hedemøllenyt - sommer 2008

28
Hedemølle-Nyt Årsskrift 07/08

Upload: hedemolle-efterskole

Post on 29-Mar-2016

240 views

Category:

Documents


3 download

DESCRIPTION

Skolens blad som udkommer 2 gange om året

TRANSCRIPT

Page 1: HedemølleNyt - Sommer 2008

Hedemølle-Nyt Årsskrift 07/08

Page 2: HedemølleNyt - Sommer 2008

2

Hedemølle Efterskole Hedemølle Efterskole er en selvejende institution, op-rettet af Evangelisk Luthersk Missionsforening, der er en missionsforening indenfor folkekirken. Skolen har 92 elever fordelt på 8., 9. og 10. klassetrin. Foruden forstander, sekretær og pedel er der 12 lære-re. I køkkenet er der 5 ansatte. Grundlag: Bibelen Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelsesskrifter Mål: At forkynde evangeliet for eleverne At give almendannende undervisning

At give almen opdragelse

Uddrag af skolens vedtægter

Hedemølle-Nyt udgives af Hedemølle Efterskole Hedemøllevej 31 8850 Bjerringbro Tlf.: 86 68 50 21 Fax: 86 68 51 22 E-mail: [email protected] Hjemmeside: www.hedemoelle.dk Redaktion: Vita Kristensen Jens Dam (ansvarshavende) Fotos: Skolens elever og lærere ISSN: 0109-5765 Tryk: Øko-Tryk

Page 3: HedemølleNyt - Sommer 2008

3

Prøvetid Varmen er over os. Vandspandene bliver flittigt brugt ved bækken. Elever og lærere har travlt med prøverne. Det er forår og prøvetid!

Endnu en gang er et skoleår snart gået! 41 aktive uger er afsluttet. I dette skoleårs-skrift ser vi lidt tilbage på nogle af årets aktiviteter. En fyldt skole Det er en meget stor glæde, at skolen også i 07/08 har været helt fyldt! 92 elever – 46 drenge og 46 piger – slutter skoleåret her d. 28. juni 2008. Som sædvanlig kommer eleverne fra hele landet og endda to fra Færøerne. Vi er taknemmelige for, at der er så man-ge hjem, der gerne vil have elever meldt ind på skolen. Vi er hele tiden afhængige af, at der kommer nye hjem, der ønsker at benytte skolens tilbud. Et godt skoleår Vi kan se tilbage på et rigtig godt skoleår! Der er så mange ting, vi gerne vil nå i lø-bet af et år. Og det kan være svært at må-le, om vi har nået det, vi ville. Det faglige bliver gjort op i karakterer. De

sidste år har vi kunnet se, at vores elever generelt har klaret sig meget flot sam-menlignet med alle landets skoler. I flg. undervisningsministeriets oplysninger er Hedemølle Efterskole nr. 46 ud af landets godt 1600 skoler, når der ses på gennem-snit ved folkeskolens afgangsprøve. (Bl.a. offentliggjort på www.ceops.dk) Det er vi naturligvis meget glade for! Andre værdier Alligevel er der værdier, som ikke kan gøres op i karakterer, som betyder mere for os. Vi vil gerne være en kristen efter-skole, hvor der lægges vægt på forkyndel-se, undervisning og opdragelse. Forkyndelse Skolens værdigrundlag er Bibelen og den evangelisk lutherske bekendelse. Det be-tyder, at vi gerne vil forkynde Bibelens budskab. Det tror vi, der stadig er rigtig meget brug for også i 2008. Ja, vi tror, at det vigtigste i livet er at lære sin Gud og sig selv at ken-de! Vi vil gerne tale om Gud som skaber, frel-ser og hjælper i livet. Vi vil gerne give de unge det med ud i li-vet, at de er elskede og værdifulde for Gud! Han har tænkt store tanker om hvert en-

Page 4: HedemølleNyt - Sommer 2008

4

kelt menneske. Han har elsket os så højt, at han gav Jesus for at frelse os! Det vil vi gerne, at alle elever har hørt og fået med sig herfra! Det er et troværdigt budskab, og det er værd at leve på! Almindelige dage I forårs halvåret har vi haft mange ting på programmet. Der har dog været flest al-mindelig hverdage. Dage med lektier og pligter. Dage med opmuntringer og for-maninger. Dage med afleveringer og ren-gøring. Men jævnligt i skoleårets løb har vi for-skellige særlige arrangementer Sportsstævner I januar og februar var vi til østjyske me-sterskaber først i fodbold og så i volley-ball. Stævnedage er spændende dage, hvor der er en rigtig god stemning både blandt spillere og blandt publikum.

Ved volleystævnet kvalificerede pigerne sig til DM. Her spillede de sig frem til en flot 7. plads ud af landets godt 250 efter efterskoler! Skitur til Norge I januar var skolen på skitur til Norge. Det blev nogle herlige dage på slalomski ved Hallingskarvet. Vi havde lejet os ind på Hermon Høyfjellssenter. Her fik vi igen i år en fortrinlig forplejning. Det er en fantastisk god oplevelse at se så mange elever komme så langt i løbet af få dage! Der er altid forskel på, hvor hurtigt man lærer at styre skiene. Men det er im-ponerende, at selvom 70 af skolens 92

elever var helt nybegyndere, så var stort set alle kommet rigtig langt den sidste dag! Det er dejligt, når nogle af de elever, der kæmpede mest for at få det lært, alligevel siger: ‖Dam, det her skal vi altså til at gø-re noget oftere‖! Og så er det et sundt dagsprogram. Først masser af aktivitet i frisk luft og herefter måske en tur i badeland. Om aftenen var der fælles hygge, lovsang, spil m.m. i dag-ligstuen. Jo, skituren blev endnu en gang en stor oplevelse Årets musical Den første hele uge i marts var alle enga-gerede i årets musical! Der blev lagt rigtig mange kræfter i arrangementet af Anders Kobbersmed, Ditte Nygaard og Lasse Kob-bersmed. Også alle øvrige medarbejdere og elever var med i arrangementet. Det er en helt særlig uge, hvor alle arbej-der frem mod det samme mål. Dramafol-ket arbejdede med selve stykket, andre lavede kostumer og rekvisitter, mens nog-le byggede scene eller stod for lyd og lys.

