me i lammeskindstøfl er uden at opdage eller

mærke, at der var faldet en gaff el

ned i den ene

Vaerd at vide om sår

Fodsår hos diabeti kere skal forebygges og behandles, så

invaliderende amputati oner kan undgås.



helse: Værd at vide

tøffel. Patienten havde derefter gået rundt på gaflen uden at mærke det. Så-dan en historie er med til at understre-ge, at diabetikere er en helt særlig gruppe, når det handler om sår. Det er naturligvis ikke altid, at diabetikere skal have behandlet deres sår, men når dia-betikere får sår, kan såret hurtigt få en alvorlig infektion, der går i dybden, og derfor skal man som udgangspunkt være hurtig til at behandle sår hos dia-betikere. Det er svært selv at vurdere et diabetessår, og det bør altid gøres af en specialist. Heldigvis har vi her på Sla-gelse Sygehus – ligesom de fleste an-dre sygehuse i dag – et behandlings-team eller sårambulatorium, der har tilknyttet en sårsygeplejerske. Så be-handlingen af diabetessår har udviklet sig et godt stykke de senere år.

Diabetessår kan føre til amputationVigtigheden af, at diabetikere får kon-trolleret deres fødder minimum én gang om året, understreges af, at det sker op

mod 1.000 gange årligt, at en diabetiker ender med at få amputeret dele af benet på grund af fodsår. Tallet er ikke faldet siden 2009. Diabetesforeningen efterly-ser derfor mere fokus på diabetessår både af hensyn til den enkelte diabetiker og til samfundsøkonomien.

– Fodsår hos diabetikere koster sam-fundet mindst fem milliarder kroner år-ligt. Fodsår skal forebygges og behand-les, så de invaliderende amputationer kan undgås, siger Henrik Nedergaard, der er administrerende direktør i Diabe-tesforeningen. Og der er bestemt håb forude, for et studie fra Steno Diabetes Center har vist, at det er muligt at ned-bringe antallet af amputationer med 82 procent over ti år.

– Alle diabetikere skal have under-søgt deres fødder hvert år. Om det sker hos en fodterapeut eller i klinikken i forbindelse med diabeteskontrol, er ikke afgørende. Men fodundersøgelse må ikke glemmes, siger Henrik Neder-gaard fra Diabetesforeningen.

Sådan forebygges diabetessår

• Sørg for et velreguleret langtids-blodsukker.

• Undgå rygning, da det øger risikoen for dårligt blodomløb.

• Tjek dine fødder hver dag – også under fødderne.

• Kontakt lægen, hvis du har tryk-mærker, sår eller lignende.

• Vask dine fødder kortvarigt og undgå langvarige fodbade.

• Tjek temperaturen på vandet, så du ikke skolder dine fødder.

• Tør dine fødder grundigt, når du har vasket dem (også mellem tæerne).

• Brug sko, der ikke klemmer.

• Skift strømper hver dag.

• Gå regelmæssigt til fodterapeut.

Læs mere på www.diabetes.dk.

dinmund.dkRen besked om tænder og mund

Din tandplejer forebygger, undersøger og behandler

Tandplejere forebygger og behandler tandsygdomme i alle aldersgrupper og vejleder i, hvordan du kan pleje dine tænder og mund, så du undgår huller i tænderne, blødende tandkød, paradentose og mundtørhed m.v.

www.dinmund.dk


helse: sund mund

It’s alive!

Smil til dig selv i spejlet – forhåbentligt ser du en perlerække af hvide tænder. Det, du ikke ser, er de millioner af bakterier og mikroorganismer, som lever deres

liv i din mund. Tag med HELSE på besøg i din munds ukendte liv.


Hvad smager din mund af lige nu? Kaff e, frokosten eller måske hvidløg fra i går? Eller kunne det være de millioner af

mikro-organismer, som lever hele deres liv inde i din mund? HELSE har talt med Bo Danielsen, han er oprindeligt uddannet tandlæge og er i dag chef for Skolen for Klinikassistenter og Tandplejere på Københavns Universitet. Han fortæller, at vi godt kan smage bakterierne – eller i hvert fald deres biprodukter.

