Handleplan 2010

ForordHandleplan 2010 fortæller i ord, hvad vi synes er vigtigt for at uddanne mennesker inden for social- og sundhedsuddannelserne. Vi ønsker at give eleverne et godt uddannelsesmiljø, og vi ønsker, at uddannelserne til stadighed bliver udviklet og er af høj kvalitet, så vi i samarbejde med kommunerne og de regionale arbejdspladser sikrer fagligt personale til de mange opgaver og udfordringer, der er inden for social- og sundhedssektoren.

Handleplan 2010 er vedtaget af skolens bestyrelse og er en oversigt over de prioriteringer og indsatser, som vi mener sikrer et godt undervisningsmiljø igennem fagligt engagerede, dygtige undervisere og gode tilbud til eleverne.

Handleplanens prioriteringer er et resultat af et samarbejde på tværs af alle uddannelser og mange medarbejdere. Vi er overbeviste om, at hvis vi vil have glade og engagerede elever, skal vi også have glade og engagerede medarbejdere.

I Handleplan 2010 er der derfor fokus på skolens eget arbejdsmiljø, og på det vi mener skaber udvikling og trivsel for både elever og ansatte.

Vi håber, at Handleplan 2010 vil være til inspiration og styrke dialogen mellem skolen og dens interessenter.

Bente StragerDirektørSocial- og Sundhedsskolen i SilkeborgDecember 2009

Ha

nd

lepla

n 2010

2

Indholdsfortegnelse

1. Vision og retning 6

2. Skolen 7 skolens bestyrelse organisering de fysiske rammer kantinen kompetenceudvikling arbejdsmiljø og teamsamarbejde administration

3. Skolens uddannelser 15 lokale undervisningsplaner grundlæggende voksenuddannelse – GVU udvikling af det pædagogiske arbejde efteruddannelse DAPUC

4. Indsatsen over for eleverne 22 lavere klassekvotient elevsupervisor og gennemførselsvejledning elevinvolvering og særlige indsatser

5. praktik og samarbejde med kommuner og region 26

praktik lokale uddannelsesudvalg rekruttering

6. Udvikling 29 skolens internationale arbejde kvalitetssikring faglig udvikling sundhed og trivsel

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

5

Vision og retningSkolens vigtigste opgave er at være et godt og spændende uddannelsestilbud til de mange, som ønsker en uddannel-se inden for det sociale og sundheds-faglige område.

Der er i øjeblikket stor interesse for de uddannelser, vi tilbyder. Det betyder, at skolen de senere år har oplevet en øget vækst, hvilket giver mange muligheder, men samtidig også udfor-dringer. Vi får bedre muligheder for at udvikle skolen fagligt, fordi vi ansætter flere undervisere, der kan bidrage med mange nye faglige vinkler.

Vi ønsker at bevare skolen som en skole, der er kendt for nærhed: At der ikke er langt til hverken en underviser eller en leder, hvad enten det er elev-erne eller vores samarbejdspartnere i kommuner eller region, som har brug for os.

I 2010 forventer vi, at der fortsat vil være et stort politisk og centraladmi-nistrativt fokus på skolens placering i det institutionelle landskab. Social- og Sundhedsskolen er en selvejende institution, men der er øget opmærk-somhed på administrative fælles-skaber, indgåelse af mere vidtgående samarbejder med andre erhvervsud-dannelser, og samtidig har kommu-nerne og regionen et behov for at social- og sundhedsskolerne i regionen samarbejder og koordinerer.

Alle disse interesser kan være svære at imødekomme på samme tid og med samme styrke, og det kalder derfor også på, at skolens nye bestyrelse, som tiltræder 1. maj 2010, vil få en vigtig rolle i forhold til de politiske overvejelser og beslutninger, som måtte komme.

Visionogretning

nærhed for elever, medarbejdere og samarbejdspartnere

Faglig og pædagogisk udvikling

netværk og samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner

Stor opmærksomhed om skolens fremtid og institutionelle samarbejde med andre ungdoms- uddannelser

Ha

nd

lepla

n 2010

6

Skolens bestyrelse

I 2010 skal skolen have ny bestyrelse, idet bestyrelsesperioderne er sam-menfaldende med kommunalvalgspe-rioderne. Bestyrelsens vigtigste opgave er at bidrage til at tegne de store linjer, som skolen skal indrette sit virke efter.

Skolens bestyrelse består af repræsen-tanter for de kommunale og regionale samarbejdspartnere, arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter og selv-supplerende medlemmer, der bidrager med særlig ekspertise i forhold til bestyrelsens opgaver.

Undervisningsministeriet har øget opmærksomhed på skolestørrelse, kvalitet og samarbejde.

I 2010 og tiden fremover vil det være særligt vigtigt at have fokus på skolens rolle i forhold til de øvrige erhvervs-skoler, vores selveje og de muligheder, der kan ligge i tættere relationer og formelle samarbejder med andre skoler.

Skolensbestyrelse

ny bestyrelse i 2010

Muligheder for fusioner og andre typer institutionelle ændringer

Organisering

nyoprettet stilling som vicedirektør

Udvikling som skabes og formuleres af medarbejdere

nye mødeformer og styrketindsats på tværs af fag og uddannelser

Skolenorganisering

Skolen har en ambition om at være en vigtig, troværdig og interessant sam-arbejdspartner for kommunerne og regionen. Samtidig vil skolens ledelse også gerne være til stede og deltage i det direkte pædagogiske og organisa-toriske arbejde på skolen. Derfor bliver der oprettet en vicedirektørstilling. Vicedirektøren får det som sin primære opgave at varetage samarbejdet med kommunerne og regionen.

