hejlskov elvén, veje & beier udviklingsforstyrrelser...

- baggrund og vanskeligheder

Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed

Bo Hejlskov Elvén Autoriseret psykolog

Hejlskov Elvén, Veje & Beier (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk Psykologisk Forlag, København.

Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den

definerende er det unormalt. 1800-tallet - Skizofreni - Tourettes syndrom - Syfilisdemens & konversionssyndrom

- Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af befolkningens variation er det unormalt. 1900-tallet - Udviklingshæmniing

Normalitet

Udviklingshæmning

Intelligens

Udviklingshæmning og normalfordelingen

34,13 % 34,13 % 13,59 %13,59 %2,14 % 2,14 %

Vi definerer unormalitet på forskellige måder - Psykiatrisk: Når det er uforståeligt for den

definerende er det unormalt. 1800-tallet - Psykometrisk: Når ens evne er under 2,2 % af

befolkningens variation er det unormalt. 1900-tallet

Normalitet

- Handicapkriteriet: Når en vanskelighed medfører at man ikke kan klare sig i samfundet er det unormalt. Siden 1992 - Autisme, Aspergers syndrom, OCD & ADHD

ICD-10 DSM V

WHOs og APAs diagnosemanualer ICD og DSM opererer ikke med årsager - Alle diagnoser defineres af tydelige afgrænsende

adfærdskriterier - I princip skal enhver diagnose kunne stilles af en

psykiater på grundlag af et møde med en person - Børnepsykiatrien skal stille en diagnose når barnet er

henvist

Alle psykiatriske diagnoser har to grundkriterier: - At vanskelighederne ikke er en konsekvens af en

anden diagnose - At vanskelighederne medfører problemer i forhold til

skole, arbejde eller fritid - Det indebærer at der er en tydelig sammenhæng mellem

omgivelsernes krav og metode og hvem der får en diagnose! - Og det er også derfor vi som samfund har brug for

diagnoserne - Vi bliver nødt til at vide hvad der gør at de metoder som

fungerer på andre ikke fungerer på lige ham her

ICD-10 DSM V

Autismetilstande

Sociale evner, empati

Autismetræk, AKT

Autisme og normalfordelingen

34,13 % 34,13 % 13,59 %13,59 %2,14 % 2,14 %

MBD

Opmærksomhed

ADHD

ADHD og normalfordelingen

34,13 % 34,13 % 13,59 %13,59 %2,14 % 2,14 %

DAMP

Inklusions- dilemmaet

Man får altså en diagnose fordi de metoder som bliver brugt ikke virker - Det kan være

- Opdragelsesmetoder - Adfærdsreguleringsmetoder - Undervisningsmetoder

Og det leder os til inklusionsdilemmaet - Vi skal inkludere elever i et samfund hvis

metoder har ekskluderet dem - Det indebærer at vi bliver nødt til at ændre

vore metoder!

Kognition Hjernefunktion Hjernekemi Hjernestruktur Genetik

Funktionsniveau

Varig

funk

tions

neds

ætte

lse

Årsager

Samspil Stress Traumer Kammerater Socialt miljø

Beha

ndlin

gsbe

hov

Jo større genetiska afvigelser desto større miljøfølsomhed

Der flyttes insatserne fra opbevaring og behandling til kompenserede

specialpædagogik

Der er to slags symptomer - Afgrænsende symptomer

- Bruges ved diagnostik - Forskellige ved forskellige

diagnoser - Alle med en vis diagnose skal

have symptomet, ingen andre

Symptomer

Forsinket sprogudvikligAfvigende social interaktion

Stereotyp adfærd

Aspergers syndrom

Infantil autismeGennemgribende

udviklingsforstyrrelse,

uspecificeret eller

anden

Atypisk autisme

NLD, MDD+ handicapkriteriet

ICD-10 diagnosekriterier, autismeområdet - afgrænsende symptomer, adfærdsniveau

- Svårigheter med ömsesidig socialt samspel

Afgrænsende symptomer

Autismespektrumforstyrrelse - Vanskeligheder med gensidigt socialt samspil - Stereotyp adfærd, sprog eller interesser - Problemer i hverdagen af disse årsager

