hånd & værk 04 2011

En af Danmarksmest spændendeerhvervsskolerSyv forskellige indgange fører til over 30forskellige erhvervsuddannelser

Kurser og efteruddannelse

Virksomhedstilpassede kurser

HTX - Teknisk Gymnasium

Se meget mere på

www.tec.dk

Teknisk Erhvervsskole CenterAfdelinger på Frederiksberg og i Lyngby, Gladsaxe, Ballerup og Hvidovre

Hvfor_0210.indd 1 20-01-2010 10:34:40

0 4 2 0 1 1 h A A N dvÆ R kE R fO R E N I N G E N I k J Ø b E N h Av N 3

KOMMENTAR

FORSIDEN

RObERt sØRENsEN

GuldAGERGAARd vEd skÆlskØR ER Et INtERNAtIONAlt cENtER fOR kERAmIk, dER tAGER ImOd

kuNstNERE fRA hElE vERdEN – dERtIl hAR cENtREt EN lIllE sIdEbEskÆftIGElsE, dER kAldER på

ydERlIGERE OpmÆRksOmhEd: fREmstIllING Af spEcIAlstEN tIl REstAuRERINGsOpGAvER. lÆs sIdE

10 (fOtO: hENRIk NIElsEN)

Først på året 2009 offentliggjorde de vestlige landes øko-nomiske samarbejdsorganisation, OECD, en barsk rap-port, der påpegede manglen på en fælles strategisk vision for København. Så længe en sådan ikke foreligger, mister København yderligere momentum over for de hoved-stæder, vi normalt sammenligner os med. København var karakteristisk ved sin lave innovationsevne, under-repræsentation af videnstunge erhverv, ringere uddan-net arbejdskraft og dårlig udnyttelse af den eksisterende, udenlandske arbejdskraft. To år senere kunne Dansk Industri i en analyse af er-hvervsklimaet i de danske kommuner afsløre, at Køben-havn betragtes som en af de ringeste byer at drive virk-somhed i i Danmark. I marts tog Københavns Kommune så til genmæle i form af en ambitiøs vækstplan, der skal bringe den øko-nomiske vækst op. Planen griber fat i netop nogle af de kritikpunkter, som blandt andre OECD fremførte, men bærer også præg af de ønsker, vi som virksomheder og organisationer har fremført. Den dialog med kommu-nen, som vi har kunnet glæde os over siden etablerin-gen af Københavns Erhvervscenter, har vist sig positiv og konstruktiv. Københavns Kommune gør rigtigt i at medinddra-ge den samlede hovedstadsregion, staten og virksomhe-

HOlD nu FOKuS!derne. Der må nødvendigvis være tale om et forpligten-de samspil. I og med at København – dokumenterbart – er “vækstlokomotiv” for hele landet, må også staten vedkende sig sit ansvar for byens udvikling, herunder medvirke til de mere kostbare infrastrukturinvesterin-ger og skabe de lovgivningsmæssige rammer. Det skal vi nok bakke op om i det omfang, vi formår. Vi anerkender også, at der stilles forventninger til virksomhederne, der trods alt skal danne grundlaget for væksten – eksempelvis i form af flere lære- og praktik-pladser. Er rammevilkårene tilstede – herunder en SMV-venlig indkøbs- og udbudspolitik – bliver vi også i stand til at levere varen. En særlig spændende udfordring for fremtidens Kø-benhavn bliver det stadig voksende antal indbyggere. De seneste prognoser afslører, at vi skal forvente at være 100.000 flere københavnere om små 15 år. Tilbage er nu at håbe på – og opfordre til – at der hol-des knivskarpt fokus: At vækstplanen ikke udvandes af et magistratstyre med separate dagsordener, og at vi slip-per for flere selvlysende bænke, kuldsejlede hjemmesider og milliondyr sporing af forsvundne cykler. At vi frem for alt koncentrerer os om det visionære: En trivelig hovedstad præget af dynamik, fremsyn og opti-misme.

4 h A A N dvÆ R kE R fO R E N I N G E N I k J Ø b E N h Av N 0 4 2 0 1 1

KøbEnHAVn VIl VæKSTHOVEDsTADEN ER OG BLIVER EN VÆKsTDRIVER FOR DANsK ØKONOmI.

Nu HAR OVERBORGmEsTEREN BARsLET mED EN AmBITIØs VÆKsTpLAN.


Det er nu engang hovedstadsområdet, der har det stør-ste vækstpotentiale: 75 procent af alle de arbejdspladser, der er skabt i Danmark gennem de seneste 10 år, er skabt i København, og det er også her, vi finder den største kon-centration af højteknologiske virksomheder – dem, vi i høj grad skal leve af i fremtiden. Men gennem de senere år har København ikke præste-ret den vækst, byen burde i forhold til de hovedstæder, vi ellers sammenligner os med. Havde det samlede hoved-stadsområde haft samme vækst som Stockholm i perio-den 1995-2005, ville Danmark have været 110 milliarder kroner rigere udtrykt i bnP-sprog. Med andre ord har Hovedstadsregionen et betydeligt ansvar for at drive den økonomiske vækst i Danmark fremad.

ALLE pARTER sKAL ARBEJDE mEDDet ansvar er Københavns Kommune nu parat til at tage på sig. I marts offentliggjorde overborgmester Frank Jen-sen en vækststrategi, der har til formål at øge væksten i hovedstadsområdet med 2,5 procent om året frem til 2020. Det kvalitative mål er at gøre København til “den bedste storby at drive virksomhed i for både danske og internationale virksomheder”, hedder det. Forudsætningen for at nå vækstmålet er, at omegns-kommunerne, staten og virksomhederne hjælper med. Rent faktisk har kommunen klart formuleret parternes opgaver. København skal skabe bedre rammevilkår – både for det brede erhvervsliv og for de klynger af bran-cher, der spåes det største vækstpotentiale. Internationa-

liseringen skal styrkes, og byen skal blive bedre til at ser-vicere erhvervslivet. Kommunerne – og herunder også regioner i øresunds-regionen – forventes at bidrage ved at prioritere den regi-onale infrastruktur, så den understøtter pendlingsmøn-stret til og fra hovedstaden, forstærke markedsføringen af den samlede region og styrke et sammenhængende ar-bejdsmarked.

VIRKsOmHEDERNEs BIDRAGStaten skal blandt andet prioritere investeringer i den overordnede infrastruktur, sikre uddannelse på højt ni-veau og medvirke til at fjerne grænsehindringer i øre-sundsregionen. Ikke mindst kan staten bidrage med at “sikre en simpel og uproblematisk indrejse for udenland-ske eksperter og forretningsrejsende”, hedder det. Ende-lig bør kommunerne have frihedsgrader til at opnå “am-bitiøse klimamålsætninger”, herunder et “free-flow beta-lingsringsystem” – trængselsafgifter. Virksomhederne skal bidrage med flere praktikplad-ser, blive bedre til at samarbejde med videninstitutioner-ne og “nedbryde sproglige barrierer”, så kvalificerede ud-lændinge uden danskkundskaber kan ansættes. Til at konkretisere de elementer, der skal realisere vækstmålet, har overborgmesteren nedsat en arbejds-gruppe – eller taskforce, som det hedder på nudansk – med dagbladet børsens tidligere chefredaktør leif beck Fallesen som hovedaktør og som særlig rådgiver for over-borgmesteren. Vækststrategien er på en gang svar på OECD’s snart


KøbenhavnsK erhvervsliv samlet til Konference

Kun få dage før offentliggørelsen af Københavns Kommunes

ambitiøse vækstplan var Københavns Erhvervscenter vært

ved en storstilet erhvervskonference i Rådhusets Festsal. Og

noget nær en fest var det – så meget blev der talt ramme-

vilkår, erhvervsservice og muligheder for frugtbart samspil.

