hagerup sø, frederikssund og egedal kommuner · området (figur 2-3), men ingen indenfor selve...
TRANSCRIPT
Hagerup Sø, Frederikssund og Egedal Kommuner
Juni 2015
GENOPRETNING AF HAGERUP SØ Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse
NIRAS A/S
Sortemosevej 19
3450 Allerød
CVR-nr. 37295728
Tilsluttet FRI
www.niras.dk
T: +45 4810 4200
F: +45 4810 4300
PROJEKT Hagerup Sø
Teknisk, biologisk og ejendomsmæssig forundersøgelse
Frederikssund og Egedal Kommuner
Projekt nr. 216293
Udarbejdet af ABI, CAB, ATB
Kontrolleret af
Godkendt af
1 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Resumé .................................................................................................................. 3
1 Indledning ................................................................................................... 4
2 Beskrivelse af nuværende forhold ........................................................... 5
2.1 Områdebeskrivelse ..................................................................................... 5
2.2 Landskab, jordbund og topografi ................................................................ 6
2.3 Kulturhistoriske værdier .............................................................................. 6
2.4 Arealanvendelse ......................................................................................... 7
2.5 Grundvand .................................................................................................. 8
2.6 Vandløb ....................................................................................................... 8
2.6.1 Sillebro Å ..................................................................................... 9
2.6.2 Ålebæksrenden ......................................................................... 10
2.6.3 Holmegrøften ............................................................................ 11
2.6.4 Jørlunde Å ................................................................................. 11
2.7 Næringsstofbelastning .............................................................................. 11
2.7.1 Datagrundlag ............................................................................. 11
2.7.2 Kvælstof .................................................................................... 12
2.7.3 Fosfor ........................................................................................ 13
2.8 Administrative bindinger ............................................................................ 14
2.9 Naturværdier (§3-områder, fredninger, beskyttelseslinjer) ....................... 16
2.9.1 § 3-områder ............................................................................... 16
2.9.2 Bilag IV-arter, padder ................................................................ 17
2.9.3 Bilag IV-arter, flagermus ........................................................... 18
2.9.4 Beskyttelseslinjer ...................................................................... 18
2.9.5 Fredninger ................................................................................. 19
2.10 Friluftsliv og Jagt ....................................................................................... 19
2.11 Forurenede grunde ................................................................................... 20
2.12 Tekniske anlæg ......................................................................................... 20
3 Indledende screening og scenarier ........................................................ 23
3.1 Indledende scenarie 1 – lavt vandspejl i kote 7.0 ..................................... 23
3.2 Indledende Scenarie 2 – højt vandspejl i kote 8.0 m ................................ 24
4 Lodsejerforhold ........................................................................................ 26
4.1 Lodsejernes holdning til projektet ............................................................. 26
4.1.1 Positiv og positiv med forbehold ............................................... 26
4.1.2 Negativ ...................................................................................... 27
4.1.3 Ikke interesseret i samtale eller ikke mulig at få kontakt med ... 28
5 Skitseprojekt ............................................................................................. 29
5.1 Forudsætninger ......................................................................................... 29
5.2 Projektforslag ............................................................................................ 30
5.2.1 Delområde 1: Søflade nord for banen – i princippet en udvidelse
af Skenkelsø Sø. ....................................................................... 30
2 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
5.2.2 Delområde 2: Den centrale søflade i Hagerup Sø. ................... 30
5.2.3 Delområde 3: Lavbundsområde vest for den centrale del af
Hagerup Sø ............................................................................... 30
5.2.4 Styring af vandspejl ................................................................... 31
5.3 Omlægning/regulering af vandløb ............................................................. 31
5.4 Afværgeforanstaltninger ............................................................................ 31
5.5 Anlægsoverslag ........................................................................................ 31
6 Konsekvensvurdering ............................................................................. 34
6.1 Området fremover ..................................................................................... 34
6.2 Landskab, jordbund og topografi .............................................................. 34
6.3 Kulturhistoriske værdier ............................................................................ 34
6.4 Arealanvendelse ....................................................................................... 34
6.5 Grundvand ................................................................................................ 35
6.6 Vandløb og hydrologi ................................................................................ 35
6.7 Næringsstofbelastning og omsætning ...................................................... 36
6.7.1 Kvælstof .................................................................................... 36
6.7.2 Fosfor ........................................................................................ 37
6.7.3 Næringsstofbelastningen af Roskilde Fjord .............................. 37
6.8 Administrative bindinger ............................................................................ 37
6.9 Naturværdier i Hagerup Mose ................................................................... 38
6.9.1 Søernes forventede fremtidige tilstand ..................................... 38
6.9.2 § 3-områder ............................................................................... 39
6.9.3 Bilag IV-arter ............................................................................. 40
6.9.4 Fredninger og beskyttelseslinjer ............................................... 41
6.10 Friluftsliv og Jagt ....................................................................................... 41
6.11 Forurenede grunde ................................................................................... 42
6.12 Tekniske anlæg ......................................................................................... 42
6.12.1 DONG ........................................................................................ 42
6.12.2 HMN .......................................................................................... 42
6.12.3 TDC ........................................................................................... 42
6.12.4 Furesø-Egedal Forsyning .......................................................... 42
6.13 Bygninger .................................................................................................. 43
7 Bilagsfortegnelse ..................................................................................... 44
7.1 Kortbilag .................................................................................................... 44
7.2 Øvrige bilag ............................................................................................... 44
8 Referencer ................................................................................................ 45
3 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
RESUMÉ
Skrives efter kommunernes kommentarer.
4 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
1 INDLEDNING
I perioden 1850 – 1950 blev store dele af den oprindelige Hagerup Sø (se Figur
1-1) drænet, for at skabe mulighed for dyrkning af jorden. Dræningen har bety-
det, at området i dag fremstår som delvist opdyrket areal, der gennemløbes af
vandløb der på flere strækninger ligger dybt nedskåret under terræn.
Frederikssund og Egedal Kommuner ønsker nu at undersøge mulighederne for
at genskabe en eller flere søer i området, til gavn for både de naturmæssige og
rekreative værdier i området, samt de nedstrøms beliggende områder. Det er
således hensigten at projektet, ud over at forbedre de lokale muligheder for na-
turoplevelser, skal reducere næringsstofudledningen til nedstrøms beliggende
vandområder. Dermed bidrager projektet til arbejdet med at sikre målopfyldelse i
Sillebro Å og Roskilde Fjord, der både er omfattet af de statslige vandplaner og
er udpeget som Natura 2000 område.
Formålet med nærværende forundersøgelse er at beskrive mulighederne for en
genskabelse af Hagerup Sø i et undersøgelsesområde på ca. 190 ha, svarende
til det størst tænkelige hydrologisk påvirkede areal. Rapporten belyser hydrologi-
ske, tekniske, biologiske og ejendomsmæssige muligheder og konsekvenser ved
retablering af Hagerup Sø.
Forundersøgelsen inkl. skitseprojekt skal efterfølgende danne grundlag for en
politisk beslutning om gennemførelse projektet, samt udgøre grundlaget for en
ansøgning om tilskud hertil.
Figur 1-1. Området med Hagerup Sø i perioden 1842 – 1899 (høje målebordsblade).Eksisterende
vandløb er indtegnet på kortet (åbne vandløb er fuldt optrukne lyseblå linjer, de stiplede
er ørlagte vandløb).
5 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
2 BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE FORHOLD
I dette afsnit beskrives de eksisterende forhold indenfor undersøgelsesområdet.
Beskrivelserne er baseret på tilgængelige data fra Danmarks Miljøportal, kom-
munernes egne databaser og GIS-systemer, samt informationer fra flere besigti-
gelser af området.
2.1 Områdebeskrivelse
Undersøgelsesområdet er på ca. 190 ha og ligger på kommunegrænsen mellem
Frederikssund og Egedal Kommuner. Området gennemløbes af tre offentlige
vandløb: Sillebro Å mod nord, Holmegrøften mod øst og Ålebæksrenden midt i
undersøgelsesområdet. Umiddelbart syd for området ligger den restaurerede
Skenkelsø Sø der, via Ålebæksrenden, afvander nordpå gennem undersøgel-
sesområdet til Sillebro Å og sidenhen Roskilde Fjord.
Placeringen af undersøgelsesområdet fremgår af nedenstående Figur 2-1.
Undersøgelsesområdet består i dag primært af landbrugsarealer, engarealer og
delvist tilgroede områder med lavt krat og vandhuller.
Der er inden for undersøgelsesområdet spredt bebyggelse (landejendomme),
primært i Egedal Kommune, på østsiden af Ålebæksrenden.
Figur 2-1. Placering af undersøgelsesområdet på grænsen mellem Frederikssund og Egedal
Kommuner.
6 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-2. Jordbundsforhold fra 1 m’s dybde inden for projektområdet (sort markering). Data fra
GEUS jordartskort.
2.2 Landskab, jordbund og topografi
Landskabet i og omkring undersøgelsesområdet er et udpræget istidslandskab.
Landskabets udformning og geologiske opbygning er således resultatet af de
processer der foregik under is-fremstødende i den seneste istid, Weichsel-
istiden. Jf. Figur 2-2 består aflejringerne omkring undersøgelsesområdet hoved-
sagligt af moræneler og smeltevandssand og -grus.
Jordbunden i undersøgelsesområdet er humusjord præget af ferskvandstørv
med en lokal forekomst af ferskvandsler i området omkring Ålebæksrenden og
den åbne del af Holmegrøften. Hvor Skenkelsø Sø løber ud i Ålebæksrenden og
hvor Jørlunde Å løber ud i Sillebro Å er mindre forekomster af ferskvandssand.
Langs undersøgelsesområdets afgrænsning ses pletvise forekomster af hoved-
saligt smeltevandssand og –grus, samt moræneler.
Generelt er området omkring undersøgelsesområdet lettere bakket med stor
terrænvariation (ca. 40 m) fra det højeste til det laveste punkt. Som det fremgår
af kortbilag 1 er der indenfor undersøgelsesområdet langt mindre variation med
et ensartet, forholdsvis fladt terræn i størstedelen af området. Der er lokale bak-
kedrag, primært øst for Ålebæksrenden, hvor koten varierer med et par meter fra
højeste til laveste punkt. Den terrænmæssige afgræsning af den tidligere Hage-
rup Sø fremgår tydeligt af kortbilag 1.
2.3 Kulturhistoriske værdier
Der er ingen registrerede kulturhistoriske værdier inden for undersøgelsesområ-
det. Nærmeste beskyttede fortidsfund er en række rundhøje langs Frederiks-
sundsvej (vest for undersøgelsesområdet) og Roskildevej (øst for området).