Page 5: HedemølleNyt - Sommer 2008

5

Tre forestillinger Selve musicalen ‖One Day‖ blev en fanta-stisk succes! 200 elever fra folke– og fri-skoler så stykket fredag formiddag. Der var rigtig stor begejstring! Om aftenen blev stykket vist for offentlig-heden. Også det blev rigtig godt, selvom der ikke var nær så mange i hallen som om formiddagen. Endelig blev stykket fremført lørdag efter-middag for nuværende og næste års elever og forældre! Det blev højdepunktet! Hal-len var propfuld og alle gjorde sit til, at stort set alt lykkedes. Musicalugen er nok af en de uger, der bliver husket af rigtig mange elever. Tak for et flot stykke arbejde! Bedste– vennedag Palmelørdag havde vi årets bedste– ven-nedag med mange besøgende. Det er op-muntrende at mærke bedsteforældres og andres opbakning bag eleverne!

Terminsprøver Efter påskeferien var alle elever til ter-minsprøver. Det er ikke sikkert, at det er en uge eleverne specielt vil huske. Men det er en god forberedelse til årets afslut-tende prøver godt en måned senere. Terminsfest Efter terminsprøverne er der terminsfest! En fest begynder med middag. Et par af kontaktgrupperne har stået for borddæk-ning og pyntning i spisesalen. Køkkenet har lavet rigtig god mad. Alle kommer festklædt efter aftenens tema. Der er som regel noget musik og underholdning ifm.

middagen, og senere på aftenen er der andagt og lovsang! Alle nyder at være til fest efter prøvernes afslutning!

Stortur til Toscana I april var elever og lærere på årets stortur. I år gik turen til Toscana i Norditalien. Vi boede på et vandrerhjem lige ud til Mid-delhavet ved Marina di Massa. Vi besøgte Pisa og Firenze. Der blev købt fodboldtrøjer og souvenirs. Vi var på bjergtur og i grotter. Vi besøgte en evan-gelisk menighed, og vi var til fodbold-kamp (Fiorentina – Regina). Alt i alt en fantastisk spændende tur. Der var rigtig meget på programmet, men vi er overbeviste om, at det var med til at give en indholdsrig tur! Stortursugen er givetvis også en af de uger, som mange vil tænke tilbage på med stor glæde! Den er med til at fremme fæl-lesskabet på elevholdet og mellem lærere og elever. Skolebesøg Foråret har også budt på skolebesøg. Vi har været på besøg på Djurslands Efter-skole og Sædding Efterskole og selv haft besøg af Hestlund Efterskole. Alle tre gan-ge oplevede vi det dejligt at være fælles med andre både i sport og i kristent fæl-lesskab! Tak for gode skolebesøg! Byggeri Der har i lang tid været ønske om bedre faciliteter på skolen. Efter at elevtallet er steget til godt 90, er der trangt i klasselo-kalerne. Vi har også i flere år ønsket os et musiklokale. Endelig er det et ønske at få

Page 6: HedemølleNyt - Sommer 2008

6

en større hal med bedre plads til sport. Der blev bygget flere gange i de første år af skolens tid, mens der i de sidste år er sket forbedringer og renoveringer uden, at der er blevet bygget nyt. Nu er det besluttet at bygge nye faciliteter til undervisning, musik og sport. Hertil er yderligere kommet en beslutning om en ny varmecentral med et centralt pillefyr til erstatning af de nuværende oliefyr. En stor opgave Alt i alt er det blevet et meget stort pro-jekt. Bestyrelsen besluttede et lignende projekt i 2005 men trak det dengang tilba-ge pga. usikkerheden om 10. klasse. Selvom der er mere ro om 10. klasse nu, er det alligevel med en vis bæven, at vi går ind i et projekt til omkring 15 millioner kroner. Men vi håber og beder om, at det må blive til gavn for skolen og for de kom-mende års elevhold! Det hele er planlagt til at stå færdigt til februar 2009. Medarbejdere Med skoleårets afslutning sker der også lidt ændringer i medarbejderflokken. Laila G. Lauridsen, der har været ansat på skolen siden 2004 har fået en stilling tæt-tere på sin bopæl i Skanderborg. Camilla Glintborg der i dette skoleår har været ansat i et barselsvikariat tager næ-ste år med sin mand til Grønland. Maria Winberg afslutter sit år som ung-medarbejder. I køkkenet har Esther Pedersen besluttet at gå på efterløn fra sommer 2008. Esther

kom til skolen i 1996. Vi har været meget glade for jer alle og vil komme til at savne jer! Vi vil gerne sige jer hjertelig tak for arbejdet og fællesskabet på skolen. Vi vil ønske jer hver især Guds velsignelse over fremtiden. Efter sommerferien glæder vi os over, at Inge Ravnsbæk kommer tilbage efter bar-selorlov. Som ny lærer har vi ansat Chri-stian Mikkelsen fra Århus. Som ny ung-medarbejder er Sidsel Nygaard blevet an-sat. I køkkenet har vi ikke ansat en ny. Her kommer Pia Jørgensen tilbage efter et års barselsorlov! Endelig glæder vi os over, at Anders Stor-gaard har sagt ja til at være viceforstander fra 1. august 2008. Anders Storgaard har været ansat på sko-len siden 1990 . Tak Tak for forbøn for skolearbejdet. Tak for opbakning og medleven! Vi vil spørge jer om fortsat at bede for skolens elever og medarbejdere. Det er så vigtigt, at både elever og medar-bejdere lader sig lede af Gud. Det er den største lykke, når det sker. ”Lykkelig den mand, der tager sin tilflugt til Herren.” Salme 40,5