Men grundtonen var – indledningsvis, i hvert fald –

skeptisk. Med et afstemningssystem fik erhvervschef Jakob

Brandt besked om, at virksomhederne ikke tror meget på,

at København har den højeste vækst i Nordeuropa i 2020,

og vi formår ej heller at skabe den fornødne, kvalificerede

udenlandske arbejdskraft. Alligevel vovede næsten halv-

delen af de 100 deltagende virksomheder at tro på, at vi i

2020 har fået en havnetunnel.

Jakob Brandt benyttede lejligheden til at gendrive, hvad

han anså for myter om København: Således har København

Danmarks 9. laveste skatteprocent og ligger som nr. 11, når

det gælder omfanget af udlicitering. Også byggesagsbe-

handlingstiden ligger pænt sammenholdt med mange an-

dre kommuner.

Overborgmester Frank Jensen ærgrede sig over, at Køben-

havn formelig “vælter” sig i internationale udmærkelser,

men at for få oplever, hvad der er så udmærket. Han hen-

viste til, at der nu bliver grebet fat om en af de allerstørste

anstødsstene for de københavnske virksomheder, nemlig

parkeringen.

Overborgmesteren efterlyste et partnerskab med virk-

somhederne, og dermed var lagt op til en eftermiddag med

workshops, hvor deltagerne gruppevis kunne drøfte gode

idéer, når det gjaldt arbejdsmarked, kommunal erhvervs-

service, indkøbspolitik, sagsbehandling og så fremdeles. De

mange forslag kunne føres ind på en PC og dermed vises for

alverden under dagens afslutning.

En rapport om dagen er under udarbejdelse, og Hånd &

Værk vil gribe fat i konklusionerne, når de foreligger.

sagt sønderlemmende kritik af Københavns mangel på strategi og målrettethed. Kritikken blev fremsat i en rap-port fra 2009, der også blev refereret i dette blad. Der-næst har det gjort indtryk, at Dansk Industri i en analy-se har givet København noget nær en bundplacering, når det gælder erhvervsvenlighed. Herudover tæller det for-

mentlig, at København får op imod 1.000 nye indbyggere om måneden. Ifølge Københavns Kommune skal den første “pakke” af anbefalinger fra arbejdsgruppen være afleveret, så de kan indgå i budgetforhandlingerne for 2012.


L U K A S Ø J E N H O S P I T A L

• Grå stær• Tunge øjenlåg• Ny laserbehandling i stedet for briller• Ny undersøgelse af sukkersygeforandringer på nethinden

LUKASØ J E N H O S P I T A L

Lukas ØjenhospitalBernstorffsvej 20

2900 HellerupTelefon 3965 1203Telefax 3965 1209

www.lukaseye.cominfo lukaseye.com@

Glæden ved at se

AKTUELT

borgmesteren får sin drøm om rekreative byrum opfyldt – og bilejerne får beskyttet deres bil mod vind, vejr og bilka-buler: De tre underjordiske parkeringsanlæg på nørre Allé – lige over for Haandværkerforeningens bo-ligkompleks – i leifsgade på Islands brygge og under El-mene på Amager, der endnu er under opførelse – tyder på at blive det columbusæg, der gør alle glade. En kold februareftermiddag – den 23. af slagsen – ind-viede trafik- og miljøborgmester bo Asmus Kjeldgaard anlægget i leifsgade. Eller snarere: Anlæggene. Med hele fire til- og frakørsler – fire elevatorer – er der adgang til 408 parkeringspladser etableret under jorden i fire etager. Imellem elevatorbygningerne er udført en legeplads med bænke og beplantning; det er blevet til et helt lille torv. Indvielsen skete under overværelsen af små hundrede beboere, hvoraf mange nysgerrigt maste næsen mod de mørkt tonede ruder, og et lille gys gav det vist, hver gang platformen – i en ubehageligt overraskende fart – sænke-de bilen ned under bæltestedet. I nørre Allé er parkeringsanlægget blevet en stor suc-ces, forsikrede bo Asmus Kjeldgaard, og så vidt vides er der kun sket et enkelt uheld. Alle kan bruge parkeringsanlæggene – publikum, der

parkering i et Columbusæg

ikke er beboere, eller som ikke har en erhvervslicens, kan bruge sit dankort – præcis som i mange andre offentlige parkeringsanlæg. Er man i tvivl om processen, er der al-tid en person, man kan ringe til. Taksterne er de samme som parkering på gadeplan. Og pladserne virker som om, de er store nok til de mest gængse personbiler: bilen må højst være 5,20 meter lang, 2,20 meter bred og 2,0 meter i højden. Til sammenlig-ning er en almindelig familiebil omkring 4,75 meter. På nørre Allé er der plads til 164 biler, og under Elme-ne – der ventes åbnet senere i år – kan der parkeres op til 268 biler.

tRAfIk- OG mIl-

JØbORGmEstER

bO Asmus kJEld-

GAARd klIppE-

dE dEN RØdE sNOR

NEd tIl dEt ANdEt

fuldfØRtE p-hus

uNdER JORdEN.


DEn SVæRE ARV

KAN mAN ELsKE sIN FAmILIE – OG så GODT sOm FORKAsTE DENs VÆRDI

GRuNDLAG? DET ER ET AF HOVEDspØRGsmåLENE I FILmEN ”EN FAmILIE”,

DER HAVDE pREmIERE I FEBRuAR.

fv. JEspER chRIstENsEN, ANNE lOuIsE hAssING

OG lENE mARIA chRIstENsEN I ”EN fAmIlIE”.


Den må rive i hjertekulen i mangen en familievirksomhed: Filmen ”En familie” af Pernille Fischer Chri-stensen med Kim Fupz Aakeson som manuskriptforfatter. Her er histori-en om det legendariske bageri, der i sin tid blev etableret af oldefar, der rejste fra Tyskland til Danmark med en sæk korn under armen, og som i dag bærer udmærkelsen ”Kgl. Hofle-verandør” – håndværksvirksomhe-den, der bekender sig til kvalitet, tra-dition og klassiske dyder. Tredje generation – Richard – bli-ver terminalt syg, og virksomheden – hele hans univers – trues på sit fun-dament. Med lige dele forhåbning og forventning sætter Richard sin lid til datteren, Ditte, der – sin ubændi-ge kærlighed til sin far til trods – har andre planer for sit liv: En karriere i new York som kunstnerspejder med sit eget galleri i København som af-sæt.