Afstanden fra undersøgelsesområdets grænse til rundhøjenes beskyttelseslinjer
er ca. 1 km mod vest og ca. 0,5 km mod øst. Der findes ingen kulturarvsarealer
7 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-3. Nærmeste beskyttede sten- og jorddiger ift. undersøgelsesområ-
det / 2/
Der findes beskyttede sten- og jorddiger i umiddelbar nærhed af undersøgelses-
området (Figur 2-3), men ingen indenfor selve området. Langs kommunegræn-
sen vest for området, omtrent 50 m fra Hagerupvej er et nord-syd orienteret dige
på ca. 125 m . Ligeledes findes et nord-syd orienteret dige på ca. 210 m i Sken-
kelsø (landsby) øst for undersøgelsesområdet og et sydvest-nordøst orienteret
dige lige nord for området fra Sillebro Å til Gammel Slangerupvej på ca. 540 m.
Digerne er beskyttet mod tilstandsændringer jf. Museumsloven.
2.4 Arealanvendelse
Undersøgelsesområdets 190 ha er hovedsaligt udlagt til landbrugsarealer (se
Figur 2-4). Elleve mindre områder er udlagt til bebygget/befæstet areal og består
af private boliger og landejendomme. Der findes desuden et større antal arealer
med beskyttet natur, hvilket er beskrevet i detaljer i nærværende rapport under
afsnit 2.9. Ferskvandsområder indenfor undersøgelsesområdet består primært af
vandløbene Ålebæksrenden, Sillebro Å systemet og Holmegrøften, samt en del
mindre vandhuller, især i undersøgelsesområdets vestligste del. Endvidere er en
del områder i den nordlige del af undersøgelsesområdet udlagt til skov, primært i
Frederikssund Kommune.
8 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-4. Arealanvendelse i undersøgelsesområdet (Miljøministeriet, vandplan-GIS, 2014).
2.5 Grundvand
Hele undersøgelsesområdet er udpeget som indsatsområde (indsatsområde
Ølstykke-Havelse-Æbelholt) i forbindelse med kortlægningen af drikkevandsres-
sourcer - områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD). Drikkevand i un-
dersøgelsesområdet indvindes fra et sekundært smeltevandssandmagasin. Data
er yderst sparsomme, men på baggrund af de tilgængelige oplysninger vurderes
magasinet at ligge ca. 10 meter under terræn indenfor den centrale del af under-
søgelsesområdet. Der er en enkelt drikkevandsboring inden for undersøgelses-
området (DGUnr. 192.856), og flere i umiddelbar nærhed.
I det terrænnære grundvandsmagasin er vandspejlet omkring 0,5 meter under
terræn. Det antages på baggrund af de tilgængelige data, at magasinet er
spændt, og at der er en opadrettet grundvandsgradient mellem de to magasiner.
2.6 Vandløb
Indenfor undersøgelsesområdet eller umiddelbart opstrøms/nedstrøms findes 4
offentlige vandløb (se Tabel 2-1). Vandløbenes karakteristika og miljøtilstand
beskrives i nedenstående afsnit.
9 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-5. Offentlige vandløb i, eller i nærheden af, undersøgelsesområdet.
Tabel 2-1: Oversigt over offentlige vandløb i, eller i nærheden af, undersøgelsesområdet.
Vandløb
Åben/rørlagt (læng-
de indenfor under-
søgelsesomr.)
Status og mål i
vandplan Regulativdato Regulativtype
Sillebro Å Åben: 1.701 m.
Rørlagt: 353 m.
Status: DVFI 3
Mål: DVFI 5
20. april 2004 Teoretisk skik-
kelse
Ålebæksrenden Åben: 1.800 m.
Rørlagt: 0 m.
Status: DVFI 3
Mål: DVFI 4
20. april 2004 Teoretisk skik-
kelse
Holmegrøften Åben: 532 m.
Rørlagt: 1110 m.
Ikke målsat i
vandplanen
20. april 2004 Teoretisk skik-
kelse
Jørlunde Å Beliggende umid-
delbart opstrøms
undersøgelsesom-
rådet
Status: DVFI 3
- 4
Mål: DVFI 5
26. april 1995 Geometrisk
skikkelse
2.6.1 Sillebro Å
Sillebro Å starter som en forlængelse af Jørlunde Å, der hvor denne løber ind i
undersøgelsesområdets nordøstlige hjørne. De første 353 meter af vandløbet,
indenfor projektområdet, er rørlagte med en dimension på 90 cm. Derefter er
vandløbet åbent, med en regulativmæssig bundbredde på 100 – 200 cm. Faldet
på strækningen ligger mellem 0,1 og 0,75 ‰ og er således meget beskedent.
10 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Den rørlagte strækning af Sillebro Å er ikke målsat i vandplanen, mens den åbne
strækning er målsat til god økologisk tilstand, med en tilhørende faunaklasse på
5. Den nuværende faunaklasse på strækningen er 3 og vandløbet er således et
godt stykke fra målopfyldelse.
Ifølge regulativet foretages grødeskæring på den åbne strækning op til 3 gange
årligt. Sillebro Å er desuden registreret som § 3-beskyttet vandløb.
2.6.2 Ålebæksrenden
Ifølge regulativet for Ålebæksrenden er vandløbet 4.198 meter langt og løber fra
en mose vest for Ølstykke by og videre frem til udløbet i Sillebro Å. Den nuvæ-
rende reelle længde af vandløbet i dag er dog nærmere omkring 1.800 meter,
idet genskabelsen af Skenkelsø Sø i 2010 skete ”oven på” en stor del af det
gamle vandløbsforløb.
Vandløbet er åbent gennem hele undersøgelsesområdet, med en regulativmæs-
sig bundbredde på 200 cm og et meget beskedent fald på 0,1 ‰.
Ålebæksrenden har karakter af en udrettet, lige afvandingskanal, der ligger dybt
nedskåret i terrænet (se Figur 2-6). I de statslige vandplaner er Ålebæksrenden
karakteriseret som ”stærkt modificeret vandløb” med miljømålet ”godt økologisk
potentiale”, svarende til en faunaklasse 4. Den nuværende faunaklasse er 3.
Vandløbet vedligeholdes ifølge regulativet ved op til 3 årlige grødeskæringer,
med skæring i en slynget strømrende. Ålebæksrenden er desuden registreret
som § 3-beskyttet vandløb.
Figur 2-6. Ålebæksrenden set i nedstrøms retning fra st. 2.950.
11 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
2.6.3 Holmegrøften
Holmegrøften er et tilløb til Ålebæksrenden. De første 1.110 meter af vandløbet
er rørlagte med en dimension på 20 til 45 cm og et fald på mellem 1,4 og 2,4 ‰.
De sidste 532 meter inden udløbet i Ålebæksrenden er åbne, med en regulativ-
mæssig bundbredde på 60 cm og et beskedent fald på 0,47 ‰.
Vandløbet er ikke omfattet af statens vandplaner.
Vandløbet vedligeholdes ifølge regulativet ved op til 3 årlige grødeskæringer,
med skæring i en slynget strømrende. Vandløbet er ikke registreret som § 3-
beskyttet vandløb.
2.6.4 Jørlunde Å
Jørlunde Å er beliggende umiddelbart opstrøms undersøgelsesområdet. Vand-
løbet er 3.641 meter langt og udgør starten på Sillebro Å.
Da vandløbet ligger udenfor undersøgelsesområdet, og ikke forventes påvirket
ved de foreslåede scenarier, vil det ikke blive yderligere beskrevet her.
2.7 Næringsstofbelastning
Der er en tilstrømning af vand og næringsstoffer til undersøgelsesområdet, som
kan deles op i en tilstrømning fra det opland, som er beliggende opstrøms for
undersøgelsesområdet, samt en tilstrømning fra det direkte opland, som også
kan betegnes som det laterale opland. Det er imidlertid ikke hele det direkte op-
land til undersøgelsesområdet, som er interessant i forhold til skitseprojektet,
men kun den del af området som berøres af skitseprojektet. Opgørelsen af næ-
ringsstofbelastningen er derfor opdelt i en opgørelse af belastningen fra det op-
strøms opland og en arealspecifik belastning fra det direkte opland til undersø-
gelsesområdet.
Næringsstofbelastningerne er opgjort i oplandene som arealbelastninger efter
gældende retningslinjer for belastningsopgørelser i N (kvælstof) og P (fosfor)
vådområdeprojekter / 3/ 4/.
Det topografiske opland opstrøms undersøgelsesområdet er identisk med oplan-
det til Skenkelsø Sø, som er beskrevet i forundersøgelsen for det tidligere udfør-
te vådområdeprojekt / 8/.
2.7.1 Datagrundlag
I beregningerne af næringsstofbelastningen indgår en række parametre som
jordbundsforhold, landbrugsarealets størrelse, andelen af eng og mose i oplan-
det, afstrømning og nedbør.
Til belysning af jorbundsforholdene er anvendt jordklassificeringskortet fra Institut
for Agroøkologi / 5/.
12 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-7. Placering af st. 5213 (se rød cirkel)
Landbrugsarealets størrelse og andel er baseret på marblok-kort fra NaturEr-
hvervstyrelsen / 6/.
Andelen af eng og mose i oplandet er opgjort på baggrund af data om § 3-
beskyttede mose- og engarealer, hentet fra Danmarks Miljøportal.
Den arealspecifikke middelafstrømning er baseret på st. 52.13 Udesundby Å
(Sillebro Å) ved Frederikssund, nedstrøms for undersøgelsesområdet, hvor der i
perioden fra 1978 til 2001 er målt en årlig middelafstrømning på 5,9 l/s/km2. Det-
te kan omregnes til middelafstrømning på 186 mm/år (se Figur 2-7).
Nettonedbøren er baseret på den korrigerede målte årsnedbør fra en station ved
Frederikssund (st.30130) som er 695 mm/år / 8/.
2.7.2 Kvælstof
Kvælstofbelastningen fra oplandet opgøres efter nedenstående empiriske formel
/ 4/:
Ntab=1,124*EXP(-3,080+0,758671*LN(A)-0,0030*S+0,0249*D), hvor
Ntab er kvælstoftabet I kg N /ha
A er vandbalancen (afstrømningen) i mm
D er andelen af det dyrkede areal
13 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Middelafstrømning er som tidligere anført målt til 186 mm/år. Andelen af sand-
jord er opgjort til 31 %.
Kvælstoftabet i oplandet kan på den baggrund beregnes til 7,8 kg/ha eller 8.517
kg i hele oplandet til Skenkelsø Sø.
Heraf ledes vandet fra de 572 ha direkte til Skenkelsø Sø via vandløbene Vej-
lebrorenden og Lyngen/Dødningerne, mens den resterende del udgøres af
drænafstrømningen fra det laterale opland på 524 ha, som afbrydes og ledes ud
i faskiner i ådalsranden, hvor det infiltrereres / 8/.
