grønne slotte. spar på varmen - bevar kulturarven

20
1 GRØNNE SLOTTE SPAR PÅ VARMEN - BEVAR KULTURARVEN ET FORSØGSPROJEKT OM ENERGI OG BEVARINGSFORHOLD PRÆSENTATION OG HOVEDKONKLUSIONER JANUAR 2014

Upload: slots-og-kulturstyrelsen

Post on 15-Mar-2016

230 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Et forsøgsprojekt om energi og bevaringsforhold. Præsentation og hovedkonklusioner.

TRANSCRIPT

Page 1: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

1

GRØNNE SLOTTESPAR PÅ VARMEN - BEVAR KULTURARVEN

ET FORSØGSPROJEKT OM ENERGI OG BEVARINGSFORHOLD

PRÆSENTATION OG HOVEDKONKLUSIONER

JANUAR 2014

Page 2: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

2

Page 3: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

3

INDLEDNING

Der er mange gode grunde til at igangsætte energibesparende tiltag i fredede bygninger. Der kan nemlig være oplagte gevinster at hente ved en række indsatser som fx renovering af vinduer og tag, efterisolering, fornyelse af varmeanlæg og optimering af evt. procesanlæg og lysinstallationer m.m. Men der kan også opnås store gevinster ved at skrue ned for varmen i bygninger, som kun er delvist benyttet. Dette endda til gavn for bygningens inventar og genstande.

Det viser forsøgsprojektet Grønne Slotte, som Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme (tidligere Slots- og Ejendomsstyrelsen) gennemførte i 2010 - 2011 med støtte fra Realdania og i samarbejde med Kongehuset, Nationalmuseet, Grontmij A/S, Dansk Bygningsanalyse og Danfoss A/S.

Resultatet af projektet er udmøntet i en detaljeret rapport udarbejdet af Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme og projektets øvrige interessenter. Rapporten kan rekvireres fra styrelsen eller downloades på www.slke.dk.

Nærværende rapport sammenfatter og formidler projektets metoder, konklusioner og anbefalinger til gavn og inspiration for andre ejendomsforvaltere af fredede bygninger.

Page 4: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

4

Formålet med projekt Grønne Slotte er:

• at udvikle bredt anvendelige metoder til energibesparelser og etablering af gode beva-ringsforhold gennem kombineret fugtstyring og temperatursænkning

• at efterprøve metodernes anvendelighed og vise besparelsespotentialet med henblik på udbredelse af metoden til relevante kulturejendomme under Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

• at opsamle erfaringer omkring bevaringsforholdene for inventar og bygninger med henblik på at sikre bedre bevaringsforhold gennem stabile fugtforhold

• at indbygge elementer med adfærdsregulerende tiltag og eventuel omorganisering af bygningers anvendelse som en energibesparende mulighed i forsøgsprojektet

• at formidle forsøgenes konklusioner med henblik på en bredere anvendelse

FORMÅL

Skematisk bygningstværsnit:Illustrationen viser de væsentligste elementer og fokuspunkter i forsøgets metoder.

Metode 1:Temperatursænkning til fast temperaturniveau.

Metode 3:Temperatursænkning med fugtreguleringElektroniske termostater på radiatorerne regulerer efter fastholdelse af konstant relativ fugtighed, metoden giver de bedste bevaringsforhold kombineret med en ret stor temperatursænkning.

Tætning af vinduerReducerer luftskiftet og dermed varmetabet og medvirker til mere stabile fugtforhold.

Varmerør i murværk og udsparingerFrostsikring ved konstant vandstrøm og eventuel alarmfunktion.

Overvågning af grundfugtTemperatursænkning kan medføre stigende grundfugt. Overvågning skal sikre, at der kan gribes ind.

Varmerør i uopvarmet loftsrumFrostsikring ved efterisolering og retur-temperaturventiler, der sikrer konstant vandstrøm.

Metode 2:Temperatursænkning til fast temperaturni-veau med affugtning efter behov. Metoden giver mulighed for temperatursænkning til lavere niveau end metode 1.

Monitorering af rum og overfladerRelativ fugtighed i rum skal være i interval-let 40 – 60 % og overfladetemperaturen må ikke komme under dugpunktet.

Skærpet tilsyn og opmærksomhedSkærpet tilsyn med bygning og instal-lationer. Differentieret drift i- og udenfor brugsperioden.