Olga & Jens Dam

Page 7: HedemølleNyt - Sommer 2008

7

Nye tavler i alle klasser I sommerferien før dette skoleår havde teknikere travlt med at sætte nye tavler op i vores klasseværelser. De gamle kridttav-ler blev alle erstattet af interaktive white-boards. Mange muligheder De nye tavler er store touchskærme, hvor vi kan hente noget af vores forberedte stof frem. Vi kan også gemme, hvad vi får skrevet i løbet af timen. Når man har fået fyldt sin tavle, tilføjer man bare en ny og kan så altid bladre tilbage til tidligere tav-ler. Mulighederne er mange. Imponerende Vi lærere var noget imponerede, da vi i sin tid blev præsenteret for tavlerne. Vi har øvet os, og eleverne har moret sig, når vi troede, at vi med håndfladen kunne ‖tørre kridtet‖ væk og i stedet fik tegnet grønt på tavlen. Men vi er blevet rigtig glade for arbejdet med tavlerne og ser mange og stadig nye muligheder i brugen af dem. Alle har egen computer Dette skoleår har været det første, hvor vi har bedt eleverne om selv at medbringe en bærbar computer. Computeren er blevet flittig brugt i undervisningen og i fritiden.

Adgang til nettet Eleverne har individuelt arbejdet med at hente oplysninger over Internettet. Oplys-ningerne har de skullet bruge i undervis-ningen. De har kunnet hente undervis-ningsmateriale og noter, som i timen blev skrevet på whiteboardet (den nye tavle) og gemt. Og de har kunnet løse deres op-gaver på computeren.

Evaluering Vi har i lærerflokken evalueret året. Vi glæder os over muligheden med egne PC´ere. Der kan arbejdes endnu mere med forskellige programmer, men vi prø-ver hele tiden at vurdere, hvor det er en fordel at anvende PC’erne, og hvor det faktisk er meget rarere at have dem gemt væk. Vi er ikke i tvivl om at brugen af compute-re er en del af vejen frem. Vi har bare ta-get de første skridt på den vej.

Vita Kristensen Lærer

Page 8: HedemølleNyt - Sommer 2008

8

Den første plan

For 4 år siden – i efteråret 2004 - blev der holdt licitation over en ny sportshal. Efter valget i januar 2005, indeholdt regerings-grundlaget meget klare formuleringer om, at 10. klasse skulle nedlægges. Derfor måtte vi desværre annullere den indgåede kontrakt. Andet ville have været uforsvar-ligt, men det var en skuffet bestyrelse, der tog beslutningen. Vi havde håbet… Mere ro om 10. klasse I efteråret 2007 blev det langt om længe klart, at regeringen, trods mange ihærdige forsøg, opgav at nedlægge 10. klasse. Vi skal ikke forvente, at diskussionen er luk-ket for al fremtid, men der er ro indtil videre. Skolens mål Det er vigtigt for os, at Hedemølle Efter-skole er i udvikling og kan imødekomme nuværende og kommende krav fra elever, forældre og lovgivning. Det er vort mål og vores opgave, at elever-ne i løbet af 8., 9. og 10. klasse gennemgår både åndelig og faglig udvikling, så de

kan stå godt rustet til at leve som kristne i verden og til at gennemføre efterfølgende ungdomsuddannelser. Det kræver gode faciliteter og Hedemølles faciliteter er blevet for små. Det er med frimodighed, men samtidig med stor ydmyghed, at vi nu har indgået kontrakt om opførelse af en sportshal med klasseværelser. Elevtal I 2004 havde Hedemølle de sidste syv-otte år haft ca. 75 elever om året.

De sidste fire år har Hedemølle haft 90 elever. Det kommende skoleår har tilsva-rende tilmelding.

Årets elevtal

0

1020

30

40

5060

70

8090

100

1987

/88

1989

/90

1991

/92

1993

/94

1995

/96

1997

/98

1999

/00

2001

/02

2003

/04

2005

/06

2007

/08

Page 9: HedemølleNyt - Sommer 2008

9

Mere end en sportshal. Vi har holdt fast ved det samme grundkon-cept som Lars Lind, København, meget dygtigt designede i 2004. Men projektet er bearbejdet og udviklet for at opnå: Bedre idræt - stor sportshal Bedre musik - nyt musiklokale Bedre undervisning - nye klasseværelser Bedre CO2 balance - ny varmecentral

Sportshallen bygges med stor håndboldba-ne (20 x 36 meter), 3 volley baner, 2 basket baner og 5 badmintonbaner. Det ene af de to store klasseværelser på hver 90 m2 indrettes også til musiklokale. Ny varmecentral Hedemølles energiomkostninger er stigen-de, og vi kan hverken få naturgas eller fjernvarme. For at reducere energiomkost-ningerne og samtidigt bidrage til reduktion af CO2 udslippet, omlægges skolens fire decentrale oliefyr til én central varmeenhed baseret på fyring med træpiller. Stort projekt Vi glæder os til at tage de nye faciliteter i brug, men de knap fire års ventetid har ikke kun været positive (positiv udvikling i elevtilgangen). Den store efterspørgsel i byggesektoren har hævet priserne mærkbart (eller også var de særligt lave for fire år siden). Det offentli-ges krav til energioptimering (mere isole-ring) og til brandsikkerhed (flere/større flugtveje) er også skærpet. Derfor er bygge-riet desværre blevet noget dyrere end først

forventet. I alt er budgettet på ca. 15 mio. kr. Efter planen kan det nye byggeri tages i brug til februar 2009. Det er bestyrelsens bøn og ønske, at de nye faciliteter må blive til velsignelse for sko-len, dens elever og medarbejdere.