Der kan som udgangspunkt beregnes/forventes en kvælstoffjernelse på ca. 50 %
ved infiltration af drænvand i et vådområde, som omgiver Skenkelsø Sø / 4/.
Fjernelsen i ådalen før drænvandet løber til Skenkelsø Sø fra det laterale opland
kan derfor beregnes til 2.044 kg, mens tilsvarende 2.044 kg ledes til Skenkelsø
Sø.
Kvælstof-tilledningen til Skenkelsø Sø udgøres af bidraget fra det laterale opland
på 2.044 kg og indstrømningen fra vandløbene på 4.462 kg, i alt 6.505 kg.
Kvælstoffjernesen i Skenkelsø Sø beregnes efter nedenstående model / 4/:
Nret=42,1 + 17,8 •log10(Tw), hvor
Nret er Kvælstoftilbageholdesen i %
Tw er opholdstiden i år
Opholdstiden i Skenkelsø Sø tidligere beregnet til er 0,08 år / 8/. Fjernelsesraten
kan derfor beregnes til 23 %.
Fjernelsen i Skenkelsø Sø er beregningsmæssigt på 1,496 kg N mens der ledes
5.009 kg videre til undersøgelsesområdet nedstrøms, afrundet til 5 ton pr. år.
2.7.3 Fosfor
Fosforbelastningen opgøres efter nedestående empiriske formel for transporten
af partikelbundet fosfor i vandløb / 3/:
PP=1,09- exp(-7,6634+0,9206•ln(Qflom)+0,0229•D+0,0187•SL- 0.0412•EM), hvor
Qflom er beregnet som (1-BFI)•A, hvor BFI er baseflowindekset og A er
vandbalancen (afstrømningen) i mm.
BFI er beregnet efter angivelserne på s. 13 i / 3/
D er andelen af det dyrkede areal %
SL er hældningen af vandløbene i m/Km eller ‰
EM er andelen af mose og eng i oplandet i %
14 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Den arealspecifikke fosforbelastning kan på denne baggrund beregnes til 0,13
kg/ha i oplandet til Skenkelsø Sø eller 67 kg, fra vandløbsoplandet opstrøms
Skenkelsø Sø.
Tabet af partikelbundet fosfor fra det laterale drænopland til Skenkelsø sø kan
opgøres på basis af median-tabet i overvånings-oplandene i NOVANA pro-
grammet, de såkaldte LOOP-oplande, til 0,062 kg P /ha / 3/. Det antages at den-
ne fosforfraktion tilbageholdes effektivt på engen i ådalen og således ikke i væ-
sentlig grad belaster Skenkelsø Sø og dermed heller ikke det nedstrøms under-
søgelsesområde. Det skal bemærkes, at dette formentlig er en forenkling. Der er
imidlertid ikke datagrundlag for at vurdere en evt. frigivelse af fosfor fra engen i til
Skenkelsø Sø.
I alt tilføres der derfor 67 kg fosfor til Skenkelsø Sø.
I søer, som er i ligevægt med fosforbelastningen, sker der en nettotilbageholdel-
se af fosfor som følge af immobilisering og deponering. Beregningen af denne
tilbageholdelse baseres på Vollenweider-modellen / 3/:
Psø=Pind/(1+Tw0,5), hvor
Psø er søkoncentrationen af fosfor
Pind er indløbskoncentrationen af fosfor
Tw er opholdstiden i år
Der kan herudfra omregnes til en fosfor tilbageholdelse (R) i %:
R = 100•Tw0,5/(1 - Tw
0,5 )
Med en opholdstid i Skenkelsø Sø på 0,08 år fås en fosfortilbageholdelse på 22
%, svarende til at 14,7 kg fosfor tilbageholdes i Skenkelsø Sø, mens 52,3 kg
fosfor tilledes til undersøgelsesområdet nedstrøms.
2.8 Administrative bindinger
Der findes ingen vedtagne lokalplaner eller lokalplaner i forslag indenfor under-
søgelsesområdet. Nærmeste lokalplaner er LP065 i Frederikssund Kommune og
103 i Egedal Kommune (se Figur 2-8). Førstnævnte handler om udlægning af en
byzone i forbindelse med Vinge projektet og sidstnævnte om beskyttelse af
Skenkelsø By som landzone med landsby. Begge områder indgår også i en stør-
re strategi udpeget i kommuneplanerne, som vil blive beskrevet næremere her-
under.
15 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-8.Lokalplaner i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet. /15/
Der findes ingen kommuneplaner indenfor den del af undersøgelsesområdet der
ligger i Egedal Kommune. Nærmeste planer omhandler beskyttelse af områder i
Skenkelsø (landsby) samt planer forbundet med erhverv ved Strandvangen
nordvest for undersøgelsesområdet (L-10 og LB 2.3 med rød signatur på Figur
2-9).
Den del af undersøgelsesområdet, der ligger i Frederikssund Kommune, er i den
nuværende Kommuneplan (2013-2025) klassificeret som Landskabskarakterom-
råde 8: Frederikssund istidslandskab. Afsnit 2.2 i kommuneplanen beskriver
retningslinjerne for ændringer i landskabet. Området langs kommunegrænsen er
endvidere klassificeret som beskyttet område, og det gælder således, ”..at land-
skabernes specifikke karakter og særlige visuelle oplevelsesmuligheder skal
beskyttes mod byggeri, anlæg og ændringer i arealanvendelsen, som kan svæk-
ke eller udviske disse kvaliteter.”/ 9/.
Den vestlige” tange” af undersøgelsesområdet der strækker sig ned mod Gam-
mel Slangerupvej indgår tillige i Kommuneplanen som et byområde der frigives til
Vinge i perioden 2019-2025. Området er dækket af BB 2.1 som bliver blandet
byområde, Vinge Nord / 9/.
16 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-9. Kommuneplaner indenfor undersøgelsesområdet. Den grønne plan viser udbredelsen af
Landskabskarakterområde 8, og den røde plan i undersøgelsesområdets østligste del
er BB 2.1, udlagt til blandet byområde i Vinge. /15/
2.9 Naturværdier (§3-områder, fredninger, beskyttelseslinjer)
Oplysninger om naturværdier er primært baseret på de data der er registreret på
Miljøportalen og i Naturdatabasen. Dette grundlag er suppleret med nyere §3-
registreringer (NST’s datapakker) fremsendt af kommunerne i marts og april
2014, samt nyere undersøgelser af §3-områder og bilag IV-arter (flagermus og
padder) i Egedal og Frederikssund Kommuner /10/, /13/, /14/ og /16/.
2.9.1 § 3-områder
Indenfor undersøgelsesområdet er der registreret 56 områder omfattet af natur-
beskyttelseslovens § 3-beskyttelse, samt 5 arealer der potentielt set er §3-
områder, men hvortil der er 15-årig genopdyrkelsesret. Områderne består af
naturtyperne mose, eng og sø, fordelt på 26 mose-områder, 15 eng-områder og
14 søer/vandhuller, samt et enkelt areal registreret af Naturstyrelsen uden oplys-
ninger om naturtypen (se Figur 2-10 og kortbilag 2). Registreringen af områderne
stammer både fra perioden 1980 – 2000 og fra nyere registreringer fra 2010 –
2014.
17 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-10. Arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Især for de ældre registreringer er oplysningerne meget sparsomme og der fore-
ligger kun plantelister for få af de registrerede områder. Naturtilstanden af
hovedparten af områderne er i de nyeste registreringer vurderet til ringe eller
dårlig, primært på grund af manglende drift, tilgroning eller eutrofiering /14/.
2.9.2 Bilag IV-arter, padder
På Danmarks Miljøportal er der ikke registreret fund af padder på habitatdirekti-
vets bilag IV indenfor undersøgelsesområdet.
I en undersøgelse udført for Frederikssund Kommune i 2013 er der dog registre-
ret både spidssnudet frø og stor vandsalamander i den vestlige del af undersø-
gelsesområdet / 10/. Egedal kommune har ligeledes udført en undersøgelse af
bilag IV-padder i 2014, hvor der er registreret yngleforekomster for spidssnudet
frø og stor vandsalamander /14/.
Indenfor undersøgelsesområdet er der i alt 11 nyere (2013 og 2014) registrerin-
ger af lokaliteter med spidssnudet frø og 9 registreringer af lokaliteter med stor
vandsalamander (se kortbilag 3). Desuden er der i Egedal Kommune flere lokali-
teter hvor der er registreret frøer der enten er spids- eller butsnudet.
Samlet set vurderes området således at rumme gode levesteder for, og betydeli-
ge bestande af, både spidssnudet frø og stor vandsalamander.
18 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-11. Forekomst af bilag IV-arter af padder og flagermus indenfor undersøgelsesområdet.
2.9.3 Bilag IV-arter, flagermus
I den del af undersøgelsesområdet der er beliggende i Egedal Kommune, er der
i sommeren 2014 udført en undersøgelse af forekomsten af flagermus / 14/. Der
blev registreret brunflagermus, dværgflagermus, troldflagermus og sydflagermus
i rimelig gode bestande. Området karakteriseres som et godt jagtområde for de
normalt forekommende flagermusearter i Nordsjælland. Det vurderes i samme
rapport, at potentialet for flagermus vil øges, hvis der skabes en større sammen-
hængende vandflade, idet dette vil udvide fourageringsområdet for flagermus.
Der er ikke udført undersøgelser af flagermusebestanden i den del af undersø-
gelsesområdet der ligger i Frederikssund Kommune. I 2005 blev der dog udført
en undersøgelse i et område få hundrede meter nordvest for undersøgelsesom-
rådet / 16/. Ved denne undersøgelse blev der registreret dværgflagermus, brun-
flagermus og skimmelflagermus.
2.9.4 Beskyttelseslinjer
Ålebæksrenden og Sillebro Å er indenfor undersøgelsesområdet omkranset af
åbeskyttelseslinjer (se Figur 2-12). Ålebæksrenden er i sin fulde længde beskyt-
tet af en linje på hver side af brinken der varierer mellem 150 og 300 m i alt.
Sillebro Å er indenfor undersøgelsesområdet alene af beskyttet på en del af
strækningen i Egedal Kommune, ligeledes med en 150 m linje fra den sydlige
brink.
19 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-12. Å-beskyttelseslinjer omkring vandløbene der passerer undersøgelsesområdet.
2.9.5 Fredninger
Der findes ingen fredede områder, eller aktuelle forslag til fredninger, indenfor
eller i umiddelbar nærhed af undersøgelsesområdet.