Tilpasning af varmesystem og flere kontrolpunkterVarmesystemet skal tilpasses til at kunne regulere effektivt ved både lavtemperatur og komforttemperatur. Overvågning med flere kontrolpunkter og alarmfunktion.

Page 5: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

5

METODER

Metoden til at opnå energibesparelser og til at etablere gode bevaringsforhold for inventar og genstande tager udgangspunkt i at overvåge og regulere klimaet i bygningen med hen-blik på at opnå stabile fugtforhold frem for stabile temperaturer. Dermed skaber man bedre bevaringsforhold, samtidig med at temperaturniveauet generelt sænkes, og energiforbruget til opvarmning reduceres.

På den baggrund er der arbejdet med følgende metoder:

1) Fast temperatursænkning Med denne metode indstilles rumtemperaturen til et fast lavt niveau. Dette gøres ved

at regulere temperaturen og overvåge rum- og overfladetemperaturen udvalgte steder i bygningen. Da der anvendes en generel styring for hele bygningen eller bygningsafsnit-tet, er det nødvendigt at arbejde med en god sikkerhedsmargin ved valg af temperatur, således at overfladetemperaturen ikke kommer under dugpunktet på de mest udsatte steder.

2) Temperatursænkning med affugtning Her reguleres temperaturen på samme måde som i metode 1, men der opstilles kon-

densaffugtere i forsøgsområdet. Affugterne indstilles til at træde i funktion, når den relative luftfugtighed overstiger 55 %. Affugtningen muliggør en større tempera-tursænkning og dermed større energibesparelse.

3) Elektronisk temperaturregulering Med denne metode reguleres luftfugtigheden ved at regulere temperaturen i de enkelte

rum. Temperaturen hæves automatisk, når luftfugtigheden er for høj og sænkes, når den er for lav. I forsøgene stillede Danfoss A/S nyudviklede elektroniske termostater og tilhørende måleudstyr og styringsteknologi til rådighed. Teknikken gjorde det muligt at regulere temperaturen mere præcist med det mål at opnå en konstant relativ fug-tighed. Systemet med elektroniske termostater var ikke kommercielt tilgængelige ved forsøgets start, men er i dag markedsført internationalt. Fugtstyringsmodulet er ikke sat i produktion.

Metode 1 og 3 er afprøvet på både Gråsten Slot og Fredensborg Slot. Metode 2 er kun afprø-vet på Gråsten.

For at afdække risici i forbindelse med forsøgene blev følgende metoder anvendt:

Page 6: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

6

METODER TIL AFDÆKNING AF RISICI

TermograferingHvis der er kuldebroer og utætheder i bygningerne øges risikoen for at der kan opstå skim-melvækst. For at afdække denne risiko blev udvalgte områder på begge slotte termograferet. Især var der fokus på dør- og vindueslysninger, brystningspartier og på vægflader bag male-rier og møbler på ydervægge.Termograferingen blev foretaget både indefra og udefra og skulle afsløre områder, hvor tem-peraturen var så lav p.g.a kuldebroer eller utætheder, at der kunne være risiko for kondens-dannelse.

Rummålinger med dataloggerePå begge slotte blev der opsat dataloggere for at overvåge rummenes temperaturer og re-lative fugtighed. Dataloggerne blev placeret, så de ikke blev berørt af solindfald på lofter, i kældre og i de omfattede rum.

Målinger af skimmelvækstGennem hele forsøgsperioden blev alle forsøgsområderne kontrolleret for øget skimmel-vækst. Skimmelsvampe vokser ofte skjult i konstruktionerne og der var særligt fokus på følgende potentielle voksesteder:

• Vinduesbrystninger• Bag tapet i vindueslysninger• Bag ophængte genstande på facader• Eventuelt i rørføringskanaler i ydervæggene• Eventuelt i gulvkonstruktioner

Datalogger til registrering af overfladetemperatur.

Page 7: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

7

FORSØGSPROJEKTETS KONKLUSIONER

På baggrund af forsøgene på Gråsten Slot og Fredensborg Slot, kan forsøgsprojektets hoved-konklusioner opsummeres således:

• Der kan opnås store energibesparelser ved at skrue ned for varmen i fredede bygnin-ger, som står ubenyttede i perioder eller kun er delvist benyttet.

• Alle de afprøvede metoder fungerer. Valg af styringsmetode og evt. brug af affugtning må vurderes individuelt ud fra bygningens beskaffenhed og brug og ud fra den investe-ring man ønsker at foretage i realiseringen.