Vi ønsker hermed at styrke vores fokus på det direkte elevsamarbejde i praktikken, styrke rekrutteringen og samarbejdet om optag og højne standarden på vores samarbejde uden for skolen.

Skolens ledelse har samtidig som mål at være udadvendt og opsøgende i forhold til skolens egen faglige og personalemæssige udvikling. Vi ønsker at skabe en udvikling, som er båret af medarbejdernes engagement og kon-krete faglige viden inden for både det

sociale og det sundhedsfaglige felt, og inden for pædagogik og administration.

På Social- og Sundhedsskolen arbejder vi desuden på at opdyrke samarbejds- og mødeformer, der inviterer til større kreativitet og tværfagligt samarbejde.

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

7

de fysiske rammer

I 2009 har Social- og Sundhedsskolen afholdt undervisningsforløb både på Handelsskolen i Skanderborg og på seminariet i Silkeborg. Det skyldes primært, at den bygningsmasse, der er til rådighed på Rylevej, ikke står mål med den aktivitetsstigning, skolen oplever. Men det skyldes også, at akti-viteterne i Skanderborg giver mulighed for at imødekomme et stærkt ønske fra Skanderborg Kommune om at tilbyde uddannelse tæt på borgerne.

I skrivende stund har finansudvalget netop tiltrådt Undervisningsministe-riets aktstykke omkring de tidligere amtsinstitutioners overtagelse af deres bygninger. Dermed er der åbnet mulig-hed for, at Social- og Sundhedsskolen fra 1. januar 2010 får mulighed for at erhverve egne bygninger til en pris, der defineres af ministeriet. Prisen vil

tage udgangspunkt i en betalings- evnemodel, hvor købsprisen fastsæt-tes på baggrund af den enkelte institu-tions forventede bygningsindtægter og -udgifter, og heraf den ydelses- mulighed, som institutionen efterføl-gende har.

Social- og Sundhedsskolen er i løbende dialog om skolens mang-lende lokalemæssige kapacitet med Universitets- og Bygningsstyrelsen og Undervisningsministeriet. Om denne dialog udmønter sig i en mulighed for overtagelse af Sygeplejeskolen er endnu uvist, men denne mulighed har stor prioritet for Social- og Sundheds-skolen, og vi vil derfor arbejde for en hurtig afklaring.

Lokalemanglen giver samtidig anled-ning til, at Social- og Sundhedsskolen opsøger mulighederne for bygnings-fællesskab med andre uddannelsesin-

stitutioner i Silkeborg. Der er generelt et aktivt uddannelsesmiljø i Silkeborg, og der kan være mange spændende muligheder i både et campusfælles-skab med andre erhvervsuddannelser eller med de professionsbachelorud-dannelser, som vores uddannelser lig-ger i naturlig forlængelse af. Et campus giver mulighed for fællesskab om mange faciliteter, såsom it, kantine og auditorier, og kan give et spændende og aktivt studiemiljø for eleverne.Såfremt der ikke kan aftvinges en afgørelse om Sygeplejeskolens frem-tidige tilhørsforhold eller ejerskab, må Social- og Sundhedsskolen afsøge holdbare alternativer, da vi vurderer, at den store aktivitetsstigning på skolens uddannelser også vil være aktuel de kommende år.

De lokalemæssige udfordringer gælder både undervisningslokaler til elever, men i høj grad også arbejdspladser

Defysiskerammer

bygningsoverdragelse fra staten

Stort behov for både undervisningslokaler og kontorer

en hurtig afklaring af muligheden for at overtage Sygeplejeskolen

opgradering af it-udstyr i undervisningslokaler med smartboards og fri tilgængelighed til computere

Flere computere til elever med behov for pædagogisk støtte

Intensiveret brug af intranettet både for elever og medarbejdere

Muligheder for campus i Silkeborg skal undersøges og vurderes

TeknologII2009begyndtevienteknologiskopgraderingafunder-

visningslokalerne,ogdenudviklingvilvifortsætteind

i2010.Detdrejersigometableringafnyeprojektorløs-

ningerogsmartboardstilblandtandetatunderstøtte

anvendelsenafTurningPoints.Nårinvesteringsplanener

fuldtimplementeret,vilsamtligeundervisningslokaler

væreudrustetmeddensammeteknologiskeplatform.

VIdenSdelIngAlleskalhavesammemulighedfor

atdeleinformation,videnogindgå

idialogmedhinanden.Derforskal

vianvendeintranettetmereaktivt;

detgælderbådeeleverogansatte.

Intranettetskalværeetuundværligt

værktøjforalle,derharsingangpå

skolen.

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

9

til personalet, da aktivitetsforøgelsen igennem de seneste år naturligt har resulteret i flere medarbejdere.

It bliver en mere og mere integreret del af undervisningen. Det betyder samtidig, at behovet for computere stiger. Der er en tendens til, at elever medbringer egne bærbare pc’er i un-dervisningen, men der vil stadig være et stort behov for, at skolen er godt rustet på dette område.

Derfor vil vi prioritere indkøb af klas-sesæt af bærbare pc’er, i det omfang økonomien tillader. Det vil være et særligt indsatsområde i 2010 at kunne opfylde behovet for udlånsudstyr til elever med behov for særlig pæda-gogisk støtte. Skolen har en række udlånscomputere, men antallet skal øges.

kantinen

I 2010 overgår driften af skolens kantine til Produktionshøjskolen i Silkeborg. Det betyder, at produktions-højskolens elever deltager i kantinens arbejde med at tilberede og sælge mad i kantinen. Samtidig giver aftalen et tæt og godt samarbejde mellem de to skoler, hvor elever kan snuse til alternative uddannelsesmuligheder og undervisningsformer.