2.10 Friluftsliv og Jagt
Jf. Naturstyrelsens kort over friluftsaktiviteter landet over / 11/ er der ingen offici-
elle naturruter, faciliteter, overnatningsmuligheder, seværdigheder eller fiskeri-
muligheder inden for undersøgelsesområdet.
Egedal Kommune har en foreslået cykelrute på 5 km af grusveje, der løber ind
over den østlige del af undersøgelsesområdets afgrænsning, jf. Figur 2-13 og /
12/. Frederikssund Kommune har ingen registrerede rekreative tiltag indenfor
undersøgelsesområdet.
Der er ved en besigtigelse af undersøgelsesområdet konstateret mindre sku-
re/hytter i kratlignende beplantning minimum to steder. Det vurderes, at disse er
forbundet med jagtaktiviteter indenfor undersøgelsesområdet. Ved de afholdte
lodsejersamtaler blev det oplyst, at flere lodsejere bruger området til fritidsjagt.
20 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 2-13. Rekreative cykelruter i undersøgelsesområdet, som foreslået af Egedal
Kommune – udklip af / 12/.
2.11 Forurenede grunde
Undersøgelsesområdet dækker ikke over områdeklassificerede arealer, og der
er heller ikke registreret forurenede grunde kortlagt på V1- eller V2-niveau / 2/.
De nærmeste forurenede grunde befinder sig hhv. vest for Frederikssundsvej og
øst for Roskildevej, og påvirker på ikke undersøgelsesområdet.
2.12 Tekniske anlæg
Der er søgt oplysninger om ledninger og kabler inden for projektområdet via LER
den 31. januar 2014. NIRAS er ikke vidende om yderligere tekniske anlæg og
kabler/ledninger anlagt efter denne dato.
Fire selskaber har oplyst, at have ledninger indenfor området: DONG, TDC,
HMN og Furesø Egedal Forsyning. De tekniske anlæg består af gasledninger, el-
kabler, master/muffer samt spildevands- og forsyningsledninger. Den højeste
21 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
koncentration ses i den del af undersøgelsesområdet, der hører under Egedal
Kommune. En oversigt over oplyste ledninger i og umiddelbart omkring under-
søgelsesområdet fremgår af nedenstående Figur 2-14 samt af kortbilag 4.
DONG
Selskabet har en primær ledning med etablerede master og muffer i
nord/sydgående retning. Ledningen følger stort set Ålebæksrendens forløb gen-
nem undersøgelsesområdet (pink signatur på Figur 2-14).
Endvidere har DONG et 10kV kabel (orange signatur) i øst/vestgående retning i
undersøgelsesområdets sydligste del, umiddelbart nord for Skenkelsø Sø. Kab-
let er delt i to grene, og begge grene krydser Ålebæksrenden. Derudover har
DONG etableret en række forsyningsmaster i øst/vestgående retning mellem
Ålebæksrenden og Holmegrøften i den centrale del af projektområdet (grøn sig-
natur) samt mindre 4kV kabler tilsluttet disse master (gul signatur).
HMN
HMN har en større gasledning, der krydser undersøgelsesområdets sydlige del
to steder umiddelbart nord for Dalvejen og Dildalvej, i øst/vestgående retning
(rød-hvid stribet signatur).
Figur 2-14. Eksisterende tekniske anlæg i og omkring undersøgelsesområdet.
22 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
TDC
Teleselskabet har meddelt PCM kabler mv. omkring Hagerupvej i den nordlige
del af undersøgelsesområdet, og krydsende Sillebro Å to steder inden for under-
søgelsesområdet (lilla, stiplet signatur). Af det fremsendte materiale fremgår, at
der muligvis er nedlagt kabler i/under åen, men det er fremsendte materiale er af
en så ringe kvalitet, at det ikke er muligt at afgøre på nuværende stadie.
Furesø Egedal Forsyning
Forsyningsselskabet har alene vandforsyningsledninger øst for Ålebæksrenden
(mørkeblå signatur). Vandforsyningsledningen løber langs Hagerup Søvej, øst
for undersøgelsesområdets afgrænsning. Umiddelbart nord for Skenkelsø Sø
krydser ledningen ind i undersøgelsesområdets sydligste del. Spildevandsled-
ningen er ikke indenfor undersøgelsesområdets afgrænsning.
23 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
3 INDLEDENDE SCREENING OG SCENARIER
Inden gennemførelsen af lodsejersamtalerne i vinteren/foråret 2015, blev der
udarbejdet to scenarier med forskellige vandspejlsniveauer, for bedst at illustrere
mulighederne inden for undersøgelsesområdet. Scenarierne blev udvalgt ud fra
den eksisterende viden om terrænforhold, naturværdier, tekniske forhold og an-
dre kendte bindinger/udfordringer, men uden viden om lodsejernes holdning til
projektet.
Disse scenarier dannede således udgangspunkt for de lodsejerundersøgelser
der blev udført i foråret 2015. På baggrund af disse to scenarier og tilbagemel-
dingerne fra lodsejerne, blev der udarbejdet et skitseprojekt (se afsnit 0).
3.1 Indledende scenarie 1 – lavt vandspejl i kote 7.0
Scenarie 1 var baseret på en minimal ændring i forhold til de eksisterende for-
hold, samt en fastholdelse af afvandingen fra den opstrøms beliggende Sken-
kelsø Sø. Det åbne vandspejl i søerne ville under scenarie 1 blive begrænset til
ca. 2 ha, men kunne udvides alt efter omfang af jordarbejdet.
Rent praktisk ville terræn lavere end kote 7,0 m blive sat under vand, således at
Hagerup Sø ville få et frit vandspejl i maksimalt kote 7,0 m. Det oversvømmede
areal ville blive øst for Ålebæksrenden nær Holmegrøftens udløb i denne. Der
ville desuden være pletvise oversvømmede arealer andre steder indenfor under-
søgelsesområdet. De oversvømmede arealer fremgår af Figur 3-1.
Figur 3-1. Hagerup Sø i scenarie 1 med nuværende vandløb.
24 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Arealet af det åbne vandspejl var i dette scenarie begrænset og udgjorde samlet
set ca. 2 ha. Vandstanden i søen ville variere fra 0 til ca. 0,2 m i de oversvøm-
mede områder. Etableringen af en større søflade i scenarie 1 ville således være
afhængig af en større afgravning af jord. Alt efter hvor meget jord der blev afgra-
vet ville der kunne skabes en sø af variabel udbredelse og dybde. Søen ville dog
i alle tilfælde være af begrænset størrelse.
Udover en eventuel afgravning for at skabe en større vanddybde i søen, ville der
skulle foretages en omlægning af Holmegrøften og etablering af en ny afvan-
dingsgrøft, således at afvandingsforholdene indenfor undersøgelsesområdet ikke
blev ændret.
3.2 Indledende Scenarie 2 – højt vandspejl i kote 8.0 m
Scenarie 2 blev baseret på et ønske om at få så meget sø (åbent vandspejl)
indenfor undersøgelsesområdet som muligt. I dette scenarie blev der ændret på
afvandingen fra Skenkelsø Sø, og vandstanden i området hævet, så et område
på ca. 47 ha ville have frit vandspejl. Området med frit vandspejl var desuden,
ligesom i scenarie 1, muligt at udvide alt efter omfang af jordarbejde.
Figur 3-2. Hagerup Sø i scenarie 2 vandspejlskote maks. 8,0 m med nuværende vandløb. Lyseblå +
mørkeblå markering viser total udbredelse hvis samtlige arealer inden for undersøgelsesområdet
oversvømmes til kote 8,0 m. Sort markering viser undersøgelsesområdets afgrænsning.
25 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
For at afgrænse søens udbredelse ville der skulle etableres jordvolde med over-
skydende afgravet jord fra projektet.
Afvandingen fra Skenkelsø Sø, ville i dette scenarie skulle ændres, så søen
fremover ville have afløb til Marbækrenden og videre ud i Roskilde Fjord.
Arealet af det åbne vandspejl i Hagerup Sø ville i dette scenarie udgøre ca. 47
ha. Da der ingen sø er i dag, ville vandstanden ved kote 8,0 variere fra ca. 0 m til
ca. 1,2 m i de oversvømmede områder, såfremt der ikke afgravedes i undersø-
gelsesområdet.
26 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
4 LODSEJERFORHOLD
Der er 155 matrikler indenfor undersøgelsesområdet, fordelt på 110 matrikler i
Egedal Kommune og 45 matrikler i Frederikssund Kommune. Flere matrikler har
samme ejer, hvilket betyder at der i alt er 54 lodsejere indenfor undersøgelses-
området, hvoraf 10 lodsejere ejer matrikler i begge kommuner.
Udgangspunktet for etablering af søen er, at det skal ske på baggrund af frivillige
aftaler med lodsejerne. Der er derfor i perioden februar – maj 2015 udført en
undersøgelse af lodsejernes holdning til projektet.
Undersøgelsen er udført i form af indledende informationsbreve med oplysninger
om projektet, samt efterfølgende lodsejersamtaler enten hos lodsejerne, hvis de
ønskede dette, hos kommunen eller pr. telefon. Ved samtalerne er projektet
blevet præsenteret og diskuteret, hvorefter lodsejerne er blevet bedt om at til-
kendegive deres holdning til etablering af en sø på deres matrikler, samt deres
eventuelle ønsker vedr. køb, salg eller bytte af jord.
Efterfølgende er lodsejernes holdning til en mulig sø blevet samlet på oversigts-
kort, som har dannet baggrund for placeringen af de søer der indgår i det skitse-
projekt der er arbejdet videre med (se afsnit 0). Af bilag 1 fremgår en komplet
liste over matrikler og lodsejere.
4.1 Lodsejernes holdning til projektet
Figur 4-1 viser lodsejerholdningen indenfor undersøgelsesområdet med grønne
farver for positiv/positiv med forbehold, gul og grå farve for hhv. ikke mulige at få
fat på og ikke interesserede i samtale samt rød farve for negativ. Som det frem-
går af figuren er der overordnet en positiv stemning blandt lodsejerne omkring
projektet. De negativt stemte lodsejere ejer primært matrikler i yderkanten af
undersøgelsesområdet.
4.1.1 Positiv og positiv med forbehold
Der er 11 lodsejere der har tilkendegivet at være positive uden forbehold, hvoraf
to ønsker at sælge deres matrikel/matrikler. De 11 lodsejere ejer tilsammen 26
matrikler. To har udtrykt ønske om, at modtage erstatning såfremt jorden inden-
for deres matrikel bliver vådere efter gennemførelsen af projektet.