Kry Herholdt Bestyrelsesformand

Facade mod sydøst

Grundplanstegning

Idrætshal

Klasselokale Musiklokale

Nyt fyr og silo

Facade mod sydvest

Page 10: HedemølleNyt - Sommer 2008

10

”Når du snubler, falder du ikke omkuld, for Herren støtter dig” Salme 37 vers 24 Alene eller med hjælp? Knægten stod dér og så sikker ud. Han havde aldrig prøvet det før. Mesteren stod ved siden af. ‖Før eller si-den mister du balancen - men du skal ikke være bange, for jeg støtter dig, indtil du er nede‖. Knægten rystede på hovedet. ‖Jeg skal nok klare det. Alene!‖ Det var det eneste, han ikke skulle have sagt. Meget andet kunne nok gå an, men at afvise løftet om støtte, når man står overfor sådan en udfordring, den går ikke.

Livet er ukendt Hvis den sorte piste på monobike er en udfordring, så er det dog ingenting i for-hold til et ganske almindeligt liv som menneske. Det har vi jo heller ikke prøvet før. Vi ta-ger det én dag ad gangen, og så ser vi til, hvordan det går. Det, der skete i går, står ikke til at ændre, og det der skal ske i morgen, har vi ikke den fjerneste idé om. Guds fantastiske løfte I Salmernes Bog 37, vers 24 (side 499) står der: Når du snubler, falder du ikke om-kuld, for Herren støtter dig. Hvorfor tror du, at Gud siger tingene så ligeud? Hvorfor siger han ‖når du snub-ler‖?

Page 11: HedemølleNyt - Sommer 2008

11

Det gør han, fordi han véd, at det vil ske. For han kender os helt ind i de inderste afkroge. Men det får ham tilsyneladende ikke til at opgive os. Tværtimod er det jo netop til mennesker, der hele tiden snub-ler, at han lover sin støtte. Han lover faktisk, at vi ikke vil falde af den ene grund, at han vil støtte os - indtil vi er nået helt ned. Aldrig alene Det eneste mennesker ikke har råd til at sige til Gud er: ‖Jeg kan selv – uden dig‖. Og hvor er også fidusen i at være overladt til sig selv? Det kunne måske overvejes, hvis jeg med sikkerhed i stemmen kunne sige: ‖Jeg har styr på det, for jeg har prø-vet det masser af gange før‖. Men det kan jeg jo ikke sige. Jeg har jo netop al-drig prøvet det før. Men det har Han. Han har været der, hvor jeg er nu. Og der, hvor du er. Og han prøver forsigtigt men be-stemt at fortælle os, at det altså ikke går, hvis vi er overladt til os selv. Når nu hver eneste dag handler om ukendt land for os mennesker, så er det da dejligt at følges med én, der ligefrem

glæder sig over mig - og som samtidig har styr på tingene. Gud glæder sig I verset lige før, får vi noget mere at vide om Herren: ‖Det er Herren, der styrer en mands gang, han styrker ham og glæder sig over hans færd. Når han snubler, falder han ikke omkuld, for Herren støtter ham.‖ Det er vidunderligt, at Gud glæder sig over sine børns vandring! — Du sidder måske og spekulerer på, om knægten kom ned i ét stykke? Jeg véd det ikke, men hvis kom han ned, var det i hvert fald ikke alene.

Gunnar Bruhn, Skive Indremissionær

Page 12: HedemølleNyt - Sommer 2008

12

Epoken begyndte i 1993 Vi har været glade for Hedemølle! I 1993 var vores ældste søn på konfir-mandkursus på Hedemølle Efterskole. Det blev startskuddet til, at alle vore 5 børn, efterhånden som de voksede til, kom på efterskole på Hedemølle. Nu nærmer sig afslutningen på en epoke. Vi har nemlig ikke flere børn at sende på efterskole! De yngste er nu færdige med 10. klasse. Glade og trygge ved skolen Vi har som forældre været meget glade for at sende vore børn på Hedemølle Efter-skole. Vi har været trygge ved skolens mil-jø og åndelige linje. Vi har også været glade for, at der har væ-ret en nær kontakt mellem skolen og kir-ken. Vi har været glade for og trygge ved skolens forstanderpar og ansatte lærere, som i luthersk forstand har været i vores sted. Godt for alle Alle vore børn har været glade for at gå på Hedemølle Efterskole. Det betyder ikke, at alt så bare har været rosenrødt, for sådan er virkelighedens verden jo ikke. Men det har været godt.

Stor tak Vi vil hermed sige en stor TAK for årene, hvor vi havde vore børn i skolens vare-tægt. Vi vil sige forstanderpar, lærere og andre ansatte på skolen en stor og hjerte-lig tak for jeres indsats og måde at være på. Vi har altid følt os velkomne på sko-len. Vi vil ønske alt godt for fremtiden. Må skolen fortsat opleve Guds velsignelse. Det er vor bøn!

Kærlig hilsen Gunhild og Bjarne Gertz Olsen,

Bredstrup, Fredericia.