– Den sure smag, du kan få i munden, når du har spist noget sødt, stammer fra den syre, som bakterierne danner, når de nedbryder sukkeret. Det er også bakterier, der giver den dårlige ånde om natten, eller når du faster. Det sker, fordi spytproduktio-nen nedsættes, og så kan vi smage og lug-te de gasser, som bakterierne afgiver, forkla-rer han.

Selv om det ikke lyder særligt fl atterende, er der ikke noget odiøst i det ifølge Bo Daniel-sen.

– Som alle andre steder i naturen, er der også i vores mund forskellige mikro-organis-mer. Svampe, bakterier og andre typer af liv ud-gør til sammen et økosystem i munden, fortæl-ler han til HELSEs udsendte, som straks får trang til at børste tænder, men faktisk er livet i munden med til at bevare vores sundhed.

– I langt de fl este tilfælde er der balance i mundens økosystem. Når der er balance i


Arti

kelserie

Sund mund


helse: sund mund

munden, betyder det, at mikro-orga-nismerne har et niveau, hvor de ikke er sygdomsfremkaldende, men er stærke nok til at holde andre mere sygdoms-fremkaldende mikro-organismer ude. Der er forskellige ting, der kan bringe ubalance i mikrobiologien. Hyppigt ind-tag af sukker er en af de ting, der kan bringe ubalance i sammensætningen af mikro-organismerne og betyde, at nogle typer af organismer vækster og tager pladsen fra andre. I jernalderen var der ikke så mange måltider og slet ikke så meget sukker som i dag, men en moder-ne levevis og kost med væsentligt mere sukker end anbefalet presser sammen-sætningen af bakterier i en ugunstig ret-ning.

Skal vi spritte munden af?Hvis sammensætningen af bakterier er blevet ugunstig, som Bo Danielsen kal-der det, så må det gælde om hurtigst muligt at få dem fj ernet, så de ikke be-gynder at lave huller i tænderne eller give tandkødsbetændelse, men hvis vi børster tænderne grundigt, er den så bakteriefri efterfølgende?

– Nej. Bakterierne deler sig. De er rigtig gode til at holde sig fast på tæn-dernes overfl ade, hvor der er masser af små ujævnheder, som de kan gemme

sig i, selv om vi børster tænder.God mundhygiejne består ifølge Bo

Danielsen af to daglige, grundige tand-børstninger, brug af fl uortandpasta og sund kost. Men er der noget, vi har lært af de senere års infl uenza-epidemier, så er det, at man kan spritte af og fj erne bakterier – så er det ikke mere eff ektivt at skylle munden i vodka eller mund-

sætningen af bakterier afhængigt af, om et barn er født ved kejsersnit eller almindeligt. Ikke at vi ved, om det ene er bedre end det andet, men vi kan se en forskel. Når der først er bakterier til-stede, kommer der hurtigt fl ere. Under de mest gunstige forhold kan de dele sig i løbet af 20 til 30 minutter.

Det er ikke noget, der er unikt for munden. Det samme fi nder sted andre steder som for eksempel på huden og i tarmen.

De senere år har forskning i tarm-bakterier vist, at deres funktion er langt mere kompliceret, end hidtil antaget, og i dag undersøger man, om der er en sammenhæng mellem sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme samt type 2 diabetes og den bakteriefl ora, man har i tarmen. Er der grund til at tro, at vores bakteriefl ora i munden kan påvirke vo-res sundhed på samme måde?