27 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Figur 4-1 Lodsejerholdninger indenfor undersøgelsesområdet
Langt størstedelen af lodsejerne indenfor undersøgelsesområdet er positive med
forbehold. Fordelt på 18 lodsejere er i alt 71 matrikler markeret som positive med
forbehold. Forbeholdende omhandler primært:
• økonomisk kompensation eller erstatningsjord såfremt matriklerne bliver våde
• at jagt fortsat kan foregå i området
• at etableringen af en sø betyder et frit vandspejl
• begrænsning ift. offentlig adgang til området
De positivt stemte lodsejere ejer jord hovedsaligt syd for Sillebro Å og i området
vest for Ålebæksrenden. I området omkring Skenkelsø By, i den sydligste del af
undersøgelsesområdet, er næsten alle lodsejere positivt stemt.
4.1.2 Negativ
Seks lodsejere er negativt stemt over for projektet, og ønsker ikke deres jord
påvirket. Det drejer sig i alt om 17 matrikler. Af disse seks lodsejere ejer fem
yderligere matrikler indenfor undersøgelsesområdet, hvor lodsejerne er positive
eller positive med forbehold. Kun én lodsejer ønsker sine to matrikler helt friholdt
af projektet. Denne lodsejer ejer de to vestligste matrikler markeret med rødt, lige
nord for Dalvejen i Frederikssund Kommune.
28 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
4.1.3 Ikke interesseret i samtale eller ikke mulig at få kontakt med
Seks lodsejere har det af forskellige årsager ikke været muligt at få kontakt til
(markeret med gult på Figur 4-1) og 13 lodsejere har ikke ønsket en samtale om
projektet. De i alt 19 lodsejere ejer tilsammen 41 matrikler, hovedsaligt i Egedal
Kommune. Det høje antal matrikler skyldes bl.a. at det ikke har været muligt at få
fat på ejerne af de mange små matrikler i den østligste del af undersøgelsesom-
rådet, omkring Holmegrøftens udspring.
29 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
5 SKITSEPROJEKT
5.1 Forudsætninger
På baggrund af de tekniske og biologiske forhold i området, samt den gennem-
førte lodsejerundersøgelse er det valgt, at arbejde videre med et skitseprojekt,
der består af 3 søer og et antal vandhuller. De vanddækkede arealer udgør til-
sammen et område på ca. 12,5 ha, fordelt på ét større område og to mindre,
samt et antal mindre vandhuller.
Der er en del udfordringer forbundet med at hæve vandspejlet i Hagerup Sø
tilstrækkeligt til at der naturligt kan dannes søer. Hvis vandspejlet hæves til over
kote 7,25 hindres afløbet fra Skenkelsø Sø. Derudover ligger der i kanten af den
tidligere søflade enkelte ejendomme med meget lave sokkelkoter. Dette skitse-
projekt baserer sig derfor primært på at skabe de ønskede søflader ved afgrav-
ning. De eksisterende lavninger i terrænet udnyttes, men det vil i alle tilfælde
være nødvendigt med afgravninger for at opnå tilstrækkelig vanddybde til at
forhindre tilgroning med tagrør.
Det er i forbindelse med dette skitseprojekt forudsat at opgravet jord håndteres
lokalt så der opnås jordbalance i projektet. At søerne skal etableres ved afgrav-
ning giver substantielle udfordringer med indbygning af de store mængder jord
der vil blive genereret. Flere lodsejere har tilkendegivet at de er interesseret i at
få hævet deres terræn med en del af den opgravede jord. Disse lodsejere har
arealer klassificeret som potentiel landbrugsjord, og arealer ønskes hævet for at
kunne fortsætte den nuværende landbrugsmæssige udnyttelse. Dette sætter
begrænsninger for hvor tykt et lag der kan udplaneres på arealerne, da man
risikerer at kvæle det eksisterende muldlag hvis der udlægges for tykt et lag.
Lagtykkelsen bør derfor holdes omkring 0,25-0,30 m. Det betyder, at for hver
hektar sø med en vanddybde på 1,2 meter skal der som udgangspunkt være
omkring 4 ha til genindbygning, hvis arealerne skal udnyttes landbrugsmæssigt i
den efterfølgende sæson. På arealer der ikke skal anvendes til landbrugsmæs-
sig drift kan lagtykkelse øges til 0,5 m.
Det afgravede jord er langt overvejende ferskvandstørv og har derfor højt orga-
nisk indhold. Denne type jord er relativt stabil så længe at den er intakt. Den
intakte tørvejord holdes stabil af plantefibrene der løber på kryds og tværs i
jordmatricen. Når jorden afgraves og plantefibrene brydes bliver jorden meget
ustabil og meget vanskelig at udlægge i tykkere lag end 0,5 meter da maskiner-
ne kun vanskeligt kan køre på det udlagte jord.
Det er forudsat, at der ikke udføres jordudlægninger i eksisterende § 3-områder.
Det er desuden tilstræbt ikke at etablere ny søflade i eksisterende § 3-områder.
Der inddrages dog i begrænset omfang sådanne områder i den foreslåede
søflade.
30 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Projektet er tænkt som 3 delområder med hver deres karakteristika. Projektfor-
slaget er vist i kortbilag 5 og de nedenstående beskrivelser henviser derfor til
dette kortbilag.
5.2 Projektforslag
5.2.1 Delområde 1: Søflade nord for banen – i princippet en udvidelse af
Skenkelsø Sø.
Ved afgravning etableres her en mindre sø på ca. 1,2 ha med det samme vand-
spejl som i Skenkelsø Sø, dvs. kote 7,25 m. Vandspejlet i søen styres ved at
udlægge et stryg ved udløbet af Ålebæksrenden med samme kote som det der
for nuværende styrer vandspejlet i Skenkelsø Sø. Søen vil således få gennem-
løb af Ålebæksrenden. Placeringen af stryget fremgår af kortbilag 5. Søen ud-
graves til en gennemsnitlig vanddybde på 1,2 meter på ca. 50% af den markere-
de søflade. Resten afgraves med varierende vanddybder og skråningsanlæg så
der skabes varierende vanddybder. Ud over den afgravede søflade oversvøm-
mes ca. 0,5 ha der vil stå med 0-25 cm vanddække. Den overskydende jord
udplaneres øst og vest for søen i et ca. 0,25 meter tykt lag. I alt skal der afgraves
og genindbygges ca. 11.500 m3 jord.
5.2.2 Delområde 2: Den centrale søflade i Hagerup Sø.
Søen etableres med et vandspejl i kote 7,00 m. Søen vil få et vandspejl på ca.
9,4 ha. Søen vil blive ca. 400 meter lang og ca. 100-300 meter bred. Ved et
vandspejl på 7,00 m vil søen stort set udelukkende fremkomme ved udgravning.
Ålebæksrenden vil få ind og udløb gennem søens østlige ende. Vandspejlet
styres med et stryg der udlægges i Ålebæksrenden inden sammenløbet med
Holmegrøften. Ved at vælge denne placering af stryg og søflade ændres afvan-
dingen i de store lavbundsområder øst for Hagerup Sø ikke. Søen udgraves til
en gennemsnitlig vanddybde på 1,2 meter på ca. 50% af den markerede søflade.
Alt efter hvor effektivt søen indtages af tagrør forventes mindst 5 ha af søfladen
således at holdes fri for tagrør. Resten af søen afgraves med varierende vand-
dybder og skråningsanlæg så der skabes varierende vanddybder og varierende
våde biotoper. Den overskydende jord udplaneres øst og vest for søen i et ca.
0,25 meter tykt lag. I alt skal der afgraves og genindbygges ca. 110.000 m3 jord.
Ud over den afgravede søflade oversvømmes ca. 2 ha øst for Ålebæksrenden.
Området vil stå med 0-25 cm vanddække ved et vandspejl i kote 7,00 m. Inden
for dette område udgraves 3 områder fladt skråningsanlæg og med vanddybder
på gennemsnitligt 1,2 m i de centrale dele, således at der vil være permanente
vandspejl i et område der ellers må forventes at gro til i tagrør og dunhammer.
Disse åbne vandflader vil tilgodese padder og ynglende fugle. Der skal udgraves
ca. 2.800 m3 fra de tre vandhuller. Afgravet jord udplaneres på arealerne om-
kring vandhullerne.
5.2.3 Delområde 3: Lavbundsområde vest for den centrale del af Hagerup Sø
Der ændres ikke på afvandingen i dette område da det afvander mod nord uden
for projektområdet. Området er i forvejen fugtigt og står delvist bevokset i skov
31 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
og krat. Der er tre mindre vandhuller i området i forvejen. Ved afgravning etable-
res her en mindre sø på ca. 1,9 ha. Søen udgraves til en gennemsnitlig vand-
dybde på 1,2 meter på ca. 65 % af den markerede søflade. Resten afgraves
med varierende vanddybder og skråningsanlæg så der skabes varierende vand-
dybder. Den overskydende jord udplaneres primært øst for søen i et ca. 0,25
meter tykt lag. I alt skal der afgraves og genindbygges ca. 20.000 m3 jord.
Ud over den afgravede søflade etableres yderligere 5 vandhuller i varierende
størrelser fra 100 til 400 m2 for dermed at skabe et sammenhængende område
med en mosaik af vandhuller, mere tørre biotoper og krat. Vandhullerne udgra-
ves med flade skråningsanlæg og en vanddybde på gennemsnitligt 1,2 meter i
de centrale dele. Der skal udgraves i gennemsnit ca. 180 m3 fra hvert vandhul, i
alt ca. 900 m3. Afgravet jord udplaneres på arealerne omkring vandhullerne.
5.2.4 Styring af vandspejl
Vandspejlet styret via to stryg. Et med et vandspejl i kote 7,25 m i Ålebæksren-
den ved udløbet fra søen i delområde 1 og et med et vandspejl i kote 7,00 m i
Ålebæksrenden umiddelbart opstrøms sammenløbet med Holmegrøften. Den
præcise bundkote for de to stryg skal fastlægges nærmere i detailprojekterings-
fasen.
5.3 Omlægning/regulering af vandløb
Det foreslåede projekt nødvendiggør ikke omlæg af områdets vandløb. Ålebæks-
renden vil dog komme til at gennemløbe to nye søer.
De to stryg der etableres for at styre vandspejlskoterne i sø 1 og 2, kræver en
godkendelse efter reguleringsbekendtgørelsen.
Det nuværende regulativ for Ålebæksrenden og Holmegrøften omfatter, ud over
de foreslåede ændringer i dette projekt, ligeledes strækningen gennem Sken-
kelsø Sø. Det kan overvejes om der udarbejdes et nyt regulativ for disse vand-
løb, idet ændringerne i forhold til det gældende regulativ vil være forholdsvis
betydende.