Endvidere har vi det store mål at tilbyde endnu sundere og endnu mere spændende mad i kantinen og dermed skabe grobund for trivsel og sundhed for alle, der kommer på skolen.

Kantinen

Skolens kantine overtages af produktionshøjskolen i Silkeborg

Spændende og sund mad i kantinen

Samarbejde om elever på tværs af produktionsskole og sosu-uddannelser

Indarbejde kantinens tilbud og aktiviteter i skolens kvalitetsikringssystem

Ha

nd

lepla

n 2010

10

arbejdsmiljø og teamsamarbejde

Medarbejderne er Social- og Sund-hedsskolens vigtigste ressource. Derfor skal vi konstant arbejde sammen om at gøre skolen til en endnu mere attraktiv arbejdsplads.

I 2009 er personalet forøget med cirka 30 procent. For at bevare det gode arbejdsmiljø og for at værne om skolens værdier vil vi i 2010 sætte fokus på samarbejde og integration af de nye medarbejdere. Det stiller store krav til alle.

I 2010 vil vi arbejde med at styrke teamstrukturen og den sammen-hængskraft, som vi synes er så vigtig, og som vi er kendt for også uden for huset. Funktionsbeskrivelser skal revi-deres og opgaver, der ligger i tilknyt-ning til teamet, skal gøres tydeligere. Funktioner i tilknytning til teamarbejdet skal udbydes og genopslås, så disse opgaver kan fordeles blandt medarbej-dere på ny.

Vi vil gerne give nye medarbejdere mu-lighed for at søge udfordringer inden for organisationen og sikre os, at den rette person med den rette interesse varetager opgaven. Bevægelighed på interne funktioner er med til at højne den enkelte medarbejders indflydelse og indsigt i opgaveløsningen.

Kompetenceudvikling

To medarbejdere får mulighed for at starte masteruddannelse

Åben mulighed for deltagelse i diplomuddannelser

Samlet indsats i både sekretariat og blandt undervisere i forhold til eaSY og eleVplan

kompetenceudvikling

Medarbejderne på Social- og Sund-hedsskolen skal have de nødvendige kvalifikationer til at kunne bidrage til den fortsatte udvikling af skolens stærke faglighed. Derfor vil skolen i 2010 fortsat prioritere, at medarbej-derne får mulighed for at deltage i efter- og videreuddannelse.

Vi har som mål, at undervisergruppen i løbet af de kommende år får et højere uddannelsesniveau. Der vil derfor være mindst to undervisere eller konsulenter, som får mulighed for at starte masteruddannelser; ligesom der løbende er tilbud om, at underviserne tager diplomuddannelser inden for egne faglige interesser.

Vi ønsker, at det højere uddannelses-niveau hos medarbejderne skal give skolen en mangfoldighed og bred kapacitet, der kan styrke det tvær-faglige samarbejde og udvikle den

faglige viden til gavn for elever og samarbejdspartnere.

I 2010 overgår skolen i lighed med de øvrige social- og sundhedsskoler til et nyt elevadministrativt system, EASY, og dermed også til ELEVPLAN. Det bety-der, at underviserne, ledelsen og især det administrative personale bliver efteruddannet i brugen af dette system og de muligheder, som det giver.

Hele det administrative personale vil primo 2010 begynde på en uddannel-sesrække med henblik på at blive res-sourcepersoner på de nye systemer. Arbejdet med opsætning, undervisning og ibrugtagning vil ske i tæt dialog mellem det administrative og pæda-gogiske personale. I denne forbindelse vil der blive mulighed for at arbejde hjemmefra i perioder med opgaver, der vil være egnet til formålet.

Ha

nd

lepla

n 2010

12

Skolen har i 2009 afholdt undervis-ningsforløb i henholdsvis Skanderborg og på VIA Læreruddannelsen Silkeborg. Det stiller store krav til undervisere og elever, når uddannelser spredes over flere adresser. Vi vil gerne fastholde, at det er de samme undervisere, der arbejder på alle uddannelser, så den fælles forståelse og sammenhængs-kraft bevares. At de samme undervise-re er på forskellige adresser, medvirker derfor også til at sikre skolens mål om at skabe ens vilkår for alle elever og sikrer, at alle elever får optimale mulig-heder for deres uddannelse.

Skolen ønsker i 2010 fortsat, at afde-lingerne er tæt knyttet til hovedadres-sen, men ønsker samtidig at udvikle de fordele, der kan være ved at have lokale uddannelsesmuligheder, eller de fordele der kan være ved at have færre hold samlet i en afdeling.

ELEVPLAN kan desuden give praktik-vejledere – for eksempel i hjemmeple-jen – let tilgængelig information om den enkelte elevs målopfyldelse og eventuelle fravær.

Det var planlagt, at det Elektroniske Sags- og Dokumenthåndteringssystem SBSYS skulle have været taget i brug ultimo 2009, men af tekniske årsa-ger er dette udskudt til foråret 2010. Projektgruppen vil efter pilotfasen im-plementere systemet på alle relevante områder.

Arbejdsmiljøogteamsamarbejde

Tydeligere funktionsbeskrivelser til tværgående funktioner og koordinatorer

Før-lederkursus for alle teamkoordinatorer

Udviklingsprojekt om teamsamarbejde

Supervision af grupper og teams varetaget af intern konsulent

alle undervisere har mulighed for at søge tværgående opgaver

opmærksomhed omkring uddannelsesforløb der afholdes uden for hovedadressen

Administration

overgang til nyt studieadministrativt system eaSY og eleVplan

elektronisk dokumentering (eSdH)

administration

I 2009 er det blevet besluttet, at social- og sundhedsskolerne skal skifte det studieadministrative system LUDUS ud med et andet system kaldet EASY, som er et system, der har været anvendt på andre erhvervsskoler i flere år.