• Affugtningen muliggør en større temperatursænkning og dermed større energibespa-relse, men det skal i hvert enkelt tilfælde vurderes om den opnåede ekstrabesparelse står mål med de forøgede omkostninger. Driftstiden og dermed energiforbruget til affugterne er lille, men opstilling og tilsyn af affugterne er ressourcekrævende.

• Sænkning af temperaturen kan være til gavn for bygningens inventar og genstande.

• Bygningens brugsmønster er afgørende for valg af metode og for potentialet for besparelser.

• Forud for implementering af temperatursænkning, skal der ske en grundig gennemgang af bygning, inventar og genstande med henblik på at kortlægge besparelsespotentiale og risici.

Konklusionerne vil blive uddybet i det følgende:

Der er potentiale for energibesparelserForsøgsprojektet viser, at der ved sænkning af temperaturen i en bygning (i de perioder, hvor den ikke benyttes) kan opnås besparelser på 20 – 50 % af det forventede normale var-meforbrug. Besparelsen vil, stort set, være proportional med længden af den periode hvor temperaturen sænkes. Det skal dog bemærkes, at besparelsespotentialet også afhænger af tidspunktet på året. Jo lavere udetemperatur jo større besparelse.

På både Gråsten Slot og Fredensborg Slot viser forsøgsperioderne mulighed for store ener-gibesparelser - dette samtidig med at slottenes inventar og aptering (hovedsagligt træ) har fået forbedrede bevaringsforhold.

Forsøget på Gråsten Slot viser, at den største energibesparelse opnås ved anvendelse af metode 1 (fast temperatursænkning). Herved kan opnås varmebesparelser ved at sænke temperaturen på slottet til 8° i hele fyringssæsonen, samtidig med at den relative luftfug-tighed holdes på 40 – 60 % med affugtningsudstyr. På den måde kan der opnås en årlig varmebesparelse på 40 %. Forsøg i slottets tårnafsnit angiver endog et besparelsespotentiale på helt op til 70 % i en kortere periode.

Page 8: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

8

Forsøget uden for residensperioden på Fredensborg Slot viser størst energibesparelse ved anvendelse af metode 3 (elektronisk temperaturregulering). Ved at regulere temperaturen til 10-15° udenfor residensperioden, kan der opnås en samlet årlig varmebesparelse på om-kring 20 %. Ved vurdering af besparelsespotentialet, er der regnet med, at temperatursænk-ning kan anvendes i fire måneder i fyringssæsonen.

Generelt vil energibesparelser altid forudsætte, at en bygning er relativt tæt og forsynet med energieffektive installationer, som er sikret mod frost. Derfor er det afgørende, at besparel-sespotentialet vurderes konkret fra bygning til bygning. Potentialet afhænger af bygningens karakteristika, herunder risiko for fugt og karakteren af bygningens varmeanlæg.

Konstant lugtfugtighed forbedrer bevaringsforholdeneDe kulturarvsgenstande på Gråsten Slot og Fredensborg Slot, som har været i fokus i forsøgsprojektet, er primært bemalet træ, som fx altertavler, møbler og vægpaneler. Disse genstande bevares bedst - ifølge Nationalmuseets retningslinjer – ved en konstant relativ luftfugtighed på ca. 55 %.

At opnå den bedste bevaring af denne type af kulturarvsgenstande opnås bl.a. ved tilgodese følgende faktorer:

• Den relative luftfugtighed skal være så konstant som mulig. Store årstidsbestemte variationer i luftfugtigheden giver revnedannelser og medfører afskalning af maling m.m.

• For høj luftfugtighed fremmer den biologiske nedbrydning, og giver øget risiko for andre typer af fugtskader.

• Rummets temperatur har også indflydelse på bevaringsforholdene, idet temperaturen

bestemmer hastigheden af nedbrydningen gennem de kemiske processer oxidation og hydrolyse. Generelt gælder, at en sænkning af temperaturen på 10° giver en halvering af nedbrydningshastigheden for disse processer.

• Lyspåvirkning og luftforurening er også vigtige faktorer for materialers holdbarhed. Fotokemisk nedbrydning påvirker for eksempel farvepigmenter, som bleges. I lokaler som ikke anvendes, bør lysniveauet være så lavt som muligt. Luftforurening består dels af støv og partikler, som sætter sig på overflader.