5.4 Afværgeforanstaltninger
Det vurderes ikke at være nødvendigt at udføre egentlige afværge tiltag for byg-
ningerne i projektområdet. Der er dog enkelte bygninger hvor nuværende grund-
vandsspejl skal pejles for at kunne sige noget om hvor vidt grundvandsstanden
bliver ændret signifikant.
Dette vil skulle belyses nærmere i en eventuel detailprojektering.
5.5 Anlægsoverslag
Prissætningen forudsættes, at der foretages grundvandssænkning ved udgrøft-
ning og pumpning ved udgravningen af de to store søflader i delområde 1 og 2.
Vandet renses inden udledning til vandløb. Hvis ikke der udføres grundvands-
32 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
sænkning i forbindelse med udgravning af søen vil søen hurtigt blive fyldt med
vand, mens udgravningen står på. Dette vil gøre det særdeles svært at udføre
arbejdet, og denne løsning kan ikke prissættes.
Det forudsættes, at opgravet jord oplægges i miler. Oplæg i miler vil lade det
opgravede jord afvande og muliggøre genindbygning.
Anlægsoverslaget er baseret på lokal indbygning af den opgravede jord. Hvis
jorden i stedet skal bortkøres, vil dette give anledning til en ekstraomkostning i
størrelsesordenen 15 mio. kr.
Prisen for afgravning og genindbygning af jorden er langt den vigtigste parame-
ter for prissætning af opgaven. Den anvendte enhedspris er baseret på priser fra
V&S Prisdata, samt erfaringstal for lignende anlægsprojekter. Håndtering af så
store mængder jord med højt organisk indhold og med en stor geografisk spred-
ning gør det svært at estimere enhedsprisen da f.eks. jordens bæreevne, evt.
krav til maskinstørrelse, krav til anvendelse af jernplader etc. ikke er kendt. Pri-
sen er derfor behæftet med en relativt stor usikkerhed der ikke er indeholdt i de
20% usikkerhed ift. uforudsete udgifter.
Det forudsættes, at rydning af krat og fældning af træer også indbefatter bort-
skaffelse af materiale og opgravning af stød. Da jorden skal håndteres og gen-
indbygges er det nødvendigt at frasortere stød og rødder. Stød og rødder opgra-
ves ikke i områder som ryddes for at indbygge jord.
Området er ikke områdeklassificeret, og det forudsættes derfor at jorden er ren
og kan indbygges uden yderligere undersøgelser. Anlægsoverslaget indeholder
derfor heller ikke udgifter til hvis der måtte påtræffes gamle forureninger i form af
f.eks. byggeaffald i de gamle tørvegrave.
Ud over de i anlægsbudgettet angive udgifter tilkommer der udgifter til supple-
rende undersøgelser så som geotekniske boringer til bestemmelse af jordens
bæreevne og tykkelse af tørvelaget. Herudover kommer udgifter til detailprojek-
tering, udarbejdelse af udbudsmateriale, tilsyn med udførelse, ansøgning til Ba-
nedanmark om hævning af vandspejl ind mod banelegemet samt diverse øvrig
myndighedsbehandling.
Alle beløb er angivet i kr. ekskl. moms.
33 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Tabel 5-1: Anlægsoverslag for etablering af Hagerup Sø og tilgrænsende søer og vandhuller
Post
nr.
Benævnelse Mængde Pris (kr)
1 Etablering, drift og sløjfning af arbejds-
plads inkl. køreplader og kontrolopmåling
Sum 1.370.000,-
2 Rydning og bortskaffelse af buskads samt
optagning af stød
35.000 m2 1.750.000,-
3 Fældning og bortskaffelse af træer samt
optagning af stød
13.000 m2 390.000,-
4 Optagning og bortkørsel af eksisterende
hegn samt opsætning af midlertidigt hegn
sum 50.000,-
5 Delområde 1 udgravning, midlertidigt op-
lag, genindbygning
11.500 m3 760.000,-
6 Delområde 2 udgravning, midlertidigt op-
lag, genindbygning
110.000 m3 9.440.000,-
7 Delområde 2, udgravning af 3 vandhuller 2.800 m3 140.000,-
8 Delområde 3 udgravning, midlertidigt op-
lag, genindbygning
20.000 m3 1.330.000,-
9 Delområde 3, udgravning af 5 vandhuller 900 m3 50.000,-
10 Etablering af stryg af grus 20 m3 20.000,-
11 Tørholdelse af udgravning Sum 1.000.000,-
12 Uforudsete arbejder 20% 2.810.000,-
Samlet 19.110.000,-
34 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
6 KONSEKVENSVURDERING
I det efterfølgende afsnit er udført en vurdering af projektets påvirkninger af om-
givelserne. Vurderingen er i hovedsagen afgrænset til at omfatte de forhold som
vurderes at kunne have betydning for myndighedsbehandlingen og udstedelse af
dispensationer og tilladelser efter gældende lovgivninger, der omfatter og regule-
rer disse forhold.
6.1 Området fremover
Såfremt projektet med genopretning af Hagerup Sø gennemføres inden for un-
dersøgelsesområdet, vil det have stor betydning for området generelt. Området,
der i dag er fladt og med ensartet vegetation, vil ved etableringen af de projekte-
rede søflader få en hel anden landskabelig fremtoning, samt lokalt ændrede
afvandingsforhold.
Den flora og fauna der under de nuværende forhold er tilstede alene omkring/i
vandhuller forventes således at spredes ud over et større areal. De eksisterende
vandløb påvirkes ligeledes, idet flere strækninger af Ålebæksrenden ændres til
en del af de kommende søer, eller får hævet vandspejlet.
Nærliggende skovbevoksede arealer vil kunne brede sig eller alternativt gå ud
idet en forhøjet vandstand i området kan påvirke træerne negativt. Der vil som
følge af den hævede vandstand omkring Ålebæksrenden kunne opstå områder
som moser, engarealer, rørskov og mindre vandhuller/paddesøer.
De områder der udlægges jord fra udgravning af søerne, vil ligeledes blive påvir-
ket. Jordudlægningen sker dog i et tyndt lag, hvorfor det forventes at området
efter en kort periode vil vende tilbage til den tidligere tilstand.
6.2 Landskab, jordbund og topografi
Da alt materiale fra udgravning håndteres indenfor undersøgelsesområdet, for-
ventes der ingen større konsekvenser for landskabets jordbund og geologi.
De udlagte jordmængder vil naturligvis hæve terrænet i de områder de lægges
ud i, men dette vurderes at være af så begrænset højde, at det ikke vil have en
betydning for områdets samlede udtryk og topografi.
6.3 Kulturhistoriske værdier
Der forventes ingen påvirkning af de omkringliggende kulturhistoriske værdier.
6.4 Arealanvendelse
Ved etablering af de projekterede søflader ændres mulighederne for arealan-
vendelse i de områder der direkte berøres af søerne, samt på de omkringliggen-
de arealer. Jordudlægningen på de nuværende landbrugsarealer vil betyde at
disse arealer hæves med op til 25 cm, hvilket forventes at forbedre dyrkningsfor-
holdene på disse arealer.
35 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
De nuværende skovarealer forventes kun påvirket i lav grad, da de fleste af dis-
se arealer findes et stykke fra de projekterede søer. De skovområder der findes i
nærheden af de kommende søer, samt på de arealer hvor vandspejlet ændres,
må forventes at blive påvirket af projektet. De mest robuste arter i forhold til et
højt vandindhold i jorden vil blive positivt påvirket, mens arter der ikke tåler høj
grundvandsstand vil blive negativt påvirket. Overordnet set forventes disse æn-
dringer at være små og ske naturligt over en længere tidshorisont.
6.5 Grundvand
Når søerne i delområder 1, 2 og 3 anlægges sker det ved afgravning, hvilket
medfører, at dræn i området sløjfes. Vandspejlet i den centrale del af undersø-
gelsesområdet vil som følge kunne hæves med op til ca. 0,5 m. Afhængigt af
trykforholdende i det terrænnære magasin og det sekundære magasin kan det
betyde, at gradientforholdet mellem de to magasiner ændres. En ændring i gra-
dientforhold har betydning ift. bl.a. grundvandsdannelse samt forurening af det
sekundære magasin hvis der sker forurening i området.
Da datagrundlaget indenfor undersøgelsesområdet er så sparsomt, skal der i
forbindelse med detailprojekteringen laves moniteringsboringer med filtersætning
i både det terrænnære og sekundære magasin, og på baggrund af pejledata
laves en kortlægning af magasinforholdene. Såfremt det på denne baggrund
vurderes, at gradientforholdende ændres efter udførelsen af søfladerne, skal
konsekvensen vurderes på ny. Såfremt gradientforholdene bibeholdes vurderes
projektet ingen påvirkning at have på grundvandet.
6.6 Vandløb og hydrologi
Det eneste vandløb der bliver påvirket af projektet er Ålebæksrenden, der kom-
mer til at blive omdannet til sø på de to strækninger hvor sø 1 og 2 bliver etable-
ret. Ålebæksrendens nuværende tilstand som et langsomtflydende vandløb med
tæt vegetation af vandpest, betyder at de naturmæssige værdier må betragtes
som begrænsede. Etablering af søerne, inklusive de to stryg der skal hæve
vandstanden, forventes således ikke at have negative konsekvenser for dyre- og
plantelivet i åen.
Ændringen af Ålebæksrenden vil kræve en dispensation fra naturbeskyttelseslo-
vens § 3, samt en godkendelse efter vandløbslovgivningen og regulativet for
vandløbet.
De dræn og rørlagte vandløb der findes opstrøms de to stryg der etableres vil
formentlig få en reduceret afvandingsevne, idet vandstanden generelt hæves i
disse områder. Funktionen og placeringen af disse dræn bør fastlægges i forbin-
delse med en detailprojektering.
I forbindelse med detailprojekteringen skal det desuden fastlægges om der evt.
er behov for afværgeforanstaltninger for baneanlægget mellem den nye sø 1 og
Skenkelsø Sø. Det vurderes dog, på baggrund af den nuværende viden, at
36 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
vandstandshævningen er så begrænset at effekten på vandstanden under banen
ligeledes vil være meget begrænset.
6.7 Næringsstofbelastning og omsætning
Der etableres tre større søer indenfor undersøgelsesområdet. Søerne vil få tilført
næringsstoffer fra oplandet. To af søerne (nr. 1 og 2 på kortbilag 5) vil få gen-
nemstrømning af Ålebæksrenden og dermed en tilførsel af næringsstoffer både
herfra og fra de laterale oplande.
Den tredje sø (nr. 3 på kortbilag 5) vil ikke få gennemløb af vandløb, og styres
primært af grundvandspejlet i området. Det antages derfor at næringsstofbelast-
ningen af disse søer er meget begrænset uden at dette dog kvantificeres nær-
mere.