Samtidig med EASY planlægges også ibrugtagning af ELEVPLAN, som er et webbaseret pædagogisk planlægnings-værktøj, hvor nøglebegreberne er indi-vidualisering, fleksibilitet og personlig uddannelsesplanlægning.

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

13

Skolen udbyder uddannelse inden for social- og sundhedsområdet. Skolen har et stigende antal elever på især grundforløb, som giver mulighed for at gå videre til skolens øvrige uddan-nelser: social- og sundhedshjælper-uddannelsen, social- og sundheds-assistentuddannelsen og uddannelsen til pædagogisk assistent.

Derudover har skolen en stærkt stigende søgning til grundlæggende voksenuddannelse (GVU) og AMU uddannelser inden for social- og sundhedsområdet. Som en særlig ak-tivitet har Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg specialiseret sig inden for det præhospitale område i centret DAPUC, Dansk Præhospital Uddannelsescenter.

Skolens uddannelserlokale undervisningsplaner for grunduddannelserne

En af de store udfordringer i det kom-mende år bliver at få de lokale under-visningsplaner forankret i de enkelte uddannelsesteams. Vi har gennem 2009 arbejdet på at beskrive alle ud-dannelser, således at de er sammen-lignelige, samtidig med at der stadig er fokus på hver enkelt uddannelses særegenhed.

Alle uddannelser er nu opbygget i moduler og har tydelige kompetence-mål for både undervisning og praktik. Vi vil gennem 2010 følge de enkelte uddannelser nøje, så vi kan tilpasse i det omfang, det giver mening. De lokale undervisningsplaner bliver et meget vigtigt arbejdsredskab for den enkelte underviser samt for uddan-nelsesteams’enes fælles fokus både i forhold til planlægning og kvalitets-sikring og udvikling.

Skolensuddannelser

de lokale undervisningsplaner skal være et godt arbejdsredskab for både undervisere, elever og ledelse

de lokale undervisningsplaner indarbejdes i eleVplan

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

15

grundlæggende Voksenuddannelse

Vores grunduddannelser danner nu rammen for udbud af GVU, Grundlæg-gende Voksenuddannelse. Vi har i 2009 haft en markant søgning på GVU til pædagogisk assistent, samt opstart af GVU til social- og sundhedshjælperud-dannelsen.

Da der i kommunerne stadig er mange ansatte, der er ufaglærte, vil vi i 2010 samarbejde med de omkringliggende kommuner; Silkeborg, Skanderborg og Favrskov om at afholde systematisk GVU for social- og sundhedshjælper-uddannelsen og dermed medvirke til en bedre fastholdelse af arbejdskraft i kommunerne.

GrundlæggendeVoksenuddannelse–GVU

Fortsat udvikling af gVU, så de kan matche kravet til uddannede medarbejdere

Fastholdelse af gVU i Skanderborg

Integrere rkV og uddannelsesvejledning med fokus på afkortning af uddannelse

To gVU-forløb i 2010, et i Skanderborg og et i Silkeborg på den pædagogiske assistentuddannelse

Fem til otte gVU-elever på alle hold i sosu-hjælperuddannelsen

Vi vil sætte særlig fokus på vores samarbejde med Skanderborg, hvor vi allerede i 2009 lokalt har startet GVU. I 2010 vil vi forsøge at skabe GVU for både pædagogiske assistenter samt social- og sundhedshjælperuddannel-sen som kontinuerlige uddannelsestil-bud i Skanderborg.

Ha

nd

lepla

n 2010

16

rkV Realkompetencevurderinger(RKV)eret

arbejdsredskabviharfåetudvikletog

etableretsomenintegreretdelafoptaget

påGVU.I2010vilviarbejdepåatintegrere

RKViforbindelsemeduddannelsesvejled-

ningenogsamtidigbliveskarperepåat

identificerekompetencernehosdenenkelte

elev,såledesatderkanskeenreduktionaf

uddannelsen,hvordetmåtteværerelevant.

RKVskalligeledesforankresiuddannel-

sernepåensådanmåde,atdenenkelteelev

kanoplevesammenhængogrelevans.

at fastholde, at meget af den pædago-giske udvikling ikke foregår udenom men indeni den helt almindelige grund-undervisning. Underviserne har en stor opgave i det daglige arbejde, og der skal også være fokus på udvikling af og kvalitet i netop denne grundaktivitet. Derfor har vi fokus på didaktik, og på de didaktiske udfordringer og mulighe-der underviserne har i klasserummet.

“Stordrift” giver både grundforløb og hovedforløb mulighed for at kunne tilbyde fleksible og optimale uddan-

Udvikling af det pædagogiske arbejde

Da alle grunduddannelser er vokset i elevtal, og da skolen også har et stort antal GVU-elever, er alle uddannelser nu af samme omfang – målt i antal af årselever. Skolen er gået fra “smådrift” til “stordrift” med de fordele og ulem-per, som det indebærer.

Vi ønsker generelt et stærkt fokus på det, som er den vigtigste grundaktivitet på skolen: undervisning. Det er vigtigt

Udviklingafdetpædagogiskearbejde

Fra smådrift til stordrift – opmærksomhed på individuelle forløb og koordination

eleVplan som et pædagogisk og administrativt uddannelses- og elevsystem

Uddannelse af underviserne til IT-pædagogiske muligheder

Fokus på og udvikling af det didaktiske arbejde i klasserummet

nelsesmuligheder, der tilgodeser den enkelte elev, men det stiller store krav til undervisningen og kontaktlæreren at have mange individuelle forløb.