Tre grader: - Let, med støttebehov - Moderat, med stort støttebehov - Svær, med meget stort støttebehov

ADHD - Vanskeligheder med opmærksomhed og

afledelighed - Hyperaktivitet eller impulsivitet - Problemer inden 12 års alder - Problemer i hverdagen af disse årsager

Tre grader


OCD - Tvangsadfærd og/eller tvangstanker - Problemer i hverdagen af disse årsager

Tre grader


Tourettes syndrom - Motoriske tics - Verbale tics


Der er to slags symptomer - Beskrivende symptomer

- Kan findes hos mennesker uanset diagnose

- Oftere pædagogisk relevante end de afgrænsende

Symptomer

Normalfordelingen

Gælder • Højde • Begavelse • Vægt • Sociale evner • Åbenhed overfor

nye ting • Forhøjet

angstberedskab • Lav

affektregulering • Udadvendthed

- Udviklingsforstyrrelser er kombinationer af normalfordelte egenskaber

- Diagnoser defineres af samvarierende egenskaber

34,13 % 34,13 % 13,59 %13,59 %2,14 % 2,14 %

Beskrivende symptomer

Vanskeligheder med - Strategi - Empati

- Affektregulering

- Sansefølsomhed

- Stressfølsomhed

Central kohærens - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

At strukturere verden - Udvikles gennem leg med årsag og virkning

- Ranglen - Lyskontakten - Stopknappen i bussen - Spørgsmål - Til man har forstået at alt har en årsag og alt har en

konsekvens

Vanskeligheder med central kohærens - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Børn med udviklingsforstyrrelser udvikler ikke central kohærens ordentligt - Nogle er ikke hvorfor-mennesker og leder ikke efter

årsagssammenhænge - Andre leder febrilt efter årsagssammenhænge men er

ikke særligt dygtige til det - Ingen af dem kan forudsige fremtiden - Og andres handlinger


Disse mennesker har ofte svært ved at forstå og forholde sig til sociale sammenhænge Ofte ser man ikke sin egen rolle Man vil gerne placere ansvaret uden for sig selv Dette medfører ofte en særlig paranoia - Hvis andres svar på ens handlinger er uforudsigelige bliver

deres negative handlinger udtryk for at de ikke er til at stole på

- Og måske endda onde


Det er også derfor vi bruger struktur - Mennesker med vanskeligheder med central kohærens ved

ikke hvad der kan ske - Strukturen hjælper dem med at begrænse mulighederne og

forudsige fremtiden - Derfor skal strukturen være et hjælpemiddel, ikke et

styremiddel - Struktur skal skabe forudsigelighed - Og den skal være begribelig - Hvis der er modstand mod strukturen er det strukturen den er gal med,

ikke personen


Og hvad med konsekvenser? - Lærer man af sine erfaringer?

- Hvis man ikke kan forstå årsag og virkning i en kompleks sammenhæng - Kan man ikke forudsige fremtid - Og heller ikke andres adfærd - Inklusive personalens krav

Derfor opleves konsekvenser ofte som uforudsigelige straffe Derfor kan man udgå fra at konsekvenser ikke virker på mennesker, som synes de er uretfærdige eller bliver overraskede

Tvangsmæssig adfærd har sin rod i vanskeligheder med central kohærens - Alle mennesker har tvangssymptomer - Vi modarbejder dem dog hver dag - Da vi ved at de går over om vi ikke følger alle

tvangsimpulser - Det har vi lært ved at prøve og lære af vore erfaringer



Hvis man ikke kan skabe gode årsag-virknings-sammenhænge - Oplever man måske den direkte angstreduktion ved

tvang - Men ikke den langsommere ved at modarbejde tvanget - Man fortsætter derfor med tvangsadfærden til det

føles godt - Og der går længere og længere for hver gang


Oplevelsen er at jeg er nødt till at udføre handlingen for at mindske angsten Till tider kan tvanget til og med blive socialt - Hvis nogen redder et barn fra angst gennem manga år - Er der risiko for at barnet tror at kun andre kan redde

det fra angst - Det kan indebære at en ung voksen kræver at alle skal

tale på den riktige måde, hjælpe ham med det samme eller ikke må have visse lyde


Det indebærer at oplevelsen er at andre er ansvarlige for min angst - Så kan jeg ikke hjælpe mig selv - Hvilket giver angst - Som øger tvangen... - Til vi har en ond cirkel