– Det er ikke noget, vi ved særligt meget om, men vi har en krop, hvor det hele hænger sammen. Din bakte-riefl ora i munden hænger sammen med sundhed, men så er der også bak-terier, som hænger sammen med syg-dom, og som kan være med til at lave sygdom, siger Bo Danielsen og holder fast i, at det vigtige er at holde fl oraen af mikro-organismer i en sund ba-

Svampe, bakterier og andre ty per af liv udgør ti l sammen et økosyst em i munden

skyllemidler med alkohol?– Man kan godt fj erne nogle bakteri-

er med sprit, men det er ikke lige så ef-fektivt som at børste tænder, og derud-over kan alkohol være med til at give kræft i mundhulen og svælget, så det er ikke noget, jeg vil anbefale.

Følgesvende for livetNår et lille foster bliver udviklet i livmo-deren, er det helt sterilt – det har ingen bakterier i hverken tarmen eller mun-den, så hvor kommer de fra?

– I første omgang får barnet bakte-rier på sig, når det bliver født. Vi kan faktisk se, at der er forskel i sammen-

Prisliste 2015

CURADEN Scandic ApSTheilgaards Allé 5, DK 4600 Køge

Tlf. +45 70 26 81 70, [email protected]

shop.curaprox.dk

Vi har fået nyt katalog - annonce til Helse.indd 1 16-03-2015 23:09:57

helse: sund mund


lance, så der ikke kommer en overvægt af de sygdomsfremkaldende.

Man har beskrevet mere end et tu-sinde forskellige bakterier i munden. Nogle typer fi ndes hos sunde menne-sker. Andre typer mikro-organismer begynder at optræde samtidig med, at sygdom begynder at udvikle sig. Men en gunstig mundhulefl ora kan være med til at holde de sygdomsfremkal-dende bakterier for døren, så længe man lever sundt. Begynder du at spise usundt, risikerer du også, at sygdoms-fremkaldende bakterier begynder at optræde i munden. En ugunstig mund-hulefl ora kan også opstå, hvis man i nogle dage ikke får børstet tænder til-strækkeligt godt.

Spyttet giver næringMundhulen er et godt sted for mange mikro-organismer, for der er varmt, fugtigt, og næringsrigt. Derfor har de forskellige mikro-organismer, som vi lever sammen med, et gavnligt formål med at holde andre og mere sygdoms-fremkaldende mikro-organismer ude. Udover at leve af den mad – og altså især sukker – som vi spiser, så får de forskellige mikro-organismer deres næring fra spyttet. Spyt indeholder både kulhydrater og proteiner. Mange typer af medicin, nogle sygdomme og behandling for kræft sænker spytproduktionen, og det betyder, at mundens klima

Hvad med fredagsslik?

I mange børnefamilier bliver der

serveret slik til Disney Sjov hver

fredag, hvorefter der bliver børstet

tænder og puttet, men det er fak-

tisk bedre at børste tænder, inden

slikket serveres.

I forhold til tænderne betyder det

ikke så meget, hvor meget slik,

man spiser, mens det betyder me-

get mere, hvor lang tid, der er suk-

ker i munden. Det er altså ikke godt

at sutte på bolsjer eller slikkepinde,

som giver lang tid med sukker i

munden. Bakterierne er lynhurtige

til at udnytte sukker, og når de om-

sætter sukkeret, så danner de syre,

som er med til at give huller i tæn-

derne. Men hvis du børster tænder,

inden du spiser slik, så er der ikke

så mange bakterier til at danne sy-

ren. Derfor mindre udvikling af hul-

ler i tænderne.

ændrer sig, og det giver god vækst for de svampe, der er i munden, så det kan blive et problem, der skal behandles medicinsk, men for alle os andre er det ikke en god idé at behandle svampene, da de forhindrer, at andre og farligere svampe tager plads i munden. Derfor er det bedste at holde svampene i ave med sund kost og god mundhygiejne.

– Mundhulen er på den måde en ni-che. 32 grader varmt og fugtigt, det gi-ver gode betingelser for mikro-organis-merne, men det er egentlig et generelt princip, som man også kender det fra huden og tarmene. I tarmene bliver blandt andet K-vitamin dannet af bak-terierne, så når mikro-organismerne er i balance, så vi lever i fordragelighed med dem, er det gavnligt for os.