I 2010 vil arbejdet med ELEVPLAN derfor få høj prioritet, fordi det kan anvendes som et struktureret pæda-gogisk redskab, der kvalificerer vores uddannelser. Indførelsen af ELEVPLAN skal foregå hen over årsskiftet og være igangsat i løbet af foråret 2010.

Skolen er særligt optaget af, at It giver mange nye muligheder, som både kan understøtte og udfordre læring og undervisning. Det er derfor et mål for skolen, at al undervisning og læring kan og bør understøttes af en bred vifte af It-bårne muligheder og værk-tøjer. Dette kræver, at alle undervisere skal opgraderes, så hensigtsmæssig anvendelse af It i den daglige under-visning er en selvfølge.

Ha

nd

lepla

n 2010

18

efteruddannelse

Et indsatsområde i 2010 er fortsat udvikling af efteruddannelse på det pædagogiske område, hvor de mange GVU-forløb for pædagogiske assistenter har dannet grundlag for en yderligere indsats inden for såvel dagtilbudsområdet som det special-pædagogiske område.

Skolen er et aktivt medlem af Silkeborg Kompetencecenter, og vi forventer at dette samarbejde og strukturen vil blive fastholdt, når vi fortsætter i det kommende VEU-Center. Kompeten-cecenter Silkeborg har tilkendegivet, at de erfaringer, der er opnået gennem dette samarbejde, vil kunne styrkes i fremtidens ønske om “én indgang til

efteruddannelse”, som danner grund-lag for landets nye VEU-centre.

I 2010 vil vi udvikle samarbejdet med de omkringliggende kommuners jobcentre, da vi vil kunne tilbyde kompetenceudvikling for ledige unge, således at de vil kunne opnå kompe-tencer til at starte på en ungdomsud-dannelse.

Vi vil fastholde det samarbejde, vi har etableret med regionens social- og sundhedsskoler gennem vores fælles KUA – Kompetenceudvikling af As-sistenter. Samarbejdet vil kunne danne grundlag for flere fælles initiativer om efteruddannelse i regionen.

Det er væsentligt, at udvikling og undervisning i kursusafdelingen fortsat er en integreret del af den enkelte un-dervisers opgaveportefølje, således at undervisning på grunduddannelserne og i kursusafdelingen gensidigt kan berige hinanden.

Efteruddannelse

Styrke den opsøgende indsats i forhold til kommunernes jobcentre

Styrke det fortsatte arbejde i kompetencecenter Silkeborg ved etablering af VeU center

Udvikle aMU som et af skolens nye aktivitetsområder som en selvstændig virksomhed

Forankring af Sundhedsakademiet i skolens opgaveportefølje

Skabe nye samarbejdsaktiviteter med de øvrige skoler i regionen

Skabe dialogforum mellem teams for grunduddannelserne og efteruddannelsen

gennemfører efteruddannelse for 10-12 hold medarbejdere fra Sundhed og omsorg i Silkeborg kommune

aMUDervili2010væresærligtfo-

kuspåAMU-området,daskolen

nuerselvstændigtgodkendt

tilatudbydeefteruddannelse

underAMU-lovgivningen.Der

stillesstorekravtilskoler,der

harenAMU-godkendelse,hvor-

fordetharensærligopmærk-

somhed.

SUndHedSakadeMI“SundhedsakademietiSilkeborg”eretnyt

initiativfraafdelingenSundhedogOmsorgi

SilkeborgKommuneogSocial-ogSundhedssko-

leniSilkeborg.Sundhedsakademietskalsikre

énindgangtilsystematiskefteruddannelseaf

medarbejderne.Måleter,atvigennemlangsigtet

ogmålrettetkompetenceafklaringkanmatche

SilkeborgKommunesbehovformedarbejdernes

efteruddannelse.

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

19

dapUc

Dansk Præhospital Uddannelsescenter, Dapuc, har efter to år stadfæstet sin position inden for det præhospitale uddannelsesområde.

Vi har udviklet en dynamisk ambulan-cebehandleruddannelse og et omfat-tende efteruddannelsesprogram til en bred vifte af præhospitale aktører lige fra Forsvarets sanitetsstyrker, der udsendes til verdens brændpunkter, til de praktiserende læger, der deltager i vagtlægeordningen i Region Midt.

Dapuc er væsentligt styrket med stærke faglige profiler, heriblandt en

anæstesilæge og en anæstesisygeple-jerske. I 2010 skal Dapuc konsolidere den store vækst og udbygge det gode samarbejde med mange forskellige aktører på det præhospitale område.

Der vil specielt være fokus på at udbygge træningsfaciliteterne, udvik-ling af uddannelsesprogrammer og styrkelse af netværk, der kan bidrage til den høje kvalitet i Dapucs arbejde. Dapuc skal stå stærkt og være rustet til at matche de uddannelsesmæssige udfordringer, der opstår, når de nye akutplaner implementeres fuldt ud i 2010.

Ha

nd

lepla

n 2010

20

dapUcS IndSaTSoMrÅder I 2010• Udviklingogreformationafbehandleruddannelsens

teori,færdighedstræningogsimulation

• Inddragefærdighedstræning(idenmedicinskeverden

kaldetSimulation)tilallefaggrupper

• Skabelseafetinterntnetværk,deruddannerog

udviklerunderviserkompetencerindenforfærdigheds-

træning

• Udbydeogudvikleefteruddannelsestildet

præhospitaleområde

• Udbyggesamarbejdetmeddetpræhospitaleområde

iRegionMidtjylland

• Styrkelseafsamarbejdetomkringambulanceuddan-

nelseriDanmark.Dapucerinitiativtagertilatsamle

deforskelligeaktører

• Målrettetarbejdeimodatopnåinternationale

certificeringerindenforsimulation,traumehåndtering,

samtkritiskpædiatriskpatienthåndtering

• Arktiskakuthåndtering:uddannelseafgrønlandsk

ambulancepersonale

• DeltagelseiSESAM(SocietyinEuropefor

SimulationAppliedtoMedicine)

lavere klassekvotient

Det er skolens forventning, at eleverne får et større udbytte af undervisningen og i højere grad fastholdes på skolen, hvis klassestørrelsen ligger på omkring 16 til 22 elever. Derfor arbejder vi med at danne hold i denne størrelse.