Vanskeligheder med - Strategi

- Empati - Affektregulering

- Sansefølsomhed

- Stressfølsomhed

Affekt og empati - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

De ni grundlæggende affekter er - Glæde - Overraskelse - Vrede - Interesse - Frygt - Ked - Skam - Lede - Afsmag/afsky

Affektsmitte

Affekt smitter - vi kan mærke hinandens affekter Det gør vi med såkaldte spejlcellefunktioner Vi spejler hinandens muskelspændinger

Affektfølsomhed - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Alle børn er født med evnen til affektsmitta Det er det første led i empatiudviklingen De fleste børn lærer at skelne mellem egne og andres affekter inden de er 4 år gamle Det gør børn med udviklingsdorstyrrelser desværre ikke

Affektfølsomhed - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Hvor andre bruger forskellige områder i hjernen til at tænke over sig selv og andre bruger mennesker med autisme kun et område, selvområdet (ventromediale prefrontale cortex, Lombardo et al 2010) De kan således ikke skelne mellem sig selv og andre

Mentalisering - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Det sidste niveau i empatiudviklingen At regne på andres sindsstemning og hensigter Mentaliseringsevnen udvikles hele livet

Affektsmitte fungerer Man kan dog ikke skelne mellem egen og andres affekt Mentalisering udvikles langsomt

Empatiforstyrrelse - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Konsekvenser: - Man har svært ved at forstå,

hvad andre tænker

- Man forstår ikke, at andre oplever verden anderledes end en selv

- Man har vanskeligheder med at sammenligne sig med andre

- Egocentricitet


- Man har vanskeligheder med at forudsige andres handlinger

- Og ikke mindst svært ved at regne andres hensigter ud




- Empati

- Affektregulering - Sansefølsomhed

- Stressfølsomhed

Affektsregulering - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Mennesker med udviklingsforstyrrelser har svært ved at regulere sin affekt Affektregulering handler om kontrol

Man bliver nødt til at have kontrol over sig selv, hvis man skal kunne samarbejde

Kontrolprincippet

Kontrolprincippet

Kaosadfærd handler ofte om att man har tabt kontrollen - Voldsom angst - Slag - Spark - Bid - Kast med stol - Voldsom selvskade

Kontrolprincippet

Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - At bide sig i hånden eller skære sig i armen - Trusler - Skældsord

Magtrelationen indebærer - At Frede bestemmer mere end jeg gør

- Derfor må jeg gerne synes at han er en idiot

- Og endda skrive det i avisen

- Hvis han svarer mister han autoritet

Magt- relationer

Kontrolprincippet

Derfor har vi forskellige strategier for at bevare kontrollen - At nægte - At lyve - At gå to skridt baglæns eller løbe væk - At spytte, slå et slag eller skrige - At bide sig i hånden eller skære sig i armen - Trusler - Skældsord

Ikke-farligt

Affektregulering

Affe

ktin

tens

itet Ingen kontrol

Selvkontrol

Tid

Affektudløser

Kaos

Affe

ktin

tens

itet

Ingen kontrol

Selvkontrol

Affektudløser

AffektreguleringA

ffekt

inte

nsite

t Ingen kontrol

SelvkontrolAffektudløser

Kaos

Affektregulering

Affe

ktin

tens

itet

Affektudløser

KaosIngen kontrol

Selvkontrol

Affektregulering

AffektreguleringAf

fekt

inte

nsit

et

Tid

KaosIngen kontrol

Selvkontrol

Affektregulering

Derfor er vi nødt til at arbejde på måder som ikke øger affektniveauet - Undvig råb og skrig - Undvig dominansværktøj - Gå baglæns og vent - Undvig berøring med