En ugunst ig mundhule-fl ora kan også opst å, hvis man i nogle dage ikke får børst et taender ti lst raekkeligt godt.

Giv din familieen bedre beskyttelse

mod huller i tænderneColgates nye tandpasta er den første og eneste

fluortandpasta med Sugar Acid NeutralizerTM, der bekæmper hovedårsagen til huller i tænderne – nemlig sukkersyrer

NYT GENNEMBRUD I KARIESBESKYTTELSE

*sammenlignet med en almindelig fluortandpasta

I din mund bliver sukker og kulhydrater til skadelige sukkersyrer, der kan give dig huller i tænderne. Ved hjælp af Sugar Acid NeutralizerTM, som er en banebrydende ny teknologi, neutraliserer den nye tandpasta sukkersyren, inden tænderne når at tage skade. Sammenligner du med almindelig fluortandpasta, får du en næsten 2 X bedre reparation af begyndende huller. Colgate® Maximum Protection Caries plus Sugar Acid NeutralizerTM er baseret på calcium, fluor og arginin, som er en naturlig aminosyre.

MPC+Junior-Helse15.indd 1 24/03/15 10.01

helse: xxxxxx


colgate

Giv din familieen bedre beskyttelse

mod huller i tænderneColgates nye tandpasta er den første og eneste

fluortandpasta med Sugar Acid NeutralizerTM, der bekæmper hovedårsagen til huller i tænderne – nemlig sukkersyrer

NYT GENNEMBRUD I KARIESBESKYTTELSE

*sammenlignet med en almindelig fluortandpasta

I din mund bliver sukker og kulhydrater til skadelige sukkersyrer, der kan give dig huller i tænderne. Ved hjælp af Sugar Acid NeutralizerTM, som er en banebrydende ny teknologi, neutraliserer den nye tandpasta sukkersyren, inden tænderne når at tage skade. Sammenligner du med almindelig fluortandpasta, får du en næsten 2 X bedre reparation af begyndende huller. Colgate® Maximum Protection Caries plus Sugar Acid NeutralizerTM er baseret på calcium, fluor og arginin, som er en naturlig aminosyre.

MPC+Junior-Helse15.indd 1 24/03/15 10.01


Børst dine tænder sunde


Børst dine tænder sunde

helse: sund mund

Du skal børste dine tænder, hver gang du vasker hænder, var der en gang en børnesang, der lød. Men hvor meget skal vi egentligt børste, hvis vi gerne vil have sunde tænder?


Vi skal i hvert fald børste vores tænder rigtig me-get, hvis vi vil holde

dem sunde, men det er nok lige i overkanten at børste dem hver gang, vi vasker hænder. Det kan man jo gøre rigtig mange gange i løbet af en dag, siger Elisabeth Gregersen, for-mand for Dansk Tandplejerfor-ening, og tilføjer en konkret anbefaling:

– Hvis du ikke har nogen sygdomme og ikke tager no-get medicin, som tørrer mun-den ud eller på anden måde påvirker din tandsundhed, så

er den almindelige anbefaling på to gange dagligt passende. Har du nogle sygdomme, eller tager du medicin, kan det være nødvendigt at børste dem oftere.

Typisk anbefales det, at man børster sine tænder mor-gen og aften, men ifølge Elisa-beth Gregersen er der ikke no-get magisk ved de tidspunkter – det er bare en god huske-regel for mange mennesker. Hvis du eksempelvis har skæ-ve arbejdstider, kan du sagtens fl ytte tandbørstningen, så den passer ind i din dagsrytme.

+

Brug det rigtige udstyr

Børst dine tænder med en blød tandbørste uden et stort hoved og med flourtand-

pasta. Har du mellemrum mellem tænderne, så børst dem med de særlige mellem-

rumsbørster – de ligner små flaskerensere. Er dine mellemrum for små til mellemrums-

børsten, kan du også bruge tandtråd eller tandstikker.