Daniel 1995-1996

Mirjam 1996-1998

Benjamin 2001-2003

Elisabeth 2006-2008

Filip 2006-2008

Page 13: HedemølleNyt - Sommer 2008

13

En ukendt verden Det har aldrig ligget i luften, at vores børn skulle på efterskole. Vi har ingen eftersko-ler her på Færøerne, så vi var ikke kendt med efterskolelivet. Det var ikke før vores næstældste pige, der dengang gik i 9. klasse på den lokale skole, begyndte at snakke om, at hun ville prøve noget andet. Mange af hendes klas-sekammerater skulle ikke fortsætte i 10. klasse, så hun havde heller ikke lyst til at fortsætte. Hvorfra hun fik ideen at rejse ud af landet ved jeg ikke, men vi begyndte at undersø-ge, hvad der var af muligheder. Vi kom så i snak med forældrene til Trygvé, der hav-de gået på Hedemølle Efterskole nogle år tidligere. Vi tog kontakt til skolen, og der-fra gik det hurtigt. Vi havde et efterskole-barn men ingen idé om, hvad det indebar. En meget positiv oplevelse Vi blev kun positivt overraskede! Helena trivedes fra dag ét, og efter hende var det helt naturligt, at de yngre søskende Ka-trin (årgang 00/01) og Jann, (som går der pt.) også kom på Hedemølle. Selvom børnene er flyttet meget langt hjemmefra, har min mand og jeg været helt trygge ved at sende dem af sted. Det har selvfølgelig hjulpet på det, at alle tre børn stortrivedes fra starten. Men ellers har vi hele tiden holdt tæt kontakt med skolen og lærerne, som har været fantasti-ske til at tage imod og tage sig af vores børn. Desuden har vi haft stor glæde af, at man-ge af forældrene til elever på Hedemølle har inviteret vores børn hjem i weekender og ferier. De har også kørelejlighed, når de skulle besøge familie osv. Det har vi sat stor pris på, og det takker vi for. Det kristne fællesskab Det som har betydet allermest for os som forældre, udover at børnene har haft det godt, er det gode kristne fællesskab, der er på Hedemølle. Det ville de ikke finde på

samme måde herhjemme, og det har givet dem en stor ballast mht. deres personlige tro. Det er på et meget vigtigt stadie mht. alderen, at de er kommet på efterskole. Og så synes vi, at det har været rigtig fint, at de har fået udfordringer, som de nok ellers ikke ville have fået mht. andagter, bøn osv. Et modnings år Vi har fået tre stærke børn hjem igen, der har været utrolig selvstændige. De er ble-vet udfordret på leder og kanter, fået fan-tastisk faglig undervisning, og så har de fået venskaber for livet, hvilket vi glæder os utrolig meget over på deres vegne. At der så har kunnet være kærester og kære-stesorger undervejs, har vi taget med et smil. Vi er glade for at have været med til at give vores børn den gave at prøve ef-terskolelivet. Tak Vi vil gerne takke alle fra Hedemølle for den fremragende modtagelse og behand-ling, vi har fået. Og mest af alt vil vi prise Gud for, at han gjorde det muligt. At sen-de sit barn på 16 ud af landet så langt væk er hårdt, men vi har til enhver tid følt os trygge ved det, og vi er sikre på, at det er Gud, vi skal takke for det.

Elspa Sørensen, Nordregøta, Færøerne

Page 14: HedemølleNyt - Sommer 2008

14

Page 15: HedemølleNyt - Sommer 2008

15

Page 16: HedemølleNyt - Sommer 2008

16

Turen til Hermon Vi tog af sted d. 13. januar meget tidligt om morgenen, hvor vi blev fordelt i to busser. Vi kørte først til ‖Wonderland‖ - (Nordjylland - nærmere forstået Frede-rikshavn), hvor vi skulle med en færge til Sverige, hvorfra vi igen skulle køre i bus i flere timer. Turen op til Hermon Høyfjellssenter gik overvældende godt i forhold til, at der nærmest var snestorm imens. Buschauffø-rerne kunne deres kram. Da vi nåede frem var der magi i luften, nærmere forstået sne. Det var blevet sen aften, og vi skulle i seng. Drengene boede i hytter med fire eller seks i hver hytte. Pigerne skulle sove tre og tre på hvert værelse i ‖hovedbygnin-gen‖. Værelserne var rigtig hyggelige, vi var forelsket i dem med det samme. Skiskole og friløb Tidligt næste morgen kom lærerne rundt og vækkede os. Derefter var der morgen-mad og madpakkesmøring. Efter morgen-mad samledes vi og holdt morgenandagt, hvorefter lærerne introducerede os til det hele. Vi gik i kontaktgrupper ned til løjperne, der var ca. 20 minutters gang. Dernede fik vi ski, støvler og stave, hvilket var bestilt på forhånd.

De elever, der havde stået på ski før, måt-te bare slå sig løs på løjperne, mens vi an-dre måtte tage lektioner med en uforståe-lig men alligevel rigtig dygtig norsk skilø-ber.

Efter disse lektioner måtte vi så løbe os selv til bevidstløshed på børnebakken, hvor vi skulle klare et mini-slalomløb for at få lov til de store bakker. Selvom alle lignede elefanter i en glasbu-tik, havde vi det alligevel rigtig sjovt. Kun få kom videre på førstedagen, men næ-sten alle var videre anden eller tredje dag. Alle klarede sig rigtig godt hen ad de før-ste to dage. Badeland og aftensamling Klokken 16 hver eftermiddag lukkede skiliftene, men dette var ikke enden på det sjove. Vandlandet tiltrak mange unge mennesker fra Hedemølle Efterskole. Mange var de fødte vandhunde, mens andre hellere ville nyde et langt bad og hygge i dagligstuen. Der skete forskellige ting om aftenerne, som fx lovsang, underholdning med læ-rerne, skiundervisning samt en friaften, hvor vi bare gik på opdagelse i den smuk-ke norske natur.

Page 17: HedemølleNyt - Sommer 2008

17

Ekstra dag på hotel i Oslo På selve hjemrejsedagen, under morgen-maden fremsagde skoleleder hr. Dam ‖Hør her unge møer og knøse, efterdi fær-geselskabet har nedlagt veto mod at sejle ruten Oslo-Frederikshavn pga. en svag brise, bliver vi nødt til at restituere en dag i Oslo.‖ Det gjorde vi så. Vi blev indlogeret på et hotel, som Stena-line betalte. Det var både positivt og nega-tivt. Det var et rigtig flot hotel, og det var hyggeligt, men mange af os ville bare ger-ne hjem, også fordi der var begyndt at sprede sig sygdom blandt os. Vi blev for-delt på hotellets værelser. Efter nogen tid kom trætheden over os, og vi lagde os til ro. Der blev mulighed for at komme ind og se nogle seværdigheder i Oslo city, men se-nere på dagen skulle alle skolens 92 elever ind i byen, hvor der ville være mulighed for at shoppe, så langt de fleste udnyttede muligheden for at sove længe. På vej hjemad igen På færgen hjemad var alle godt og grun-

dig trætte, så folk købte kilovis af slik og nød derefter bare turen hjem. Da vi ankom i Frederikshavn stod Anders Juuls forældre klar med rundstykker og andet godt til alle. Nogle tog allerede afsked på havnen i Fre-derikshavn, mens resten kørte tilbage til Hedemølle, hvor vi så blev afhentet af forældre lidt efter lidt. Tak for en god tur!