Skolen ønsker at følge udviklingen nøje i håbet om, at der vil være flere elever, der gennemfører uddannelsen og med et bedre udbytte, og det er derfor en del af skolens kvalitetsarbejde at overvåge gennemførselsprocenter på de enkelte uddannelser.

Samtidig har vi en forventning og et ønske om, at en lavere klassekvo-tient medvirker til en positiv effekt på undervisernes arbejdsmiljø og

tilfredshed. Indtil videre har vi dog den begrænsning, at vi på grund af lokalemangel indimellem er nødt til at have større klassekvotienter. Det er en udfordring, som vi er meget opmærk-somme på, og vi forventer at finde løsninger i løbet af 2010.

elevsupervisor og gennemførselsvejledning

Skolen tilbyder en bred vifte af mulig-heder for de elever, der har brug for støtte og hjælp i uddannelsen. Det er hensigten, at elever med faglige problemer fra 2010 skal være udredt i god tid inden uddannelsesstart. Dette vil ske i forbindelse med realkompe-tencevurderingen.

Elever med personlige problemer kan til enhver tid henvende sig til elev- supervisorerne, som skolen nu har to af. Elevsupervisorerne har både ansvar for gennemførselsvejledning af eleverne, de fungerer som støtte og aflastning for underviserne, og de har opsøgende opgaver i forhold til de elever, som skønnes at have brug for ekstra hjælp af den ene eller den anden art.

Skolen ønsker i 2010 at tydeliggøre tilbuddet til eleverne og dermed sikre, at ingen elev forlader uddannelsen på grund af akutte eller kortvarige per-sonlige problemer. Elevsupervisorerne afprøver fortsat, hvilke tilbud der er relevante, og i 2010 vil der blive arbej-det på at inddrage relevante parter og tilbud i elevens hjemkommune. Det

Indsatsen over for eleverne

kunne for eksempel være sundheds-huset, selvhjælpsgrupper og lignende.

Samtidig arbejder en underviser med at etablere sociale netværk og aktivi-teter for alle elever, men især for at skabe netværk og sociale rammer for elever, der kan være frafaldstruede på grund af ensomhed og social udstø-delse.

Det er skolens ønske for 2010, at vi i endnu højere grad skal være “de stærke for de svage”, og at vi kan være social- og sundhedsskole af gavn – og ikke blot af navn.

elevinvolvering og særlige indsatser

I 2010 vil vi arbejde på at etablere en obligatorisk studietur som en inte-greret del af grundforløbet. Vi kan på denne måde styrke elevernes grundfag og handlekompetencer, idet plan-lægningen og tilrettelæggelse af en studietur kan integreres i undervisnin-gen i flere fag. Samtidig forventer vi, at en obligatorisk studietur vil have stor effekt i forhold elevernes sammenhold og socialisering.

Vi vil sætte særlig fokus på elevinvol-vering i 2010. Samtlige uddannelser er vekseluddannelser mellem skole og praktik, hvilket betyder at det kan være svært at etablere elevinvolvering i for-hold til elevråd, fredagscafé og andre initiativer for eleverne.

Derfor vil vi lave en tænketank sam-men med elevrådet, der skal arbejde med at skabe rammer for en større elevinvolvering. Vi har brug for et forum, hvor vi kan være i dialog med eleverne, så vi hele tiden kan matche deres ønsker og behov i forhold til ud-dannelsen.

Elevsupervisoroggennemførselsvejledning

To elevsupervisorer er ansvarlige for gennemførselsvejledning og særlig personlig støtte til de elever, der har behov

Videreudvikling af det tværfaglige team resursen, så vi dækker en bred vifte af tilbud til elever, der har brug for ekstra rådgivning og støtte

Samarbejde med sundhedshuse, selvhjælpsgrupper etc. i elevernes hjemkommuner

Social koordinator tilbyder aktiviteter og sociale arrangementer for alle elever for at styrke netværk og de gode sociale oplevelser

Elevinvolveringogsærligeindsatser

International studietur for grundforløbselever

etablering af dialogforum for at styrke elevinvolvering

Sociale arrangementer

Sætte fokus på kontaktlærerens rolle i forbindelse med rkV og opfølgning/justering af individuel uddannelsesplan

STUdIeTUrDenobligatoriskestudieturfor

grundforløbeterennaturlig

startpåskolensinternationale

initiativerpåallevoresuddan-

nelserogkanværemedtilat

fastholdeelevernepåskolen.

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

23

praktik

Social- og sundhedsuddannelser er vekseluddannelser imellem teori og praktik, og dette vilkår er en enestå-ende mulighed for at styrke uddan-nelsernes faglighed, den pædagogiske tilgang og samarbejdet med praktik-stederne.

Derfor har skolen stort fokus på prak-tikarbejdet og samarbejdet med prak-tikstederne. Skolens praktikkoordinator formidler vilkår og rammer omkring uddannelserne til praktikstederne og praktikvejlederne, og omvendt tilret-telægger og optimerer skolen uddan-nelsesvilkårene ud fra praktikstedernes erfaringer og viden.