En elektrisk tandbørste og en traditionel tandbørste er lige gode, men de kræver

begge, at du har den rette børsteteknik.

Brug en tandpasta med fluor. Spyt det overskydende tandpasta ud, når du er færdig,

men undlad gerne at skylle munden, så tandpastaen fortsat kan virke inde i munden.


Artikelserie Sund mund


helse: sund mund

Spis ikke, inden du børsterSelv om det ikke betyder så meget, hvor-når på dagen du børster tænder, så bety-der det en hel del, om du gøre det i for-bindelse med et måltid. En del madvarer har en lav ph-værdi, hvilket betyder, at de er sure i kemisk forstand. De smager ikke nødvendigvis surt – cola, vingummi, frugtjuice og syltede rødbeder er eksem-pelvis sure i kemisk forstand. Fælles for dem er, at de nedbryder det beskyttende lag af emalje, som dækker tænderne.

– Lige efter man har spist eller druk-ket noget med en lav ph-værdi, så er emaljen ekstra blød, og børster du så tænder, kan du simpelthen børste en del af emaljen af, forklarer Elisabeth Gregersen.

Emaljen dannes ikke igen, så det er vigtigt at passe bedst muligt på den tynde beskyttelse. Venter du en time, fra du har spist, til du børster, så vil emaljen hærdes igen, så den ikke bliver ødelagt af tandbørstningen.

– Man skal faktiske heller ikke børste tænder, lige inden man spiser, for tand-børstningen fj erner et andet beskytten-de lag kaldet pelliklen, som dannes af spyttet, og det skal lige have tid til at gendanne sig. Det tager ikke så lang tid om at gendannes, men det kræver lige nogle minutter.

nemt et sted eller to, som man springer over hver gang, og det kan hurtigt føre til huller eller tandkødsproblemer, for-klarer Elisabeth Gregersen, som anbefa-ler, at man børster meget systematisk tand for tand, til man er hele vejen rundt.

– Det er jo egentligt ret banalt, og mange tænker derfor ikke så meget over deres tandbørstning, men mad-rester og bakterier arbejder hele tiden i tænderne. Det hjælper ikke, at du vil børste dine tænder ekstra grundigt om et par dage, for skaden opstår med det samme, gør Elisabeth Gregersen op-mærksom på.

– Synes du, at det tager for lang tid at børste to minutter to gange om dagen, så kan du jo altid sammenligne det med den tid, du skal bruge, hvis du skal til tandbe-handling, fordi du sprang over tandbørst-ningen. Så er der både transporttid, tid i venteværelset og selve behandlingen, slutter Elisabeth Gregersen.

Den almindelige anbefaling er at man skal børst e taender to

gange dagligt.

Børst i to minutterI stedet for at børste tænder i tide og uti-de, så er det meget vigtigere at børste dem grundigt og eff ektivt, når du er i gang.

– Mange får ligesom en vane i hånd-leddet, når de børster deres tænder, og hvis man ikke koncentrerer sig, får man

Dentofl or® distribueres i Danmark af Pharmaforce. Læs mere på www.pharmaforce.dk og køb mundskylletabletterne på apoteket eller online på, www.apoteket-online.dk, www.apotekeren.dk, www.webapoteket.dk eller www.helsam.dk

• Dentofl or ® modvirker den misfarvning, dine tænder bliver udsat for, når du drikker kaffe, te og måske ryger

• Lysner op til 4 nuancer på 30 dage

• Opfrisker din ånde, smager af mint

• Mundskylletabletterne indeholder naturlige probiotiske bakterier

mundskylletablet giver: Hvidere tænder, flottere smil og friskere ånde

NATURLIG HVIDERETÆ NDER!