Emil Nex & Mette Graversen

Page 18: HedemølleNyt - Sommer 2008

18

Et fælles projekt I uge 10 var hele skolen i gang med dette års musical. ―One Day‖ var navnet og den handlede om sorte og hvides rettigheder. Der var folk, der beskæftigede sig med kulisser, kostumer og rekvisitter. Skue-spillerne øvede ihærdigt. Kor og band sang og spillede, så det bragede. Lyd og

lysfolket knoklede med ledninger m.m. Det var en uge, hvor alle for en gang skyld var i gang med noget fælles. Vi kæmpede alle hårdt for at få det til at lykkes. Nogle gange var der pres på, andre gange tog vi det stille og roligt. Elever og lærere var opsatte på, at stykket skulle fungere til forældredagen. Det var en hård men lærerig uge, og det var fedt at lave noget, hvor alle deltog i et fælles projekt. Ugeplanen Mandag: De første rekvisitter blev ordnet, påbegyndt bygning af scenen, skuespiller-ne begyndte at øve og kor og band be-gyndte at spille. Tirsdag: Scenen fik form, skuespillere, kor og band øvede ihærdigt. Folk påbegyndte arbejdet med kostumerne. Onsdag: Scenen blev færdig, kulisser blev

Page 19: HedemølleNyt - Sommer 2008

19

opstillet på scenen. Skuespillere øvede for første gang på scenen. Dansepigerne træ-nede flittigt. Torsdag: Skuespillerne fik deres kostu-mer. Papirerne med replikkerne blev fjer-net. Nu gjaldt det for alvor om at kunne stykket i hovedet. Om aftenen var der generalprøve. Fredag: Musicalen blev vist for publikum for første gang og Jann havde fødselsdag. Om formiddagen blev den vist for knap 200 skolebørn i 5. -7. klasse. Om aftenen gjaldt det så elever på skolen og folk fra egnen. Selve forældredagen Lørdag/forældredag: Det var nu det virke-lig gjaldt - den allervigtigste forestilling. Alt, hvad der var gået galt indtil nu, skulle der rettes op på. Det gik super godt. Alle spillede deres roller godt. Forældre og sø-skende var begejstrede. Anders Kobbersmed holdt hvad han love-de, og efter forestillingen var der is til alle. Midt under forældredagen ankom Hjem-

is-bilen ned på skolen og ringede med klokken. Herligt! En fantastisk uge Alt i alt en fantastisk uge og det var virke-lig noget, der styrkede sammenholdet. Tak for en dejlig uge!

Anna Hansen & Jann Sigurdsson

Page 20: HedemølleNyt - Sommer 2008

20

Meget tidligt… Vi startede årets stortur ud med at stå tidligt op fredag morgen. Det var buldren-de mørkt, og vi var ikke til at få ud af sen-gene. Kl. var 4.30, og vi gik ned for at spi-se morgenmad. Vi kørte fra skolen kl. 6.00, og vi sov næsten alle i busserne, ind-til vi var ved grænsekiosken. Efter vi alle havde købt det meste af bu-tikken, kørte vi videre ned gennem Tysk-land med pause ca. hver 4. time. Fremme ved Middelhavet Vi ankom til vandrehjemmet Marina di Massa helt ud til Middelhavet! Klokken var ca 7, og vi linede op i kø for at få mor-genmad. Hele formiddagen fik vi til at pakke ud og hygge os på hjemmet og dets omgivelser. Stranden var utrolig flot, men vandet var virkelig koldt. Det skæve tårn Kl. 16.30 kørte busserne igen. Nu skulle vi ud og se det skæve tårn i Pisa. Det var virkelig en fed oplevelse at se det og at opleve Pisas gadesælgere. Vi var hjemme på vandrehjemmet kl. 20.30, og fik aftens-mad. Det smagte udmærket, men vi tror vist, at vi alle blev lidt trætte af pasta i løbet af ugen..

Firenze: Fodbold og fællesskab Søndag skulle vi op og af sted til Firenze. Vi gik lidt rundt i byen og shoppede, og snusede mere til den Italienske gadehan-del. Kl.16.00 så vi fodboldkamp mellem Fiorentina og Regina. Selvfølgelig holdt vi alle sammen med hjemmeholdet Fiorenti-na. På holdet var hele to danske lands-holdspillere: Per Krøldrup og Martin Jør-gensen. Det var en virkelig fed kamp, og vi nød alle at se den. Det eneste problem på stedet var de for-færdelige toiletter. Om aftenen fik vi en god oplevelse, da vi besøgte en kristen forsamling: Firenzes Gospel Fellowship. Vi spiste, sang og hyggede os med dem hele aftenen.

Page 21: HedemølleNyt - Sommer 2008

21

På tur i bjergene Mandag skulle vi ud at gå i bjergene. Det var en dejlig tur, og vi nød meget at gå rundt. Turen var varm, og selvfølgelig fik Kjeldsen og Dam den geniale ide at tage en ‖genvej‖. Den viste sig ‖kun‖ at være 6 km. længere end den beregnede tur, som i forvejen var på 11 km! Da vi havde gået, det vi skulle, var vi nået til nogle drypstenshuler, som hed Grotta del Vento. Der var kanon flot dernede, og vi blev ført flere hundrede meter ned un-der jorden. Mange af os nåede også at købe souvenirs på stedet, for de havde nogle virkelig flotte smykker og også nog-le dejlige is.