spænde muskler - Tilpas krav og måden du

stiller krav på - Sørg for at personen har

kontrollen over sig selv hurtigst muligt



- Empati

- Affektregulering

- Sansefølsomhed - Stressfølsomhed

Sansning - beskrivende symptomer, kognitivt niveau

Sanserne er - Høresansen - Lyssansen - Farvesanserne - Tryksansen - Temperatursansen - Smertesansen - Kløesansen - Kinestetisk sans - Smagssanserne (6-7 stk) - Etc


Sansemæssige afvigelser er almindelige i feltet Det kan være - Øget sansefølsomhed - Mindsket sansefølsomhed - Vanskeligheder med at habituere - Vanskeligheder med at filtrere - Synæstesi

Det er flere typer selvskade - Kontrolsøgende selvskade, almindeligt vid overfølsomhed

- Skære/bide - Kaste med hovedet - Slå sig 1-3 slag

- Kaosselvskade, almindeligt vid overfølsomhed - Banke hovedet i gulvet/dørkarmen/etc

- Selvskade på grund af underfølsomhed for smerte - Slå dybe slag - Skrabe skinneben

- Hoppe - Social selvskade

Selvskadende adfærd

- Vanemæssig selvskade - Endorfinsøgende selvskade

- Kan opstå efter kaosselvskade for at mindske smerten - Slå på buler - Skære ved siden af gamle skærsår

Selvskadende adfærd


Derfor arbejder man med sansehjælpemidler - Brede bælter - Kugle/kædedyner - Håndledsvægte - Trykveste - Støttestrømper - TENS - Musik i iPod - Smertestillende medicin



- Empati

- Affektregulering

- Sansefølsomhed

- Stressfølsomhed

Stre

ssni

vå

Orättvisa

Sömnproblem

Ljudkänslighet och oljud

Kaos

Svag central koherens och oförutsägbarhet

Fel matStress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som

Historik

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer

Lydfølsomhed og larm

Kaos

Svag central kohærens og uforrutsägbarhet

Forkert matStress som begreb opstod i forbindelse med første verdenskrig Man ville have et begreb som kunne forklare irrationel adfærd som

- Granatchock - Hvorfor piloter styrtede ned på vej

hjem fra luftslag Man fandt at stress var overgående, hvis man satte den rigtige behandling ind

Historik

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert matDen militære forskning drev stressforskningen fremad till omkring 1975, da Lazarus og hans kolleger begyndte at forklare hjerteproblemer med stress Lazarus forklarede stress udfra

- Belastning - Beskyttelse (mestring)

Historik

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert matSamtidig kom Nuecterlein & Dawson med sin stress-sårbarhedsmodel, som forklarede schizofreniudvikling således:

HistorikSt

ress

nive

au

Psykose

Stress-sårbarhedsmodellen Neuchterlein & Dawson 1975

Advarselstegn

Sårbarhet

Ok

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert matStress er således tidligere blevet beskrevet som

- Årsag til irrationel adfærd - Årsag til fysiske sygdomme - Årsag til psykiatrisk problematik - Behandlingsbar!

Det indebærer at en del forskere og teoretikere har haft svært ved at bruge begrebet De har været bange for at den biologiske forklaringsmodel vi bruger i feltet ikke har kunnet bruges sammen med stressperspektivet

Historik

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert matDen model vi skal se på i dag

- Udgår från Stress-sårbarhetsmodellen

- Forholder sig til M.Grace Barons opdagelse, at stresstærskelen er nedsat hos mennesker med udviklingsforstyrrelser

- Udgår fra Lazarus og Antonovskys tænkning

- Håndterer det moderne årsagstænkning

- Modellen flytter behandling fra reparation til kompensation

HistorikSt

ress

nive

au

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos

Svag central kohærens og uforudsigelighed

Forkert mad

Hejlskov-Uhrskovs belastningsmodel

Advarselstegn

Positive - mestring At nægte Skældsord og trusler At skærme sig Mesteringsorienteret selvskadende adfærd Usynlige venner Træthed og dovenskab Særinteresser World of warcraft

Advarselstegn

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Negative Angst

!