IKKE GuDGIVENTJust det dilemma sætter vor tids egen generationskløft i relief: Verden er fuld af muligheder og andre valg; det er ikke gudgivent at gå i faders fod-spor. Filmen er den ubønhørlige analy-se af kollisionen mellem det fastfor-ankrede, barndommen, opvæksten og familien – og ønsket om at finde sin egen forankring, skabe sin egen identitet: Kan man både elske og ære sin familie – og yde livsværket, virk-

somheden – respekt – og samtidig vælge den fra? Hvor går grænsen for pligt – og respekten for sit eget liv? »Richard er vokset ud af en traditi-on og har måske i virkeligheden ikke tænkt så meget over, hvad han skulle med sit liv. Det var givet på forhånd. I datterens tilfælde har hun gjort op med sit valg. Dittes generation – der jo også er min generation – sætter friheden og det at skabe vores eget liv meget, meget højt,« fortæller Pernil-le Fischer Christensen i et interview udsendt forud for filmens premie-re i februar. »Dittes dilemma er val-get mellem at vælge familien fra eller til.«

GRuNDVILKåRENEPernille Fischer Christensen taler om to eksistentielle grundvilkår i vo-res liv: »På den ene side skaber man selv sit liv ud af en masse små valg, man træffer – som perler på en snor. På den anden side er der et grundvilkår, at livet ikke er evigt, og at der er en hel masse, man ikke selv kan vælge: Hvad man fødes ind i, hvilket blod der løber i ens årer, hvordan ens for-ældres livsvalg vil påvirke ens liv etc. Og de to størrelser ligger og banker op imod hinanden i filmen,« siger hun. Er man en stolt håndværker, kan ens paranoia over håndværkets sta-tus kontra åndens, få et drivende puf i scenen, hvor Dittes kæreste – der er kunstner – konfronteres med dilem-maet: new York og karriere – og fa-miliearven: »Du har et job ventende på dig i new York – og nu vil du være

bager?!« lyder det med en svag an-tydning af foragt. Heri ligger måske endnu en del af drivkraften til at fra-vælge, hvad man er vokset op med: Kravet om at skulle realisere sig selv – underforstået at denne selvrealise-ring aldrig kan være lig med arven; det personlige oprør kan være pligt.

BLIVER ET TILVALGI Hånd & Værk 02/2008 afskrev se-niorforsker ved Instituttet for Frem-tidsforskning, Frank Høgholm Pe-dersen, ikke den nedarvede familie-virksomhed: I kraft af, at friheden til at træffe egne valg forekommer af-gørende, er familiefirmaets skæbne ikke beseglet, vurderede han: »Der er stadig familierelationerne, det trygge – det, man er vokset op med. Heri ligger vores sociale arv, der gør, at også ”vidensarbejderne” ofte tager samme uddannelse som deres for-ældre. Vores samfund er ikke så so-cialt mobilt, som vi gerne tror,« sag-de Frank Høgholm Pedersen. Til gengæld for, at forældrene ikke kan forvente, at deres børn overta-ger familiefirmaet, kan de glæde sig så meget desto mere, hvis de gør det: Overtagelsen bliver et tilvalg – af lyst mere end pligt eller nød. ”En familie” – af Pernille Fischer Christensen (instruktion og manu-skript) og Kim Fupz Aakeson (manu-skript). I hovedrollerne Jesper Chri-stensen og Lena Maria Christensen. Udsendes på DVD i august 2011.


GuLDAGERGAARD mODTAGER DANsKE OG uDENLANDsKE KERAmI

KERE på HØJT FAGLIGT NIVEAu på ARBEJDsOpHOLD. mEN CENTRET

KAN mERE END VÆRE CENTRum FOR KuNsTNERIsK uDFOLDELsE.

fO

tO:

hE

NR

Ik N

IElsE

N

vÆRkstEds-

lEdER RI-

chARd sAA-

by mEd EN

fORmstEN tIl

JEsuskIRkEN

I vAlby.


Danmark har et center for studier i keramik. Her kan eksperimenteres med hele viften af brændinger – el, gas, træ – her kan afsøges formens og farvens grænser, og her er fred og ro til fordybelse. Centret har i løbet af få år vundet international anerkendelse, er kommet på fi-nansloven og er blevet anerkendt som kulturinstitution. Det hedder Guldagergaard – International Ceramic Research Center og er beliggende i Skælskør. En gruppe keramikere forankret i gruppen Clay To-day med blandt andre nina Hole og Priscilla Mortensen i spidsen satte sig i slutningen af 1990’erne for at etab-lere centret efter udenlandsk forbillede. beliggenheden i Skælskør skyldes dels initiativtagernes lokale tilhørsfor-hold til egnen, dels at der i udkanten af bymidten lå en tom ejendom af fornem karat: Hovedbygningen fra en nedlagt frugtplantage, der i øvrigt er blevet offentlig by-park. Ejendommen var ejet af den daværende Skælskør Kommune.

INTERNATIONALE TuNGEmåLHer høres da også internationale tungemål, altimens øjet

bRænDPunKT SKælSKøR

afsøger det ene, spændende keramiske forsøg efter det andet og vederkvæges af en for så vidt enestående sam-ling af værker, som udvalgte kunstnere har doneret til stedet efter endt ophold. Galleri æblehuset er åbent for offentligheden – efter forudgående aftale. De artists-in-residence, som godkendes til ophold her – kunsthånd-værkere på højt niveau, universitetslærere og andre ke-ramikere, der har fornøjelse af at studere, eksperimen-tere og lade sig inspirere – kan indlogere sig her i uger eller måneder, eller de kan deltage i et på forhånd for-muleret projekt, der typisk strækker sig over seks uger. De er indkvarteret i den fornemme et hundrede år gam-le hovedbygning og kan arbejde på værksteder i de ned-

GuldAGER GAARd

ER fØRst OG

fREmmEst cEN-

tER fOR kERA-

mIsk kuNst.


lagte stalde. Gennem årene har Guldagergaard huset gæ-ster fra hele verden. Men centret kan også noget andet; noget, der kun-ne betegnes som et gryende forretningsområde: under istandsættelsen af Jesuskirken i Valby fik centret til op-gave at eftergøre og genskabe et antal sten i kirkens ka-rakteristiske lanterne og i højskibets sydgavl. Opgaven bestod i at finde det rigtige ler, udvikle skabelonerne og finde frem til en brænding, der ville føre frem til så origi-nalt et udtryk som muligt. Værkstederne ledes af Richard Saaby:

EN KORT, EN LANG»Vi ved ikke, hvor leret til de originale sten i sin tid kom

fra, men vi fandt en nogenlunde tilsvarende lertype hos Petershvile Teglværk i nordsjælland. Til større formsten har vi anvendt kommercielt ler for at sikre den rette pla-sticitet,« fortæller han. Til leret blev blandt andet tilsat chamotte – brændt, knust ler – der blev æltet ind i ler-massen. – Plasticitet? »leret kan enten blive for kort – det vil sige plastisk – eller for langt – det vil sige uplastisk, afhængig af, hvor langt eller kort leret kan strække sig.. Plasticiteten af-hænger ikke mindst af lagringen – om det har “somret” eller “vintret”, dvs. hvor længe det har ligget og i hvilken periode.« Centret modtog eksemplarer af de originale sten,

tv: lEREts svINdpROcENt bEREGNEs vEd At bRÆN-

dE Et ANtAl stAvE OG bEREGNE dEREs stØRREl-

sE fØR OG EftER. mIdt: RIchARd sAAby mEd dEN

ORIGINAlE OG dEN NyE fORmstEN. th: mERE kOm-

plIcEREdE fORmER blIvER stØbt I skAbElONER Af

GIps. mOtIvEt hER ER GuldAGERGAARds hOvEd-

byGNING.