Næringsstofbelastningen og omsætningen i de to gennemstrømningssøer be-
skrives herunder.
Sø1 beliggende i delområde 1 har på baggrund af oplandsarealet på 1.189 ha
inklusiv det laterale opland på 93 ha og et beregnet volumen på 11.400 m3 en
opholdstid på 0,005 år.
Sø2, der er hovedsøen beliggende i delområde 2, har på baggrund af oplands-
arealet på 1.408 ha inklusiv et lateralt opland på 219 ha en beregnet opholdstid
på 0.033 år.
Næringsstoftilførslen til hver sø kan opdeles i en tilførsel fra det opstrøms opland
og en tilførsel fra det laterale opland
6.7.1 Kvælstof
Sø 1
Der er i afsnit 2.7.2 beregnet en årlig kvælstoftilførsel fra det opstrøms beliggen-
de opland på 5.000 kg N.
Tilførslen fra det laterale opland kan beregnes på baggrund af beregningsform-
lerne præsenteret i afsnit 2.7.2 til 15,2 kg ha, i alt 1.416 kg.
Den samlede kvælstoftilførsel til søen udgør altså 6.416 kg. På baggrund af sø-
ens korte opholdstid, vil der ikke være en væsentlig kvælstoftilbageholdelse.
Sø2
Tilførslen fra Sø1 opstrøms er beregnet til 6.416 kg.
Tilførslen fra det laterale opland kan beregnes til 17,6 kg pr. ha, i alt 3.844 kg.
Den samlede tilførsel kan derfor beregnes til 10.250 kg. På baggrund af op-
holdstiden kan der beregnes en kvælstoftilbageholdelse i søen på 15,6 %, sva-
37 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
rende til 1.600 kg, mens den resterende andel på 8.650 kg vil strømme videre
nedstrøms til Roskilde Fjord.
6.7.2 Fosfor
Sø1
Der er i afsnit 2.7.3 beregnet en årlig fosfortilførsel fra det opstrøms opland på
52,3 kg.
Tilførslen fra det laterale opland kan på baggrund af beregningsmetoderne præ-
senteret i afsnit 2.7.3 opgøres til 0,116 kg pr. ha, i alt 10,7 kg.
Den samlede fosfortilførsel kan derfor beregnes til 63 kg.
Der kan ved hjælp af Vollenweider-modellen beregnes en fosfortilbageholdelse
på knap 7 % svarende til 4,4 kg. Den resterende andel på beregningsmæssigt
58,6 kg ledes videre nedstrøms til Sø 2.
Den beregnede fosforkoncentration (ligevægtskoncentration) i Sø1, der er inte-
ressant i forhold til søens fremtidige tilstand, bliver 27 µg P/l. Det skal dog be-
mærkes, at beregningerne er overslagmæssige og dermed meget usikre.
Sø 2
Tilførslen fra sø1 opstrøms er beregnet til 58,6 kg.
Tilførslen fra det laterale oplad kan beregnes til 0,141 kg pr. ha, i alt 30,9 kg.
Den samlede tilførsel kan derfor beregnes til 89,5 kg fosfor.
Der kan ved hjælp af Vollenweider-modellen beregnes en fosfortilbageholdelse
på 15 % svarende til 13.4 kg. Den resterende del på 76,1 kg ledes videre ned-
strøms til Roskilde Fjord.
Den beregnede fosforkoncentration (ligevægtskoncentration) i Sø2 bliver 29 µg
P/l. Det skal dog ligeledes her bemærkes, at beregningerne er overslagmæssige
og dermed meget usikre.
6.7.3 Næringsstofbelastningen af Roskilde Fjord
Som det fremgår af ovenstående afsnit, forventes der en fosfortilbageholdelse på
ca. 13 kg om året og en kvælstoftilbageholdelse på ca. 1.600 kg om året, i de to
søer der etableres omkring det nuværende vandløb, Ålebæksrenden. Denne
reduktion vil bidrage til arbejdet med at opnå målopfyldelse i Roskilde Fjord.
6.8 Administrative bindinger
Søfladen i delområde 3 er placeret i Frederiksund Kommune, og søfladerne i
delområde 1 og 2 er placeret i begge kommuner. Som beskrevet er der i Frede-
rikssund Kommune en gældende Kommuneplan med retningslinjer for ændring i
38 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
landskabet, der er beskyttet langs kommunegrænsen. Etableringen af søer vil
være en ændring i landskabet, men ændringen vurderes ikke at ville have betyd-
ning for den overordnede istids-landskabsform ligesom det eksisterende terræn
og de underliggende aflejringer afspejler en tidligere tilstedeværelse af sø-
elementer. En etablering af søfladerne vurderes umiddelbart at have en positiv
effekt på den visuelle oplevelse af istidslandskabet, og vil kunne hjælpe med
yderligere at understrege landskabsvariationen. Kommuneplanen er ligeledes
gældende for området syd for Hagerup, hvor Skenkelsø blev gendannet for en
del år siden. Her har søen bidraget positivt til landskabet, og samme effekt for-
ventes i nærværende projekt.
Søfladen i delområde 3 er delvist indenfor det i kommuneplanen udpegede om-
råde til den kommende Vinge By. Det vurderes, at en søflade her vil have en
positiv påvirkning på nærmiljøet i bydelen, hvor der vil være søkig fra nærmeste
naboer.
Der er ikke yderligere administrative bindinger i området der påvirkes.
6.9 Naturværdier i Hagerup Mose
6.9.1 Søernes forventede fremtidige tilstand
Søerne vil blive lavvandede med mulighed for en udbredt forekomst af både
undervandsvegetation og rørskov. Det forventes, at søerne i de første år efter
etableringen vil have en ustabil tilstand, med periodevise opblomstringer af alger
og trådalger. Efter nogle år forventes det dog, at søerne overgår til en mere sta-
bil tilstand.
Baseret på ovenstående næringsstofberegninger vurderes det, at søernes til-
stand vil være forholdsvis god. Dette baseres på, at de beregnede fosforindhold
på henholdsvis 27 og 29 µg/l, ligger på et niveau hvor der kan forventes en klar-
vandet tilstand med udbredt undervandsvegetation.
Fiskebestanden i søerne kan have en afgørende betydning for tilstanden, der
kan forværres hvis der etableres alt for tætte bestande af fredfisk såsom skaller
og brasen. Det må forventes, at fiskebestandens etablering og udvikling vil på-
virkes af den bestand der findes i Skenkelsø Sø, idet yngel herfra vil kunne tilfø-
res via Ålebæksrenden. Der findes ingen oplysninger om udførte fiskeundersø-
gelser i Skenkelsø Sø (søgning foretaget i FiskBase, juni 2015), så det er ikke
muligt at vurdere hvilke arter der mest sandsynligt vil forekomme i de nye søer.
I den nuværende situation findes der i Ålebæksrenden meget tætte forekomster
af vandpest (Elodea sp.). Denne undervandsplante er kendt for at kunne danne
meget tætte forekomster, hvilket bl.a. er set i Furesøen indenfor de seneste år.
Der vil være en reel risiko for at vandpest kommer til at dominere i de nye søer
og det kan derfor overvejes at aktivt udplante andre arter af undervandsplanter,
der kan stabilisere tilstanden og eventuelt udkonkurrere vandpesten.
39 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
6.9.2 § 3-områder
Etableringen af de nye søområder vil naturligvis påvirke de § 3-områder der
ligger direkte under de nye søflader. Desuden vil udlægningen af jord fra afgrav-
ningen af søerne i teorien kunne påvirke § 3-områderne.
Søområde 1
I den sydligst beliggende sø (sø 1) findes et enkelt moseområde der er § 3-
beskyttet. Dette område er besigtiget senest d. 7. maj 2014, hvor det blev kate-
goriseret som et rigkær, med en estimeret naturtilstand på ”ringe”. Vegetationen
beskrives som udbredt med høje stauder, tagrør eller græsser og det vurderes at
der er behov for afgræsning og bekæmpelse af invasive arter. Der er desuden
observeret nattergal ved besigtigelsen.
En ændring til en sø i dette område vurderes at have en naturforbedrende effekt,
idet den hævede vandstand og større søflade vil erstatte en ensartet mose-
vegetation i ”ringe” tilstand. Der vil sandsynligvis etableres nye moseområder
langs periferien af den nye sø.
Søområde 2
Det store centrale søområde (sø 2) kommer til at dække over 3 eng-områder, 1
vandhul og 4 moseområder, alle beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3.
Områderne er besigtiget i 2013 og 2014 og harr alle en naturtilstand på enten
moderat eller ringe. Det anføres, at arealerne er præget af eutrofiering, tilgroning
og manglende afgræsning.
Baseret på den forholdsvis dårlige naturtilstand på arealerne vurderes det, at
genskabelsen af en sø vil have en samlet naturforbedrende effekt på området,
idet der vil skabes nye habitater for områdets dyre- og planteliv. Langs den
kommende søflade vil der med stor sandsynlighed dannes nye mose- og engom-
råder, der vil kompensere for tabet af nuværende § 3-arealer.
Hævning af vandspejlet nordøst for sø 2
I det område hvor vandspejlet hæves findes på nuværende tidspunkt en § 3-
registreret eng, der er registreret af Naturstyrelsen. Der findes ikke oplysninger
om arealets naturtilstand eller dominerende arter.
Engen vil ændre karakter til en mosaik af moseområder og vandhuller, efter
vandstandshævningen og udgravningen af 3 dybere partier. Den øgede vand-
stand vil formentlig betyde at der dannes nye engområder i områderne langs
søen/moseområdet.
Søområde 3
Området hvor sø 3 etableres er på nuværende tidspunkt registreret som § 3-
beskyttet mose og eng, samt et vandhul. Engarealet er besigtiget i 2010, mens
mosearealet er besigtiget i 1981. Engarealet er vurderet til god naturtilstand,
hvilket er det højest registrerede indenfor hele undersøgelsesområdet. Der er
40 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
observeret rørhøg og flagermus på arealet, samt en temmelig omfattende plante-
liste med over 70 arter. Ifølge vurderingen er der behov for afgræsning og ophør
med tilskudsfodring.
Søen etableres på en del af engarealet og stort set hele mosearealet, som derfor
vil skifte naturtype. På de omkringliggende arealer, der ikke berøres direkte af
søen, må det forventes at naturtypen kan opretholdes, idet der ikke ændres på
vandtilførsel eller vandstand i området. De arealer der ligger helt op ad søen vil
muligvis blive påvirket i form af en ændret vegetation, idet det forventes at søens
bredvegetation vil etableres i dette område.