Smil til verden, og den…


helse: nyt

Lad munden løbe i vand

Medicin, strålebehandling, rygning og alkohol kan forårsage mundtørhed. At mangle spyt kan være fatalt for vores tænder og tandkød. Spyttet er med til at holde vores tænder rene og mindsker risikoen for infektioner i munden og huller i tænderne. Man kan fugte tænderne ved at børste dem ofte, drikke

vand i stedet for sodavand og saft samt øge spytmængden med suge-tabletter og tyggegummi uden sukker. Forebyg-gelse af tandsygdomme, også i forbindelse med mundtørhed, foregår med eff ektiv tandbørstning og brug af mellemrumsbørster.

Kilde: Dansk Tandplejerforening

Få fl otte ben i sommersolenCosborg Pretty Legs er et must i sommermånederne, når de bare ben skal vises frem. Cremen mind-sker visuelt karsprængninger og misfarvninger på benene. Naturlige ingredienser som ekstrakt af heste-kastanje, troldnød og kæmpenat-lysolie virker sammentrækkende på blodkarrerne, lindrer spændinger og genopbygger huden. Derudover formindsker den lette creme også træthed og tyngdefornemmelse i underbenene. Nu har den populære creme fået ny, lækker indpakning. Vejledende udsalgspris er 269 kroner for 100 ml. Nærmeste forhandler oplyses på telefon 70 22 06 16. Se også www.cosborg.com.

Prøv Perilla Blad som et naturligt antihistaminPerilla Blad fungerer som naturligt antihistamin og en antioxidant. Ifølge Dr. i biotek, Yu He-ci, indeholder Perilla rigeligt med biofl avoner, N-3 syrer, glycosider, vitaminer, sporstoff er og naturlige antioxidanter. Det siges, at Perilla Blad lindrer allergiske reaktioner ud-løst af husstøv, pollen, svampesporer og hunde- og kattehår. Perilla Blad fi ndes som kapsler, ekstrakt og tyggegummi. Forhandleren anbefaler, at man begyn-der at tage Perilla Blad en til to uger, før pollensæso-nen begynder, men Perilla Blad giver også god lin-dring, selv om man allerede har fået et høfeber-udbrud. Forhandles på apoteket og hos Matas. Få mere at vide på www.maxipharma.dk.

800.000Så mange MFR-vacciner er der givet de seneste fem år. Sundhedsstyrel-sen har gennemgået de indberettede bivirkninger fra vaccinen, og konklu-derer, at den er meget sikker.

helsenyt Nyhed

SÆRLIG KÆRLIG PLEJE TIL HUDENMellisa har udviklet en ny serie af se-rummer til mænd og kvinder over 30 år, som gerne vil passe ekstra godt på deres hud og undgå alders-tegn. Serien består af fi re serum-mer: Antirynke serum, Mineral serum, Multivitamin serum og Fugtgivende natserum. De har det til fælles, at de alle indeholder særligt udvalgte økologiske ekstrakter og olier fra hele verden, der plejer huden i dybden. Du kan fi nde serien hos Matas, i helsekostbutikker og på apoteket.

helse: xxxxxx


*Baseret på svenske data. 1: Bourgeois, D. et al. Is Dental Erosion and Dentine Hypersensitivity a Public Health Problem: Rationale of the European Collaborative Study. [ESCARCEL] Presented at 101st FDI Annual World Dental Congress, 28 – 31st August 2013, Istanbul, Turkey. 2: Addy M. Dentin hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int.Dent.Jnl (2002)52:367-375. 3: Dentin Hypersensitivity: Consensus-Based Recommendations for the Diagnosis & Management of Dentin Hypersensitivity. Inside Dentistry Supp. Oct. 2008 Vol.4(9) special issue.

Sensodyne tandpasta lindrer ubehaget ved følsomme tænder og beskytter hele dagen. Den fjerner plak og indeholder fluor, der forebygger huller i tænderne og kan bruges hver dag – også af familiemedlemmer, der ikke lider af isninger i tænderne.