Det kan være vanskeligt at styre den konstante luftfugtighed pga. årstidernes varierende luftfugtighed samt svingende opvarmningsforhold indendørs. Om sommeren er luftfugtig-heden udendørs ofte 80 – 90 % - hvilket den derfor også er indendørs. Om vinteren falder den udendørs luftfugtighed (dog sjældent under ca. 70 %) – samtidig hermed varmer vi op indenfor, hvilket i mange tilfælde giver en meget lav relativ luftfugtighed. Dette betyder, at

Page 9: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

9

de bevaringsværdige genstande bliver udsat for meget store årstidsvariationer, hvilket på sigt kan føre til beskadigelse af genstandene. Der er i praksis ikke ret meget, man kan gøre for at sænke luftfugtigheden om sommeren, hvorfor det er bedre at hæve den om vinteren – og dette gøres mest effektivt ved sænkning af temperaturen.

Forsøgsprojektet har påvist, at alle de afprøvede metoder til fugtstyring ved tempera-tursænkning, kan bidrage til at give en mere konstant luftfugtighed, hvilket betyder bedre bevaringsforhold. Samtidig betyder den sænkede temperatur, at andre former for nedbryd-ning vil forløbe langsommere.

Når temperaturen sænkes, stiger luftfugtigheden, hvilket øger risikoen for kondens og der-med risikoen for skimmelvækst. Der var derfor, i forbindelse med forsøget stor opmærksom-hed på denne problematik. Skjulte angreb af skimmel kan ofte identificeres, ved at under-søge støv for indhold af sporer, og der blev før og efter forsøgsperioderne udtaget prøver fra både risikoområder og fra støv i rummene. Konklusionen heraf er at temperatursænkningen på Fredensborg Slot og Gråsten Slot ikke har haft væsentlig indflydelse på indeklimaets skimmelvækstflora eller vækstforekomster i risikoområder.

Brugsmønstret er afgørende Bygningens brugsmønster har stor indflydelse på besparelsespotentialet. Hvis tempera-tursænkningen kan realiseres i længere perioder øges energibesparelsen - samtidig med at dette også vil bidrage til mere stabile fugtforhold og dermed til bedre bevaringsforhold. Altså helt banalt: Jo længere tid bygningen eller bygningsafsnittet kan holdes på en lavere temperatur jo større besparelse opnås der. Den største besparelse opnås i de koldeste måne-der, hvor opvarmning til museums- eller komforttemperatur ville have været dyrest. Grå-sten Slot og Fredensborg Slot viser to eksempler på brugsmønstre, som har vist sig afgø-rende i forhold til, hvilken metode der er den bedste til at opnå både energibesparelser og en konstant luftfugtighed. På Gråsten Slot, som kun bruges i sommerperioden, kan temperaturen nedsættes betragte-ligt gennem hele fyringssæsonen, når luftfugtigheden samtidig overvåges eller holdes kon-stant med affugtningsanlæg. På Fredensborg Slot, som benyttes en stor del af året og har høj bevaringsværdi, er differentieret, elektronisk temperaturregulering den mest virkningsfulde metode, fordi slottet har flere, korte brugsperioder i fyringssæsonen. Desuden er indeklima-et på Fredensborg mere påvirket af andre faktorer, f. eks. solindstråling end på Gråsten.

Er en bygning i brug som arbejdsplads, kan temperaturen i arbejdsområderne ikke sænkes uden at arbejdsgangene ændres, så for eksempel rengørings- og vedligeholdelsesarbejder lægges uden for temperatursænkningsperioden. For at sikre en succesfuld implementering af temperatursænkning og fugtkontrol er det vigtigt, at alle relevante parter og interessenter informeres og involveres i projektet (det kan være ledelse, teknisk personale, beboere / bru-gere af bygningen). Dette er vigtigt for at have det bedst mulige udgangspunkt for vurdering af potentialet, og efter implementeringen er det væsentligt, at alle involverede forstår prin-cipperne og aktivt medvirker til, at de anvendes i den daglige drift.

Page 10: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

10

I øvrigt er der ofte nogle meget lavthængende frugter at hente:

• Hvornår udføres vedligeholdelsesarbejder - Kan de planlægges så det ikke er nødven-digt at opvarme kun på grund af disse arbejder?

• Kan bygningen opdeles, så kun en mindre del skal opvarmes til komforttemperatur? Det kræver måske, at der ændres i varmeanlægget, men den investering kan hurtigt tjene sig ind.

Altså helt banalt: Hvor langt kan man nå med almindelig sund fornuft og omtanke? Og hvornår skal man sætte ind med tekniske vurderinger, indeklimalogninger m. m.?