Vandhullet der ligger indenfor det område søen etableres i vil fortsat have karak-
ter af sø/vandhul. Det må dog forventes at vandhullet vil ændre karakter, idet
størrelsen udvides markant. Overordnet set, forventes det dog at en stor del af
de arter der findes i vandhullet nu, vil kunne etablere sig i den nye sø.
De vandhuller der etableres tæt på sø 3 er beliggende i moseområdet eller uden-
for dette. Det vurderes, at etablering af mindre vandhuller vil have en positiv
effekt på moseområdet, idet tilgroningen reduceres i disse områder, samtidig
med at der etableres en større diversitet af habitater.
Der vil skulle gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3-beskyttelse for
alle de påvirkede lokaliteter og det må forventes at der skal etableres erstat-
ningsbiotoper for en del af disse.
6.9.3 Bilag IV-arter
Søområde 1
Der er ikke registeret bilag IV-arter indenfor det område sø 1 etableres i. Nord for
området er der observeret dværg- og troldflagermus, samt både stor vandsala-
mander og spidssnudet frø.
Etableringen af sø 1 vurderes at have en positiv effekt på levevilkårene for både
padder og flagermus, i forhold til den nuværende tilstand af dette område.
Søområde 2
Der er registreret spidssnudet frø på den eng der er beliggende i den vestlige del
af den nye sø. Denne eng er vurderet som en vigtig lokalitet for spidssnudet frø,
både med hensyn til fødesøgning og spredning / 13/.
Det vil kun være en mindre del af engen der bliver direkte berørt af den nye sø.
Det vurderes, at spidssnudet frø fortsat vil kunne anvende engen til fødesøgning,
samtidig med at det nye søareal kan indgå som potentielt levested for frøerne.
Overordnet set, er det således vurderingen at etableringen af sø 2 vil have en
positiv effekt på bestandsudviklingen og spredningsmulighederne for spidssnu-
det frø i dette område.
41 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
Hævning af vandspejlet nordøst for sø 2
I det område hvor vandspejlet hæves, er der i 2014 registreret spidssnudet frø,
samt brun- og dværgflagermus / 14/. Umiddelbart nord for er der desuden obser-
veret stor vandsalamander.
En større og mere sammenhængende søflade med lavt vand, vil forbedre yngle-
potentialet for padderne i området. Dette gælder især hvis det sikres, at der ikke
etableres en fiskebestand i søen. Flagermusene vil ligeledes kunne anvende
søfladerne til at jage over.
Søområde 3 og nærliggende vandhuller
I det område hvor sø 3 og tilhørende mindre vandhuller etableres, findes i forve-
jen en god bestand af både stor vandsalamander og spidssnudet frø. Samlet set
øges antallet af vandhuller i området og der sikres et større areal af denne natur-
type, hvilket forventes at have en positiv effekt på disse arter.
Ved etablering af søen og de tilhørende vandhuller bør det sikres at disse etable-
res så der er optimale for padderne, hvilket også omfatter at der er fokus på
deres levesteder på land (gren- og stenbunker m.m.).
Flagermus
Den samlede vurdering for bestanden af flagermus i området er, at potentialet for
at øge bestand vil forbedres ved etablering af de nye søflader. Dette baseres
bl.a. på at flagermus ofte søger føde over åbne vandflader.
Ved gennemførsel af projektet anbefales det, at have fokus på eventuelle større
og ældre træer i området, således at disse kan bevares som potentielle leveste-
der for flagermusene.
6.9.4 Fredninger og beskyttelseslinjer
Der er ingen fredninger indenfor eller i nærheden af området og derfor heller
ingen konsekvenser vedrørende dette.
Sø 1 og 2 vil begge ligge indenfor den å-beskyttelseslinje der findes for Åle-
bæksrenden, hvorfor det vil være nødvendigt at søge om dispensation fra denne.
Etableringen af søerne vil ligeledes betyde at å-beskyttelseslinjen bør ændres
fremadrettet, idet en del af åen vil blive inddraget i søerne.
Den nye sø 2 vil have en størrelse så den fremover vil afkaste en søbeskyttel-
seslinje
6.10 Friluftsliv og Jagt
En genopretning af Hagerup Sø vil betyde en øget interesse for området som det
f.eks. er set i forbindelse med etableringen af Skenkelsø Sø. Publikumsfaciliteter
og anlæg til fremme af friluftsinteresser skal, hvis de ønskes gennemført, ske
med tanke på natur og landskab, samt undgå at tilføre gener til de lokale beboe-
42 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
re i området. Der er dog ikke planlagt nye stier eller ændrede adgangsforhold til
området.
Jagtforholdende vil ændre sig, idet de nye søflader og mindre vandhuller vil æn-
dre på forholdene for det aktuelle dyreliv i området. Det forventes, at projektet vil
have en positiv effekt på hagljagten, idet mængden af fugle såsom ænder og
gæs må forventes at stige. Omvendt kan det ikke udelukkes at jagtmulighederne
for råvildt forringes, idet en del af deres græsningsområder bliver omdannet til
søer.
6.11 Forurenede grunde
Der forventes ingen problemer med jordforurening ved det aktuelle projektfor-
slag.
6.12 Tekniske anlæg
Den søflade, der naturligt opstår ved Holmegrøften ved afskaffelse af dræn,
samt søfladen i delområde 3, er ikke i umiddelbar nærhed af tekniske anlæg, og
det vurderes, at der ikke er nogle konsekvenser for tekniske anlæg i forbindelse
med etableringen af disse to søer. For søfladerne i delområde 1 og 2 er konse-
kvenser vurderet i nedenstående afsnit.
6.12.1 DONG
Den primære ledning med etablerede master og muffer i nord/sydgående retning
langs Ålebæksrenden løber lige vest for søflade 1. Der er en mast umiddelbart
vest for søfladen. Masten er ikke i berøring med søfladen, men står i et område
der er udlagt til jordudlægning. I forbindelse med jordudlægningsarbejdet skal
det sikres, at der er uændrede forhold omkring masten.
Ved søflade 2 passerer den primære ledning øst om. To master er i berøring
med søfladens afgrænsning mod øst. I forbindelse med etableringen af søfladen
skal masterne sikres mod bølgepåvirkning og undergravning af fundamenter.
6.12.2 HMN
Den store gasledning, der krydser undersøgelsesområdets sydlige umiddelbart
syd for søflade 2, ligger under en flade udpeget til jorddepontering. Ledningen
vurderes ikke påvirket af projektet.
6.12.3 TDC
Ingen af TDC’s kabler påvirkes af projektet.
6.12.4 Furesø-Egedal Forsyning
Forsyningsselskabets ledninger er ikke i berøring eller i umiddelbar nærhed af
søfladerne, og vurdere upåvirket af projektet.
43 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
6.13 Bygninger
Der er ingen bygningselementer der direkte berøres af de nye søflader. Fire
bygningselementer ligger dog i nærheden af søfladen for sø nr. 2 (se Figur 6-1).
Heraf ligger en enkelt af bygningerne i det område der er foreslået til jordudlæg-
ning fra afgravningen af søerne. Der er tale om et skur der formentlig anvendes
til jagt.
Der forventes ingen påvirkning af beboelsesbygninger ved gennemførelse af
foreslåede projekt.
Figur 6-1: Kortudsnit der viser bygningselementer (røde figurer) omkring sø nr. 2.
44 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
7 BILAGSFORTEGNELSE
7.1 Kortbilag
Kortbilag 1 Topografiske forhold
Kortbilag 2 Beskyttede naturtyper, § 3 områder
Kortbilag 3 Beskyttede naturtyper, bilag IV arter
Kortbilag 4 Tekniske anlæg
Kortbilag 5 Skitseprojekt
7.2 Øvrige bilag
Bilag 1 Liste over lodsejere
45 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
8 REFERENCER
/ 1/ http://urbandanmark.dk/byplanlaegning-hovedstaden/1484-hagerup-
so-ved-vinge-genskabes-maske. Hentet den 24. marts 2014.
/ 2/ Danmarks Miljøportal. Data om miljøet i Danmark.
http://arealinformation.miljoeportal.dk/distribution/. Hentet den 7. marts
2014.
/ 3/ Kvantificering af fosfortab fra N og P vådområder. Notat fra DCE. 10.
december 2013.
/ 4/ Regneark til beregning af N-tilbageholdelse fra Naturstyrelsen, de-
cember 2013. http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/naturprojekter/tilskudsordninger/nye-
vandprojekter/den-kommunale-vaadomraadeindsats/for-kommuner/noegledokumenter-
til-kommuner/n-vaadomraader/
/ 5/ Jordklassificeringskort fra Institut for Agroøkologi.
http://dca.au.dk/forskning/den-danske-jordklassificering/
/ 6/ Markblikkort fra NaturErhversstyrelsen.
http://naturerhverv.dk/landbrug/kort-og-markblokke/download-af-
data/#c6648
/ 7/ Afstrømning i danske Vandløb. Faglig rapport fra DMU, nr. 340. 2000.
/ 8/ Frederiksborg Amt / Skenkelsø Sø. Vådområdeprojket, VMPII. Revide-
ret udgave. Udarbejdet af Hedeselskabet, 8.april 2005.
/ 9/ Frederikssund Kommune. Kommuneplan 2013-2025.
/ 10/ Frisenvænge, J., Vikstrøm, T., Briggs, L., Løgstrup, M & Hesselsøe,
M, 2013. Naturkortlægning og vurdering af mulighed for afledning af
overfladevand i nyt byudviklingsområde ”Vinge”. Notat udført af Amphi
Consult, 12 sider.
/ 11/ http://udinaturen.naturstyrelsen.dk/udinaturen/. Hentet den 24. marts
2014.
/ 12/ Oplev naturen i Egedal Kommune. Dokument tilgængeligt på Kommu-
nens hjemmeside: http://www.egedalkommune.dk/borger/kultur-og-
fritid/ud-i-det-groenne/gode-gaa-og-cykelture. Hentet den 24. marts
2014.
46 Frederikssund og Egedal Kommuner
Hagerup Sø
www.niras.dk
/ 13/ Riis, M., Elmeros, M. og Hesselsøe, M., 2005. Biologisk screening i
forbindelse med kommuneplantillæg vedrørende ”Ny by ved Store
Rørbæk”. Rapport fra Amphi Consult, 28 sider.
/ 14/ Hedal, S. & Plöger, E., 2014. Naturregistreringer ved ”Hagerup Sø,
2014. Rapport fra AGLAJA, 6 sider.
/ 15/ Plansystem DK (http://nirasmap.niras.dk/
Map.aspx?page=KI Basis&Site=NirasInternKort)
/ 16/ Frisenvænge, J. & Hesselsøe, M., 2009: Undersøgelser af flagermus i
området ved Spangegård. Notat fra Amphi Consult, 8 s.