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Advarselstegn

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Angstfrekvens Autismespektrumfst 29,6 %

ADHD 19,2 %

Tics 10,5 %

Motoriske problemer 10,9 %

Udviklingsh 12,0 %

Eksekutive vanskeligh 15,5 %

OCD 26,4 %

Oppositionel adfærdsfst 17,7 %

Adfærdsforstyrrelse 24,8 %

Hukkommelsesvanskh 9,7 %

Sanseforstyrrelse 19,2 %

Uden problemer 10,6 %

Advarselstegn

Negative Angst Lydfølsomhed Lysfølsomhed Utryghed Forstyrret søvn Infektioner Tvangsadfærd Aggressivitet Irritabilitet Pessimisme Humørsvingninger Rastløshed Modløshed

!!

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Advarselstegn

Tabte færdigheder Hygiene Sprog Nærvær Koncentration Hukommelse Sociale færdigheder Skolefærdigheder Hverdagsfærdigheder St

ress

nive

au

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Advarselstegn

Personlige Lyde Bevægelser Tics Ord Sorte øjne Kompleks adfærd

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Advarselstegn

Akutte Udadrettet adfærd

Slag, spark, bid etc. Skrig Ødelæggelse

Selvmordsforsøg Angstanfald og panikangst Voldsom selvskadende adfærd Desorientering Handlingslammelse

!!!

Kaostegn

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Langvarige Depression Psykoser Angsttilstande Stressoverbelastningssyndrom

Kaostegn

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Kognitive Svag central kohærens Arbetshukommelsesvanskeligheder Empativanskeligheder Affektreguleringsvanskeligheder Sanseforstyrrelser

Grundlæggende belastningsfaktorer

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Søvnproblemer Svag struktur For høje eller for manga krav,

Egna eller andres Ensomhed Familierelaterede vanskeligheder December Store bo- eller arbejdstilbud Store følelser i omgivelserne

Grundlæggende belastningsfaktorer

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Krav Konflikter Skæld ud Hovedpine, tandpine Pludselige lyde Vikarer Mennesker man ikke kan lide Pludselige ændringer, måske subjektive At ikke række til Kontroltab Mad Uretfærdigheder Højtider och fester

Situationsbestemte belastningsfaktorer

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Personlige Gode hverdagsstrategier Mestringsstrategier Selvtillid En god selvforståelse Nødudgange At være god til noget Valgt identitet At have tillid til nogen Kost og motion

Beskyttende faktorer

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Omgivelserne Struktur Ro Plads Fælles problemforståelse Mulighed at man kan trække sig Gode netværk Relationer Kravtilpasning

Beskyttende faktorer

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

Kortlæg brugerens - Grundlæggende belastningsfaktorer - Advarselstegn - Kaostegn

Kvalificér belastningsfaktorerne - Hvilke kan vi fjerne? - Hvilke vil vi fjerne?

Navigér efter advarselstegnene

At arbejde med stressmodellen

Stre

ssni

veau

Uretfærdighed

Søvnproblemer


Kaos


Forkert mat

PostludiumDet vigtige med hele denne gennemgang er at skabe forståelse for et enkelt mantra !

Det er os som skal udføre arbejdet!

Hejlskovs bilværksted

Vi arbejder på et bilværksted! - Hvem har ansvar for service og

reparationer på værktedet? - Bilejeren? - Bilen?

• Bilen behøver ikke at samarbejde • Bilen kan ikke bare lade være med

at være i stykker - Mekanikeren skal have det værktøj og

de metoder som er nødvendige - Mekanikeren må ikke risikere at skade

bilen

!!!!

Tak! !

!

!www.hejlskov.se

hejlskov elvén, veje & beier udviklingsforstyrrelser...

Documents