Turen hjem var vi nok flere, der ikke sy-nes var sjov. Chaufføren - som var italie-ner - kørte meget stærkt. Selvom han dyt-tede hver gang der var et sving, virkede turen alligevel ret skræmmende. Lucca og Leonardo da Vinci Tirsdag kørte vi først mod byen Lucca. Det er en flot middelalderby, som er omgivet af en mur. Vi gik lidt rundt, shoppede og

havde en hyggelig tur med hinanden. Efter vi havde været der, tog vi ud til Vin-ci. Her så vi Leonardo da Vinci museet. Det var en vildt fed oplevelse, at se hans opfindelser og gå rundt og prøve noget af det. Han var virkelig en multikunstner. Hjemrejsen Onsdag morgen skulle vi pakke alle vores ting. Vi pakkede taskerne, pakkede bus-serne, sagde farvel og tak til vandrehjem-met og kørte ellers igen derud af. Både på turen til Italien og på turen hjem igen hyggede vi os, med dem vi var sammen med. Selv om turene varede 25 timer, havde vi en rigtig god tur,. Vi gjorde igen holdt ved grænsekiosken og brugte de sidste lommepenge. Vi var på skolen ca. kl. 14.30, hvor vi spiste mid-dagsmad og tog derefter hjem på lang weekend. Tak for en fantastisk god stortur!

Elisabeth Hansen, Lene Morre Madsen & Joan Skipper.

Page 22: HedemølleNyt - Sommer 2008

22

Page 23: HedemølleNyt - Sommer 2008

23

Mellem Danmarks bedste D. 15. og 16. april var ni piger og Dam på tur til Vestjylland. Vi skulle spille til DM i volley på Blåkilde Ungdomsskole. Vi var spændte på, hvordan vi mon ville klare os mellem Danmarks bedste. Det var nemlig sådan, at vi havde vundet sølv til ØM (Østjyske Mesterskaber), og dermed havde vi kvalificeret os til at være med ved DM (Danmarksmesterskabet). Puljekampene Vi skulle spille fire kampe mod de andre hold, vi var i pulje med. Alle fire var idrætsefterskoler! Vi fik nogle rigtig gode kampe. Det endte da også godt alt sammen. Vi vandt, og vi tabte næsten lige meget. Det samlede resultat var 4 vundne og 6 tabte sæt. 177 vundne og 204 tabte bolde. Det resultat rakte til, at vi skulle spille om 7. og 8. pladsen ved årets DM.

Den afgørende placeringskamp Denne kamp skulle spilles mod Vesterbøl-le Efterskole. Vi var meget opsatte og fik en god begyndelse. Vi førte fra start, men blev næsten hentet sidst i første sæt. Vi have en time-out og aftalte, at vi ikke skulle stresse! Og så gik det igen! Vi vandt både første og andet sæt forholdsvis klart! Nr. 7 i Danmark Dermed kunne vi kalde os det syvende bedste hold i Danmark! Vi var da også det eneste hold, der kunne prale af at have vundet et enkelt sæt over Ikast, der slutte-de som de ultimative vindere og desuden også på forhånd var favoritter til første-pladsen. Det er herligt at spille volley – og ikke mindre at prøve at spille mod nogle af de bedste efterskolehold i Danmark! Tak for et genialt spil!

Kamilla Knudsen

Page 24: HedemølleNyt - Sommer 2008

24

Fantastisk skoledag Den. 1. juni havde vi alternativ skoledag. Vi fik besøg af 8 instruktører, som skulle præsen-tere os for amerikansk fodbold. Vi lærte en masse teknik og skulle have udstyr på. Det var virkelig sjovt både at se på og at være med til.

Page 25: HedemølleNyt - Sommer 2008

25

En sund aktivitet Løbetræning er en aktiv sportsgren, som giver kræfter og sund motion. Det er en hjælp til at holde sin krop i gang. Et nyt valgfag Vi har haft faget løbetræning i et halvt år. Vi har lavet forskellige ting. Vi har haft teori, og vi har prøvet den såkaldte ‖Cooper-test‖. Endelig har vi snakket om forskellige former for løb, og så har vi hver fået et løbeprogram. Vi er omkring 15 - 20 elever der jævnligt tager ud på løbeture. Oftest løber vi to og to sammen.

Forårsstafetten Her til sidst på skoleåret fik vi en dejlig afslutning på valgfaget. Alle der ville, kunne blive tilmeldt et stafetløb i Århus. Det var en 5 x 5 km. stafet, hvor vi var fem sammen, der skiftedes til at løbe de 5 km. Vi var 15 elever og 5 lærere – i alt 4 hold. Vi gennemførte i meget forskellige tider, men det var rigtigt sjovt for os alle sam-men. Det gav et godt fællesskab at vente og heppe på hinanden Efter løbet, tog vi alle ud til Morten Kjeld-sens far, hvor vi grillede og fik pølser og is.!