Vi ønsker at være i en konstant dialog med praktikstederne både omkring konkrete forhold for den enkelte elev, men også i forhold til praktikstedernes behov og forslag til forbedringer.

lokale uddannelsesudvalg

Skolen har lokale uddannelsesudvalg (LUU) for både sundhedsuddannel-serne og for den pædagogiske uddan-nelse. I 2010 vil der endvidere være behov for uddannelsesudvalg for de AMU-uddannelser, som skolen i 2009 har fået udbudsret og -forpligtelse til.

De lokale uddannelsesudvalg har en vigtig rolle med at rådgive skolen i for-hold til uddannelserne og ikke mindst som kontaktled imellem skolen og det lokale arbejdsmarked. I takt med et øget elevoptag er det en stor udfor-dring at tilpasse praktikpladsbehovet til elevernes faglige behov og de mulig-heder, der er til rådighed i kommuner og region. Her kan LUU være en stor støtte og hjælp.

rekruttering

Der er en øget konkurrence på uddan-nelsesmarkedet. Derfor vil Social- og sundhedsskolen optimere markeds-føringen og styrke informationen og profileringen af skolens uddannelser.

Profileringen skal give et realistisk billede af uddannelsernes indhold og dermed også være med til at afklare de kommende elevers forventninger til uddannelsernes indhold.

Skolen har et godt ry og er kendt for nærhed i forhold til elever og samar-bejdspartnere, og dette fokus skal vi fastholde. Samtidig synes vi, at det er vigtigt at fortælle, at der findes rigtig mange mennesker, der ser et job inden for pleje- og omsorgssektoren som et meget givende og indholdsrigt arbejde. Skolens rekrutteringsmaterialer og hjemmesiden vil i løbet af 2010 blive ændret og tilpasset, så netop bud- skaberne om nærhed i uddannelsen og indhold i arbejdet vil fremstå tyde-ligere.

De igangsatte informationsmøder om hjælper – og assistentuddannelserne vil fortsætte i 2010, ligesom deltagelse i diverse messearrangementer.

praktik og samarbejde med kommuner og region

Praktik

Udadvendt og opsøgende praktikkoordinator

konstant dialog med praktikstederne

Tilbud om temadage og efteruddannelse til praktikvejlederne

Ha

nd

lepla

n 2010

26

Lokaleuddannelsesudvalg

aMU-uddannelser

opmærksomhed omkring sikring af praktikpladser

Fokus på elevernes fastholdelse i uddannelse

Rekruttering

nyt layout på skolens hjemmeside

Markedsføring og rekrutteringsindsats tilpasset til de unges søgemønstre og interesser

pH.d.-projekTVivilgernemedvirketil

udviklingenafvoresarbejds-

felt.Derforundersøgervii

øjeblikketmulighedenfor

atknytteetph.d.-projekt

tilskolen.Ph.d.-projektets

potentielleemnerharstor

politiskbevågenhed,nemlig

uddannelsesinstitutionernes

gennemførelse/frafald,SOSU-

arbejdspladsernesarbejds-

miljøognedbringelseaf

sygefraværogfastholdelseaf

medarbejdere.Projektetskal

styrkesamarbejdetmellem

skolenogarbejdspladserne

ogbidragetiludviklingaf

skolensuddannelser.

Skolens internationale arbejde

Skolens internationale arbejde skal være til glæde og gavn for eleverne, og samtidig skal det åbne for, at også un-derviserne kan få muligheder for faglig udveksling i et internationalt perspek-tiv. Her er studieturene til udlandet et eksempel, men også praktik i udlandet er en mulighed. Vi har indtil videre etableret samarbejde med en række lande herunder Grønland, Norge, Færøerne og England. Endvidere skabt et meget spændende samar-bejde med Ghana, hvor to social- og sundhedsassistentelever gennemførte dele af deres praktik i 2009. Skolen har efterfølgende besøgt organisationen i Ghana.

Vi har i løbet af 2009 etableret et netværk af samarbejdspartnere, der gør det muligt at udvikle et samarbejde om flere individuelle praktikophold for elever, studieture for hele hold eller

udveksling af for eksempel undervi-sere. Udviklingen af dette arbejde vil ske i et tæt samarbejde med skolens internationale koordinator og alle skolens grunduddannelser.

Internationalt arbejde foregår ikke kun på rejser til fremmede himmelstrøg. At se verden gennem internationale briller kræver indsigt, viden, åbenhed,

Udvikling

Skolensinternationalearbejde

Styrkelse af samarbejde med partnerinstitutioner i grønland, Færøerne, norge og ghana og england

Mulighed for at afholde praktik i udlandet som et tilbud i alle uddannelser

Udvikling af muligheder for lærerudveksling

International uge på skemaet i alle uddannelser

obligatorisk studietur for alle elever på grundforløbet

nysgerrighed og rummelighed. Netop kompetencer, som vi ønsker, at vores elever har, uanset hvor de arbejder.

Vi vil indarbejde en international uge på alle uddannelserne som et obliga-torisk tema, hvor fagene kan danne grundlag for elevers valg af en uddan-nelse med et internationalt perspektiv, som kan afsluttes med en international praktik.

prakTIk I gHanaViharhaftdetheltfantastiskog

haroplevetsåmangegodeting,

samtharlærtnoglevidunderlige

menneskerafkende.Vitrorselv

på,atdennerejseermedtil,

atvibliverdebedstesocial-og

sundhedsassistenter.

Jeanette Gammelgaard

og Mette Dahl

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

29

kvalitetssikring

De forskellige elementer i skolens kvalitetssikringssystem er søsat, og systemet som helhed er gennemarbej-det. Sammenhængskraft, planlægning og ansvarsfordeling varetages af kva-litetsgruppen, som også har ansvaret for skolens løbende informationsind-samling, som består af elevtilfreds-hedsmålinger og gennemførelses- og frafaldsstatistik. I 2010 er vores fokus at blive dygtigere til at tolke de ind-samlede data og omsætte den nye viden til handling.