Ler har en bred spændvidde: Om

vi fremstiller porcelæn, stentøj el-

ler gængse teglsten, er råmaterialet

grundlæggende det samme – hvis vi

tager forbehold for, hvor i verden le-

ret udvindes: Kaolin, quartz, feldspat

og metaller alt efter dets oprindel-

se. Rensning, vakuumæltning, tilsæt-

ning af forskellige materialer, bræn-

dingstemperatur og brændingsmeto-

de afgør, om vi står med en teglsten

eller et stykke porcelæn.

Det fine hvide porcelæn renses i

særlig grad og brændes ved 1.300-

1.400 grader og har derfor en svind-

procent på 12-13 mod sædvanligvis

5-10.

De varierende brændingsmeto-

der bestemmer farve og lød. Træ-

brændingen er vanskeligst af hånd-

tere – her skal brændingstemperatu-

ren overvåges hele tiden – men er til

gengæld den, der skaber de smukke

nuancer i den færdigbrændte flade.

“… af jord er du Kommet”

hER bEGyNdER

dEt: “RålER” fRA

pEtERshvIlE tEGl-

vÆRk.


hvorpå Richard Saaby kunne iværksætte de første forbe-redelser: At konstatere lerets svindprocent og finde frem til en brænding, der ville udvirke den rigtige farve. Her er temperaturen – mere end brændingstiden – afgøren-de. Svindprocenten måles ved at fremstille stave i centi-metermål – i bogstaveligste forstand – og brænde dem, som man agter at brænde stenene. Den rette temperatur i dette tilfælde viste sig at være 1.025 grader – en høje-re temperatur havde givet en mørkere farve og en uhen-sigtsmæssig sintring; det vil sige en sammensmeltning i overfladen.

sVINDpROCENTEN VAR syVSvindprocenten er heldigvis proportional, når først leret har tørret tilstrækkeligt, men udfordringen i at kopiere de originale sten bliver ikke mindre: De gipsskabeloner, som Richard Saaby fremstiller ud fra de originale sten, skal tillægges svindprocenten, der i dette tilfælde var syv. De udvendige overflader skulle derpå glittes med stål-spartel for at lukke fladerne. billedhugger behøver man ikke ligefrem at være, synes Richard Saaby, men man skal have fornemmelse for form. Sten i mere gængse former bliver skåret til efter en ska-belon i noget nær en ostehøvl: En streng spændt hårdt op mellem en stålplade og en galge. Tørretiden og brændingshastigheden bestemmer risi-koen for revner. Revnerne gør selvsagt stenen mere mod-tagelig over for indtrængende fugt og kan derfor kun lige accepteres på de indmurede flader. blandt andre opgaver løst på Guldagergaard har været glasering af mursten til renovering af ældre huse. Glase-ringen foregår ved at dyppe stenene i en oprørt glasur, bestående af lavtsmeltende stoffer, der så smelter til en glasoverflade ved ca. 1.000 grader. Kunsten her er at fin-de frem til den rette farve ved at tilsætte forskellige far-vende stoffer.

stEmNINGs-

bIllEdER fRA

vÆRkstEdERNE

– OG NEdERst

fRA cERAmIc

cENtREs EGEt

GAllERI.


Den første opgave for Jesuskirken er ved at være tilen-debragt, men forude venter formentlig genskabelsen af en mængde form- og specialsten i forbindelse med den videre restaurering.

sKAL IKKE KONKuRRERE»Vi skal ikke konkurrere med de etablerede teglværker – og der er bestemt teglværker, der kan levere specialop-gaver. Men vi kan tage over, hvor andre står af,« siger Ri-chard Saaby, der gerne imødeser flere af den slags opga-ver. Selv er han kunsthåndværker af baggrund. Han har undervist og igennem en længere årrække været til-knyttet Holmegaard Glasværk som glaspuster og vare-

tog som freelancer herudover formarbejde for glasvær-kets designere. Gennem de seneste seks år har han ledet værkstedet på Guldagergaard – herunder vejledt, snart sagt coach’et de tilrejsende kunstnere, der godkendes ef-ter ansøgning, så centret sikrer et højt, fagligt niveau. ud over at være et refugium for keramikere bistår centret også danske kunstnere med at realisere deres værker. udlandets kendskab til centret er opnået gennem et utal af rejser, oparbejdelsen af et bredt netværk og mål-rettet deltagelse på den årligt tilbagenvendende ameri-kanske keramikkonference nCECA i uSA. Det synes at være langt væk fra Skælskør, der ikke des-to mindre er blevet lidt af et internationalt brændpunkt.

cERAmIc cENtRE hAR tIl husE I EN NEdlAGt fRuGtplANtAGE mEd

GuldAGERGAARd sOm hOvEdbyGNING. I fORGRuNdEN lER fRA pE-

tERshvIlE tEGlvÆRk, dER ER blEvEt udsAt fOR vINd OG vEJR.


Med afsæt i Rom drager deltagerne i Vinklubbens vin- og gourmetrejse 18.-24. september til Toscana – med be-søg i hyggelige landsbyer, hotelophold i Siena og derpå udflugter ud i det grønne og blå garneret med besøg på diverse spisesteder og vingårde.

VInKlubbEn:

lIVSKVAlITET I TOSCAnA

med vinKlubben til toscana

18.-24. september 2011. Ophold i Siena med udflugter, vinsmagninger og lokal mad.

Pris kr. 10.395,- (+ kr. 1.600,- for enkeltværelse), der inkluderer fly, bustransport, froko-

ster, velkomst- og afskedsmiddag samt ledsagelse af professionelle guider. Tilmelding di-

rekte til Kipling Travel, Frederikssund, på telefon 4716 1220.

I Montiriggioni bliver der eksempelvis tid til en spad-serertur på ringmuren, inden turen går videre til det før-ste vingårdsbesøg på en af de bedste ejendomme i Chian-ti Classico. På trediedagen køres til byen Cortona, hvor man kan spadsere ad pilgrimsvejen til Santuario di Santa Marghe-rita og lade sig bedåre af udsigten ned over byen og lago Trasimeno. Også denne dag venter et besøg på en vin-gård, hvor der smages vin og spises frokost. Og der bliver ligefrem mulighed for at bade: På fjerde-dagen besøges de varme kilder i bagno Vignoni inden to yderligere vingårdsbesøg, hvor deltagerne forventeligt bliver taget imod med små toscanske specialiteter. I selve

bIllEdER-

NE ØvERst:

fRA Om-

RådEt Om-

kRING tORRE

dEl lAGO OG

sIENA.


Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLD

Refshalevej 147 1432 København K T: +45 32 68 08 00 www.ai-gruppen.dk

ARKITEKTER INGENIØRER DRIFT & VEDLIGEHOLDARKITEKTER INGENIØRER ENERGI - RÅDGIVNING

Montalcino skal deltagerne med stor sikkerhed smage de berømte brunellovine, som stedet er kendt for. Syd for Siena ligger Campriano, hvor klubben skal be-søge en af de bedste chiantiproducenter uden for Classi-co-zonen, og i fine, gamle Pienza oplever man den fanta-stiske udsigt fra bymuren ud over det omkringliggende landskab. Pienza er også kendt for sin pecorino-ost, og den når man at smage, inden man indtager frokosten hos en af de gode producenter i Montepulciano. Intet besøg i Toscana uden San Gimignano – den gamle middelalderby med de mange tårne, de skyggeful-

de gader og den smukke kirke. Her skal spises frokost i det fri, og udflugten byder på smagning af Vernaccia di San Gimignano og Chianti Colli Senesi fra to forskellige vingårde. På sidstedagen går turen til Montefalco – den mest be-rømte vinby i umbrien – og dernæst til en af områdets berømteste kældre, hvor Sagrantino-druen skal spille op til de forskellige lokale oste og salumi-specialiteter. Og så er det ellers hjemad. Vinklubbens gourmet- og vinrejse kan gøres for 10.395 kroner (enkeltværelsestillæg 1.600 kroner).


Det er de store tal, de lange aner – kontinuiteten – der slår den besøgende i Kronborgs stenhuggerværksted: Her står svende og lærlinge fra A/S Forenede Stenhug-gerier og bestiller ikke andet end at genskabe, hvad deres for hundredvis af år siden henfarne forgængere fandt på – af egen drift eller under bygmesteren, henholdsvis byg-herrens tilrettevisninger. Her arbejdes med bygnings-genstande, der har bestået i 300 år, og som med tiden bliver forvitrede, nedslidte, udskiftningsmodne. Virk-somheden bag er ej heller nogen vårhare, men har aner tilbage til 1797 (16. juni) og ejes og drives i dag i fjerde ge-neration af stenhuggermester Henrik Grage (48). Det er end ikke nyt, at virksomheden er beskæftiget på Kron-borg – det har stået på i hvert fald de seneste 50 år. Fir-maet arbejder generelt – og helst – med fredede og be-varingsværdige bygninger – grebet af interessen for byg-nings- og arkitekturhistorie, som Henrik Grage er. Han overtog virksomheden fra sin far i 1996. På værkstedet arbejder for tiden fem ud af virksom-hedens i alt ni medarbejdere – iblandt dem stenhugger-svend Jakob Jensen (28) og lærling Carin Amdi Hansen (34).

I FÆRD mED NORDFLØJEN»Jo, det hænder da, at man lader sig gribe af det, man står med – bevidstheden om, at nogen for lang tid tilbage har skabt det samme,« fortæller Carin Amdi Hansen, der bliver udlært i 2012. »Men der er ikke som i visse andre

HånDVæRK På DEn lAnGE bAnE


DET ER FAsT ARBEJDE AT uDsKIFTE sANDsTENsKVADRE OG FIGuRER

på KRONBORG. A/s FORENEDE sTENHuGGERIER HAR FORELØBIG VÆRET

I GANG I KNAp 60 åR.

fOtO: hENRIk NIEl sEN

stENhuGGERNE –

JAkOb JENsEN OG

cARIN AmdI hANsEN

– ARbEJdER EftER

tEGNINGER (lIllE

bIllEdE) udfØRt Af

EllER I sAmARbEJdE

mEd ARkItEktEN –

uffE kJERulf.


fag tradition for, at den oprindelige håndværker har sat et spor – et årstal eller navn,« supplerer Jakob Jensen, der til gengæld selv gør det: Mejsler sine initialer og det aktu-elle årstal ind – oplysninger, der vil komme til syne un-der næste fornyelse; altså om ca. 300 år, når stenene tages ned igen for at blive erstattet af nye. A/S Forenede Stenhuggerier er i disse år i færd med at forny frisen på slottets nordfløj. Frisen består af i alt 22 fag à 3,23 meter. Arbejdet har stået på siden 2003 – afbrudt af akutte sager, naturligvis, samt af Kronværks-porten, der stod færdig i 2007 – og ventes afsluttet næste år. netop nu koncentrerer de sig om de såkaldte vand-spy: Vandretliggende sandstensbjælker med hoveder fra fabeldyr – ofte med et maritimt tilsnit – hvis funktion har været at tage imod og aflede regnvandet fra taget; fi-gurerne har simpelt spyet regnvandet ud i det fri. Den-ne funktion ophørte, da slottet fik nyt tag efter branden i 1629: Ved den lejlighed blev rykningen hævet, og den så-kaldte vægtergang bag vandspyene blev droppet. Der er – henover årene – hele 120 vandspy at skulle genskabe rundt om på slottet; hvert styk tager omkring 12 uger at realisere. Der arbejdes i etaper, så de nedslidte sten kan fornyes portionsvis. Det sker naturligvis af hensyn til økonomi-en, men også for at skabe et mere levende, autentisk ud-tryk på de berørte bygningsafsnit.

pARTNERNEStenhuggerværkstedet arbejder tæt sammen med Slots- og Ejendomsstyrelsens sagsarkitekt her på stedet, uffe Kjerulf, og styrelsen har desuden en billedhugger til-knyttet, der bistår med at genskabe figurerne på bag-grund af en gipsafstøbning af originalen foretaget af en stukkatør. Til overførelsen af de færdige afstøbninger an-vender stenhuggerne deres punkteringsapparat, der til-lader dem at overføre dimensionerne fra model til sten ved hjælp af dybdemål og afsatte, tegnede punkter. For de simplere konstruktioner – fra rene sand-stenskvadre til mere kunstnériske stykker af frisen –

bAG JAkOb JENsEN OG cARIN

AmdI hANsEN ANEs dEN mANGE-

åRIGE plAN fOR GENskAbElsEN

Af stENfRIsERNE på kRONbORG.


vANdspyENE hAvdE sOm fuNktION At AflEdE vAN-

dEt fRA tAGEt fREm tIl 1629, dA RykNINGEN blEv

hÆvEt. GAmmEl håNdvÆRkERtRAdItION hAR fOR-

ANlEdIGEt JAkOb JENsEN tIl At INdhuGGE sINE INI-

tIAlER – tIl GlÆdE fOR EN fJERN fREmtId.


gælder, at arkitekten og stenhuggerne udfører tegninger, hvorpå delelementerne overføres til pap og i nogle til-fælde kobber. Skabelonerne placeres direkte på den nye sten, og med støtte i de talrige, detaljerede opmålinger kan stenhuggerne hugge sig frem til de rette dimensio-ner. De karakteristiske riller i enhver sandstenskvader, der vil være sig selv bekendt, er selvsagt ikke naturskab-te. Dem har håndværkeren “slået op” med sin mejsel og knippel – i denne betydning en hammer med et blødt hoved: Opslåningen sker vandret fra venstre mod højre eller lodret – oppefra og nedad. Det vandrette “ligeløb” giver et mere præcist forløb end det lodrette. begge tek-nikker er svære og kræver både træning og flair: Tilhug-get skal være ens og præcist hver gang.