De detaljerede indeklimalogninger der er udført i forbindelse med forsøgsprojektet har givet interessante, og i nogle tilfælde overraskende resultater, men der er også eksempler på at reaktionen har været: Ja, det siger egentlig sig selv.

Bygninger skal betragtes individueltAlle fredede og bevaringsværdige bygninger er opført efter forskellige bygningsprincipper, ligesom varmeforsyning og installationer er forskellige. For at undgå følgeproblemer i for-bindelse med temperatursænkning er det vigtigt, at der forud for implementeringen foreta-ges en analyse af bygningen, dens inventar og dens tekniske installationer. Bygningen skal også efter implementeringen overvåges på flere områder, bl.a. for at undgå risici som skim-melvækst, frostskader i installationer, opstigende grundfugt o.a. Herudover skal bygningens brugsmønster løbende vurderes i forhold til temperatursænkningen.

En analyse af de bygnings- og bevaringsmæssige forhold skal afdække følgende:

• Luftfugtigheden i de udvalgte rum i bygningen.

• Bygningens og genstandenes optimale bevaringsforhold.

• Bygningens brugsmønster.

• Konstruktioner i bygningen, der er sammensat med organisk materiel, som fx tapet, fodlister, paneler etc. hvor fugt kan optages med risiko for nyangreb af skimmelsvamp.

• Genstande, malerier og møbler, der forhindrer ventilation af vægoverflader. Særligt på ydervæggene kan der opstå fugt, der kan medvirke til skimmelsvampeangreb.

• Muligheden for at etablere andre energibesparende tiltag eller andre foranstaltninger, som vil understøtte det bedst mulige resultat, både energi- og bevaringsmæssigt. Det kan fx være montering af forsatsrammer, tætning af døre og vinduer og isolering af brystninger, hvor det er muligt.

Page 11: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

11

En analyse af de tekniske installationer skal afdække følgende:

• Uhensigtsmæssigheder i den hidtidige styring af varmeanlægget.

• Gennemgang af installationer til identifikation af områder med øget frostrisiko. Når temperaturen sænkes i bygningen kan temperaturen falde nogle grader i tilstødende uopvarmede rum, og det øger risikoen for at temperaturen kommer under frysepunk-tet. Særligt kritiske områder er uopvarmede lofter og kældre og særligt kritiske instal-lationer er fx hovedforsyningslinjer, afgreninger for radiatorledninger, brugsvandsin-stallationer, sprinklerledninger og sikringsanlæg. Der er også risiko for kondens ved faldstammer, afløb og rørinstallationer i murværk.

• Gennemgang af varmesystemet, som skal kunne håndtere både lavtemperatur- og højtemperaturdrift. Hvor man vælger at styre temperaturen med radiatortermostater-ne, skal disse kunne regulere præcist ved lave temperaturer. Dette kan kræve udskift-ning til nyere typer med bedre reguleringsmuligheder.

• På længere sigt og i forbindelse med større udskiftninger af installationer, bør mulig-heden for brug af alternative varmeanlæg vurderes, eksempelvis varmepumper der vil have gode driftsbetingelser ved opvarmning til lave temperaturer.

En vurdering af brugsmønstret skal afdække:

• Hvor lange er tomgangsperioderne, og kan de eventuelt forlænges så fugtforholdene kan holdes mere stabile til gavn for bevaringsforholdene og med henblik på at forøge energibesparelsen.

• Foregår der arbejder i bygningerne i tomgangsperioderne, der fordrer, at bygningen opvarmes og kan disse arbejder flyttes til andre perioder, så denne ekstra opvarmning kan undgås eller reduceres.

• Er der områder i bygningen der skal holdes konstant opvarmet, f.eks. af hensyn til personale og kan disse områder flyttes eller reduceres.

På baggrund af den indledende bygningsundersøgelse, kan de relevante områder til fugt- og temperaturstyring udvælges, og metoden (som passer til den pågældende bygning og dens bevaringsforhold) fastlægges.

For at sikre en succesfuld implementering af fugt- og temperaturstyring anbefales det at etablere en projektorganisation, hvor alle relevante interessenter informeres og involveres i projektet. Det er afgørende, at projekterne gennemføres i et samarbejde mellem teknisk personale, ledelse samt beboere og brugere af bygningen.