Anerkendelse, videndeling og helhed er fortsat de kriterier, som bestemmer vores metodevalg. Blandt andet inter-viewer vi en gruppe elever, som har gennemført grundforløbet. En større viden om årsagerne til at gennemførsel – i stedet for årsager til frafald – giver os forhåbentlig et godt beslutnings-grundlag for, hvordan vi bedst muligt

kan støtte eleverne i at gennemføre en uddannelse.

Vi arbejder fortsat ud fra en buttom-up-strategi, hvor skolens samlede evalueringskapacitet udvikles i de enkelte teams og hos den enkelte medarbejder.

teams’ene arbejder i 2010 med hver deres metode og hvert deres fokusom-råde, som er bestemt af særlige behov i uddannelsen og elevgruppen. For eksempel har social- og sundhedshjæl-perteamet planlagt at dokumentere og evaluere elevernes brug og udbytte af skolens forskellige vejledningstilbud.

Endelig skal den lovpligtige undervis-ningsmiljøvurdering, som er foretaget i slutningen af 2009, udmønte sig i en handlingsplan, hvor vi vil have fokus på, hvordan elevrådet kan komme til at spille en så aktiv rolle som muligt.

Faglig udvikling

I 2010 bliver der fokus på at etablere og konsolidere en egentlig udviklings-afdeling på skolen. Udviklingsafdelin-gen skal være et kreativt og strategisk værksted, hvor ideer kan fødes, udvikles og omsættes til levedygtige projekter og aktiviteter.

Formålet med afdelingens arbejde er at understøtte udviklingen af under-visning og uddannelse gennem et tæt samarbejde med skolens samarbejds-partnere, medarbejdere, elever og kursister. Afdelingen vil have fokus på at videreudvikle og udvide skolens net-værk, lokalt, nationalt og internationalt gennem projekter og nye uddannelses-aktiviteter.

Afdelingens faste medarbejdere har særlig ekspertise inden for fundrai-sing, projektledelse, kvalitetssikring og supervision. Skolens øvrige medarbej-

Kvalitetssikring

analyse og fortolkning af indsamlet viden og data

evaluering udviklet af de enkelte uddannelsesteams

Handleplan for undervisnings-miljøvurdering

dere og eksterne samarbejdspartnere vil blive inddraget ad hoc for at sikre en fleksibel og specialiseret opgave-løsning.

Personalets kompetenceudvikling og skolens interne pædagogiske ud-viklingsprojekter vil være forankret i udviklingsafdelingen. I 2009 har skolen påbegyndt etableringen af faglige fora inden for rehabilitering, palliation og sundhedspædagogik. Formålet er at opbygge særlig kompetence hos un-derviserne og skabe et stærkt netværk med eksterne samarbejdspartnere.

I 2010 vil vi arbejde videre med de tre fora og gøre os erfaringer med, hvordan denne viden kan udvikles og omsættes til undervisningsaktiviteter og projekter. Vi vil desuden have fokus på, hvordan vi kan understøtte organi-satorisk læring.

Sundhed og Trivsel

I 2010 vil der fortsat være fokus på at styrke skolens sundhedsprofil, både for personalet og over for nuværende og kommende elever. Skolen skal være et uddannelsessted og en arbejds-plads, hvor livskvalitet og sundhed er i centrum.

Vi arbejder med sundhed og trivsel på et anerkendende grundlag, det vil sige med fokus på den enkeltes integritet, styrker og muligheder. Livskvalitet er andet og mere end taljemål og kondi-tal. Skolen er først og fremmest inklu-derende; vi lægger vægt på, at alle skal opleve at blive værdsat og være en del af et fællesskab.

Skolen har fået en stor bevilling fra Silkeborg Kommune til projektet ‘Pæ-

Fagligudvikling

etablering af udviklings-afdeling tæt koblet til skolens kvalitetsarbejde

projekter i samarbejde med eksterne samarbejdspartnere

Understøttelse af organisatorisk læring

Faglige fora i rehabilitering, palliation og sundheds- pædagogik

ph.d.-projekt

dagogiske værksteder for sundhed og velvære’. Projektet kommer til at fylde meget på skolen i hele 2010. I løbet af projektperioden udvikler elever og un-dervisere et velværemodul, hvor elever skiftes til at lave et mellemmåltid eller planlægge en fysisk aktivitet for de øvrige elever.

I løbet af projektperioden vil vi gøre os erfaringer med, hvordan vi kan støtte vores elever i at udvikle handlekompe-tencer i forhold til deres egen sundhed og trivsel. Skolens vision inden for sundhed og trivsel er at uddanne fagpersoner, som er bevidste om deres muligheder for at bidrage til et sundt og tilfredsstillende arbejdsliv – for sig selv og deres kolleger – for dermed at bidrage bedst muligt til livskvalitet for de borgere og brugere, som de yder pleje og omsorg.

Sundhedogtrivsel

Sundhed er mere og andet end taljemål og kondital

Vi ønsker at styrke fællesskab og velvære

gratis – sundt – mellemmåltid til skolens elever

Velværemodul med fysiske aktiviteter

Styrkelse af elevernes handlekompetencer i forhold til egen sundhed og trivsel

Soc

Ial &

SUn

dH

edSSk

olen

I SIlkeb

or

g

31

“Karriereskiftet til social- og sundhedsuddannelserne

er ganske enkelt det bedste, der er sket i mit arbejdsliv.

Jeg kom fra det, jeg oplevede som et trist fabriksmiljø

til en verden med åbenhed, varme, positiv stemning

og stor faglighed. Det er bare det helt rigtige for mig.”

Ole Mikkelsen, 44 år