LApIDARIETDe gamle sten – hvorom man ikke kan vide, om de stam-mer helt fra slottets opførelse, fra genopbygningen i åre-ne efter branden eller senere endnu – deponeres i lapida-

riet – indrettet andetsteds i de gamle kasernebygninger. Er en detalje i den bygningsdel eller figur, man just be-skæftiger sig med, gået endelig tabt, vil man måske kun-ne ledes på sporet ved at studere andre gamle, lignende dele. Selv om stenhuggerne skal stræbe efter størst mulig originalitet, må de dog give køb på stenens art. Sandsten er dannet som aflejringer i havbunden med enten kalk eller kiesel som bindemiddel for sandkornene. Oprin-delig er her anvendt Helsingborgsten (til kvadre og det knap så fine) eller Gotlandssten (til figurer). I dag anven-des tyske Oberkirchner-sten, der er bundet i kiesel. Got-landsstenene fåes i øvrigt endnu, mens der siden er byg-get en by oven på stenbruddet i Helsingborg.

BIDT AF EN sTEN– bliver man da sådan bidt af sten – ? Carin Amdi Hansen var snarere bidt af håndværket; det kreative håndværk. både hun og Jakob Jensen til-bragte deres skoletid på en Rudolf Steiner-skole, hvor der

stENhuGGERmEstER hENRIk GRAGE (tv),

lÆRlING cARIN AmdI hANsEN OG stENhuG-

GERsvENd JAkOb JENsEN. »JO, dEt hÆNdER

dA, At mAN lAdER sIG GRIbE Af dEt, mAN

ståR mEd,« sIGER cARIN AmdI hANsEN, dER

sNARERE ER bIdt Af håNdvÆRkEt ENd Af

stENEN sOm mAtERIAlE.


lApIdARIEt – EllER mA-

skERNEs REfuGIum? på

kRONbORG OpbEvAREs OGså

bådE ORIGINAlE OG sENERE

udsmykNINGER – hERuN-

dER dIssE fIGuRER.

introduceres til og undervises i håndværk på et højt ni-veau. Det ansporede Jakob Jensen til at vælge stenhug-gerfaget, mens Carin Amdi Hansen mente, at nu var det nok og gav sig til at læse geografi på RuC. lysten til det kreative ville dog ikke slippe hende; hun begyndte på kunsthistorie, men savnede endnu at have “fingrene i de-jen”. »Jeg gennemgik simpelt hen, hvad der var af uddan-nelser med et kreativt islæt. Jeg faldt for stenhuggerfa-get og kom på grundforløb på EuC Sjælland, der har stenhuggeruddannelsen,« fortæller hun. Hendes tilgang var ikke nødvendigvis arbejde med fredede bygninger – men det blev det, da hun stiftede bekendtskab med A/S Forenede Stenhuggerier.

Carin Amdi Hansen repræsenterede sammen med sin kollega, René Holst Holmvard, Otterup Stenhuggeri, sit fag som demonstrationsfag under de just overståede danmarksmesterskaber i Odense. Hensigten var at skabe opmærksomhed om faget og uddannelsen. Men histori-ens vingesus – og stenhuggerfagets kulturelle rækkevid-de – gik vist over hovedet på den unge sms-generation. Stenhuggerens materiale er grundlæggende natursten – marmor og granit – med undergrupper. under uddan-nelsen kan man “stige af” som stenindustriarbejder ef-ter to år, eller man kan fortsætte med hovedforløbet og afslutte med svendeprøve med sandsten eller granit som særligt speciale. På Kronborg afsluttes modsætningsvis aldrig.


AKTUELT

SØKVIST EL-ANLÆG A/SHerlev Torv 26 · 2730 Herlev

Tlf 44 94 55 03 · Fax 44 94 72 71

Ålekistevej 36 · 2720 VanløseTlf 38 74 20 26 · Fax 38 74 24 59

gis@soekvistdk

Alt hvad du tænder på

www.soekvist.dk

Titler og hædersbevisninger skal man ikke rutte med – ellers mister de værdi. Desto større var æren derfor, da oldermand, murermester Jørn buch Andersen, modtog den hæderfulde titel som æresoldermand under Køben-havns Murerlaugs stiftelsesfest den 7. marts. Jørn buch Andersen afgår i år som oldermand på generalforsam-lingen i april efter 18 år i sædet. Der måtte et kig i annalerne til for at finde ud af, hvor-dan dén sag håndteres, for det er præcis et kvart århund-rede siden, det sidst stod på; det var i 1987, da æren til-

En titel, der ikke ruttes med

faldt Ejgild bindner Jensen. Arkiverne viste, at både en repræsentant for laugets medlemmer og selve ledelsen skal begrunde udnævnelsen. For lauget talte viceolder-mand Karsten lange og for medlemmerne Christian Dahl Petersen, og begge fremhævede Jørn buch Ander-sens flid gennem årene og hans evne til at synliggøre det københavnske murerfag gennem ikke mindst hans ind-sats i en bred vifte af foreninger, råd og udvalg, herunder i byggeriets Arbejdsgivere som formand og som medlem af Haandværkerforeningens bestyrelse. Billedet: Viceoldermand Karsten lange overrækker Jørn buch Andersen en medaljon, der bærer hans navn, og som efterfølgende påhægtes sølvvelkomsten.

Torvehaller klar til sommerTil sommer åbner Torvehallerne på Israels Plads. Ram-men er to klassiske, søjlebårne torvehalsbygninger – dog i en rå stålkonstruktion, der tillader et kig gennem byg-ningerne fra gadeplan. Her vil blive solgt grøntsager, frugt, kød, fisk, ost og brød. Fra 1889 til 1958 fungerede pladsen som hele Køben-havns grønttorv og var således et levende midtpunkt i byen. Denne historiske tradition revitaliseres nu i en mo-derne arkitektur.

fOtO: hENRIk NIEl sEN


Tårnvej 2332610 Rødovre36 70 57 12

AKTUELT

Hidtidig rektor for Danmarks Designskole, Anne-lou-ise Sommer, afløser 1. september bodil busk laursen som direktør for Kunstindustrimuseet i bredgade. bodil busk laursen har været direktør siden 1995 og er på vej på pension. Anne-louise Sommer skal implementere en helt ny strategi for museet, der får navneforandring til Design-museum Danmark. Det nye navn skal afspejle en ny-tænkende, åben og inkluderende institution, hedder det: »Det er nødvendigt, at museet får et navn, der forstås bredt og kommunikerer dets identitet og mål,« siger mu-seets bestyrelsesformand, Flemming lindeløv. navneskiftet lanceres sammen med udstillingen “da-nish design – i like it“ skabt af den internationale design-stjerne, Jasper Morrison. udstillingen åbnede 8. april. bodil busk laursen afslutter hermed en lang, bred karriere som museumsmenneske; en karriere, der blev indledt som museumsinspektør på Frederiksborgmuse-et og har spændt over lige fra stillingen som kunstnerisk leder af Ribe Kunstmuseum til bestyrelsesformand for netop Ceramic Research Center Guldagergaard, som vi beretter om andetsteds i dette blad.