Mikkel Jensen & Anne Sofie Christensen

Page 26: HedemølleNyt - Sommer 2008

26

8. klasse Magnus M. H. Andersen, Hedemølle Efterskole Jon H. Davidsen, Hedemølle Efterskole Nikolaj B. Knudsen, Hedemølle Efterskole Jesper Laursen, Hedemølle Efterskole Caroline Lind, Grammegårdsvej 16, 3720 Åkirkeby Bolette Th. Munk, Hedemølle Efterskole Heidi L. D. Nedergaard, Hedemølle Efterskole Monika Syberg, Hedemølle Efterskole 9. klasse Mathilde H. Andersen, Herredsvejen 182, 9500 Hobro Bettina S. Arvidsen, Hedemølle Efterskole Jacqueline Bech, Brombærvej 20, 8800 Viborg Mia H. Bruhn, Erantisvej 17, 7800 Skive Anders J. Christensen, Hedemølle Efterskole Andreas S. Christensen, Hedemølle Efterskole Anne Sofie Christensen, Hedemølle Efterskole Janni B. Christensen, Hedemølle Efterskole Tobias H. Cramer, Hedemølle Efterskole Kathrine K. Dam, Hedemøllevej 33, 8850 Bjerringbro Regina D. Ebbesen, Godthåbsvej 10, 3200 Helsinge Caroline W. Folkmann, Hedemølle Efterskole Lotte Fredensborg, Hedemølle Efterskole Annemette D. Gormsen, Hedemølle Efterskole Daniel B. Grinderslev, Hedemølle Efterskole Elisabeth Hansen, Gerdisvegur 20, FO-600 Saltaga, Færøerne Gitte K. L. Hansen, Hedemølle Efterskole Morten Steen Hansen, Hedemølle Efterskole Tobias I. Hansen, Hedemølle Efterskole Anne Kirstine Holm, Bundsbækvej 9, Dejbjerg, 6900 Skjern Camilla Ipsen, Hedemølle Efterskole Mikkel G. Jensen, Skallerupvej 425, 9220 Aalborg Ø Simon Jensen, Hedemølle Efterskole Anton Kirkegaard, Hedemølle Efterskole Helle Kortegaard, Hedemølle Efterskole Lonnie W. Kristensen, Hedemølle Efterskole Maria V. Kristensen, Hedemølle Efterskole Peter P. Lind, Enebærhaven 77, 2620 Albertslund Regitze Å. Lind, Hedemølle Efterskole Christian Lykke-Sørensen, Hedemølle Efterskole Lene M. Madsen, Bøgevænget 3, 4293 Dianalund Christina A. Maksten, Hedemølle Efterskole Morten K. Munch, Hedemølle Efterskole

Page 27: HedemølleNyt - Sommer 2008

27

Simon Munch, Hedemølle Efterskole Anton K. Nielsen, Grammegårdsvej 8, 3720 Aakirkeby Miriam B. Nielsen, Hedemølle Efterskole Andreas L. Pedersen, Hedemølle Efterskole Rikke E. Petersen, Hedemølle Efterskole Sune S. Petersen, Solvænget 10, Levring, 8620 Kjellerup Pernille Poulsen, Hedemølle Efterskole Claus Rosendal, Hedemølle Efterskole Johannes Rønne-Hansen, Ranunkelvej 9, 9520 Skørping Simon Schrøder-Thomsen, Hedemølle Efterskole Joan K. Skipper, Hedemølle Efterskole Nicolai N. Skoven, Hedemølle Efterskole 10. klasse Line Christensen, Gilmosevej 17, Tjørring, 7400 Herning Esther M. Dam, Borgmester Nielsensvej 60, 3700 Rønne Mette Graversen, Nørrebro 56, 9881 Bindslev Anna K. Hansen, Remmevej 21, 7400 Herning Anne B. Hansen, Bjerringbrovej 19, Tange, 8850 Bjerringbro Jan Hansen, Lergravsvej 2, Bigum, 8830 Tjele Allan B. Hornshøj, Bellisvej 2, 7490 Aulum Casper Ipsen, Jadevej 17, 8541 Skødstrup Karsten Kirkegaard, Vindumvej 42, 8850 Bjerrirngbro Kamilla B. Knudsen, Bækgaardsvej 7, 9620 Aalestrup Katrine Kofod, Løvenborgparken 109, 9400 Nr. Sundby Anders B. Kristensen, Søjlegranen 23, 8620 Kjellerup Isak Kristensen, Hedegårdsvej 16, Biersted, 9440 Aabybro Joan Kristensen, Sikjærvej 10, 7400 Herning Kasper Kristensen, Fredensgade 22, 9330 Dronninglund Thomas H. Lange, Pederstrupvej 80, 8620 Kjellerup Camilla T. Larsen, Vejrupsøvej 7, Nr. Bork, 6893 Hemmet Alex Lauridsen, Gilmosevej 9, Tjørring, 7400 Herning Frederik A. Lind, Grammegårdsvej 16, 3720 Åkirkeby Kasper B. Lind, Bjerrevej 124, 8850 Bjerringbro Louise P. Lind, Enebærhaven 77, 2620 Albertslund Michael K. Lind, Tjørnevænget 5, 3730 Nexø Simon Lodahl, Remmevej 26, Sinding, 7400 Herning Sidsel M. Madsen, Storemosevej 109, 4944 Fejø Emil Nex, Husbondvej 22, Tange, 8850 Bjerringbro Janus H. Nielsen, Kattesletsvejen 6, 3730 Nexø Katja M. Noer, Elsøvej 250, Frøslev, 7900 Nykøbing M. Elisabeth G. Olsen, Nyager 12, Bredstrup, 7000 Fredericia Filip G. Olsen, Nyager 12, Bredstrup, 7000 Fredericia Heidi S. Pedersen, Dyndebyvejen 1, 3730 Nexø Louisa L. Pedersen, Lyngbyvej 6, 6893 Hemmet Naja A. L. Pedersen, Poppelhøj 5, 2900 Hellerup Benjamin S. S. Petersen, Pederstrupvej 85, 8620 Kjellerup Niklas Rabjerg, Ø. Kyvlingvej 4, 6880 Tarm David K. Rasmussen, Sandmarksvej 14, 3700 Rønne Morten Rasmussen, I Bakkerne 16 C, 3740 Svaneke Ebbe Ryberg, Hasselvej 5, 8850 Bjerringbro Jann Sigurdsson, Geytagøta 11, FO-512 Nordregøte, Færøerne Dorthe Stenby, Sejersvej 4, 3700 Rønne

Page 28: HedemølleNyt - Sommer 2008