Page 12: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

12

CASE - GRÅSTEN SLOT

Gråsten Slot består af 3 fløje, der hver er inddelt i byg-ningsafsnit med forskellig højde og tagform. Slottets ydervægge er massive, tagrummene er uudnyttede og lofter isolerede med mineraluld i varierende omfang. Vinduerne har karme og rammer af træ med et lag glas.Varmeanlægget er et naturgasanlæg med radiato-rer placeret i vinduesnicher.

Til forsøgsområder blev valgt slottets hjørnepavil-loner – begge i 3 etager af samme størrelse og geome-tri. Der blev udført flere forskellige forsøg med fast temperatursænkning til 8-13° og til 5° med affugtning (metode 2). I en del af forsøgsområdet blev installeret elektronisk temperaturregulering.

Bevaringsforhold og energibesparelserPå Gråsten Slot har forsøgsprojektet primært haft til formål at afdække mulighederne for at reducere ener-giforbruget. Slottet er fredet, men rummer - bortset fra kirken - ikke ekstraordinære bevaringsværdier.

På Gråsten Slot viste det sig, at den største energibe-sparelse opnås ved anvendelse af metode 2 (fast tem-peratursænkning med affugtning). Fordi slottet kun er beboet om sommeren, kan temperaturen sænkes i vinterperioden til 8° i hele fyringssæsonen, samtidig med at den relative luftfugtighed holdes på ca. 50 % med affugtningsudstyr. På den måde kan der opnås en årlig varmebesparelse på 40 %. Forsøg i slottets tårnafsnit angiver endog besparelses-potentiale på helt op til 70 % i kortere perioder.

Det vurderes, at metode 2, når den gennemføres på hele slottet, samlet set vil kunne reducere varmefor-bruget med ca. 50 % over året, mens temperaturregu-lering efter fugtighed (metode 3) vil kunne reducere varmeforbruget ca. 30 %.

BrugsmønstreI den periode, hvor slottet ikke benyttes, skal det bl.a. vedligeholdes og rengøres. Ved omhyggelig planlæg-

Page 13: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

13

Udsnit af termografi af facaden på Gråsten Slot. Det aktuelle billede

afslører et utæt vindue.

Grafen viser luftens fugtindhold. Bemærk at der her er tale om absolut vandindhold, ikke relativ fugtighed som i de øvrige viste grafer. Grafen illustrere sam-menhængen mellem udeluf-tens vand-indhold (Den sorte graf) og værdierne inde i bygningen (De kulørte grafer)

Page 14: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

14

ning og koordinering mellem alle involverede parter, blev fugtafgivende arbejder som fx malerbehandling og vask af gulve mv. udført udenfor vinterperioderne eller dele af forsøgs-området blev opvarmet til 18-21° i de perioder, hvor arbejdet blev udført, mens resten af slottet havde en rumtemperatur på 8°.

Driftspersonalet blev inddraget i projektet og førte skærpet tilsyn i de identificerede risiko-områder. De kontrollerede bl.a. temperaturen i radiatorerne, førte tilsyn med forsyningsled-ningerne i frostperioderne og førte kontrol med CTS målingerne. De kontrollerede også, om dørene var åbne eller lukkede og om gardinerne var trukket for, for at holde temperatur og luftfugtighed så jævn som muligt.

Der skal, når projektet implementeres på hele slottet, uddannes personale til at føre kontrol og tilsyn, og der skal udarbejdes en procedure for midlertidig opvarmning i de områder, hvor der udføres vedligeholdsarbejder.

Bygningsanalyse og kontrolNord- og sydpavillonens naturlige luftskifte blev undersøgt inden forsøget gik i gang og viste sig at være forskelligt bl.a. på grund af pavillonernes placering i forhold til verdenshjørner. Luftskiftet antydede endvidere, at der er behov for tætning af vinduer og døre i slottet, hvilket nu er gennemført, idet eksisterende forsatsvinduer er kontrolleret og justeret og der er opsat nye, hvor der ikke tidligere har været forsatsvinduer. Efterfølgende kontrol viste, at det med denne ret beskedne indsats var muligt, at halvere det naturlige luftskifte.

Varmeinstallationerne i forsøgsområdet blev frostsikret på lofter og i vægge og tilpasset, så de kunne reguleres både til lavtemperatur på 5° og komforttemperatur på 8-24°.

Forsøgene på Gråsten Slot viste, at rummenes dimensioner og lofthøjde har betydning for at opnå den optimale regulering af temperatur og luftfugtighed. Store høje rum, som fx trapperummet, bør reguleres uafhængigt af de tilstødende rum, da luftskiftet i disse rum er større end i de mere lavloftede rum.