Ny direktør til Kunstindustrimuseet

ny litteratur om håndværk har altid betydning. Ifølge Aalborg Haandværkerforenings medlemsblad er journa-listen og komponisten Evanthore Vestergaard i fuld gang med et nyt bogværk og en række TV-udsendelser med arbejdstitlen “Håndens Værk”. bog og programmer kon-centrerer sig om de ældre, mindre håndværk, hvis kom-petencer det gælder om bibeholde. »Jeg tænker “Håndens Værk” som en historisk sag, der skal skrives i nutid og med fokus på de mennesker, der mestrer håndværket og fører traditionen videre,« siger Evanthore Vestergaard. bogen kommer til at rumme mindst 20 håndværker-portrætter, og hver af dem følges af en liste over ord og begreber, der knytter sig til de enkelte håndværk. Ifølge Aalborg Haandværkerforening har TV2/nord allerede tilkendegivet, at stationen efter positive erfarin-ger med to tidligere serier, som Evanthore Vestergaard har produceret, er positiv over for at indgå samarbejde også om produktion af en TV-serie om de gamle hånd-værk. bogværket vil udkomme på Forlaget nordkraft.

Værk på vej om gamle håndværk



Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i Haandværkerforeningen i Kjøbenhavn

onsdag den 25. maj kl. 18.15

i Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K med følgende

DAGSORDENjf. vedtægternes § 6

1) Valg af dirigent Bestyrelsen foreslår 1. næstformand, oldermand, malermester Per Vangekjær

2) Aflæggelse af formandens beretning

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab for 2010 og budget for 2011 til efterretning

4) Fastlæggelse af kontingentsatser for 2012 Bestyrelsen foreslår justering af kontingenterne i overensstemmelse med nettoprisindekset,

således at fuldt, personligt kontingent forhøjes fra kr. 740,- til kr. 755,-, nedsat kontingent fra kr. 185,- til kr. 190,- samt laugskontingent fra kr. 25,- til kr. 26,-.

5) Valg af formand Bestyrelsen indstiller til valg af oldermand, ortopædiskomagermester Robert Sørensen

6) Valg til bestyrelsen Efter tur afgår murermester Peter Mortensen, el-installatør Steen Søkvist, viceoldermand,

vognmand Henrik Tofteng, oldermand, malermester Per Vangekjær og æresmedlem, Virksomme Kvinder, Vibeke Broman.

Direktør, litograf Erik Pedersen er udtrådt af bestyrelsen, og Vibeke Broman ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Mortensen, Steen Søkvist, Henrik Tofteng og Per Vangekjær og nyvalg af oldermand, møbelpolstrer Mette Palsteen og af oldermand, brolæggermester Claus E. Johnsen

7) Meddelelse om personskifte blandt de delegerede medlemmer af repræsentantskabet


8) Valg af medlemmer til repræsentantskabet Bestyrelsen foreslår genvalg af formand Niels O. Nielsen, frisørmester Niels Christiansen,

direktør Hans Thomsen, glarmester Preben Mogensen, ortopædiskomagermester Kenneth Nørregaard, skomagermester Flemming S. Pedersen, skræddermester Ane Rønne, direktør Kim Lyneborg, snedkermester Niels Thysen Nielsen, tømrermester Søren Peter Larsen, vognmand Jørgen K. Jensen, adm. direktør Jane Wickman, adm. direktør Bjarne Hastrup, konsulent, mag.art. Torben Holm-Rasmussen, direktør Niels Persson, vicekontorchef Kirsten Præstmark, vicedirektør, mag.art. Anne Marie Nielsen, grafisk designer Jan Dixon, direktør Ove Hornby, adm. direktør Jens Kramer Mikkelsen, afdelingsdirektør Steffen Grimm Dyrhauge, uddannelseschef Jesper Juul Sørensen.

Endvidere foreslår bestyrelsen nyvalg af mekanikermester Bo Krogså, guldsmed Kim Colding,

malermester Dennis Lindholm, murermester Ivan Stubbe, sadelmagermester Michael Schmidt, snedkermester Thomas Pantmann, næstformand Gitte Jagd Larsen

9) Valg af ekstern revision Bestyrelsen foreslår genvalg af revisionsfirmaet Deloitte.

10) Valg af to interne revisorer Bestyrelsen foreslår genvalg af Peter Fristrup Jensen og el-installatør Leif L. Jakobsen.

11) Valg af revisorsuppleant Tapetserermester Leif Helbro Olsen ønsker ikke genvalg.

Bestyrelsen foreslår nyvalg af oldermand, guldsmed Mette Saabye.

12) Behandling af rettidigt indkomne forslag “Handværkerforeningen i Kjøbenhavns generalforsamling 2011 opfordrer foreningens

bestyrelse og administration til altid at have foreningens grundlæggende formål og foreningens sjæl for øje. Bestyrelsen og administrationen skal således i alle forhold også tage hensyn til medlemmernes og deres pårørendes berettigede tarv og man må derfor ikke kun drive foreningen ud fra rent økonomiske overvejelser.” Stillet af direktør Hans-Georg Nielsen.

13) Eventuelt

servering efter generalforsamlingen

Efter generalforsamlingen serveres en buffetanretning med vand, øl, vin og kaffe. Pris kr. 300,- pr. per-

son. Kapelmester Allan Steen underholder ved flygelet. Tilmelding til spisning er nødvendig og kan ske

pr. telefon 3312 2717 senest torsdag den 19. maj.


NYT FRA KLUBBERNE

Den ivrigt rejsende Golfklub drager i dagene 28. april-1. maj til det nordlige Tyskland for at spille golf på GC Gut Waldshagen og GC Segeberg. Deltagerne indlogeres på landhotel Strengliner Mühle i Strenglin.

Golfklubben til Nordtyskland

GoLFKLUBBENformand: horst weede, tlf. 3325 9082

ud over at spille golf kan deltagerne fornøje sig med hotellets fornemme faciliteter, herunder et wellness-om-råde med swimmingpool.

I skrivende stund er der endnu enkelte ledige billetter til Haandværkerforeningens panoramiske tur til og rundt om Mont blanc i dagene 20.-30. august. Turen er med bus, og deltagerne ledsages af birgit Ky-ster, der er et kendt navn i foreningen. Midt iblandt landskaber præget af isblå søer, blom-strende alpeenge og usædvanlige bjergformationer skal medlemmerne blandt andet sejle på Doubs og Chaillex-søen, besøge Juras hovedstad, Arbois, og passere igen-nem bjergpasset la Faucille mod Génève i Schweiz. un-

mont blanc-tur nærved udsolgt

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi forstår din branche.På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og hente nyttig viden.

dervejs opleves lige fra ruiner fra romertiden til udsigten til “Djævletanden” på Mont blanc. I Hånd & Værk nr. 01/2011 side 18 bragte vi en udfør-lig omtale af turen, der også byder på udsigten til Europas højeste bjerg ved Chamonix og oplevelsen af den fascine-rende Cognedal, kørsel blandt stejle klippevægge og nati-onalparken Gran Paradiso. Pris kr. 9.075,- (enkeltværelsestillæg 1.550,-) – tilmeld-ling til Haandværkerforeningen nu.