SENSODYNE ANBEFALES AF TANDLÆGER

Hvis dentinen er blottet, kan der opstå tandfølsomhed3

følsomme tænder1, 2

VOKSNE HAR SANDSYNLIGVIS

40-45%

75%

får IKKE råd fra deres tandlæge om behandling2

lider istilhed2

53% OP TIL

KRONISK LIDELSE3

Følsomme tænder kan være en

Sensodyne giver KLINISK PÅVIST lindring af følsomme tænder

CHDK/CHSENO/0004/15 03/2015

5722_ann_helse_210x275_Final.indd 1 19/03/15 12.35


næste nummerHELSE / Udgave 05 / maj 2015

Sunde tænderHusker du tandtråden?

Placebo – snyd eller sund fornuft?Forskere har nu videnskabeligt bevist, at

placebo-e� ekten hverken er pure opspind

eller hokus pokus.

I 17 år lykkedes det DR’s vejrvært at holde sin alvorlige spiseforstyr-relse skjult for omverdenen. Så udgav hun en hudløst ærlig bog og afslørede sin hemmelighed for hele Danmark. Anja Fonseca bruger sit kendte ansigt til at hjælpe og støtte alle de mange, der lider af psykiske ubalancer og har det svært ved at søge hjælp.

HELSE har mødt Anja

Fonseca

Alt for mange danske børn og unge har det mentalt dårligt. Men ny hjælp er på vej. Læs f.eks. om Headspace og Make It - as Teenager, som hjælper modløse unge, inden trist-heden sætter sig fast som en psykiatrisk diagnose.

Ud-kommer

13. maj2015

850.000 lider af kroniske smerter – er du en af dem?Sognepræst Anne-Mette Grav-gaard blev landskendt, da hun for nogle år siden overlevede en højre svings-ulykke, som kostede hende et ben og en arm. Smerter-ne er der stadig. Men Anne-Mette Gravgaard bruger dem positivt. Mød hende, når HELSE i maj sæt-ter fokus på smerte.

Er hun måske bare lidt trist

eller trives hun ikke mentalt?

Flere gange i løbet af en arbejdsdag kastede Anja Fonseca op i smug på toilettet. Føler hun sig som et stærkere og mere robust menneske i dag? Få svaret i HELSE.

/ april 2015

næste nummer

/ Udgave 05 / maj 2015

Sunde tænderHusker du tandtråden?

Placebo – snyd eller sund fornuft?Forskere har nu videnskabeligt bevist, at

placebo-e� ekten hverken er pure opspind

eller hokus pokus.Alt for mange danske børn og unge har det mentalt dårligt. Men ny hjælp er på vej. Læs f.eks. om Headspace og Make It - as Teenager, som hjælper modløse unge, inden trist-heden sætter sig fast som en psykiatrisk diagnose.

13. maj2015

850.000 lider af kroniske smerter – er du en af dem?Sognepræst Anne-Mette Grav-gaard blev landskendt, da hun for nogle år siden overlevede en højre svings-ulykke, som kostede hende et ben og en arm. Smerter-ne er der stadig. Men Anne-Mette Gravgaard bruger dem positivt. Mød hende, når HELSE i maj sæt-ter fokus på smerte.

Er hun måske bare lidt trist

eller trives hun ikke mentalt?

Watson

Fordi tør hud kan hjælpes!

Fåskun på

apoteket

Decubal er udviklet til pleje og genopbygning af tør og sart hud.

Udenparfume,

farvestoffer og parabener.


helse: xxxxxx

Vidste du, at vi har mere end 7.000 dedikerede medarbejdere på verdensplan? Verisure har globalt mere end 7.000 dedikerede medarbejdere. Sammen med vores innovative produkter er dette hemmeligheden bag Europas mest populære privatalarm.

Find den alarmpakke, der passer bedst til dine behov med vores beregner på www.verisure.dk

Kontakt os på tlf. 80 20 50 50 eller læs mere på www.verisure.dk

Europas mest populære

privatalarm!

helse 20150417

Documents