Der blev før og efter forsøgsperioden gennemført undersøgelser af forekomsten af skimmel-sporer i indeklimaet. Forsøgsprojektet har ikke væsentligt øget skimmelflora i indeklimaet eller i risikoområderne ved vinduesbrystningen, bag tapeter eller malerier på ydervæggene.

Når forsøget skal udbredes til resten af slottet, skal der foretages en gennemgang af alle slottets installationer for at afklare risiko for frostsprængninger. Varmesystemet skal tilpas-ses både høj- og lavtemperaturer, og termostaterne skal kunne reguleres præcist ved lave temperaturer. På længere sigt skal installation af varmepumper overvejes. Installation af permanent affugtning vurderes at være meget omfattende i det store slot, derfor vil der, i første omgang, blive etableret temperaturstyring efter relativ luftfugtighed.

Page 15: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

15

Fredensborg Slot er et omfattende bygningskompleks med en række forskellige bygningstyper. Slottets ydervægge er af massivt murværk i varierende tyk-kelse, lofter er ubenyttede og tagrum er isoleret med mineraluld. Vinduerne har rammer og karme af træ med et lag glas.

Alle bygningsanlæg er forsynet med varme fra et fæl-les anlæg, som er nyrenoveret.

Til forsøgsprojektet blev valgt dele af stueetagen og 1. sal på hovedslottet.

Bevaringsforhold og energibesparelserFredensborg Slot er fredet og har høj bevaringsværdi i såvel bygninger som i interiører og inventar. Forsøget har fokuseret på hovedslottet, der rummer de største bevaringsmæssige værdier og de største udfordringer i forhold til indretning, tæthed og brugsmønstre.

CASE - FREDENSBORG SLOT

I vinterperioderne, hvor der ikke er residens på Fre-densborg Slot, blev der lavet forsøg med fast tempera-tursænkning til 13-15° (metode 1) i den første periode, og da teknologien med elektronisk temperaturregule-ring (metode 2) var færdigudviklet, blev den metode anvendt.

På Fredensborg Slot opnås den største årlige varme-besparelse udenfor residensperioden ved elektronisk varmeregulering. Forsøget viser, at der ved at regulere temperaturen til 13-15° udenfor residensperioden, kan opnås en samlet årlig varmebesparelse på omkring 20 %. Besparelsen er givet for hele året, men tempe-ratursænkningen forekommer i 4 af årets måneder. Besparelsen gælder for det område af bygningen, hvor temperaturen nedsættes.

Page 16: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

16

BrugsmønstreFredensborg Slot anvendes til mange officielle og repræsentative formål. Forsøgene på slot-tet viser, at selskaber med flere personer kun giver anledning til en lille og kortvarig æn-dring i den relative fugtighed. Dette kan begrundes i et relativt højt luftskifte forårsaget af flere højloftede rum.

I vinterperioden er slottet ubenyttet, men der pågår løbende vedligeholdsarbejder og hoved-rengøring.

Driftspersonalet på Fredensborg Slot blev inddraget i forsøgsprojektet og kontrollerede løbende bl.a. om døre og vinduer var lukkede, gardiner trukket for, forsyningsledningerne til radiatorer i frostperioderne og CTS målinger.

I forbindelse med at forsøget udbredes til større dele af slottet, skal ansatte og ledelse på slottet inddrages i opgaven. Bygningerne skal gennemgås for bl.a. at identificere kritiske om-råder i forhold til fredningsværdierne. Og højt fugtindhold og installationer med risiko for frostsprængninger skal identificeres. Når områderne til temperatursænkning efterfølgende udvælges, skal kravene til komfort i forhold til håndværkere og personale kortlægges, og eventuelle rum med højere temperaturer skal holdes aflukket i forhold til rum med tempera-tursænkning, vinduerne skal holdes lukkede og gardiner være trukket for.

Driftspersonalet i bygningerne skal instrueres yderligere i at føre skærpet tilsyn med kon-dens på vinduer, tegn på skimmelvækst, om døre og vinduer er åbne eller lukkede, eventu-elle frostrisici og alarmfunktionerne i kontrolanlæggene osv.

For at få et så stort bygningsværk til at fungere med temperatursænkning, skal alle de perso-ner som har deres arbejde og gang på slottet have viden om og være involveret i, hvilke tiltag der er forudsætning for at energibesparelsen opnås.