Nyager 6 - 2605 Brøndby Tlf: 43 96 71 41 - Fax: 43 96 71 51DS/EN ISO 14001 certi ceretwww.tofteng.dk

Mærsk Legatetfor unge håndværkeres

videre uddannelsei udlandet

Bestyrelsen for A.P.Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har til uddeling i 2011 bevilget to legatpor-tioner à kr. 75.000,- fra ”Mærsk Legatet for unge håndværkeres videre uddannelse i udlandet”.

Ansøgere skal have modtaget svendebrev som håndværker og skal være udlært i en virksomhed, der er medlem af Haandværkerfor-eningen i Kjøbenhavn.

Ansøgningen skal være bilagt kopi af svendebrev, en redegørelse for ansøgerens rejse- og videreuddannelsesplan, budget herfor samt eventuelle anbefalinger og andet, der kan belyse ansøgningen.

Overrækkelse af legaterne sker ved den årlige medaljefest på Køben-havns Rådhus i maj 2011.

Skriftlig ansøgning sendes senest den 18. april 2011 til Haandvær-kerforeningen i Kjøbenhavn, Dronningens Tværgade 2A, 1302 Kø-benhavn K, der også står til rådighed med yderligere oplysninger.


NYE MEDLEMMER

I henhold til lovenes § 3 meddeles, at følgende er optaget som medlemmer af Haandværkerforeningen i Kjøben-havn:

Modist Per Falk Hansen, Dalstrøget 104, 4., 2870 Dys-segård Indmeldt v. Københavns Slagterlaug

Snedkermester Andreas Rostgaard Düring, blidah-park 12, 2.th., 2900 Hellerup Indmeldt v. Københavns Snedkerlaug Cand.jur. birgitte Spangaard, betty nansens Allé 41, 2. tv., 2000 Frederiksberg Indmeldt v. Anne-Marie Mærkedahl Malermester Gleb Jur larsen, Kløverbo 2, 2665 Val-lensbæk Malermester Jakob Eneby, Ingstrup Allé 27, 2770 Ka-strup Begge indmeldt v. Københavns Malerlaug Murermester Søren Olsen, lanageren 3, 2630 Taa-strup Frisørmester Tina Dupont, Valby Sidegade 6, 2630 Taa strup Fotograf lizette Kabré, Ryesgade 110 b, 4. th., 2100 København ø Spildevandschef Morten Timmermann, Hillerødvejen 133, 3250 Gilleleje Indmeldt v. Jan Madsen

GlasskadeHærværk – Indbrud

GLARMESTRENES

Glarmestrenes Døgnvagt A/S er medlem afGlarmesterlauget og Sikkerhedsbranchen.

7 0 1 0 0 1 0 0DØGNVAGT

MalerfirmaetHolger E. Jensen A/S

Møllemarken 12880 Bagsværd

Kontor & værksted

44 98 9077Fax: 44 98 0190

GARANTI PÅ KVALITET


uDGIVET AFHaandværkerforeningen i Kjøbenhavn Medlem af Dansk Fagpresse Tilsluttet Fagpressens Mediekontrol

REDAKTIONAdam Pade (ansvh) Postboks 140 3480 FredensborgTlf. 4848 1788 fax 4848 2922 [email protected]

ANNONCERForlaget Coronet A/S Traverbanevej 10 2920 Charlottenlund Tlf. 3525 3400 Fax 3670 5063 [email protected]

BLADuDVALGVibeke Broman Niels Roth Henrik Tofteng Anne-Marie Mærkedahl Anne Marie Nielsen Sonja Stæhr Adam Pade

TRyKRosendahls/Fihl Jensen A/S

BEsTyRELsE

FORmAND: Robert sørensen Oldermand, ortopædiskomagermester

1. NÆsTFORmAND: per Vangekjær Oldermand, malermester

2. NÆsTFORmAND: Jan Bruus sørensen Adm. direktør, ingeniør

Vibeke Broman Æresmedlem, Virksomme Kvinder

Bjarne Andersen Oldermand, glarmester

Niels Roth Oldermand, snedkermester

peter steen mortensen Murermester

Henrik Tofteng Viceoldermand, vognmand

søren schmidt Oldermand, VVS-installatør

steen søkvist El-installatør

Bo JohansenViceoldermand, konditormester

DIREKTION

Annemarie mærkedahl Ole E. Nielsen


dRONNINGENs tvÆRGAdE 2 A

1302 kØbENhAvN k

TLF. 3312 27 17 • FAX. 3314 1625 • E-MAIL [email protected]

kONtORtId: mAN-tOR 09.00-16.00, fRE 09.00-15.00

WWW.HVFKBH.DK

Næste nummer udkommer onsdag den 18. maj. Redaktionen slutter tirsdag, den 26. april.

HA ANDVÆRKERFORENINGEN I K JØBENHAVN • DR. T VÆRGADE 2A • 1302 KØBENHAVN K

mAGAsINpOsT mmID NR 42419

DETskERI hAANdvÆRkERfORENINGEN

AL HENVENDELsE T IL: haandværkerforeningen i kjøbenhavndr. tværgade 2A1302 københavn k

søndag 10/04 cirkus Arena

Onsdag 13/04 damernes kegleklub

torsdag 14/04 l’hombreklubben, Golfklubben: Generalforsamling

tirsdag 19/04 billardklkubben · bridgeklubben · svømmeklubben

Onsdag 20/04 skyde- og kegleklubben

tirsdag 26/04 billardkkubben · bridgeklubben (generalforsamling) ·

svømmeklubben

torsdag 28/04 l’hombreklubben · bowlingklubben

torsdag 28/04 teaterklubben

torsdag 28/04 Golfklubben: tyskland

søndag 01/05 vandreklubben

tirsdag 03/05 kunstklubben: årsmøde

Onsdag 04/05 Repræsentantskabsmøde/oldermandsaften

torsdag 05/05 bowlingklubben: Generalforsamling

tirsdag 10/05 medaljefest

tirsdag 10/05 billardklubben

tirsdag 10/05 teaterklubben: Generalforsamling

Onsdag 11/05 damernes kegleklub

torsdag 12/05 skyde- og kegleklubben: Generalforsamling

torsdag 12/05 l’hombreklubben: Generalforsamling

torsdag 12/05 bowlingklubben: Generalforsamling

søndag 15/05 kunstklubben

tirsdag 17/05 teaterklubben

torsdag 19/05 Globetrotterne: Generalforsamling

Onsdag 25/05 haandværkerforeningen: Generalforsamling

torsdag 26/05 l’hombreklubben

lørdag 28/05 Gourmetklubben

hånd & værk 04 2011

Documents