Bygningsanalyse og kontrolDet naturlige luftskifte i forsøgsrummene blev undersøgt, og der kunne registreres et mærk-bart luftskifte fra stueetagen til 1. sal, men næsten ingen den modsatte vej. Det skyldes, at der er flere højloftede rum med dagslysindtag oppefra i forsøgsområderne, og at dørene på 1. sal generelt var mere åbne end de var i stueetagen. De højloftede rum bør således reguleres uafhængigt af de tilstødende rum. Luftskiftet kan reduceres ved tætning af de højtsiddende vinduer.

I residensperioden blev temperaturerne målt til 17-25° afhængigt af rummenes brug. Da forsøget med fast temperatursænkning blev igangsat, faldt temperaturen over de første tre dage 7° grader og først efter 2½ uge var temperaturen stabiliseret ved 13-15°.

Page 17: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

17

Illustration fra Fredensborg Slot visende et af bygningens udvendige hjørner set indefra. Termografien viser den lavere overfladetemperatur i hjørnet. Overfladetemperaturen må ikke komme under den aktuelle dugpunktstemperatur.

Radiatortermostaterne havde samme indstilling i stueetagen og 1. sal, men temperaturen på 1. sal lå omkring 1 - 2° højere end i stueetagen, og højere i den sydlige del af bygningen end den nordlige. Det vurderes at være forårsaget af større solindfald på 1. sal og flere enkelt-lagsvinduer i stueetagen. Da radiatortermostaterne blev udskiftet til det elektroniske system blev temperaturen yderligere reduceret til 9 - 10°.

Der blev i forsøgsperioden gennemført undersøgelser af forekomsten af skimmelsporer i indeklimaet. Der er ikke sket ændringer i skimmelfloraen i de målinger, der er udført i for-bindelse med forsøgsprojektet - hverken i indeklimaet generelt eller i risikoområderne ved brystningspartier, bag tapeter eller malerier på ydervæggene.

I forbindelse med at forsøget udbredes til resten af slottet skal varme-installationerne på bl.a. lofter og i vægge, sikres mod frost. Varmesystemet i de områder, som skal have tempe-ratursænkning skal kunne reguleres til både lav- og højtemperaturer, idet de eksisterende radiatortermostater ikke kan regulere tilstrækkeligt præcist, og der skal etableres overvåg-ning og kontrol, som er tilpasset bygningen. Endvidere skal døre og vinduer tætnes - især i de højloftede rum.

Page 18: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

18

FORKLARING AF BEGREBER

Relativ luftfugtighed Relativ luftfugtighed (RF) er luftens fugtindhold - opgjort i forhold til hvor meget fugt luf-ten teoretisk ville kunne indeholde ved den givne temperatur og lufttryk. Det er den relative luftfugtighed, ikke luftens absolutte vandindhold, der er afgørende for påvirkningen af omgivelserne. Man kan påvirke den relative fugtighed ved at styre temperaturen i rummet.

Den væsentligste årsag til at man vil kontrollere den relative luftfugtighed er at undgå biolo-gisk nedbrydning, der opstår ved høj relativ luftfugtighed samt mekaniske skader som følge af for store udsving i den relative luftfugtighed.

TermografiTermografering – fotografering med varmefølsomt kamera – har vist sig meget nyttig til identifikation af områder med lav overfladetemperatur, utætheder m. m.

DataloggerEn datalogger er et elektronisk måleinstrument som optager data på et givent sted over en given tidsperiode. I forsøgsprojektet optog dataloggerne temperatur i indeluften, bag pane-ler, brystninger og lysninger og den relative luftfugtighed.

Elektroniske termostater og linksystemSom et led i forsøget er anvendt elektroniske radiatortermostater og trådløst linksystem til styring af disse. Systemet blev stillet til rådighed af Danfoss A/S. Forsøgsopstillingen var programmeret så det var muligt at styre de enkelte radiatortermostater, således at den rela-tive luftfugtighed blev så stabil som mulig.

SkimmelsvampSkimmelsvampe er mikroskopiske svampe, der lever på overflader af opfugtet, organiske materialer som fx træ og tapet. Der er en naturlig forekomst af skimmelsvamp alle steder i vores omgivelser.

Page 19: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

19

Page 20: Grønne Slotte. Spar på varmen - bevar kulturarven

20

Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme

H.C. Andersens Boulevard 2

1553 København V

T 3395 4200 | slke.dk